Erfaringer med modulordninger i daginstitutioner. Notat udarbejdet for FOAs pædagogiske sektor af Bureau 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer med modulordninger i daginstitutioner. Notat udarbejdet for FOAs pædagogiske sektor af Bureau 2000"

Transkript

1 Erfaringer med modulordninger i daginstitutioner Notat udarbejdet for FOAs pædagogiske sektor af Bureau 2000 august

2 Oversigt over notatet Et stigende antal kommuner har det seneste år arbejdet med forslag om modulordninger i daginstitutionerne. Modul-tanken er ikke ny, men FOA s Pædagogiske Sektor har modtaget et voksende antal henvendelser fra de lokale afdelinger m.v. om, hvordan man skal tackle disse forslag. På den baggrund har Pædagogisk Sektor bedt Bureau 2000 om at analysere de hidtidige erfaringer. Det sker i nærværende notat. Notatet er opbygget således: I Afsnit 1 præsenteres nogle af argumenterne for og imod modulordninger. Dette afsnit er trukket frem, fordi de analyser, der er gennemført af modulordningerne, i høj grad netop er udformet med henblik på at belyse de argumenter, der gives for og imod. Det er derfor vigtigt at kende disse argumenter for at kunne forstå de senere analyser. I Afsnit 2 præsenteres de danske modulordninger, som blev afdækket i forbindelse med FOAs/Bureau 2000s kommunerundspørge i starten af Ordninger som kun omfatter en enkelt institution eller som kun giver traditionelle halvdagspladser, er ikke taget med. I Afsnit 3 foretages en modelberegning af økonomien i modulordningerne. Det fremgår heraf, at man helt afhængigt af, hvilke forudsætninger man lægger ind om virkningerne på det faktiske børnefremmøde kan komme frem til, at modulordninger betyder en kommunal merudgift, eller at modulordninger er en mulighed for at spare for forældre såvel som kommune. I Afsnit 4 gennemgås seks lokale undersøgelser: - En gammel undersøgelse fra Fredericia (1992) - En gammel undersøgelse fra Frederiksberg (1992/93) - En undersøgelse fra Odense - En undersøgelse fra Brædstrup - En undersøgelse fra Egtved og Vejle - En undersøgelse fra Lemvig Gennemgangen forholder sig kritisk til undersøgelsesresultaterne. Navnlig kritiseres de undersøgelsesresultater, som peger i retning af, at modulordningerne har en betydelig virkning for børnenes faktiske fremmøde. Dette anses ikke for tilstrækkeligt dokumenteret, og flere undersøgelser kommer da også til et andet resultat. Endelig indeholder Afsnit 5 et rids over udviklingen af modul-tanken i Danmark. 3

3 1. Den aktuelle diskussion. Tanken om modulordninger er på ny fremme i debatten. Som det fremgår af afsnit 5, er diskussionen for og imod mere end 30 år gammel, og mange vil hævde, at der ikke er kommet væsentligt nyt på bordet de senere år. Alligevel er modulforslagene fremme med fornyet styrke: - En række kommuner går med aktuelle overvejelser om indførelse af modulordninger navnlig efter Vejle-modellen - Der er lagt op til nye store sparerunder på daginstitutionsområdet, bl.a. i forbindelse med kommunalreformen. Her fremstår modulordninger for mange kommuner som et bedre alternativ end simple nednormeringer - Der er iværksat en forsøgsordning, hvor kommunerne kan søge om tilskud til udvikling af modulordninger. Der er afsat 20 mio. kr. i 2005 og Ordningen vil blive evalueret i efteråret Der er nedsat en familie- og arbejdslivskommission, der i slutningen af 2006 skal komme med forslag, som ikke må koste penge, bl.a. om, hvordan samfundet kan indrettes mere fleksibelt med henblik på en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv (Se afsnit 5). På den baggrund har FOA bedt Bureau 2000 om at sammenfatte nogle af de erfaringer, der findes omkring modulordninger. Notatet har til formål at sikre et diskussionsgrundlag, når man påtænker at indføre modulordninger lokalt. Da man i vidt omfang finder forskellige holdninger og erfaringer på dette område, vil notatet i nogen grad få en diskuterende form. For og imod modulordninger Diskussionen for og imod modulordninger samler sig gerne omkring bestemte temaer. Disse har gennem årene ikke forandret sig meget. Nogle af de vigtigste argumenter gennemgås nedenfor. Modulordninger giver en mere effektiv ressourceudnyttelse Kommentar: Standpunktet bygger på en antagelse om, at ressourcerne i dag udnyttes uden tilstrækkeligt hensyn til, at der er tider på dagen, hvor der er få børn, og at ressourcetildelingen i øvrigt bygger på en forudsætning om, at institutionen er fuldt belagt hele dagen. Det er en myte. Alle institutioner tilrettelægger personalefremmødet, så det følger børnefremmødet, og selv om den klassiske normeringsformel bygger på åbningstid og børnetal, har det aldrig været forudsat, at der er fuldt børnefremmøde i hele åbningstiden. 1 1 Tværtimod kan det modsatte udledes af de officielle tekster, også dem, der blev udsendt f.eks. efter de store nedskæringer i 1976, se f.eks. det gamle Daginstitutionscirkulæres pkt Endnu tydeligere fremgår det af det dispensationscirkulære, som Socialstyrelsen udsendte 31. marts 1976, og som fastslår, at det skal udløse ekstra bemanding, hvis børnefremmødet i løbet af dagen set i forhold til en fuld udnyttelse af institutionen i 4

4 Modulordninger kan give en mere retfærdig fordeling af de personaleressourcer, der nu engang er Det er velkendt, at der er store forskelle institutionerne imellem på børnenes opholdstider. Derfor kan det give en mere hensigtsmæssig fordeling af de sparsomme personaleressourcer, hvis man afsætter ekstra ressourcer til institutioner med mange børn med lang opholdstid. Det kan ske gennem en modulordning, mener tilhængerne. Spørgsmålet er imidlertid, om denne betragtning er rigtig. Man kan også tænke sig, at det i lige så høj grad er familiens indtægtsforhold, der spiller ind, når man overvejer, om man f.eks. skal spare 300 kr. mdl. ved at satse på modulpasning. Hvis dette er tilfældet, afspejler andelen af modulpladser primært den sociale sammensætning blandt institutionsbørnene, og man risikerer at en omfordelingen af ressourcer ved en modulordning blot flytter penge fra institutioner, hvor forældrene har få penge, til institutioner, hvor de økonomiske overvejelser spiller mindre rolle. Modulordninger kan tilskynde forældrene til at tilbringe mere tid sammen med børnene og reducere problemerne med lange opholdstider for børnene Kommentar: Standpunktet bygger på en antagelse om, at forældrenes benyttelse af institutioner i væsentlig grad er påvirket af taksterne, dvs. at udsigten til at spare penge ved f.eks. en 32 timers plads vil få et større antal forældre til at reducere deres faktiske benyttelse af institutionen. Men spørgsmålet er, om dette er tilfældet. De fleste forældre henter/bringer således børnene på vej til og fra arbejde. Og det er ikke særlig sandsynligt, at forældrenes valg af fuldtidsarbejde/deltidsarbejde (hvis de har et valg) i væsentlig grad påvirkes af f.eks. udgiften til at kunne spare 300 kr. mdl. på en børnehaveplads. I det hele taget er der mange forældre, der allerede i dag søger at undgå, at børnenes opholdstid i institutionen bliver lang. Ofte kan opholdstiden reduceres, f.eks. hvis forældrenes arbejdstider ligger forskudt for hinanden, eller der er mulighed for hjemmearbejde. Mange udnytter i forvejen disse muligheder. Den sandsynlige virkning af at indføre modulordninger er da, at en del af de forældre, som i forvejen kan nøjes med 6-7 timer daglig pasning, drager økonomisk fordel heraf ved at vælge en modulplads. Derimod må man antage, at det kun er få forældre, der lægger deres dagligliv om for at kunne nøjes med 6-7 timer. Spørgsmålet om modulordningernes virkninger i forhold til børnenes faktiske opholdstid er helt central for, om modulordningerne gavner deres formål. Spørgsmålet kan undersøges emperisk, men det er kun gjort i meget begrænset omfang, og resultaterne er ikke helt éntydige. Herom senere. Det er mest retfærdigt, at forældrene betaler i forhold til deres benyttelse af institutionen. hele åbningstiden som almindelig regel er højere end 65 % for institutioner for børn under skolealderen I en institution med f.eks. 50 timers ugentlig åbningstid svarer det til, at man har forudsat, at børnene typisk højst er til stede 6½ time daglig. 5

5 Synspunktet er logisk, hvis man betragter daginstitutioner som et forbrugsgode på linie med andre forbrugsgoder. I et samfund, hvor stort set alle kommer i daginstitution, kan man dog også betragte forældrebetalingen som en afgift, som skal være med til at finansiere kommunens udgifter, men som er knyttet til nogle tilbud, som ud over børnepasning for den enkelte familie sikrer fælles interesser som forebyggelse og læring. Set i det perspektiv er det måske mindre logisk at betragte daginstitutioner på linie med andre forbrugsgoder. Modulordninger lader børn af enlige i stikken Enlige har ikke de samme muligheder som parfamilier for at hente børnene forskudt fra hinanden eller at lade én forælder hente børn, mens den anden køber ind. Derfor har børn af enlige gennemsnitlig en længere opholdstid end børn fra parfamilier. Samtidig har børn af enlige og andre børn, der har lange opholdstider et behov for, at begyndelsen og afslutningen på institutionernes hverdag tilrettelægges på en måde, så det opleves rart og ikke præget af opbrud. Hvis man indfører en modulordning og samtidig skærer i bemandingen, risikerer man, at det bliver endnu sværere at sikre den minimumsbemanding i ydertimerne, der skal til for at sørge for en god atmosfære for børnene. Modulordninger slår den pædagogiske planlægning i stykker Modulordninger kan vanskeliggøre den pædagogiske planlægning, fordi en række aktiviteter må indrettes efter børnenes hente- og bringetider. Kan man f.eks. tage på heldagsudflugt, hvis nogle af børnene forudsættes hentet kl. 15? Sådanne problemer afhænger naturligvis i nogen grad af modulordningens nærmere tilrettelæggelse. Modulordninger skaber spændinger mellem personale og forældre De fleste modulordninger forudsætter, at personalet kontrollerer, at børnene faktisk hentes/bringes til tiden. For personalet kan det give ubehagelige oplevelser af, at man er forældrenes kontrollanter. Og nogle forældre vil opleve, at personalet er usmidigt: - Er det nødvendigt at komme efter én, bare fordi man henter barnet 10 minutter for sent? Må modulforældre ikke tage sig tid til at snakke med de andre forældre ved lukketidens afslutning? Også disse problemer afhænger af ordningernes nærmere tilrettelæggelse. En række af de nævnte kritikpunkter kan belyses empirisk ved, at man spørger forældre og personale om deres oplevelser og faktiske brug af institutionerne. Dette er dog kun sket i få tilfælde. Ofte henvises til en enkelt undersøgelse, f.eks. ordningen i Vejle, selv om andre undersøgelser kommer til andre resultater. Derfor er det vigtigt at være forberedt til de diskussioner, som kan komme om modulordninger i den enkelte kommune. 6

6 2. Danske modulordninger I forbindelse med den årlige prisundersøgelse, Bureau 2000 gennemfører for FOA, spørges bl.a., om kommunen har deltids- eller modulpladser. Bureau 2000 har gennemgået disse besvarelser, som dækker alle kommunerne. Ordningerne har meget forskellig udformning. I det følgende er lagt til grund, at man kan tale om en form for modulordning, hvis en kommune: - Ikke kun har fuldtidspladser og halvtidspladser, men også f.eks. ¾ tidspladser, 32 timers pladser eller lignende - Har tilbud om ¾ tid m.v. i et vist antal institutioner (eller alle institutioner) og ikke kun som en særordning for f.eks. en enkelt institution. Denne afgrænsning betyder, at man kan tale om modulordninger i de kommuner, som fremgår nedenfor (listen kan muligvis være ukomplet fuldtidstaksterne fremgår af Tabel 2): Tabel 1. Prisstruktur og evalueringer 2006 i kommuner med moduler i daginstitutionerne Kommune Betalingsregler 2006 Evaluering/erfaringsopsamling Græsted- Gilleleje Skovbo Middelfart Munkebo 35 timers børnehave: 1415 kr. mdl. 25 timers børnehave 1160 kr. 35 timers vuggestuealder: 1840 kr. 25 timer: 1510 kr. mdl. Institutionerne har forskellige deltidsmoduler med forskellige takster både for 0-2 årige og 3-5 årige børnehave under 3 år 35 timer: 988 kr. mdl. 37,5 timer: 1058 kr. over 3 år: 35 timer 1305 kr timer 1397 kr. Der kan betales for moduler i børnehaverne med timetal fra 45 timer til 54,5 timer. 45t: 1886 kr. mdl. 47t: 1974 kr. 47,5t: 1996 kr. Odense Halvtids børnehave: 925 kr. mdl. i 11 mdr. 3/4 tid: 1387 kr. Skærbæk 3/4 dags plads: 1355 kr. mdl. 6 timer pr. dag: 1245 kr. Formiddagsplads: 1060kr. mdl. Tidlig morgen (600-6:30): 340 kr. ekstra Billund Op til 32 timer: 1650 kr. mdl. i 11 mdr. Fuld tid: 2050 kr. mdl. Deltid under 3 år: 1250 kr. Uoplyst Tilskud fra ministeriet fra pulje. Skal til at evaluere Uoplyst Uoplyst Evaluering foreligger Ingen formaliseret erfaringsopsamling. Der er ¾ tids pladser i flere institutioner, som gælder 8-15 hver dag. I alt 15 pladser + mulighed i børnehaven på Rømø efter behov. Har haft moduler i ca. 15 år. Har afskaffet 25 timers modul, da det blev for stramt. Normeringsaftalen er ændret, så alle institutioner normeres som om de har 50 pct pct. hhv 32 timer og fuld tid. Hermed undgår man, at forudsætningerne ændrer sig. Den enkelte familie kan enten køre efter fast skema eller efter en plan for de næste 14 dage, men timetallet for en uge må ikke overskrides. Grindsted, som de skal lægges sammen med, har indført samme model. I Billund er benyttelsen af modulpladser ca. 40 pct., i Grindsted ca. 30 pct. Meget hænger sammen med den specielle erhvervsstruktur med Lufthavn, Lego og skæve arbejdstider. 7

7 Tabel 1 (fortsat). Prisstruktur og evalueringer 2006 i kommuner med moduler i daginstitutionerne Blaabjerg 30 timer: 1275 kr. mdl. i 11 mdr. 35 timer: Uoplyst 1425 kr. 40 timer: 1570 kr. 45 timer: 1705 kr. 50 timer: 1815 kr. mdl. Også deltids Brædstrup Mulighed for køb af moduler: 45 timer 1570 kr. Midtvejsevaluering foreligger mdl. 35 timer 1305 kr. 25 timer 955 kr. 11 mdr. Egtved Modulordning for børnehavebørn: 25 timer: Undersøgelse foreligger 1179 kr. mdl. 35 timer: 1451 kr. 45 timer: 1724 kr. 50 timer 1860 kr. mdl. i 12 mdr. Fredericia Deltidspladser i henholdsvis børnehaver og Gammel rapport fra BUPL vuggestuer: 7 timer pr. dag: 1590 kr. mdl./2160 kr. mdl. 5 timer pr. dag 1175/1605 kr. Horsens 3/4 tidspladser: 1372 kr. mdl. Halv tid: 914 kr. mdl. i 11 mdr. I gang med erfaringsopsamling fra 2 børnehaver og 1 vuggestue. Færdig i slutningen af august. Vejle Børnehaver: 50 timer: 2140 kr. mdl. 45 timer: Undersøgelse foreligger 1910 kr. mdl. 35 timer: 1580 kr. mdl. 25 timer: 1120 kr. mdl. Vuggestue: 50 timer: 3100 kr. mdl. 45 timer: 2770 kr. mdl. 35 timer: 2290 kr. 25 timer: 1650 kr. mdl. Egvad Formiddagsplads 1210 kr. mdl. i 11 mdr. Uoplyst Eftermiddag: 980 kr. mdl. 3/4 tids plads: 1500 kr. mdl. Lemvig Børnehave 35 timer: 1420 kr. mdl. 25 timer: Rapport foreligger 1064 kr. +5 timer: 197 kr. Vuggestue 35 timer: 2070 kr. 25 timer: 1553 kr. +5 timer over Skjern Køb af moduler i børnehave: 10 timer: 378 kr. mdl. i 11 mdr. 15 timer: 569 kr. 25 timer: 947 kr. mdl. 35 timer: 1326 kr. 42 timer: Ingen formaliseret erfaringsopsamling. Alle pladser er som udgangspunkt modulpladser. Der opereres med en belastningsgrad på 8,5, som beregnes i forhold til Aaskov Sydthy Vuggestuer: Halv tid: 1820 kr. mdl. 3/4 tid: 1980 kr. Børnehaver: Halv tid: 1320 kr. mdl. 3/4 tid: 1450 kr. mdl. i 11 mdr. 32 timer børnehave: 1445 kr. mdl. Halv tid:1075 kr. mdl. 32 timers vuggestue: 2050 kr. mdl. Halv tid: 1400 kr. mdl. Nibe 1300 kr. mdl. i 11 mdr. for en 3/4 tids plads kr. mdl. for halv tid. Pandrup Modulbetaling: : 210 kr : 1250 kr : 1610 kr : 1840 kr. mdl. Aalborg 32,5 timer: 1770 kr. mdl. i 11 mdr. 27,5timer pr. uge: 1625 kr. mdl. Deltidsvuggestue: 27,5timer: ,5timer 2450 kr. modultiderne. Ingen formaliseret erfaringsopsamling. Der er mulighed for ½ og ¾ tid i alle institutioner. Tiderne er fastlagt på forhånd. Ca. 1/3 eller måske mere bruges af deltidspladser. Personalenormeringen fastsættes efter antal deltidspladser. Institutionen budgetterer på forhånd med et antal. Hvis det faktiske antal afviger herfra med mere end 5 børn, reguleres der. Har haft 32 timers pladser siden Ud af 271 børnehavepladser (6 børnehaver) er 57 normeret som 32 timers pladser. Der benyttes fuldt ud. Tæller som 0,8 barn ved bemanding. Forældrene kan frit placere de 32 timer på mindst 4 dage og ændre timevalg med en uges varsel. En succes siger man, men ingen formaliseret erfaringsopsamling. Ingen formaliseret erfaringsopsamling Ingen formaliseret opsamling. Ved overgang til Jammerbugt kommune vil man muligvis nøjes med hel- og halvdagspladser som i de andre kommuner. Ingen formaliseret erfaringsopsamling. 32½ timers pladser i snart 10 år. Påvirker ikke normeringen, så i princippet kan en institution have kun deltidspladser og normering til fuld tid. Som udgangspunkt samme pasningstider hver dag, men den enkelte forældrebestyrelse + leder kan vedtage at være fleksible. 8

8 2. Modulordningernes økonomi De fleste steder, hvor man har indført modulordninger, reduceres forældrebetalingen for de pågældende forældre omtrent svarende til reduktionen i antallet af købte timer. I praksis er nogle af institutionens udgifter uafhængige af, om barnet er indskrevet på deltid eller fuldtid. Derfor er den reduktion, der sker i taksterne, når forældrene vælger moduler noget mindre end reduktionen i timetal. Betaler forældrene således for 35 timer i stedet for 50, nedsættes det antal timer, der betales for, med 30 pct., men reduktionen i forældrebetaling er typisk noget mindre, jf. Tabel 2. Tabel 2. Deltidstakst i pct. af fuldtidstakst i udvalgte kommuner Kommune Fuldtidstakst kr. Betalingsmåneder Deltidstimer Deltidstakst kr. Deltidstakst i pct Græsted-Gilleleje Middelfart Odense /4 tid Skærbæk /4 tid Blaabjerg Brædstrup Egtved Fredericia Horsens /4 tid Vejle Egvad /4 tid Lemvig Skjern Aaskov /4 tid Sydthy Nibe /4 tid Aalborg , Når det gælder virkningen af en modulordning for den samlede økonomi, kan man imidlertid nå til vidt forskellige resultater, afhængigt af hvilke forudsætninger, man lægger ind. Det ene ekstrem Vi tænker os en kommune, hvor børnehavetaksten udgør 25 pct. af driftsudgifterne. Hvis man nu ved indførelse af en modulordning rent teoretisk tænker sig, at børnenes opholdstid reduceres i samme omfang, som de timer der betales for, vil kommunen kunne spare mange penge uden at det mærkes på det faktiske forhold mellem børn og ansatte. Lad os f.eks. tænke os, at en forælder hidtil har betalt 2000 kr. mdl. for 50 timer om ugen, og at barnet faktisk har været i institutionen fra 7-17 hver dag, dvs. 50 timer om ugen. Eftersom forælderen kun betaler ¼ af udgifterne, må de samlede driftsudgifter være 8000 kr. mdl. Kommunen må altså spæde til med 6000 kr. mdl. Nu vælger hun en 35 timers plads, og kommunen nedsætter betalingen til 1400 kr. (35/50 af 2000 kr.), og barnet er kun i institution fra

9 Man kan i så fald reducere den bemanding, der er knyttet til barnet med 35/50, og den kommunale andel af driftsudgifterne kan reduceres tilsvarende. Faktisk sparer kommunen 1800 kr. mdl. foruden at forælderen sparer 600 kr. og får mere samvær med barnet. Det andet ekstrem Det er klart, at virkeligheden ikke ser sådan ud. Børnene bruger heldigvis ikke institutionerne i fuldt omfang. Modulpladserne vælges formentlig især af forældre, der i forvejen ikke benytter den fulde åbningstid. Derfor kan vi også tænke os et andet ydertilfælde, hvor det kun er forældre, der i forvejen holder sig under de 35 timer, der vælger modulpladser. Børnenes fremmøde reduceres med andre ord ikke, så hvis den faktiske bemanding i dette tilfælde skal være uændret, må kommunen fuldt ud dække den reducerede betaling. Hver modulplads koster i så fald kommunen en ekstra udgift på 600 kr. mdl. Nogle kommuner mener denne beregning er tæt på virkeligheden. En modelberegning Endelig kan man foretage en modelberegning, hvor man indlægger nogle forudsætninger om udvikling i fremmøde m.v. Vi kan f.eks. lægge følgende forudsætninger ind: Driftsudgifter pr. barn, når der er betalt husleje m.v. = kr. 2 Børnetal = 1000 Udgifterne til det personale, der arbejder direkte med børnene udgør 75 pct. af driftsudgifterne, dvs kr. 3 Der er 200 børn, der benytter modulpladser De børn, som ikke benytter modulpladser har (i gennemsnit) et uændret fremmøde på 35 timer om ugen. Af de børn, som benytter modulpladser er der 150 børn, som både før og efter modulordninger har et fremmøde på 30 timer om ugen. De resterende 50 nedsætter deres opholdstid fra gennemsnitlig 35 timer til gennemsnitlig 25 timer om dagen. Tabellen nedenfor viser herefter, hvordan man kan beregne ændringen i antallet af pasningstimer. 2 Ifølge loven betaler forældrene 25 pct. af driftsudgifterne når husleje og bygningsvedligeholdelse er trukket fra. 3 På landsplan udgør lønudgifterne 84 pct. af de samlede driftsudgifter i børnehaverne. En del af lønudgifterne går dog til ledelse, som ikke kan reduceres, fordi der kommer modul-børn. 10

10 Tabel 3. Beregning af antal pasningstimer før og efter modulordningen i et tænkt eksempel Før modulordningen Efter modulordningen Gruppe af børn Antal børn Time pr. uge (gennemsnit) Time pr. uge (gennemsnit) Antal pasningstimer i alt Antal pasningstimer i alt Børn der ikke bruger modulordningen Børn der bruger modulordningen, men ikke reducerer opholdstiden Børn, der bruger modulordningen og reducerer opholdstiden I alt Beregningen viser, at antallet af pasningstimer kun nedsættes med 500 timer pr. uge. Det svarer til 1,5 pct. Skal det faktiske forhold mellem personale og børn være uændret, kan der således spares 1,5 pct. af kr. = 900 kr. pr. plads eller 75 kr. mdl. ved en personalereduktion. Hvis modulordningen benyttes af 1/5 af forældrene, kan denne besparelse finansiere en reduktion i forældrebetalingen på 5 * 75 kr. mdl. = 375 kr. for de forældre, der vælger modulplads. Det ses, at modulordningen under de nævnte forudsætninger ikke giver nogen kommunal besparelse, hvis man skal bevare den faktiske personalestandard. Det skal samtidig bemærkes, at den reduktion af bemandingen, som sker i eksemplet, i praksis ofte vil ske ved en udtynding af bemandingen i ydertimerne. Selv om der i gennemsnit over dagen er et uændret antal børn pr. voksen, vil børn med lange opholdstider således kunne mærke ændringen. Eksemplet viser, at de forudsætninger, man lægger ind, om modulordningens faktiske betydning for fremmødet er helt afgørende for økonomien i ordningen. Som vi skal se i det følgende, er man på dette punkt kommet til helt forskellige resultater i kommunerne. I Odense og Ålborg har man vurderet, at den personalereduktion, der kan opnås, er mindre end reduktionen i forældrebetaling. I Vejle har man vurderet, at modulordningen kan finansiere en besparelse. 11

11 4. Lokale undersøgelser Gennemgående tendenser Som det fremgår af afsnit 2, er ordningerne meget forskellige, og der foreligger endnu kun et begrænset antal formaliserede undersøgelser. I dette afsnit gennemgås 6 af disse undersøgelser, nemlig: - En gammel undersøgelse fra Fredericia (1992) - En gammel undersøgelse fra Frederiksberg (1992/93) - En undersøgelse fra Odense (2006) - En undersøgelse fra Brædstrup (2006) - En undersøgelse fra Egtved og Vejle (2006) - En undersøgelse fra Lemvig (2006) De fleste af disse undersøgelser beskæftiger sig med følgende hovedområder: - Modulordningens indvirkning på børnefremmødet - Forældrenes tilfredshed - Virkningen for det pædagogiske arbejde og personalets tilfredshed. På alle områder er resultaterne fra undersøgelserne meget forskellige. Ser vi på virkningen på børnenes opholdstid, viser de to gamle undersøgelser (Fredericia og Frederiksberg) samt undersøgelsen fra Odense, at indførelse af moduler ikke giver væsentligt kortere opholdstid for børnene. Undersøgelsen fra Vejle/Egtved viser en betydelig reduktion i opholdstiden, mens Lemvig-undersøgelsen viser en meget beskeden reduktion i opholdstiden (svarende til 5 minutter pr. dag), som endda ikke er éntydig. Undersøgelsen fra Brædstrup har ikke kortlagt børnefremmødet. Det er Bureau 2000 opfattelse, at undersøgelsen fra Lemvig metodemæssigt er mest grundig, jf. gennemgangen sidst i dette notat af de enkelte undersøgelser. Resultatet fra Lemvig er også forventeligt ud fra almindelige forestillinger om, hvad der styrer børnefamiliernes tilrettelæggelse af deres hverdag. De fleste forældre bringer/henter således barnet på vej til/fra arbejde, hvorfor opholdstiden afhænger af arbejde og transport, som næppe påvirkes væsentligt af modulbetaling. Men nogle forældre f.eks. med forskudte arbejdstider anvender i forvejen kun institutionen et mindre antal timer, hvorfor f.eks. en 35 timers plads kan være attraktiv. Hertil kommer grupper med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, som evt. kan være tilskyndet til at lade deres børn være kortere tid i institution end de andre børn, hvis de tager en modulplads. Undersøgelserne tyder derfor på, at indførelse af modulordninger kun har en meget svag om overhovedet nogen indflydelse på børnenes faktiske opholdstid. Det er heller ikke dokumenteret, at moduler kan give en bedre fordeling af personaleressourcerne. 4 4 Dette kan kun belyses ud fra Vejleundersøgelsen. Her er der ingen sammenhæng mellem andel moduler og børnenes opholdstid, jf. senere. 12

12 Når det gælder forældrenes holdning, peger undersøgelserne i retning af en overvejende tilfredshed. I nogle undersøgelser er det dog svært at skelne mellem, hvilke resultater, der afspejler den generelle tilfredshed med institutionerne, og hvilke der viser holdningen til modulordningen. Nogle steder oplever forældrene eller en betydelig del af forældrene desuden, at personalets kontrolfunktion kan give anledning til konflikter eller gnidninger, eller at institutionslivet bliver mere stresset. Blandt de ansatte er holdningerne meget blandede og afhængige af den konkrete udformning af modulordningen, ikke mindst virkningen for personalenormeringen. Ud over det normeringsmæssige er der andre bekymringer, som går igen: - at modulordningen giver konflikter i forhold til forældrene - at det bliver sværere at sikre et godt dagsforløb for børn med behov for lange opholdstider - at hverdagen bliver mere stresset. Modulordninger kan give problemer i forhold til den pædagogiske planlægning, men de fleste steder har man fundet løsninger herpå ved at indskrænke forældrenes frihed til helt frit at placere modultimerne. Fredericia Nytår 1989 blev der i Fredericia indført mulighed for fuldtids, 7-timer, 5 timer og 4 timers moduler i samtlige institutioner. 4-og 5-timers pladser medførte personalereduktion, mens der ikke skete nogen reduktion for 7-timers pladser. Forældrebetalingen fastsattes i forhold til modulets længde. Modulordningen blev gennemført sideløbende med åbningstidsnedsættelse, merindskrivning m.v., der skulle finansiere en nedbringelse af ventelisterne. BUPL gennemførte et par år senere en omfattende undersøgelse af denne ordning. Undersøgelsen viste, at børnene stort set ikke tilbragte kortere tid i institutionerne på grund af modulordningerne. Langt de fleste havde valgt modulordning, fordi de i forvejen ikke brugte institutionen mere end f.eks. 7 timer daglig. Kun 11 pct. af "modul-forældrene" var tilskyndet af modulordningen til at nedsætte den daglige pasningstid (og i disse tilfælde var pasningstiden for det meste højst nedsat med 1 time). Derfor betød modulordningen heller ikke nogen væsentlig besparelse i ressourceforbruget. Undersøgelsen viste også, at forældrene havde svært ved at overholde de modul-tider, de havde aftalt. En tilfældig uge blev "modul-tiderne" således overskredet af 21 pct. af forældrene. Endelig påpegede rapporten, at modulordningen betød pædagogiske forringelser. Det kunne konstateres, at børnene fik færre aktivitetstilbud i de institutioner, hvor arbejdsbyrden for personalet var steget i forbindelse med gennemførelse af modulordningen. For de enkelte "modulbørn" vurderedes det, at "7-timers børnene" fik omtrent de samme oplevelser m.v. som fuldtidsbørnene. Men for "halvdagsbørnene" betød ordningen frustrationer og stress. Personalet var nødt til at indrette dagens forløb efter de mange (fuldtids- og 7 timers børnene), og det betød, at en stor del af halvdagsbørnene oplevede, at de 13

13 ikke kunne komme med til samme aktiviteter som de andre børn, eller at de blev afbrudt og hentet, netop som aktiviteterne var i gang. Rapporten konkluderede, at det pædagogisk vil være rigtigere at indrette egentlig halvdagsgrupper, hvor det pædagogiske arbejde kan tilrettelægges med henblik på børn med et kort ophold, frem for at have enkeltbørn i halvdagspladser spredt i heldagsgrupper. Frederiksberg I forbindelse med vedtagelsen af 1992-budgettet indførte Frederiksberg kommune mulighed for, at børn i alle institutioner kunne blive indskrevet på fuld tid, ¾ tid eller ½ tid. Forældrebetalingen blev nedsat forholdsmæssigt. Bureau 2000 gennemførte i samarbejde med BUPL, PMF og forældrenævnet en rundspørge, hvor forældrene blev spurgt om benyttelse af modulerne og holdninger til dem. Benyttelsen fremgår af Tabel 4. Tabel 4. Benyttelse af pasningsmoduler i daginstitutioner i Frederiksberg kommune. Juni Pladstype 0-2 årige børn Børn over 3 år I alt Antal svarpersoner Pct. af børn Fuldtidsmodul 89,7 94,2 91,9 524 ¾ tid 9,6 3,4 6,6 36 ½ tid 0.7 2,4 1,6 17 I alt Af de forældre, som havde valgt ¾ tids pladser, havde 25 også haft barnet i institution før indførelsen af modulordningerne og havde angivet, hvor længe barnet blev passet før og efter modulpladsen. Det fremgår af forældrenes besvarelser, at de skønner, at disse børn gennemsnit var i institution i 7 timer og 24 minutter før de fik modulplads. Efter modulpladsen er gennemsnittet 7 timer og 16 minutter. Det begrænsede antal svarpersoner gør, at man skal være forsigtig med at drage for håndfaste konklusioner om holdninger m.v. i denne gruppe. For børn med ½-dagsmodul er pasningstiden før og efter kun oplyst i to tilfælde, hvorfor disse børn ikke er inddraget. 79 pct. af modul -forældrene erklærer sig enige i følgende udsagn som en del af forklaringen på, at de valgte modulplads: "Vi brugte alligevel ikke pladsen fuldt ud og kunne lige så godt spare de penge". Men der gør sig naturligvis også holdningsmæssige forhold gældende. 59 pct. af modulforældrene angiver, at de ikke mener, børn har godt af at være i institutionen hele dagen. 31 pct. angiver, at de har valgt en livsform som betyder, at begge forældre ikke behøver arbejde på fuld tid, mens børnene er små. 14

14 24 pct. oplyser, at valg af modulplads bl.a. hænger sammen med, at de (eller samleveren) har været uden arbejde eller på barsel i en periode. 23 pct. af "modulforældrene" synes, det kan give problemer at overholde "modultiderne". Også når det gælder de forældre, som ikke har valgt modulpasning, ligger der en blanding af praktiske og pædagogiske motiver bag. 61 pct. af forældrene oplyser således, at modultiderne er uforenelige med deres arbejdstider 47 svarer ja til følgende udsagn: "- Vi vil ikke være afhængige af faste tider" 36 pct. siger, at de ikke bryder sig om modulordningen som princip. 14 pct. anfører: "- Jeg synes, mit barn skal have det samme tilbud som de fleste andre børn" 1 pct. har markeret enighed med følgende udsagn: "- Jeg var bange for, at der ville blive set skævt til mig" 7 pct. angiver andre årsager til ikke at vælge modul. 8 pct. oplyser, at de faktisk overvejer, om de skal benytte modulordningen på et senere tidspunkt, mens 4 pct. ikke har været opmærksom på ordningen. Frederiksberg kommune gennemførte senere selv en fremmødeundersøgelse, hvor man kortlagde modulordningens betydning for børnefremmødet. Resultater var også her, at virkningen stort set ikke var til at få øje på. Dette var medvirkende til, at kommunen besluttede igen at sløjfe modulordningen. Odense Odense kommune har i perioden 1. august juli 2006 gennemført et forsøg med moduler i fire institutioner. Forældrebetalingen fremgår af Tabel 5. Tabel 5. Modultakster i Odense kommune timer/uge 35 timer/uge 25 timer/uge Kr. mdl. i 11 mdr. Vuggestueplads Børnehaveplads Af hensyn til planlægningen i institutionerne blev der fastsat forskellige retningslinjer for forsøget. Fx at: a. Et pasningsmodul er fra forældrene og børnene "kommer ind ad lågen til de går ud af lågen igen". b. Det er forældrenes ansvar at overholde de valgte tider for aflevering og afhentning. Det hedder i kommunens evaluering: 15

15 Erfaringer fra forsøget I evalueringen af forsøget har der været fokus på de 3 følgende elementer. a. Antallet af tilmeldte børn på modulerne på 25 og 35 timer. b. Udvikling i den tid som børnene opholder sig i institutionen (børnefremmøde). c. Konsekvenser for børn, medarbejdere og forældre. Ad. A: Ved forsøgets start i august 2004 blev 3 % af de passede børn tilmeldt et modul på 25 timer og 21% et modul på 35 timer. Under hele forsøget har dette antal tilmeldte været meget stabilt, dog med en nedadgående tilmeldingsfrekvens så der i april 2006 var tilmeldt 2% til et 25 timers modul og 15% til et 35 timers modul 25 timers modulet benyttes praktisk talt ikke i dag, og det fåtal der benytter modulet er primært vuggestuebørn. Der kan være flere forklaringer på nedgangen i antallet af tilmeldte til ordningen. En forklaring kan være, at forældrebetalingen for vuggestuebørn i 2006 blev nedsat fra 33% til 25%. For nogle forældre har prisen for "almindelig" pasning formentlig nået et niveau, så der ikke længere er incitament til at vælge et modul med færre timer. I 2007 nedsættes ligeledes forældrebetalingen for børnehavebørn fra 33 % til 25 %. Dette kan yderligere forringe incitamentet til ordningen. En anden forklaring kan være, at flere forældre har erfaret, at det faktisk er ufleksibelt at have et modul på 25 eller 35 timer. Hvorfor de vender tilbage til "almindelig" pasning på 50 timer. Ad. B: For at undersøge hvilke konsekvenser det har for børnefremmødet i institutionerne at indføre fleksibel pasning, har det været nødvendigt at gennemføre en tidsregistrering af samtlige børns fremmøde. Der er derfor foretaget tidsregistrering i forsøgsinstitutionerne i alt 3 gange hver af 3 ugers varighed. Tidsregistreringerne blev foretaget med nøjagtig 1 års mellemrum. Én tidsmåling før forsøgets start og to tidsmålinger under forsøget. Tidsregistreringen foretaget i 2004 før forsøgets start viste, at børnene havde et gennemsnitligt pasningsbehov på ca. 31 timer om ugen. Tidsregistreringen foretaget efter forsøgets start i 2005 viste en mindre nedgang i det gennemsnitlige pasningsbehov. I 2006 tidsregistreringen var pasningsbehovet på næsten samme niveau, som før fleksibel pasning blev indført i de 4 forsøgsinstitutioner. Udsvingene imellem de tre målinger er så beskedne, at udsvingene må betragtes som ubetydelige. Det kan derfor konkluderes, at børnene opholdt sig stort set det samme antal timer i institutionen ved målingen i 2006, som før modulerne blev indført i I de tilfælde, hvor der er børn, som har opholdt sig færre timer i institutionen, er det typisk fordi ydertidspunkterne fravælges. Fx bliver barnet hentet kl i stedet for kl På dette tidspunkt er der oftest kun en pædagog tilbage i institutionen eller på stuen, og det er derfor ikke muligt at tilpasse personaleforbruget, på trods af at barnet opholder sig en halv time mindre i institutionen 16

16 Indførsel af fleksibel pasning medfører derfor ikke at der skal løses færre opgaver i institutionerne. Ad C: I evalueringen af forsøget er der fokuseret på konsekvenserne for de 3 grupper, som er påvirkede af den fleksible pasning. Børn, forældre og personale. Generelt har forsøgene kørt tilfredsstillende for alle parter. Der har været følgende tilbagemeldinger: a. Der fra forældreside kommer fokus på, hvor længe børnene opholder sig i institutionen. b. Børnene afbrydes i deres leg, hvilket kan være til gene for specielt de store børn. c. Børn kan til tider ikke deltage i aktiviteter "uden for huset" fx skovtur, fordi de skal hentes tidligt. d. Børnene kan opleve at føle sig uønskede i institutionen, fordi de skal være ude inden et bestemt tidspunkt, selvom de øvrige børn må være der i længere tid. e. Forældresamarbejde kan blive svækket, fordi forældre opfatter medarbejderne som værende firkantede i forhold til at overholde tiderne. Fleksibel pasning er primært blevet benyttet af forældre, som går hjemme, fx forældre på barsel. Det er vanskeligt for familier, hvor begge forældre arbejder at overholde aftalte komme og gå tider. De vælger derfor som oftest igen et almindeligt pasningstilbud på 50 timer. Forvaltningen konkluderer, at generel indførelse af modulordninger vil betyde en merudgift for kommunen (på 4 mill. kr. årligt), hvis den ikke skal opleves som en nednormering, fordi børnefremmødet er stort set uændret. På den baggrund er forsøget indstillet. Brædstrup Brædstrup kommune har 3 børnehaver, to landbyordninger (kombinerede børnehaver-sfo i tislutning til skoler) og én SFO. Fra 2000 har man haft modulbetaling i børnehaverne (fuld tid og 30 timer), men i 2004 besluttede man at indføre samme model som i Vejle (50, 45, 35 og 25 timer). I tilslutning hertil blev der koblet evaluering på, gennemført af SIS-akademiet i Middelfart. Der foreligger en midtvejsrapport, mens en endelig evaluering sker ved årets slutning. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene, men svarprocenten har kun været 38 pct., og det er svært at danne sig et éntydigt indtryk af forældrenes holdninger ud fra rapporten, fordi der ikke er en klar opdeling i analysen af den almene tilfredshed med institutionerne og tilfredsheden med hhv. den gamle/den nye modulordning. Generelt synes forældrene rimeligt tilfredse med institutionerne, men specielt svarene omkring modulordningerne er ikke éntydige. 46 ansatte har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse blandt personalet. Her er holdningen til modulordningerne blandede. 17

17 Med hensyn til børnenes opholdstid hedder det: Der er i ingen af institutionerne beregnet eksakt fremmødetid for børnene hverken under den gamle modulordning eller under den nye ordning. Derfor kan denne undersøgelse ikke fortælle noget konkret om, hvor længe børnene opholdt sig i institutionerne tidligere eller nu. Det anføres imidlertid, at den pasningstid, forældrene køber, er faldet fra 50,4 timer pr. uge i gennemsnit i børnehaverne til 42,6 timer. Herefter konkluderes: På trods af, at det alene er den købte tid, der kan beregnes, må det anses for godtgjort, at børnene har mere tid sammen med deres forældre og opholder sig kortere tid i institutionerne. Men blandt de forældre, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, er der samtidig 75 pct., der som en af grundene til at vælge deltidsmodul oplyser, at de alligevel ikke ville have benyttet fuldtidsmodulet. Påstanden om, at modulordningen har ført til et fald i opholdstiden står således helt udokumenteret. Rapporten fra SIS-akademiet anbefaler i øvrigt, at der indføres en elektronisk registrering af møde- og hentetider, når forældrene angiver på en tavle, hvornår barnet ventes bragt/hentet, og hvornår dette faktisk er sket. En sådan elektronisk løsning vil lette ledernes planlægning, anføres det. Vejle og Egtved Vejle kommune indførte i 2002 modulpladser som et generelt princip, hvor forældrene kunne betale for 25 timer, 35 timer, 45 timer eller 50 timer. Året efter fulgte Egtved efter med en tilsvarende modul. I en børnehave koster en normal fuldtidsplads (45 timer) i kr. mdl. ¾ tid koster 1580 kr. mdl., 25 timer koster 1120 kr. mdl. Overtid (dvs. 50 timer om ugen) koster 230 kr. ekstra. Forældrene kan som udgangspunkt lave individuelle aftaler med institutionerne om, hvordan timerne skal placeres. En institution kan dog stille visse minimumskrav mange steder kræver man f.eks., at perioden 9-13 skal være omfattet af den aftalte tid (også for deltidsforældre), så man kan lave fælles aktiviteter hér. Det er forskelligt, hvor meget kontrol, der udøves. Den andel af deltidspladser, der er i en institution påvirker normeringen. I Vejle udløser en 45 timers plads således 6 pædagogtimer, mens en 35 timers plads udløser 5 pædagogtimer pædagogtime kan konverteres til 1,27 pædagogmedhjælpere. 18

18 Rambøll Management har gennemført en stor undersøgelse af ordningerne i Vejle og Egtved. Undersøgelsen findes på Vejle kommunes hjemmeside og anvendes ofte i den offentlige debat. I Vejle var der 1. januar pct. af børnene i 25 timers pladser, 23 pct. var indskrevet med 35 timer, 67 pct. anvendte 45 timer, mens kun én pct. var på 50 timer. Det fremgår af en rundspørge blandt forældrene, at der er en betydelig grad af tilfredshed, både hvad angår institutionerne generelt, og hvad modulordningen angår. 38 pct. af forældrene er således alt i alt meget tilfredse med modulordningen, mens 39 pct. er tilfredse. Over halvdelen af dem, der har valgt modulplads, angiver som én af grundene, at de alligevel ikke brugte en fuldtidsplads fuldt ud. I tilslutning til undersøgelsen har Vejle kommune gennemført en fremmødeundersøgelse i 11 repræsentativt udvalgte institutioner, som viser, at børnenes faktiske fremmøde er reduceret fra 32,3 timer i gennemsnit i 2001 til 29,5 timer i gennemsnit i Det er en reduktion på ½ time pr. dag og på ikke mindre end 9 pct. Undersøgelsen skete ved, at de 11 institutionerne over en to ugers periode begge år for hvert enkelt barn noterede hente- og bringetidspunktet. 6 Hovedresultatet den store reduktion i opholdstiden - er meget overraskende, fordi det ikke svarer til, hvad man har fundet i andre kommuner. Dette giver naturligvis anledning til at overveje, om der er specielle momenter ved modulordningen i Vejle, der gør sig gældende, eller om der er problemer ved selve den måde, tidsregistreringen er sket på. Det synes klart, at en væsentlig del af det fald i opholdstiden, man har registreret for alle børn kan henføres til, at også fuldtidsbørnene ifølge kommunens undersøgelse tilbringer kortere tid i institutionerne end tidligere. Kommunens eget bud på en forklaring herpå er, at indførelsen af modulordningen har øget forældrenes bevidsthed om, hvor lang tid børnene er i institution. Dette svarer for så vidt til forældrenes egne oplysninger i spørgeskemaundersøgelsen, hvor et flertal mener, de er blevet mere opmærksomme på opholdstiden. Men samtidig må vi formode, at de fleste børn bringes/hentes på vej til og fra forældrenes arbejde. Hvis det er tilfældet, er det begrænset, hvor meget man i praksis kan omsætte en øget opmærksomhed til ændrede hente/bringe-tider. Dette gælder navnlig om morgenen, hvor det formentlig er de færreste forældre, der har indlagt så mange svinkeærinder mellem afleveringen af barnet og mødetid på arbejdet. Her må man derfor forvente, at afleveringstidspunketet simpelthen afspejler transporttid og mødetid på arbejde. Det fremgår imidlertid af de fremmødegrafer, kommunens undersøgelse har for de enkelte institutioner, at reduktionen i opholdstid navnlig er sket ved, at børnene kommer senere om morgenen. Typisk venter næsten halvdelen af forældrene ½-1 time med at aflevere barnet i forhold til tidligere. Dette virker mærkeligt. Havde effekten navnlig ligget om eftermiddagen kunne forklaringen f.eks. være, at forældrene tidligere typisk handlede ind, før børnene blev 6 En tilsvarende undersøgelse i Egtved omfattende 4 institutioner viste et fald i opholdstiden på 1,8 timer, svarende til 6 pct. 19

19 hentet, og at de gør det mindre nu, men sådanne forhold kan næppe forklare ret meget om morgenen. 7 En (mindre) delforklaring kunne være, at institutionerne efter modulordningens indførelse i højere grad har måttet skelne mellem og klarlagt for forældrene -, hvornår der sker noget og ikke sker noget i institutionen. En sådan strukturel forandring er ikke det samme som, at forældrene er blevet mere bevidste om børnenes opholdstid, men igen kan det ikke forklare så meget, hvis vi forudsætter, at de fleste børn afleveres på vej til arbejde. Et af formålene med modulordningen er at sikre, at personalenormeringen i højere grad kommer til at afspejle den faktiske arbejdsmængde, når man tager børnefremmødet i betragtning. Imidlertid viser resultaterne fra de 11 institutioner, hvor kommunen har undersøgt børnefremmødet, at der ikke er nogen sammenhæng mellem andelen af modulpladser og børnenes faktiske opholdstid. 70% 60% Figur 1. Fremmødetid og andel modulpladser Pct. modulpladser 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fremmøde i timer pr. uge I Figur 1 er hver af de 11 institutioner markeret ved en trekant. Hvis anvendelsen af modulpladser var en afspejling af det faktiske fremmøde, måtte man forvente, at der var kortest gennemsnitlig opholdstid for børnene i institutioner med mange modulpladser. Det er ikke tilfældet. 8 En mulig forklaring kan være, at forældre med økonomisk og familiemæssigt overskud nogle gange fravælger modulpladserne, selv om de egentlig har en arbejdssituation, hvor de f.eks. kunne hente børnene på skift. Disse forældre synes, de har råd til at have den 7 I Rambøll-rapporten findes s. 23 en graf for institutionerne i Egtved. Denne peger i retning af, at reduktionen i opholdstiden i Egtved typisk er sket om eftermiddagen. Det anføres, at dette formentlig illusterer en udvikling, hvor deltidsbørnene hentes tidligere, men man gør ikke opmærksom på, at dette ikke gælder for Vejle. 8 Den tendenslinie, som er indlagt af grafikprogrammet giver faktisk den omvendte sammenhæng, men tendensen er svag. 20

20 ekstrafrihed, der er ved at have en modulplads. Hvis dette er forklaringen, giver modulordningen den bedste bemanding i elitens institutioner. 9 Hvis det var forældrenes valg af modulpladser, der havde ført til kortere opholdstid for børnene, måtte man endvidere forvente, at opholdstiden var reduceret mest i de institutioner, hvor der er flest, der har valgt moduler. Figur 2 viser, at dette heller ikke er tilfældet. Figur 2. Andel modulpladser og fald i opholdstiden 6 5 Fald i opholdstiden % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Pct. modulpladser Vejle-undersøgelsen viser således ikke, at det fører til kortere opholdstid for børnene, at forældrene vælger modulplads. Det er muligt, at det er rigtigt, at den gennemsnitlige opholdstid for børnene i Vejle er faldet 10 Men dette må i givet fald i vidt omfang tilskrives andre forhold end øget anvendelse af modulpladser. Nogle af disse forhold kan dog være knyttet til modulordningen, f.eks. en klarere opdeling af institutionens hverdagsrytme i perioder med tilrettelagte aktiviteter på stuerne og andre aktiviteter. En usikkerhedsfaktor i forbindelse med Vejle-undersøgelsen er desuden, at eventuelle forskelle de to undersøgelsesår i andelen af børn, der er syge/har ferie kan påvirke resultaterne. 9 Figur 1 og 2 bygger på egne beregninger ud fra opgørelsen fra Vejle kommune. 10 Men dette bør dokumenteres bedre, bl.a. ved en bedre sikring imod fejl p.g.a. den måde, der korrigeres for sygdom og fravær, jf. den måde, det er sket i Lemvig-rapporten. 21

Hvilken fleksibilitet er der brug for i daginstitutionerne?

Hvilken fleksibilitet er der brug for i daginstitutionerne? Hvilken fleksibilitet er der brug for i daginstitutionerne? - åbningstider - børn der hentes sent - kostforplejning - fysiske rammer for en lang dag - modulordninger FOA Bureau 2000 - november 2006 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Vurdering af taxametermodeller. Kommune

Vurdering af taxametermodeller. Kommune Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune Udarbejdet af John Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen, april 2003 UdviklingsForum I/S april 2003. Undersøgelsen er udarbejdet af John Andersen,

Læs mere

Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad

Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad Mennesket lever ikke af brød alene Matt 4,4 Dette notat omhandler spørgsmålet om kost i daginstitutioner. Det påvises, at der er et paradoks:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

Mindre tid til børnene Udviklingen i personalestandarden på dagtilbudsområdet 2001-2007

Mindre tid til børnene Udviklingen i personalestandarden på dagtilbudsområdet 2001-2007 2 5. oktober 2007 af Niels af Glavind Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 Mindre tid til børnene Udviklingen i personalestandarden på dagtilbudsområdet 2001-2007 Resumé: Spørgsmålet om, hvorvidt personalestandarden

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Lederen afgør i hvert enkelt tilfælde, om der skal gives tilladelse til fotografering, video eller korte tv-optagelser med videre.

Lederen afgør i hvert enkelt tilfælde, om der skal gives tilladelse til fotografering, video eller korte tv-optagelser med videre. Retningslinjer vedr. foto Aarhus Kommune har vedtaget følgende retningslinjer omkring foto, video og TVoptagelser med børn og unge i kommunens institutioner. Børn og unge i skoler og institutioner må kun

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Prisen på pasning 2008. Betaling Moduler Mad

Prisen på pasning 2008. Betaling Moduler Mad Prisen på pasning 2008 Betaling Moduler Mad PRISEN FOR PASNING 2008. SIDE 2 Prisen på pasning 2008 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Susanne Pade og seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000,

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet.

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. 8.maj 2007. Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. Dagpasningsgruppen har på sit møde den 9.maj sammenfattet høringssvarene. Der er indkommet høringssvar fra 25

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

Daginstitutionernes hverdag 2010 Del 1: Bemanding, aktiviteter og omsorg

Daginstitutionernes hverdag 2010 Del 1: Bemanding, aktiviteter og omsorg Daginstitutionernes hverdag 2 Del : Bemanding, aktiviteter og omsorg Maj 2 DAGINSTITUTIONERNES HVERDAG 2 Daginstitutionernes hverdag 2 Undersøgelsen er udført under ledelse af seniorkonsulenterne Niels

Læs mere

Prisen på pasning 2011. - Lav udvikling af takster - reduceret omsorg - tidlig overflytning

Prisen på pasning 2011. - Lav udvikling af takster - reduceret omsorg - tidlig overflytning Prisen på pasning 2011 - Lav udvikling af takster - reduceret omsorg - tidlig overflytning Prisen på pasning 2011 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau 2000.

Læs mere

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring Fredericia Kommune Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring 2014 Indledning Daginstitutionsområdet skal pr. 1. januar 2014 overgå til lønsumsstyring. Dermed overgår området fra at styre

Læs mere

Daginstitutionernes hverdag 2013. FOA Bureau 2000

Daginstitutionernes hverdag 2013. FOA Bureau 2000 Daginstitutionernes hverdag 2013 FOA Bureau 2000 Maj 2013 Daginstitutionernes hverdag 2013 Undersøgelsen er udført under ledelse af seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000. Desuden har Susanne Pade

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år)

Sammenskrivning af høringssvar Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år) Sammenskrivning af høringssvar Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år) Emne Udvalget for Børn og Unge har på mødet d. 4. maj 2011 besluttet, at principper for ny resursetildeling for dagtilbud skal

Læs mere

Dagtilbud: Pris og kvalitet 2013. - Hvad er der blevet af kvalitetsmidlerne - Hvordan går det med forældrebetaling - Nye strukturer

Dagtilbud: Pris og kvalitet 2013. - Hvad er der blevet af kvalitetsmidlerne - Hvordan går det med forældrebetaling - Nye strukturer Dagtilbud: Pris og kvalitet 2013 - Hvad er der blevet af kvalitetsmidlerne - Hvordan går det med forældrebetaling - Nye strukturer Dagtilbud pris og kvalitet 2013 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Forældreindflydelse og forældrenes medvirken i kommunale og selvejende daginstitutioner - et undersøgelse blandt formænd for forældrebestyrelser

Forældreindflydelse og forældrenes medvirken i kommunale og selvejende daginstitutioner - et undersøgelse blandt formænd for forældrebestyrelser Forældreindflydelse og forældrenes medvirken i kommunale og selvejende daginstitutioner - et undersøgelse blandt formænd for forældrebestyrelser Forældrenes Landsforening FOLA FOA Fag og Arbejde Juni 2013

Læs mere

Beskrivelse og udmøntningsforslag for et aldersintegreret 0-6 års tilbud i Varde Kommune

Beskrivelse og udmøntningsforslag for et aldersintegreret 0-6 års tilbud i Varde Kommune Dok 85261-14 Sag 14-3758 rikn/anbr Beskrivelse og udmøntningsforslag for et aldersintegreret 0-6 års tilbud i Varde Kommune Det foreliggende udmøntningsforslag indeholder beskrivelse af: Pædagogiske rammer

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Tillæg til høringssvar forældrebestyrelsen, Regnbuen

Tillæg til høringssvar forældrebestyrelsen, Regnbuen Tillæg til høringssvar forældrebestyrelsen, Regnbuen Vi afleverer dette dokument, som et tillæg til det høringssvar vi afleverede, ved høringsfristen den 9/11 2012, efter et par nætter med skrivekrampe.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af repræsentant til bestyrelsen for Historisk Værksted i Giver 10 Åben - Meddelelser

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Glidende overgang fra børnehave til SFO 2011

Glidende overgang fra børnehave til SFO 2011 Glidende overgang fra børnehave til SFO 2011 Sct. Michaels Skole, Sct. Michaels Gade 4, 6000 Kolding Hvad er glidende overgang? Sct. Michaels Skole har efter aftale med Kolding Kommune, mulighed for at

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Byrådets mål og opgaver for daginstitutionerne 2 2. Forældrebestyrelsen 3 3. Valgbarhed og valgret 3 4. Valg

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbud - børn

Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbud - børn Dagtilbud - børn Området kan opdeles i: Opgaver vedr. dagpasning kan opdeles i en række delområder. De enkelte delområder er oplistet herunder. Fælles formål Dagplejen Børnehaver Integrerede institutioner

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015

Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015 Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 16. marts 2015 Dokument nr. 480-2015-137915 Sags nr. 480-2014-143794 Indhold Ny struktur: Dagtilbudsdistrikter og

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Børne- og Familieudvalget

Børne- og Familieudvalget Børne- og Familieudvalget Nr. Børne- og Familieudvalget (1.000 kr.) 2012 2013-> BFU Politikområde 1: Dagtilbud 1.2 Hæve dagpleje pædagogernes tilsynsforpligtelse 416 416 A til 26 dagplejer 1.5 Spare nyindkøb

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen

Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen Sagsid 12/2938 1 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Sagsid 12/2938 Daginstitutionerne Delrapport Børnehaven Bækdalen Baggrund Syddjurs Kommune ønsker, at borgerne

Læs mere

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Godkendt af byrådet den 29. marts 2012 (pt. forventet dato) Internt Sagsnr. 12/7052 Ikrafttrædelse med virkning fra datoen for godkendelsen

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 5 Lovgivning m.v. 5 Kommunale politikker og retningslinjer 5 Optagelse

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

Vejledning om afholdelse af lukkedage

Vejledning om afholdelse af lukkedage Vejledning om afholdelse af lukkedage Børne- og Ungdomsudvalget vedtog den 17. december 2008 politikken for lukkedage i dagtilbud. Børne- og Ungdomsudvalget vedtog den 12. januar 2011 en revision af politikken,

Læs mere

Udskrift af protokol

Udskrift af protokol Udskrift af protokol Udvalg Børneudvalget Møde 07-04-2014 14:30 Status Behandling Type Færdigbehandlet Beslutning Åben Nummer 36 Foreslået behandlingsforløb Sagsnummer 2014/07127 KL-journalnummer 28.00G00

Læs mere

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Daginstitutionernes hverdag 2015 PÆDAGOGISK SEKTOR

Daginstitutionernes hverdag 2015 PÆDAGOGISK SEKTOR Daginstitutionernes hverdag 2015 PÆDAGOGISK SEKTOR Daginstitutionernes hverdag 2015 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau 2000. Desuden har Benedikte Ask

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

2007-07-09. Ballerup Kommune. Flytning af børn fra daginstitution til skolefritidsordninger.

2007-07-09. Ballerup Kommune. Flytning af børn fra daginstitution til skolefritidsordninger. 2007-07-09. Ballerup Kommune. Flytning af børn fra daginstitution til skolefritidsordninger. Resume: Udtalt at Ballerup Kommune ifølge de foreliggende oplysninger ikke har handlet i strid med servicelovens

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq. Reduktionskatalog. Udvalget for Børn, Familier og Skole

Kommuneqarfik Sermersooq. Reduktionskatalog. Udvalget for Børn, Familier og Skole Kommuneqarfik Sermersooq Reduktionskatalog Udvalget for Børn, Familier og Skole 1 Indholdsfortegnelse 1 BESPARELSER KONTO 41 BØRN OG UNGE... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 2 BESPARELSER KONTO 50 - DAGINSTITUTIONER..

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

Aftale om en bedre au pair-ordning

Aftale om en bedre au pair-ordning 19. december 2014 Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en bedre au pair-ordning Regeringen (Socialdemokraterne

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Bilag 10 Handleplan for nedbringelse af merforbrug over 3 pct. af korrigeret budget

Bilag 10 Handleplan for nedbringelse af merforbrug over 3 pct. af korrigeret budget Bilag 10 Handleplan for nedbringelse af merforbrug over 3 af korrigeret budget Totalramme: Hornbæk Børnehave I 1000 Totalramme 3012 1166-1846 -158,40% (hvis flere), en afviklingsplan skal beskrives samten

Læs mere

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Optagelsesregler... 2 Opgaven / kvalitetskrav... 3 Underretningspligt... 3 Støtteressourcer...

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Opsamling vedrørende temperaturmåling på omorganisering af teknisk service

Opsamling vedrørende temperaturmåling på omorganisering af teknisk service Opsamling vedrørende temperaturmåling på omorganisering af teknisk service Temperaturmålingen af den ny organisation for teknisk service i Viborg Kommune er iværksat af den bredt sammensatte referencegruppe,

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013

Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013 Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013 Implementering af samtidighedsferie på KU Efter ønske fra blandt andre KU blev der ved den seneste ændring af ferieloven indført mulighed for, at

Læs mere