En værdig afskedigelse?
|
|
- Amanda Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En værdig afskedigelse? Udarbejdet af HK/Kommunal i samarbejde med Søren Christiansen fra A/S-3 og scand.scient.soc. Kirsten Kullberg fra Social/Psykologisk rådgivning
2 2 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 FØR Før samtalen s. 4 Skab spilleregler s. 4 Meld reglerne ud s. 5 Afskedens time s. 5 Lederens mentale forberedelse s. 6 Forventede reaktioner s. 6 Lederens reaktioner s. 7 UNDER Den gode samtale s. 8 Hjælp fra tillidsmanden s. 8 Hvorfor lige mig? S. 8 Skriv begrundelserne ned s. 8 Hvad siger du? s. 9 En berørt chef s. 9 EFTER Efter samtalen s. 11 En uddybende samtale s. 11 Naturlig sygdom s. 11 Nødvendigt at sige rigtigt farvel s. 11 De tilbageblevne s. 11 Rund følelserne af s. 12 Det slutter aldrig s. 12
3 3 Indledning Svedige hænder. Nervøse trækninger ved øjnene. En stemme, der truer med at briste. Skyldfølelse over at gøre sig til dommer over andres liv. Det er ubehageligt at skulle sige farvel til gode og værdsatte medarbejdere. Du ved, at de vil betragte det som et nederlag at blive sagt op. Men som leder kan du gøre dit til, at en fyringsrunde kommer til at forløbe så hensigtsmæssig som muligt - både for dig selv, for medarbejderne og for organisationen. Dette er ikke en vejledning i, hvordan du luger ud blandt de ansatte. Men da vi ved, at mange amter og kommuner jævnligt skal spare, præsenterer vi dig for nogle overvejelser, du bør gøre dig, hvis du bliver sat til at afskedige medarbejdere. Alle parter fortjener, at afskeden sker så værdigt som muligt. Efterhånden som de afskedigede medarbejdere finder nye ståsteder, glemmer de selve afskedigelsen - men de glemmer aldrig den måde, de blev afskediget på. Processen omkring afskedigelsen har stor betydning for arbejdspladsens omdømme blandt medarbejderne og i omverdenen - også lang tid efter, at fyringsrunden er overstået. Du får et godt udgangspunkt, hvis du spørger dig selv, hvordan du selv ville foretrække at blive fyret. Du kan også tænke på engang, du følte dig vraget i en eller anden sammenhæng. Det er ikke sikkert, at din første tanke giver det rigtige billede af, hvordan du havde det, så giv dig tid til at tænke det rigtigt igennem. Chefgruppen i HK/Kommunal
4 4 Før samtalen Ledere lægger ofte fokus på de samtaler, de skal have med de medarbejdere, de skal skille sig af med. Det skyldes formentlig, at de ser frem til konfrontationen med ubehag. Det er naturligvis vigtigt at møde velforberedt til samtalen. Men der kan gå lang tid, fra beslutningen om at spare bliver truffet, til der kan sættes navne på, hvem der skal siges farvel til og hvordan. De ansatte arbejder ikke så effektivt, når de har en trussel om fyring hængende over hovedet. Derfor gælder det om at skabe klarhed over, hvad der skal ske, og hvordan fyringerne vil ske. Medarbejderne skal i det hele taget holdes så godt orienterede under hele forløbet som overhovedet muligt. På den måde forhindrer ledelsen unødig panik og skaber samtidig grundlaget for, at opsigelserne kan forløbe værdigt. Skab spilleregler Når politikerne har besluttet at skille sig af med et antal medarbejdere, bør lederne som noget af det første sætte sig sammen og finde ud af, hvordan de vil gribe opgaven an. I dette arbejde er det vigtigt, at man husker at kigge på både de nedfældede politikker, der evt. allerede forefindes i organisationen og den praksis og de kutymer, der måske tidligere har været anvendt. Ledelsen skal først og fremmest sørge for enighed omkring en række spilleregler: de skal opstille en tidsplan, som blandt andet skal indeholde en dato for afskedigelserne, en beskrivelse af, hvordan de skal foregå og en periode til medarbejdernes høringssvar. Det er en god ide at melde datoen for afskedigelserne ud, så medarbejderne "kun" skal frygte denne ene dag. Ellers tror de, at "det nok bliver i dag", og så farer de måske op ved det mindste prik på skulderen. de skal aftale kriterier for opsigelserne med tillidsrepræsentanterne/de faglige organisationer. Ledelsen bør lægge op til åbenhed omkring