Musikintervention på børn med autisme spektrum forstyrrelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musikintervention på børn med autisme spektrum forstyrrelse."

Transkript

1 Musikintervention på børn med autisme spektrum forstyrrelse. Susan Gulstad, lærer og konsulent, Egebakken skole for børn med autisme, Nordjylland Per Thorgaard, ledende overlæge, Anæstesisektor Nordjylland. Baggrund for projektet Børn med diagnosen autisme spektrum forstyrrelser (herefter ASF) har vanskeligheder indenfor tre hovedområder: Kommunikation, social interaktion og social forestillingsevne. Hertil kan ses komorbiditet i form af OCD, tourette, epilepsi, læderet realitetssans, sanseintegrationsforstyrrelser etc (1). Søvnforstyrrelser synes at være en kendt og beskrevet problematik hos børn med ASF (2). En mindre forundersøgelse foretaget på to specialskoler i Nordjylland dec blandt i alt 60 børn viste, at forældrene til 26 børn svarende til godt 40 % af den deltagende gruppe, har en oplevelse af, at deres barn har søvnbesvær. Søvnbesværet beskrives i dette undersøgelsesresultat som vanskeligheder ved at finde ro og hvile i indsovningsfasen, hvilket altså bevirker en lang indsovningsfase. Dette resultat understøttes i en amerikansk undersøgelse, hvor en gruppe børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser blev sammenlignet med en gruppe af normalt fungerende børn. Undersøgelsen rapporterer om signifikant flere søvnforstyrrelser i gruppen af børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (3). En igangværende dansk undersøgelse på børn med ADHD (en diagnose med sammenfald i visse symptomer med ASF diagnosen) har til hensigt at få klarlagt, hvorvidt de hyppigt rapporterede søvnforstyrrelser hos børn med ADHD skyldes en regulær problematik hos børnene eller en eventuelt nedsat tolerance hos forældrene grundet den stresspåvirkning disse dagligt befinder sig i(4). Talrige undersøgelser, foretaget og opgjort under projektorganisationen Musica Humana (5), peger på, at specialdesignet musik, MusiCure, komponeret og produceret af Niels Eje, har en afslappende og stressdæmpende effekt på patienter med varierende sygdomsforhold. Herunder også patienter med psykiatriske diagnoser. Hertil kommer erfaringsindsamling fra en meget bred gruppe af mennesker, der oplever MusiCure som værende afslappende i meget forskellige situationer. Det har været hensigten at undersøge om nogle af disse positive resultater kan overføres til børn med autisme spektrum forstyrrelse og dermed blandt andet imødegå de oplevede søvnforstyrrelser. På baggrund heraf blev et pilotprojekt gennemført i perioden 13/3 til 15/ på 19 børn med ASF. Projektet havde til hensigt at indikere, hvorvidt specialkomponeret musik, MusiCure, kan forkorte indsovningsfasen hos børn med ASF samt undersøge, hvorledes børn med ASF reagerer på MusiCure og lyddosering via audiopuder. Undersøgelsen fandt sted i børnenes hjem med forældrene som registrerende og dagbogsførende. Pilotstudiet blev gennemført med økonomisk støtte fra Sofiefonden.

2 Problemformulering Er MusiCure et brugbart og effektivt redskab i forsøget på at forkorte indsovningstiden hos børn med ASF? En kvantitativ undersøgelse i form af registrering på tid. Hvordan reagerer børn med ASF på MusiCure og audiopuder? En kvalitativ undersøgelse i form af spørgsmål/svar til forældre. Målgruppe Undersøgelsens målgruppe var børn med autisme spektrum forstyrrelser og rapporterede søvnvanskeligheder. Børnene er elever på Aalborgs to specialskoler for børn med autisme og er dermed i den skolepligtige alder, dvs år. Metode Der indgik 19 børn i projektet. Børnene blev udvalgt ud fra det kriterium, at de havde diagnosen ASF og samtidigt forældrerapporterede vanskeligheder i indsovningsfasen. Nærmere betegnet vanskeligt ved at finde hvile og falde i søvn. Projektet blev gennemført som et cross-over studie og var delt i to faser. 1.fase var uden musik ved indsovning, 2. fase var med musik ved indsovning. Hver fase var af 14 dages varighed og projektet blev gennemført uden afbrydelse mellem de to faser. Undersøgelsesperioden var nøje tilrettelagt ud fra det kriterium, at der ikke undervejs måtte forekomme ferier eller fridage, der kunne adskille sig så meget fra et dagligliv, at det ville få indflydelse på undersøgelsesresultatet. Enkelte børn var dog undervejs i undersøgelsesperioden i aflastning, men denne forandring blev accepteret i resultatopgørelsen, da aflastningen er del af børnenes kendte rutine. Undersøgelsen fandt sted i barnets hjem med forældrene, som de der registrerede. På aflastningsdage var det institutionspersonale, der stod for dagbogsførelse. Der var en faseforskydning i projektet for at få audiopuderne i fase 2 (med MusiCure) til at slå mængdemæssigt til. Således blev gruppen på 19 børn delt i gruppe A og gruppe B med henh. 10 og 9 børn i hver gruppe. Grupperne var vilkårligt sammensat. For det enkelte barn var der ingen afbrydelse mellem de to faser. MusiCure blev doseret via audiopuder (6). Skulle barnet undervejs fravælge denne doseringsmetode skulle man skifte til lyddosering gennem musikanlæg. Foruddefinerede mulige fravælgelseskriterier blev registreret af forældrene. Fravælgelseskriterierne var defineret som følgende: 1)Barnet brød sig ikke om at ligge på puden. 2) Barnet var for voldsom ved puden 3) Anden begrundelse, specificer hvilken. Musikprogrammet, MusiCure, var af to timers varighed uden pause. Hvis barnet fravalgte audiopuden var musikprogrammet på CD 70 minutter. Musikken blev leveret af komponist Niels Eje.

3 Audiopuderne der blev anvendt var af typen MusiCure Pillow. Ved brug af musikanlæg blev forældrenes private musikanlæg benyttet. Lydniveauet på audiopuderne ved fase 2 s begyndelse var justeret til et forudbestemt niveau. Lydniveauet kunne undervejs i fase 2 justeres efter barnets ønske. Ændringer i lydniveauet blev registreret i dagbøger. Projektets gennemførelse In- og eksklusionskriterier: Inklusion: Børn i alderen 7-17 med autisme spektrum forstyrrelser og rapporterede søvnvanskeligheder. Eksklusion: Børn med registreret og behandlingskrævende høretab. Desuden blev børn med mangelfulde dagbogsoplysninger efterfølgende ekskluderet fra projektets resultatopgørelse. Statusbeskrivelse: Ved undersøgelsens begyndelse, udfyldte forældrene en statusbeskrivelse, der havde til hensigt at afdække følgende: Personidentitet: Navn,Adresse,Tlf. 1.1 Barnets alder: år 1.2 Barnets køn: dreng/pige 1.3 Barnets diagnose: AutismeSpektrumForstyrrelse/ Anden diagnose.definer hvilken: 1.4 Har barnet et høretab, der kræver behandling? Ja/nej 1.5. Hvad er barnets basismedicinering? Præparat, Dosis pr. gang, Form (tablet, mikstur,..), Medicineringstidspunkt (klokkeslæt)? 1.6 Hvad er barnets efter behov medicin? Præparat, Dosis pr. gang, Form (tablet, mikstur,..), Medicineringstidspunkt (klokkeslæt)? Definition på hvornår barnet sover: Mit barn sover, når det ligger roligt i sengen med lukkede øjne og jævn vejrtrækning uden reaktion på min tilstedeværelse Instruktion: Der blev ved undersøgelsens start udleveret et instruktionsskrift til forældrene omkring dagbogsregistreringerne. Herudover telefonisk kontakt ved start på projektet samt midtvejs mellem fase 1 og fase 2. Den skriftlige instruktion til forældre vil kunne ses i parentes i nedenstående afsnit. Dagbogsregistrering: Registreringen omfattede i fase 1 (uden MusiCure) følgende: Barnet er lagt i seng og klar til at sove kl. (Instruktion: Barnet er lagt i seng og klar til at sove. Nogle børn ligger og læser lidt, inden de skal sove. Andre børn får en historie eller en sang af deres forældre. Du bedes skrive det tidspunkt, hvor der er sagt godnat og barnet forventes at lægge sig til at sove.) Registrering af barnets tidsforbrug for at nå indsovning (skema).(skemaet skal bruges på følgende måde: Med udganspunkt i det tidspunkt, hvor der blev sagt godnat og barnet skulle lægge sig til at sove, krydses der af for hver halve time. Det vil sige, hvis barnet er lagt til at sove kl , så kigger du ind til barnet kl og registrerer om det sover eller ikke sover. Hvis barnet ikke sover, sætter du kryds i øverste rubrik. Hvis barnet sover sætter du kryds i den nederste. Kl går du ind og kigger igen og registrerer resultatet. Du kigger og registrerer hver halve time, indtil barnet sover.)

