Undervisningsrelateret musikterapi
|
|
- Patrick Claus Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Specialpædagogik Kirstine Skou Rydahl, cand. mag. i musikterapi, Stensagerskolen i Viby, Århus Undervisningsrelateret musikterapi I denne artikel beskrives en musikterapeuts arbejde på Århus Amts specialskole, Stensagerskolen. Her følger en beskrivelse af, hvordan musikterapien kan relateres til undervisningen, og der gives eksempler fra praksis på individuelle og gruppeforløb. Stensagerskolens børn og undervisningsfilosofi Siden sommeren 2002 har jeg ar - bejdet som musikterapeut på Stensagerskolen. Stensagerskolen er en amtskommunal folkeskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder 1. Der går ca. 185 børn i alderen 6-18 år. Personalegruppen består af lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, talepædagoger, fysioterapeuter, psykolog, musikterapeut, pedeller og administrativt personale. Børnene har vidt forskellige diagnoser, der spænder fra gennemgribende udviklingsforstyrrelser inden for det autistiske kontinuum, Downs syndrom, til børn med varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og børn med mere sjældne handicap. Undervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens bestemmelser om fag og emner, men tager afsæt i den enkelte elevs kunnen og ikke i fagene. Lærerne udarbejder årligt en individuel elevplan, hvor fag, metoder og målsætning er beskrevet. Der arbejdes ud fra en undervisning, hvor fagligt indhold og metodik er tilpasset det enkelte barn. I undervisningen bruges Tegn Til Tale 2, kommunikationssymboler og forskellige computerprogrammer 3 for at understøtte de mere almindelige kommunikationsformer såsom tale, skrift, berøring, mimik, kropssprog, lyde mm. Skolens vigtigste indsatsområde er arbejdet med børnenes kommunikative udvikling. Som det udtrykkes i de overordnede mål for Stensagerskolen: Uden kommunikation ingen læring. Kommunikation er derfor et meget væsentligt fællestema for det tværfaglige samarbejde. Musikterapi Musikterapien på Stensagerskolen har 14
2 Specialpædagogik til huse i en hvid træpavillon i udkanten af børnenes legeplads. Inde i huset findes mange forskellige instrumenter, såsom klaver, diverse trommer, små percussioninstrumenter, vindharpe, klangkasse, forskellige lyrer, guitarer og diverse blæseinstrumenter mm. Derudover er der musikanlæg og forskellige legerekvisitter, såsom bolde og faldskærm. Musikterapi kan foregå som individuelle forløb eller gruppeforløb af forskellig varighed. Musikterapien på Stensagerskolen er undervisningsrelateret, hvilket vil sige, at jeg tager udgangspunkt i de overordnede mål, der forefindes i den individuelle elevplan. Dette samstemmes med de målsætninger, jeg udarbejder for et musikterapeutisk forløb. Desuden orienterer jeg mig om, hvad andre specialister har foretaget af undersøgelser og vurderinger, så jeg får et så fyldestgørende billede af det enkelte barn som muligt. Dette stemmer godt overens med mit helhedsorienterede udgangspunkt, idet en tværfaglig orientering i arbejdet med det enkelte barn er en forudsætning for at lave undervisningsrelateret musikterapi. Herudover har jeg en række indsatsområder, som jeg anser for grundelementer i mit musikterapeutiske arbejde: - Kontakt - Kommunikation - Koncentration og opmærksomhed - Identitet og udtryk - Følelsesmæssig bearbejdning - Kropsbevidsthed - Sansestimulation Musikbegrebet bliver brugt meget bredt i musikterapi. Musikken er ikke et mål i sig selv, men et middel til kontakt og interaktion. I de musikterapeutiske forløb bruger jeg mange forskellige metoder, teknikker og aktiviteter alt efter hvilket barn og hvilken særlig problemstilling, det drejer sig om. Her kan nævnes stemme eller instrumentalimprovisation, sammenspil med forskellige spilleregler, sangdigtning, afspænding til musik, at lave musikhistorier med børnene mm. Derudover anvender jeg forskellige sange, f.eks. børnesange, ungdomssange, årstidssange eller andre relevante rammesange som udgangspunkt for samværet. En rammesang er en sang, hvor jeg bruger en musisk ramme som struktur for det indhold, jeg synes er relevant i situationen. Rammen kan være en melodi, en akkordrundgang eller en rytme, der kan tilpasses barnets udtryk i øjeblikket. Jeg tager udgangspunkt i den respons, jeg får fra barnet og lader det være omdrejningspunkt for den videre musiske interaktion. Jeg kan eksempelvis synge det, der sker i øjeblikket og lade musikken være en tryg ramme, hvor jeg understøtter barnets udtryk. Musikken er ikke et mål i sig selv, men et middel til kontakt og interaktion. Musikimprovisation Det musikimprovisatoriske aspekt er helt særligt for musikterapi. Den norske musikterapeut og forsker Even Ruud, 4 taler om musikimprovisation som en fortælling gennem toner. Improvisation karakteriseres ifølge Ruud, som enhver 15
3 Specialpædagogik uforpligtende leg med toner, melodier eller rytmer. En improvisation kan derfor have karakter af små samtaler uden ord. For et barn, der ikke behersker det verbale sprog, kan det i musikterapi opleve en anderledes måde at kommunikere på. I musikterapi behøver vi ikke at være begrænset af sproglige barrierer, men kan boltre os i det nonverbale musiske legefelt. Det er et menneskeligt grundvilkår, at vi vil ses, høres og mødes med andre mennesker. I arbejdet med børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder er musikken en god hjælper, da det at spille musik virker ufarligt, og barn og musikterapeut kan mødes på mere neutral grund i det fælles tredje. Musikterapeuten kan arbejde med svære problemstillinger, uden at det nødvendigvis bliver alt for konfronterende for barnet. I det følgende vil jeg præsentere nogle eksempler til nærmere belysning af musikterapi i praksis. Sangdigtning med Julia Julia var ved musikterapiens start en pige på 10 år med tuberøs sklerose 5, epilepsi og har diagnosen atypisk autisme. Hun er retarderet med en skæv udvikling. Hun har et veludviklet talesprog, men pga. hendes fjernhed, opmærksomhedsvanskeligheder og ab sencer, påvirkes hendes muligheder for at skabe sammenhæng og uddrage me ning. Julia bliver henvist til musikterapi af lærerne I musikterapi behøver vi ikke at være begrænset af sproglige barrierer, men kan boltre os i det nonverbale musiske legefelt. fra hendes klasse. Lærerne observerer, at Julia pga. sin autistiske lidelse, har svært ved at aflæse andre menneskers signaler. Hun kan komme i konflikt med sine klassekammerater, og kan have svært ved at sætte ord på konflikten og få den løst. Hun reagerer ud fra et polariseret stemningsleje- enten glad eller også meget vred. I musikterapien blev det derfor en opgave at arbejde med dels at styrke Julias evne til at kunne nuancere sine følelser og variere sit udtryk mellem de to yderpoler at være vred /ked af det og være glad og dels at styrke Julias evne til at fastholde sin opmærksomhed og koncentration ved igangværende musiske aktiviteter. Da Julia gennem hele sin opvækst har været glad for at synge og spille musik, kunne musikterapi umiddelbart ses som et egnet tilbud til hende, og herigennem kunne der arbejdes med ovennævnte problemstillinger. 6 Julia og jeg startede det musikterapeutiske forløb med at udforske de forskellige instrumenters lyd og tale lidt om, hvilken stemning de pågældende instrumenter gav os. Julia begyndte at finde på historier, som vi siden satte musik til. Senere i forløbet arbejdede vi med stemninger og følelser på et mere konkret og personligt plan. I samarbejde med skolens talepædagoger inddrog jeg et ansigtsspil 7 i det musikterapeutiske forløb. Intentionen var, at Julia skulle kigge på et foto af et pigeansigt, der udtrykte en bestemt
4 Specialpædagogik følelse, og derefter fortælle mig, hvilken følelse, pigen udtrykte. Herefter kunne jeg spørge Julia, om hun selv kendte til det at være vred, hvornår hun blev vred, hvad der kunne gøre hende vred, og hvad der skulle til for at gøre hende glad igen. På denne måde arbejdede vi med at aflæse ansigtsudtryk, og hvilken følelse der lå bag. Jeg nedskrev det, Julia fortalte om hver enkelt følelse. Vi arbejdede således ud fra fotografierne, der anviste følelser af en pige der var sur, ked af det, vred, overrasket og glad. Da Julia holder af at synge, tænkte jeg, at vi kunne lave hendes egen personlige sang, hvor det tekstlige indhold skulle tage afsæt i ovennævnte materiale. Vi satte os begge til klaveret, hvor vi sammen komponerede Julias sang. Julias sang 1) Her er en sang om en pige - det er jo mig, ka man sige Jeg hedder Julia, ja det er mit navn Jeg hedder Julia, her kommer min sang 2) Som tider bli r jeg så sur Så er der ik noget der dur Jeg smækker med døren, hvis nogen driller mig Så bliver jeg gal og tænker gå med dig 3) Så er det godt hvis man kan tænke sig om lidt en stund så fortæller jeg, hvorfor jeg er sur og så bliver jeg god igen 4) Der er så meget jeg kan li når vi nu kommer forbi Randers Regnskov og de mange søde dyr Dem ser jeg her, det er noget jeg kan li 5) Hjemme hos mig hvor jeg bor Der er min bror, far og mor Dem er jeg glad for, dem holder jeg af De er der jo hver eneste dag. 6) Med bussen til skole jeg tar Og ned til klassen jeg går Så sir jeg hej med jer til mine kammerater, Pakker ud mine ting, indtil timen den starter 7) Nu har I hørt denne sang Jeg stopper for denne gang Det var lidt om mig, hvordan jeg nu har det, så nu har I hørt, hvordan jeg ka forklar det Personlige sange kan være resultatet af en arbejdsproces, hvor barnet eller den unge udtrykker sig om sin væren i verden og sin eksistentielle situation. Julias sang blev indspillet. Hun sang den, og jeg spillede klaver dertil. Ved slutningen af forløbet blev sangen afspillet i klassen til stor glæde for lærerne, klassekammeraterne og en stolt Julia. Maiken Bjerg, som er musikterapeut på Djurslandsskolen anvender også sangdigtning i sine musikterapeutiske forløb. Om personlige sange udtrykker hun følgende: Personlige sange kan være resultatet af en arbejdsproces, hvor barnet eller den unge 17
5 Specialpædagogik Børnene finder tryghed i gentagelsen, og en gennemgående sang kan have stor signalværdi. udtrykker sig om sin væren i verden og sin eksistentielle situation. Arbejdet med sangen bliver dermed en form for selvrefleksion, hvor forskellige temaer kan bearbejdes, og hvor barnet/den unge kan få kontakt med nye ressourcer i forløbet. 8 Som citatet afspejler, er det muligt, at arbejde med de førnævnte grundelementer såsom følelsesmæssig bearbejdning, identitet og udtryk samt at styrke Julias opmærksomhed og koncentrationsevne i sangdigtning. Julias engagement i det musikterapeutiske forløb skubbede hendes nævnte fjernhed i baggrunden. Musikken blev så stærk en aktivator, at hun var i stand til at deltage i sangdigtningsprocessen. Det er imidlertid ikke alle børn, der fungerer på et sådant funktionsniveau. Hovedparten af de børn der kommer i musikterapi, har betydelige funktionsnedsættelser både på det motoriske, såvel som det mentale område. Her følger en beskrivelse af de overvejelser, jeg gør mig i arbejdet med andre handicapgrupper af børn og unge. Musikterapi i grupper I gruppe-musikterapi er der sædvanligvis 2-5 børn sammen med pædagogmedhjælpere og lærere. Deltagerne kan eksempelvis være børn med multihandicap, børn med mental retardering og autisme, børn med svær epilepsi, børn med Downs syndrom, m.fl. Børnene kommer i hold fra deres klasse, og jeg tilrettelægger det musikterapeutiske forløb med henblik på at imødekomme de overordnede behov, der er fælles for gruppen samt tilgodese de individuelle tiltag, der må forekomme. Jeg anvender en fast goddag- og farvelsang som genkendelig ramme. Det er vigtigt for børnene, at der er forudsigelighed i forløbet, at der er noget velkendt, der går igen fra gang til gang. Børnene finder tryghed i gentagelsen, og en gennemgående sang kan have stor signalværdi. Herimellem kan jeg anvende forskellige aktiviteter og instrumenter alt efter børnenes kapabilitet, behov og ønsker den pågældende dag. I gruppemusikterapi anvendes både komponerede og improviserede sange. Det kan være sange, der fortæller, hvem der skal spille, hvordan der skal spilles (stille, kraftigt, osv.) Børnene skal spille sammen, alene, lytte, vente på tur, bytte instrumenter eller kan gennem små improvisationer tage del i en fælles musisk ramme. I arbejdet med børn med generelle indlæringsvanskeligheder er det vigtigt at være tydelig i kropssprog, mimik og gestik. Jeg er især opmærksom på min kropsholdning og stemmeføring. Hvis jeg kan mærke at børnene er ved at falde fra, begynder jeg at tale meget stille, nærmest hviskende, og jeg fanger atter deres opmærksomhed. Jeg skal være opmærksom på ikke at bruge for lange sætninger, for mange ord. Hvis det er tilfældet, falder børnene fra, og jeg mister deres nærvær arousalniveauet daler. Jeg må også være opmærksom på, at nogle børn har lang latenstid. Det tager tid for dem at bearbejde alle former for sanseindtryk, heriblandt verbale beskeder. 18
6 Specialpædagogik Jeg er opmærksom på tempo, dynamik, timing og flow. Hvis der f.eks. er for meget snak mellem to aktiviteter, falder børnene fra. Aktiviteterne må afstemmes i forhold til hinanden. Eksempler på tværfagligt samarbejde Tidligere på året arbejdede jeg med en gruppe på tre børn med infantil autisme og middelsvær retardering. I forløbet deltog også en lærer og en pædagogmedhjælper. Vi arbejdede bl.a. med en aktivitet, jeg kalder At styre musikken en slags dirigent- leg. Her skal hvert barn på skift ind i midten af kredsen, hvor der ligger en skridsikker måtte. Er man inde på måtten, stopper musikken, går man ud, spiller gruppen musik igen. Jeg har ofte lavet denne aktivitet med andre børnegrupper, men ikke børn med infantil autisme. Det viste sig, at disse børn havde svært ved at koble sammenhængen med, at musikken stoppede, når de stod på måtten. Tæppet, som konkret for stilhed, var ikke nok. En lærer fra klassen forslog derpå, at vi skulle tydeliggøre denne spilleregel ved at sætte et stort STOP-skilt fast på måtten, så de visuelt kunne se, hvilken funktion denne magiske måtte havde. Det hjalp. Nu forstod børnene, at de selv var årsag til virkningen stilhed og musik. De kunne nu på skift styre gruppens musik, og nogle af børnene eksperimenterede efterfølgende med at foretage hurtige Nu forstod børnene, at de selv var årsag til virkningen stilhed og musik. De kunne nu på skift styre gruppens musik. skift ved at hoppe ind og ud af måtten til stor morskab og glæde for dem og resten af gruppen. Dette eksempel illustrerer, hvor vigtig den tværfaglige sparring er for et forløb. Vi fik hurtigt korrigeret spillereglen, og med visuel støtte, som er utrolig vigtig for især børn med autisme, hjalp det børnene til selvstændigt at forvalte spillereglen og vokse derved. Et andet eksempel på tværfagligt samarbejde har været arbejdet med Ane- Sophie en pige på 16 år. Ane-Sophie har cerebral parese af typen spastisk tetraplegi. Hun er lammet i alle fire lemmer og har nedsat hovedkontrol. Hun sidder i kørestol og har behov for støtte til samtlige praktiske gøremål. Hun kommunikerer ved hjælp af en livlig ansigtsmimik og lyde. Gennem fire måneder, en gang ugentligt, samarbejdede jeg med en fysioterapeut, som deltog i det musikterapeutiske forløb. Både fysioterapeuten og jeg havde en formodning om, at Ane-Sophie kunne profitere af et tværfagligt tilbud, da vi hver især havde oplevet Ane-Sophie have en tiltagende nedsat motorisk bevægelighed i armene. I arbejdet med børn med varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan det være afgørende for barnets udtryksmuligheder i musikterapien, at det har en så hensigtsmæssig udgangsposition som muligt. Fysioterapeutens primære opgave var derfor at give Ane Sophie 19
7 Specialpædagogik den bedst mulige siddestilling i - og ude af kørestolen, ift. håndteringen og afprøvningen af de instrumenter, hun ville spille på. Mit fokus var fortsat på det kontakt- og kommunikative område; bl.a. at styrke Ane-Sophies evne til at indgå i et socialt samspil gennem imitationsøvelser, turtagning og vokalimprovisationer og afprøvning af de instrumenter, Ane-Sophie viste interesse for (ved hjælp af blikudpegning). Vi præsenterede hende for mange instrumenter, som med en lille bevægelse kan afgive en stor lyd. Dette illustreres på billedet, hvor Ane-Sophie sidder ved den store vindharpe, og koncentrerer sig om at frembringe en lyd. Kort fortalt gav dette tværfaglige forløb begge faggrupper en bedre forståelse af Ane-Sophies behov og forudsætninger for at udtrykke sig på de forskellige instrumenter. Jeg har som musikterapeut fået en større forståelse af, hvor afgørende det er at tilpasse instrumentet til barnet, og jeg har udviklet en større forståelse for den fysioterapeutiske indfaldsvinkel i forhold til børn med varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Afrunding Som tidligere nævnt: Uden kommunikation, ingen læring, og dette udsagn gælder også mellem os fagfolk. I undervisningsrelateret musikterapi er tværfagligt samarbejde en nødvendighed, og det ligger implicit i mit arbejde. Optimalt set er der 20
8 Specialpædagogik herved mulighed for direkte overføringsværdi fra mit arbejdsområde til barnets øvrige undervisningstilbud. Da jeg er den eneste af min faggruppe på min arbejdsplads, og der af gode grunde ikke kan arbejdes tværfagligt i alle forløb, sætter det krav til min formidling af musikterapien og dets virkeområder til det øvrige personale. Som formidlingsredskab anvender jeg videooptagelser fra musikterapien og skriftlige rapporter til målsætning og evaluering. Med udgangspunkt i ovennævnte kan jeg således deltage i møder og konferencer og bidrage med mine oplysninger fra musikterapien. Noter 1 Se Stensagerskolens hjemmeside for uddybende oplysninger dk 2 Tegn Til Tale betyder, at man sætter tegn til de vigtigste ord, der siges, så tegnet understreger kernen i informationen. 3 Boardmaker, pictogrammer og PECS (Picture Exchange Communication System). 4 Even Ruud, Varme Øyeblikk, 2001, Unipub forlag, Oslo. 5 Tuberøs sklerose er et medfødt syndrom med forandringer i vævsstrukturen, specielt i huden og hjernen, andre organer kan også være involverede. Desuden kan epilepsi og psykisk udviklingshæmning forekomme. 6 At være glad for musik er de fleste børn. Det er ikke i sig selv et indikationskriterium for at gå i musikterapi. Dog kan det være et godt udgangspunkt, at man som musikterapeut ved, at musik betyder noget for et barn, og derved kan være en farbar vej til at arbejde med fremtrædende problemstillinger. 7 Ansigtsspil: Jeux de visages, Gonge, Danmark. 8 Maiken Bjerg, Fagsnuden, 3. årgang, nr. 1, april Referencer Ruud, Even: Varme øyeblikk, Unipub forlag, Oslo. Bjerg, Maiken: Sangdigtning et musikterapeutisk redskab, Fagsnuden, 3. årgang, nr. 1 april Aasgaard, Trygve: Sange hjælper syge børn, artikel fra Politiken, 31. januar, Bonde et al.: Musikterapi Når ord ikke slår til, 2001, forlaget Klim. 21
Specialpædagogik udgives af interessentskabet Specialpædagogik
Specialpædagogik udgives af interessentskabet Specialpædagogik Formand: Leif Sort Interessenter: Danmarks Specialpædagogiske Forening og Speciallærerforeningen af 1981. SPECIALPÆDAGOGIK udsendes til medlemmer
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereKevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX
Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære
Læs mereTransskription af interview med Sofie den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereLæreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereForslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab
Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Udarbejdet af Pia Solholt, psykolog Ninna Holst-Hansen, pædagogisk konsulent Birthe Hyldgaard Klausen, pædagogisk konsulent Tove Søby, pædagogisk konsulent
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereGREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereLæreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder
Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med
Læs mereArtikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:
Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereBilag nr. 8: Interview med Lars
Bilag nr. 8: Interview med Lars I: Se Lasse du tegnede denne her tegning i går. Kan du huske det? I: Kan du ikke starte med at fortælle os lidt om, hvad der er på den? 5 L: Det det mig og min far på vej
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mereSprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats
Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,
Læs mereMusik og Idræts dagplejer Janett Larsen
Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen Kirsebærbakken 3, 4572 Nr. Asmindrup 26216884/59311033 Jeg vil gerne give børnene en tryg og rolig hverdag i dagpleje. Der er altid tid til knus, kram og trøst.
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereDjurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Specialister En kommunal specialskole Djurslandsskolens Specialistteam Det tværfaglige team består af tale-hørelærer, fysioterapeuter, psykolog og musikterapeut. Vi samarbejder med forældre
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.
Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereØdsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereHvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen?
Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen? På Storebæltskolen har vi haft tradition for at danne klasser på baggrund af alder. For de fleste elever fungerer denne ordning fint, men for de få, der
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereOverordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereLæreplan for de 3 til 6 årige børn.
Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereIntensive Interaction
Talesprog og Intensive Interaction En e-bog om ord, lyde og verbale dialoger som en del af Intensive Interaction-aktiviteter SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION INSTITUTE, UK Talesprog og Intensive
Læs mereRed Hill Special School
Red Hill Special School 72 Waterworks Road Red Hill QLD 4059 Email: admin@redhillspecs.eq.edu.au Område: Børn og unge med nedsat funktionsevne 1. Rejsebrev fra Brisbane, Australien Så er der allerede gået
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs merePerspektivplan for Thise Landsbyordning 2012
Perspektivplan for Thise Landsbyordning 2012 Det du tror om mig Den måde du er imod mig på Den måde du ser mig på Det du gør imod mig Gør mig til den Jeg bliver M. Jennes Thise Landsbyordning Jens Thise
Læs mereEr tiden løbet fra samling?
AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den
Læs mereUanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private
Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private Afdeling: Løvfrøen Adresse: Bøgevej 11, Nylars 3720 Aakirkeby Telefon: 56 97 13 63 Leder: Lene Reits Tilsynsdato: 10. januar 2012 Tidligere tilsyn: Uanmeldt
Læs mereTale til Hanne Mette Ridder
Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons
Læs mereCENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK
PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets
Læs mereHun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann
Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at
Læs mereMentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde
+ Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser
Læs mereBevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord 63 6580 Vamdrup Tlf: 21600192 + 75583409
Bevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord 63 6580 Vamdrup Tlf: 21600192 + 75583409 Kontakt mig gerne for uforpligtende besøg. Velkommen til min dagpleje. Mine åbningstider:
Læs mereHvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.
Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs merePræsentation af afdeling Søstjerner: Afdeling Søstjerner består af grupper med børn i alderen ca. 2-4 år.
Præsentation af afdeling Søstjerner: Afdeling Søstjerner består af grupper med børn i alderen ca. 2-4 år. Grupperne består af et varieret antal børn og personale. Grupperne er aldersopdelte og børnene
Læs mereForord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mere4 Cantón de Jesús. Santa Maria de Jesus, Guatemala. De har ikke sådan en.
Studerendes navn: Adam Bisbjerg Wolff Studienummer: Ps10327 E-mail.: 1005168@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. 3. Praktik Periode Praktik fra til: dd.mm.år: 01-02-2012 31-07-2013 Institutionens navn: Jardin
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
Læs mereSofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG?
Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Copyright Sofie Koborg Brøsen Grafisk formgivning af Kasper Kruse og Karlsson2/grafisk Illustreret af Peter Brøsen Tryk: Frederiksberg
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereHAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.
Læs mereSpecialkonsulenterne VISO
Specialkonsulenterne På Egebakken er det eleven, der er i centrum, derfor arbejdes der meget koncentreret og målrettet med at afdække den enkelte elevs kompetencer og udviklingspotentialer. Løbende udarbejdes
Læs merePædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år
Læs mereDen lille Dramaskoles inspirationsmateriale
Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereMin far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand
Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereDe 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mereKOMMENTARRAPPORT. Farsø Efterskole, Eftersk. ved Risgårde Bredning Vesthimmerlands Kommune (Privatskoler) Termometeret
KOMMENTARRAPPORT Farsø Efterskole, Eftersk. ved Risgårde Bredning Vesthimmerlands Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Kommentarrapporten viser de kommentarer, som eleverne har skrevet ved
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereSølystgade 29. Han kan ikke tælle, hvis han står på en rulletrappe.
Sølystgade 29 Mor står tidligt op og smører madpakke til min bror og mig. Jeg får en halv rugbrød med pølse og en klapsammen med ost og skinke. Min bror foretrækker knækbrød: "Så kan jeg nemlig høre, hvor
Læs mereFor at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.
Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet
Læs mereI Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.
I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mereBeskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset
Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal
Læs mereBachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440
Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning
Læs merePædagogisk læreplan for Melita 2014
Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til indskolingen
Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereJeg glæder mig til at bo på Sedenhuse
Jeg glæder mig til at bo på Sedenhuse Interview med seks af de unge der skal flytte på Sedenhuse i november. Af Ole Dan Jensen og Stig Sørensen, fagkonsulenter i H&P, juni 2009. Gitte Nø., David, Nynne,
Læs mereI Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive
Læs mereVi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25
7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven
Læs mereResume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde
Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere
Læs merefor fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER
nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke
Læs mereForældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.
Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du
Læs mere