processen ved at inddrage tillidsrepræsentanterne tidligere, end de formelt har krav på. de skal beslutte, om de fyrede skal fortsætte deres arbejde til den dag, de formelt fratræder, eller om det er bedre for organisationen, at de får en uge eller to til at afvikle deres opgaver i, hvorefter de forlader deres job. Uanset hvilken model, man aftaler, er det vigtigt, at de berørte har reelle opgaver at løse, indtil de fratræder. de skal tage stilling til, om de opsagte medarbejdere fortsat skal have adgang til personfølsomme oplysninger og til IT-kartoteket. de skal se på praktiske emner som ophævelse af fuldmagt, aflevering af nøgler og kreditkort og annullering af medarbejdernes deltagelse i møder uden for huset. de skal vurdere, i hvilken grad de opsagte skal tilbydes psykologhjælp, rådgivning om pension og efterløn, hjælp til at søge nyt arbejde og anden relevant bistand. de skal overveje, hvordan de giver de afskedigede tid til at få deres personlige ejendele med fra deres computere, for eksempel adresseliste, kalender og private filer. de skal vurdere, hvordan den sidste arbejdsdag skal forløbe - skal der holdes en reception, skal der gives gaver, og hvem siger farvel? de skal afgøre, hvordan de blivende medarbejdere får at vide, hvem der er afskediget.
5 5 og ikke mindst - de skal lægge en plan for, hvordan de tilbageblevne medarbejdere kommer videre. Hvordan får de plads til at bearbejde deres oplevelser i forbindelse med afskedigelserne? Hvordan skal arbejdet organiseres med færre ansatte? Hvad vil den enkelte leder med sin afdeling? Under diskussionen om spillereglerne er det vigtigt, at lederne holder fast i, at de afskediger af nød, og ikke fordi nogle medarbejdere ikke magter at løse deres opgaver. Under hele forløbet bør lederne i det hele taget huske på, at ydre omstændigheder er årsag til afskedigelserne. (Dette betyder ikke, at man kan undlade at give en individuel begrundelse, men er en væsentlig tilgang til begrundelserne). Meld reglerne ud Så snart ledelsen har spillereglerne på plads, skal de meldes ud, så medarbejderne ved, hvad der kommer til at ske. På den måde lægger man en dæmper på rygter og sladder. Der er ingen grund til, at en fyringsrunde skaber mere panik end højst nødvendigt. En typisk faldgrube Ofte står personalechefen eller kommunaldirektøren for at gennemføre fyringerne. Umiddelbart lyder det besnærende for de øvrige ledere, fordi de så slipper for konfrontationen med medarbejderne. Men det er en kortsigtet løsning. De ansatte - også dem, der skal blive i organisationen - vil opfatte deres daglige chef som en forræder, der blot venter på, at massakren er gennemført. Når den afskedigede efterfølgende møder sin leder på gangen, vil han tænke: "Hvad mon han har fortalt om mig?". Medarbejderne ved godt, at den øverste ledelse har hørt den daglige leder om, hvem han mener, der kan afskediges. Afskedens time Erfaringerne viser, at det er en slem oplevelse for medarbejderne, hvis de skal gå den tunge gang hen til lederens kontor. Endnu værre er det, hvis alle kollegerne kan se én, når man træder ud fra kontoret. Derfor må ledelsen nøje overveje, hvordan den vil overdrage beskeden om, hvem der skal afskediges: er det på lederens kontor? er det på medarbejdernes egne kontorer - eller er det i et lokale i nærheden? skal de berørte medarbejdere have besked om, hvad der venter dem, så de kan fatte sig inden selve afskedigelsessamtalen? hvordan orienteres tillidsrepræsentanten og hvornår. Hvordan sikres det, at hun kan deltage i samtalen? skal medarbejderen have mulighed for at ringe til ægtefællen? hvordan skal de øvrige medarbejdere have at vide, hvem der bliver sagt op? En typisk faldgrube Mange ledere vil helst udskyde opsigelsessamtalen til en fredag eftermiddag. Det er det værst tænkelige tidspunkt for den ansatte. At sidde og gruble hele weekenden er destruktivt. Tirsdag eller onsdag først på dagen vil være bedst, så de berørte har mulighed for at tale med deres kolleger om det, der er sket. Lederen skal så vidt muligt også undgå at afskedige medarbejdere på fødselsdage og mærkedage.
6 6 Lederens mentale forberedelse. Det er en psykisk belastning for lederen at fyre medarbejdere. Alligevel må det stærkt frarådes, at lederen kommer med bemærkninger som; "situationen er ligeså svær for mig som for dig". Det er ubehageligt at skulle afskedige loyale og dygtige medarbejdere, men det er en del af jobbet som leder. Det ansvar må lederen tage på sig. En tommelfingerregel siger, at en leder ikke kan afskedige flere end fem-seks stykker på én dag. Herefter mister han gradvist evnen til at leve sig ind i medarbejdernes situation. Men det kan være nødvendigt at gennemføre flere opsigelser for at få spændingen udløst. De resterende medarbejdere skal ikke frygte, at det bliver deres tur næste dag. Forventede reaktioner Lederen må forberede sig på samtalen, men også på de typiske reaktioner, han kan møde hos de opsagte medarbejdere. Man kan ikke på forhånd sige, hvordan den enkelte vil reagere. Nogle tager opsigelsen i stiv arm, andre kommer i krise. Den umiddelbare reaktion Først får den ansatte et chok, men de synlige reaktioner er forskellige. Nogle optræder nærmest friskfyr-agtige og lader som om, at de har styr på situationen. Andre virker fjerne, apatiske, fortvivlede, anspændte og bliver meget snakkende. Lederen bør give tid og plads til, at den ansatte kan give afløb for sine umiddelbare følelser, og lederen skal undlade at begynde at diskutere detaljer og praktiske forhold. Overlad heller ikke medarbejderen til sig selv efter samtalen. Chokfasen kan vare fra et øjeblik til flere dage. Efterreaktion Når medarbejderen får styr på sine umiddelbare følelser, indtræder efterreaktionen. Den kan komme til udtryk i form af vrede, frustration og depression. Vreden er ofte udtryk for et ubevidst ønske om at få placeret ansvaret for opsigelsen. Den ansatte kan rette sin vrede mod virksomheden eller sin nærmeste leder med beskyldninger om inkompetent ledelse og dårlige beslutninger, eller han kan vende vreden indad og bebrejde sig selv. Selvtilliden vil ofte få et knæk, og medarbejderen mister troen på sig selv. Der er også medarbejdere, hvor man ikke kan mærke en reaktion. Det kan være fordi, de ikke er særlig berørte af opsigelsen, men det kan også skyldes, at de ikke ønsker at tabe ansigt og derfor ikke taler med andre om oplevelsen. Det kan betyde, at de bliver låst fast og får svært ved at komme videre. Den konkrete reaktion er ikke til at forudsige, men lederen skal lade medarbejderne vide, at det er både acceptabelt og naturligt, at de reagerer, og han skal sørge for, at de har nogle at tale med efter samtalen. Han kan også tilbyde hjælp til praktiske problemer. Perioden med efterreaktion vil vare fra nogle dage til flere uger. Bearbejdning Når medarbejderen forstår, hvad der er sket, begynder han at bearbejde opsigelsen mere realistisk. Han accepterer det skete og erkender gradvist, at opsigelsen giver ham nogle nye muligheder. For at nå frem til den erkendelse har han stadig brug for at tale om opsigelsen igen og igen og kan derfor virke meget selvcentreret. Men igen er samtale med de nære omgivelser det bedste middel. Lederen kan bidrage med råd og vejledning om bistand til bearbejdning af situationen.