4 Registrering af evt. ændringer i medicinering (Instruktion: Basismedicinering var den medicin, der gives i et fast mønster. Ved ændringer af basismedicinering, kan der være tale om, at barnet har fået ny og anderledes medicin. Det kan også være, at man har glemt at give medicinen og at tidspunktet dermed er forskudt fra det oprindelige, der blev beskrevet i statusbeskrivelsen. Kun hvis der svares JA, skal punkterne nedenfor udfyldes. Hvis der er en forskydning i medicineringstidspunkt på mere end 1 time, vil vi gerne have det registreret. Er forskydningen mindre, behøver vi ikke registreringen. Er der givet efter behov medicin i dag? Nogle børn får medicin efter behov. Det kan være smertestillende medicin, det kan være sovemedicin eller noget helt tredje. Medicin efter behov, betyder altså den type medicin, der ikke på forhånd er fastlagt i et mønster, men som alligevel forekommer indimellem. Hvis der på den pågældende dag er givet medicin efter behov, bedes du registrere følgende: o o o o Præparat: Hvad hedder medicinen? Dosis: Hvor meget medicin har barnet fået? Form: Er medicinen givet som tabletter, injektion, mikstur, depot, stikpiller eller andet? Medicineringstidspunkt: På hvilket tidspunkt blev medicinen givet?) Registrering af øvrige kommentarer, der kunne have indflydelse på søvnen. (Instruktion: Har noget ud over det sædvanlige kunnet påvirke barnets mulighed for at falde i søvn? Hvis ja, sæt x. De fleste børn på Egebakken og Aalborgskolen har brug for forudsigelige og strukturerede dage. Det kan dog aldrig helt undgås, at der kommer noget som er uforudsigeligt og anderledes i løbet af en hel dag. Hvis dagen på en eller anden måde adskiller sig meget fra det du vil betegne som en normal dag med de små udsving som sådan en nu kan have, så vil vi gerne om du registrerer det, i det det kan få indflydelse på barnets mulighed for at falde i søvn.) Registreringen omfattede i fase 2 (med MusiCure) følgende: Barnet er lagt i seng og klar til at sove kl. (Se instruktion i fase 1) Registrering af barnets tidsforbrug for at nå indsovning (skema). (Se instruktion i fase 1) Registrering af evt. ændringer i medicinering (se instruktion i fase 1) Registrering af øvrige kommentarer, der kunne have indflydelse på søvnen. (se instruktion i fase 1) Registrering af audiopudens lydniveau: (Instruktion: For at resultatopgørelserne kan blive så præcise og så beskrivende som muligt, er det vigtigt at vide om der er ændret på pudens lydniveau undervejs. Pudens niveau er fra start stillet på.. Ændres dette niveau, noteres det under punkt 6). Registrering af evt. nyt valg af lydkilde (Instruktion: Puden blev fravalgt og hvorfor blev puden fravalgt. Vi ved, der er en mulighed for, at barnet ikke bryder sig om at sove med puden eller at puden fravælges af andre grunde. Hvis dette skulle ske, vil vi meget gerne vide det og høre grunden. På den måde tester vi ikke alene på musikken men også på lydkilden.) Oplysninger om valgte lydanlæg. Engangsregistrering. (Instruktion: Hvis barnet fravælger lydpuden, sættes musikken til afspilning på familiens private lydanlæg. I den forbindelse vil vi gerne have nogle oplysninger, der efterfølgende betyder, at vi kan registrere blandt andet hvilket gennemsnitligt lydniveau børnene befinder sig bedst med. o Hvilket mærke er lydanlægget?: eks. Phillips o Hvor er lydanlægget placeret?: eks. lige udenfor værelset o Hvor højt er lydanlægget skruet op?: eks. på 4 ). Lydanlæggets evt. ændring i lydniveau. Evt., daglig registrering. (Instruktion: Vi benytter nu lydanlæg. Lydanlæggets lydniveau er: Vi vil gerne vide, hvilket niveau lyden er skruet op på, eks. 4 streger.)

5 Afsluttende spørgsmålsark: Forældrene fik ved projektets afslutning tildelt et spørgsmålsark, der havde til hensigt at bidrage med erfaringer vedr. barnets reaktion på MusiCure og audiopude i forhold til adfærd, søvnmønster og oplevelse. Dette spørgsmålsark udgør den kvalitative undersøgelse. 1. Har du registreret en ændret adfærd hos dit barn, når det skulle sove og musikken var tændt? (har barnet eks. været mere eller mindre roligt, fundet hurtigere eller langsommere hvile, haft flere eller færre forstyrrende tanker) 2.Har du registreret en ændring i søvnmønstret hos barnet, når det hørte musikken? (Har barnet eks. sovet godt eller mindre godt om natten, været mere eller mindre udhvilet til morgen etc.) 3.Hvordan har dit barns reaktion på musikken været? (eks.kunne lide/ikke lide, har barnet spurgt efter musikken, har barnet kommenteret musikken?) 4.Hvordan har barnet oplevet lydpuden? (Eks. Kunne lide/ikke lide, komfortabel/ukomfortabel, stor/lille, underlig/spændende, hård/blød) Følgende to spørgsmål tjente udelukkende som erfaringsindsamlig og indgik ikke som registreringsparameter i den kvalitative undersøgelse: 5. Forestiller du dig andre steder, hvor musikken kunne bruges til dit barn? 6. Har du øvrige kommentarer? Opgørelse af registreringer på den kvantitative undersøgelsesdel Er MusiCure et brugbart og effektivt redskab i forsøget på at forkorte indsovningstiden hos børn med ASF? En kvantitativ undersøgelse i form af registrering på tid. I den kvantitative undersøgelse deltog i alt 19 børn. 3 børn blev ekskluderet grundet mangelfuld registrering. Undersøgelsen havde dermed reelt set 16 børn med i den kvantitative undersøgelse. Af disse 16 børn fordelte opgørelserne sig som følger: 6 børn fik over den 14-dages periode med musik reduceret indsovningstiden i forhold til perioden uden musik. Dette med varierende resultat. Således fordelte reduktionen over den samlede 14-dages periode sig med følgende reduktion i timetal: Barn a: 1 time Barn b: 1½ time Barn c: 2½ time Barn d: 7½ time Barn e: 2 timer Barn f: 5 ½ time

6 2 børn opnåede ikke nogen målelig effekt og er dermed at betragte som neutrale. 3 børn fik øget indsovningstiden i perioden med musik i forhold til perioden uden musik. (2 af disse børn indgår i den kvalitative undersøgelse med positivt resultat på adfærdsdelen, der undersøger på barnets evt. ændrede adfærd). Set over den samlede 14-dages periode med musik er tillæg i timetal som følger: Barn g: ½ time Barn h: ½ time Barn i: 2 timer 5 børn opgav interventionen grundet ubehag ved Audiopude/MusiCure 4 børn grundet ubehag ved MusiCure-musikken, 1 barn grundet Audiopude som fremmed og uacceptabel intervention. Opgørelser på medicineringsoplysninger: Når vi ønskede oplysninger om, hvorvidt der i perioden opstod ændringer i den evt. basismedicinering af barnet eller om der blev givet efter behov medicin var det naturligvis for at sikre os at den evt. ændring blev registreret som en mulig influator på muligheden for indsovning. Vi fandt dog ikke i undersøgelsen belæg for at ekskludere børn fra projektet på baggrund af de oplysninger vi modtog. Opgørelser på lyddosering - reaktion på Audiopude/MusiCure via lydanlæg: Af de 11 børn, der gennemfører projektet i sin fulde længde gennemføres projektet for 7 børn med audiopude 4 børn med overgang fra audiopude til CD på lydanlæg For de 5 børn, der opgiver projektet forholder det sig således, at de 4 opgiver allerede ved audiopudeinterventionen, men med verbal henvisning til ubehag ved musikken. For det sidste barn er det ikke muligt at vurdere om interventionen med audiopude har indflydelse på den derefter følgende fravælgelse af MusiCure. Opgørelser på lydniveau: Med hensyn til vort ønske om at registrere på evt. ændringer i det forudbestemte lydniveau på audiopude og på lydniveau på det evt. valgte lydanlæg, har det udelukkende været et ønske om at opnå indsigt i, om lydproduktion med hensyn til lydniveau evt. skal ændres. Dette således at lydniveau fra start enten sænkes eller hæves, så en anbefaling på generelt lydniveau kan fastsættes. Tilsyneladende var det niveau vi på forhånd havde fastsat på audiopuden, nemlig 55 db. et generelt tilfredsstillende niveau, idet ingen af de inkluderede børn har fået ændret niveauet undervejs. For de børn, der undervejs gik over til lydanlæg, er de oplysninger vi i denne forbindelse er kommet i besiddelse af for mangelfulde til konklusion og videre brug.

7 Opgørelse af registreringer på den kvalitative undersøgelsesdel Hvordan reagerer børn med ASF på MusiCure og audiopuder? En kvalitativ undersøgelse i form af spørgsmål/svar til forældre. 13 af de i alt 19 forældre deltog i denne kvalitative undersøgelse. I resultatopgørelsen af denne del af projektet indgik ingen eksklusionskriterier. Således er også besvarelser fra forældre, hvis deltagelse udgik af projektet grundet mangelfuld registrering i den kvantitative undersøgelse, medtaget. De indkomne besvarelser er gennemlæst og kategoriseret af to uvildige personer. Disse kontrolpersoner er valgt ud fra deres evne til at analysere og forholde sig til skriftlige udtalelser. Desuden ud fra deres to meget forskellige indgangsvinkler til ASFproblematikken. Således er den ene (x) beskæftiget udenfor autismeområdet og uden kendskab til handicappet, mens den anden fungerer som konsulent indenfor området (y). For begge har forældrebesvarelserne været håndteret med anonym deltagerangivelse. Kontrolpersonerne er blevet bedt om at kategorisere forældrenes udsagn som værende positive, neutrale eller negative. I de tilfælde hvor forældrene har undladt at svare er svaret registreret som neutralt. Nedenstående opgørelse viser kategoriseringen foretaget af henholdsvis (x) / (y). 1. Har du registreret en ændret adfærd hos dit barn, når det skulle sove og musikken var tændt? (har barnet eks. været mere eller mindre roligt, fundet hurtigere eller langsommere hvile, haft flere eller færre forstyrrende tanker) Positiv Neutral Negativ 9 (X) / 7 (Y) 0 (X) /2 (Y) 4 (X) /4 (Y) 2. Har du registreret en ændring i søvnmønstret hos barnet, når det hørte musikken? (Har barnet eks. sovet godt eller mindre godt om natten, været mere eller mindre udhvilet til morgen etc.) Positiv Neutral Negativ 8 (X) / 6 (Y) 0 (X) /3 (Y) 1 (X) /4 (Y) 3. Hvordan har dit barns reaktion på musikken været? (eks. kunne lide/ikke lide, har barnet spurgt efter musikken, har barnet kommenteret musikken?) Positiv Neutral Negativ 8 (X) / 8 (Y) 3 (X) / 3 (Y) 2 (X) / 2 (Y) 4. Hvordan har barnet oplevet lydpuden? (Eks. Kunne lide/ikke lide, komfortabel/ukomfortabel, stor/lille, underlig/spændende, hård/blød) Positiv Neutral Negativ 5 (X) /5 (Y) 0 (X) /2 (Y) 6 (X) /6 (Y)

8 Konklusion på den kvalitative undersøgelse: Adfærd: En overvejende del af forældrene oplever at deres barns adfærd omkring sengetid er ændret til det bedre. Søvnmønster: En overvejende del af forældrene oplever, at deres barns søvnmønster har ændret sig til det bedre. Reaktion på musikken: En overvejende del af forældrene oplever, at deres børns reaktion på musikken har været positiv. Reaktion på Audiopude: En lille overvægt af forældre oplever, at deres børn har reageret negativt på audiopude. Diskussion Traditionelt set er der indenfor autismeområdet været fokuseret overvejende på musik som terapeutisk intervention, altså musikterapi. Definitionen på musikterapi er i følge Munro&Mount, 1978: the controlled use of music, its elements and its influences on human beings to aid the physiological, psychological an emotional integration during treatment of an illness disability. Musica Humana definerer indsatser med MusiCure som musikintervention med følgende begrebsafklaring: a supportive tool in creating a sound environment with the intent to stimulate and maintain relaxation, well-being and comfort; as well as reducing or controlling distress by a self-management technique. Musikintervention med MusiCure skal med andre ord forstås som et musisk tillæg til det eksisterende lydmiljø. Et musisk tillæg, der har til hensigt at stimulere eller opretholde afslappethed, velvære og velbehag. Det har ikke været muligt for undertegnede at finde studier, der har undersøgt sammenhængen mellem ASF, søvnforstyrrelser og musikintervention. Derimod beskriver en undersøgelse fra Taiwan foretaget på 86 normaltfungerende elever i grundskole, at baggrundsmusik ved sengetid målt over en tre ugers periode, havde en signifikant positiv effekt på søvnkvaliteten (7). Berettigelsen for at undersøge, hvorvidt musikintervention med MusiCure kunne have en effekt på børn med ASF og deres rapporterede søvnvanskeligheder, skal ses ud fra de talrige dokumentationer, som forskningsorganisationen Musica Humana siden 1998 har opnået i alsidige undersøgelser. MusiCure synes at have en afslappende og stressdæmpende effekt på 9 ud af 10 patienter med varierende sygdomsforhold. Ydermere synes MusiCure at have effekt på patienter med psykiatriske lidelser.

9 Hvad kan have været til ugunst for projektet? Et emne, der med nærværende studie må være en diskussion værdig er, om det overhovedet er muligt at udføre en undersøgelse af denne type på børn med ASF. Den overvejende pædagogiske og psykologiske tilgang til børn med ASF i DK peger på vigtigheden af at skabe forudsigelige rammer, tydelige strukturer og kendte rutiner for at imødegå barnets vanskeligheder. Denne type pædagogik er ikke mindst gennemgående på netop de to specialskoler, hvor pilotstudiet har hentet sine deltagere (8). I denne undersøgelse har det forholdt sig anderledes. For at opnå et så videnskabeligt korrekt resultat som muligt, blev børnene, stik i mod den daglige pædagogik de omgives af, ikke systematisk forberedt på musikinterventionen. Vi må spørge os selv om denne mangel på forberedelse, mangel på forudsigelighed og mangel på kendskab til audiopuder og musik, kan have været til ugunst for resultatet af undersøgelsen. Som en forælder ved undersøgelsens afslutning påpegede: Denne musik er så fremmed fra al anden musik mit barn i forvejen kender. Jeg tror, det ville have haft stor betydning, hvis han havde kendt til musikken inden evt. via en introduktion i skolen. Undersøgelsesgruppen har bestået af børn med ASF. ASF/Autisme Spektrum Forstyrrelse eller det autistiske kontinuum er et begreb skabt i et forsøg på at gradbøje de autistiske tilstande. Trods en vis overensstemmelse i hovedproblematikkerne hos børn med ASF, kan der være store individuelle forskelle indenfor spektret samt fra barn til barn. Hertil kommer muligheden for komorbiditet (1,9). I nærværende pilotstudie er der ikke taget højde for den meget store forskel, der kan være på børnene. Deltagelseskriteriet har udelukkende været børn med diagnosen ASF. Det må rekommanderes, at man i evt. fortsatte undersøgelser af denne type, laver yderligere opdeling af deltagerne for at få et klarere billede af om den positive/negative respons knytter sig til specifikke problematikker indenfor ASF området. Vi foretog inden pilotstudiets start en forundersøgelse, hvor vi bad forældrene afgive en vurdering af, hvor lang tid deres barn brugte på at falde i søvn. Dette på baggrund af den forskning, der ligger på området autisme og søvnfortyrrelser. Denne vurdering viste sig efter resultatopgørelsen ikke at være overensstemmende med den 14 dages periode, hvor forældrene reelt skulle registrere indsovningstiden vha. dagbog. Er dette ren tilfældighed eller har forældrene uforvarende afgivet en ikkevirkelighedssvarende vurdering ved forundersøgelsen? Hos flere af de børn, hvor der ikke kan ses nedgang i tid, har forældre såvel mundtligt som skriftligt tilkendegivet, at deres barn faldt hurtigere i søvn med musik end uden. Dette er ikke muligt at se i resultatopgørelsen. I designet af undersøgelsen har vi valgt at lade forældrene registrere i ½-times intervaller og uanset om børnene har sovet efter 3 minutter eller 29 minutter, vil dette dermed ikke kunne skelnes i opgørelsen. Vi har i undersøgelsens design valgt at definere begrebet indsovning for forældrene. Dette for at sikre, at det parameter forældrene skulle følge, var identisk i såvel fasen med musik som uden. Definitionen lyder som følger: Mit barn sover,

10 når det ligger roligt i sengen med lukkede øjne og jævn vejrtrækning uden reaktion på min tilstedeværelse. Vi må dog spørge, om det overhovedet er muligt, uden fysiologisk undersøgelsesteknik, at vurdere, hvornår indsovning er indtruffet hos et andet menneske? Og kan følelsen af afslappethed, ro og hvile set i forhold til decideret søvn være en acceptabel og måske endda værdifuld effekt? Når resultatet af den kvantitative opgørelse holdes op i mod den kvalitative, synes resultaterne meget forskellige. Således viser den kvalitative undersøgelse en overvejende positiv opgørelse, når det drejer sig om barnets reaktion, ændrede adfærd og oplevelse ved lytning til MusiCure. Vi må derfor efterfølgende diskutere, om vi ikke, hvis vi i den kvantitative undersøgelse, havde valgt at lægge fokus anderledes, var kommet frem til et anderledes positivt resultat også i den kvantitative undersøgelse? Værdien i at kunne finde ro og hvile ved eks. sengetid som det i denne undersøgelse er lykkedes flere børn, må antages at have betydelig værdi for såvel børn som forældre. Konklusion Pilotstudiet viser, at musikintervention med MusiCure hos nogle børn med ASF kan reducere indsovningstiden men at denne effekt er variabel og meget individuel. Undersøgelsen er for lille til at relatere effekten til diagnosegrad og type, alder eller andre karateristika ved børnene og undersøgelsen er for lille til på nogen måde at dokumentere effekten statistisk; men kan alene tages til indtægt for, at musikintervention kan være et middel (af flere) til at reducere indsovningstiden hos børn med ASF. Den kvalitative del af undersøgelsen tyder på, at forældreoplevelsen af musikintervention og dens effekt er meget positiv. Forældrenes kvalitative generelle positive indstilling synes at overstige den dokumenterede kvantitative positive effekt på indsovningstiden. Brug af audiopude synes dog at være forbundet med en del negative reaktioner hos børn med ASF, hvorfor selve applikationen af musikintervention skal overvejes. Pilotstudiets fund bør følges op af større studier for endelig dokumentation. Praktiske anbefalinger Musikintervention med MusiCure på børn med ASF må være at betragte på linje med andre interventioner; Hos nogle børn har MusiCure en mærkbar effekt - hos andre ingen. Vi opfatter dermed MusiCure som en mulig brik til puslespillet at finde frem til de interventioner, der for det enkelte barn kan øge livskvaliteten. Således kan det anbefales at MusiCure afprøves i anderledes sammenhænge end den her undersøgte. På såvel Egebakken som Aalborgskolen benyttes MusiCure hos nogle børn som afslappende pausemulighed i løbet af dagen eller som afspændende og koncentrationsøgende i undervisningsregi.

11 Gennem undersøgelsens forløb er der fra forældre fremkommet positive tilkendegivelser på, hvor de forestiller sig musikken i øvrigt vil kunne bruges som beroligende og afslappende middel. Bud som overskudsskabende før større udfordringer eller som afslappende i forbindelse med svært håndterbare konflikter. Specielt i den sidste sammenhæng anbefales det stærkt, at MusiCure introduceres på tidspunkter, hvor barnet har et vist overskud, således at musik og virkning, når anspændthed indtræffer, er kendt af barnet og forbundet med netop følelsen af velvære. Taget børn med ASF s behov for forudsigelighed og struktur i betragtning må det anbefales, at musikintervention med MusiCure lægges i faste rammer, forstået således, at barnet pædagogisk introduceres for MusiCure og evt. audiopude på samme systematiserede måde som barnet introduceres for nye og anderledes indsatser i øvrigt. Dette kan gøres såvel i undervisnings/institutionsregi som i hjemmet. Anbefalingen går blot på at introducere barnet for interventionen dét sted, hvor barnet generelt set accepterer flest forandringer for derefter at overføre interventionen til anderledes sammenhænge dog stadig på systematiseret facon. Lydkilde doseringsform og volumen: At finde den lydkilde, der passer barnet bedst, er et individuelt anliggende ligesom den rette lydstyrke, kan variere fra barn til barn. Følgende er generelle anbefalinger. Audiopuden har den fordel, at den kan transporteres fra sted til sted. Samtidig synes den med lydkilden/de indbyggede højtalere placeret meget tæt ved øret, at kunne skabe et rum i rummet, og derved udelukke nogle af de øvrige lydstimuli fra det rum, barnet befinder sig i. Mange mennesker har et nært forhold til deres hovedpude, hvorfor det for nogle kan være svært at acceptere fraværet af denne og brugen af en ny og anderledes pude. Hvis tanken er at lade barnet benytte audiopude ved sengetid, kan det anbefales at introducere barnet for audiopuden i anderledes sammenhænge indtil tilvænning er sket. Samtidig skal det nævnes at en ny og anderledes lydkilde, der tillader brug af egen hovedpude, og samtidig skaber et rum i rummet, er undervejs. Hovedtelefoner har nogle af de samme fordele som audiopuden, men i liggende stilling, hvor søvn indtræffer, kan de være generende, når der skiftes liggestilling. I øvrige afslapningssituationer, kan høretelefoner være en udmærket mulighed. Det er vigtigt at sikre sig, at volumen ikke er for kraftig typisk for en normal discman vil niveauet være at finde på ca. halvdelen af maksimum styrke. Afspilning af CD på stereoanlæg er ligeledes en udmærket lydkilde. Ved anvendelse af stereoanlæg er det dog vigtigt at være opmærksom på, at sikre barnet en god stereoplacering for at få det fulde udbytte af musikken. Optimalt er dette i en placering midt for de to højtalere, som svarer til den samme afstand, der er mellem højtalerne. Volumen skal være omtrent som normalt samtaleniveau. Alt afhængigt af, hvor megen baggrundsstøj, der er i lokalet.

12 MusiCure musik kan erhverves på apoteket. Der er i alt udkommet 6 cdér i serien med hvert sit musiske tema. (1) Baird G. et al: Diagnosis of autism, BMJ Aug 30; 327(7413): (2) Taira M et al: Sleep disorder in children with autism. Psychiatry Clin Neurosci, 1998;52: Nieminen-von Wendt T et al: Subjective face recognition difficulties, aberrant sensibility, sleeping disturbances and aberrant eating habits in families with Asperger syndrome, BMC Psychiatry. 2005; 5: 20. Hiie Allik et al: Insomnia in school-age children with Asperger syndrome or high-functioning autism, BMC Psychiatry. 2006; 6: 18. (3) Jennifer L et al: Parental Perception of Sleep Problems in Children of Normal Intelligence with Pervasive Developmental Disorders: Prevalence, Severity and Pattern. The Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry 2005;44: (4) Hvolby Allan, børne-og ungdomspsykiatrien i Esbjerg samt Det Børnepsykiatriske Hus i Odense (5) (6) Audiopude: En pude med indbygget lydkilde. (7) Tan LP: The effects of background music on quality of sleep in elementary school children, Journal of Music Therapy, 2004 Summer;41(2): ) (8), (9) Willemsen Swinkels SH et al: The authistic spectrum: subgroups, boundaries, and treatment. Psychiatr Clin North Am Dec;25(4):

Musikintervention på børn med autismespektrumforstyrrelser

Musikintervention på børn med autismespektrumforstyrrelser Musikintervention på børn med autismespektrumforstyrrelser og søvnvanskeligheder Af Susan Gulstad, lærer og konsulent, Egebakken, en skole for børn med autisme, Nordjylland og Per Thorgaard, ledende overlæge,

Læs mere

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

Bilagssamling. Høreforeningens støjkasser

Bilagssamling. Høreforeningens støjkasser Bilagssamling Høreforeningens støjkasser Bilagssamling side 1 af 15 Indhold Fakta 03 Tip en 13 er 04 Facitliste til Tip en 13 er 05 Find selv svaret 06 Støjdagbog 07 Støj og tidsfaktor Mp3 afspillere 08

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. FAMILIEFORMULERING Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. Mor Situation: Far Tanker Vigtige livsomstændigheder Vigtige livsomstændigheder Tanker Følelser

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Støt dit barns sproglige udvikling. Forældreguide

Støt dit barns sproglige udvikling. Forældreguide Støt dit barns sproglige udvikling Forældreguide Dit barns høreapparat forstærker lydene i omgivelserne. Formålet med dit barns brug af høreapparat er at sikre, at dit barn får forstærket de lyde, som

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Stammen hos små børn: tidlig indsats Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2012 Bihuset, Aflastningen. Bjerregaardsvej i Odense

Uanmeldt tilsyn 2012 Bihuset, Aflastningen. Bjerregaardsvej i Odense Område: Det sociale område Konsulent og Rådgivning Journal nr.: Dato: 11. juni 2012 Udarbejdet af: Gitte Jakobsen E-mail: gitte.jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 2920 1434 Uanmeldt tilsyn 2012 Bihuset,

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

2 ud af 10 oplever desuden, at der er flere børn med alle på fire nævnte kendetegn end for 2 år siden.

2 ud af 10 oplever desuden, at der er flere børn med alle på fire nævnte kendetegn end for 2 år siden. 18. juni 2014 Uro blandt børn FOA har i perioden 21. til 31. marts 2014 gennemført en undersøgelse om uro blandt børn i dagpleje, vuggestue og børnehave. De omtalte spørgsmål i dette notat var en del af

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Kan Inklusion sættes på formel?

Kan Inklusion sættes på formel? i Kan Inklusion sættes på formel? Jytte Brodersen Kontaktforældrerådsmøde Oktober 2013 Et tankeeksperiment 2elevAH + 4elevDV + 7elevTS IT + ombygning Specialpædagogik + CL + ny lærer i klassen/på skolen

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Klinik Børn og Unge Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Dag- og Sengeafsnit BU1 Denne pjece er til dig, der skal indlægges i Klinik Børn og Unge, enten i vores dag- eller sengeafsnit og dine forældre.

