Brug din specialevejleder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug din specialevejleder"

Transkript

1

2 Brug din specialevejleder Denne pjece er udarbejdet i dialog med fakultetets studieledere og er godkendt af fakultetets studienævn. Pjecen er således udtryk for studienævnenes politik på vejledningsområdet, og fungerer som supplement til studieordningernes bestemmelser om specialet. Pjecen er skrevet af Thomas Harboe August 2008 Denne pjece uddeles gratis til studerende og vejledere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Pjecen kan frit kopieres, så længe der anføres kildehenvisning til Thomas Harboe, Københavns Universitet og Syddansk Universitet, og den ikke bliver anvendt til kommercielle formål. 2

3 INDHOLD 1. HVAD ER GOD SPECIALEVEJLEDNING? HVORDAN VÆLGER DU DIN VEJLEDER? HVORDAN FÅR DU KONSTRUKTIV VEJLEDNING?... 7 Den indledende fase... 7 Vejledningsforløbet efter de første møder... 9 Mail-vejledning Skal vejleder godkende (dele af) dit speciale før aflevering? Hvor meget kan du forvente, vejleder læser? Hvilke tekster er gode oplæg til vejledning? SKRIVEGRUPPER MULIGHEDER FOR SUPPLERENDE VEJLEDNING OG STØTTE FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING

4 1. Hvad er god specialevejledning? Denne pjece er skrevet til dig, der står overfor at skulle skrive et speciale, som afslutning på et langt videregående uddannelsesforløb ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SDU). Specialeprocessen er fyldt med en masse studiemæssige udfordringer og faglige aha-oplevelser. Du får her mulighed for at fordybe dig i et fagligt emne, som du selv har valgt, i tæt dialog med en vejleder fra dit fag. Din vejleder har i denne sammenhæng en meget central funktion, og det er derfor vigtigt at samarbejdet mellem jer fungerer optimalt. Nedenfor er oplistet de vigtigste aspekter, som studienævnene under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet mener, der kendetegner et godt specialevejledningsforløb: Du er som studerende den drivende kraft i vejledningsprocessen. Du sender tekstudkast og formulerer en dagsorden før alle vejledningsmøder. Vejleder forholder sig til specialets grundlag, herunder metode, teorivalg, empiri og litteraturgrundlag. Vejleder vurderer, om specialet kan skrives inden for de tidsmæssige og faglige rammer, der er udstukket i studieordningen. Vejledningsprocessen starter fra første dag i din specialeproces og fortsætter med en regelmæssig mødeaktivitet til specialets grundlag er solidt funderet. Hvorvidt det er hensigtsmæssigt med vejledning i den sidste 1/3 af specialeprocessen er mere diskutabelt. Mindre tvivlsspørgsmål mod slutningen af specialeprocessen kan eventuelt afklares pr. mail. Lav gerne en plan for vejledningsmøderne tidligt i forløbet. Vejleder forholder sig tekstnært til udvalgt specialetekst i kladde-form. Vejleders respons tager med andre ord udgangspunkt i de tekstkladder, som du har sendt i forvejen. Herved har vejleder mulighed for at se, hvordan du faktisk skriver og udfører dine planer, og på denne baggrund finde frem til, hvilket behov for hjælp du har. Vejleder skal på 4

5 den anden side ikke læse hele specialet før aflevering - det er ikke hensigtsmæssigt, og der er ikke tid til det. Vejleder kommenterer det skrevne produkt og forholder sig fremadrettet til det, der videre skal undersøges og skrives. Vejleder søger hele tiden at komme med konstruktive forslag til den videre proces. Vejledningen er en professionel relation, ikke en privat. Vejleder får løn for sin del af arbejdet. Du bør i princippet kunne skrive et beslutningseller temareferat af dialogen på samme vis, som man skriver mødereferater i øvrigt. Et sådant mødereferat vil eventuelt kunne sendes til vejleder efter mødet for på den måde at sikre, at I er enige om udfaldet af mødet. Vejledningen er ikke kun en relation mellem dig og din vejleder, men involverer hele uddannelsesinstitutionen. Studienævn og institut spiller en synlig rolle i ethvert vejledningsforløb gennem kvalitetssikring, evaluering og forskellige typer af pædagogisk støtte til både den studerende og vejleder. Du kan for eksempel som studerende altid hente rådgivning hos studieleder eller vejledningskoordinator i tilfælde af problemer i samarbejdet med din vejleder. Du kan også kontakte Vejledningscentret (der fungerer som en central rådgivningsenhed for hele SDU) med henblik på procesvejledning og specialecoaching. Se afsnit 5 for andre muligheder for støtte. Ovenstående er fakultetets bud på det gode vejledningsforløb, men når det kommer til hvordan budene konkret skal udmøntes, findes der en række divergerende meninger, og der kan som følge heraf være markante forskelle mellem vejledertyper og mellem de vejledningsforløb, der findes på studierne. Det er der i sig selv ikke noget galt i, især fordi studerendes behov er lige så forskellige. Nogle studerende har fx behov for en vejleder, der kommer med en masse gode ideer, også selvom en del af ideerne skal forkastes bagefter. Andre har mere behov for struktur og afgrænsning, og ønsker ikke for mange løse input fra vejleder. 5

6 2. Hvordan vælger du din vejleder? Der er forskellige regler og procedurer for tildeling af vejleder ved studierne under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Start derfor med at læse de retningslinier, der udstikkes i studieordningen og eventuelle studiehåndbøger. Du kan også tage en samtale med din studieleder/vejledningskoordinator om, hvilke vejledere der passer bedst til dig, og hvem der har tid til at vejlede. Og du kan altid banke på døren til en eller flere potentiel(le) vejleder(e) for en kort samtale om dit speciale. Mange vejledere har træffetider til den slags. Hvis du taler med dine medstuderende om deres erfaringer med vejledning og vejledere, bør du altid huske, at en studerendes erfaring med vejledning eller en bestemt vejleder ikke altid er gældende for et andet forløb. Studieleder/vejlederkoordinator skal i alle tilfælde godkende dit valg af vejleder, og desværre er det ikke altid muligt at sikre, at du får den vejleder, som du helst vil have, idet den pågældende vejleder kan være optaget af andre arbejdsopgaver. Dette er et vilkår for mange samarbejdsrelationer, og skulle det ske, at du ikke får tildelt din foretrukne vejleder, er det bedste, du kan gøre, at undersøge og benytte dig af den tildelte vejleders kvaliteter. Pas i det hele taget på, at du ikke tillægger valget af vejleder for stor betydning. Oftest vil der være flere end én potentiel vejleder, og du bør i denne forbindelse huske, at den rette vejleder for dig ikke nødvendigvis er eksperten på det område, du skriver om. Den bedste vejleder er heller ikke nødvendigvis den mest populære vejleder. Det er mindst lige så vigtigt, at du forstår, hvad vejleder siger, og at vejleder har tid og lyst til at vejlede dig. Vær desuden opmærksom på, at du og vejleder så hurtigt som muligt og senest ved slutningen af andet vejledningsmøde skal udfylde og underskrive en vejledningskontrakt. De nærmere retningslinier for denne 6

7 vejledningskontrakt kan du læse i skemaet, som du og vejleder skal udfylde og aflevere til studieleder/vejledningskoordinator. 3. Hvordan får du konstruktiv vejledning? Konstruktiv vejledning er et samspil mellem dig og din vejleder. Du står på din side som den, der skriver specialet, og derfor med hovedansvaret for at få processen til at fungere. Det er din erkendelsesproces, dit faglige niveau og dine faglige interesser, der er udgangspunktet for vejledningen. Vejlederen er på sin side en erfaren fagperson, som har arbejdet med lignende problemstillinger før. Den gode vejleder kan forudse faldgruber og kan rådgive om, hvordan du kan bygge dit speciale op. Det er klart, at du skal være den dynamiske kraft i samspillet med din vejleder. Det er dig og ikke din vejleder, der skal komme med udspil og sætte dagsordenen. Omvendt er det også klart, at du kan stille krav til din vejleder. Hvis du følger nedenstående råd og generelt gør, hvad du kan, for at få noget konstruktivt ud af din vejleder, kan du med rimelighed stille krav til din vejleder. Vejlederen bør som minimum være velforberedt til møderne, hvilket vil sige have læst dit oplæg og have forberedt en konstruktiv respons. Vejlederen bør desuden kunne formulere sig klart og præcist. Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid bede om forklaringer eller uddybninger. Diskussioner og kritisk argumentation bør i det hele taget fylde meget i vejledningsmødet. Vejledning er ikke enetale, og hverken vejleder eller studerende bør holde sig tilbage for at bede den anden om yderligere uddybning af en påstand eller vurdering. Kun gennem en gensidigt udfordrende dialog kan argumentationen i specialet blive skærpet. Den indledende fase Det er i løbet af de første vejledermøder, at du skal sætte dit speciale på skinner. Senest ved andet vejledningsmøde skal du have skrevet og fået godkendt en opgaveformulering. I den forbindelse skal problem- 7

8 formulering, afgrænsning og arbejdsplan aftales med vejlederen. Vejleder har derfor en vigtig funktion i begyndelsen af din specialeproces. Vi råder dig med andre ord til at kontakte vejleder tidligt i specialeprocessen og helst så snart du ved, hvem du skal kontakte. Ved det første vejledningsmøde bør du og din vejleder udover det faglige bruge tid på at diskutere, hvilke forventninger I har til hinanden: Hvor i specialeforløbet har du især brug for vejledning? Hvilken arbejdsindsats forventer I af hinanden? Hvad er dit ambitionsniveau? Drømmer du om et ph.d.-stipendium eller om "bare at blive færdig"? Har du behov for en all-round vejledning (tekst, proces og fagligt)? Eller skal vejledningen koncentrere sig om det faglige indhold? Hvornår kan I mødes, og hvor mange møder kan du regne med at holde med vejleder? I nogle tilfælde er det smart at aftale "hver tredje tirsdag". I andre tilfælde er det bedst at aftale en åben linie med mulighed for akutvejledning pr. . I begge tilfælde er der dog et timeregnskab at tage hensyn til, jf. bestemmelserne i studieordningen. Er vejleder indstillet på at blive kontaktet mellem de aftalte møder, eventuelt via eller telefon? Hvad mener du selv om vejledning på mails? Hvor mange sider kan du sende før hvert vejledermøde? Det første møde bør ende med en klar fornemmelse af, hvad du skal skrive i vejledningskontrakten og opgaveformuleringen, der skal godkendes senest ved det andet vejledningsmøde. Ved det andet vejledningsmøde skal du og vejleder underskrive vejledningskontrakten inkl. en opgaveformulering. Er I ikke blevet enige ved første møde eller via mail, er det nødvendigt, at du under- eller umiddelbart efter mødet kan indskrive eventuelle ændringer i din opgaveformulering og returnere den til underskrift. Som oplæg til mødet bør du fremsende dit udkast til en opgaveformulering, som beskrevet i retningslinierne i vejledningskontrakten. Denne opgaveformulering er en fordel for dig og vejledningsprocessen, 8

9 blandt andet fordi du fra starten sikrer dig, at vejleder (og studieleder/ vejledningskoordinator) mener: at din problemformulering lyder fagligt fornuftigt at det er realistisk, at du kan skrive et acceptabelt speciale inden for den tidsmæssige ramme Senest ved slutningen af andet vejledningsmøde bør du og vejleder langtidsplanlægge resten af vejledermøderne, som herefter kan fungere som milepæle i dit speciale-arbejde. Vejledningsforløbet efter de første møder Sørg altid for at være godt forberedt til et vejledningsmøde. Det vil først og fremmest sige, at du skal sende vejlederen dine tekstudkast i god tid før mødet og altid vedlægge et følgebrev, hvor du præciserer, hvad du vil diskutere til mødet og hvorfor. Det gør det muligt for vejlederen at læse oplægget med det rigtige fokus og derved kunne give bedre respons. Ved selve mødet kan du starte med at give din egen vurdering af de udkast, du lægger frem for din vejleder. Hvad er du tilfreds med, og hvad finder du selv problematisk? Herefter kan vejleder give sin respons på dit materiale. Det er vigtigt, at vejleders respons er både konkret og fremadrettet. Få eventuelt vejleder til at pege ned i teksten på det, han/hun kommenterer: Giver teksten mening i forhold til problemformuleringen? Hvordan forstår vejleder det, du har skrevet? Er du enig? Hvilke forslag har vejleder til ændringer? Er du enig? Bed altid din vejleder sige noget om, hvad der er godt i dit stof, så du ved, hvad du skal bevare og bygge videre på. Det er ikke din vejleders opgave at sikre dig en høj karakter, men din vejleder bør give dig klare retningslinier for, hvad han/hun lægger særlig vægt på i vurderingen af dit speciale. Tag noter ved vejledningsmødet. Der bliver som regel diskuteret en hel masse, og nogle af vejlederens kommentarer kan være svære at forstå 9

10 under selve mødet. Hvis det er i orden for vejlederen, kan du eventuelt lydoptage mødet. Sidst men ikke mindst er det en god ide løbende at give vejleder tilbagemeldinger på tidligere vejledningsmøder. Start gerne hvert vejledningsmøde med at evaluere den respons, du fik ved det forrige møde: Hvilken respons har du kunnet bruge? Hvilken respons viste sig at være mindre brugbar? Mail-vejledning Vejledning foregår i stigende omfang gennem korte og længere mails, og det er der mange gode grunde til. Mails er ikke kun en lettere måde at kommunikere på uafhængigt af tid og sted, men er ofte også et nyttigt redskab til at fastholde, fokusere og eksplicitere dialogen mellem den studerende og vejleder. Det er simpelthen sværere at sludre på skrift, end det er mundtligt. Den del af vejledningen, der foregår ved mailkorrespondance, kan således hjælpe med at tydeliggøre, hvad du og vejleder mener. Alligevel skal du huske, at meget af det, der foregår i vejledningen, har karakter af brainstorm og sparring, og følgelig bør mails altid læses og genlæses i forhold til den kontekst, de er skrevet i. Problemet med mails er først og fremmest, at det kan være tidskrævende at skrive og svare på længere mails i princippet skal du trække denne tid fra i vejleders timeregnskab. Forestiller man sig vejledning, der primært foregår pr. mail, risikerer vejledningen at komme til at lide af mangel på den levende og uformelle dialog, som kendetegner mange gode vejledningsmøder. Derfor er det nødvendigt, at du og vejleder aftaler, hvordan I organiserer denne del af vejledningen. Der skal være aftaler for: Hvad kan der vejledes på pr. korrespondance (mail og telefon)? Hvor lang svartid må du regne med, også i forbindelse med weekender og ferier? 10

11 Mange specialestuderende forventer svar fra vejleder senest 1 uge efter afsendelsen af mailen, og frustrationerne vokser i takt med det manglende svar. Der er her ikke tale om en urimelig forventning, men vejleder kan naturligvis være optaget af andre gøremål. I tilfældet af, at vejleder er bortrejst, syg eller på lignende måde fraværende i længere perioder bør vejleder i tide meddele dette til dig og det bør fremgå af et auto-svar fra vejleders mailboks. Hvis du ikke har hørt fra din vejleder senest en uge efter afsendelsen af din mail, kan du med rimelighed rykke for svar, og hvis dette ikke hjælper, kan du vælge at kontakte din studieleder/ vejledningskoordinator for at høre nærmere. Skal vejleder godkende (dele af) dit speciale før aflevering? Mange studerende søger (bevidst eller ubevidst) efter vejleders godkendelse af specialet før aflevering. De fleste vejledere oplever på den anden side ikke, at godkendelse er en central del af deres vejledning. Det er en klassisk konflikt, hvor der ikke er en entydig løsning. På den ene side er det klart, at vejlederens rådgivning ikke kun er uforpligtende brainstorm, men også rummer et element af godkendelse. En vejleder er til en vis grad forpligtet af sin egen vejledning og bør fx ikke efterfølgende i bedømmelsen kritisere de allermest centrale valg af teori, empiri og metode, hvis disse valg er foretaget i samspil med vejleder. Men vejlederen er naturligvis kun forpligtet af sin egen vejledning i tilfælde af, at den studerende vil og kan tage vejleders rådgivning til efterretning. På den anden side bør den studerende altid tage godkendelser eller andre konkrete vurderinger (ros eller negativt kritik) med forbehold. For det første skal der tages hensyn til den eksterne censur på specialet, der formelt set har større indflydelse på den endelige bedømmelse end vejleder. For det andet kan det være, at de dele af specialet, der isoleret set virkede fornuftige, viser sig at være problematiske, når de læses i opgavens helhed eller omvendt. Du bør med andre ord undgå kritikløst at søge vejleders godkendelser, og som følge heraf bør du altid stille uddybende spørgsmål til vejleder. Vejleder kan ikke nøjes med kommentarer som fx den struktur ser fin ud 11

12 eller den analysemodel kan du slet ikke bruge. Sørg altid for at få argumenterne for hvorfor ser strukturen fin ud? eller hvorfor kan den analysemodel slet ikke bruges? Hvor meget kan du forvente, vejleder læser? Det kan ikke anbefales, at du forsøger at få vejlederen til at læse alle specialets afsnit grundigt igennem. For det første bliver der kun tid til få møder, hvis vejlederen skal læse større tekstmængder igennem til hvert vejledningsmøde. For det andet bliver vejleders respons på 40 siders tekstudkast typisk ikke så tekstnær (og dermed konstruktiv) - som i tilfældet med 3-10 sider. En tommelfingerregel er, at vejleder læser mellem 3 og 13 sider kladdetekst før hvert vejledningsmøde. Sammenregnet bliver det til, at vejleder i hele vejledningsforløbet højest læser omkring halvdelen af specialet i kladdeform. Det kan ske, at du vurderer at vejleder kan have gavn af at skimme flere sider før et vejledningsmøde, fx for at få overblik over et helt kapitel. I dette tilfælde bør du være ekstra omhyggelig, når du skriver følgebrevet og udpeger de tekstbidder, der særligt har brug for vejleders opmærksomhed. En anden tommelfingerregel er, at vejleder kun i helt særlige undtagelsestilfælde læser den samme tekstdel i flere forskellige kladdeudkast. Brug vejlederen til at diskutere specialets problemformulering, metode, teorivalg og struktur samt de analytisk tunge afsnit. Det er vigtigt, at du er omhyggelig i udvælgelsen af tekstudkast, som du sender til vejleder. Hvilke tekster er gode oplæg til vejledning? Ingen forventer, at du afleverer færdig tekst til vejledning, tværtimod er det ofte spild af din og vejleders tid, hvis vejleder ikke bliver inddraget på et tidligere tidspunkt i skriveprocessen. Vær derfor parat til at aflevere tekst, der befinder sig på et tidligt kladdeniveau. 12

13 Kvaliteten i vejledningen afhænger i høj grad af din holdning til det tekstoplæg, som du sender til din vejleder. Bag den gode vejledningstekst ligger dit behov for, ønske om og vilje til at ville ændre, revidere og skrive teksten om. Man kan sige, at gode vejledningstekster vil diskuteres. Hvis du omvendt (bevidst eller ubevidst) ikke vil lytte til konstruktiv respons på den fremsendte tekst, bliver kvaliteten i vejledningsmødet tilsvarende begrænset. Indledningskapitlet og andre overbliksskabende tekster. Indledningskapitlet (inkl. problemformuleringen, afgrænsning og opgavestruktur) er specialets varedeklaration og som sådant styrende for hele specialet både mht. produktet og skriveprocessen. Vejledningskontrakten sikrer, at denne varedeklaration i form af en opgaveformulering aftales tidligt i specialeprocessen, og der kan ikke ændres væsentligt på denne uden vejleders og studieleders/vejledningskoordinators godkendelse. Men opgaveformuleringen bør løbende inddrages i vejledningen for at kontrollere om skrivningen er på rette vej. Så snart det er muligt, er andre tekststykker, der viser hele specialets eller kapitlers og afsnits sammenhæng og struktur, også egnede til vejledning, fx indholdsfortegnelse, disposition, oversigter eller prioriteringer. Specialets forskellige metatekster (fx starten og slutningen af hvert kapitel) er her velegnet tekst at sende til vejleder. Specialets litteraturgrundlag er en god vejledningstekst. Tidligt i processen bør vejleder forholde sig så eksplicit som muligt til dine litteratur- og kildevalg. Her kan din vejleders hjælp være at: supplere og kvalificere dine udspil til litteratur herunder at holde dit litteraturvalg op mod specialets problemformulering drøfte metodiske aspekter ved kildestudier, fx hvordan dit eget udgangspunkt kan spille en rolle i forhold til den udvalgte litteratur. Du skal dog huske, at din vejleder ikke nødvendigvis er eksperten på det område, du skriver om, og du derfor mht. specifik litteratur kan blive nødt til at stå på egne ben. 13

14 Analytiske afsnit Det gælder om, at du giver vejleder mulighed for at få et så præcist som muligt indtryk af, hvordan og hvorfor du skriver din tekst, som du gør. For at kunne etablere dette overblik må vejleder læse eksempler på kladder, hvor du bruger og diskuterer de teorier og metoder, som du har valgt til dit speciale. Rene referater er sjældent god vejledningstekst Hvis du sender referater af faglitteraturen, ukommenterede transskriptioner eller rene statistiske beregninger til vejleder, risikerer du, at vejledningen begrænses til en slags kvalitetskontrol af referatets, transskriptionens eller beregningens korrekthed. Gode vejledningstekster ledsages altid af et følgebrev Når du sender dit tekstoplæg til vejleder, bør det altid være ledsaget af et følgebrev, og her er det ikke tilstrækkeligt at skrive jeg glæder mig til at høre din mening om teksten, eller jeg er interesseret i alt, hvad du finder relevant at kommentere. Du bør afsætte tid til at skrive et velgennemtænkt følgebrev på mellem en halv og en hel side om: Hvad er det, du har sendt? Hvor hører det til i specialet (evt. vedhæftet seneste version af indholdsfortegnelsen)? Hvor færdig vurderer du selv, den fremsendte tekst er? Brainstorm, midtvejs, næsten færdig? Hvad skal vejleder især kommentere? Hvilke spørgsmål trænger sig mest på? Hvordan går det med den aftalte arbejdsplan? Hvad laver du nu og i den nærmeste fremtid? 14

15 4. Skrivegrupper Skrivegrupper er grupper, hvor 4-6 specialeskrivere mødes med regelmæssige mellemrum og giver forberedt kritik på hinandens tekstudkast. Skrivegrupperne er et vigtigt supplement til den faglige vejledning, og hvis det lykkes at integrere skrivegrupperne som en naturlig del af din specialeskrivning, er det til fordel for både dig og for vejleder. Du får modspil fra andre end din vejleder i din skriveproces Du får respons på uklarheder i din tekst, som du måske ikke selv er opmærksom på, fordi du (og vejleder) er for indforstået med stoffet Du får ideer til, hvordan din egen tekst kan blive bedre ved at læse andres udkast Du får anbefalinger til, hvordan du kan gå videre med problemstillinger, som volder dig kvaler, og bliver holdt fast på dit fokus Du kan udveksle erfaringer om arbejdsprocessen med andre studerende, der befinder sig i samme situation Du kan øge din sproglige iagttagelsesevne Du bliver holdt i gang med processen Læs mere om skrivegrupper i pjecen: Skrivegrupper gode råd og erfaringer, som du kan få (gratis) hos din faglige vejleder. 15

16 5. Muligheder for supplerende vejledning og støtte (gratis) Har du problemer med studieteknik eller skriveteknik? Der udbydes på universitetet generelle kurser i studieteknik og skriveproces, bl.a. gennem VejledningsCentret. Desuden arrangerer flere studier lokale specialeseminar, hvor der sættes fokus på skriveprocessen og brug af vejleder. Få information om sådanne kurser hos dit fags faglig vejleder. Få inspiration til dit specialeforløb på nettet På VejledningsCentrets specialesider finder du specialereglerne, en guide til en god proces, gode råd til at komme i gang eller hvis du kører fast undervejs, bibliotekets guide til informationssøgning, håndbøger om specialeskrivning, specialeblog og KarriereCentrets information til nyuddannede. Du kan også læse tidligere specialestuderende personlige historier. Se - klik på speciale Får du problemer undervejs i specialeprocessen? VejledningsCentret yder individuel studievejledning til alle studerende på Syddansk Universitet. Opstår der uforudsete problemer undervejs i specialet, kan en snak med en af centrets studievejledere være et godt udgangspunkt. De kender reglerne, og kan tale med dig om studieteknik, en god specialeproces, gode vaner og meget andet. Se vejledning Kunne du have gavn af coaching? Coaching er en lære- og afklaringsproces, som handler om ansvar og ejerskab for dine egne mål og ønsker. VejledningsCentret henviser studerende til Syddansk Universitets gratis specialecoaching-tilbud. Har du personlige problemer i forbindelse med studiet? Studenterrådgivningen kan tilbyde rådgivning af professionelle psykologer og socialrådgivere til studerende. Bl.a. om forhold som eksamensangst, ensomhed, koncentrationsbesvær, men også om økonomi og sociale 16

17 rettigheder. Se eller læs mere på - klik på personligt og socialt. Har du behov for en specialearbejdsplads? Det er meget svært at få en decideret specialearbejdsarbejdsplads på SDU. Enkelte studier råder over et kontor, som du kan søge om at få adgang til, men det er desværre mere undtagelsen end reglen. Spørg din dit fags faglig vejleder om eventuelle lokale regler for dette. Kan du ikke få din helt egen specialearbejdsplads, kan du stadig benytte de almindelige læsepladser og grupperum på universitetet, biblioteket osv. Har du funktionsnedsættelse? Hvis du har en eller andet form for funktionsnedsættelse kan du måske få tildelt støtte fx i form af hjælpemidler. Se - klik på personligt og socialt handicap og funktionsnedsættelse Generelt Desuden har hver uddannelse sin egen faglige vejleder, som du kan finde på instituttets hjemmeside. Den faglige vejleder kender din studieordning, procedurer og praksisser knyttet til dit studienævn. Job og karriere KarriereCentret vejleder dig i overgangen fra kandidat til arbejdsmarked. De kan fortælle dig om jobmarkedet for din faggruppe, jobsøgning, a- kasse og fagforeninger, osv. Hold øje med Snart-kandidatarrangementerne når du skriver speciale. Se 17

18 Forslag til videre læsning Sørg altid for at læse eventuelle studiehåndbøger eller specialevejledninger, der måtte være udarbejdet lokalt på dit fag. Desuden kan det være gavnligt at tjekke SDU s biblioteks opdaterede litteraturliste over studietips på følgende hjemmeside: Skriveproces m.m. Harboe, Thomas og Ravn, Jakob: Kunsten at studere - en håndbog i studieteknik.. Nyt Teknisk Forlag, Diverse udgaver Rienecker, Lotte: Scribo - en problemformuleringsguide. Samfundslitteratur 2005 (interaktiv problemformuleringsguide). Rienecker, Lotte og Stray Jørgensen, Peter: Den gode opgave. Samfundslitteratur Diverse udgaver Stray Jørgensen, Peter og Lotte Rienecker: Specielt om specialer. Samfundslitteratur Diverse udgaver Studenterrådgivningen: Udsætter du dig selv for udsættelse? Denne og andre pjecer om fx stress og perfektionisme findes på hjemmesiden: (se under menupunkt Publikationer/Temabrochurer ) Om vejledning (i tilfældet af særlig interesse for denne pjeces grundlag) Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, vol. 3/2007. Tema: Vejledning. Se hjemmeside: Harboe, Thomas og von Müllen, Rikke: Forventninger til specialevejledningen en spørgeskemaundersøgelse. Københavns Universitet 2006 Harboe, Thomas: Akademisk opgavevejledning en handlingsorienteret analyse af 51 udvalgte klagesager. Danmarks Pædagogiske Universitet/Københavns Universitet 2005 Rienecker, Lotte, Harboe, Thomas og Stray Jørgensen, Peter: Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser. Samfundslitteratur

19

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Skrivegrupper - hvorfor og hvordan?

Skrivegrupper - hvorfor og hvordan? Skrivegrupper - hvorfor og hvordan? Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Denne pjece uddeles gratis til interesserede studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Specialeskrivning. Når det er svært. Studenterrådgivningen

Specialeskrivning. Når det er svært. Studenterrådgivningen Specialeskrivning Når det er svært Studenterrådgivningen Indhold Forord... 2 Specialeproblemer... 3 Tal med andre om dine besværligheder med specialet... 3... 4 Vejledere... 4... 5 Struktur og rammer...

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Guidelines til god vejledning

Guidelines til god vejledning Guidelines til god vejledning Præmis for alle vejledningssituationer og opgaveprocesser: a) Vejledning er undervisning, men under andre former og forhold og på andre præmisser (se folder om Vejledning).

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Specialeskrivning på seks måneder

Specialeskrivning på seks måneder Specialeskrivning på seks måneder De nye specialeregler belyst ved erfaringer fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Henrik Jensen, professor (MSO), Institut for Statskundskab, Københavns

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

LÆSEGRUPPER. Julie Marie Isager, cand. mag. & Christina Juul Jensen, cand. mag. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Maj 2009

LÆSEGRUPPER. Julie Marie Isager, cand. mag. & Christina Juul Jensen, cand. mag. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Maj 2009 LÆSEGRUPPER - brug dine medstuderende Julie Marie Isager, cand. mag. & Christina Juul Jensen, cand. mag. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Maj 2009 Denne pjece er skrevet til samfundsvidenskabelige

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

OPLÆG OM STUDIETEKNIK

OPLÆG OM STUDIETEKNIK OPLÆG OM STUDIETEKNIK - Om kunsten at studere PRÆSENTATION Anne Lundgaard (Dansk, Statskundskab) Marie Kiholm (Dansk, Matematik) PROGRAM Studieplanlægning Motivation Undervisning Studielæsning Notatteknik

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011

Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011 Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011 Direktionen vedtog 14. september 2006 en vejledningsstrategi for Syddansk Universitet, der var udarbejdet bl.a. med udgangspunkt i udviklingskontrakten

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Praktikophold 2010 Til den studerende Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Formål med praktikophold... 1 2. Hvem finder

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Skriveproces ved større opgaver

Skriveproces ved større opgaver Skriveproces ved større opgaver Indhold Tillykke!... 2 Tilpas ambitionerne... 3 Emne og problemformulering... 4 Projektledelse er en nødvendighed... 5 Skriv, skriv, skriv... 8 Hvordan kommer man i gang

Læs mere

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer,

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, Vaerkto/jskasse Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, allevaerkto/jerne. Her finder I en samlet oversigt over værktøjerne til de forskellige faser i arbejdsprocessen. Værktøjerne kan bruges, når I laver opgaver

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole

Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole Indholdsfortegnelse Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole Evalueringer og opgaver i 1.g... 2 AP. Retningslinier på Mulernes Legatskole... 2 Slutevaluering af naturvidenskabelig grundforløb:... 2 NV.

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Håndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2013-14 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en individuel

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Opgavekriterier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Opgavekriterier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r......... Opgavekriterier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat af Landsudvalget

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Elevhåndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2015-2016 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en

Læs mere

Hvordan er du selv klædt på til kurset?... 82 Hvordan lærer du personligt bedst?... 82 Forberedelse til timerne... 83 I timerne...

Hvordan er du selv klædt på til kurset?... 82 Hvordan lærer du personligt bedst?... 82 Forberedelse til timerne... 83 I timerne... Indhold Forord...................................................................... 5 Ind på uddannelsen kom i gang...................................... 17 Studiestart.................................................................

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere