Evaluering Hellested Friskole og Børnehus
|
|
- Alfred Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering Hellested Friskole og Børnehus Formål På Hellested Friskole og Børnehus arbejder vi løbende med evaluering. Evalueringen sker her dels som led i det enkelte barns udviklingsproces, hvor der er en aktiv dialog mellem skolen, barnet og forældre og dels som led i en fastlagt årsstruktur, hvor vi gennem planlagte diagnostiske test og samtaler med barn og forældre fastholder fokus på det enkelte barns udviklingsniveau og behov for udfordringer. På Hellested Friskole og Børnehus bevæger vis os grundlæggende af to evalueringsspor, et der sætter lys på det enkelte barns sociale udvikling, kompetencer og trivsel i fælleskabet og et andet der sætter lys på det enkelte barns faglige udvikling og behov for udfordringer. I vores arbejde med evaluering (og børn) er det sociale og det faglige spor altid i et afhængighedsforhold, hvor vi ved, at hvis vi skal være medvirkende til at udvikle et barn fagligt, så skal vi altid starte med at have fokus på barnets sociale trivsel. Mål for vores evalueringsindsats Vi vil sikre os, at det enkelte barn får mest muligt ud af sin skolegang. Vi vil sikre os, at det enkelte barn er en del af skolens fællesskab og her trives og udvikles både socialt og fagligt. Vi vil sikre os, at vi stiller det enkelte barn de rigtige udfordringer, så barnet har optimale muligheder for at udvikles og trives Vi vil med vores samlede evalueringsindsats skabe en fælles forståelsesplatform mellem barn, forældre og skole, hvorudfra vi kan have en konstruktiv dialog om barnets fortsatte udvikling og trivsel. Elevevaluering Undervisningsmiljø Mindst en gang årligt gennemføres der i alle klasser/grupper af børn en undersøgelse af undervisnings miljøet ved brug af evalueringsredskab fra DCUM. Hvis vi i forhold til enkelte børn, grupper af børn eller hele klasser oplever manglende trivsel, går vi aktivt ind i det. Indsatsen her beror på problemstillingens kontekst, men det er normal praksis at indbyde forældrene til en dialog omkring problemstillingen, så vi i fællesskab kan få skabt en positiv udvikling i forhold til den eksisterende situation.
2 Ved den seneste DCUM-undersøgelse fra 2015 viste det generelt, at børnene oplever trivsel på skolen og i undervisningen. Der er visse ting, som kan forbedres børnene imellem, hvorfor vi bevidst arbejder med at sætte sociale mål både for den enkelte elev og for fællesskabet. Vi har i forhold til elevinddragelsen i undervisningen styrket vores indsats her med udbygning og inddragelse af elevrådet. Elevrådet har taleret såvel i forhold til lærerne, ledelsen og bestyrelsen og kan herigennem komme til orde med deres ønsker og tanker. Hele skolen har senest også været inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsplan for vores udemiljø. Elevrådet Skolens elevråd består af repræsentanter fra alle klasser fra klasse. Elevrådet har mange funktioner, en af dem er at være aktivt medvirkende i evalueringen af skolens praksis. Det kan konkret være aktivt at gå ind i evalueringen af vores tilbagevendende 3- dagestur, hvor alle elever på skolen er afsted på lejrtur sammen. Elevrådet og nogle gange alle elever bliver inddraget i udviklingsprocesser, hvor de får mulighed for at påvirke kommende beslutninger om tiltag på skolen. Et eksempel på denne inddragelse er, når alle elever på skolen har været inviteret med i processen omkring at få idéer til og skabe en samlet helhedsplan for skolens udemiljø. I denne proces har alle elever været inddraget i udgangspunktet og herefter er det elevrådet der særligt inddrages i den videre proces, som repræsentanter for hele skolen. Elevrådet har mulighed for både at holde møde med skolelederen, lige som det har mulighed for at få taletid på bestyrelsesmøder. Faglig evaluering Udover løbende skriftlig og mundtlig evaluering i klasserne testes eleverne i dansk og matematik efter følgende testplan. Kl. Tidspunk t Prøvemateriale Dansk Handling Prøvematerial e Matematik Handling 0. Septmaj Aug-okt Martsmaj Martsmaj FKO-Sprogvurdering LæseevalueringBeg.tri n (storebogst., vokaler, find billedet) LæseevalueringBeg.tri n (allebogst., konsonanter, forlydrimdel, find billedet (Sprogforståelse(IL- Vokal Symboltest (fabrikeres) Matematisk vurdering 0. kl Kursus for symbol- Genkendelse..
3 basisgrp. pr. delprøve2+3)) 1. April OS64 LæseevalueringBeg. trin (delprøve Ordlæs + Dinodiktat ) læseløft Mat Marts- Maj OS120 LæseevalueringBeg. trin (delprøve Sætningslæs + Sætningsdiktat St2 læseløft Mat 2 3. sept Okt/nov DVO(diktat 25nonord) SL60 St3 Uvm. Ordblindetes t Vaks 1 og 2 Mat 3 C3:Fagspecifik t 4. Okt-nov Januar SL60 og SL40 St4 Vaks 3, 4 og 5 CD ord + Nota I form Mat 4 5. Okt-nov Januar SL40 LÆS5/Skriftsproglig udvikling Tekstlæseprøve St5 CD ord + Nota I form Mat 5 6. aug-sep TL1/Skriftsproglig udvikling Tekstlæseprøve St6 CD ord + Nota I form Mat 6 7. aug-sep TL2 St7 Mat 7 8. aug-sep TL3 Frivillige Frivillige
4 St8 terminsprøver fagspecifikke Mat 8 terminsprøver fagspecifikke 9. aug-sep Dec TL4 St9 terminsprøver Terminsprøver Ved indskrivning af nye elever midt i et skoleår, vurderes der særskilt behovet for at teste og derved afdække deres faglige kompetencer i et eller flere fag/områder. Nationale test Vi er som friskole frit stillet til at vælge at benytte Nationale Test som en del af vores evalueringsplan. Vi har truffet et valg om, at vi i stedet for Nationale Test benytter os af de ovenstående evalueringsværktøjer, da vi vurderer, at de giver et større os et mere kvalificeret indblik i den enkelte elevs potentialer og udfordringer, således at vi højere grad kan målrette vores undervisning efter det enkelte barn behov. Karakterafgivelser I 7. klasse gives der én karaktergivning før sommerferien. Denne elevernes første karaktergivning handler om, at de allerede i slutningen 7. klasse kender deres niveau i forhold til, at eleverne allerede efter den første karaktergivning i 8. klasse skal uddannelsesparathedsvurderes. Ved at kende ens niveau allerede i slutningen af 7. klasse har man som elev, forældre og skole muligheden for at arbejde hen imod en ønsket forbedring ved karaktergivningen i starten af 8. klasse og herigennem har man efter vores vurdering en større mulighed for at blive vurderet uddannelsesparat. I 8. klasse gives standpunktskarakterer tre gange årligt, en gang i efteråret inden uddannelsesparathedsvurderingen 1. december og to gange i foråret. I foråret er der ligeledes terminsprøver, hvor eleverne får en smagsprøve på den kommende skriftlige eksamen. Eleverne udarbejder herudover en obligatorisk projektopgave, som skal være med til at styrke deres kompetencer i projektarbejdet frem mod projektopgaven i 9. klasse.
5 I 9. klasse gives standpunktskarakterer tre gange årligt, en gang om efteråret og to gange i foråret afsluttende med en årskarakter. Eleverne afslutter deres skolegang på Hellested Friskole og Børnehus ved at tage Folkeskolens Afgangseksamen (FSA), hvor alle eksamensfag er repræsenteret. Eleverne udarbejder herudover i foråret en obligatorisk projektopgave, som bedømmes med en skriftlig udtalelse og karakter. Undervisningsplaner På Hellested Friskole og Børnehus arbejdes der med egne undervisningsplaner. Undervisningsplanerne er lavet, så de er med til at være et dagligt navigationsredskab for underviseren i forhold til den faglige progression, som vi har tænkt i udviklingen henimod fagenes slutmål. Undervisningsplanerne evalueres og udviklings løbende, som de tilpasses såvel interne pædagogiske og didaktiske tanker og idéer og såvel eksterne udefrakommende krav. Forældreevaluering Forældremøder Ved starten af hvert skoleår afholdes der forældremøder, hvor forældrene inviteres til at høre om og indgå i dialog om dels trivslen i de enkelte klasser eller grupper af børn, og dels blive præsenteret for den planlagte sociale og faglige progression, som der er planlagt for det nye skoleår. I løbet af året kan der være behov for yderligere forældremøder. Der kan være opstået et behov for at drøfte en eller flere udviklingssituationer i klassen, eller der kan være behov for at præsentere forældrene for yderligere viden fx om uddannelsesparathed i udskolingen eller andre forhold. Skolehjemsamtaler Der afholdes skolehjemsamtaler som en fast bestanddel af efteråret, hvor hvert enkelt barn og familie inviteres til en samtale omkring barnets trivsel og faglige udvikling. I foråret afholdes en caféaften, hvor familierne i grupper inviteres til at komme og besøge skole og hvor det enkelte barn kan vise nogle af de ting og undervisningsformer, som det har arbejdet med. Der er undervejs i skoleåret altid mulighed for at den enkelte familie kan bede om et møde, hvor udviklingen omkring deres barn kan drøftes. Til såvel skolehjemsamtaler og caféaftener vil forældrene have mulighed for at drøfte deres barns portefølje, hvor vi løbende logger et repræsentativt udvalg af deres arbejde samt logger deres individuelle målsætninger og evalueringer. Løbende dialog, samarbejde og evaluering
6 Når man som forældre vælger at lade sit barn være en del af Hellested Friskole og Børnehus, er det fordi, at man ønsker at indgå i et forpligtende og konstruktivt samarbejde, hvor man lader sig informere og ønsker at informere, hvis man oplever, at behovet er der. Netop den løbende dialog oftest gennem skolens intrasystem er et meget vigtigt kommunikativt redskab til, at man som skole og forældre i fællesskab kan følge barnets udvikling og reagere, hvis der opstår behov for det. Lærernes evaluering I det daglige arbejder lærerne i teams og har herigennem mulighed for at have en løbende dialog om egen praksis. Megen undervisning foregår som teambaseret tværfaglig undervisning, hvorfor kollegial sparring er en naturlig bestanddel af samarbejdet. Til lærermøder og pædagogiske udviklingsmøder evalueres løbende både vores samlede indsats på skolen, lige som enkelte undervisningsforløb eller udfordringer kan evalueres og bearbejdes i fællesskab. Der arbejdes med undervisningsplaner i alle fag, en proces hvor vi løbende udarbejder og tilføre nye undervisningsplaner til de enkelte fag eller tværfaglige spor, som vi arbejder efter. Undervisningsplanerne forholder sig naturligt nye forenklede fælles mål, men er samtidig et billede på, hvordan vi på Hellested Friskole og Børnehus bevæger os hen imod disse mål. Undervisningsplanerne er lavet som dynamiske redskaber, som løbende evalueres og justeres hvis interne eller eksterne behov opstår. Mindst en gang årligt inviteres lærerne til MUS med skolelederen, hvor deres trivsel og udfordringer tales igennem og hvor eventuelle nye retninger eller muligheder beskrives og undersøges. Hertil kommer, at man som lærer altid har mulighed for at bede om en samtale med skolelederen, hvis man oplever ændringer i ens trivsel eller at man har behov for rådgivning omkring løsningen af ens arbejdsopgaver. Evaluering af skolens samlede virksomhed Hellested Friskole og Børnehus har fokus på evaluering af såvel elevernes sociale og faglige trivsel. Denne evaluering sker dels løbende i mødet med eleverne i hverdagen og dels gennem som beskrevet forskellige evalueringsværktøjer, som benyttes med faste frekvenser. Hertil kommer at der i henhold til lovgivningen føres eksternt tilsyn med Hellested Friskole, hvor skolens drift, mål og arbejde belyses. Den tilsynsførende vælges på generalforsamlingen for et år af gangen. Den tilsynsførende besøger i løbet af året skolen og har her fokus på undervisningen, herunder planlægning og udførsel og indgår i en løbende
7 dialog omkring den fortsatte udvikling af eksisterende praksisser. Den tilsynsførendes arbejde udmøntes årligt i en rapport, som offentliggøres på skolens hjemmeside.
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Læs mereSkelgårdsskolens læseplan
Skelgårdsskolens læseplan Målet med skolens læsepolitik er: At fremme læselyst og læseglæde hos alle børn At læsning bliver tilgængeligt for alle At eleverne udvikler gode og brugbare læsekompetencer At
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereEvalueringskulturen på Kværkeby Friskole
Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole På Kværkeby Friskole arbejder vi med en evalueringskultur, der giver os mulighed for at skabe de bedste rammer og det bedste læringsmiljø for vores elever. Vi ønsker
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereEvalueringskulturen på Højbo Friskole
Evalueringskulturen på Højbo Friskole Når vi anvender ordet evalueringskultur, er det fordi, vi betragter hvad evaluering kan gøre for undervisningen i et fremadrettet perspektiv. Udover at diagnosticere
Læs mereDer går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.
Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereKASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013
KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereEvalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16
Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16 IBC s evalueringsplan for hhx-uddannelsen er udarbejdet på baggrund af nedenstående bekendtgørelser: LBK nr. 691 Bekendtgørelse om uddannelsen til
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereEvaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole
Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs mereEn guide til arbejdet med. elevplaner
En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereMELLEMTRINNET 4. 6. årgang
MELLEMTRINNET 4. 6. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt, hvilket alderstrin
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereDel 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereFolketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen
Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereTAVLEMØDER. n INTRODUKTION
TAVLEMØDER Tavlemøder er en særlig mødestruktur, der tilgodeser, at alle voksne omkring en elev bliver hørt i tilfælde af mistrivsel. Mødeformen sikrer, at alle har fælles fokus på indsatserne omkring
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereEvaluering i folkeskolen i Frederikshavn
Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereEgelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen
Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning En fri grundskole skal regelmæssigt evaluere skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen I evalueringen indgår en vurdering
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning på Langsø Friskole 2014/2015
Evaluering af skolens samlede undervisning på Langsø Friskole 2014/2015 Vores evalueringen består af flere elementer og sker løbende gennem skoleåret. Endelig evaluering af det enkelte skoleår er sket
Læs mereLokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten
Lokal samarbejdsaftale Rådmandsgades Skoles distrikt Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten Børnehuset Balder Røde Rose 3 Røde Rose 2 Samuelsgården Bifrost Børneraketten
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereBørneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereTrivselspolitik for Vejlebro
Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken
Læs mereAlt hvad der er værd at vide om UCS10!
Alt hvad der er værd at vide om UCS10! Brobygning Den obligatoriske brobygning i uge 48 retter sig mod to forskellige ungdomsuddannelser, hvoraf den ene skal være en erhvervsuddannelse herunder HTX og
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs mereDer er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:
Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereKvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14
NUUSSUUP ATUARFIA Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 00 / 32 71 33 / jakl@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Narsaviaq 12, Postboks 5329 Atuarfiup/skolens postadresse 3905
Læs mereArbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereBørnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv
Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad
Læs mereLæsepolitik for Snedsted Skole
September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereGældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på
Læs mereUddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016
Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk
Læs mereProfilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema
Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereStrategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner
Læs mereELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereHorslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017
Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for
Læs mereUDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted
UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen
Læs mereMatematikFessor gør læring synlig
GÆSTEINDLÆG MatematikFessor gør læring synlig Avanceret statistik-modul viser nøjagtigt, hvad eleverne kan, og hvor de har udfordringer. Fessor er en kærkommen big brother for lærere og elever på Broskolen
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereLokal undervisningsplan
Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede
Læs mereBilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereHjemområde E 2013/2014. Velkommen til hjemområde E. Team E
Hjemområde E Velkommen til hjemområde E Vi har et godt og rummeligt arbejdsmiljø med mange muligheder og god plads til forskellighed, spontanitet, meningsudvekslinger, liv og glæde. Det ønsker vi, at alle
Læs mereDette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.
Forældretilsyn 2014 Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)
Læs mere