7 7 Bearbejdningsfasen varer typisk fra et halvt til et helt år. Nyorientering Nyorienteringen er den fjerde og sidste fase i krisen. Medarbejderen har fået opsigelsen på afstand og kan tale om den uden at blive følelsesmæssigt påvirket. Han kan koncentrere sig om sine nye muligheder, og er krisen godt overstået, er han ofte kommet styrket ud af den. Lederens reaktioner Ligesom medarbejderen har brug for at tale med andre om opsigelsen, har lederen et tilsvarende behov. Derfor bør personalechefen samle lederne kort efter opsigelserne, så de kan diskutere deres oplevelser.
8 8 Den gode samtale Formålet med afskedigelsessamtalen er at overbringe et budskab. Lederen siger klart og direkte, at medarbejderen bliver sagt op. Derudover begrunder han opsigelsen og orienterer kort om betingelserne i forbindelse med fratrædelsen. I samtalen skal lederen bestræbe sig på at: formulere sig klart, tydeligt og uden unødvendige omsvøb. fastholde øjenkontakten gennem samtalen. nå hurtigt frem til det centrale budskab. begrunde og beskrive budskabet kort og præcist. undgå at underdrive eller nedtone betydningen eller konsekvenserne af beslutningen. Det er helt afgørende, at den ansatte sidder ansigt til ansigt med sin daglige leder, og det skal kun være ham fra ledelsen, der er tilstede. Ellers giver det et forvrænget magtforhold. Hjælp fra tillidsmanden Den ansatte kan tage sin tillidsrepræsentant eller en anden bisidder med. Nogle ledere føler, at det skaber en 2-mod-1 situation, men tillidsrepræsentanten vil næsten altid være med til at lette situationen for alle parter. Dels betyder hendes tilstedeværelse, at det ikke er en privat, men en professionel samtale. Dels er hun i en position, hvor hun kan støtte sin kollega. Den dobbeltrolle kan lederen ikke tage på sig. Fordi medarbejderen er stresset og føler sig truet, trænger budskabet om afskedigelse igennem med forsinkelse eller bliver måske forvrænget. Her kan tillidsrepræsentanten hjælpe med at "oversætte" det, chefen siger, og være en støtte for medarbejderen. Hvorfor lige mig? Medarbejderen søger - og vil blive ved med at søge - en begrundelse for opsigelsen: "Hvorfor lige mig?" Derfor er det vigtigt, at lederen giver den rigtige begrundelse. Men han skal vægte sine ord med omhu. Medarbejderen vil rode med det i lang tid, hvis lederen siger noget negativt - eller noget, der kan opfattes som stemplende. For eksempel er en udmelding som; "Du er ikke særlig god på en pc" ikke heldig. Skriv begrundelserne ned Selv om medarbejderen har krav på en individuel begrundelse for, hvorfor han skal afskedes, er det en god ide, at lederen holder fast i, at han må sige farvel til nogle medarbejdere af nød. Og så bygger han videre derfra, for eksempel med at sige: "På grund af nedskæringerne bliver det meget vigtigt for os, at medarbejderne behersker IT, og på det område er der nogle, der har bedre kvalifikationer end dig." Men det er væsentligt, at lederen og ledelsen i det hele taget under hele forløbet holder fast i, at de kun har kompetente medarbejdere, og at afskedigelserne skyldes sparekrav. Lederen bør skrive sine begrundelser for opsigelsen ned. Det har to fordele: 1. Medarbejderen har ret til partshøring og skal derfor modtage en skriftlig begrundelse for afskedigelsen. 2. Det giver lederen mulighed for på forhånd at formulere de sætninger, han vil sige - og for at holde fast i dem.
