Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc

2 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Opsamling, anvendelse og handling på data og viden Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal falde år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen Forældretilfredshed Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit i 9. klasses prøver Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %-målsætningen % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse % af alle unge skal tilmeldes en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse i Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Skolebestyrelsernes udtalelse... 53

3 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en kommunal Børne- og familiepolitik med delpolitik på skoleskoleområdet som er politisk behandlet i Byrådet i marts Implementering af Børne- og familiepolitikkens målsætninger er sat i gang. Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Kvalitetsrapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder kvalitetsrapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Kvalitetsrapport 2015 er udarbejdet i det andet skoleår efter indførslen af folkeskolereformen. Den sammenfattende helhedsvurdering tager udgangspunkt i de obligatoriske kvalitetsindikatorer, som er nævnt i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsoplysninger i folkeskolen og i Børne- og familiepolitikken De obligatoriske kvalitetsindikatorer 1 omfatter: 1 De obligatoriske kvalitetsindikatorer indeholder alle relevante oplysninger om folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Alligevel er der grund til at fortolke resultaterne med forsigtighed. For det første giver kvalitetsindikatorerne ikke et fuldt dækkende billede af undervisningskvaliteten og elevernes trivsel. Der fokuseres f.eks. på faglige resultater i dansk og matematik. I folkeskolen undervises dog også i mange andre fag, og folkeskolen har stadig som en af hovedopgaverne at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, jf. folkeskolelovens 1. For det andet knytter der sig et element af vilkårlighed til nogle af kvalitetsindikatorerne. Det gælder ikke mindst til karaktergivningen ved 9. klasseprøverne. Med forholdsvis få elever i 9. klasse på nogle skoler vil det gennemsnitlige karakterniveau i et enkelt år være påvirket af lærers og censors vurdering af, hvad der i det enkelte fag kræves for at opnå en bestemt karakter. For det tredje vil kvalitetsindikatorerne ikke kun afspejle undervisningskvaliteten her og nu men være et resultat af den læring, som eleverne har opnået i hele deres skoletid. Årsagen til gode eller dårlige resultater kan således til dels tilskrives forhold i fortiden.

4 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 4 Karaktergennemsnit i 9. klasseprøver. Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse. Andele af elever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik. Resultater af nationale test i dansk og matematik. Resultater fra den obligatoriske trivselsmåling. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse. Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Oplysninger om undervisningskompetence. Oplysninger om andelen af folkeskoleelever, der undervises i den almene undervisning. 2. Sammenfattende helhedsvurdering Selv om skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune endnu ikke har nået resultatmålene i folkeskolereformen, er det administrationens vurdering, at niveauet generelt er tilfredsstillende, og der har været en positiv udvikling fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015. Skolerne opnår dog meget forskellige resultater. Enkelte skoler og enkelte klasser står på visse områder over for store udfordringer, mens andre skoler og klasser til fulde opfylder målsætningerne. Med udgangspunkt i den Dialog Baserede Aftalestyring (DBA) samarbejder skolerne med administrationen om at vende udviklingen dér, hvor det skønnes nødvendigt. Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har desuden med projekt Kompetenceudvikling i Folkeskolen indgået aftale med Teach Aps ved Jesper Kvist Mølgaard om realisering af en praksisfunderet udviklingsindsats, som omfatter alle kommunens skoler. Hovedformålet med indsatsen er at styrke alle elevers læringsudbytte gennem udvikling af eksisterende undervisningspraksis. I efteråret 2015 er der tillige udarbejdet en god praksis undersøgelse i samarbejde med Viden og Strategi. Undersøgelsen fokuserer på skoler, som på forskellige parametre har gjort det bedre end andre. Hensigten er at få afdækket, hvad de gør, for at blive gode og derefter at stille denne viden til rådighed for andre skoler. Resultatmål Ringkøbing-Skjern Kommune mangler stadig en del i at nå folkeskolereformens resultatmål. Udviklingen går dog den rigtige vej. På flere områder ses en positiv udvikling. Det gælder ikke mindst, når resultaterne for 2014/2015 sammenlignes med resultaterne for de to seneste skoleår.

5 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 5 Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse er således steget fra 6,2 i 2012/2013 til 6,9 i 2014/2015. I samme periode er karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse for hele landet vokset fra 6,7 til 7,0. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag er således kun lidt under landsgennemsnittet, før der er korrigeret for socioøkonomisk baggrund. En tilsvarende udvikling kan konstateres for fagene dansk og matematik. Den positive udvikling viser sig igen, når man ser på andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik. Andelen er steget fra 82,1 % i 2012/2013 til 90,7 % i 2014/2015 og er i dag på niveau med landsgennemsnittet. Korrigeres for elevernes socioøkonomiske baggrund kan man konstatere, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt klarer sig godt. Eleverne på 7 ud af kommunens 9 overbygningsskoler har i skoleåret 2014/2015 opnået et karaktergennemsnit i de bundne prøvefag for 9. klasse, som er på eller over den socioøkonomiske reference. For en enkel af disse, Kirkeskolen, er forskellen statistisk signifikant. På Amagerskolen opnår eleverne et gennemsnit på 6,4 mod 5,6 i skoleåret 2013/2014. Kun på to skoler, Hvide Sande Skole og Lem Stationsskole opnår eleverne et karaktergennemsnit, som er under den socioøkonomiske reference. Forskellene er dog ikke statistisk signifikante. Ringkøbing-Skjern Kommune er som landets øvrige kommuner - et stykke vej fra at nå målet om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. En stor del af skolerne når ikke dette resultat i dag. Flere skoler er dog tættere på målet i skoleåret 2014/2015 end i skoleåret 2013/2014. For alle elever i hele kommunen udgør andelen af gode læsere i 2014/ % i 2. klasse, 71 % i 4. klasse, 77 % i 6. klasse og i 79 % 8. klasse, hvilket er lidt højere end i det foregående skoleår og lidt højere end på landsplan. Andelen af elever med gode resultater i matematik i skoleåret er steget fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015 fra 67 % til 77 % for 3. klasse og fra 74 % til 81 % for 6. klasse. Andelen af elever med gode resultater i matematik er klart højere end på landsplan. For omkring halvdelen af kommunens skoler er det lykkedes at nå målet om at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige fra 2013/2014 til 2014/2015. De nationale testresultater viser, at Ringkøbing-Skjern Kommune i forhold til landsgennemsnittet generelt har en lavere andel af de allerdygtigste elever, når man undtager dansk, læsning og matematik i 6. klasse, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune har en højere andel af de allerdygtigste elever. I matematik er andelen af de allerdygtigste elever stigende. I dansk, læsning tegner der sig ikke et entydigt billede af udviklingen.

6 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 6 Det er lykkedes flere skoler at nå målet om, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Der er dog også skoler, hvor andelen af elever med dårlige resultater er steget. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik er lavere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan. Der tegner sig ikke et klart billede af udviklingen. På nogle årgange/fag er andelen stigende. På andre er den faldende. Trivselsmål De første trivselsmålinger blev gennemført i skoleåret 2014/2015. Om Ringkøbing-Skjern Kommune lever op til målet om, at elevernes trivsel skal øges, er derfor ikke muligt at afklare endnu. Det er imidlertid muligt at sammenligne elevernes trivsel i Ringkøbing-Skjern Kommune med trivslen på landsplan, og skolerne kan også sammenlignes indbyrdes. Det overordnede indtryk er, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt trives godt og på mindst samme niveau som eleverne i landet som helhed. Undersøgelsen viser oven i købet, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune i visse henseender trives bedre end eleverne på landsplan. Enkelte skoler klarer sig flot på stort set alle målinger. Det gælder f.eks. Borris Skole og Alkjærskolen. For en del skolers vedkommende er resultaterne forskellige afhængig af, om det handler om social trivsel, faglig trivsel eller andet og afhængig af, om resultaterne vedrører årgang eller årgang. Eventuelle trivselsproblemer i en enkelt klasse eller hos enkelte elever vil på skoler med forholdsvis få elever kunne få stor betydning for det samlede resultat. En enkelt skole, Rindum Kjærgaard, skiller sig klart ud med resultater, der på de fleste områder er klart dårligere. Rindum Kjærgaard er en specialskole for blandt andre børn i trivselsproblemer. Det betyder, at skolens resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes med resultaterne for de øvrige skoler. Overgang til ungdomsuddannelse Med folkeskolereformen følger et mål, om at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføres mindst én ungdomsuddannelse. Dette mål er stort set nået i Ringkøbing- Skjern Kommune. De seneste prognoser viser således, at 94,7 % af en årgang forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. I forhold til landsgennemsnittet forventes en større andel af en årgang i Ringkøbing-Skjern Kommune at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. I Ringkøbing-Skjern Kommune gennemfører en klart større andel end på landsplan desuden en erhvervsfaglig uddannelse. Medregnes efterskoleelever er andelen, som tilmeldes en erhvervsuddannelse dog kun 22 %, og da målet er 25 % i 2020, er der således en mangel på 3 procentpoint.

7 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 7 Inklusion Målsætningen er, at andelen af elever som er i den almindelige folkeskole skal øges til 96 % af alle elever. Skolernes resultater for inklusionsgraden for skoleåret 2014/2015 placerer sig med 95,3 % lige over landsgennemsnittet på 95,2 % På landsplan er der fra 2013/2014 til 2014/2015 tale om en lille stigning fra 95 % til 95,2 %. I Ringkøbing- Skjern Kommune er der tale om et lille fald fra 95,4 % til 95,3 % fra 2013/2014 til 2014/2015. Udviklingen giver dog ikke anledning til bekymring. Kompetencedækning Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Skolernes resultater for kompetencedækning for skoleåret 2014/2015 ligger med 81,6 % samlet set højere end i skoleåret 2013/2014, hvor den samlede kompetencedækning var på 73,5 % Således har skolernes samlede resultat rykket sig fra at være under landsgennemsnittet til at ligge på landsgennemsnittet Opsamling, anvendelse og handling på data og viden I juni måned 2015 udarbejdede ledelse og medarbejdere fra Dagtilbud og Undervisning i samarbejde med dagtilbuddenes og skolers ledelser en DialogBaseret Aftale (DBA). DBA en udarbejdes i en skabelon, hvor der er fortrykt en del punkter, som bl.a. er hentet fra Børne- og familiepolitikken, der er vedtaget af Byrådet i marts Når punkterne er fortrykte betyder det, at de skal indgå i DBA en. Børne- og Familieudvalget udpegede på et møde senere i marts 2015 følgende 3 elementer fra Børne- og familiepolitikken, som skulle prioriteres højt, og som kom til at indgå i DBA en: Indsatsen for at revitalisere Fælles børne- og ungesyn. Indsatsen for at sikre en fælles retning i dagtilbuddenes og skolernes faglige arbejde. Indsatsen for at sikre helhed og gode overgange. Det blev det også besluttet, at følgende temaer fra Direktionens Strategiplan skulle fremgå af den fortrykte DBA: Vi skaber høj kvalitet sammen med den aktive borger.

8 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 8 Vi skaber vækst sammen med borgere og virksomheder. Det 3. element i arbejdet med DBA en er de mange data, der findes om den enkelte skole. Mange af de samme data fremgår også af denne kvalitetsrapport. Arbejdsprocessen har været, at konsulenter fra Dagtilbud og Undervisning har gennemgået eksisterende data og trukket de områder frem i nogle opmærksomhedspunkter, hvor der er muligheder for forbedringer. Opmærksomhedspunkterne er sendt til skolen forud for mødet, således skolen selv har haft mulighed for at gennemgå materialet og forberede sig til mødet. På mødet om DBA en blev tiltag i forhold til opmærksomhedspunkterne aftalt og indskrevet. På denne måde har Dagtilbud og Undervisning sikret, at skolerne har fået fokus på at arbejde med de områder, som er fremgået af opmærksomhedspunkterne. Når DBA en er udarbejdet laver ledelsen på skolen sammen med personalet de nødvendige handleplaner for at håndtere opmærksomhedspunkterne. Der findes nu individuelle DBA er for samtlige skoler. DBA en, der blev udarbejdet i juni måned 2015, følges op ved et møde i december 2015 og endelig ligger der i processen, at der i efteråret 2016 skal evalueres på de eksisterende DBA er og nye 2½ årige DBA er skal udarbejdes. Hele denne proces sikrer, at der konstant er fokus på skolernes anvendelse af de data, der er tilgængelige. I samarbejde med Dagtilbud og Undervisning udarbejdes planer for, hvorledes kvaliteten på skolerne konstant kan forbedres. Planerne vil fremgå af den til enhver tid gældende DBA, der jævnligt følges op på. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i kvalitetsrapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere

9 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 9 fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i kvalitetsrapporten). Det er en vigtig del af Børne- og familiepolitikken, at leve op til resultatmålene i folkeskolereformen. Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Udveksling af testresultater Testresultater kan udveksles mellem personer, i det omfang der er brug for oplysningerne i de pågældendes arbejde. Videregivelsen af testresultater kan ske, når det er sagligt

10 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 10 begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for udførelsen af en arbejdsopgave Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Børne- og Familieudvalget forventer, at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune når målene med folkeskolereformen, herunder at, mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. elevernes trivsel skal øges. Igangsatte indsatser: Børne- og Familieudvalget følger udviklingen og holder skolernes ledelse ansvarlig for, at målene nås. På baggrund af blandt andet kvalitetsrapporten holdes dialogmøder årligt med ledelsen for Dagtilbud og Undervisning med henblik på at iværksætte individuelle handlingsplaner som en del af de DialogBaserede Aftaler. Børne- og Familieudvalget ønsker, at der udarbejdes en fælles strategi for, hvorledes skolerne kan indfri folkeskolereformens mål om en mere varieret skoledag, hvor der arbejdes fokuseret med læringsmålstyring og med elevernes læring. Skolelederne har ansvaret for udviklingen af skolens og SFO ens pædagogik og forventes at deltage i systematiske processer med henblik på udvikling af god praksis. Børne- og Familieudvalget har besluttet, at 3 indsatser fra Børne- og familiepolitikken får den højeste prioritet: Indsatsen for at revitalisere Fælles Børne- og ungesyn. Indsatsen for at sikre en fælles retning i dagtilbuddenes og skolernes faglige arbejde. Indsatsen for at sikre helhed og gode overgange. Der er udarbejdet kommissorier for indsatserne og arbejdet er påbegyndt.

11 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Hvad tester de nationale test? Testen hverken kan eller skal give et komplet billede af elevens kompetencer inden for det givne fag. Det er kun færdigheder, der er egnede til en it-baseret test, som testes. Selvstændig formulering i skrift og tale kan for eksempel ikke evalueres med denne type it-baserede test. Her er andre evalueringsmetoder mere egnede Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Resultater fra nationale test i Ringkøbing-Skjern Kommune Dansk, læsning Andel med gode resultater i dansk, læsning 2. klasse 2014/2015: 14 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 13 ud af 22 skoler. Andel med gode resultater i dansk, læsning 4. klasse 2014/2015: 7 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 4 ud af 22 skoler. Andel med gode resultater i dansk, læsning 6. klasse 2014/2015: 11 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 10 ud af 22 skoler. Andel med gode resultater i dansk, læsning 8. klasse 2014/2015: 5 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 4 ud af 22 skoler. Matematik Andel med gode resultater i matematik 3. klasse 2014/2015: 10 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 6 ud af 22 skoler.

12 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 12 Andel med gode resultater i matematik 6. klasse 2014/2015: 16 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 8 ud af 22 skoler. Der er således en markant fremgang i antal skoler, der lykkes med at mindst 80 % af eleverne får Gode resultater. Der er i materialet stor spredning mellem på den ene side skoler, hvor det kræver en langsigtet indsats at nå målsætningen og på den anden side skoler, der ligger hårfint op ad målsætningen og forventes snarest at nå målsætningen Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Resultater fra nationale test i Ringkøbing-Skjern Kommune Dansk fra 2. kl. 2012/2013 til 4. kl. 2014/2015: 11 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at øge antallet af allerdygtigste læsere. Dansk fra 4. kl. 2012/2013 til 6. kl. 2014/2015: 8 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at øge antallet af allerdygtigste læsere. Matematik 3. kl 2011/2012 til 6. kl. 2014/2015: 14 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at øge antallet af de allerdygtigste til matematik Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal falde år for år Resultater fra nationale test i Ringkøbing-Skjern Kommune Dansk, læsning - 2. kl. 2012/2013 til 4. kl. 2014/2015: 6 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at nedbringe antallet af dårlige læsere. Dansk, læsning - 4. kl. 2012/2013 til 6. kl. 2014/2015: 11 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at nedbringe antallet af dårlige læsere. Matematik 3. kl. 2011/2012 til 6. kl. 2014/2015: 13 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at nedbringe antallet af dårlige til matematik. De elever der i 2012/2013 gik i 2. klasse er for de flestes vedkommende samme elever, der i 2014/2015 går i 4. klasse ligesom de elever, der i 2011/2012 er for de flestes vedkommende samme elever, der i 2014/2015 går i 6. klasse.

13 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 13 Der er i materialet stor spredning mellem på den ene side skoler, hvor antallet af dårlige læsere er steget og på den anden side skoler, hvor antallet af dårlige læsere er faldet drastisk. Der er i materialet også eksempler på skoler, hvor antallet af dårlige læsere/dårlige til matematik ikke er faldet, fordi man ikke tidligere år har haft elever i kategorien dårlige læsere/dårlige til matematik. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant.

14 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 14 Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Kommune Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Amagerskolen 6,4 6,2 0,2 5,6 6,0-0,4 5,0 5,8-0,8* Hvide Sande Skole 6,6 6,7-0,1 7,0 6,6 0,4 6,3 6,3 0,0 Kirkeskolen 7,4 6,7 0,7* 6,4 6,5-0,1 6,2 6,1 0,1 Lem Stationsskole Ringkøbing Skole 6,8 7,1-0,3 7,4 6,6 0,8* 6,2 6,2 0,0 6,9 6,9 0,0 6,9 6,6 0,3 6,4 6,5-0,1 Spjald Skole 6,8 6,7 0,1 6,9 6,7 0,2 6,1 6,4-0,3 Tarm Skole 6,8 6,4 0,4 6,2 6,0 0,2 5,9 6,2-0,3 Tim Skole 7,1 6,7 0,4 7,4 6,7 0,7* 7,4 6,7 0,7* Videbæk Skole 7,0 6,5 0,5 6,0 6,0 0,0 6,3 6,2 0,1 Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse er således steget fra 6,2 i 2012/2013 til 6,9 i 2014/2015. I samme periode er karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse for hele landet steget fra 6,7 til 7,0. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag placerer sig således kun lidt under landsgennemsnittet, før korrektionen for socioøkonomisk baggrund. Det bemærkes, at Amagerskolen har gennemgået en positiv udvikling fra i skoleåret 2012/2013 at have været signifikant underpræsterende med 0,8 karakterpoint til i skoleåret 2014/2015 at være overpræsterende med 0,2 karakterpoint.

15 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 15 Ligeledes bemærkes, at Kirkeskolen har gennemgået en positiv udvikling fra i skoleåret 2012/2013 at have været let overpræsterende med 0,1 karakterpoint til i skoleåret 2014/2015 at være signifikant overpræsterende med 0,7 karakterpoint. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Afsnit 6.1 belyser elevernes trivsel i Ringkøbing-Skjern Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet og i de enkelte skoler. Ringkøbing-Skjern Kommune råder ikke over tilsvarende data for tidligere skoleår. Som følge heraf vil det først være muligt at registrere en udvikling, når trivselsmålingen gentages i skoleåret 2015/2016. Afsnit 6.2 omhandler klagesager til Klagenævnet for specialundervisning. I afsnit 6.3 belyses tilliden til skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune ved hjælp af resultater fra en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældrene i foråret Elevernes trivsel skal øges I afsnit og præsenteres forskellige grafer, som belyser trivslen for elever i henholdsvis klasse og klasse. Der er også grafer, som gør det muligt at sammenligne elevernes trivsel på kommunens forskellige skoler. Der er ingen tvivl om, at skolens medarbejdere og ledelse har stor betydning for, hvor godt elever trives. Forskellene mellem skolerne kan dog også være påvirket af tilfældigheder, da der kan være få elever på de enkelte årgange. Elevernes trivsel afhænger desuden af forhold, som skolen ingen indflydelse har på herunder elevernes sociale baggrund, som kan variere meget fra skole til skole Elever i klasse I figur 1 er trivselsniveauet belyst ved hjælp af 4 indikatorer: Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes

16 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 16 hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. For alle 4 indikatorer gælder, at 1 er den laveste og 5 er den højeste score. Figur 1 Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. indikator, Ringkøbing- Skjern, 2014/2015 Figur 1 viser, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune målt på de 4 indikatorer generelt trives godt og på sammen niveau som eleverne i landet som helhed. Indikatoren for social trivsel får den højeste gennemsnitlige score, og indikatoren for støtte og inspiration i undervisningen får den laveste. Figur 2 belyser spredningen i elevernes trivsel, dvs. hvor mange procent af eleverne, der scorer 1-2, 2, 1-3, 3, 1-4, 4 og 1-5 for hver af de 4 indikatorer. Igen er konklusionen at resultaterne fra Ringkøbing-Skjern Kommune i høj grad ligner resultaterne på landsplan. Andelen af elever med forholdsvis høj trivselsscore, dvs. 4, 1-5, er lidt højere i Ringkøbing-Skjern Kommunen end på landsplan. Tilsvarende er andelen med laveste score lidt mindre i kommunen.

17 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 17 Figur 2 Trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr indikator, 2014/2015 Figur 3 Skoleår: Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: alle folkeskoler og specialskoler Kilde: Styrelsen for It og Læring Figur 4 7 viser den gennemsnitlige score på kommunens skoler for hver af de 4 trivselsindikatorer. Der er en vis variation i skolernes gennemsnitlige trivselsscore for hver af de 4 indikatorer. Dog ikke mere end at trivslen må siges at være god på alle skoler. Laveste gennemsnitlige score er således 3,0 på indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen på Rindum Kjærgaard og Fjelstervang Skole. Borris Skole ligger i top på alle 4 indikatorer, men også Alkjærskolen har rigtig fine resultater. De dårligste resultater findes på Rindum Kjærgaard, Kirkeskolen, Amagerskolen, Fjelstervang og Ådum Skole. Forskellene mellem skolerne er dog forholdsvis små.

18 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 18 Rindum Kjærgaard er en specialskole for blandt andet børn i trivselsproblemer. Det betyder, at skolens resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes med resultaterne for de øvrige skoler. Når man sammenligner skolernes resultater, skal man være opmærksom på, at kun ca. halvdelen af skolerne har elever i klasse, og at der er en tendens til, at trivslen blandt elever på de ældste klassetrin er lidt ringere end blandt elever på yngre klassetrin. Alt andet lige må man derfor forvente lidt dårligere resultater af trivselsmålingerne for overbygningsskolerne. Som tidligere nævnt kan der være en sammenhæng mellem trivsel og elevernes sociale baggrund. Det betyder, at en del af variationen mellem skolerne kan skyldes forskelle i elevernes sociale baggrund. Figur 4 Social trivsel, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015

19 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 19 Figur 5 Faglig trivsel, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015

20 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 20 Figur 6 Støtte og inspiration i undervisningen, gennemsnit pr institution, Ringkøbing- Skjern, 2014/2015

21 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 21 Figur 7 Ro og orden, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015 Elevernes trivsel kan også opgøres efter køn og klassetrin for hver af de 4 indikatorer, men resultaterne er ikke medtaget her. Tendenserne i Ringkøbing-Skjern Kommune er dog også her de samme som på landsplan. Trivslen er således generelt lidt højere på de lavere klassetrin end på de højere, og drengene trives generelt en lille smule bedre end pigerne især på de højere klassetrin Elever i klasse Eleverne i klasse har svaret på i alt 20 spørgsmål inden for de 4 kategorier: Social trivsel, Faglig trivsel, Støtte og inspiration i undervisningen og Ro og orden. De yngste elever har kun fået 3 svarmuligheder (mod 5 for eleverne i klasse). Der er ikke obligatoriske indikatorer for de laveste klassetrin, og Ministeriet for børn, undervis-

22 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 22 ning og ligestilling har ikke beregnet indikatorer ud fra svarene på spørgsmålene inden for de 4 forskellige kategorier for klasse. Af pladshensyn er der her alene medtaget svarene på det første spørgsmål inden for hver kategori. Social trivsel Figur 8-10, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, klassetrin, 2014/2015. Figur 8 Hele landet Figur 9 Ringkøbing-Skjern Kommune Figur 10

23 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 23 Figur 9 viser, at eleverne i klasse i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt er glade for deres skole og mindst lige så glade for deres skole, som i landet som helhed. Trivslen synes især at være høj i Vorgod-Barde, Tim, Lem og Holmsland skoler, hvorimod eleverne på Rindum Kjærgaard, Bork og Faster skoler synes at være knap så glade for deres skoler. Rindum Kjærgaard er som allerede nævnt en specialskole for blandt andet elever, som er i trivselsproblemer. Derfor er det ikke så overraskende, at en forholdsvis høj andel af eleverne svarer, at de ikke eller kun er lidt glade for deres skole. Det ses også, at pigerne tilsyneladende trives lidt bedre end drengene, og at eleverne i de yngste klasser trives bedst. Dette gælder både for Ringkøbing-Skjern Kommune og for landet som helhed. Faglig Trivsel Figur 11-13, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, klassetrin, 2014/2015. Figur 11

24 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 24 Hele landet Figur 12 Ringkøbing-Skjern Kommune Figur 13

25 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 25 Når det gælder den faglige trivsel er der også her - om end i mindre grad - en tendens til, at trivslen er højere i Ringkøbing Skjern Kommune end i landet som helhed. Drengene synes i lidt højere grad end pigerne, at de er gode til at løse deres problemer. Der er ikke den store forskel mellem klassetrinene. En sammenligning mellem skolerne viser en vis spredning. På Vorgod-Barde Skole er der således kun 2 %, som har svaret nej til spørgsmålet: Er du god til at løse dine problemer? I 9 skoler er den tilsvarende andel mellem 6 10 %. Der er dog også 4 skoler med en andel på 20 % eller derover: Rindum Kjærgaard, Videbæk Skole, Bork Skole og Amagerskolen. Igen skiller Rindum Kjærgaard sig ud med en nej-andel på hele 33 %. En anden af disse Bork Skole har dog også en forholdsvis høj andel af elever, som svarer: Ja, for det meste. Støtte og inspiration i undervisningen Figur 14-16, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, klassetrin, 2014/2015. Figur 14

26 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 26 Hele landet Figur 15 Ringkøbing-Skjern Kommune Både i Ringkøbing-Skjern Kommune og i landet som helhed er pigerne lidt gladere for deres lærere end drengene, og de yngste elever er generelt mest glade for deres lærere. Der er kun meget små forskelle mellem niveauet i Ringkøbing-Skjern Kommune og niveauet i landet som helhed. Det overordnede billede er, at eleverne er glade for deres lærere på alle kommunens skoler. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der er 5 skoler, hvor andelen, der svarer nej, er 0 %. Rindum Kjærgaard har igen en høj nej-andel. Der kan imidlertid være grund til at gøre opmærksom på, at en del af kommunens skoler har forholdsvis få elever i klasse. En enkelt elev svarer måske til 2-3 % eller mere! Forskelle mellem skolerne kan derfor i en vis udstrækning bero på tilfældigheder. Figur 16

27 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 27 Ro og orden Figur 17-19, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, klassetrin, 2014/2015. Figur 17 Hele landet Figur 18

28 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 28 Ringkøbing-Skjern Kommune Figur 19 Der er ikke forskel mellem årgangene i forhold til, om det er svært at høre, hvad læreren siger i timerne. Generelt synes eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune at have let-

29 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 29 tere ved at høre, hvad der bliver sagt, end eleverne i landet som helhed. Nej-andelen er generelt lidt større hos drengene både på landsplan og i Ringkøbing-Skjern Kommune. På Stauning Skole er det kun 2 % af eleverne, som svarer, at de tit har svært ved at høre, hvad læreren siger i timerne. Hee Skole har også en flot placering. På næsten halvdelen af skolerne er der imidlertid 10 % eller flere af eleverne, som svarer, at de tit har svært ved at høre, hvad læreren siger i timerne. 6.2 Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen Der har i skoleåret 2014/2015 været indgivet 1 klage til Klagenævnet for Specialundervisning fra Ringkøbing-Skjern Kommune. I 2013/2014 var der ikke indgivet klager fra Ringkøbing-Skjern Kommune. 6.3 Forældretilfredshed Forældrenes opbakning og tillid til folkeskolen er også af stor betydning. Børne- og Familieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede derfor, at der skulle gennemføres en forældretilfredshedsundersøgelse i foråret I undersøgelsen blev forældrene spurgt til deres tilfredshed med en række forhold på skolerne herunder tilfredsheden med undervisningskvaliteten, den pædagogiske indsats, skole-hjem samarbejdet, de fysiske faciliteter og skolefritidsordningen. I figur 20 herunder er gengivet svarene på spørgsmålet: På en skala fra 0 til 10 hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med dit barns skole? (0 angiver MEGET utilfreds og 10 angiver MEGET tilfreds. Svarene er efterfølgende omkodet til at gå fra 1 til 5.) Figur 20

30 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 30 Alkjærskolen Amagerskolen Bork Skole Borris Skole Faster Skole Fjelstervang Skole Hee Skole Holmsland Skole Hvide Sande Skole Højmark Skole Kirkeskolen Lem Stationsskole Nr. Virum-Troldhede Skole Rindum Kjærgaard Ringkøbing Skole Rækker Mølle Skole Skjernåskolen Spjald Skole Stauning Skole Tarm Skole Tim Skole Videbæk Skole Vorgod-Barde Skole Ådum Skole Gennemsnit Samlet forældretilfredshed 4,14 3,51 3,45 4,49 4,09 4,15 4,46 4,52 3,85 3,88 3,65 3,70 4,37 4,32 3,69 4,25 4,04 3,88 4,43 3,64 4,05 3,50 4,22 4,03 4,01 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 Blandt forældrene til børn i kommunens folkeskoler, er der generelt stor tilfredshed med skolerne. På en skala der går fra 1 til 5 er gennemsnittet på 4,01. Alle skoler ligger over middel, hvilket kan fortolkes således, at der er en betydelig større tilfredshed end utilfredshed gældende for alle skoler. Der er forbedringspunkter for alle skoler. Der er en variation på 1,07 (3,45 4,52) mellem den højest og lavest rangerende skole, hvilket antyder, at nogle skoler er mere udfordret end andre. Forældretilfredsheden er typisk højst på små eller mellemstore skoler. Holmsland Skole har den højeste score (4,52) i forældrenes tilfredshed. Bork Skole udgør en undtagelse fra den generelle tendens, ifølge hvilken forældretilfredsheden er højst på de små skoler. På de store skoler med mere end 400 elever er forældretilfredsheden generelt lavere. I fordelingen af tilfredshed på klassetrin, ses at jo ældre eleverne bliver, desto dårligere bliver skolen oftest vurderet. Forældrenes tilfredshed med skolen indgår som et vigtigt element i den Dialog Baseret Aftalestyring, dvs. i dialogen mellem skolernes ledelse og ledelsen af Dagtilbud og Undervisning.

31 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen 7.1 Karaktergennemsnit i 9. klasses prøver Bundne prøvefag Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 6,2 i 2012/2013 via 6,6 i 2013/2014 til 6,9 i 2014/2015. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag i 2014/2015 ligger således atter minimalt under landsgennemsnittet, inden der er korrigeret for socioøkonomisk baggrund. I modsætning til tidligere ses en minimal spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 6,8 til 7,1 i 2014/2015 mod 5,6 til 7,4 2013/2014. Figur 21 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. kl. Ringkøbing-Skjern Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Dansk Karaktergennemsnittet i dansk, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 6,1 i 2012/2013 via 6,5 i 2013/2014 til 6,7 i 2014/2015. Der ses en spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 6,0 til 7,0 i 2014/2015 mod 6,0 til 6,9 2013/ af 9 skoler ligger på eller over landsgennemsnittet. Figur 22

32 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 32 Dansk i 9. kl., Ringkøbing-Skjern: Figur 23 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Matematik Karaktergennemsnittet i matematik, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 6,3 i 2012/2013 via 6,4 i 2013/2014 til 7,2 i 2014/2015. Der ses en spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 6,1 til 8,0 i 2014/2015 mod 4,5 til 7,9 2013/ af 9 skoler ligger på eller over landsgennemsnittet. Figur 24

33 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 33 Figur 25 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasse årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver.

34 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 34 Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne, der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Blandt Undervisningsministeriets målsætninger er, at alle elever ved afgangsprøven i 9. klasse i fagene dansk og matematik mindst skal opnå karakteren 2 som gennemsnit. Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Ringkøbing- Skjern Antal elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 82,1 i 2012/2013 via 89,6 i 2013/2014 til 90,7 i 2014/2015. Der ses en mindre spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 84,6 % til 100 % i 2014/2015 mod 81,3 % til 100 % forrige år. 6 af 9 skoler ligger på eller over landsgennemsnittet. Figur 26 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern i skoleåret 2014/2015

35 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 35 Figur 27 Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Elever som har været tilmeldt eksamen og af forskellige årsager ikke har aflagt alle prøver, tæller som ikke at have opnået kriteriet for et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %- målsætningen % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Hvorvidt 95 % af en ungdomsårsgang får en ungdomsuddannelse beregnes via undervisningsministeriets profilmodel. Denne er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig over de følgende 25 år. Dette foretaget på baggrund af analyse af bl.a. uddannelsessystem og uddannelsesadfærd. 94,7 % af 2014 årgangen i Ringkøbing-Skjern Kommune får ifølge profilmodellen en ungdomsuddannelse.

36 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 36 Landsdækkende er der et spænd fra 88 % til 96 %. Ringkøbing-Skjern Kommune placerer sig i en gruppe på 16 kommuner, som Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling placerer i kategorien %. Der afrundes i ministeriet til hele procenttal. Følgende data understøtter vejen til dette resultat. Figur 28 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern 42,3 % af de elever, som forlod 9. klasse i 2014, er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutningen på 9. klasse. Det er en stigning på 1,2 pct.points fra forrige år, men et fald fra 42,9 % for Der er en stor tradition i Ringkøbing-Skjern Kommune, for at tage på efterskole efter afslutningen på 9. klasse. Ydermere er 10 eren blevet etableret, som det nye kommunale tilbud for 10. klasse. Det er ikke nødvendigvis negativt, at en ung ikke tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Forberedende aktiviteter, som eksempelvis 10. klasse, er klargørende modningsmæssigt og fagligt i bestræbelserne på at blive klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvorvidt den enkelte elev har behov for forberedende aktiviteter, planlægges i grundskolen. Uddannelsesparathedsvurderingen foretages af Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med grundskolens lærere. Antallet af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, er højere end landsgennemsnittet i Figur 29 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter, at de unge forlader grundskolen. Ringkøbing-Skjern

37 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 37 Andelen af elever, som er fastholdt i en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskole er steget fra 94,3 % til 95,1 %. Landsgennemsnittet i 2012/2013 er på 94,0 %. Med den nye erhvervsskolereform kan man kun begynde på en erhvervsuddannelse 3 gange. Dette for at mindske afbrud. Af samme årsag er afklaringen en stadig væsentlig del af vejledningsopgaven i grundskolen. Ungdommens Uddannelsesvejledning har en mentor til at hjælpe frafaldstruede unge. Desuden samarbejdes med mentorer på uddannelsesinstitutioner omkring denne gruppe af unge. Ydermere deltager UU i overleveringer til og fra ungdomsuddannelser. Der er en tendens til, at det i højere grad er kvinder end mænd, som laver afbrud. 96,7 % af drengene er fastholdt efter 9 måneder hos kvinderne er det 93,3 %. Figur 30 Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern

38 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 38 89,3 % af de unge, som forlod 9. klasse i 2013, er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutningen på 9. klasse. Det er en stor stigning fra 84,8 % året før, og en stigning på 1,6 % procentpoint fra De resterende 11 % af unge kan være på forskellige uddannelsesforberedende aktiviteter såsom arbejde, VUC, højskole, produktionsskole, udenlandsophold mv. Nedenfor ses andel af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder fordelt på afgangsskoler. Figur 31 Procenttallene svinger fra 79,3 % til 100 %. Ungdommens Uddannelsesvejledning varetager vejledningen til Særlig tilrettelagt Undervisning (STU)-uddannelsen. Blandt andet fra Skjernåskolen. Det skal medtages, at der på Spjald Skole, Ringkøbing Skole og Amagerskolen findes specialcentre, hvor en stor del af kommunens specialelever samles. Denne gruppe af unge har ofte brug for en længere startbane i bestræbelserne på at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter eksempelvis 10. klasse. Andelen af specialelever ud af den samlede mængde elever på skolen, varierer selvfølgelig afhængig af skolens størrelse. At de tre skoler løfter denne opgave, skal tages in mente i aflæsningen af grafen. I samme forbindelse skal det bemærkes, at Kirkeskolen løfter opgaven med modtageklasser i udskolingen.

39 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 39 Andelen af elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Figur 32 Antallet af unge, som har fuldført en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse er over landsgennemsnittet. Målsætningen om 80 % på dette parameter er et delmål på vejen mod at 95 % har gennemført en ungdomsuddannelse 25 år efter afslutningen på 9. klasse. Dette er faktuelle tal, og ikke en fremskrivning. Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejder målrettet med unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Dette igennem opsøgende arbejde og blandt andet tæt samarbejde med Jobcentrets ungerådgivning. Herunder etableringen af Unge på Broen, som søger at gøre ikke-uddannelsesparate unge under 30 år klar til uddannelse. Andelen af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Figur 33 Det forventes at 81,8 % af de unge, som forlod 9. klasse i 2014, har en ungdomsuddannelser 6 år senere. Det er et lille fald på 0,1% point i forhold til 2013, og et fald på 1,7 %

40 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 40 point i forhold til Fremskrivningen er beregnet på baggrund af føromtalte profilmodel. Som tidligere nævnt er målsætningen om 80 % på dette parameter, et delmål på vejen mod 95 %, 25 år efter afslutningen på 9. klasse. 23 kommuner opfylder med årgangen denne målsætning. Ringkøbing-Skjern Kommune er én af de kommuner. Ungdommens Uddannelsesvejledning er opmærksom på faldet fra 2012 til Der etableres blandt andet Team Tværs samarbejde, som inkluderer forskellige fagområder, til at yde en helhedsorienteret indsats vedrørende mere udsatte unge. Ydermere varetager Ungdommens Uddannelsesvejledning vejledningsopgaven på kommunens specialcentre og skoler. Herunder blandt andet et tæt samarbejde med vejlederne inden for Erhvervs Grunduddannelser (EGU) og STU, hvor der laves meget gode forløb for unge, som ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse % af alle unge skal tilmeldes en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse i I sammenhæng med erhvervsskolereformen fra august 2015, er ovenstående målsætning udstukket. Det faglige niveau på uddannelsen skal hæves, og man kan nu kun påbegynde en erhvervsuddannelse 3 gange. Reformen er blandt andet et forsøg på at vende udviklingen af søgningen til ungdomsuddannelserne, som udvikler sig væk fra erhvervsuddannelserne, imod de gymnasiale uddannelser. Denne udvikling er en landsdækkende tendens. Fordeling af elever, som forlader grundskolen, efter tilmelding til ungdomsuddannelse som første prioritetsvalg, Ringkøbing-Skjern Figur 34

41 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 41 Fordelingen på søgningen til ungdomsuddannelserne udvikler sig væk fra erhvervsuddannelserne, imod de gymnasiale uddannelser. Denne udvikling er en landsdækkende tendens, som er eskaleret siden gymnasiereformen i Målsætningen er, at 25 % af de unge, som forlader grundskolen i 2020 skal tilmeldes en erhvervsuddannelse. I 2025 skal tilmeldingen være 30 %. I 2014/2015 var tilmeldingen på 27 %, hvilket er meget flot, og et godt stykke over landsgennemsnittet. Dog er det ikke det retvisende billede i forhold til 25 %-målsætningen. Målsætningen omfatter de unge, som har bopæl i Ringkøbing-Skjern Kommune, og ovenstående graf er udelukkende udviklet på baggrund af de kommunale skoler. Det vil sige, at efterskoleeleverne, som udgør en stor del, ikke er medtaget. Tages efterskoleeleverne med i beregningen, er det senest 22 %, som tilmeldes en erhvervsuddannelse. Det er stadig et flot tal, sammenlignet med de 18,5 % på landsplan. Målsætning er dog stadig ikke indfriet. Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling skønnede at søgningen til erhvervsuddannelserne ville falde med ca % i 2014/2015, og skønner det vil falde yderligere i 2015/2016. Det forventes derimod at denne udvikling vil vende i takt med indførelsen og implementeringen af erhvervsskolereformen. I Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejdes der målrettet med at udfordre eleverne på uddannelsesvalget, så flere får øjnene op for erhvervsuddannelsernes muligheder. Som følge heraf er opfyldelsen af denne målsætning en del af DBA en inden for Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der samarbejdes med grundskolen og Uddannelses-

42 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 42 center Ringkøbing-Skjern om forskellige vejledningsaktiviteter og tiltag, som kan styrke anerkendelsen og anseelsen ved erhvervsuddannelserne. 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren samt de tilhørende indikatorer for kommunens skolevæsen Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/2022. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren for eksempel har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse.

43 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 43 Skolernes resultater for kompetencedækning for skoleåret 2014/15 ligger med 81,6 % samlet set højere end i skoleåret 2013/2014, hvor den samlede kompetencedækning var på 73,5 %. Således har skolernes samlede resultat rykket sig fra at være under landgennemsnittet til at ligge på landsgennemsnittet. I forhold til undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag ligger skolernes samlede resultat bedre i 2014/2015 end i 2013/2014. Således placerer skolerne sig i 2014/2015 med 13 af 16 fag tæt på landsgennemsnittet, på landsgennemsnittet eller over landsgennemsnittet. I skoleåret 2013/2014 gjaldt dette for 9 af 17 fag. De tre fag, der placerer sig markant under landsgennemsnittet, er samfundsfag, geografi og biologi. Eftervidereuddannelsesudvalget i Dagtilbud og Undervisning tager højde herfor i deres planlægning af, hvilke undervisningsfag der fremadrettet udbydes. I forhold til undervisningstimer med kompetencedækning pr. skole er der ligeledes sket en forbedring sammenlignet med det foregående skoleår. Forbedringen skyldes dels uddannelse men derudover også det forhold, at skolerne ved dette års indberetning har taget udgangspunkt i samme vurderingsmodel udsendt af KL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og Danmarks Lærerforening. Der er få skoler, der ligger væsentligt under såvel kommune- som landsgennemsnit. Dette forhold har været en del af dialogen i forbindelse med DBA og der vil fra administrationens side blive fulgt op herpå ved næste indberetning af skolernes kompetencedækning. Figur 35 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Ringkøbing- Skjern over 3 skoleår Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015

44 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 44 Figur 36 Fordeling af undervisningskompetencer på fag Skoleår: 2014/2015

45 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 45 Figur 37 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2014/2015

46 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 46 Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

47 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 47 Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger fra deres administrative systemer til Styrelsen for It og Læring. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Kompetencedækning i Ringkøbing-Skjern Kommune I Ringkøbing-Skjern Kommune er der indgået partnerskabsaftale med VIA University College omkring særlige tilrettelagte forløb i undervisningsfag. Der er i skoleåret 2014/2015 gennemført moduler i kristendom, engelsk, dansk klasse og matematik klasse. I indeværende skoleår gennemføres moduler i natur/teknologi. Eftervidereuddannelsesudvalget har udarbejdet en plan, så de øvrige fag over en årrække vil blive tilbudt som forløb. I kommende skoleår 2016/2017 udbydes ikke uddannelse i undervisningsfag i Ringkøbing-Skjern Kommune. I stedet fokuseres der i dette skoleår på at opfylde andre elementer af folkeskolereformen.

48 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 48 Således deltager alle kommunens skoler både i Krop & Kompetencer 2, et projekt støttet af A.P. Møller Mærsk Fonden og et projekt TEACH - Kompetenceudvikling i Folkeskolen 3. Desuden har Ringkøbing-Skjern Kommune indgået en samarbejdsaftale med omegnskommunerne Holstebro, Skive, Lemvig, Struer, Herning og Varde, med hvilken det bliver muligt at deltage på uddannelse i undervisningsfag på tværs af kommunerne. Således vil der også i 2016/2017 være mulighed for at deltage på uddannelse i undervisningsfag blot i andre kommuner Inklusion Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/2020. Formål Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 % af eleverne. Skolernes resultater for inklusionsgraden for skoleåret 2014/2015 placerer sig med 95,3 % lige over landsgennemsnittet på 95,2 % På landsplan er der fra 2013/2014 til 2014/2015 tale om en lille stigning fra 95 % til 95,2 % I Ringkøbing-Skjern Kommune er der tale om et lille fald fra 95,4 % til 95,3 % fra 2013/2014 til 2014/ Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har med projekt Krop & Kompetencer indgået aftale med VIA University College, Skolen i Bevægelse, DGI og DIF. Hovedformålet med indsatsen er et kommunalt kompetenceløft i idræt og bevægelse i fagene, hvor ledere, lærere, pædagoger, elever og foreninger i lokalområdet gennem et fælles forløb kan fremme og kvalitetssikre idræt og bevægelse i folkeskolen. 3 Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har med projekt Kompetenceudvikling i Folkeskolen indgået aftale med Teach Aps v. Jesper Kvist Mølgaard om realisering af en praksisfunderet og skoleomfattende udviklingsindsats. Hovedformålet med indsatsen er at styrke alle elevers læringsudbytte gennem udvikling af eksisterende undervisningspraksis. Indsatsen er således direkte forankret til Folkeskolereformens overordnede målsætninger og rettes mod udvikling af de professionelle i og omkring Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede skolesystem med fokus på fornyelse af eksisterende praksis.

49 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 49 Inklusionsgrad Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Figur 38 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Ringkøbing-Skjern (bopælskommune) Figur 39 Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De øvrige indikatorer opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune.

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2014/2015 1. Indledning... 2 1.1. Den nye kvalitetsrapport... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Lemvig Kommunes teamstruktur

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014-2015

Kvalitetsrapport 2014-2015 Kvalitetsrapport 2014-2015 Styring og Koordinering Skole, Kultur og fritid 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport... 5 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen... 4 3. Holstebro Kommunes Skolepolitik... 5 3.1 Samarbejde og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Hadsten Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2 Elevernes

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skoler & Uddannelse www.albertslund.dk/byen Indhold til kvalitetsrapport 2014/15 Forord... 5 Indledning... 6 Lovgrundlag og mål for folkeskolen... 6 Kvalitetssikring

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Ulstrup Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 8 3.2 Elevernes

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 2015-16

Kvalitetsrapport 2.0 2015-16 Kvalitetsrapport 2.0 2015-16 Kvalitetsrapport for folkeskolen i Hedensted Kommune Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.1. Kvalitetsrapportens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport Skolerne i Odense Kommune Skoleåret 2014/2015 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Handlingsplaner... 6 Sammen om kvalitet... 10 Sådan måler

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Odsherred skoleåret 2014-2015. Odsherred legene 2015 på Nordskolen afdeling Højby

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Odsherred skoleåret 2014-2015. Odsherred legene 2015 på Nordskolen afdeling Højby Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Odsherred skoleåret 2014-2015 Odsherred legene 2015 på Nordskolen afdeling Højby 1 Indhold Indledning og helhedsindtryk af skolerne i Odsherred... 4 Rammer og tilblivelse...

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Valby Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve...

Læs mere

FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2016

FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2016 FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT 2015 JANUAR 2016 INDHOLD INDLEDNING 3 Præsentation af s skolevæsen 6 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2013/14 9 ALLE LÆRER OPTIMALT 10 Dansk 10 Matematik 14 Fremmedesprog

Læs mere