Ideliste til projekter med kommentarer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ideliste til projekter med kommentarer"

Transkript

1 Ideliste til projekter med kommentarer Vedrørende projektfasen i uge Følgende er en samling af mere eller mindre løse ideer til projekter som kan bruges som inspiration før definition af jeres eget projekt. 1 Måling af sted, hastighed og acceleration; relation til Newtons love Udbygning af øvelse 2 Mulighed: Videoanalyse med Videopoint Digitale kameraer 2 Måling af tyngdeaccelerationen, g (frit fald, Atwoods faldmaskine, pendul). Se appendix 2 Udbygning af øvelse 2 Mulighed: Videoanalyse med Videopoint Digitale kameraer 3 Kraft, arbejde, potentiel energi, kinetisk energi samt impuls- og energibevarelse. Se appendix 3 Apparater: Stød (impuls- og energibevarelse). Udbygning af øvelse 3 Mulighed: Stød på luftpudebane, videoanalyse med Videopoint Digitale kameraer 5 Måling af mundingshastigheden for et luftgevær. (Husk sikkerheden!!! ) Brydning af kontakter Se appendiks 5 Ballistisk pendul Roterende skiver Luftpudebænk Direkte med mikrofon 6 Stød i to dimensioner observeret med web-kamera. Stød på luftpudebord. Analyser bevægelsen med VideoPoint. Digitale kameraer 7 Skråt kast med luftmodstand (observeret med video) evt. kombineret med simulering og måling af dragkoefficienten. Se appendix 7 Analyser bevægelsen med VideoPoint. Digitale kameraer 1

2 8 Rotationsenergi og Inertimoment Se appendix 8 Denne øvelse er en del af øvelserne i Mekanik og termodynamik, og bruges derfor kun i projektet om foråret. 9 Svinghjul og energioplagring. Se appendiks 9 Svinghjul accelereret af faldende lod. Vinkelhastighed detekteret med magnet, spole og picoskop, eller stroboskop, eller Videopoint. 10 Friktion. Forskellige metoder til måling af friktionskoefficienter. 11 Friktionens uafhængighed af kontaktarealet. 12 Elasticitet. Fjedre, elastikker og afvigelse fra Hookes lov Apparat i 211 skab øst h%3fv%3dxrxan2drzgi Se appendix Luftmodstand af objekter evt. inkl. terminalhastigheder. Heliumballon med lodder. Analyser bevægelsen med VideoPoint. Se appendix 7. Digitale kameraer 14. Restitutionskoefficienten i stød mellem kugle og overflade. Lokale 227 skab vest Se appendix Statik Se appendix Svingningstiden for en ubelastet fjeder Se Appendix : Centripetalkraft m. m. Se Appendix : Højpræcisionsmåling af tyngdeaccelerationen Se appendiks 18 2

3 Generelt udstyr: Se på kursets AULA - side, manualerne til DrDaQ i filen drdaq Picoscope og Multimetre i filen apparaturvejledninger Videopoint og vores kameraer i filen videopoint 3

4 Appendix 2 Måling af tyngdeaccelerationen g: Mål først g med den sædvanlige opstilling af et lod og vandbad. Diskuter hvor nøjagtig målingen er: Statistiske fejl: Gentag forsøget 10 gange. Mål hver gang loddets masse, snorens længde og svingningstiden. Find middelværdi og spredning. (Studenterne ved ikke hvad spredning er, så de skal introduceres til det samt spredningen på middelværdien, som de skal bruge.) Diskuter systematiske fejlkilder: Måling af snorlængden Måling af svingningstiden.. Hvordan kan vi gøre dette bedre? Meget lang snor Mange svingninger registreres Brug stopur i stedet for vandbad.. Nyt eksperiment: Ophæng tungt lod i trappeopgangen i tynd snor (cylinder eller kugle) Mål igen 10 gange. Diskuter forbedringer: Nøjagtigere længdemål?, andet? Diskuter fejlkilder: Luft modstand: Find en indikation af dens betydning ved også at måle med et lettere lod med samme dimension. Måler man med tre eller flere lod kan man måske ekstrapolere til uendelig masse. Snorens betydning: dens tyngdepunkt forskubber det samlede tyngdepunkt opad. Med hvor meget? Brug let og tung snor? Er den basale ligning korrekt (Hvad er forudsætningerne? Små udsving..) Skal vi prøve små og store udsving? OSV, OSV,.. 4

5 Appendix 3 Formål Formålet med øvelsen er at blive fortrolig med begreber som kraft, arbejde, potentiel energi, kinetisk energi samt impuls- og energibevarelse. Introduktion Tyngdekraften på et legeme med masse m er F g = m g hvor g er tyngdeaccelerationen, og fjederkraften fra en fjeder, der er forlænget stykket y er F y = k y, hvor k er fjederkonstanten. Et system med masse m og hastighed v har en kinetisk energi E kin = ½ mv 2. Den potentielle energi af en partikel med masse m er i tyngdefeltet U = mgh, hvor h er en afstand i lodret retning. En fjeder, der er strakt stykket y, besidder en potentiel energi U = ½ ky 2. Impulsbevarelse udtrykker at p før = p efter. En kollision, hvor den totale kinetiske energi er bevaret, kaldes elastisk; i modsat fald kaldes den uelastisk. Et grænsetilfælde, hvor de to partikler bevæger sig sammen efter kollisionen, kaldes en fuldstændig uelastisk kollision Reference Young & Friedman, kap. 6, 7 og 8. Opstilling Opstillingen er vist på figuren Øvelsesprogram 1. Lav en kalibrering af y-aksen på picoscope. 5

6 2. Læg ved hjælp af en snor kuglen i bunden af metalcylinderen og bring systemet i ro. Mål, hvor langt systemet har bevæget sig. Vej derefter kuglen og bestem fjederkonstanten k. Vis at der er en lineær sammenhæng mellem fjederens forlængelse og den masse, der anbringes i cylinderen (forskellige eller flere kugler) og bestem på denne måde k. OSC 3. Ved hjælp af snoren anbringes kuglen umiddelbart over cylinderens bund. Slip nu snoren og mål, hvor langt systemet falder før, det standser. Vis at der er energibevarelse ved at sammenligne systemets energi i det øjeblik, hvor snoren slippes med energien til det tidspunkt, hvor systemet standser. Husk at medregne ændringen i fjederens gravitationelle potentielle energi. ;; 4. Lad nu kuglen falde fra cylinderens top og mål systemets hastighed umiddelbart efter kollisionen. Beregn ud fra kuglens +15V faldhøjde dens hastighed umiddelbart før, den rammer ;; cylinderbunden. Vis at der er impulsbevarelse i stødet. Husk at medregne fjederens impuls efter stødet. Beregn nu kuglens kinetiske energi umiddelbart før stødet og sammenlign med ;; systemets samlede kinetiske energi lige efter stødet. Til udregning af fjederens kinetiske energi bruges en tredjedel af fjedermassen (hvorfor?). Er stødet elastisk? Uelastisk? Fuldstændig uelastisk? ;; --15V Mål systemets svingningstid og sammenlign med det teoretiske udtryk T = 2 (m system / k) 1/2 for en harmonisk svingning, hvor m system er summen af cylindermassen, kuglemassen og 1/3 af fjederens masse. PC-SKOP C

7 Appendiks 5 Geværet skal altid være knækket bortset fra lige umiddelbart før og efter et skud. Alle skal bære beskyttelsesbriller. Her er en god opstilling til at måle mundingshastighed ved at bryde aluminiumfolie - strimler med kuglen, sammen med en typisk picoskop kurve mv x10 6 4x10 6 nsec 7

8 Appendix 7 Optag en bevægelse med et af vores Casio eller Canon kameraer. Analyser bevægelsen med Videopoint. Se dokumentet Videopoint på Aula. Prøv et skråt kast med en stålkugle og find g. Pas på parallakse! Prøv for eksempel også et kast med en roterende stål-pind. Undersøg tyngdepunktets bevægelse, og impulsmomentbevarelse Finn Bold Y(t) 0.6 Y [meter]] y = -4.94x x , max dev:0.00 a =0.00, b =0.00, c =0.00 2a = 9.88 m/sec t [sekunder] 8

9 Appendix 8 Reference: Y og F. kapitel 10-4, specielt eksempel Opstilling og øvelsesprogram PC-SKOP +5V OSC. Som i eksempel 10-7 skal vi rulle forskellige objekter ned af en slidske. Dog vil vi begrænse os til objekter med cylinderform, til gengæld skal vi måle objektets position på slisken som funktion af tid. Dette gøres ved at lade cylinderne rulle på to 0.1mm tykke stykker konstantantråd. Cylinderen forbinder de to tråde elektrisk, hvorved modstanden mellem trådene ændres som funktion af cylinderens position på slidsken. Med opstillingen i figuren måles positionen vha. oscilloskopet og picoscope. Vigtigt: Når et objekt ruller er det sværere at få god elektrisk kontakt end når det ligger stille. Det er derfor vigtigt at kobber cylinderen er helt fri for oxidlag under rulningen. Slib (med fint slibepapir) derfor cylinderne grundigt inden hver rulning. Slib også trådende på slisken. Først skal cylinderens position på slidsken kalibreres. En stift kan sættes i slisken for hver 50 mm, og fastholde cylinderens position. Spændingen måles for samtlige mulige stift/cylinder positioner. Plot data punkterne i EasyPlot, og undersøg om den målte spænding er proportional med cylinderens position på slisken. Fit datapunkterne til et passende polynomium. 9

10 Mål bevægelses kurven for de to solide kobber cylindere med forskellige radier og derfor forskellige inertimomenter. Omdan de målte spændingskurver til positionskurver vha. kalibreringen fra punkt 1. Accelerationen af cylinderen findes ved at fitte bevægelseskurven med et andengrads polynomium. Gentag målingerne mindst tre gange for at få et pålideligt resultat. Vis at accelerationen kan angives ved: a=g*sin(v)/(1+c) hvor v er vinklen mellem gulvet og slisken. Sammenlign målingerne med den beregnede acceleration. Viser målingerne at accelerationen er uafhængig af radius? En cylinders inertimoment kan også ændres ved at lave cylinderen hul. Lav en målings serie på en hul cylinder og sammenlign resultatet med den solide af samme ydre radius. Sammenlign både den absolutte acceleration og den relative acceleration (a hul /a solid ). Bemærk: Mål cylindernes dimensioner og masse til brug for de kvantitative sammenligninger med målingerne. 10

11 Appendiks 9 11

12 Appendix 12 Referencer: Young + Freedman Kap 7-2 Opstilling og øvelses vejledning: I den simpleste approksimation er et materiales udvidelse proportional med den tensile kraft på materialet, den såkaldte Hooke s lov. Vi skal i det følgende undersøge det nærmere. V 5V Benyt opstillingen som vist i figuren. En fjeders længdeudvidelse måles ved at måle spændingen på en nål, der er i kontakt med vandet. Husk at lave en kalibrering mellem nålens position, og den målte spænding. Det er nok bedre at bruge et lodret vandbad end det på figuren. Mål udvidelsen vs. kraft ved forsigtigt at sætte flere lodder på snoren og måle positionen efter hver lodpåsætning. Er Hooke s lov overholdt? Mål også længden når lodderne fjernes et efter et. Hooke s lov for en elastik: Målingerne foretages som ovenfor på en elastik. Husk at være forsigtig med at sætte lodderne på, da en elastik normalt ikke vender tilbage til udgangspunktet, når kraften fjernes. På hvilken måde afviger resultatet for elastikken fra resultatet for fjederen? Kommenter resultaterne. Hvad er fjederkonstanten for fjedre koblet i serie? - koblet parallelt? Se: og prøv om du kan måle Feynmanns temperatureffekt (find selv på en opstilling) 12

13 Appendix 14 Lad en kugle falde lodret ned på en overflade. Placer en mikrofon i nærheden. Optag lyden og mål tiden for de enkelte nedslag med programmet Audacity. Sæt cursor til at vise sekunder: View, Set selection format, sec. (Hvis Audacity ikke optager noget, kan du prøve: All programs, accessories, entertainment, volume control: Options, mic volume high og ikke muted.) restitution koefficient, Kappa 1 0,8 kappa 0,6 0,4 Series1 0, nedslag 13

14 sound energy 1 1 amplitude squared 0,1 0,01 0,1 0,01 Kappa^i 0,001 0, nedslag Teori. h hi Vi definerer her restitutionskoefficienten κ som forholdet mellem energien af kuglen efter og før et nedslag: hi+ 1 E i 1 E i vi vi+ 1 t ( Andre definerer den som forholdet k = v i+1 /v i. Sammenhængen er κ = k 2 ) ti Ved at negligere luftmodstanden får vi ½mv i 2 = mgh i = mg(½g(½t i ) 2 ), og det ses derfor at: t ( t i1 i ) 2 Finder du en konstant κ? Hvordan afhænger κ af kugleradius? af materialer? Varigheden af fænomenet er T: T t t i ( ) t1 i 1 i1 i Finder du også det? 14

15 Den tabte energi går til varme i blok og kugle, til lydudsendelse, osv. Hvis vi antager, at den del af den tabte energi der går til lyd er konstant, får vi, idet en lydbølges energiindhold er proportional med kvadratet på dens amplitude A, at A i 2 er proportional med ( E i - E i+1 ). Herved fås at: A ( A i 1 2 ) i Vis dette! Er dette hvad du måler? sæt for eksempel A i til peak-to-peak amplituden. Pas på med mættede signaler. Man kan let finde nedslagstider mm direkte i Audacity, men for at aflæse amplituden i en lydfil kan man bruge følgende m-fil (med tak til Poul Lindholm Pedersen): importsound.m % Projekt 14: Restitutionskoefficienten i stød mellem kugle og overflade % 15

16 % Dette program indlæser en lydfil (filename) i wave-format og plotter % bølgeformen. Programmet kan også analysere filen, og man vælger det % tidinterval, man gerne vil analysere, i ROI. For at fjerne støj mellem to % nedslag vælges en passende tærskelværdi (threshold). Den minimale tid % mellem to nedslag vælges i dtid - denne bør optimalt være den typiske % varighed af et nedslag. Nu inddeler programmet filen i grupper, der helst % kun indeholder ét nedslag, og finder maksimal amplitude i hver gruppe % (lydmax) og den tilsvarende tid (tmax). % /PLP 2012 close all clear all clc filename = 'kugle2'; % Indtast navnet på filen, som skal hentes ROI = [ ]; % Region of interest: vælg hvilket interval (i sek), der skal analyseres. threshold = 0.08; % Vælg tærskelværdi for, hvornår der skal laves en ny lydgruppe dtid = 0.05; % Vælg mindste afstand mellem to lydgrupper %% Start kode %% % Rør ikke denne del newdata = importdata([filename '.wav']); % Filen er i wave-format lyd = newdata.data; freq = newdata.fs; tid = (1:length(lyd))/freq; % Omregn fra samples til tid plot(tid,lyd) % Plot hele filen % Beskær til ROI dtidsamples = dtid*freq; I1 = find(tid == ROI(1)); I2= find(tid == ROI(2)); tidcrop = tid(i1:i2); lydcrop = lyd(i1:i2); figure plot(tidcrop, lydcrop) % Plot kun ROI gated = lydcrop>threshold; % Lav gate, dvs. hvornår overskrides tærskelværdien? IGated = [1; find(gated)]; % Inddel i grupper, dvs. når der går længere end dtid mellem to "gatede" udsving. IStartBunchG = find(diff(igated)>dtidsamples); IStartBunch = IGated(IStartBunchG); tstartbunch = tidcrop(istartbunch); IBunch = [IStartBunch; length(tidcrop)]; 16

17 % Find maksimalamplitude for samtlige grupper for i = 1:length(IStartBunch) bunch = lydcrop(ibunch(i):ibunch(i+1)); [thislydmax thisimax] = max(abs(bunch)); lydmax(i) = thislydmax; tmax(i) = tidcrop(thisimax)+tstartbunch(i)-tid(i1); end % Vis maksimal-amplitude og tilsvarende tid for alle grupper. lydmax tmax 17

18 Appendix 15 Tanken med denne øvelse er, at man uden specielle forudsætninger skal tilrettelægge et eksperimentelt forløb, der kan give fornuftige oplysninger om nedbøjningen af en stang, der belastes som angivet på figuren. Der vil være stænger af forskellige materialer, længder og profiler til rådighed, ligesom en samling lodder og et målebånd vil findes i øvelseslokalet. Man er velkommen til at skaffe sig yderligere udstyr, hvis det skønnes formålstjenligt. Begynd f.eks. med at tænke lidt over, hvad I forventer at se, når stangens længde eller bredde ændres og udfør derefter nogle målinger. Blev i skuffet i jeres forventninger, tænk da lidt igen og tilrettelæg derefter en ny måleserie, o.s.v. Afslut med at danne jer et sammenhængende billede af øvelsen, men ikke nødvendigvis ved at konsultere avancerede lærebøger om statik. 18

19 Appendix 16 Se Effective Mass of an Oscillating Spring The Physics Teacher -- February Volume 45, Issue 2, pp

20 Appendix 17 Se og: ftp://ftp.pasco.com/support/documents/english/me/me-8950a/ f.pdf 20

21 Appendiks 18 Mål g med høj præcision ved at bruge et meget langt pendul ophængt i trapperum. Svingningstiden for et fysisk pendul med hastighedsproportional luftmodstand F= - kv er: (1) hvor m er den totale masse af pendulet, g er tyngdeaccelerationen, R er afstanden fra omdrejningspunktet O til pendulets massemidtpunkt: (2) Udsvingsvinklen, målt i radianer er θ 0 og inertimomentet I omkring omdrejningspunktet O er (3) Inertimomenterne for de enkelte dele af pendulet er givne ved parallelakse teoremet: (4) hvor første led er inertimomentet omkring del-legemets centrum og OC i er afstanden fra O til dette centrum. Med et matematisk pendul med negligibelt udsving fås I = mr 2 og følgelig den velkendte formel: 2 (5) Kalder vi den krøllede parentes i (1) for A og den firkantede parentes for B får vi 2 (6) Eller (7) Hvis man måler de her indgående størrelser kan man finde g. 21

22 Usikkerheden på den målte størrelse finder man fra den generelle formel for ophobning af usikkerheder: Har vi en funktion af adskillige variable f(,x i, ) findes usikkerheden på f fra usikkerhederne på de enkelte variable som:,, (8) I tilfældet med en funktion der består af faktorer, finder vi fra (8) den relative usikkerhed på f givet ved de relative usikkerheder på de enkelte variable: = (9) I tilfældet med ligning (7) finder vi så: (10) Det er nu opgaven at vurdere disse forskellige bidrag til usikkerheden og derefter, om muligt, at formindske de største bidrag ved at bruge bedre apparatur eller målemetoder. En mulig fremgangsmåde: Mål a,b,c,d og find usikkerhederne herpå ved at måle mange gange: (11) (12) (13) (Pas på eventuel strækning af a). Mål eller vurder m 1,,m 4 og find usikkerhederne ved at måle mange gange (se ovenfor). Find herfra OC 1,.., OC 4 med usikkerheder. 22

23 Beregn m, R og I fra formlerne overfor og brug ligning (8) til at finde de tilhørende usikkerheder. Mål T og find usikkerheden ved at måle mange gange. Størrelsen κ = k/2m kan vi finde fra udtrykket for udsvinget: exp sin (14) fordi det heraf ses at formindskelsen af amplituden efter n svingninger er exp( nκt (15) Find herfra B med usikkerhed. Beregn så endelig g og find usikkerheden fra (10). Passer denne med tabelværdien? Husk, at der ikke ovenfor er taget hensyn til systematiske usikkerheder, altså apparater der måler forkert. Sådanne usikkerheder kan man vurdere ved at bruge forskellige måleapparater. 23

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v Faldmaskine Rapport udarbejdet af: Morten Medici, Jonatan Selsing, Filip Bojanowski Formål: Formålet med denne øvelse er opnå en vis indsigt i, hvordan den kinetiske energi i et roterende legeme virker

Læs mere

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den

Læs mere

Nb: der kan komme mindre justeringer af denne plan.

Nb: der kan komme mindre justeringer af denne plan. Efterårets øvelser, blok 2 Fysik2 Introduktion Fysik 2 øvelser består af 3 øvelser hvori der indgår måling af de fundamentale størrelser: længde, tid og masse. Alle øvelserne handler på en eller anden

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må

Læs mere

David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1

David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1 1 Pendul David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1 1.1 Hvad er et pendul? En matematiker og en ingeniør ser tit ens på mange ting, men ofte er der forskelle

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Opgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag:

Opgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag: Opgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag: Fag: Matematik/Historie Emne: Det gyldne snit og Fibonaccitallene Du skal give en matematisk behandling af det gyldne snit. Du skal

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September 2012

Læs mere

INERTIMOMENT for stive legemer

INERTIMOMENT for stive legemer Projekt: INERTIMOMENT for stive legemer Formålet med projektet er at træne integralregning og samtidig se en ikke-triviel anvendelse i fysik. 0. Definition af inertimoment Inertimomentet angives med bogstavet

Læs mere

FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. Matematisk Pendul. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder

FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. Matematisk Pendul. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Matematisk Pendul Hold E: Hold: D12 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Impuls og kinetisk energi

Impuls og kinetisk energi Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse

Læs mere

Pendulbevægelse. Måling af svingningstid: Jacob Nielsen 1

Pendulbevægelse. Måling af svingningstid: Jacob Nielsen 1 Pendulbevægelse Jacob Nielsen 1 Figuren viser svingningstiden af et pendul i sekunder som funktion af udsvinget i grader. For udsving mindre end 20 grader er svingningstiden med god tilnærmelse konstant.

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Forsøgsvejledning - Hoppehøjde

Forsøgsvejledning - Hoppehøjde Forsøgsvejledning - Hoppehøjde Indledning: Indenfor idrættens verden er det ofte af stor vigtighed at man kan hoppe højt. Det være sig selvsagt i højdespring, hvor det er målet i sig selv, men også fx

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

RKS Yanis E. Bouras 21. december 2010

RKS Yanis E. Bouras 21. december 2010 Indhold 0.1 Indledning.................................... 1 0.2 Løsning af 2. ordens linære differentialligninger................ 2 0.2.1 Sætning 0.2............................... 2 0.2.2 Bevis af sætning

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 16. april 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må

Læs mere

Theory Danish (Denmark)

Theory Danish (Denmark) Q1-1 To mekanikopgaver (10 points) Læs venligst den generelle vejledning i en anden konvolut inden du går i gang. Del A. Den skjulte metalskive (3.5 points) Vi betragter et sammensat legeme bestående af

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 13 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner

Læs mere

Kasteparabler i din idræt øvelse 1

Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Vi vil i denne første øvelse arbejde med skrå kast i din idræt. Du skal lave en optagelse af et hop, kast, spark eller slag af en person eller genstand. Herefter skal

Læs mere

Det er ikke personligt

Det er ikke personligt Det er ikke personligt Hans Harhoff Andersen 18. september 2013 Forudsætninger for dette kursus Forudsætninger for dette kursus Forudsætninger for dette kursus Fysik Forudsætninger for dette kursus Fysik

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, torsdag den 24. maj, 2007, kl. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning":

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, lørdag den 13. december, 2014 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle tilladte hjælpemidler på

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Oscillator. Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen

Oscillator. Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen Oscillator Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen Oscillator øvelse Formål Øvelse med oscillator, hvor frekvensen bestemmes, for den frie og dæmpede svingning. Vi vil tilnærme data fra

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 -juni 2016 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 - Juni 2013 Institution Gymnasiet HTX Skjern 21-02-2012 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse stx Fag og niveau Fysik B Lærer(e) Christian Møller Pedersen

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival Faldskærm i fart!

Dansk Naturvidenskabsfestival Faldskærm i fart! Dansk Naturvidenskabsfestival Faldskærm i fart! Mads Clausen Instituttet Sønderborg - 1 - Dette hæfte kan anvendes på en række forskellige måder: Som den første introduktion til fysik i gymnasiet/htx.

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Anvendelser af integralregning

Anvendelser af integralregning Anvendelser af integralregning I 1600-tallet blev integralregningen indført. Vi skal se, hvor stærkt et værktøj det er til at løse problemer, som tidligere forekom uoverstigelige. I matematik-grundbogen

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 8 sider Skriftlig prøve, den 24. maj 2005 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr.: 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. "Vægtning": Besvarelsen vægtes

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....

Læs mere

Svingninger & analogier

Svingninger & analogier Fysik B, 2.år, TGK, forår 2006 Svingninger & analogier Dette forsøg løber som tre sammenhængende forløb, der afvikles som teoretisk modellering og praktiske forsøg i fysiklaboratorium: Lokale 43. Der er

Læs mere

Cavendish forsøg og gravitation

Cavendish forsøg og gravitation Cavendish forsøg og gravitation Af Jerôme Baltzersen Indholdsfortegnelse: Historisk indledning. Videnskabelig indledning...... 3 Beskrivelse af cirkulær bevægelse...3 Masse og kraft for roterende legemer.....4

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen

Læs mere

Sportsfysik i Basketball Hvad er det bedste skud? Af Jerôme W. H. Baltzersen

Sportsfysik i Basketball Hvad er det bedste skud? Af Jerôme W. H. Baltzersen Sportsfysik i Basketball Hvad er det bedste skud? Af Jerôme W. H. Baltzersen I mit projekt ønsker jeg at studere den optimale måde at skyde en basketball i kurven på, når man tager hensyn til, at man kan

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Vejledende eksamensopgaver 16. januar 2008 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Fysik A Peter Lindhardt 3 ab Fysik A Oversigt over undervisningsforløb maj 2016 Titel

Læs mere

Transienter og RC-kredsløb

Transienter og RC-kredsløb Transienter og RC-kredsløb Fysik 6 Elektrodynamiske bølger Joachim Mortensen, Edin Ikanovic, Daniel Lawther 4. december 2008 (genafleveret 4. januar 2009) 1. Formål med eksperimentet og den teoretiske

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet

Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet 29 Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet 5.1 Indledning Denne øvelse omhandler et fænomen som blandt andet optræder i en ganske dagligdags situation hvor et mekanisk relæ afbrydes. Overraskende

Læs mere

Skråplan. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen. 8. januar Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51

Skråplan. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen. 8. januar Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51 Skråplan Dan Elkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachi Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51 8. januar 2008 Figurer Sider ialt: 5 Indhold 1 Forål 3 2 Teori 3 3 Fregangsåde 4 4 Resultatbehandling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved

Læs mere

Harmonisk oscillator. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 46-47

Harmonisk oscillator. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 46-47 Harmonisk oscillator Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 46-47 28. november 2007 Indhold 1 Formål 2 2 Teori 2 3 Fremgangsmåde 3 4 Resultatbehandling

Læs mere

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Projekt Trafik - Optimal Vej Af Nikolaj Seistrup, Henrik Breddam, Rasmus Vad og Dennis Glindhart Roskilde Tekniske Gynasium Klasse 1.3 7. december 2006 Indhold 1 Forord

Læs mere

Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen

Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser John V Petersen Newtons love 2016 John V Petersen art-science-soul Indhold 1. Indledning og Newtons love... 4 2. Integration af Newtons 2. lov og bevægelsesligningerne...

Læs mere

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering Opgaver Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om solsikke Opgave 1 Opgave 2 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om bobler Opgave 3 Opgave 4 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen

Læs mere

2. ordens differentialligninger. Svingninger.

2. ordens differentialligninger. Svingninger. arts 011, LC. ordens differentialligninger. Svingninger. Fjederkonstant k = 50 kg/s s X S 80 kg F1 F S er forlængelsen af fjederen, når loddets vægt belaster fjederen. X er den påtvungne forlængelse af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Arealmomenter

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Arealmomenter Arealmomenter af. og. orden side Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave Arealmomenter Teori: Se lærebøgerne i faget Statiske konstruktionsmodeller og EDB. Se også H&OL bind,., samt bind appendix.3,

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Træningsmateriale sprint

Træningsmateriale sprint Træningsmateriale sprint Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Generelt om sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 4 Lektion 2 start og acceleration... 5

Læs mere

Faldmaskine. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 23. november 2008

Faldmaskine. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 23. november 2008 Faldmakine Eben Bork Hanen Amanda Laren Martin Sven Qvitgaard Chritenen 23. november 2008 Indhold Formål 3 2 Optilling 3 2. Materialer............................... 3 2.2 Optilling...............................

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: gsfya403 S13/14 Fysik B->A, STX

Undervisningsbeskrivelse for: gsfya403 S13/14 Fysik B->A, STX Undervisningsbeskrivelse for: gsfya403 S13/14 Fysik B->A, STX Fag: Fysik B->A, STX Niveau: A Institution: Københavns VUC - Sankt Petri Passage 1 (280103) Hold: Fysik B-A 4 uger Termin: August 2013 Uddannelse:

Læs mere

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA Matematik A Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING Undervisningsministeriet Fra onsdag den 28. maj til torsdag den 29. maj 2008 Forord

Læs mere

Brydningsindeks af vand

Brydningsindeks af vand Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Fysik i billard. Erik Vestergaard

Fysik i billard. Erik Vestergaard Fysik i billard Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2010. Billeder: Forside: istock.com/aviad Desuden egne illustrationer Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

Læs mere

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 23. august 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Brugsvejledning for Frit fald udstyr

Brugsvejledning for Frit fald udstyr Brugsvejledning for 1980.10 Frit fald udstyr 13.12.10 Aa 1980.10 1. Udløser 2. Tilslutningsbøsninger for prøveledninger 3. Trykknap for udløser 4. Kontaktplader 5. Udfræsning for placering af kugle 6.

Læs mere

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes

Læs mere

Viskositets indflydelse på dynamikken af en væskefyldt cylinder

Viskositets indflydelse på dynamikken af en væskefyldt cylinder Viskositets indflydelse på dynamikken af en væskefyldt cylinder Udarbejdet af: Casper Weile, Christian Kjeldbjerg Kristensen, Jesper Olsen, Kim Bonde Jensen, Mikkel Sakse Bennetsen og Nanna Kerlauge Projektrapport,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fysik 3+ 4 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fysik 3+ 4 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fysik 3+ 4 semester 2013-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners htx Fysik A Lars Husum (lmh) FYSIK 3.A.

Læs mere

Energi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG)

Energi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/august 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik C B Thomas

Læs mere

En verden af fluider bevægelse omkring en kugle

En verden af fluider bevægelse omkring en kugle En verden af fluider bevægelse omkring en kugle Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 29. marts 2012 Indhold

Læs mere

PETERTROELSENTEKNISKGYMNASI UMHADERSLEVHTXPETERTROELSE NTEKNISKGYMNASIUMHADERSLEV HTXPETERTROELSENTEKNISKGYMN ASIUMHADERSLEVHTXPETERTROEL

PETERTROELSENTEKNISKGYMNASI UMHADERSLEVHTXPETERTROELSE NTEKNISKGYMNASIUMHADERSLEV HTXPETERTROELSENTEKNISKGYMN ASIUMHADERSLEVHTXPETERTROEL PETERTROELSENTEKNISKGYMNASI UMHADERSLEVHTXPETERTROELSE NTEKNISKGYMNASIUMHADERSLEV HTXPETERTROELSENTEKNISKGYMN ASIUMHADERSLEVHTXPETERTROEL Dæmpede svingninger SENTEKNISKGYMNASIUMHADERSLE Studieretningsprojekt

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin aug 13 - jun 15

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin aug 13 - jun 15 Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin aug 13 - jun 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vid Gymnasier HTX Fysik B Michael Lindholm Nielsen (1.

Læs mere

Betjeningsvejledning Zircon MT6 Metaldetektor

Betjeningsvejledning Zircon MT6 Metaldetektor Betjeningsvejledning Zircon MT6 Metaldetektor El.nr. 63 98 401 551 Indhold Generelt... 1 Installering af batteri... 1 Bliv fortrolig med instrumentet... 1 Tænd og sluk for instrumentet... 2 Genscanning

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmars Tenise Universitet Sriftlig prøve, tirsdag den 15. december, 009, l. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysi 1 Kursus nr. 100 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen bedømmes

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Aug. 13 jun.

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Aug. 13 jun. Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 13 jun. 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vid Gymnasier HTX Fysik A Michael Lindholm Nielsen (1.

Læs mere

Allan C. Malmberg. Terningkast

Allan C. Malmberg. Terningkast Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse 2015.09.22 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2016 Institution HANSENBERG Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik A John

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2012 Uddannelsescenter

Læs mere

50 TON PRESSER Installation, drift & vedligeholdelsesmanual

50 TON PRESSER Installation, drift & vedligeholdelsesmanual 50 TON PRESSER Installation, drift & vedligeholdelsesmanual Vare nr. 10054001 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Brugerens data... 3 Installations data... 4 Montagevejledning... 5 Før første brug... 5 Betjeningsvejledningen...

Læs mere

Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier

Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier Fysikøvelse - Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier Formål Formålet med denne øvelse er at eftervise følgende formel for centripetalkraften på et legeme,

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Fysik B. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Fysik B. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin August 2015 juni 2016 Institution HANSENBERG GYMNASIYM Uddannelse htx Fag og niveau Fysik B 3.sem.: 54 lektioner 4.sem.: 54 lektioner Lærer(e) Svend Hansen Hold 15hx2hbiotek

Læs mere