9 9 Hvad siger du? Når medarbejderen får at vide, at han skal afskediges, reagerer han måske med spørgsmål som: "Hvad siger du - hvad mener du?". Her gælder det om at holde tungen lige i munden, for selv om den ansatte lyder aggressiv, så er det ikke tilfældet. Han er vantro og har svært ved helt at forstå, hvad der bliver sagt. Lederen må ikke forfalde til at udpensle sine argumenter til det umenneskelige eller begynde at finde på nye, som han ikke har forberedt sig på. Lederen skal stille og roligt gentage sine udsagn og holde fast i, at han har 20 gode medarbejdere, men at han altså er nødt til at afskedige nogle af dem. Da medarbejderen som nævnt kan have svært ved at opfatte alt, hvad der siges, er det en god idé, at lederen sørger for at udlevere en form for skriftligt materiale der beskriver, hvordan medarbejderen kan forholde sig, partshøringsfrister o.lign., samt hvilke tilbud der gives til hjælp til genplacering og anden rådgivning. Materialet skal helst være forsynet med konkrete navne og telefonnumre m.v. Samtale på 15 til 25 minutter. Samtalen bør maksimalt vare minutter. Hvis den trækker i langdrag, øger lederen risikoen for, at den løber af sporet, fordi de psykologiske reaktioner på budskabet vil blokere for medarbejderens evne til at koncentrere sig. Omvendt må samtalen ikke være så kort, at den afskedigede oplever den som hård og umenneskelig. Lederen skal give plads til medarbejderens reaktioner, og han skal acceptere både vrede og gråd. Nøgleordet for en anstændig samtale er, at lederen behandler medarbejderne med værdighed. En berørt chef Nogle medarbejdere begynder måske at græde. Det gør det svært for lederen, fordi hans følelser også er påvirket af situationen. Alligevel skal han bevare kontrollen over samtalen. Hvis han ikke bliver i rollen, men begynder at trøste, risikerer han at gøre ondt værre. Omvendt skal han ikke være så kold, at han ikke tør give udtryk for sin medfølelse. Det vil blive husket, hvis man kan se på ham, at han er berørt af situationen. Men hans budskaber skal stadig være klare. Lederen må ikke være illoyal over for beslutningen om at afskedige medarbejderen eller komme med tomme løfter om genansættelse. Igen er det en fordel, at tillidsrepræsentanten deltager i samtalen, fordi hun kan "tillade sig" at lægge en arm om den afskedigede. Hun har ikke noget personligt i klemme og kan være den, der gør, at medarbejderen bagefter opfatter samtalen som en anstændig afsked. En afskedigelsessamtale bør mindst indeholde: en kort indledning om formålet med samtalen, og som afklarer, hvorvidt medarbejderen ønsker sin tillidsrepræsentant med. Hvis medarbejderen er varskoet kort inden samtalen, er det lettere for ham at tage stilling til spørgsmålet om bisidder. en kort beskrivelse af, hvorfor afskedigelsen er nødvendig. en kort begrundelse for beslutningen om, at den pågældende skal afskediges. dato for eventuel fratrædelse. orientering om mulighederne for hjælp og støtte fra arbejdspladsen, for eksempel i form af individuel rådgivning om genplacering.
10 10 orientering om, at der vil være en eller flere opfølgningssamtaler. orientering om, at samtlige medarbejdere på et møde får at vide, hvem der bliver afskediget. udlevering af skriftligt materiale, der gengiver informationen fra de ovennævnte punkter, således at medarbejderen har mulighed for at læse det senere. En typisk faldgrube Lederen bliver så optaget af, hvad der sker på hans egen banehalvdel, at han glemmer, at der sidder et menneske på den anden side af skrivebordet. Enten tror han, at medarbejderen er en modstander, der skal overvindes, så han gør alt for at retfærdiggøre fyringen over for hende. Eller også har han det så dårligt med at skulle fyre Jette, at han forsøger at retfærdiggøre det over for sig selv. I begge tilfælde laver han en lang liste med argumenter for, hvorfor han lige netop vil afskedige Jette. Hvis han smider alle argumenterne i hovedet på hende, går hun derfra med en tro på, at hun ikke dur til noget som helst, og ikke har gjort det i al den tid, hun har været ansat. Hun får svært ved at komme videre i sit liv.
11 11 Efter samtalen Nogle medarbejdere ønsker ikke at have deres tillidsrepræsentant med til samtalen. Det er vigtigt, at lederen så aftaler med hende, at hun er i nærheden, når medarbejderen kommer ud, og at hun kommer hen og snakker med sin nu opsagte kollega. Hvis medarbejderen siger nej til tillidsrepræsentanten, fordi der er en dårlig kemi imellem dem, må lederen opfordre medarbejderen til, at han medbringer en anden bisidder. Lederen bør også gøre det legalt for de blivende medarbejdere at gå med deres fyrede kolleger, hvis de vil hjem og sunde sig oven på samtalen. Dels kan de være farlige at sende ud i trafikken, fordi de stadig er i chok, dels skal de ikke have lov at tage hjem til et tomt hus. Det er lederens ansvar at sørge for at kontakte en pårørende eller en nær kollega, der kan sikre, at medarbejderen ikke er alene. En uddybende samtale Et par dage efter afskedigelsen bør lederen og medarbejderen mødes igen til en ny og længere samtale. Mens det første møde skal bruges til at overbringe budskabet om afskedigelse, giver den anden samtale plads til, at leder og medarbejder drøfter baggrunden for afskedigelsen mere detaljeret. De kan også tale om afvikling af opgaver, betingelser for fratrædelsen (skal være afhandlet med tillidsrepræsentanten!) og fremtidsudsigterne for medarbejderen. Samtidig får medarbejderen mulighed for at reagere på det skete i en værdig dialog. Det er lederens ansvar at indkalde til den opfølgende samtale. Det er i det hele taget vigtigt, at lederen er synlig i dagene efter opsigelserne. Både de opsagte medarbejdere og deres kolleger vil ofte have et stort behov for at drøfte situationen med deres leder. Han må ikke rette al sin opmærksomhed mod de medarbejdere, der er sagt op. Han skal også tale med de andre om, hvordan arbejdet nu skal organiseres. På mødet kan han også tale med dem om, hvordan de kan støtte de kolleger, der snart skal holde op. Naturlig sygdom Ofte er der megen sygdom blandt de tilbageblevne medarbejdere i ugerne efter opsigelserne. Det kan få nogle ledere til at tro, at de har afskediget de "forkerte". Men det er ganske naturligt, at de ansatte bliver syge. De har været igennem en periode med megen stress og nervøsitet. Derfor har kroppen pumpet så megen adrenalin ud i blodet, at det har svækket immunforsvaret, og medarbejderne er lette ofre for forkølelse, influenza og andre sygdomme. Mange af dem har sandsynligvis også været syge i ugerne op til fyringerne, men de har ikke turdet blive hjemme. Hvis de har haft brug for at gå til læge, har de typisk gjort det uden for arbejdstid. Nødvendigt at sige rigtigt farvel På den sidste arbejdsdag skal lederen både give udtryk for optimisme og håb for de, der forlader arbejdspladsen, og være loyal mod beslutningen om at afskedige de pågældende. Ledelsen bør tilbyde en afskedsreception, men det vil mange afskedigede ikke tage imod. Derfor kan det være en god idé at overlade det til de tilbageblevne medarbejdere at arrangere en reception for deres kolleger. På den måde får de mulighed for at sige farvel til deres arbejdsplads uden at skulle være ledelsen taknemmelig. De tilbageblevne En fyringsrunde slutter ikke, når der er sat navne på, hvem der skal siges op. En så voldsom begivenhed vil altid efterlade dybe sår hos de tilbageblevne medarbejdere, og det skal lederen tage hånd om.
12 12 Medarbejderne kan føle sig usikre over for en eventuel kommende fyringsrunde, eller de kan være vrede, fordi de føler med deres opsagte kolleger. Nogle kan ligefrem have dårlig samvittighed over, at andre og ikke de selv blev sagt op. Det skal medarbejderne nok få talt om indbyrdes. Men de har også brug for at udtrykke deres kritik og følelser over for ledelsen. Derfor skal lederen tage sig tid til at snakke med dem om, hvordan det gik. Rund følelserne af Det handler om at få rundet følelserne af og få dem lukket, så organisationen kan komme videre. Det kommer den kun, hvis medarbejderne er indstillede på det. Lederen skal lytte til medarbejdernes kritik og følelser, og han skal sætte ord på de overvejelser, han har gjort sig. Begge parter kan lære af hinandens refleksioner. Det kan være fristende at sige; "Nu er det nok. Nu skal vi se fremad". Men hvis lederen ikke taler med medarbejderne om, hvad de har været glade for og kede af under forløbet, risikerer man, at følelserne senere springer op som trold af en æske. Desuden er der tendens til, at mennesker har sværere ved at klare nye fyringsrunder, hvis de en gang har været tæt på én især, hvis der ikke har været plads til at tale om deres følelser bagefter. Snakken om kritik og følelser bør ikke vare mere end en time. Derefter skal ledere og medarbejdere se fremad, og det kan godt ske på samme møde. Efter en pause kan lederen for eksempel præsentere sine tanker om, hvordan han vil organisere arbejdet, nu da der er færre til at løse opgaverne. Lederen kan også overveje at supplere mødet med ekstraordinære medarbejdersamtaler, hvor han påskønner deres arbejde og tegner muligheder i fremtiden. Det slutter aldrig For medarbejderne begynder en fyringsrunde, når de får at vide, at nogle af dem skal fyres. Og den slutter først, når de opsagte medarbejdere har forladt arbejdspladsen, og deres ikke-opsagte kolleger er blevet godt introduceret til den nye organisation og til eventuelle nye opgaver. Reelt varer fyringsrunden dog længere, for medarbejderne vil altid huske den måde, deres ledere har håndteret processen på.
LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.
FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs mereLang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?
Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereHR OG KOMMUNIKATION. Guide til ledere i håndtering af afskedigelser
HR OG KOMMUNIKATION Guide til ledere i håndtering af afskedigelser HR og Kommunikation 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afskedigelsesprocessen... 3 2.1 Fasen, hvor der træffes beslutning om, at der skal
Læs mereSORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN
SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mereTil dig som har mistet
Til dig som har mistet Til dig som har mistet Navn på afdøde Du har oplevet, at en af dine nærmeste er død. Der vil melde sig mange tanker, følelser og spørgsmål om det praktiske. Vores ønske er, at dette
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereDeltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen
GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er
Læs mereSorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Læs mereUdarbejdet af Center for personale og HR-udvikling april 2010. For ledere i Næstved Kommune
For ledere i Næstved Kommune 1 Indledning I forbindelse med besparelser foreligger et forløb, der kan være vanskeligt som leder at have overblik over samt håndtere. Derfor har Center for personale og HR-udvikling
Læs mereKunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale
Kunsten at gå til en god jobsamtale Tillykke Du er nu udvalgt til at komme til samtale hos en virksomhed omkring et job. Du skal derfor i gang med at forberede dig på at præsentere dig selv, så du bliver
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereGuide til lønforhandling
Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereRådighedslønsforeningen
Bestyrelsen 2013-2014 Dagsorden Præsentation. Hvorfor er vi her i dag? Reaktioner. Hvad kan jeg selv gøre? Hvad kan vi tilbyde? Hvordan kommer jeg med? Hvem er Vi? Hvem er I? Det er rarest selv at bestemme
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs merePrædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation
Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer
Læs mereDen gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega
Den gode omsorgssamtale tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale Indhold Pjecen er udarbejdet af Cabi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er det
Læs mereFyr en fed vær som et træ
Fyr en fed vær som et træ I mit sidste blogindlæg lovede jeg at skrive noget mere om, hvad du gøre for hurtigt at skifte din adfærd, så den passer til den opgave du skal løse, men hvorfor bruger jeg overhovedet
Læs merebænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.
Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,
Læs mereAt støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske.
Sorg og kriseplan i Hadsten By Området: Indledning: Vi ved, at børn som har mistet bærer på en sorg og nogle følelser, som vi ikke kan tage fra dem og som vi heller ikke skal tage fra dem, men som vi i
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereAfskedigelse af medarbejdere
Afskedigelse af medarbejdere At afskedige en medarbejder er en vanskelig opgave, som kræver både omtanke og empati. Denne håndbog giver nogle gode råd til, hvordan en afskedigelse gennemføres bedst muligt.
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereLeder i en sammenlægningsproces
Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs mereForladt. Mathias Amsinck Kalhauge. mkalhauge@gmail.com
Forladt By Mathias Amsinck Kalhauge mkalhauge@gmail.com INT. - ETNRÉ (GANG) - EFTERMIDDAG FADE IN: En tom gang vises. Der er ingen, men en fjern lyd af dialog nærmer sig. Dialogen bliver tydeligere, og
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereHvem kan få bevilget et fleksjob?
13 medlemmer i 2006 54 medlemmer i 2009 Hvad er skånejob? Skånejob er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid men du skal modtage førtidspension
Læs mereOpdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008
ISSN 1901- Nr. 7 2008 Tema: Medarbejder-udvikling eller -afvikling Når afvikling sker ud fra en god etik Ledelse af medarbejdere er en kongedisciplin for ledere. Medarbejder-udvikling er et plus-ord. Afvikling
Læs mereDKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal
DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereArbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen
Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs merePERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN
PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 6. - 7. klasse 16 AT VÆRE DEN FØRSTE I PUBERTETEN Navn: Anne Beskæftigelse: Studerende på Business College Horsens
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mere16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.
1 16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. Jesus opvakte Lazarus fra de døde fordi han elskede
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereHøjmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mereDagbog fra Ramadan 2005
Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereFå svar. hos socialrådgiveren
Få svar hos socialrådgiveren Finansforbundet 2011 ? arbejdsskader, sygdom, arbejdsfastholdelse, barsel & adoption, orlovsmuligheder og meget mere Har du spørgsmål om arbejdsskader, sygdom, arbejdsfastholdelse,
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereMin morfar Min supermand
Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen
Læs mereDet fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.
Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende
Læs mereMan skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF
Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en
Læs mereBaggrunds materiale omkring:
Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereTale til sommerafslutning 2010
Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende
Læs mereVi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.
Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad
Læs mereKampagnen Opgør med tabuet
Kampagne: Opgør med tabuet Landsforeningen har i begyndelsen af 2014, i ugerne 5 til 8, sat en mindre kampagne i værk på facebook og hjemmesiden. Kampagnen Opgør med tabuet handler om at give hjælp til
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs merePræsentations øvelser frem til forumsnak.
Præsentations øvelser frem til forumsnak. Verdenskortet - en præsentationsøvelse Alle står i en cirkel og skal forestille sig at der mellem dem er et stort verdenskort. Bed nu alle om at tænke på et sted
Læs mereAnsat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet
September 2012 Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Et springbræt til arbejdsmarkedet Du skal snart starte i et løntilskudsjob på en arbejdsplads.
Læs mereAktiv lytning og spørgeteknik
Aktiv lytning og spørgeteknik Det økologiske Akademi Niveau 2 Eva Gleerup Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Nu skal I høre! Lytte Hvorfor lytte? For at kende kundens billede af situationen
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereFOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...
FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.
Læs mereBeredskab og Krisehåndtering. - Førstehjælp - Forsikring - Psykologbistand
Beredskab og Krisehåndtering - Førstehjælp - Forsikring - Psykologbistand Beredskab Dette beredskabspapir indeholder viden I som gruppeledelse aller arrangementsansvarlige kan bruge, både før, under og
Læs mereVelkommen til Børnehuset Spirrevippen
Velkommen til Børnehuset Spirrevippen Rigtig hjerteligt velkommen til vores Børnehus! Her har vi samlet en folder med de vigtigste praktiske informationer om vores Børnehus, så I kan få et indblik i Spirrevippens
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereSådan tackler vi vold mod ansatte
Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereFOA Horsens Når du er medlem af FOA...
FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs mereEN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer
EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte
Læs mereTABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00
TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 Del: Fire ud af ti LO-medlemmer som smede, elektrikere og sosu'er har oplevet stress på jobbet
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs merePositiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mere