Praktikkens rolle i læring af viden i praksis. Oplæg på CUPP konference 9/ Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet

Transkript

1 Praktikkens rolle i læring af viden i praksis Oplæg på CUPP konference 9/ Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet

2 Oversigt Læring af viden i praksis. Oplæg ved Nina, ca. 40 min. Hvad er viden i praksis? Hvilke roller kan praktikken have i læring af viden i praksis? Opsamling: Forudsætninger for læring af viden i praksis Diskussion: Lokale betingelser for læring af viden i praksis? Sidemandsdiskussion ca. 15 min. Plenumdiskussion ca. 20 min. Implikationer ift. tendenser i tiden. Oplæg ved Nina ca. 15 min. Implikationer for tiltag til fremme af læring i praktikken

3 Hvad er viden i praksis? Fokuserende eksempel: Røntgenbillede af lungerne (Polanyi) Viden i praksis er en enhed af Sproglig viden Praktisk kunnen Personlige erfaringer Viden i praksis er et perspektiv på situationen Et ståsted, der lader relevante forhold træde frem Lader situationen fremstå meningsfuld

4 Hvad er viden i praksis? Kvalificering af eksemplet Røntgenbilleder tages som led i diagnosticering Diagnosticering er et led i behandling Behandling er et led i en arbejdspraksis Flere niveauer af viden i praksis 1. Situationen her og nu 2. Situationen som led i et forløb 3. Situationen som del af arbejdspraksis Viden i praksis-perspektivet er handlingsorienteret

5 Viden i praksis - professionseksempler De tre niveauer findes tilsvarende i professionspraksis: Eksempler: pædagog, sygeplejerske 1. niveau: at se og handle på, hvad der er på spil i situationen Håndtering af to børn, der slås En støttende samtale med en patient Kræver enhed af sproglig viden, praktisk kunnen og erfaringer Viden i praksis lader situationen fremstå meningsfuld og handlingsfordrende

6 Viden i praksis - professionseksempler 2. niveau: at forstå situationens betydning i et længere forløb Forståelse af, hvorfor det enkelte barn provokeres Tiltag til at mindske risikoen for konfliktsituationer Tiltag til at støtte barnet i konfliktløsning Forståelse af samtalens betydning i et behandlingsforløb Blik for patientens omsorgsbehov igennem forløbet Igen: Viden i praksis er et perspektiv på situationen Aspekter af sproglig viden, praktisk kunnen, personlig erfaring Viden i praksis på dette niveau rammesætter 1. niveau

7 Viden i praksis - professionseksempler 3. niveau: arbejde i praksis, der sammenvæver individuelle forløb for brugere og for personale Organisering af arbejdsopgaver og ansvarsområder Omgå hinanden på passende måder, også pårørende Se nye tiltag for hele stuen Indtænke studerendes praktik som ressource for afdelingen Kunne indgå i teams med andre fagpersoner Igen: Viden i praksis er et perspektiv på situationen Aspekter af sproglig viden, praktisk kunnen, personlig erfaring Viden i praksis på dette niveau rammesætter 1. og 2. niveau

8 Forholdet mellem tavs og sproglig viden Praktisk kunnen og personlige erfaringer er tavs viden Der er tavs viden på alle niveauer Den tavse viden giver mening til den sproglige Den tavse viden udpeger handlemåder Den tavse viden er resonansbund og referenceramme Den sproglige viden kan være fokuserende for den tavse viden

9 Viden i praksis involverer fagidentitet Det, jeg som sygeplejerske lægger mærke til her, er Som pædagog er jeg nødt til at spørge Viden i praksis involverer føling med hvad der er relevante spørgsmål, svar og metoder hvordan man omgås fagfæller hvordan man omgås brugere og andre faggrupper Viden i praksis er bundet op med den faglige identitet hvordan man ser sig selv hvordan man ser sig selv i forhold til andre faggrupper

10 Viden i praksis er situeret Opdelingen i 3 niveauer er analytisk I praksis er de tre niveauer meningsgivende for hinanden Højere niveauer rammesætter lavere Hvad der er rigtigt /adækvat at gøre er situationelt betinget Simpelt eksempel: Hvis det tager én mand 8 timer Mindre simpelt: Læringsstile i 8. klasse Viden i praksis får form og indhold af situationen

11 Roller for praktikken 1. bud: Arbejdsdeling på vidensformer for skole- og praktikdel? Skolen giver den sproglige viden (teori) Praktikdel giver den tavse viden Indkaldsdage og it-forløb understøtter koblingen?? De studerende lærer også tavs viden i skolen Praktikken giver også sproglig viden (ikke nødvendigvis teori) Begge steder giver tavs og sproglig viden gensidigt mening til hinanden

12 Roller for praktikken 2. bud: Arbejdsdeling på form/indhold mellem skole og praktik??? I skolen lærer man professionens indhold I praktik lærer man at bruge indholdet i det virkelige liv (form) dvs. man lærer fagpraksis og fagidentitet i praktik Den studerende får også fagidentitet i skoledelen Erfaring og praktisk kunnen fra praktikken er også indhold Form og indhold er bundet sammen i viden i praksis

13 Roller for praktikken Fra skolen haves begyndende skole-fag-perspektiv og skolefag-identitet Målet for praksisdelen må være Ændring af forankringspunkt Meningsfylde til sproglig viden fra praksis tavse viden Transformation til begyndende praksis-fag-perspektiv og begyndende praksis-fag-identitet Uden afkobling af skoledelens teori

14 Roller for praktikken Hvad sker der, hvis skoledelens teori afkobles? 1. Tavs viden udnyttes ikke som resonansrum 2. Den studerende gør den erfaring, at teori ikke er så vigtig det er kun på skolen, de tror, sygeplejersker har brug for teori det er det forkerte, jeg har med, i forhold til at deltage her jeg har ikke sygeplejerskeviden jeg er slet ikke sygeplejerske forkert fagidentitet 3. Den studerende inddrages ikke som faglig legitim deltager

15 Roller for praktikken Efter-refleksion mellem vejleder og studerende er vigtig??? Er det det, der er vigtigt? Formelt skolerum i praksis rum uden direkte forbindelse? Overhøring Positionerer de studerende som studerende-i-praktik Understreger, at de ikke er fagligt legitime deltagere Men de er jo studerende-i-praktik Kan man lære praksis-fag-identitet ved som om -deltagelse? Involvering, ansvar, krav er ikke de samme De studerende lærer at agere i forhold til situationens krav Nogle studerende vil helst være studerende-i-praktik = en tryg marginaliseret position er det ok?

16 Opsamlende: Roller for praktikken Viden i praksis på 3 niveauer: 1. niveau: at handle på en situations betydning kan vel læres nogenlunde gennem skoleopgaver 2. niveau: at forstå betydning i længere forløb 3. niveau: arbejde i praksis, der sammenvæver forløb Praktik er nødvendig for læring på 2. og 3. niveau og derfor også for at lære 1. niveau godt Praktik giver forankringspunkt og transformerer Skole-fag-perspektiv til praksis-fag-perspektiv Skole-fag-identitet til praksis-fag-identitet

17 Opsamling: Forudsætninger for læring af viden i praksis Adgang til at tilegne sig tavs viden fra relevante situationer i praksis! da viden er situeret Kobling af sproglig og tavs viden i udøvelsen af praksis Ikke som overhøring, men som kobling i brug Kræver at praksisdeltagerne gør det som led i praksis Gerne som efterspørgsel på studerendes teori-bidrag Adgang til autentiske deltagemuligheder Efterspørgsel på studerendes teori-bidrag! Og krav om, at de griber mulighederne? Kan støttes gennem behandling som social legitim deltager

18 Diskussion Hvordan er betingelserne for at lære viden i praksis lokalt i jeres arbejdspraksis? I hvor høj grad er forudsætningerne opfyldt? Adgang til at tilegne sig tavs viden fra relevante situationer Kobling af sproglig og tavs viden i udøvelsen af praksis Gerne som efterspørgsel på studerendes teori-bidrag Adgang til autentiske deltagemuligheder Støtte gennem behandling som social legitim deltager Sidemandsdiskussion, ca. 15 min. Plenumdiskussion, ca. 20 min.

19 Implikationer for tiltag til fremme af læring i praktikken

20 Tendenser i professionsuddannelser Krav om kvalitetssikring! Minimering af spild af tid, penge, læringsmuligheder I en dårlig praktik lærer de studerende intet Motivationen er forståelig Er konsekvenserne acceptable? Formalisering og eksplicitering Præcise målbeskrivelser for praktikken Træningsrum til sikring af, at færdighederne læres Dokumentationskrav Akademisering basering på sproglig viden, skriftlighed

21 Tiltag i professionsuddannelser Typiske tiltag til kvalitetssikring af praktik Learning labs Fastsat refleksionstid i praktikken (for- og efterbehandling) Målbeskrivelser fokus på opnåelse Akademisering, dokumentationskrav Modsvarer de forudsætningerne for læring af viden i praksis? Adgang til at tilegne sig tavs viden fra relevante situationer Kobling af sproglig og tavs viden i udøvelsen af praksis Gerne som efterspørgsel på studerendes teori-bidrag Adgang til autentiske deltagemuligheder Støtte gennem behandling som social legitim deltager Snarere tværtimod?!

22 Tiltag i professionsuddannelser Risici ved typiske tiltag til kvalitetssikring Fokus flyttes den virkelige praksis virkelige krav og læringsmuligheder falder ud Der skabes sekundære praksisser: Refleksions- og dokumentationspraksisser Ingen nødvendig sammenhæng mellem viden i praksis her og i professionspraksis Studerende positioneres endnu mere som kun studerende

23 Tiltag i professionsuddannelser Hvilke muligheder giver tiltagene for at lære viden i praksis? 1. niveau: at handle på en situations betydning 2. niveau: at forstå betydning i længere forløb 3. niveau: arbejde i praksis, der sammenvæver forløb Learning labs : niveau 1 (og delvis 2?) Refleksionssessioner: niveau 1? (og delvis 2?) Målbeskrivelser fokus på opnåelse Afhænger af, hvor specifikke mål der formuleres Primært problem: praksisdeltagelse er middel, ikke mål Akademisering, dokumentationskrav Tavs viden på alle niveauer vil være et problem

24 Tiltag i professionsuddannelser Hvilke muligheder giver tiltagene for at lære viden i praksis? 1. niveau: at handle på en situations betydning 2. niveau: at forstå betydning i længere forløb 3. niveau: arbejde i praksis, der sammenvæver forløb På 3. niveau lærer de studerende at agere som studerende Det gælder alle de nævnte typer tiltag Det gør også viden i praksis på 1. og 2. niveau mangelfuld

25 Tiltag i professionsuddannelser Kvalitetssikring gennem formalisering af læringsmuligheder Vittigheden om manden, der havde tabt sine nøgler Learning lab-tankegangen: Hvis vi bare bliver rigtigt gode til at lede efter nøglerne under lygtepælen Ekspliciterings-tankegangen: Hvis vi bare bliver rigtigt gode til at beskrive nøgler, og hvordan man leder efter dem Hvad med at holde fokus dér, hvor vi ved, nøglerne er?

26 Forslag til andre tiltag?! Hvordan holder man fokus dér, hvor nøglerne er?? Forudsætningerne for læring af viden i praksis igen: Adgang til at tilegne sig tavs viden fra relevante situationer Kobling af sproglig og tavs viden i udøvelsen af praksis Gerne som efterspørgsel på studerendes teori-bidrag Adgang til autentiske deltagemuligheder Støtte gennem behandling som social legitim deltager Kræver en del af de øvrige deltagere i de studerendes praktik Kan heller ikke formaliseres og målbeskrives klart Det ville mindske autenticiteten af deltagemulighederne

27 Opsummering Argumentationsgangen har været: Viden i praksis er et handlings-perspektiv på situationen Enhed af sproglig viden, praktisk kunnen, personlig erfaring 3 analytiske niveauer; krav får form fra øvre niveauer Læring af viden i praksis kræver autentiske deltagemuligheder Fordi viden er situeret og har tavse aspekter Fordi praksis-fag-identitet ikke læres i som om -deltagelse Formaliseringstendenser er grundlæggende problematiske

28 Tak for opmærksomheden