Brug din specialevejleder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug din specialevejleder"

Transkript

1

2 Brug din specialevejleder Denne pjece er udarbejdet i dialog med fakultetets studieledere og er godkendt af fakultetets studienævn. Pjecen er således udtryk for studienævnenes politik på vejledningsområdet, og fungerer som supplement til studieordningernes bestemmelser om specialet. Pjecen er skrevet af Thomas Harboe August 2008 Denne pjece uddeles gratis til studerende og vejledere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Pjecen kan frit kopieres, så længe der anføres kildehenvisning til Thomas Harboe, Københavns Universitet og Syddansk Universitet, og den ikke bliver anvendt til kommercielle formål. 2

3 INDHOLD 1. HVAD ER GOD SPECIALEVEJLEDNING? HVORDAN VÆLGER DU DIN VEJLEDER? HVORDAN FÅR DU KONSTRUKTIV VEJLEDNING?... 7 Den indledende fase... 7 Vejledningsforløbet efter de første møder... 9 Mail-vejledning Skal vejleder godkende (dele af) dit speciale før aflevering? Hvor meget kan du forvente, vejleder læser? Hvilke tekster er gode oplæg til vejledning? SKRIVEGRUPPER MULIGHEDER FOR SUPPLERENDE VEJLEDNING OG STØTTE FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING

4 1. Hvad er god specialevejledning? Denne pjece er skrevet til dig, der står overfor at skulle skrive et speciale, som afslutning på et langt videregående uddannelsesforløb ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SDU). Specialeprocessen er fyldt med en masse studiemæssige udfordringer og faglige aha-oplevelser. Du får her mulighed for at fordybe dig i et fagligt emne, som du selv har valgt, i tæt dialog med en vejleder fra dit fag. Din vejleder har i denne sammenhæng en meget central funktion, og det er derfor vigtigt at samarbejdet mellem jer fungerer optimalt. Nedenfor er oplistet de vigtigste aspekter, som studienævnene under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet mener, der kendetegner et godt specialevejledningsforløb: Du er som studerende den drivende kraft i vejledningsprocessen. Du sender tekstudkast og formulerer en dagsorden før alle vejledningsmøder. Vejleder forholder sig til specialets grundlag, herunder metode, teorivalg, empiri og litteraturgrundlag. Vejleder vurderer, om specialet kan skrives inden for de tidsmæssige og faglige rammer, der er udstukket i studieordningen. Vejledningsprocessen starter fra første dag i din specialeproces og fortsætter med en regelmæssig mødeaktivitet til specialets grundlag er solidt funderet. Hvorvidt det er hensigtsmæssigt med vejledning i den sidste 1/3 af specialeprocessen er mere diskutabelt. Mindre tvivlsspørgsmål mod slutningen af specialeprocessen kan eventuelt afklares pr. mail. Lav gerne en plan for vejledningsmøderne tidligt i forløbet. Vejleder forholder sig tekstnært til udvalgt specialetekst i kladde-form. Vejleders respons tager med andre ord udgangspunkt i de tekstkladder, som du har sendt i forvejen. Herved har vejleder mulighed for at se, hvordan du faktisk skriver og udfører dine planer, og på denne baggrund finde frem til, hvilket behov for hjælp du har. Vejleder skal på 4

5 den anden side ikke læse hele specialet før aflevering - det er ikke hensigtsmæssigt, og der er ikke tid til det. Vejleder kommenterer det skrevne produkt og forholder sig fremadrettet til det, der videre skal undersøges og skrives. Vejleder søger hele tiden at komme med konstruktive forslag til den videre proces. Vejledningen er en professionel relation, ikke en privat. Vejleder får løn for sin del af arbejdet. Du bør i princippet kunne skrive et beslutningseller temareferat af dialogen på samme vis, som man skriver mødereferater i øvrigt. Et sådant mødereferat vil eventuelt kunne sendes til vejleder efter mødet for på den måde at sikre, at I er enige om udfaldet af mødet. Vejledningen er ikke kun en relation mellem dig og din vejleder, men involverer hele uddannelsesinstitutionen. Studienævn og institut spiller en synlig rolle i ethvert vejledningsforløb gennem kvalitetssikring, evaluering og forskellige typer af pædagogisk støtte til både den studerende og vejleder. Du kan for eksempel som studerende altid hente rådgivning hos studieleder eller vejledningskoordinator i tilfælde af problemer i samarbejdet med din vejleder. Du kan også kontakte Vejledningscentret (der fungerer som en central rådgivningsenhed for hele SDU) med henblik på procesvejledning og specialecoaching. Se afsnit 5 for andre muligheder for støtte. Ovenstående er fakultetets bud på det gode vejledningsforløb, men når det kommer til hvordan budene konkret skal udmøntes, findes der en række divergerende meninger, og der kan som følge heraf være markante forskelle mellem vejledertyper og mellem de vejledningsforløb, der findes på studierne. Det er der i sig selv ikke noget galt i, især fordi studerendes behov er lige så forskellige. Nogle studerende har fx behov for en vejleder, der kommer med en masse gode ideer, også selvom en del af ideerne skal forkastes bagefter. Andre har mere behov for struktur og afgrænsning, og ønsker ikke for mange løse input fra vejleder. 5

6 2. Hvordan vælger du din vejleder? Der er forskellige regler og procedurer for tildeling af vejleder ved studierne under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Start derfor med at læse de retningslinier, der udstikkes i studieordningen og eventuelle studiehåndbøger. Du kan også tage en samtale med din studieleder/vejledningskoordinator om, hvilke vejledere der passer bedst til dig, og hvem der har tid til at vejlede. Og du kan altid banke på døren til en eller flere potentiel(le) vejleder(e) for en kort samtale om dit speciale. Mange vejledere har træffetider til den slags. Hvis du taler med dine medstuderende om deres erfaringer med vejledning og vejledere, bør du altid huske, at en studerendes erfaring med vejledning eller en bestemt vejleder ikke altid er gældende for et andet forløb. Studieleder/vejlederkoordinator skal i alle tilfælde godkende dit valg af vejleder, og desværre er det ikke altid muligt at sikre, at du får den vejleder, som du helst vil have, idet den pågældende vejleder kan være optaget af andre arbejdsopgaver. Dette er et vilkår for mange samarbejdsrelationer, og skulle det ske, at du ikke får tildelt din foretrukne vejleder, er det bedste, du kan gøre, at undersøge og benytte dig af den tildelte vejleders kvaliteter. Pas i det hele taget på, at du ikke tillægger valget af vejleder for stor betydning. Oftest vil der være flere end én potentiel vejleder, og du bør i denne forbindelse huske, at den rette vejleder for dig ikke nødvendigvis er eksperten på det område, du skriver om. Den bedste vejleder er heller ikke nødvendigvis den mest populære vejleder. Det er mindst lige så vigtigt, at du forstår, hvad vejleder siger, og at vejleder har tid og lyst til at vejlede dig. Vær desuden opmærksom på, at du og vejleder så hurtigt som muligt og senest ved slutningen af andet vejledningsmøde skal udfylde og underskrive en vejledningskontrakt. De nærmere retningslinier for denne 6

7 vejledningskontrakt kan du læse i skemaet, som du og vejleder skal udfylde og aflevere til studieleder/vejledningskoordinator. 3. Hvordan får du konstruktiv vejledning? Konstruktiv vejledning er et samspil mellem dig og din vejleder. Du står på din side som den, der skriver specialet, og derfor med hovedansvaret for at få processen til at fungere. Det er din erkendelsesproces, dit faglige niveau og dine faglige interesser, der er udgangspunktet for vejledningen. Vejlederen er på sin side en erfaren fagperson, som har arbejdet med lignende problemstillinger før. Den gode vejleder kan forudse faldgruber og kan rådgive om, hvordan du kan bygge dit speciale op. Det er klart, at du skal være den dynamiske kraft i samspillet med din vejleder. Det er dig og ikke din vejleder, der skal komme med udspil og sætte dagsordenen. Omvendt er det også klart, at du kan stille krav til din vejleder. Hvis du følger nedenstående råd og generelt gør, hvad du kan, for at få noget konstruktivt ud af din vejleder, kan du med rimelighed stille krav til din vejleder. Vejlederen bør som minimum være velforberedt til møderne, hvilket vil sige have læst dit oplæg og have forberedt en konstruktiv respons. Vejlederen bør desuden kunne formulere sig klart og præcist. Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid bede om forklaringer eller uddybninger. Diskussioner og kritisk argumentation bør i det hele taget fylde meget i vejledningsmødet. Vejledning er ikke enetale, og hverken vejleder eller studerende bør holde sig tilbage for at bede den anden om yderligere uddybning af en påstand eller vurdering. Kun gennem en gensidigt udfordrende dialog kan argumentationen i specialet blive skærpet. Den indledende fase Det er i løbet af de første vejledermøder, at du skal sætte dit speciale på skinner. Senest ved andet vejledningsmøde skal du have skrevet og fået godkendt en opgaveformulering. I den forbindelse skal problem- 7

8 formulering, afgrænsning og arbejdsplan aftales med vejlederen. Vejleder har derfor en vigtig funktion i begyndelsen af din specialeproces. Vi råder dig med andre ord til at kontakte vejleder tidligt i specialeprocessen og helst så snart du ved, hvem du skal kontakte. Ved det første vejledningsmøde bør du og din vejleder udover det faglige bruge tid på at diskutere, hvilke forventninger I har til hinanden: Hvor i specialeforløbet har du især brug for vejledning? Hvilken arbejdsindsats forventer I af hinanden? Hvad er dit ambitionsniveau? Drømmer du om et ph.d.-stipendium eller om "bare at blive færdig"? Har du behov for en all-round vejledning (tekst, proces og fagligt)? Eller skal vejledningen koncentrere sig om det faglige indhold? Hvornår kan I mødes, og hvor mange møder kan du regne med at holde med vejleder? I nogle tilfælde er det smart at aftale "hver tredje tirsdag". I andre tilfælde er det bedst at aftale en åben linie med mulighed for akutvejledning pr. . I begge tilfælde er der dog et timeregnskab at tage hensyn til, jf. bestemmelserne i studieordningen. Er vejleder indstillet på at blive kontaktet mellem de aftalte møder, eventuelt via eller telefon? Hvad mener du selv om vejledning på mails? Hvor mange sider kan du sende før hvert vejledermøde? Det første møde bør ende med en klar fornemmelse af, hvad du skal skrive i vejledningskontrakten og opgaveformuleringen, der skal godkendes senest ved det andet vejledningsmøde. Ved det andet vejledningsmøde skal du og vejleder underskrive vejledningskontrakten inkl. en opgaveformulering. Er I ikke blevet enige ved første møde eller via mail, er det nødvendigt, at du under- eller umiddelbart efter mødet kan indskrive eventuelle ændringer i din opgaveformulering og returnere den til underskrift. Som oplæg til mødet bør du fremsende dit udkast til en opgaveformulering, som beskrevet i retningslinierne i vejledningskontrakten. Denne opgaveformulering er en fordel for dig og vejledningsprocessen, 8

9 blandt andet fordi du fra starten sikrer dig, at vejleder (og studieleder/ vejledningskoordinator) mener: at din problemformulering lyder fagligt fornuftigt at det er realistisk, at du kan skrive et acceptabelt speciale inden for den tidsmæssige ramme Senest ved slutningen af andet vejledningsmøde bør du og vejleder langtidsplanlægge resten af vejledermøderne, som herefter kan fungere som milepæle i dit speciale-arbejde. Vejledningsforløbet efter de første møder Sørg altid for at være godt forberedt til et vejledningsmøde. Det vil først og fremmest sige, at du skal sende vejlederen dine tekstudkast i god tid før mødet og altid vedlægge et følgebrev, hvor du præciserer, hvad du vil diskutere til mødet og hvorfor. Det gør det muligt for vejlederen at læse oplægget med det rigtige fokus og derved kunne give bedre respons. Ved selve mødet kan du starte med at give din egen vurdering af de udkast, du lægger frem for din vejleder. Hvad er du tilfreds med, og hvad finder du selv problematisk? Herefter kan vejleder give sin respons på dit materiale. Det er vigtigt, at vejleders respons er både konkret og fremadrettet. Få eventuelt vejleder til at pege ned i teksten på det, han/hun kommenterer: Giver teksten mening i forhold til problemformuleringen? Hvordan forstår vejleder det, du har skrevet? Er du enig? Hvilke forslag har vejleder til ændringer? Er du enig? Bed altid din vejleder sige noget om, hvad der er godt i dit stof, så du ved, hvad du skal bevare og bygge videre på. Det er ikke din vejleders opgave at sikre dig en høj karakter, men din vejleder bør give dig klare retningslinier for, hvad han/hun lægger særlig vægt på i vurderingen af dit speciale. Tag noter ved vejledningsmødet. Der bliver som regel diskuteret en hel masse, og nogle af vejlederens kommentarer kan være svære at forstå 9

10 under selve mødet. Hvis det er i orden for vejlederen, kan du eventuelt lydoptage mødet. Sidst men ikke mindst er det en god ide løbende at give vejleder tilbagemeldinger på tidligere vejledningsmøder. Start gerne hvert vejledningsmøde med at evaluere den respons, du fik ved det forrige møde: Hvilken respons har du kunnet bruge? Hvilken respons viste sig at være mindre brugbar? Mail-vejledning Vejledning foregår i stigende omfang gennem korte og længere mails, og det er der mange gode grunde til. Mails er ikke kun en lettere måde at kommunikere på uafhængigt af tid og sted, men er ofte også et nyttigt redskab til at fastholde, fokusere og eksplicitere dialogen mellem den studerende og vejleder. Det er simpelthen sværere at sludre på skrift, end det er mundtligt. Den del af vejledningen, der foregår ved mailkorrespondance, kan således hjælpe med at tydeliggøre, hvad du og vejleder mener. Alligevel skal du huske, at meget af det, der foregår i vejledningen, har karakter af brainstorm og sparring, og følgelig bør mails altid læses og genlæses i forhold til den kontekst, de er skrevet i. Problemet med mails er først og fremmest, at det kan være tidskrævende at skrive og svare på længere mails i princippet skal du trække denne tid fra i vejleders timeregnskab. Forestiller man sig vejledning, der primært foregår pr. mail, risikerer vejledningen at komme til at lide af mangel på den levende og uformelle dialog, som kendetegner mange gode vejledningsmøder. Derfor er det nødvendigt, at du og vejleder aftaler, hvordan I organiserer denne del af vejledningen. Der skal være aftaler for: Hvad kan der vejledes på pr. korrespondance (mail og telefon)? Hvor lang svartid må du regne med, også i forbindelse med weekender og ferier? 10

11 Mange specialestuderende forventer svar fra vejleder senest 1 uge efter afsendelsen af mailen, og frustrationerne vokser i takt med det manglende svar. Der er her ikke tale om en urimelig forventning, men vejleder kan naturligvis være optaget af andre gøremål. I tilfældet af, at vejleder er bortrejst, syg eller på lignende måde fraværende i længere perioder bør vejleder i tide meddele dette til dig og det bør fremgå af et auto-svar fra vejleders mailboks. Hvis du ikke har hørt fra din vejleder senest en uge efter afsendelsen af din mail, kan du med rimelighed rykke for svar, og hvis dette ikke hjælper, kan du vælge at kontakte din studieleder/ vejledningskoordinator for at høre nærmere. Skal vejleder godkende (dele af) dit speciale før aflevering? Mange studerende søger (bevidst eller ubevidst) efter vejleders godkendelse af specialet før aflevering. De fleste vejledere oplever på den anden side ikke, at godkendelse er en central del af deres vejledning. Det er en klassisk konflikt, hvor der ikke er en entydig løsning. På den ene side er det klart, at vejlederens rådgivning ikke kun er uforpligtende brainstorm, men også rummer et element af godkendelse. En vejleder er til en vis grad forpligtet af sin egen vejledning og bør fx ikke efterfølgende i bedømmelsen kritisere de allermest centrale valg af teori, empiri og metode, hvis disse valg er foretaget i samspil med vejleder. Men vejlederen er naturligvis kun forpligtet af sin egen vejledning i tilfælde af, at den studerende vil og kan tage vejleders rådgivning til efterretning. På den anden side bør den studerende altid tage godkendelser eller andre konkrete vurderinger (ros eller negativt kritik) med forbehold. For det første skal der tages hensyn til den eksterne censur på specialet, der formelt set har større indflydelse på den endelige bedømmelse end vejleder. For det andet kan det være, at de dele af specialet, der isoleret set virkede fornuftige, viser sig at være problematiske, når de læses i opgavens helhed eller omvendt. Du bør med andre ord undgå kritikløst at søge vejleders godkendelser, og som følge heraf bør du altid stille uddybende spørgsmål til vejleder. Vejleder kan ikke nøjes med kommentarer som fx den struktur ser fin ud 11

12 eller den analysemodel kan du slet ikke bruge. Sørg altid for at få argumenterne for hvorfor ser strukturen fin ud? eller hvorfor kan den analysemodel slet ikke bruges? Hvor meget kan du forvente, vejleder læser? Det kan ikke anbefales, at du forsøger at få vejlederen til at læse alle specialets afsnit grundigt igennem. For det første bliver der kun tid til få møder, hvis vejlederen skal læse større tekstmængder igennem til hvert vejledningsmøde. For det andet bliver vejleders respons på 40 siders tekstudkast typisk ikke så tekstnær (og dermed konstruktiv) - som i tilfældet med 3-10 sider. En tommelfingerregel er, at vejleder læser mellem 3 og 13 sider kladdetekst før hvert vejledningsmøde. Sammenregnet bliver det til, at vejleder i hele vejledningsforløbet højest læser omkring halvdelen af specialet i kladdeform. Det kan ske, at du vurderer at vejleder kan have gavn af at skimme flere sider før et vejledningsmøde, fx for at få overblik over et helt kapitel. I dette tilfælde bør du være ekstra omhyggelig, når du skriver følgebrevet og udpeger de tekstbidder, der særligt har brug for vejleders opmærksomhed. En anden tommelfingerregel er, at vejleder kun i helt særlige undtagelsestilfælde læser den samme tekstdel i flere forskellige kladdeudkast. Brug vejlederen til at diskutere specialets problemformulering, metode, teorivalg og struktur samt de analytisk tunge afsnit. Det er vigtigt, at du er omhyggelig i udvælgelsen af tekstudkast, som du sender til vejleder. Hvilke tekster er gode oplæg til vejledning? Ingen forventer, at du afleverer færdig tekst til vejledning, tværtimod er det ofte spild af din og vejleders tid, hvis vejleder ikke bliver inddraget på et tidligere tidspunkt i skriveprocessen. Vær derfor parat til at aflevere tekst, der befinder sig på et tidligt kladdeniveau. 12

13 Kvaliteten i vejledningen afhænger i høj grad af din holdning til det tekstoplæg, som du sender til din vejleder. Bag den gode vejledningstekst ligger dit behov for, ønske om og vilje til at ville ændre, revidere og skrive teksten om. Man kan sige, at gode vejledningstekster vil diskuteres. Hvis du omvendt (bevidst eller ubevidst) ikke vil lytte til konstruktiv respons på den fremsendte tekst, bliver kvaliteten i vejledningsmødet tilsvarende begrænset. Indledningskapitlet og andre overbliksskabende tekster. Indledningskapitlet (inkl. problemformuleringen, afgrænsning og opgavestruktur) er specialets varedeklaration og som sådant styrende for hele specialet både mht. produktet og skriveprocessen. Vejledningskontrakten sikrer, at denne varedeklaration i form af en opgaveformulering aftales tidligt i specialeprocessen, og der kan ikke ændres væsentligt på denne uden vejleders og studieleders/vejledningskoordinators godkendelse. Men opgaveformuleringen bør løbende inddrages i vejledningen for at kontrollere om skrivningen er på rette vej. Så snart det er muligt, er andre tekststykker, der viser hele specialets eller kapitlers og afsnits sammenhæng og struktur, også egnede til vejledning, fx indholdsfortegnelse, disposition, oversigter eller prioriteringer. Specialets forskellige metatekster (fx starten og slutningen af hvert kapitel) er her velegnet tekst at sende til vejleder. Specialets litteraturgrundlag er en god vejledningstekst. Tidligt i processen bør vejleder forholde sig så eksplicit som muligt til dine litteratur- og kildevalg. Her kan din vejleders hjælp være at: supplere og kvalificere dine udspil til litteratur herunder at holde dit litteraturvalg op mod specialets problemformulering drøfte metodiske aspekter ved kildestudier, fx hvordan dit eget udgangspunkt kan spille en rolle i forhold til den udvalgte litteratur. Du skal dog huske, at din vejleder ikke nødvendigvis er eksperten på det område, du skriver om, og du derfor mht. specifik litteratur kan blive nødt til at stå på egne ben. 13

14 Analytiske afsnit Det gælder om, at du giver vejleder mulighed for at få et så præcist som muligt indtryk af, hvordan og hvorfor du skriver din tekst, som du gør. For at kunne etablere dette overblik må vejleder læse eksempler på kladder, hvor du bruger og diskuterer de teorier og metoder, som du har valgt til dit speciale. Rene referater er sjældent god vejledningstekst Hvis du sender referater af faglitteraturen, ukommenterede transskriptioner eller rene statistiske beregninger til vejleder, risikerer du, at vejledningen begrænses til en slags kvalitetskontrol af referatets, transskriptionens eller beregningens korrekthed. Gode vejledningstekster ledsages altid af et følgebrev Når du sender dit tekstoplæg til vejleder, bør det altid være ledsaget af et følgebrev, og her er det ikke tilstrækkeligt at skrive jeg glæder mig til at høre din mening om teksten, eller jeg er interesseret i alt, hvad du finder relevant at kommentere. Du bør afsætte tid til at skrive et velgennemtænkt følgebrev på mellem en halv og en hel side om: Hvad er det, du har sendt? Hvor hører det til i specialet (evt. vedhæftet seneste version af indholdsfortegnelsen)? Hvor færdig vurderer du selv, den fremsendte tekst er? Brainstorm, midtvejs, næsten færdig? Hvad skal vejleder især kommentere? Hvilke spørgsmål trænger sig mest på? Hvordan går det med den aftalte arbejdsplan? Hvad laver du nu og i den nærmeste fremtid? 14

15 4. Skrivegrupper Skrivegrupper er grupper, hvor 4-6 specialeskrivere mødes med regelmæssige mellemrum og giver forberedt kritik på hinandens tekstudkast. Skrivegrupperne er et vigtigt supplement til den faglige vejledning, og hvis det lykkes at integrere skrivegrupperne som en naturlig del af din specialeskrivning, er det til fordel for både dig og for vejleder. Du får modspil fra andre end din vejleder i din skriveproces Du får respons på uklarheder i din tekst, som du måske ikke selv er opmærksom på, fordi du (og vejleder) er for indforstået med stoffet Du får ideer til, hvordan din egen tekst kan blive bedre ved at læse andres udkast Du får anbefalinger til, hvordan du kan gå videre med problemstillinger, som volder dig kvaler, og bliver holdt fast på dit fokus Du kan udveksle erfaringer om arbejdsprocessen med andre studerende, der befinder sig i samme situation Du kan øge din sproglige iagttagelsesevne Du bliver holdt i gang med processen Læs mere om skrivegrupper i pjecen: Skrivegrupper gode råd og erfaringer, som du kan få (gratis) hos din faglige vejleder. 15

16 5. Muligheder for supplerende vejledning og støtte (gratis) Har du problemer med studieteknik eller skriveteknik? Der udbydes på universitetet generelle kurser i studieteknik og skriveproces, bl.a. gennem VejledningsCentret. Desuden arrangerer flere studier lokale specialeseminar, hvor der sættes fokus på skriveprocessen og brug af vejleder. Få information om sådanne kurser hos dit fags faglig vejleder. Få inspiration til dit specialeforløb på nettet På VejledningsCentrets specialesider finder du specialereglerne, en guide til en god proces, gode råd til at komme i gang eller hvis du kører fast undervejs, bibliotekets guide til informationssøgning, håndbøger om specialeskrivning, specialeblog og KarriereCentrets information til nyuddannede. Du kan også læse tidligere specialestuderende personlige historier. Se - klik på speciale Får du problemer undervejs i specialeprocessen? VejledningsCentret yder individuel studievejledning til alle studerende på Syddansk Universitet. Opstår der uforudsete problemer undervejs i specialet, kan en snak med en af centrets studievejledere være et godt udgangspunkt. De kender reglerne, og kan tale med dig om studieteknik, en god specialeproces, gode vaner og meget andet. Se vejledning Kunne du have gavn af coaching? Coaching er en lære- og afklaringsproces, som handler om ansvar og ejerskab for dine egne mål og ønsker. VejledningsCentret henviser studerende til Syddansk Universitets gratis specialecoaching-tilbud. Har du personlige problemer i forbindelse med studiet? Studenterrådgivningen kan tilbyde rådgivning af professionelle psykologer og socialrådgivere til studerende. Bl.a. om forhold som eksamensangst, ensomhed, koncentrationsbesvær, men også om økonomi og sociale 16

17 rettigheder. Se eller læs mere på - klik på personligt og socialt. Har du behov for en specialearbejdsplads? Det er meget svært at få en decideret specialearbejdsarbejdsplads på SDU. Enkelte studier råder over et kontor, som du kan søge om at få adgang til, men det er desværre mere undtagelsen end reglen. Spørg din dit fags faglig vejleder om eventuelle lokale regler for dette. Kan du ikke få din helt egen specialearbejdsplads, kan du stadig benytte de almindelige læsepladser og grupperum på universitetet, biblioteket osv. Har du funktionsnedsættelse? Hvis du har en eller andet form for funktionsnedsættelse kan du måske få tildelt støtte fx i form af hjælpemidler. Se - klik på personligt og socialt handicap og funktionsnedsættelse Generelt Desuden har hver uddannelse sin egen faglige vejleder, som du kan finde på instituttets hjemmeside. Den faglige vejleder kender din studieordning, procedurer og praksisser knyttet til dit studienævn. Job og karriere KarriereCentret vejleder dig i overgangen fra kandidat til arbejdsmarked. De kan fortælle dig om jobmarkedet for din faggruppe, jobsøgning, a- kasse og fagforeninger, osv. Hold øje med Snart-kandidatarrangementerne når du skriver speciale. Se 17

18 Forslag til videre læsning Sørg altid for at læse eventuelle studiehåndbøger eller specialevejledninger, der måtte være udarbejdet lokalt på dit fag. Desuden kan det være gavnligt at tjekke SDU s biblioteks opdaterede litteraturliste over studietips på følgende hjemmeside: Skriveproces m.m. Harboe, Thomas og Ravn, Jakob: Kunsten at studere - en håndbog i studieteknik.. Nyt Teknisk Forlag, Diverse udgaver Rienecker, Lotte: Scribo - en problemformuleringsguide. Samfundslitteratur 2005 (interaktiv problemformuleringsguide). Rienecker, Lotte og Stray Jørgensen, Peter: Den gode opgave. Samfundslitteratur Diverse udgaver Stray Jørgensen, Peter og Lotte Rienecker: Specielt om specialer. Samfundslitteratur Diverse udgaver Studenterrådgivningen: Udsætter du dig selv for udsættelse? Denne og andre pjecer om fx stress og perfektionisme findes på hjemmesiden: (se under menupunkt Publikationer/Temabrochurer ) Om vejledning (i tilfældet af særlig interesse for denne pjeces grundlag) Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, vol. 3/2007. Tema: Vejledning. Se hjemmeside: Harboe, Thomas og von Müllen, Rikke: Forventninger til specialevejledningen en spørgeskemaundersøgelse. Københavns Universitet 2006 Harboe, Thomas: Akademisk opgavevejledning en handlingsorienteret analyse af 51 udvalgte klagesager. Danmarks Pædagogiske Universitet/Københavns Universitet 2005 Rienecker, Lotte, Harboe, Thomas og Stray Jørgensen, Peter: Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser. Samfundslitteratur

19

Brug din specialevejleder

Brug din specialevejleder Brug din specialevejleder Denne pjece er udarbejdet i dialog med fakultetets studieledere og er godkendt af fakultetets dekan. Pjecen er således udtryk for fakultetets politik på vejledningsområdet, og

Læs mere

Brug din vejleder gode råd

Brug din vejleder gode råd Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi 5 råd til Effektiv specialeskrivning v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Institut for Psykologi Fredag 16. december 2011 Kl. 13:15-16:00 KU, CSS Dias 1 Effektiviser din søgning

Læs mere

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED TINE WIRENFELDT JENSEN CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING DATALOGI E09 præsen TATION 1 PRÆSENTATION Ansat på Center for Undervisningsudvikling for HUM &

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Kørt fast i studiet? 12

Kørt fast i studiet? 12 www.srg.dk Besøg vores website og få flere detaljerede oplysninger om den hjælp, vi kan tilbyde dig. Få samtidig overblik over, hvor vores rådgivninger ligger. Kørt fast i studiet? På websitet har du også

Læs mere

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato 6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Vejledning til strukturering af specialet

Vejledning til strukturering af specialet Vejledning til strukturering af specialet Skal du i gang med dit speciale, kan du herunder finde gode redskaber til at styre og planlægge din tid. Nedenstående er tænkt som en måde, hvorpå du kan holde

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Opgaveskrivning - 6 råd til en god skriveproces v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Råd 1: Opgavens opstart Skriv om noget du kender Læs i studieordningen, hvad

Læs mere

Peer feedback i SRP-arbejdet

Peer feedback i SRP-arbejdet Peer feedback i SRP-arbejdet Akademiet for Talentfulde Unge d. 30/8 2014 Gry Sandholm Jensen, gsjensen@tdm.au.dk Præsentation Gry Sandholm Jensen, Cand.mag. Center for Undervisningsudvikling og Digitale

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

vejledning En vejledningsfolder for studerende og vejledere ved Pædagogisk Antropologi, Pædagogisk Filosofi og Pædagogisk Sociologi AARHUS UNIVERSITET

vejledning En vejledningsfolder for studerende og vejledere ved Pædagogisk Antropologi, Pædagogisk Filosofi og Pædagogisk Sociologi AARHUS UNIVERSITET vejledning En vejledningsfolder for studerende og vejledere ved Pædagogisk Antropologi, Pædagogisk Filosofi og Pædagogisk Sociologi au AARHUS UNIVERSITET En vejledningsfolder for studerende og vejledere

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D.

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

Studievejledning for speciale på Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed (opdateret oktober 2014)

Studievejledning for speciale på Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed (opdateret oktober 2014) Studievejledning for speciale på Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed (opdateret oktober 2014) De overordnede regler for specialestudiet er beskrevet i Studieordning for Kandidatuddannelse i Idræt og

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Introduktion til specialeskrivning v. Pia Borlund

Introduktion til specialeskrivning v. Pia Borlund Introduktion til specialeskrivning v. Pia Borlund Agenda intro til specialeskrivning: Formalia Specialeskrivning jf. Studieordningen Specialekontrakten aftalen for specialeskrivning Specialehåndbogen en

Læs mere

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011 APRIL2011 Teori og metode Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder kurser og workshops i akademisk

Læs mere

Hvad er Studenterrådgivningen? Hvordan kan vi hjælpe dig? Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med? Angst...

Hvad er Studenterrådgivningen? Hvordan kan vi hjælpe dig? Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med? Angst... Indhold Hvad er Studenterrådgivningen?... 2 Hvordan kan vi hjælpe dig?... 2 Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med?... 3 Angst... 3 Nedtrykthed og depression... 3 Turde tale... 3 Ensomhed...

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Vejledning i SRP vejledning

Vejledning i SRP vejledning Vejledning i SRP vejledning Få optimalt udbytte af din vejledning Generelt om vejledning Vejledning skal overordnet ses som en dialog mellem vejleder og elev om et emne/område, som du har valgt at beskæftige

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn 1 Læreruddannelsen på Fyn. Evaluering af bachelorforløbet 2012. Rapport med data. KAAG okt 2012 Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn Redegørelse for evalueringen Der er indsamlet

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. speciale workshop VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Fra ide til problemformulering

Fra ide til problemformulering Fra ide til problemformulering INTRODUKTION TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se, er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Udarbejdet af. Thomas Harboe Pædagogisk konsulent, cand.mag.

Udarbejdet af. Thomas Harboe Pædagogisk konsulent, cand.mag. Udarbejdet af Thomas Harboe Pædagogisk konsulent, cand.mag. Denne pjece uddeles gratis til interesserede studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Pjecen

Læs mere

Workshop om problemformulering

Workshop om problemformulering EFTERÅR 2016 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Notatteknik. v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet

Notatteknik.  v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Notatteknik v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet www.samf.ku.dk/pcs Generelle formål med notater Bearbejdning af information i eget sprog

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.)

Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.) Oktober 2014 Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.) På 6. semester på HA(jur.)-studiet skal I skrive bachelorafhandling. Det er den største opgave, I skal skrive på jeres bachelorstudie,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Hvad er SRP? Studieretningsprojektet er en skriftlig eksamensopgave af et omfang på 15 20 sider og med 10 skrivedage. Her skal du selvstændigt og dybdegående

Læs mere

Struktur for kliniske undervisningsforløb for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS)

Struktur for kliniske undervisningsforløb for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS) Struktur for kliniske for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS) 1. Struktur for klinisk for studerende på LFS-specialet... 2 2. Forudsætnings- og forventningssamtale... 3 3. Planlægningssamtaler...

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Lærerbacheloropgaven

Lærerbacheloropgaven Lærerbacheloropgaven Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven DEN STUDERENDES BOG Forlaget Samfundslitteratur Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven. Den studerendes

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2015 SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. worksho speciale p VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2016 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 Studieretningsprojektet 3g * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 For yderligere information kan du aktivere denne QR med din smartphone eller ipad.: 2 3 Administration og logistik

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Specialeskrivning på 6 måneder; vip-erfaringer

Specialeskrivning på 6 måneder; vip-erfaringer Specialeskrivning på 6 måneder; vip-erfaringer Hanne Nexø Jensen & Henrik Jensen Institut for Statskundskab, KU VIP er, tidligere studieledere, har arbejdet med specialeseminarer Dias 1 Struktur 1. IFS

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Guidelines til god vejledning

Guidelines til god vejledning Guidelines til god vejledning Præmis for alle vejledningssituationer og opgaveprocesser: a) Vejledning er undervisning, men under andre former og forhold og på andre præmisser (se folder om Vejledning).

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner

Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner Årgang 2014 (efterår 2014 til efterår 2015) ( med forbehold for ændringer)

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere