Betonstandarder Hæfte for kurset Standarder for betonfremstilling
|
|
- Gunnar Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Betonstandarder Hæfte for kurset Standarder for betonfremstilling Undervisningsministeriet Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Natursten Finishhugning af granit 27/ udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Undervisningsministeriet. August Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Torben Andersen & Dirch H. Bager, AMU-Nordjylland. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Betonstandarder Hæfte for kurset Standarder for betonfremstilling, august 2014 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Torben Andersen og Dirch H. Bager
2 Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) med støtte fra undervisningsministeriet. Hæftet er tænkt som en vejledning for undervisere, der gennemfører uddannelser der vedrører betonstandarder som Standarder for betonfremstilling, der har en varighed på 2 dage. Formålet med uddannelserne er, at deltagerne kan registrere, teste, måle, veje og behandle relevante data og arbejde efter gældende danske og fælles europæiske standarder i forbindelse med betonfremstilling. Deltagerne kan således producere beton/betonvarer/betonelementer i henhold til de standarder, som skal følges, for at kunne producere beton lovligt i henhold til de fælles europæiske regler. Endelig kan deltagerne tage hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø ved arbejdets udførelse. Deltagerne kan i den forbindelse arbejde med med plastisk beton i forbindelse med in-situ støbning og betonelementproduktion i henhold til de fælles europæiske standarder for beton DS/EN 206 og det danske tillæg DS/EN 206 DK NAD, der skal følges. Deltageren kan i den forbindelse behandle og fremlægge den nødvendige dokumentation, som indgår i kvalitetssikringen. Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til struktører, betonmagere og andre personer, der har eller ønsker ansættelse inden for betonindustrien. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri takker de faglærere, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. Side 1
3 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Målsætning... 2 Definition... 2 Historik:... 3 Konstruktionsstandarder:... 4 Eurocodes Standarder for fremstilling af Beton Certificeret beton Prøvning af Beton Standard for udførelse af betonkonstruktioner Præfabrikerede betonprodukter Betonvarer CE mærkning Attestering af overensstemmelse Standardernes anvendelse: Målsætning Deltageren kan arbejde med frisk beton i henhold til de danske og fælles europæiske standarder. Definition En standard er en teknisk specifikation, der er lovbestemt. Den formelle definition på en standard er: Et dokument til fælles og gentagen anvendelse, der giver regler, retningslinjer eller karakteristiske træk ved aktiviteter eller ved resultaterne af disse. Dokumentet er fastlagt ved konsensus og vedtaget af et anerkendt organ. Hensigten er at opnå optimal orden i en given sammenhæng. Det særlige ved standarder er, at de lever deres upåagtede liv som solide, men usynlige grundpiller for en lang række produkter og arbejdsgange i vores samfund. Hvor vigtig en rolle standarder spiller i et moderne samfund, bliver først tydeligt, når de mangler eller ikke fungerer. I Danmark er vores standarder på betonområdet primært styret af CEN, der omfatter 33 lande. En harmoniseret CEN produktstandard skal følges af samtlige lande, hvorved nationale handelshindringer fjernes. Kravene i standarderne indgår i de enkelte virksomheders kvalitets-styringssystemer, og opfyldelse af krave er en forudsætning for, at kan blive certificeret (Opnå CE mærkning for deres produkter). Side 2
4 CEN medlemslandene er: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien Letland, Litauen, Luxemburg, Makedonien, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Svejts, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn & Østrig. Det er vigtigt at huske, at CEN standarder skal revurderes mindst hvert 5'te år, samt at der i 5 års perioden mellem revurderinger, kan blive udgivet tillæg og rettelsesblade. Det er derfor væsentligt konstant at følge med. I dette notat er blot angivet standardens nummer, uden datering. I mange tilfælde er der også tillæg og rettelsesblade. Det gælder generelt, at den nyeste standard skal benyttes, medmindre der direkte er reference til en dateret version. En ny standard udsendes først som en EN standard. Senest ½ år efter, skal den udsendes nationalt, i Danmark som DS/EN. Ikke alle standarder oversættes til dansk, bortset fra titlen. Det afhænger af målgruppen, hvilke der oversættes. Når en standard udsendes som DS/EN standard, må den benyttes - men såfremt den erstatter en anden standard, national eller tidligere version af samme standard - fastlægges en overgangsperiode, hvor begge standarder må benyttes. Når overgangsperioden er afsluttet, skal den nye DS/EN standard benyttes, og den tidligere standard trækkes tilbage. Er et byggeri planlagt i henhold til den tidligere standard, kan denne standard dog benyttes i forbindelse med dette byggeri efter overgangsperiodens afslutning. Historik: Beton: Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse" I meget lang tid fandtes der ikke regler for hvorledes bygningsværker skulle fremstilles. Bygherren hyrede typisk en bygmester til at klare opgaven og forlod sig på dennes erfaring. I meget lang tid, for eksempel i oldtiden og langt op mod vores tid var det Adel, Konger og Kejsere der var bygherrer. Ofte kunne det være med livet som indsats hvis datidens bygmestre tog fejl og underdimensionerede bygværket. Efter Renæssancen begynder Oplysningstiden og udviklingen af et naturvidenskabelig dimensionsgrundlag tager langsomt form. Man begynder med at kunne beregne hvilke belastninger, der skal optages af de valgte byggematerialer og man får samtidig undersøgt materialerne og får kendskab til deres styrker og svagheder. Da man begyndte at arbejde med beton her i landet, omkring midten af 1800 tallet, var det tør stampebeton man anvendte. Man var klar over at for meget vand gjorde betonen svag og forringede holdbarheden, derfor anvendte man en meget tør beton, selv om den dermed blev vanskelig bearbejdelig. Man brugte stampere (brolægger jomfruer) til at komprimere betonen med. Det betød imidlertid ikke så meget at betonen var strid for der var ikke armering, som kunne forskubbes. Efter man begyndte at armere beton var situationen anderledes og professor Suenson anbefalede en så blød beton, at den kunne omslutte armeringen. I 1908 udgav Dansk Ingeniør Forening den første Dansk Betonnorm. Herefter blev der løbende udgivet normer for forskellige typer bygningskonstruktioner. I 1940 blev der nedsat et udvalg som skulle samle de enkelte sæt. Side 3
5 Det resulterede bl.a. i 1948 normen DS 411 "Beton- og jernbetonkonstruktioner". Denne norm blev erstattet af 1973 normen hvor vi gik over til det internationale ISO tekniske system. For eksempel bruger vi ikke længere kg/m 2 men MN/m 2 eller MPa. Samtidig blev der indført kontrolordninger for Betonvarer-, Betonelementer- og Fabriksbeton. Årsagen til dette var for en stor del, at 1973 normen ikke var tydelig nok og der således blev opført for dårlige konstruktioner. Efter besættelsen var der et stort efterslæb på boliger og infrastrukturkonstruktioner. Det skulle derfor gå stærk, og der blev produceret megen dårlig beton som relativt hurtigt efter skulle repareres, og derfor gav beton et dårligt image. For at råde bod på dette oprettede Akademiet for de tekniske Videnskaber (ATV) et Udvalg for betonbygværkers Holdbarhed, der efter flere års arbejde udarbejdede Basis Beton Beskrivelsen (BBB), der udkom i BBB var til brug for bygherrer, entreprenører, betonleverandører og projekterende rådgivere. Den var hverken nævnt i Byggeloven eller i Bygningsreglementet og dermed ikke en lov der skulle følges. Dog blev den via et cirkulære fra boligministeriet gjort obligatorisk i statsligt og statsstøttet byggeri. BBB blev vurderet som "best practise", og blev derfor anvendt til meget byggeri, udover det offentligt støttede. I 1972 meldte Danmark sig ind i det Europæiske fællesskab og påbegyndte dermed en omlægning fra Danske normer til fælles Europæiske Standarder. I 1992 ophører Dansk Ingeniørforening med at udsende Normer og Dansk Standard dannes ved fusion mellem: Dansk Standardiseringsråd, Dansk Elektronisk Komité og Dansk Ingeniørforenings (Norm A/S). Herefter afløses begrebet "Norm" med "Standard", hvor vi taler om Produktstandarder, Prøvningsstandarder, Udførelsesstandarder og Konstruktionsstandarder. I 1999 udkommer henholdsvis DS 481 Betonmaterialer (fremstilling af beton) og DS 482 Udførelse af betonkonstruktioner. (udstøbning og efterbehandling). Begge blev udarbejdet med størst muligt hensyn til såvel de fælles Europæiske Standarder som var, om end langsomt, på vej, som BBB. Nu er hverken DS 481 og DS 482 længere gældende, men erstattet af henholdsvis DS/EN 206 og DS/EN 13670, begge med Danske nationale tillægsstandarder DS/EN 206 DK NAD og DS Konstruktionsstandarder: Eurocodes 2 Eurocode's er de nye fælles europæiske standarder for dimensionering og opførsel af bygværker. Der er i alt 9 standarder, med understandarder. Siden 2009 er Eurocodes det gældende projekteringsgrundlag i Danmark. Side 4
6 For betonområdet hedder standarden Eurocode 2, og indeholder nedenstående delstandarder: DS/EN : Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner DS/EN DK NA: Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner DS/EN : Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Betonbroer - Dimen-sionerings- og detaljeringsregler DS/EN : Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering DS/EN DK NA: Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering DS/EN : Eurocode 2 - Betonkonstruktioner - Del 3: Betonkonstruktioner til opbevaring af væsker og pulvere DS/EN DK NA: Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 3: Betonkonstruktioner til opbevaring af væsker og pulvere samt et forslag der er under behandling: DSF/prEN : Eurocode 2: Betonkonstruktioner. Del 4: Dimensionering af befæstelsesdele til anvendelse i beton Eurocodes er meget omfattende. Der er derfor i mange lande, herunder Danmark, udarbejdet forkortede versioner, der populært sagt dækker omkring 80% af indholdet, og dermed er anvendelige for de fleste beregningstilfælde. I DS/EN DK NA defineres de fire miljøklasser vi anvender i Danmark: Passiv miljøklasse Konstruktioner i indendørs tørt miljø Jorddækkede fundamenter i lav og normal sikkerhedklasse Moderat miljøklasse Funderingspæle Fundamenter delvis over terræn Jorddækkede fundamenter i høj sikkerhedsklasse Udvendige vægge og facader Udvendige søjler Udvendige bjælker med konstruktivt beskyttet overside Altanbrystninger Installationskanaler Ingeniørgange Elevatorgruber Aggressiv Udvendige dæk Udvendige bjælker uden konstruktiv beskyttet overflade Støttemure Lyskasser Udvendige trapper Side 5
7 Kælderydervægge delvis over terræn Kanaler, funderingspæle og gruber i moderat aggressivt grundvand Konstruktionsdele i moderat aggressivt grundvand Ekstra Aggressiv Altangange, altanplader & altankonsoller Parkeringsdæk Svømmebade Brosøjler Kantbjælker på broer Marine konstruktioner, f. eks. splashzonen Kanaler, funderingspæle og gruber i stærkt aggressivt grundvand Konstruktionsdele i moderat aggressivt grundvand Standarder for fremstilling af Beton. Frisk beton er ikke omfattet af en harmoniseret standard, og kan dermed ikke CE mærkes. Dog findes en fælles Europæisk Standard: EN 206: "Beton: Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse" {Indtil årsskiftet 2014/2015: DS/EN 206-1: " Beton- Del 1: Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse" og DS/EN 206-9: "Yderligere regler for selvkompakterende beton (SCC)"}. Da EN 206 ikke er harmoniseret, udgiver de enkelte lande et tillæg med specifikke regler for deres land. I Danmark hedder denne standard DS/EN 206 DK NAD. {Indtil årsskiftet 2014/2015: DS 2426}, hvor vi har indarbejdet de gode erfaringer der blev opnået med BBB, der overordnet set fjernede betonholdbarhedsproblemer i Danmark. EN 206 opererer ikke med miljøklasser, men med 18 forskellige eksponeringsklasser. Derfor er der i DS/EN 206 DK NAD lavet en normativ gruppering mellem de Danske miljøklasser og de Europæiske eksponeringsklasser. Beton skal udføres i henhold til DS/EN 206 & DS/EN 206 DK NAD, såfremt konstruktionen er beregnet i henhold til Eurocode's. Delmaterialer der indgår i betonen skal opfylde de respektive standarder: Cement DS/EN "Cement - Del 1: Sammensætning, krav til egenskaber og overensstemmelseskriterier for almindelige cementer". Dette er en harmoniseret standard, så cement kan frit importeres og eksporteres inden for CEN medlemslandene. DS/INF 135: "Klassifikation af cement - Klassifikation vedrørende alkaliindhold samt regler for certificering af supplerende krav og overensstemmelsesvurdering", der er et dansk tillæg. Cementstandarden omhandler 27 typer, der kan leveres i 3 styrkeklasser og som hurtig hærdnende og normal hærdende. I DS/EN 206 DK NAD er etableret dansk egnethed for 2 hovedtyper cement med i alt 7 undertyper. andre cementer end disse typer må ikke Side 6
8 anvendes til konstruktionsbeton i Danmark uden forudgående dokumentation af egenskaber - og accept af det danske betonstandardiseringsudvalg S Øvrige delmaterialer: DS/EN 450-1: Flyveaske til beton - Del 1: Definition, specifikationer og overensstemmelseskriterier DS/EN 450-2: Flyveaske til beton - Del 2: Overensstemmelsesvurdering DS/EN : Mikrosilica i beton - Definitioner, krav og overensstemmelseskriterier DS/EN : Mikrosilica i beton - Del 2: Overensstemmelsesvurdering DS/EN 12620: Tilslag til beton DS/EN 13055: Lette tilslag - Del 1: Lette tilslag til beton, mørtel og injektionsmørtel DS/EN 1008: Blandevand til beton - Specifikationer for prøveudtagning, prøvning og vurdering af egnethed af vand, inklusive vand genbrugt fra processer i betonindustrien, som blandevand til beton DS/EN 934-1: Tilsætningsstoffer til beton, mørtel og injektionsmørtel - Del 1: Almindelige krav DS/EN 934-2: Tilsætningsstoffer til beton, mørtel og injektionsmørtel - Del 2: Betontilsætningsstoffer - Definitioner, krav, overensstemmelse og mærkning DS/EN 934-4: Tilsætningsstoffer til beton, mørtel og injektionsmørtel - Del 4: Tilsætningsstoffer til injektionsmørtel til forspændingskabler - Definitioner, krav, overensstemmelse, mærkning og påskrift DS/EN 934-5: Tilsætninger til beton, cement og mørtel - Del 5: Tilsætningsstoffer til sprøjtebeton - Definitioner, krav, overensstemmelse og mærkning DS/EN 934-6: Tilsætningsstoffer til beton, mørtel og injektionsmørtel - Del 6: Prøveudtagning, overensstemmelseskontrol og vurdering af overensstemmelse DS/EN 12878: Pigmenter til farvning af bygningsmaterialer på basis af cement og/eller kalk - Specifikationer og metoder til prøvning DS/EN : Fibre i beton - Del 1: Stålfibre - Definitioner, specifikationer og overensstemmelse DS/EN : Fibre i beton - Del 2: Polymerfibre - Definitioner, specifikationer og overensstemmelse Certificeret beton. For at sikre at ingen kommer til skade på grund af ustabil og ringe bygningskvalitet, er der krav om, at der til konstruktioner i normal og skærpet kontrolklasse skal anvendes beton fra et certificeret betonværk. Det betyder at betonværket skal have en godkendt kvalitetshåndbog og at virksomheden overvåges af et uafhængig overvågnings organ for eksempel Dancert A/S, BVQI Bureau Veritas eller andet godkendt certificeringsorgan. I Danmark er det DANAK, der kan godkende certificeringsvirksomhederne. DANAK er af Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet udpeget som det nationale akkrediteringsorgan i Danmark. Dermed er DANAK ansvarlig for akkreditering på det tekniske område, herunder for blandt andet laboratorier og virksomheder. DANAK, en forkortelse for Den Danske Akkrediteringsfond, er etableret som en uafhængig non-profit erhvervsdrivende fond. Side 7
9 DANAK er godkendt af EU-Kommisionen. I lempet kontrolklasse er det muligt at anvende byggepladsblandet beton, det vil sige ikke certificeret beton, men kun i lav sikkerhedsklasse ( hønsehuse o.l.), idet disse konstruktioner ikke har en sikkerhedsmæssig konsekvens ved svigt. Kun en risiko for et økonomisk tab, hvilket jo kan være alvorligt nok. En certificeret virksomhed skal kontrollere den friske og hærdnede beton i henhold til de gældende standarder. Prøvning af Beton. Der er en lang række prøvningsstandarder for frisk og hærdnet beton. Alle prøvninger skal ikke udføres for alle betoner, det afhænger af den enkelte situation, hvilke prøvninger der skal udføres. Frisk beton DS/EN : Prøvning af frisk beton. Del 1: Udtagning af prøver DS/EN : Prøvning af frisk beton - Del 2: Sætmål DS/EN : Prøvning af frisk beton - Del 4: Kompakteringsgrad DS/EN : Prøvning af frisk beton - Del 5: Faldbordsprøvning DS/EN : Prøvning af frisk beton - Del 6: Densitet DS/EN : Prøvning af frisk beton - Del 7: Luftindhold - Pressurmetermetode DS/EN : Prøvning af frisk beton - Del 8: Selvkompakterende beton - Bestemmelse af flydesætmål DS/EN : Prøvning af frisk beton - Del 9: Selvkompakterende beton - V-tragtprøvning DS/EN : Prøvning af frisk beton - Del 10: Selvkompakterende beton - L-boksprøvning DS/EN : Prøvning af frisk beton - Del 11: Selvkompakterende beton - Separationsprøvning ved sigtning DS/EN : Prøvning af frisk beton - Del 12: Selvkompakterende beton - J-ringsprøvning DS : Betonprøvning - Frisk beton - Varmeudvikling Hærdnet beton DS/EN : Prøvning af hærdnet beton - Del 1: Form, dimensioner og andre krav til prøvelegemer og forme DS/EN : Prøvning af hærdnet beton - Del 2: Tilvirkning og lagring af prøvelegemer til styrkeprøvning DS/EN : Prøvning af hærdnet beton - Del 3: Prøvelegemers trykstyrke DS/EN : Betonprøvning. Prøvning af hærdnet beton. Del 4: Trykstyrke. Specifikation for prøvemaskiner DS/EN : Prøvning af hærdnet beton - Del 5: Prøvelegemers bøjningstrækstyrke DS/EN : Prøvning af hærdnet beton - Del 6: Prøvelegemers spaltetrækstyrke DS/EN : Prøvning af hærdnet beton - Del 7: Hærdnet betons densitet DS/EN : Prøvning af hærdnet beton - Del 8: Vandindtrængningsdybde under tryk Side 8
10 DS/CEN/TS : Prøvning af hærdnet beton - Del 9: Fryse-tø-modstand - Materialetab DS/CEN/TS : Prøvning af hærdnet beton - Del 10: Bestemmelse af betons relative modstandsevne over for carbondioxid DS/CEN/TS : Prøvning af hærdnet beton - Del 11: Bestemmelse af betons modstandsevne over for chloridindtrængning, endimensional diffusion DS/EN : Prøvning af hærdnet beton - Del 13: Bestemmelse af elasticitetsmodul (sekantmodul) under trykpåvirkning DS/CEN/TR 15177: Prøvning af frost-tø-modstand for beton - Indvendig konstruktionsskade DS :1995: Betonprøvning. Hærdnet beton. Bestemmelse af mængden af mikrosilica i klumper DS :2002: Betonprøvning - Hærdnet beton - Pastahomogenitet I ovenstående er nogle "standarder" benævnt DS/CEN/TS, der står for Teknisk Specifikation. Sådanne dokumenter rangerer lidt lavere end egentlige standarder, typisk på grund af manglende - eller dårlig - dokumentation af metodens nøjagtighed. TS'er er undervejs til at blive ophævet til standard. Betegnelsen DS/CEN/TR står for Teknisk rapport. Disse rangerer lavere end TS'er, men er også dokumenter på vej til at blive ophøjet til egentlig standard. For både TS'- og TR'er forventer de respektive europæiske standardiseringsudvalg, at de bliver til standarder inden for en årrække. Da de dækker områder, der ikke dækkes af andre standarder, er det væsentligt at få dem færdigbehandlet. Et paradoks: CEN dækker et meget stort antal fagområder, og der kan derfor let opstå situationer, hvor forskellige CEN komiteer dækker samme område. For betonområdet er eksempelvis frostprøvning af hærdnet beton behandlet af to komiteer. Dette betyder, at for beton under EN 206 er frostprøvningsmetoden i DS/CEN/TS : "Prøvning af hærdnet beton - Del 9: Fryse-tø-modstand - Materialetab", kun accepteret som en Teknisk Specifikation, mens den samme metode er accepteret som standard for betonvarer på belægningsområdet, og indgår i standarderne DS/EN 1338: Belægningssten af beton - Krav og prøvningsmetoder; DS/EN 1339: Betonfliser - Krav og prøvningsmetoder & DS/EN 1340: Kantsten af beton - Krav og prøvningsmetoder. Prøvning på konstruktionen DS/EN : Prøvning af betonkonstruktioner - Del 1: Borekerner - Udtagning, undersøgelse og trykprøvning DS/EN : Prøvning af betonkonstruktioner - Del 2: Ikke-destruktiv prøvning - Bestemmelse af rekylværdi DS/EN : Prøvning af betonkonstruktioner - Del 3: Bestemmelse af udtrækskraft DS/EN : Prøvning af beton - Del 4: Bestemmelse af ultralyds-hastighed DS/EN 13791: Fastlæggelse af betons trykstyrke i konstruktioner eller konstruktionselementer Side 9
11 Standard for udførelse af betonkonstruktioner. Fremstilling, prøvning og certificering af betonen er regler betonproducenten skal følge. Entreprenøren ude på byggepladsen skal sikre sig at betonen er korrekt leveret og ellers følge standarderne for udførelse af betonkonstruktioner. Samtidig med DS 481 blev indført kom også DS 482 som omhandler de tiltag som den udførende entreprenør skal påse opfyldes. Det er krav om hvor længe der må gå fra blandingen til betonen er anbragt korrekt i form, Hvilke dæklagstykkelser der skal anvendes, hvorledes betonen skal beskyttes i hærdeperioden o.s.v. Disse krav var baseret på det omfattende arbejde der lå forud for BBB, og kravene er videreført i de danske tillægsstandarder til henholdsvis DS/EN 206 & DS/EN DS/EN 13670: Udførelse af betonkonstruktioner DS EN 13670: Udførelse af betonkonstruktioner - Regler for anvendelse af EN i Danmark I entreprenørens kvalitetsmanual skal de relevante data registreres. Præfabrikerede betonprodukter. Betonelementfabrikker skal, alt efter hvilke produkter de fremstiller følge de respektive standarder. Der findes et meget stort antal produkt- og prøvningsstandarder, dækkende de fleste tænkelige emner. (Eksempelvis: Elementer til brokonstruktioner, Funderingspæle, Gade- og parkudstyr, Glasfiberarmerede emner, Hegnselementer, Master & pæle, Monolitiske garager, Trapper, Skorstensblokke samt Vægelementer) En overordnet standard for området er: DS/EN 13369: Almindelige regler for præfabrikerede betonprodukter. DS/EN henviser til EN 206. Da denne i Danmark skal læses sammen med DS/EN 206 DK NAD, sikres at der til elementer m.v. kun må anvendes de cementer som også må anvendes i konstruktionsbeton, ligesom kravene til betonsammensætning er de samme. Betonvarer. Virksomheder der fremstiller betonvarer, typisk produkter af jordfugtig beton der komprimeres på maskine under højt tryk og vibration, har følgende sæt af standarder de skal respektere: Belægningsområdet: DS/EN 1338: Belægningssten af beton - Krav og prøvningsmetoder DS/EN 1339: Betonfliser - Krav og prøvningsmetoder DS/EN 1340: Kantsten af beton - Krav og prøvningsmetoder Ingen af disse standarder henviser til EN 206 & DS/EN 206 DK NAD. Der er derfor ikke krav til, hvilke cementtyper der må anvendes til sådanne produkter. Side 10
12 Afløbsområdet: DS/EN 1916: Betonrør og formstykker, uarmerede, armerede, og med stålfibre. DS : Betonrør og formstykker, uarmerede, armerede og med stålfibre - Supplement til DS/EN 1916 DS/EN 1917: Betonnedgangs- og inspektionsbrønde, uarmerede, armerede, og med stålfibre. DS : Betonnedgangs- og inspektionsbrønde, uarmerede, armerede og med stålfibre, supplement til DS/EN 1917 Hverken EN 1916 eller EN 1917 henviser til EN 206 & DS/EN 206 DK NAD. Dette gøres i henholdsvis DS & DS Der er derfor samme krav til, hvilke cementtyper der må anvendes til sådanne produkter, som til konstruktionsbeton. CE mærkning. For at nedbryde de tekniske handelshindringer har EU vedtaget, at byggevarer skal være CE mærkede. Det betyder, at der i byggerier ikke må anvendes varer der ikke CE mærket. Det forudsætter selvfølgeligt, at der på området findes CE mærkning. CE mærkningen, er en mærkning på produkter, der er fremstillet i henhold til en harmoniseret produktstandard. Lidt forsimplet kan man sige, at CE mærkningen gælder generelt for alle produkter der er lagervarer, som for eksempel vandhaner, afløbsrør, eller for betons vedkommende præfabrikerede emner. Med denne mærkning, kan det derfor være underordnet om et emne er fremstillet på Sicilien eller på Svalbard. CE mærkningen oplyser om hvem der har fremstillet produktet, hvem der har godkendt CE mærkningen samt hvilken produktstandard der er grundlag for mærkningen. Attestering af overensstemmelse At et produkt er CE mærket behøver ikke nødvendigvis at være garanti for høj kvalitet. I værste fald kan producenten blot skrive under på at produktet er i orden. Det kan man aflæse ud fra hvilket attesteringsniveau der er lagt til grund for CE mærkningen. Imidlertid er attesteringsniveauet for de enkelte byggevarer fastlagt af EU-Kommisionen, så alle producenter af samme produkt er underlagt samme regelsæt. Attesteringsniveau 1+ Fabrikkens egen produktionskontrol Certificering af selve byggevaren med stikprøveudtagning på fabrikken. Typeprøvningen foretaget af notificeret laboratorium. Attesteringsniveau 1 Fabrikkens egen produktionskontrol Certificering af selve byggevaren. Typeprøvning foretaget af notificeret laboratorium. Attesteringsniveau 2+ Side 11
13 Fabrikkens egen produktionskontrol Certificering og overvågning af fabrikkens produktionskontrol Typeprøvning foretaget af producenten Attesteringsniveau 2 Fabrikkens egen produktionskontrol Certificering af produktionskontrollen Typeprøvning foretaget af producenten Attesteringsniveau 3 Fabrikkens egen produktionskontrol Typeprøvning foretaget af notificeret laboratorium Attesteringsniveau 4 Fabrikkens egen produktionskontrol Typeprøvning foretaget af producenten For så vidt angår betonområdet, så er o Fabriksbeton ikke dækket af en harmoniseret standard, så principielt er der ikke noget attesteringsniveau. Kravene angivet i anneks C i EN 206 svarer til 1+. Men i DS/EN 206 DK NAD er disse ændret, så det kommer til at svare til 2+. Det skal nationalt vælges, om der skal tredjepartsovervågning på. I Danmark er det i DS/EN 206 DK NAD valgt, at det skal der i normal og skærpet kontrolklasse. Fabriksbeton er ikke CE mærket. o Betonelementer i 2+ o Rør- og brønde i 4 o Øvrige betonvarer i 4. DANAK godkender de notificerede organer her i Danmark, og er ansvarlig over for EU- Kommisionen. Standardernes anvendelse: Da der er uendelig mange forskellige arbejds- og ansvarsområder inden for betonområdet, er det meget forskelligt, hvilke standarder den enkelte medarbejder kommer i kontakt med. Virksomhedernes kvalitetshåndbog skal præcisere hvilke ansvarsområder den enkelte har, og hvilke standarder der er knyttet til de aktuelle arbejdsopgaver, således at de relevante standarder kan fremskaffes og indarbejdes i den enkelte medarbejders arbejdsopgaver. Side 12
14 Standarderne kan findes på Dansk Standards hjemmeside, De fleste større virksomheder og undervisningsinstitutioner har elektronisk adgang til de standarder de anvender. Dermed er det enkelt af følge i opdateringer og rettelser. Spørgsmål til standarder kan rettes til Dansk Standard, der lader spørgsmålet gå videre til den aktuelle standardiseringsgruppe. Side 13
Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark
Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247
Læs mereUdførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark
Dansk standard DS 2427 1. udgave 2011-02-24 Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark Concrete execution Rules for application of EN 13670 in Denmark DS 2427 København
Læs mereVelkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:
Velkommen Christian Munch-Petersen Måske når vi også noget om: www.betonhaandbogen.dk DS/EN 206 DK NA Gælder DS/EN 206 DK NA for betonelementer? Ja Men Og I DS/EN 206 DK NA står i Anvendelsesområde :
Læs mereImplementering af Eurocode 2 i Danmark
Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
Læs mereHVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206
Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Chefkonsulent Anette Berrig Dansk Byggeri HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? REVISION AF AAB FOR BETONBROER 1 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE
Læs mereStøbning SG-jern (støbejern med kuglegrafit)
Dansk standard DS/EN 1563+A1 2. udgave 2004-02-26 Støbning SG-jern (støbejern med kuglegrafit) Founding Spheroidal graphite cast irons DS/EN 1563+A1 København DS projekt: 54816 ICS: 77.140.80 Deskriptorer:
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner
Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner Titel: Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M242006 Grafisk tilrettelæggelse: Dansk Standard Omslag: Dansk
Læs mereArmeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138
DS-information DS/INF 165 2. udgave 2011-12-22 Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138 Reinforcing steel for concrete structures Identification
Læs mereMed ny EN 206 forsvinder DS 2426. Anette Berrig Chefkonsulent. Sammenfatning Dansk Betondag 2012
Med ny EN 206 forsvinder DS 2426 Anette Berrig Chefkonsulent Sammenfatning Dansk Betondag 2012 Ny EN 206 for beton forventes at træde i kraft i efteråret 2013 Generelt er der ikke meget nyt under solen
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn
Læs mereCE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008
VTO - Vils Tegloverliggere A/S Næssundvej 171 7980 Vils Att.: Thomas Jensen 2012.06.13 [emnenr]/[ordrenr] ehk/[init] CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008 Murværkskonsoller,
Læs mereStandarder for betonreparationer, status og fremtiden
Standarder for betonreparationer, status og fremtiden ved Arne Damgård Jensen Teknologisk Institut, Beton 1 Arne Damgård Jensen Indhold 1. Hvad er sket, hvad sker nu og i fremefter? 2. REPTON status 3.
Læs mereDS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton
DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,
Læs mereBestemmelse af dimensioner for armerede elementer af autoklaveret letbeton uden tilslag og letklinkerbeton med porøse tilslag
Dansk standard DS/EN 991 2. udgave 2004-04-27 Bestemmelse af dimensioner for armerede elementer af autoklaveret letbeton uden tilslag og letklinkerbeton med porøse tilslag Determination of the dimensions
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereGRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning
GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning Grå styrke Det er ikke lige meget, hvilken type cement, du anvender. Cementstyrken angives efter cementstandarden DS/EN 196-1 i styrkeklasserne
Læs mereUdførelsesstandard for betonarbejder
Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereOffentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten
Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Fields marked with are mandatory. Felter med en skal udfyldes. 1 Deltagerens profil Jeg svarer som: Enkeltperson
Læs mere14 Normer, standarder og CE-mærkning
14 Normer, standarder og CE-mærkning Af Dorthe Mathiesen Konstruktionsnormer (Eurocodes) Produktstandarder Prøvningsstandarder For at gøre det nemmere, billigere og bedre at anvende byggevarer er væsentlige
Læs mereSammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton
Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230
Læs mereAnvendelse af parametrisk brandpåvirkning
DS-information DS/INF 1991-1-2 1. udgave 2013-04-16 Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning ved dimensionering af bærende konstruktioner Application of parametric fire exposure methods for the design
Læs mereEfteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Opgaver afløbsmaterialer Afløbssystemer i PVC 1. Hvad betyder forkortelsen PVC? 2. Hvilken standard angiver krav, prøvning og mærkning af PVC-rør? 3.
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereSelskabsmeddelelse nr. 12/2010 1/2
NASDAQ OMX København A/S - Jyske Bank har ingen problemer med at klare EU-stresstest Kernekapitalprocenten er 12,5% eller derover i hele stressperioden Jyske Bank har aldrig modtaget statsligt kapitalindskud
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mereOm efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet
Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet A-kassen LH 4. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Lande og områder i EØS 3 3. Efterløn ved bopæl og ophold i andet EØS-land 3
Læs mereKloakering. Opmåling og valg af afløbsmaterialer.
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Kloakering. Opmåling og valg af afløbsmaterialer. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne
Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE
Læs mereBitumen og bituminøse bindemidler Terminologi
Dansk Standard DS/EN 12597 1. udgave 2001-09-18 Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi Bitumen and bituminous binders Terminology DANSK STANDARD Danish Standards Association Kollegievej 6 DK-2920
Læs mere- - - Brancheforeningen for reklameartikler (medlemsaftale Flatrate) Riddergade 12 4700 Næstved Att.: Citta Birch. November 2011 ACH/ckh
for reklameartikler (medlemsaftale Flatrate) Riddergade 12 4700 Næstved Att.: Citta Birch Dato: Vores ref.: ACH/ckh ACH ckh Underkonto nr.: Se vedlagte specifikation. Nye priser pr. 1. januar 2012 Som
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereAnvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller 1. INDLEDNING
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mere12.5 Rør, brønde og bygværker
12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere
Læs mereTagkonstruktioner. opstilling og afstivning af spær
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Tagkonstruktioner opstilling og afstivning af spær Undervisningsministeriet. Marts 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs merelã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==
Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs merePrisliste 2015. Færdigblandet beton og betonpumpning Kontrolleret beton Certificeret iht. EN 206-1/ DS 2426
Prisliste 2015 Færdigblandet beton og betonpumpning Kontrolleret beton Certificeret iht. EN 206-1/ DS 2426 Indhold Her finder du os... 4 Ledelse, kvalitet og salg... 5 Priser 2015... 6 Tillæg 2015...
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data
Læs mereEKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA
EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA INDHOLD Ny DS/EN 206 plus nationale krav Miljøklasserne forsvinder hva så? Behov for bedre vejledning og vidensniveau Hvad har man brug for som rådgiver?
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig
Læs mereErhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011
Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Vi kontrollerer, om de fritbærende undertagsprodukter, du sælger eller anvender, er CE-mærkede, og om de egenskaber, der kræves i
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereRette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
Læs mereKammerater i alle lande foren jer. Det må vist være en meget passende indledning for et internationalt erhverv.
1 Chr.borg Kammerater i alle lande foren jer. Det må vist være en meget passende indledning for et internationalt erhverv. Nej, ikke os. Pæne, nærmest anonyme mennesker. Men vi har flag fra mange lande:
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om
Læs mereVejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne
Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven
Læs mereIKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år
IKKE-RYGERE 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 2006 2010 20% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Kilde: HBSC Greenland undersøgelsen 2010 RYGERE 100% Unge i Grønland, der har prøvet at
Læs mereVejudstyr skal CE mærkes!
Vejudstyr skal CE mærkes! Som et led i det indre marked og for at fremme fri og fair konkurrence blev Byggevaredirektivet. for mange år siden vedtaget og er nu implementeret i alle EU medlemslande. Af
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereVejledning til indberetning af store debitorer
Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner ESEUROCODESEUROCODESEURCOD
dansk standard DS/EN 1992 FU:2010 Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner 1. UDgavE 2010 UROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE ESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner
Læs mereUdførelse af betonkonstruktioner
Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt
Læs mereBrolægning og belægningsarbejder
Dansk standard DS 1136 2. udgave 2003-09-26 Brolægning og belægningsarbejder Paving works DS 1136 København DS projekt: 51386 ICS: 93.080.20 Deskriptorer: brolægning,belægningsarbejder,kørebanebrolægning,knoldebrolægning,
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereDansk Standard DS/EN 1600
Dansk Standard DS/EN 1600 2. udgave Godkendt: 2001-03-01 Tilsatsmaterialer til svejsning Beklædte elektroder til manuel metallysbuesvejsning af rustfrie og varmebestandige stål Klassifikation Welding consumables
Læs mereNye regler for CE mærkning af byggevarer, herunder vinduer og yderdøre.
Side 1 Nye regler for CE mærkning af byggevarer, herunder vinduer og yderdøre. vil med denne skrivelse forsøge at udtrække essensen af den nye byggevareforordning, og hvad det reelt betyder for producenter
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereBeklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20
MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...
Læs mereÅrsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen
Årsmøde 2018 Mørtelstandarder Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen LOVGIVNING Konstruktionsnormer Den første norm for bygningskonstruktioner udkom i 1893 Byggematerialer E. Suenson,
Læs mereINTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER
INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereEffektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit
Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret
Læs mereBilag 1 af 28. november 2017 Reg. nr. 7009
Specificering af akkrediteringsområde: Ikke harmoniserede standarder/normative dokumenter er markeret med Harmoniserede standarder uden krav om 3. parts certificering er markeret med Beton DS/EN 206-1
Læs mere(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN
7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,
Læs mereETA Danmark CE mærkning og nationale krav for byggevarer
ETA Danmark CE mærkning og nationale krav for byggevarer CE mærkning af byggevarer CE mærkning handler om at kunne bringe byggevarer på markedet i den europæiske union Grundlaget for CE mærkning er en
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereTemadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj DS Certificering A/S. Godkendelser og certificering
Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj 2007 DS Certificering A/S Godkendelser og certificering Program Godkendelser og certificering CE-mærkning Godkendelser, VA og MK Certificering
Læs mereDen danske erfaring og jagten på en europæisk social model
Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference
Læs mereVarme- og køleanlæg i bygninger
Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Moxalole, pulver til oral opløsning Macrogol 3350 Natriumchlorid Natriumhydrogencarbonat Kaliumchlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage
Læs mereAutolakering - Klargøring efter lakering
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Autolakering - Klargøring efter lakering Undervisningsministeriet, oktober 2013. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs mereVarmvalsede flade produkter af højstyrkestål til koldformning Del 3: Leveringsbetingelser for (ovn)normaliserede eller normaliserede valsede stål
Dansk standard DS/EN 10149-3 2. udgave 2009-03-05 Varmvalsede flade produkter af højstyrkestål til koldformning Del 3: Leveringsbetingelser for (ovn)normaliserede eller normaliserede valsede stål Hot-rolled
Læs mereGældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk
Vinterudstyr til biler i Europa Belgien Land 1. november - 31. marts for pigdæk 1. oktober - 30. april for vinterdæk 90 km/t M-veje 60 km/t andre veje 50 i bebyggede områder på is ; anbefales ved is og
Læs mereNorm for mekaniske ventilationsanlæg
Dansk standard DS 447 2. udgave 2005-06-15 Norm for mekaniske ventilationsanlæg Code of Practice for mechanical ventilation installations DS 447 København DS projekt: 48146 ICS: 91.140.30 Første del af
Læs mere01-06-2015. Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret)
01-06-2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. NØDVENDIG OG BEHOVSBESTEMT BEHANDLING.. 3 3. BEHANDLING AF
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mere20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
Læs mere20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereSERVICE SOLUTIONS Vores engagement giver dig ro i sindet
E MPOWERING YOUR BUSINE SS SERVICE SOLUTIONS Vores engagement giver dig ro i sindet www.toyota-forklifts.dk SERVICE SOLUTIONS Vores engagement giver dig ro i sindet Som man kan forvente af verdens førende
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Vejledning vedrørende anvendelse af beton i konstruktioner Krav til miljøklasser, materialekvaliteter, blanding m.v. Bygninger Teknik Miljø
Læs mereEU Careers Håndbog i computerbaserede prøver
EU Careers Håndbog i computerbaserede prøver Juni 2015 Indholdsfortegnelse 1 Booking 2 Ombooking/aflysning 3 Deltagelse i prøverne 4 Nyttige links 2 1) Booking Du skal booke en dato for de computerbaserede
Læs mereVarmvalsede flade produkter af højstyrkestål til koldformning Del 2:Leveringsbetingelser for termomekanisk valsede stål
Dansk standard DS/EN 10149-2 2. udgave 2009-03-05 Varmvalsede flade produkter af højstyrkestål til koldformning Del 2:Leveringsbetingelser for termomekanisk valsede stål Hot-rolled flat products made of
Læs mereBrandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner
MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax
Læs mereEUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN
EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN DAGENS EMNER S-1900-2 Eurocodes branddimensionering Hvem er vi og hvad laver vi Eksempler på publikationer udvalget har bidraget til: Forkortet udgave af EN
Læs mereBilag 1 TILMELDINGSFORMULARER. Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet. Kvalifikationsspøgsmål
Bilag 1 TILMELDINGSFORMULARER Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet Kvalifikationsspøgsmål 1. Jeg bekræfter, at min virksomhed er en forretningsenhed med industriel eller kommerciel karakter
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereBestemmelse af statisk trykelasticitetsmodul for autoklaveret porebeton eller letbeton med porøse tilslag og åben struktur
Dansk standard DS/EN 1352 2. udgave 2004-05-03 Bestemmelse af statisk trykelasticitetsmodul for autoklaveret porebeton eller letbeton med porøse tilslag og åben struktur Determination of static modulus
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereArbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg
Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Morten Skov Christiansen Næstformand LO Dagsorden 1. Den aktuelle arbejdsmiljøsituation 2. Udfordringer ift. stigende tilbagetrækning. Hvad kan vi gøre?
Læs mere