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Guide: Sådan får du den bedste søvn

Guide: Sådan får du den bedste søvn Guide: Sådan får du den bedste søvn Gode søvnvaner er bedst, men det rigtige valg af medicin kan være en midlertidig løsning på dine søvnproblemer Af Torben Bagge, 4. november 2012 03 Sov godt - med eller

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Specialkonsulenterne VISO

Specialkonsulenterne VISO Specialkonsulenterne På Egebakken er det eleven, der er i centrum, derfor arbejdes der meget koncentreret og målrettet med at afdække den enkelte elevs kompetencer og udviklingspotentialer. Løbende udarbejdes

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende

Læs mere

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?

Læs mere

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003 1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Patientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt

Patientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt Patientinformation SMERTEDAGBOG Velkommen til Middelfart Sygehus Smertecenter Lillebælt Middelfart Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt Indledning Denne smertedagbog er beregnet til at hjælpe dig og dine

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud 26. januar 2016 Tosprogede børn i dagtilbud 4 ud af 5 medlemmer i dagtilbud har inden for de seneste to år haft tosprogede børn i deres børnegruppe. Blandt disse medlemmer er hver tredje helt eller delvist

Læs mere

Den gode dialog. En guide til personalet

Den gode dialog. En guide til personalet Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skulder Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op. Kerneydelser Aflevering: Skal være tryg for forældre og børn. Barnet skal altid mødes af et pædagogisk personale, der er specielt forholder sig til barnet i denne situation. Det pædagogiske personale skal

Læs mere

Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure et pilotprojekt

Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure et pilotprojekt Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure et pilotprojekt Forfatter og projektansvarlig: Torben Egelund Sørensen, Kandidat i musikterapi, Psykiatrisk Afdeling, Horsens Sygehus Supervisor:

Læs mere

Introduktion og implementering af. Englepakken. Til dig, som skal videregive Englepakken. Landsforeningen Støtte før Afskeden. www.stfa.

Introduktion og implementering af. Englepakken. Til dig, som skal videregive Englepakken. Landsforeningen Støtte før Afskeden. www.stfa. Introduktion og implementering af Englepakken Til dig, som skal videregive Englepakken Landsforeningen Støtte før Afskeden www.stfa.dk Indholdsfortegnelse Baggrund for Englepakken Baggrund for Englepakken

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre

Læs mere

10 ting din elev med autisme ville ønske at du vidste.

10 ting din elev med autisme ville ønske at du vidste. 10 ting din elev med autisme ville ønske at du vidste. Ellen Notbohm Forfatterens note: Da min artikel "Ti ting alle børn med autisme ønsker du vidste" første gang blev offentliggjort i November 2004,

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

INTRODUKTION TIL AUTISME

INTRODUKTION TIL AUTISME INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker

Læs mere

- Torben Egelund Sørensen -

- Torben Egelund Sørensen - En mand på 20 år, med diagnosen Paranoid Skizofreni, har brugt MusiCure 4 gange om aftenen, når jeg har følt mig stresset og har haft irriterende tanker om vold og død. Han oplever at musikken får ham

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Børn Amb Ortopædkirurgisk E Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Italiensk sprog, litteratur og kultur (2010-2013) Navn på universitet i udlandet: Università degli Studi di Siena Land: Italien Periode: Fra:

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur: skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Høreforeningen i Go morgen Danmark 3. marts 2015 Sæt verden på lydløs

Høreforeningen i Go morgen Danmark 3. marts 2015 Sæt verden på lydløs Høreforeningen i Go morgen Danmark 3. marts 2015 Sæt verden på lydløs Transskription af indslaget fra TV2 Værtsoplæg: En undersøgelse viser af ca. 500.000 danskere har tinnitus, altså konstant hylen for

Læs mere

Generel viden om søvn 1 3 år

Generel viden om søvn 1 3 år Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedato: 13. maj 2014 Mødelokale: Lokale 120, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 13. maj 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Budget 2015 3 2 Inklusion 4 4

Læs mere

MAD-SVIN-ERI. 1 sund 2 3 4 5 6 7 8 9 10 usund 1 GUS

MAD-SVIN-ERI. 1 sund 2 3 4 5 6 7 8 9 10 usund 1 GUS MAD-SVIN-ERI Hvad vi skal lave er nu er at vi skal være mad detektiver, vi skal undersøge hvor sund eller usund mad er. Du vil sikkert blive overrasket. 1. Hvad tror du er sund og usund mad? Du har nu

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 275 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Interessetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014

Interessetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014 Interessetilkendegivelse for en plads i Junioreliten 2014 Til: Kopi til: TC-Løbere TC-trænere Personlige trænere Forældre. Junioreliten er DOF s brutto-juniorlandshold. Det er et træningstilbud til de

Læs mere

Validerede instrumenter til 15M

Validerede instrumenter til 15M Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om

Læs mere

Angst hos børn og unge

Angst hos børn og unge PROJEKT TRIVSEL november 2015 Angst hos børn og unge Ambulant team for børn og unge med angst og OCD Specialpsykolog Sissel Brønserud Ambulantsygeplejerske Tina Andersen Hvad er angst? En række af symptomer

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere