Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed"

Transkript

1 Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune

2 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan udløse ensomhed Hvis helbredet bliver dårligt Hvis ægtefællen dør enlige generelt Ikke-vestlig baggrund Dårlig økonomi Få år i lokalområdet Ældre der er uden for arbejdsmarkedet inden pension... 7 Yderligere afgørende faktorer for oplevelsen af ensomhed manglende medborgerskab... 7 Ensomheden blandt ældre rammer både på landet og i byen... 8 Løsningsperspektiver hvordan kan ensomhed forebygges og bekæmpes? Opsporing Understøtte det frivillige foreningsliv Strukturelle rammer Litteraturliste

3 Indledning Ensomhed er en udbredt følelse blandt danskere over 65 år. Langvarig og tilbagevendende ensomhed i voksen og ældrelivet skildres ofte med ord som tristhed, smerte, savn og tab. Tove på 88 år beskriver sin dag således: Jeg kan bedst fortælle hvordan den har set ud, for der gik det jo meget med at være sammen med den og den og den, ikke. Men for at blive ved det ensomme den kan godt være trist! Fordi, hvad beskæftiger jeg mig med? Jeg beskæftiger mig mest med at få tørret lidt støv af Og så er jeg henne og handle det tager jo altid lidt tid, når man skal hen og have startet rollatoren så laver jeg mad. Det er faktisk det jeg laver, og det er egentlig for lidt Når følelsen af at være alene kommer, er det sådan, at man bliver trist (Tove, 88 år). Elise på 75 år fortæller: Hun fortsætter: Jeg går og nusser lidt, tørrer gulve over og sådan. Så ser jeg lidt fjernsyn med min teleslynge, og så går jeg også ned og handler lidt ind imellem. Det er faktisk hver dag, jeg føler mig alene Når jeg er alene bliver jeg trist! Det gør mig trist, når jeg ikke kan høre, hvad folk de siger! (Elise, 75 år). Jeg har fire børn den eneste der kommer her, det er min datter. De andre har bare lige pludselig lukket døren. Det er snart 3 4 år siden jeg har set hende fra Herning. Min søn bor i Næstved, og han har jo også nok at se til. Han har to små piger. (Elise, 75 år). Hvad betyder det at være ensom? I litteraturen og således også i nærværende analyse skelnes der mellem to former for ensomhed, henholdsvis social ensomhed og emotionel ensomhed. Social ensomhed defineres som det at være uønsket alene dvs. at være alene, når man hellere vil være sammen med andre. Emotionel eller følelsesmæssig ensomhed defineres som det at føle sig alene, selv om man er sammen med andre. Med andre ord handler det om at savne nærværende samvær med andre. Den sociale ensomhed er ofte lettest at spore og spørge ind til, mens den emotionelle ensomhed er nemmere at overse. 3

4 Omfang af ensomhed I Danmark findes der over ensomme ældre over 65 år (Ældre Sagen 2015). Tallene for Region Syddanmark viser, at henholdsvis 10,5 % mænd og 14,6 % kvinder i aldersgruppen 65+ ofte føler sig uønsket alene dvs. omkring hver fjerde ældre. Andelen der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte, er hhv. 15,6 % for mænd og 8,8 % for kvinder i Region Syddanmark (Den Nationale Sundhedsprofil 2014). For Esbjerg Kommune svarer det til, at der findes omkring ældre over 65 år, som føler sig ensomme. Undersøgelser viser, at mere end 2/3 af de ældre, der oplever ensomhed, føler sig uønsket alene, mens halvdelen af de ældre, der oplever ensomhed, føler sig alene blandt andre (Marselisborg 2012). Mænd 65+ Kvinder 65+ I alt Føler sig uønsket alene 10,5 % 14,6 % 25,1 % Har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med, hvis de har problemer 15,6 % 8,8 % 24,4 % Selv om det heldigvis kun er et mindretal af ældre mennesker, der lever i ensomhed, er det et stort problem for dem, der gør. For ud over ensomheden, er de oftere end andre fysisk, psykisk og socialt svage. Nyere forskning har dokumenteret, at langvarig ensomhed er et alvorligt problem, som har betydelige konsekvenser for både sundhed og trivsel. Et voksende antal studier peger blandt andet på, at ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjertekarsygdomme, træthed, smerter, søvnforstyrrelse og depression (Lasgaard M, Friis, K., 2015). Derudover påvirker det også generelt livskvaliteten, når følelsen af ensomhed melder sig. Flere undersøgelser fastslår, at de ensomme ældre ikke i lige så høj grad føler sig så glade som de ældre, der har gode sociale relationer (Marselisborg 2012). Baggrund for behovsanalysen Behovsanalysen omkring ældre og ensomhed er baseret på dels et studie af foreliggende litteratur på området og dels en kvalitativ undersøgelse af 3 ældre esbjerg borgeres erfaringer og oplevelser af ensomhed (Tove 88 år, Elise 75 år og Poul 70 år de interviewede borgere er anonymiserede). Analysens formål er at skabe indsigt i, hvilke årsager og risikofaktorer der ligger til grund for de ældres oplevede ensomhed samt at skitsere mulige løsningsperspektiver. 4

5 Risikofaktorer der kan udløse ensomhed Eksisterende undersøgelser peger på, at der findes en række faktorer, som medfører, at nogle ældre er i større risiko for at blive ensomme end andre. Risikofaktorerne er nævnt i prioriteret rækkefølge, hvor de to førstnævnte har langt den største betydning: 1. Hvis helbredet bliver dårligt Risikoen for ensomhed er fem gange højere, hvis man vurderer sit helbred som dårligt sammenlignet med et godt selvvurderet helbred. Nogle ældre giver udtryk for, at ensomheden er opstået i kraft af, at de ikke længere kan klare sig selv eller foretage sig det, der gennem hele livet har været vigtigt for dem. Andre ældre lægger vægt på, at de kan opleve ensomhed, når de ikke længere kan komme ud til aktiviteter eller besøge venner og familie så ofte som førhen: Fysikken sætter en begrænsning for, hvor meget jeg kan komme ud nu. Jeg tager med glæde min rollator, men jeg kan godt mærke, at det gør ondt, når jeg kommer hjem. Da jeg havde min cykel, da blev jeg ikke trist, for der tog jeg min cykel og cyklede ud, men det kan man altså ikke så nemt med rollatoren. (Tove, 88 år). Helbredet bliver herved en begrænsning for de ældres muligheder for at udfolde sig fysisk og hermed også socialt. Men helbredet begrænser også, hvordan man oplever det at være sammen med andre. Eksempelvis kan det at være hørehæmmet medføre, at man har svært ved at følge med i samtaler og være en del af fællesskabet. Elise på 75 år fortæller, hvordan hendes hørehandicap gør det så svært for hende at være sammen med andre, at hun hellere vil være fri: Jeg ser mest min datter ikke rigtig nogen andre mennesker. Det er faktisk hver dag, jeg føler mig alene.jeg har ikke lyst til at gå ud, når jeg ikke kan høre, hvad folk siger jeg hilser bare på naboerne, for jeg kan jo ikke høre, hvad de siger Det er det største problem... Så lægger jeg mig bare på sofaen og sover, og det duer jo heller ikke Hvis jeg får nogle nye høreapparater, der virker, vil jeg gerne gå ud, for så kan jeg da høre, hvad folk de siger. Jeg kunne godt have lyst til at være med til familiespisning, men ikke så længe min hørelse er så dårlig! (Elise, 75 år). 5

6 Elises eksempel er samtidig med til at understrege, hvordan en dårlig funktionsevne kan føre til, at man føler sig alene, selv om man er sammen med andre. 2. Hvis ægtefællen dør enlige generelt Risikoen for ensomhed er tre gange højere for enlige sammenlignet med ældre i parforhold. At være enlig blandt ældre skyldes ofte, at ægtefællen dør. Her kan sorgen over tabet ofte gøre det svært at få hverdagen til at hænge sammen efterfølgende. Særligt mændene har svært ved at blive eller være alene. Undersøgelser viser dog også, at det at få en ny kæreste kan gøre det ud for en samlever eller ægtefælle. Poul på 70 år fortæller: Vi blev jo skilt for 10 år siden. Så flyttede jeg hertil. Men så har jeg jo haft en kæreste, som kom her. Hun flyttede meget hurtigt ind her, og det var jo sådan set meget godt Hun boede her i en fem seks år, og det gik også rigtig fint. Men så var det, at hun ville tilbage til Vejle [hvor hun kom fra], og så var det lige som, at jeg blev alene. Jeg savner at bo sammen med én! Jeg får mig ikke taget sammen til at finde en ven eller en kæreste. Det er jeg meget irriteret over ind imellem, at jeg ikke kan tage mig sammen. Jeg kan ikke rigtig se mig ud af det, når jeg bare sidder herinde, så er det jo lidt kedeligt. Jeg ville da gerne have en veninde. Det er det jeg savner allermest! Også alderen har en afgørende betydning ift. ensomheden, i og med at ikke kun pårørende men også venner og bekendte falder bort: Alle de nærmeste venner er væk. Jeg havde én, som jeg begyndte at komme sammen med, da vi var gravide, og vi mødtes også sammen med vores mænd. Men hun er død nu. Man opdager det jo faktisk først, når de er væk, hvor meget man har haft sammen, og hvor meget man savner dem jeg savner hende frygteligt meget!!! Fordi, hun var jo en af dem, der bare kom og lukkede døren op det var altså dejligt, og det er der faktisk ikke rigtig nogen, der bare gør i dag, ikke nogen jeg kender i hvert fald. 3. Ikke vestlig baggrund Et yderligere aspekt, der øger risikoen for ensomhed, er at have en ikke vestlig baggrund. At blive ældre i et land, hvor sprog, kultur, normer og den generelle respekt for de ældre, er anderledes end det, man er vokset op med, kan meget let medføre følelsen af ensomhed. Nærværende behovsanalyse peger dog på, at flere af de ældre med anden etnisk baggrund end dansk, som er bosiddende i Esbjerg Kommune, oplever positive fordele ved at have en ikke vestlig baggrund. Den positive betydning ligger bl.a. i, at de etniske ældres familiemønstre og sociale omgangsformer ofte er præget af samhørighed, omsorg og ansvarsfølelse over for hinanden, hvilket har væsentlig betydning i forhold til at undgå ensomhed. 6

7 4. Dårlig økonomi De ældres selvvurderede økonomiske situation har afgørende betydning for deres handlemuligheder. Ældre, der oplever at have en dårlig økonomi, beskriver, hvordan økonomien meget konkret kan begrænse deres muligheder for at deltage i aktiviteter og på den måde indgå i sociale relationer. I den sammenhæng er det væsentligt at bemærke, at der i nogle tilfælde er tale om den selvvurderede økonomiske situation, hvor det netop er i vurderingen, at begrænsningen ligger. For nogle ældre kan eksempelvis udgiften til en busbillet virke stor, selv om de økonomiske midler umiddelbart er til stede. 5. Få år i lokalområdet Eksisterende analyser angiver, at tilflyttere til et lokalområde er sårbare, og at risikoen øges, jo kortere tid man har boet i lokalområdet. Udfordringen ligger i at blive en del af et eksisterende fællesskab og få opbygget et netværk, der hvor man er. Her har tilflyttere det ofte svært, dels fordi det tager tid at opbygge et netværk, og dels fordi det kan være svært at være med i den lokale snak. 6. Ældre der er uden for arbejdsmarkedet inden pension Tilknytningen til arbejdsmarkedet inden pensionen har også vist sig at have afgørende betydning for følelsen af ensomhed, hvor ældre, der ikke er i beskæftigelse inden pensionen, har større risiko for at opleve ensomhed. Her handler det igen ofte om ikke at være en del af et fællesskab. Yderligere afgørende faktorer for oplevelsen af ensomhed manglende medborgerskab Samlet set er der tale om, at ensomheden har flere facetter og årsager. Ud over ovenstående risikofaktorer peger nærværende analyse på, at yderligere anledninger til oplevet ensomhed hos ældre i væsentlig grad handler om manglende medborgerskab og lokal sammenhængskraft. Litteraturen understreger således, at de ældre ofte: Savner nogen at følges med: Førhen gik jeg i Grundtvigskirken, men når jeg kom derned sad der kun tre andre, som jeg ikke kendte, så det stoppede jeg med, for jeg var ked af at sidde alene der (Tove, 88 år). Ikke har været i stand til at finde et tilbud, der matcher deres behov Finder det svært at komme ind i et nyt fællesskab 7

8 Savner nærhed og dybde i de relationer, som de indgår i her er det særligt kvinder, som savner nære venskaber: Det er de tætte relationer, jeg rigtig meget mangler. Jeg snakker med mange men mangler de tætte relationer! Og så tæt tror jeg ikke, jeg kommer på nogen man skal have det hevet med op gennem livet det er det, der betyder noget. Fælles oplevelser betyder utrolig meget (Tove, 88 år). Ikke kender de lokale tilbud og aktiviteter godt nok til at vide, om de er interessante Har det svært med at tage imod opfordring, invitation eller hjælp fra andre, fordi de ikke vil være til besvær. Med andre ord handler det om, at de ældre godt kan have et udækket behov for mere socialt samvær, selv om de siger nej tak til at deltage i aktiviteter. For andre ældre handler det om, at de simpelthen ikke har lysten til at opsøge aktiviteter og tilbud. Her er det for de fleste svært at sætte ord på, hvad den manglende lyst skyldes, men ofte handler det om, at de ikke er vant til at være opsøgende, at de mangler energi og har svært ved at tage sig sammen, eller at de mangler nogen at følges med (Marselisborg 2012). Flere ældre giver udtryk for en opgivende holdning. De tror ikke rigtig på, at de kan få et mere aktivt socialt liv og taler om, at de må vænne sig til tingene, eller at det er vigtigt, at man accepterer det, man ikke kan ændre: Der er mange der er døde af dem, som jeg kom sammen med for år tilbage, men sådan er livet (Tove, 88 år). Denne indstilling synes for nogen at være kilden til, at de bevarer optimismen, mens den for andre er en væsentlig barriere for et mere aktivt socialt liv. Samtidig giver flere ældre udtryk for, at de ikke har snakket med nogen om, at de føler sig alene, fordi det kan virke som om, de beklager sig : Jeg er lidt ked af, hvis jeg skal være til besvær for hende [datteren], for jeg kan jo godt mærke, at hun tager sig meget af mig og det er jo dejligt, men jeg vil helst ikke være til besvær! (Tove, 88 år). Ensomheden blandt ældre rammer både på landet og i byen Endelig viser landsdækkende analyser, at ensomheden blandt ældre rammer både på landet og i byen. Med andre ord er der ikke noget der tyder på, at der på landet eksisterer en mere udbredt form for medborgerskab, som skaber et større og mere sikkert netværk, at man lettere bliver isoleret på landet, eller at de ældre i byen har lettere ved at gemme sig og herved blive afskåret fra omverdenen (Marselisborg 2012). 8

9 Dette analyseresultat modsvares delvist af Esbjerg Kommunes egen lokalsamfundsanalyse, foretaget af antropologer i Konklusionen på denne undersøgelse er, at medborgerskab findes der, hvor man har en følelse af at have noget fælles hvor man ved, hvordan man skal begå sig, og hvor mennesker tager forskellig grad af ansvar (fx i børnehaven, foreningen, på vejen eller i kirken). Dette fælles at gøre mere med og for hinanden har vist sig i langt højere grad at være tilstede i de mindre landsbysamfund uden for Esbjerg, sammenlignet med Esbjergs forstæder i dette tilfælde Sædding og Ådalsområdet (Antropologerne 2013). Samlet set er det, på baggrund af ovenstående, relevant at holde sig for øje, at medborgerskabet ikke nødvendigvis favner alle. Med andre ord kan der i et lokalsamfund, med et grundlæggende stærkt medborgerskab, stadig sidde ældre, som ikke er inkluderede i det eksisterende fællesskab. Løsningsperspektiver hvordan kan ensomhed forebygges og bekæmpes? Tidligere i analysen er skitseret de primære udfordringer, som ligger til grund for, at et væsentligt antal ældre borgere oplever ensomhed. Men hvad skal der til for at forebygge og bekæmpe ensomheden? Behovsanalysens resultater peger på tre overordnede faktorer, hvor det at styrke medborgerskabet og den enkeltes samfundsdeltagelse er et gennemgående parameter i alle tre faktorer. Med andre ord er det overordnet set ikke nye aktiviteter og tilbud, der er brug for. Derimod er der behov for at forbedre medborgerskabet ved at understøtte og fremme, at borgerne gør mere med og for hinanden: Medborgerskab Opsporing Understøtte det frivillige foreningsliv Strukturelle rammer Løsningsperspektiv 9

10 1. Opsporing Med henblik på at overvinde ensomheden blandt ældre er der behov for at tænke i opsporing af ensomhed i relation til de nævnte risikofaktorer. Det handler således om at få øje på ensomheden og kunne sætte ord på den. Her spiller kommunens forebyggende medarbejdere en væsentlig rolle, men også medborgerskabstanken er vigtig i denne sammenhæng eksempelvis ved at man tager godt imod tilflyttere til et lokalområde, eller at man holder øje med naboen og rækker hånden ud, hvis der er tegn på mistrivsel i. 2. Understøtte det frivillige foreningsliv En yderligere tilgang til bekæmpelse af ensomhed blandt ældre er at tænke i, hvordan det i endnu højere grad kan være muligt at understøtte et aktivt ældreliv i kommunens frivillige foreninger og organisationer gennem videreudvikling af den vigtige sociale indsats, som det frivillige foreningsliv yder ii. Det kan bl.a. gøres ved at: Sikre rummelige fællesskaber, der tager godt imod nye deltagere. Skabe mulighed for, at de ældre har nogen at følges med. Sikre at eksisterende aktiviteter handler om nærvær ikke blot samvær. Socialt samvær og aktiviteter er ikke i sig selv nok til at mindske ensomhed det handler om nærværet og kvaliteten i relationerne. Give foreningerne tid, rum og sparring omkring aktiviteternes udformning, og hvordan det sociale samvær kan prioriteres, således at det også bliver nærværende. Udbrede viden omkring eksisterende tilbud eksempelvis gennem udvikling af hjemmeside, hvor man let kan få overblik over og inspiration til, hvilke aktiviteter der foregår i lokalområdet. Besøgsvenner her skal der være tale om en oprigtig relation i form af nærvær og ikke kun samvær. 3. Strukturelle rammer En tredje væsentlig faktor i bekæmpelsen af ensomhed blandt ældre er at se nærmere på de strukturelle rammer ved bl.a. at: Sikre at eksisterende aktiviteter er tilgængelige, både i forhold til transport og fysisk indretning (i relation til fysisk hæmmede ældre). 10

11 Nytænke boligområder og se nærmere på, hvordan mere sociale boligformer som eksempelvis bofællesskaber kan være med til at understøtte opbygningen af nære relationer blandt ældre og på tværs af generationer. Indtænke forskellige generationer i boligbyggeri eks. som i Holland, hvor studerende kan bo gratis på plejecentre mod et ugentligt antal timers socialt samvær med de ældre. 11

12 Litteraturliste Antropologerne (2013): Landsbyen i byen Den Nationale Sundhedsprofil (2014) Lasgaard M, Friis, K.(2015): Ensomhed i befolkningen forekomst og metodiske overvejelser. Temaanalyse, vol. 3, Hvordan har du det?, Aarhus: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Marselisborg (2012): Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. Marselisborg (2012): Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner. Marselisborg (2012): Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg. En karakteristik af det sociale liv blandt ældre i fem midt og sydjyske kommuner. Marselisborg (2012): Barrierer og muligheder for et socialt ældreliv. En interviewundersøgelse blandt ensomme ældre i Midt og Sydjylland. aeldre og ensomhed.aspx i Samtaleredskab til at klæde de professionelle på til den svære samtale om ensomhed og motivation udvikles i forbindelse med projektet Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg, finansieret af Social og Integrationsministeriet (Marselisborg 2012). ii Projektet Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg udarbejder guideline til kommunerne ift., hvordan de kan understøtte foreningerne (Marselisborg 2012). 12

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 Program 1 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 2 Ensomhed blandt ældre: myter og fakta 3 Redskaber

Læs mere

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? Program for dagen 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? 4 Hvilke tiltag kan vi tage mod ensomhed? Hvorfor fokusere på ensomhed?

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Oplæg om ensomhed blandt ældre Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Vidensgrundlag September 2012 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk:

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Vidensgrundlag September 2012 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Indledning Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design:

Læs mere

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

2. Rejsebrev. London

2. Rejsebrev. London 2. Rejsebrev Praktiksted Melrose House Nursery Schools 55 Finlay St. Fulham SW6 6HF E-mail: fulham@melrose-house.com http://melrose.schooljotter.com Studerende Trine Amstrup Jensen PV11118 1008965@ucn.dk

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET BARNETS VEN VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET Barnets ven - vejledning 210x297 folder.indd 1 20-10-2015 15:18:09 RED BARNET UNGDOM VEJLEDNING KÆRE SAMARBEJDSPARTNER Red Barnet Ungdom vil

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

2. Rejsebrev. Pernille Gram

2. Rejsebrev. Pernille Gram 2. Rejsebrev Pernille Gram Studerendes navn: Studienummer: Pernille Gram Kristensen PV11214 1 E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til dd.mm.år: Institutionens navn: Institutionens adresse: Institutionens

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%

Læs mere

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK DUKKETEATER I M500 DAVID OG SAUL Af: Hanne Hebsgaard Tekst: 1 Sam 19,9-24 Rekvisitter Dukketeater med små dukker (se nedenfor). Tøj til dukkerne harpe til David (eller evt. guitar mundharmonika eller andet)

Læs mere

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har

Læs mere

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker Til min søn Milo. Må din verden blive fuld af eventyr. Der var engang en far og en mor. Faktisk var de slet ikke far og mor endnu,

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

VIDENSGRUNDLAG. Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA

VIDENSGRUNDLAG. Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA VIDENSGRUNDLAG Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Sektorchef Dorit Wahl-Brink,

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

BILLAG 2: Storyboard, Level 1

BILLAG 2: Storyboard, Level 1 BILLAG 1: Personas Annika, 10 Annika går i 3. klasse. Hun interesserer sig en del for heste, hvilket også kan ses i hendes fritidsaktiviteter, da hun går til ridning og bruger meget tid på, at læse hestebladet

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig slutningen på dette eventyr. Det har været så fantastisk,

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Indlæg på møde den 29. november 2007 arrangeret af Frederiksberg Ældreråd Af Generalsekretær Torben Larsen, Omsorgsorganisationernes Samråd Der tales meget om ensomhed. Der holdes

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 Velkommen - Temaer A B C D Om undersøgelsen Hvad er omfanget af oplevet ensomhed? Hvad karakteriserer

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Velkommen til trivselsmøde i 0.B

Velkommen til trivselsmøde i 0.B Velkommen til trivselsmøde i 0.B Samarbejde fordi sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn fordi jeres samarbejde kan forebygge ensomhed, isolation og mobning blandt børnene fordi det skaber

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011 Sag: Sagsbehandler: Serviceniveau + 20 timer Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Indledning Som led i analyse og revision af serviceniveauer

Læs mere

2. Rejsebrev. Institutionens adresse: Calle Real de Jocotenango 93. Zona 1, Jocotenango. Sacatepequez. Guatemala C.A.

2. Rejsebrev. Institutionens adresse: Calle Real de Jocotenango 93. Zona 1, Jocotenango. Sacatepequez. Guatemala C.A. 2. Rejsebrev. Studerendes navn : Bianca Calix Studienummer: Pv10k104. E- mail : biancacalix@msn.com Praktikperiode: 3. praktik. Praktik fra: August, Januar. Institutionens navn: El Buen Samaritano. Institutionens

Læs mere

Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber

Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber 2016 Hvorfor en sundhedsuge med fokus på mænds sundhed og fællesskaber? Fordi Gode fællesskaber skaber sunde mænd Fællesskab giver mænd mental styrke

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision. Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean Petersen

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Mine penge Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015

12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 Faget Psykologi og kommunikation Trin 1 Skoleperiode 2: 22 lektioner Skoleperiode 3: 18 lektioner 12-10-2015 Lof / 2015 Emner og indhold Kultur Kommunikation

Læs mere

Råmateriale fra workshops Odense, d. 16. januar 2014. Borgerperspektiv

Råmateriale fra workshops Odense, d. 16. januar 2014. Borgerperspektiv Borgerperspektiv Oplysning og synlighed! - Man skal kunne få et nemt overblik over, hvad man kan bidrage med hvor. - Man ved ikke, hvad der egentlig findes i det område man bor i, ud over det, man naturligt

Læs mere

INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE

INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 468 Offentligt Til Indenrigs- og Socialministeriet Dokumenttype Endelig rapport Dato September, 2009 INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Vi gør det sammen -4

Vi gør det sammen -4 Vi gør det sammen -4 Sammen med Gud bliver det umulige muligt Kun sammen med Gud. Mål: Livet byder på mange udfordringer. Vi må lære børnene, at Gud ikke giver os udfordringer, som vi ikke kan klare men

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15 Generationsmøder i plejeboliger Inspirationskatalog 2014-15 I gang med Generationernes By På Frederiksberg vil vi fortsat have tilbud til borgere i alle faser af livet, og vores dejlige by skal indrettes

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere