SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK

Transkript

1 SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK UVM Matematikfaglige temadage - Rebild og Roskilde Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk)

2 Dagens pointer Sprogbaseret undervisning handler om: - at eleverne i høj grad producerer sprog - de skal være aktive talere, skrivere og lyttere - at stilladsere eleverne i deres sprogproduktion - det skal være tydeligt hvad der forventes af dem og de skal have den rette støtte til at kunne gøre det - at de sprogbaserede elementer i undervisningen giver eleverne mulighed for at øge deres faglige læring - at tilbyde eleverne mange forskellige ressourcer, som de kan tilegne sig viden fra

3 Men først! Brainstorm Hvad ved du om sproglig udvikling i matematik?

4 AFSÆT - HVAD SKAL MAN LÆRE? - SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK - ELEVERNES UDGANGSPUNKT - FAGSPROG

5 Hvad skal man lære her? Fra: Matematik.gyldendal.dk

6 Sammenhæng mellem matematik og sprog Generaliseret viden - konkret viden - generaliseret viden Sprog til at tilegne sig viden Sprog til at lære med Sprog til at udtrykke viden

7 Sproglig udvikling i matematik Læseplan for matematik: Eleverne skal således igennem undervisningen udvikle en bevidsthed om, at matematik er et fag, hvor der tales, lyttes, læses og skrives. Gennem hele skoleforløbet er særligt elevernes mundtlige og dialogbaserede arbejde med matematik vigtig for både den matematiske læring og den sproglige udvikling inden for faget. Undervisningen skal rumme dialog eleverne indbyrdes, mellem lærer og elever samt elevernes mundtlige formidling. Mål for sproglig udvikling indgår primært i færdigheds- og vidensområdet kommunikation. + ordkendskab + teksters formål og struktur

8 Elevernes forudsætninger Hverdagssprog Fagsprog Elevernes udgangspunkt skolens sprog mål for elever

9 Om ordforråd i matematik FSA 2002 Diana Kringelbach Den sproglige faktor om tosprogedes vilkår ved FSA i skriftlig matematik Konklusion: Ringe sproglige forudsætninger er en barriere for at kunne demonstrere matematiske færdigheder.

10 3 lag i fagsprog Semiotiske praksisformer Fagligt register Ordforråd Sproget i funktion. Fx i eksperimenter, samarbejdsrelationer, fremlæggelser, Måder at bruge sproget på i faget, som er særlige. Fx specielle sproglige træk, argumentation mv. Ord som ofte optræder sammen. Fagbegreber Førfaglige begreber - Helle Pia Laursen, 2007

11 PLANLÆGNING AF UNDERVISNING - SPROGBRUGSSITUATIONER - EKSEMPEL PÅ FORLØB FRA MATEMATIK - MAKRO - MESO - MIKRO-NIVEAU

12 Sprogbrugssituationer - hvad afhænger sprogbrugen af? kommunikations - måde kommunikations - relation kommunikations - indhold (felt) Man kommunikerer altid om noget bestemt(indhold) - i en bestemt social relation på en bestemt måde. I en tv-udsendelse, i en avisartikel, hjemme ved spisebordet - vil måden at kommunikere om samme indhold være forskellig.

13 Aktivitet - sprogbrugssituationer Hvilken form for aktivitet ligger til grund for de 4 forskellige tekster? Er der en progression? Hvordan kan I se det?

14 I vores øvelse skulle vi måle arealet af en trekant-figur på en væg på skolen. Vi brugte et målebånd. Vi vidste at vi skulle bruge målene på højden og grundlinjen. Grundlinjen var 3 meter og højden var 1½ meter. Når man kender grundlinjen og højden kan man bruge en formel og regne arealet ud. Man skal gange højde og grundlinje og tage det halve, så får man arealet. Vi skulle måle på væggen og så brugte vi et målebånd og vi tog først på den ene led og så den anden led. Det var linjen i bunden og i højden. Der var 3 meter og 1½ meter. Arealet af en trekant kan udregnes ved at måle grundlinje og højde og sætte ind i formlen: Højde x grundlinje x ½ = areal Hold lige her Og så tager vi derfra og dertil.. Hvor meget er det? Ok det skriver vi her og så skal vi derover på den anden led. Tag fat i den ende nej, det skal være helt lige.

15 Hverdagssprog Før 1. fagsprog Initiering (opgave) 1. Hold lige her Og så tager vi derfra og dertil.. Hvor meget er det? Ok det skriver vi her og så skal vi derover på den anden led. Tag fat i den ende nej, det skal være helt lige. Sprog som ledsagelse til handling Før 2. Spørgsmål fra 2. Vi skulle læreren måle på væggen og så brugte vi et målebånd og vi tog Mundtlig først på den ene led og så den anden led. Det var linjen i bunden rekonstruktion af og i højden. Der var 3 meter og 1½ meter. Før 3. Ny handling viden tilføres. 3. I vores øvelse skulle vi måle arealet af en trekant-figur Måske regnes på en der væg på skolen. Vi brugte et målebånd. Vi vidste at vi skulle flere bruge opgaver målene på Elevers skriftlige højden og grundlinjen. Grundlinjen var 3 meter og højden var 1½ meter. rekonstruktion Når man kender grundlinjen og højden kan man bruge en formel og regne arealet ud. Man skal gange højde og grundlinje og tage det halve, så får man arealet. Sprog som konstruktion, 4. Arealet af en trekant kan udregnes ved at måle grundlinje og højde og Før 4. fagtekst sætte ind i formlen: Højde x grundlinje x ½ = areal Modeltekst undersøges

16 Sprogligt kontinuum Hverdagssprog Fagsprog konkret kontekstbundet kommunikative aktiviteter Nært på i tid og rum abstrakt kontekstreduceret fokus på sproget selv formfokuserede aktiviteter Fjernt fra i tid og rum Handling Refleksion

17 SPROGBASERET FAGUNDERVISNING - HVORDAN KAN SPROGBRUGSSITUATIONER BRUGES I UNDERVISNINGEN

18 En sprogbaseret tilgang At læreren har tænkt over hvilke måder at bruge sprog på, der kan bygge bro mellem elevsprog og fagsprog: Hvilket sprog har eleverne? Hvilket sprog kræves der i undervisningen? Hvilket sprog skal eleverne lære - og hvordan gør jeg det? Pauline Gibbons

19 VI STARTER MED ET EKSEMPEL

20 Cirklen En dobbeltlektion i et længere forløb. Forløbet består af 3 aktiviteter.

21 Den første aktivitet Før-aktivitet: Progressiv Brainstorm Eleverne deles i grupper med 3 i hver Noterer på A3 i 5 min. Hvad ved I om cirklen? Sender papiret til næste gruppe, der supplerer med viden og nye tanker Eleverne må sætte spørgsmålstegn ved det, de er i tvivl om, så kan det være, de får svar af de næste Da gruppens eget udspil kommer tilbage, kan de kort tale sammen, om det er rigtigt, det der står på papiret

22 Føraktivitet: Progressiv Brainstorm

23 Den anden aktivitet Under-aktivitet: Informationskløft Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig Opgaverne er tilgængelige på transparent, så eleverne kan se om opgaven er udført korrekt, når den der tegner mener at være færdig Der er mulighed for at gennemføre 5 tegninger

24 Underaktivitet: informationskløft-opgave

25 Den tredje aktivitet Efter-aktivitet :Hultekst En tekst fra bogen, hvor eleverne skal indsætte de rigtige fagtermer. Efterfølgende må de gå rundt og spørge hinanden

26 Efteraktivitet: hultekst

27 En kæde af sprogbrugssituationer Elevernes sproglige output udbygges løbende ved at de skifter relationer ift. hinanden og ift. det faglige indhold / aktiviteten. - undersøgende / afdækkende (flere) - forklarende / instruerende (parvis) - definerende / ekspert (alene)

28 HVORDAN KAN SPROGBASERET UNDERVISNING PLANLÆGGES?

29 Tre planlægnings-lag Hvad skal vi lære? - hvad skal vi lave? Aktiviteter (makro) Hvordan skal vi kommunikere? Sprogbrug (meso) Hvordan understøtter jeg/andre den ønskede kommunikation i de enkelte samtaler med eleverne? Interaktion (mikro)

30 En kæde af sprogbrugssituationer Sproglig og faglig progression Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Mål

31 Undervisningsaktivitet konsolidering Hvad har du lagt mest mærke til i dag om sproglig udvikling i matematik? 2 minutter med din kloge nabo

32 Litteratur: Gibbons, Pauline (2010), Lyft språket, Lyft tänkandet, Hallgren og Fallgren Projekt Uddannelsesløft (2014), Løft læringen - brug sproget, Henriksen (red.), Rasmus Greve, (2017) Feedback i matematik, Dafolo