VEJLEDNING. for. advokater og advokatfirmaer. forebyggende foranstaltninger. mod. hvidvask af udbytte. finansiering af terrorisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING. for. advokater og advokatfirmaer. forebyggende foranstaltninger. mod. hvidvask af udbytte. finansiering af terrorisme"

Transkript

1 VEJLEDNING for advokater og advokatfirmaer om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme 7. udgave, marts 2012 (j.nr )

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. VEJLEDNINGENS BAGGRUND OG FORMÅL 4 2. REGULERINGEN AF HVIDVASK OG TERRORFINANSIERING 5 3. LOVENS ANVENDELSESOMRÅDE FOR ADVOKATER OMFATTEDE ADVOKATER KRAVET OM KLIENTFORHOLD OMFATTEDE TRANSAKTIONER SÆRLIGT OM BETALINGSFORMIDLING ADVOKATER SOM HANDLER PÅ VEGNE AF DERES KLIENT INDHENTELSE AF OPLYSNINGER OM KLIENTER ALMINDELIGE KRAV TIL KUNDEIDENTITET OG LEGITIMATION VIRKSOMHEDERS EJER- OG KONTROLSTRUKTUR SAMT DE REELLE EJERE ELLER DEN REELLE KUNDE OPLYSNINGER OM KLIENTENS FORMÅL MED FORRETNINGSFORBINDELSEN LØBENDE OVERVÅGNING AF KLIENTFORHOLDET RISIKOVURDERING SOM GRUNDLAG FOR OPFYLDELSE AF DE ALMINDELIGE PLIGTER MODIFIKATIONER TIL DE ALMINDELIGE PLIGTER GENBRUG AF LEGITIMATION OUTSOURCING KLIENTER, HVOR HVIDVASKLOVEN KONKRET LÆGGER OP TIL RISIKOBASERET LEGITIMATION SÆRLIGT OM IDENTITETSOPLYSNINGER VED BRUG AF KLIENTBANKKONTI SKÆRPEDE KRAV TIL LEGITIMATION OPBEVARINGSKRAV UNDERSØGELSES- OG UNDERRETNINGSPLIGT GENEREL UNDERSØGELSESPLIGT UNDERSØGELSES- OG UNDERRETNINGSPLIGT VED MISTANKE OM HVIDVASK ELLER FINANSIERING AF TERRORISME MISTANKE OM HVIDVASK MISTANKE OM FINANSIERING AF TERRORISME HVAD FORSTÅS VED HVIDVASK AF UDBYTTE? INDIKATORER PÅ MISTANKE OM HVIDVASK GENNEMFØRELSE AF TRANSAKTIONER UNDERSØGELSE AF MISTANKE 42 2

3 6.7 UNDERRETNINGSPROCEDUREN UNDTAGELSE TIL UNDERRETNINGSPLIGTEN HVIDVASKLOVENS OG HVIDVASKDIREKTIVETS UNDTAGELSE FOR ADVOKATER NÆRMERE OM BETINGELSEN FASTSLÅR KLIENTENS RETSSTILLING NÆRMERE OM BETINGELSEN OM AT ADVOKATEN FORSVARER ELLER REPRÆSENTERER KLIENTEN I FORBINDELSE MED EN RETSSAG MV UNDTAGELSENS BETYDNING UNDERSØGELSE OG UNDERRETNING OM MISTANKE OM FINANSIERING AF TERRORISME UNDERSØGELSES- OG UNDERRETNINGSPLIGT HVAD FORSTÅS VED FINANSIERING AF TERRORISME? UNDTAGELSE TIL UNDERRETNINGSPLIGTEN TAVSHEDSPLIGT HEMMELIGHOLDELSE AF INDBERETNINGEN, JF. HVIDVASKLOVEN FORHOLDET TIL TAVSHEDSPLIGT I ØVRIGT, JF. HVIDVASKLOVEN ANSVAR BØDESTRAF I HENHOLD TIL HVIDVASKLOVENS 37, STK STRAFANSVAR I HENHOLD TIL STRAFFELOVENS 290 OG STRAFFELOVENS B INTERNE REGLER, UDDANNELSES- OG INSTRUKTIONSPROGRAMMER DE ADVOKATETISKE REGLER AFSLUTNING KONTAKTADRESSER OVERSIGT OVER REGELGRUNDLAGET 59 3

4 1. Vejledningens baggrund og formål I 2002 blev lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) ændret, så advokater omfattes af lovens krav. Det betyder, at advokater skal iagttage lovens krav om navnlig indhentelse af identitetsoplysninger på klienter samt verifikation heraf (legitimation), ligesom advokater skal sikre instruktion og uddannelse af personalet i opmærksomhed omkring tilfælde af mulig hvidvask. Loven indebærer desuden, at advokater er omfattet af hvidvasklovens 7 om pligt til at underrette Advokatsamfundet eller Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) om mistanke om klienters deltagelse i hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Underretningspligten er dog væsentligt indskrænket i medfør af hvidvasklovens 8, jf. nærmere nedenfor i afsnit 6.8. Ved lov nr. 117 af 27. februar 2006 blev den gældende hvidvasklov ophævet og erstattet af en helt ny hvidvasklov. Baggrunden herfor var, at de hidtidige hvidvaskdirektiver udstedt af EU blev ophævet og erstattet af det tredje hvidvaskdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005). Hvidvaskloven har efterfølgende været genstand for flere ændringer, som generelt har skærpet forpligtelserne for de af loven omfattede virksomheder/institutter, herunder advokater. Gældende regler findes i lovbekendtgørelse nr. 389 af 15. april 2011 som ændret ved lov nr. 155 af 28. februar Advokatrådet er efter hvidvaskloven tilsynsmyndighed for advokaters overholdelse af hvidvaskloven. Det indebærer, at Advokatrådet gennem råd og vejledning søger at hjælpe advokater til at overholde loven, ligesom Advokatrådet gennem sit udkørende tilsyn påser, at loven overholdes. Endvidere er Advokatrådet tillagt en særlig beføjelse, idet advokater kan vælge at lade underretning om mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering ske gennem Advokatrådet. Finanstilsynet har 30. september 2011 offentliggjort vejledning nr til lov om forebyggelse af hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, fremover benævnt Finanstilsynets vejledning. I Finanstilsynets vejledning findes en uddybende beskrivelse af de generelle pligter, der følger af hvidvaskloven, og i kapitel 19 redegøres der for en række særregler for advokater, som supplerer denne vejledning. Finanstilsynets vejledning kan således anbefales også for advokater, der efterspørger oplysninger om lovens generelle regler. Opmærksomheden henledes dog på, at Finanstilsynets vejledning ikke er opdateret med de ændringer, der følger af lov nr. 155 af 28. februar Denne vejledning lægger vægt på de områder, som særligt er relevante i forhold til advokatens daglige arbejdsopgaver, herunder den særlige regulering, der er foretaget i hvidvaskloven af advokater. Vejledningen er endvidere koncentreret om hvidvask af penge, idet den over- 4

5 vejende del af de tilfælde, hvor advokaten står over for at skulle tage forholdsregler i tilfælde af mistanke, som ikke kan afkræftes, vedrører hvidvask. Reglerne om behandling af terrorfinansiering vil derfor kun blive behandlet mere overordnet. 2. Reguleringen af hvidvask og terrorfinansiering Bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lovbekendtgørelse nr. 389 af 15. april 2011 som ændret ved lov nr. 155 af 28. februar 2012 herefter benævnt hvidvaskloven. I medfør af hvidvaskloven er der udstedt følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse om hvilke fysiske og juridiske personer samt produkter, der kan undtages fra lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, samt definitionen af politisk udsatte personer, bkg. nr. 712 af 1. juli Bekendtgørelse om lande og territorier, hvor der anses at være en særlig risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme (FATF-listen), bkg. nr af 3. december Bekendtgørelse om anmeldelse og registrering af pengeoverførselsvirksomheder, vekselkontorer og udbydere af tjenesteydelser til virksomheder i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register, hvl-reg.dk, bkg. nr af 10. december 2008, som ændret ved bkg. nr. 420 af 21. april Sidstnævnte bekendtgørelse har ingen betydning for den del af hvidvaskreguleringen, som er rettet mod advokater. 3. Lovens anvendelsesområde for advokater Advokater er kun omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde, når tre betingelser er opfyldt. For det første skal der være tale om en advokat i hvidvasklovens forstand. For det andet er det kun forholdet til klienter, der omfattes af loven. For det tredje omfatter loven kun en række nærmere angivne transaktioner. Disse tre betingelser behandles i det følgende. I afsnit 3.3 er eksempler på sagstyper, som falder henholdsvis inden -og uden for loven. 5

6 3.1 Omfattede advokater Hvidvaskloven omfatter advokater i visse nærmere opregnede situationer. Loven skelner ikke mellem partnere, ansatte advokater og andre, som har erhvervet advokatbeskikkelse, men loven omfatter alene advokater, som ejer eller er ansat i advokatvirksomheder som omhandlet i retsplejelovens 124. Advokater ansat i andre virksomheder, organisationer m.v. husadvokater - er ikke omfattet. Når en advokat er omfattet af loven, skal han sørge for, at hans ansatte er bekendt med pligterne og opfylder dem, jf. nærmere i kapitel 8 og 9 om ansvar og interne regler, uddannelses- og instruktionsprogrammer. 3.2 Kravet om klientforhold Hvidvasklovens regler finder alene anvendelse på advokatens forhold til klienter. Dette betyder for det første, at lovens krav om klientkendskab m.v. ikke finder anvendelse på modparter og andre, som advokaten måtte få kontakt til som advokat for en klient, f.eks. mulige købere af en ejendom, hvor klienten er sælger. For det andet betyder kravet om klientforhold, at loven ikke finder anvendelse på situationer, hvor der endnu ikke er etableret et klientforhold. Ifølge lovens forarbejder kommer et klientforhold som altovervejende hovedregel i stand ved en udtrykkelig aftale om advokatens udførelse af det pågældende opdrag. Et klientforhold kan også komme i stand ved, at advokaten udfører opdraget som led i en offentlig beskikkelsesordning eller i kraft af en testamentarisk bestemmelse, for eksempel når advokaten er bobestyrer. På den baggrund er eksempelvis en advokat i egenskab af kurator omfattet af hvidvaskloven, såfremt boet foretager transaktioner, som nævnt i hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 13 og 14. Klienten er i dette tilfælde skifteretten, jf. nærmere nedenfor i afsnit 3.3. Betydningen af kravet om klientforhold kan illustreres med følgende eksempel: En advokat ringes op af en person, som ikke i forvejen er klient hos advokaten, men som ønsker advokatens hjælp i forbindelse med en forestående transaktion. Under telefonsamtalen fortæller denne person advokaten om den pågældende transaktion, herunder hvorledes transaktionen påtænkes finansieret. På baggrund af de oplysninger, som 6

7 advokaten får forelagt under telefonsamtalen, ønsker advokaten ikke at påtage sig opgaven, hvilket advokaten oplyser personen i slutningen af telefonsamtalen. I denne situation bliver der ikke etableret et klientforhold, og advokaten er derfor ikke underlagt pligterne i hvidvaskloven. Hvis man ændrer eksemplet sådan, at personen er eller har været klient hos advokaten i forvejen, opstår der tvivl om, hvorvidt forholdet bliver omfattet af hvidvaskloven, selv om advokaten ikke påtager sig den nye opgave, som klienten foreslår under telefonsamtalen. I det nævnte eksempel vil advokaten i kraft af det eksisterende klientforhold i praksis ofte allerede have opfyldt hvidvasklovens krav til kundelegitimation, forudsat at klientforholdet tidligere har involveret rådgivning eller transaktioner omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde. Spørgsmålet bliver derfor, om advokaten, selv om han afslår at påtage sig den nye opgave, i kraft af det tidligere og eventuelt verserende klientforhold vil være forpligtet til at opfylde hvidvasklovens regler om undersøgelse og underretning, hvis den nye henvendelse i øvrigt giver anledning dertil. Det er Advokatrådets opfattelse, at advokaten ikke er forpligtet til at undersøge transaktionen vedrørende den afviste opgave nærmere. Det er dog en forudsætning herfor, at den afviste opgave ikke har nogen form for forbindelse til opgaver vedrørende det tidligere (eller eksisterende) klientforhold. Klientforholdet må efter Advokatrådets opfattelse forstås i relation til den enkelte opgave, i det omfang det er muligt klart at adskille de enkelte opgaver i et løbende klientforhold. Hvis advokaten på denne måde afviser at bistå en tidligere eller eksisterende klient, bør dette give anledning til, at de tidligere og/eller nuværende klientforhold revurderes i lyset af den aktuelle mistanke. Det har hidtil været Advokatrådets opfattelse, at relationen mellem advokat og klient som udgangspunkt skal betragtes som et fast kundeforhold, bl.a. foranlediget af, at det tidligere fremgik af de advokatetiske regler, at en advokat ikke må foretage eller medvirke til pengetransaktioner for nogen, medmindre klientens identitet er advokaten bekendt. Bestemmelsen er ikke gentaget i de advokatetiske regler pr. 1. oktober 2011, uden at der herved er søgt en materiel ændring af normen for god advokatskik på dette område. Revisionen af de advokatetiske regler havde bl.a. til formål at undgå, at de advokatetiske regler gentog bestemmelser fra anden regulering, herunder eksempelvis hvidvaskloven. 7

8 Hvidvasklovens 14 om lejlighedskunder blev ændret med lov nr. 155 af 28. februar I bestemmelsen sondres nu mellem lejlighedskunder med enkeltstående transaktioner, og lejlighedskunder med enkeltstående rådgivningsopgaver. Ved bistand til lejlighedskunder med enkeltstående transaktioner kan legitimation efter hvidvasklovens 12, 15 og 19 helt undlades, hvis transaktionen ikke involverer værdier på mere end euro. Hvis transaktionen involverer værdier på mere en euro, skal hvidvasklovens legitimationskrav iagttages, men det er konkret anført, at fastlæggelsen af virksomhedens ejer- og kontrolstruktur og identifikation og legitimation af eventuelle reelle ejere ud fra en risikovurdering kan undlades, jf. hvidvasklovens 14, stk. 1, jf. 12, stk. 3. Ved rådgivningsopgaver for en lejlighedskunde gælder legitimationskravene ikke. Ændringen af hvidvasklovens 14 har næppe stor praktisk betydning for advokater. Efter ophævelsen af hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 13, litra f om anden forretningsmæssig rådgivning er advokater alene omfattet af hvidvaskloven i sager, som har tilknytning til en transaktion, og henset til beløbsgrænserne i hvidvasklovens 14, stk. 1, vil det sjældent være relevant at overveje, om klientrelationen eventuelt kunne henføres under lejlighedskundebegrebet. 3.3 Omfattede transaktioner Hvidvaskloven indeholder i 1, stk. 1, nr. 13 og nr. 14, en udtømmende angivelse af, hvornår en advokats forhold til en klient er omfattet af hvidvaskloven. Bestemmelserne har følgende ordlyd: 13) Advokater, når de deltager med bistand ved planlægning eller udførelse af transaktioner for deres klienter i forbindelse med a) køb og salg af fast ejendom eller virksomheder, b) forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver, c) åbning eller forvaltning af bank-, opsparings- eller værdipapirkonti, d) tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, eller e) oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder. 8

9 14) Advokater, når de på deres klients vegne og for dennes regning foretager en finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast ejendom. Med forvaltning, jf. litra b, forstås diskretionær forvaltning, hvor advokaten har fuldmagt til at disponere, dvs. foretage konkrete køb eller salg i henhold til en nærmere aftalt ramme uden klientens samtykke til den konkrete disposition. Hvidvaskloven eller dens forarbejder rummer ingen definition af ordet transaktion. Ordet stammer fra latin transactio afledt af transigere drive igennem. Ifølge Politikens Nudansk Ordbog betyder det at udføre en forretning. Wikipedia den frie encyklopædi - forklarer en transaktion som en handling, som enten udføres helt eller slet ikke udføres. Det nævnes som eksempel, at en bankoverførsel er en transaktion. Den består af to handlinger: En nedskrivning af saldo hos personen, der overfører penge og en opskrivning af saldo for personen, der modtager penge. Disse to handlinger skal enten begge ske, eller begge ikke ske. Transaktionsbegrebet sikrer denne sammenhæng. Begrebet anvendes hovedsagelig inden for den finansielle lovgivning. I den engelske udgave af direktivet anvendes ordet transaction, som ifølge The Concise Oxford Dictionary betyder a piece of esp. commercial business done. Dette svarer til den danske definition. Begrebet anvendes i dansk lovgivning hovedsagelig om finansielle aktiviteter. Det er også i en sådan forbindelse begrebet er anvendt i straffelovens 302: Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under 296, den, som særlig groft overtræder lovgivningens krav til: 1) bogføring, herunder registrering af transaktioner og udfærdigelse af regnskabsmateriale Med dette udgangspunkt og i lyset af formålet med hvidvaskloven forstår Advokatrådet i denne sammenhæng ordet transaktion som omfattende en eller flere gennemførte handlinger, hvorved formuegoder overføres, uanset om overførslen sker til et andet retssubjekt, eller det forbliver inden for samme retssubjekt. Også betingede transaktioner må antages at være omfattet af loven. Hvidvaskloven indeholdt indtil den 1. marts 2012 en i forhold til 3. hvidvaskdirektiv betydeligt udvidet forpligtelse for advokater, som udøver virksomhed i Danmark, idet bistand ved planlægning eller udførelse af 9

10 transaktioner i forbindelse med anden forretningsmæssig rådgivning var omfattet af hvidvaskloven Hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 13, litra f, blev ophævet ved lov nr. 155 af 28. februar Med ophævelsen af hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 13, litra f, er der opnået en betydelig afklaring af, hvornår advokater er omfattet af hvidvaskloven. Mens der tidligere ved erhvervsmæssig rådgivning, som i et eller omfang indeholdt en transaktion, skulle tages stilling til, om transaktionen var bærende eller afledt, følger det nu direkte af loven, at advokater kun er omfattet, når: a) Der er tale om bistand ved: 1) planlægning eller 2) udførelse b) af transaktioner c) for en klient i forbindelse med d)de i litra a-e nævnte sager. Med ovennævnte afgrænsning er det udgangspunktet, at rådgivning som vedrører private forhold (rådgivning til forbrugere), ikke er omfattet af hvidvaskloven, medmindre der er tale om en sag omfattet af hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 13, litra a-c eller nr. 14, f.eks. køb eller salg af fast ejendom. Rådgivning, som ikke vedrører transaktioner, er ikke omfattet af hvidvaskloven. Selv om det nu direkte følger modsætningsvist af hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 13, præciseres, at følgende sagstyper falder uden for hvidvaskloven: Sædvanlig ejendomsadministration for en ejerforening eller andelsboligforening er ikke omfattet af hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 13, litra b, eller øvrige litreringer i 1, stk. 1, nr. 13 eller nr. 14. Civile retssager, inkassovirksomhed og straffesager er ikke omfattet af loven, idet de ikke omfatter bistand til transaktioner af den i hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 13 og 14 nævnte karakter. Tilsvarende gælder voldgiftssager, mediation m.v. og rådgivning om indgåelse af et frivilligt forlig. Klientens betaling af en faktura udstedt af advokaten for udført arbejde er ikke bistand ved planlægning eller udførelse af transaktioner for klienten, og er således ikke omfattet. 10

11 Skifte af dødsboer, behandling af konkursboer, rekonstruktion og værgemål er omfattet i det omfang, der foretages dispositioner nævnt i hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 13 eller 14. Såfremt advokaten agerer i henhold til offentlig beskikkelse, f.eks. som bobestyrer, er det skifteretten, der er klient. I medfør af hvidvasklovens 21, stk. 1, nr. 3, kan legitimationskravene i hvidvasklovens 12, stk. 1-4 og 15, ud fra en risikovurdering undlades, når klienten er en indenlandsk offentlig myndighed. Hvis advokaten bistår privatskiftende arvinger, og der skal foretages transaktioner, som nævnt i hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 13 eller nr. 14, skal arvingerne legitimeres, jf. hvidvasklovens 12. Udlægning af fast ejendom til en ægtefælle i forbindelse med bodeling eller til en arving ved et dødsboskifte kan ikke anses for køb eller salg af fast ejendom, jf. ordlyden i hvidvaskloven 1, stk. 1, nr. 13, litra a. Derimod vil et dødsbos salg af fast ejendom til tredjemand være omfattet af hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 13, litra a. 3.4 Særligt om betalingsformidling Det har været diskuteret, om advokater er omfattet af de særlige regler om betalingsformidling i hvidvasklovens 16, når advokaten repræsenterer køber eller sælger i en virksomhedsoverdragelse eller en lignende transaktion og i den forbindelse forestår formidling af købesummen. Tilsvarende har det været diskuteret, om inkassovirksomhed er omfattet af bestemmelsen, når advokaten inddriver fordringer for kreditor. Det følger af lovens forarbejder, at bestemmelsen sigter på professionelle betalingsformidlere, der tilbyder betalingsformidling som en selvstændig tjenesteydelse. Forarbejderne har hermed gjort udtrykkeligt op med, hvem der er omfattet af bestemmelsen. Udtrykket»betalingsformidling«i hvidvasklovens 16 omfatter derfor hverken advokatens formidling af købesummen i forbindelse med transaktioner eller advokatens inddrivelse af fordringer for klienter, fordi den heraf afledte betalingsformidling ikke tilbydes som en selvstændig tjenesteydelse, men derimod blot er en konsekvens af henholdsvis den udøvede rådgivning og bistand i forbindelse med transaktionen og fordringsinddrivelsen. Opmærksomheden henledes dog på, at modtagelse af penge fra ikke-klienter kan udløse strafansvar, jf. nærmere nedenfor afsnit

12 Generelt gælder det således, at betalingsformidling kun er omfattet af bestemmelsen i hvidvasklovens 16, såfremt betalingsformidling tilbydes som selvstændig tjenesteydelse. Med lov nr. 155 af 28. februar 2012 er hvidvasklovens 25 ændret, således at der skal udarbejdes tilstrækkelige interne regler om overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordninger om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, hvor dette er relevant, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer, jf. nærmere nedenfor afsnit Advokater som handler på vegne af deres klient Det følger af hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 14, at advokater er omfattet af loven, når de på deres klients vegne foretager en finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast ejendom. Transaktioner omfattet af hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 14 omhandler de tilfælde, hvor advokaten efter konkret fuldmagt fra klienten f.eks. køber en fast ejendom i klientens navn og for klientens regning, i modsætning til hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 13, litra a, som regulerer situationen, hvor advokaten inden for den almindelige advokatfuldmagt rådgiver om og berigtiger en ejendomshandel for klienten. Bestemmelsen er konkret afgrænset til handlinger i forbindelse med en finansiel transaktion eller transaktioner vedrørende fast ejendom. 4. Indhentelse af oplysninger om klienter 4.1 Almindelige krav til kundeidentitet og legitimation Hvidvaskloven pålægger advokater en pligt til at have kendskab til deres klienter inden for lovens anvendelsesområde. I medfør af hvidvaskloven gælder et ubetinget krav om at have kendskab til klienten, dvs. at have oplysninger om navn, adresse, cpr.nr. eller CVR-nr. (identifikation). Endvidere følger det af hvidvasklovens 11, at der altid skal kræves legitimation, når der er mistanke om, at en transaktion har tilknytning til finansiering af terrorisme eller hvidvask, der er omfattet af hvidvasklovens 7. Legitimationskravet i medfør af hvidvasklovens 11 gælder, selv om legitimationskravet er lempet eller undtaget i andre bestemmelser i hvidvaskloven, f.eks. hvidvasklovens 21, stk. 1, hvoraf det bl.a. følger, at legitimationskravene i hvidvasklovens 12, stk. 1-4, og 15ud fra en risikovurdering kan undlades, hvis klienten f.eks. er en indenlandsk offentlig myndighed. 12

13 Endvidere gælder, jf. dog hvidvasklovens 12, stk. 7, om risikobaseret legitimation, en hovedregel om, at identitetsoplysningerne skal verificeres, f.eks. ved forevisning af legitimationspapirer (legitimationen). De almindelige krav til identifikation og legitimation skal opfyldes i forbindelse med etablering af klientforholdet, det vil sige ved oprettelse af en given sag for klienten, jf. 13, stk. 1. Advokaten må ikke indlede den egentlige rådgivning over for klienten eller foretage transaktioner for denne, før kravene til legitimation er opfyldt, jf. 13, stk. 2. Hvidvasklovens 13, stk. 4, indeholder en undtagelse i de tilfælde, hvor advokaten fastslår en klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg, jf. 13, stk. 4. De almindelige krav til legitimation gælder også for den nævnte kategori af sager i 13, stk. 4, men i disse tilfælde er det tilladt for advokaten at begynde sin rådgivning, selv om det ikke har været muligt at opfylde kravene til legitimation endnu. Da hverken civile retssager eller straffesager er omfattet af hvidvaskloven 1, stk. 1, nr. 1, nr. 13 eller 14, og dermed af hvidvaskloven som sådan, er området, hvor hvidvasklovens 13, stk. 4, har en selvstændig betydning, yderst begrænset. Det er en forudsætning for anvendelse af hvidvasklovens 13, stk. 4, at det ikke har været muligt at gennemføre legitimationsproceduren, og at denne gennemføres, så snart dette er muligt. I tilfælde, hvor en person i forvejen er eller har været klient hos advokaten, vil advokaten normalt i kraft af dette klientforhold allerede have indhentet oplysningerne om klientens identitet mv. Hvis der optages en ny forretningsmæssig forbindelse med en tidligere eller en eksisterende klient, påhviler det imidlertid advokaten at sikre sig, at de allerede indhentede oplysninger er korrekte og tilstrækkelige, jf. 12, stk. 6. For så vidt angår løbende klientforhold, er der en særlig pligt til løbende at ajourføre sådanne oplysninger, jf. 12, stk. 5. Indhentelsen af oplysninger skal omfatte klientens navn, adresse og CPR-nummer (fysiske personer) eller CVR-nummer (selskaber). Har klienten ikke et CPR- eller CVR-nummer, skal advokaten indhente anden lignende dokumentation. Hvis klienten er en virksomhed, skal ejer- og kontrolstrukturen klarlægges, og virksomhedens reelle ejere skal legitimeres, jf. nærmere i afsnit 4.2. Oplysningerne bør for fysiske personer dokumenteres ved forevisning af pas eller kørekort og for selskaber samt andre juridiske personer ved udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller tilsvarende identifikation. 13

14 Er der tale om et udenlandsk selskab, bør dokumentationen ligeledes ske ved indhentelse af en udskrift fra de relevante myndigheder i det pågældende land. Af hensyn til dokumentationen bør der tages kopi af de foreviste udskrifter, selv om der ikke er nogen pligt til det. Hvis der ikke tages kopier, skal man for så vidtangår pas notere pasnummer samt fødedata (tid og sted). Om forevisning af en kopi i sig selv er tilstrækkelig dokumentation, vil afhænge af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Der gælder således ikke et krav om, at man altid skal have mulighed for at sammenholde med originale identifikationspapirer. Der skal imidlertid være foretaget en sædvanlig og forsvarlig kontrol af identitetsoplysningerne, hvor klientforholdets og sagens karakter tilsiger, hvilke krav der stilles i det enkelte tilfælde. Med lov nr. 155 af 28. februar 2012 er det i hvidvasklovens 23, stk. 1, præciseret, at opbevaringspligten gælder både identitetsog kontroloplysninger. Med kontroloplysninger forstås oplysninger om, hvilken legitimation advokaten har indhentet for at verificere klientens identitet, jf. nærmere nedenfor afsnit 5. Når klienten ikke fysisk har været til stede for at legitimere sig, udløser dette skærpede krav til legitimation, jf. nedenfor i afsnit Virksomheders ejer- og kontrolstruktur samt de reelle ejere eller den reelle kunde Hvidvasklovens almindelige legitimationskrav omfatter også krav om, at advokaten: klarlægger virksomheders ejer- og kontrolstruktur Identificerer og indhenter legitimation fra virksomhedens reelle ejere identificerer og indhenter legitimation fra den reelle kunde før der optages klientforbindelse med virksomheden eller kunden. I det følgende gennemgås de tre nævnte pligter i hvidvaskloven. Alle tre pligter hører som anført til de almindelige krav til legitimation. Hvidvaskloven åbner mulighed for en risikobaseret tilgang til legitimationsproceduren,, jf. afsnit 4.6. Mens afsnit 4.6 omhandler den generelle bestemmelse om risikobaseret tilgang til legitimationsproceduren, omhandler afsnit 4.7 tilfælde, hvor det konkret i hvidvaskloven er anført, at legitimationen kan undlades ud fra en risikovurdering, herunder navnlig for så vidt angår virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked som defineret i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter. 14

15 Klarlægning af virksomhedens ejer- og kontrolstruktur Hvis klienten er en virksomhed, skal virksomhedens ejer- og kontrolstruktur klarlægges, jf. 12, stk. 3. Klarlægning af virksomhedens ejer- og kontrolstruktur kan f.eks. ske ved, at der indhentes oplysninger om kundens juridiske form, den kontrollerende ejerkreds, ledelsen samt tegningsregler. Identifikation og legitimation af de reelle ejere Tidligere var det alene et krav, at virksomhedens reelle ejere skulle identificeres. Med lov nr. 517 af 17. juni 2008 blev 12, stk. 3, ændret, således at virksomhedens reelle ejere ikke blot skal identificeres, men også at disse legitimeres. Den skærpede forpligtelse til at fastlægge virksomhedens ejer- og kontrolstruktur og legitimation af den/de reelle ejere, jf. 12, stk. 3, 2. pkt., finder ifølge ikrafttrædelsesbestemmelsen i 13, stk. 4 og 5, i lov nr. 517 af 17. juni 2008 ikke anvendelse på kundeforhold etableret før den 1. januar Bestemmelsen er i lovforslaget ledsaget af følgende bemærkninger: 12, stk. 8, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terror vil dermed ikke medføre, at skærpelsen af 12, stk. 3, 2. pkt., finder anvendelse på kundeforhold, der er etableret inden ændringen træder i kraft. Det fremgår af forarbejderne, at de reelle ejere både skal identificeres, og at der skal foretages kontrol af identiteten på samme måde som ved kunder, der er fysiske personer, jf. 12, stk. 1 og 2 (legitimation). Ved reelle ejere forstås ifølge hvidvasklovens 3, stk. 1, nr. 4, følgende personer: Fysiske personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer kunden eller den fysiske person, på hvis vegne en handling eller transaktion gennemføres, herunder: 15

16 a) Personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer et selskab ved direkte eller indirekte ejerskab eller kontrol over mere end 25 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i selskabet, bortset fra selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked. b) Personer, som på anden måde udøver kontrol over et selskabs ledelse. c) Personer, som ifølge en fonds vedtægter eller på anden måde skal modtage 25 pct. eller mere af en fond eller andet lignende retligt arrangements uddelingsmidler eller andre formuegoder, hvis disse personer er kendt. d) Den personkreds, i hvis hovedinteresse en fond eller et andet lignende retligt arrangement er blevet oprettet eller fungerer. e) Personer, der udøver kontrol over mindst 25 pct. af en fonds eller et andet lignende retligt arrangements uddelingsmidler eller andre formuegoder. Oplysning om en virksomheds reelle ejere kan ifølge hvidvasklovens forarbejder indhentes på forskellige måder, men da identifikationskravet for så vidt angår de reelle ejere nu tillige omfatter et legitimationskrav, er det mest nærliggende at indhente oplysningerne hos klienten (ejerbog) eller via ejerregistret, når dette er etableret. Fastlæggelse af ejer- og kontrolstruktur, herunder legitimation af de reelle ejere, kan være både kompliceret og tidskrævende. Særligt ved selskaber, som indgår i en koncern, eller hvor ejerskabet er indirekte gennem selskaber, kan nedenstående eksempel indikere den potentielle forpligtelse, som følger af 12, stk. 3, idet det dog samtidig bemærkes, at indhentelsen kan ske risikobaseret, jf. nedenfor i afsnit

17 YY XX NN (fysisk person) (fysisk person) (fysisk person) (50 %) (25 %) (25 %) ApS (100 %) Aktionær 1 Aktionær 2 Aktionær 3 Aktionær 4 Aktionær 5 AA NN A/S XX YY fysisk person (5 %) fysisk person (20 %) (50 %) fysisk person (20 %) fysisk person (5 %) Klient A/S Udover klienten, skal aktionærerne NN, XX og YY identificeres og legitimeres, idet de ved at sammenholde ejerskabet i flere led ejer henholdsvis 32,5%, 32,5% og 30% Såfremt klienten er en selvejende institution eller en fond skal det afgøres, om der findes personer, der skal modtage 25 % eller mere af fondens uddelingsmidler, jf. hvidvasklovens 3, stk. 1, litra c. I så fald skal vedkommende legitimeres. For danske selvejende institutioner og fonde vil det normalt være bestyrelsen, der udøver kontrol over uddelingsmidlerne, jf. nærmere hvidvasklovens 3, stk. 1, nr. 4, litra e.det fremgår af Finanstilsynets vejledning afsnit , nr. 126, at antallet af bestyrelsesmedlemmer er afgørende for, om bestyrelsesmedlemmerne skal legitimeres. Hvis bestyrelsen består af 5 medlemmer med lige stor indflydelse, er der ikke legitimationspligt, mens en bestyrelse med 3 medlemmer med lige stor indflydelse forudsætter legitimation. Identifikation og legitimation af den reelle kunde 17

18 I medfør af hvidvasklovens 15 skal det fastslås, om klienten handler på egne vegne eller på vegne af en anden. Afklaring af, hvorvidt klienten handler på egne vegne eller på vegne af en anden kan som udgangspunkt ske ved at spørge klienten. Hvis klienten oplyser, at han eller hun optræder på egne vegne, kan dette lægges til grund, således at den pågældende bliver juridisk forpligtet, når kundeforholdet etableres, hvis der ikke er mistanke om andet. Det kan derfor være nyttigt at indrette rutinerne omkring indhentelse af identitetsoplysninger og forevisning af legitimation sådan, at klienten spørges, om der består et fuldmagtsforhold, hvilket herefter kan noteres på sagen. Såfremt klienten handler på vegne af en anden, skal fuldmægtigens identitet fastlægges ud fra en risikovurdering, og den reelle kunde skal legitimeres i overensstemmelse med den procedure der gælder, hvor klienten retter henvendelse på egne vegne, jf. hvidvasklovens 12, jf. 19. At fuldmægtigens identitet skal fastlægges, indebærer ikke medmindre en risikovurdering fører til andet resultat at der skal gennemføres en egentlig legitimationsprocedure i forhold til fuldmægtigen. Hvis en direktør retter henvendelse på vegne af det selskab, hvor han er ansat, kan identiteten f.eks. fastslås med et visitkort sammenholdt med registreringerne i CVR. Ofte vil virksomhedens hjemmeside være brugbar, når fuldmægtigens identitet fastlægges. En risikovurdering kan føre til, at der skal gennemføres en egentlig legitimation af fuldmægtigen. Kravet om, at fuldmægtigens identitet skal klarlægges, gælder også advokater. Dette medfører, at advokaten, hvis f.eks. en bank ud fra en risikovurdering stiller krav herom, skal fremsende kopi af pas m.v., når advokaten f.eks. overfører midler, som henstår på klientbankkonto til rette betalingsmodtagers konto. Vedrørende den risikobaserede identifikation i forhold til advokater har Økonomi- og Erhvervsministeriet i supplerende høringsnotat af 23. marts 2009 (FT L /2009, bilag 9) bl.a. anført: Indledningsvis skal det fremhæves, at der på mødet den 24. februar 2009 mellem Advokatrådet, Danske Advokater og Økonomi - og Erhvervsministeriet og Finanstilsynet var en drøftelse af og en forståelse for hensigten bag lovforslaget. Formålet med forslaget i 15 er således at undgå situationer, hvor en person uretmæssigt udgiver sig for at være advokat og dermed uopdaget kan medvirke til hvidvask eller terrorfinansiering - f.eks. ved at overføre penge fra kundens konto. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at advokater er undtaget fra pligten til at dokumentere det bagvedliggende fuldmagtsforhold, jfr. ovenfor. 18

19 Det følger endvidere af hvidvasklovens 15, stk. 1, at det skal sikres, at den, der handler på vegne af en anden, er beføjet hertil. For så vidt angår virksomheder, vil tegningsregler og de almindelige bestemmelser om stillingsfuldmagt være afgørende. Hvor det er tredjemand, f.eks. en rådgiver, der handler på vegne af en anden, kan beføjelsen dokumenteres ved forevisning af en skriftlig fuldmagt. Der gælder ingen formkrav til, hvordan beføjelsen dokumenteres. Såfremt klienten er en virksomhed, og der foretages dispositioner, som forudsætter, at tegningsreglerne iagttages, skal advokaten sammenholde underskrifterne med tegningsreglerne. Kravet om dokumentation for beføjelse gælder ikke advokater, når de i medfør af advokatfuldmagten foretager dispositioner på vegne af en klient, jf. hvidvasklovens 15, stk. 3, jf. stk. 1, 2. pkt. Hvis en advokat A anmoder en anden advokat, advokat B, om at bistå med en (del) opgave for advokat A som led i advokat A s løsning af sagen for advokat A s klient, vil advokat B, som udgangspunkt være underleverandør til advokat A, og advokat A vil være advokat B s klient. Dette indebærer, at der ved legal opinions eller samarbejde mellem advokater i vidt omfang ikke er en forpligtelse til at indhente legitimationsoplysninger på den underliggende klient. Såfremt det er forudsat, at advokat B skal fakturere advokat A s klient direkte, vil udgangspunktet være, at advokat A s klient er den reelle kunde, og i så fald skal advokat B foretage legitimationsprocedure i forhold til den reelle kunde, jf. hvidvasklovens 15, stk Oplysninger om klientens formål med forretningsforbindelsen Det hører til de almindelige krav til legitimation, at der skal indhentes oplysninger om hver kundes formål med forretningsforbindelsen og det tilsigtede omfang heraf, jf. 12, stk. 4. Kravene til omfanget af de nødvendige oplysninger om formålet med kundeforholdet og det tilsigtede omfang heraf varierer afhængig af klientens sag. For eksempel vil formålet og omfanget af en almindelig handel med fast ejendom følge af sagens natur, og det vil derfor sjældent være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger i disse tilfælde. 4.4 Løbende overvågning af klientforholdet Det hører til de almindelige krav til legitimation, at klientforholdet løbende skal overvåges, og at oplysninger om kunden løbende skal ajourføres, jf. 12, stk. 5. Dette betyder, at advokaten eller hans instruerede medarbejdere skal overvåge, om der forekommer usædvanlige transaktioner eller forespørgsler set i forhold til det, klienten har oplyst om formålet med sagen og den viden, advokaten i øvrigt har om klienten. Det 19

20 betyder desuden, at det løbende skal overvåges, om der sker ændringer i de indhentede oplysninger om klienten, herunder om ejerforhold. Endelig følger det af hvidvasklovens 12, stk. 5, at der om nødvendigt skal spørges til midlernes oprindelse. I praksis vil overvågningen af klientoplysninger navnlig være relevant, når klienten er virksomhed, hvor der kan ske ændring i ejerkredsen, og dermed hvem der udøver kontrollen over virksomheden. Privatklienter (forbrugere) omfattes i praksis normalt kun af hvidvaskloven ved køb/salg af fast ejendom. 4.5 Risikovurdering som grundlag for opfyldelse af de almindelige pligter Det følger af hvidvasklovens 12, stk. 7, at advokaten kan basere sin opfyldelse af de almindelige krav til legitimation gennemgået ovenfor i afsnit 4.1. til 4.4. på baggrund af en vurdering af risikoen for hvidvask eller terrorfinansiering i forhold til den enkelte klient og sag. Advokaten skal dog kunne godtgøre over for Advokatsamfundet, at undersøgelsens omfang er tilstrækkelig i forhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering. Ved risikobaseret legitimation bør advokaten derfor udarbejde et notat på sagen eller klientstamkortet om, at der foretaget risikobaseret legitimation og baggrunden herfor. Det bemærkes, at det alene er legitimationsproceduren, der kan ske risikobaseret. Som nævnt ovenfor skal advokaten altid indhente oplysninger om identiteten, dvs. navn, adresse og cpr.nr./cvr-nr. FATF (Financial Action Task Force) har den 23. oktober 2008 udgivet en vejledning om legitimationsproceduren ud fra en risikovurdering. Vejledningen, der alene findes på engelsk, kan læses på Advokatsamfundets hjemmeside. Særlig vejledningens 3. afsnit retter sig mod praktiserende advokater, og her peges særlig på omstændigheder, der kan give anledning til skærpede krav til legitimation. Adgangen til at anvende en risikobaseret tilgangsvinkel er begrundet i et ønske om, at advokatvirksomhederne anvender de forebyggende ressourcer der, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Grundtanken i den risikobaserede tilgangsvinkel er således et opgør med et system baseret på box ticking til fordel for et system baseret på en nøgtern vurdering af, hvor der er en risiko, som kræver særlig opmærksomhed, og hvor der ikke er nogen reel risiko og dermed ikke behov for grundige undersøgelser af klientens forhold. Risikovurderingen omfatter en vurdering af 20

21 risikoen for hvidvask og terrorfinansiering og sikkerheden for, at kunden er den person, som kunden udgiver sig for at være Adgangen til at anlægge en risikobaseret tilgang til legitimationen er imidlertid ikke velbeskrevet, og det har hidtil i praksis for mange været vanskeligt at tilrettelægge risikobaserede procedurer, der for alvor letter og fokuserer advokatvirksomhedernes indsats på hvidvaskområdet. Det skyldes blandt andet, at der ikke findes en bagatelgrænse. Endvidere er der i lovens forarbejder skabt usikkerhed om adgangen til at gennemføre risikobaseret identitetskontrol. I Finanstilsynets vejledning er der i afsnit eksempler på lavrisikotilfælde. Blandt disse eksempler er det særlig personligt kendskab til klienten eller kendskab til klienten fra lokalområdet, pressen, fagmiljøet eller offentligheden, der kan give grundlag for en risikobaseret legitimation. Sædvanlig administration af ejerforeninger og andelsboligforeninger er ikke en sagstype, der falder inden for hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 13 og 14, jf. ovenfor i afsnit 3.3. Hvis en advokat skal bistå en ejerforening eller andelsboligforening med en transaktion, der er omfattet af loven, f.eks. køb af en nabogrund, kan der være belæg for en risikobaseret legitimation, særlig hvis advokaten i forvejen administrerer foreningen. Hvis en advokat bistår en person i en personskadeerstatningssag og i den forbindelse bistår med åbning af en bankkonto, hvor erstatningssummen skal indsættes, kan der være grundlag for risikobaseret legitimation. Advokater vil tillige kunne anvende bestemmelsen i forhold til faste klienter, som advokaten gennem årelangt kontinuerligt samarbejde kender, og hvor der derfor ikke er behov for løbende at overvåge kundeforholdet. Bestemmelsen åbner ikke mulighed for, at advokaten i nævnte tilfælde helt kan undlade at overvåge klientforholdet. Særlig ved virksomheder, hvor klientforholdet er etableret efter den 1. januar 2009, er advokaten som led i overvågningen forpligtet til løbende at undersøge, om der er sket ændringer i ejerforholdet mv., hvis der konkret er oplysninger, der konkret kan indikere dette, eller hvis de eksisterende oplysninger er indhentet for så længe siden, at der skønnes at være risiko for, at de er forældede. I tilfælde hvor advokaten er medlem af bestyrelsen for et selskab, som samtidig er klient hos advokatfirmaet, og hvor advokaten derfor har et særligt indgående kendskab til selskabets forhold kan der være grundlag for risikobaseret legitimation. Som anført ovenfor er formålet med hvidvasklovens 12, stk. 3, 2. pkt., er at klarlægge, hvem der udøver kontrollen over virksomheden, jf. ovenfor i afsnit 4.2, og advokater bør være påpasselige med at gennemføre 21

22 selve fastlæggelsen af virksomhedens ejer- og kontrolstruktur samt identifikationen af den/de reelle ejere risikobaseret. Selv om legitimationen foretages risikobaseret, skal advokaten altid være i besiddelse af stamoplysningerne, dvs. navn, adresse, cpr.nr./cvr-nr. samt ved virksomheder oplysninger om reelle ejere, dvs. navn, adresse og cpr.nr. (fastlæggelse af virksomhedens ejer- og kontrolstruktur). I det omfang advokaten kan opstille risikobaserede retningslinjer for opfyldelse af de almindelige pligter, skal advokaten sikre sig, at retningslinjerne foreligger skriftligt af hensyn til instruktionen af medarbejderne efter 25, stk. 1, jf. stk. 4 og 5, og kravet i 12, stk. 7, om, at advokaten skal kunne godtgøre, at risikovurderingen medfører en tilstrækkelig undersøgelse for hvidvask og terrorfinansiering. 4.6 Modifikationer til de almindelige pligter Genbrug af legitimation outsourcing Efter anmodning fra Advokatrådet er advokater med ændringen af hvidvaskloven, jf. lov nr. 155 af 28. februar 2012, i 17 blevet omfattet af den gruppe af personer og virksomheder, der er nævnt i hvidvasklovens 1 stk. 1, nr. 1-8, 13 og 15, og som under visse betingelser kan genbruge allerede indhentet legitimation. Dette betyder, at advokater f.eks. kan udlade at afkræve klienten legitimation, hvis legitimationen stilles til rådighed af f.eks. en bank, en anden advokat eller en statsautoriseret- eller registreret revisor (genbrug af legitimationen). Det bemærkes, at bestemmelsen ikke medfører nogen pligt for nævnte virksomheder og personer til at stille oplysningerne til rådighed. Det er derfor et krav, at der indgås en aftale mellem f.eks. en statsaut. revisor og en advokat, hvis advokaten skal kunne benytte de identitetsoplysninger og den legitimation, som revisor har indhentet hos en kunde, som også er klient hos advokaten, og det er et krav, at advokaten i denne situation sikrer sig, at den statsaut. revisors foranstaltninger i medfør af hvidvaskloven er tilstrækkelige. Endvidere er det i det nævnte eksempel advokatens ansvar, at hvidvasklovens regler overholdes. Med henblik på at kunne verificere tredjemands identifikation og legitimation af en fælles kunde anbefaler Advokatrådet, at advokater anmoder om en kopi af de indhentede oplysninger. Hermed sikres også, at opbevaringspligterne overholdes, selv om kundeforholdet måtte ophøre på forskellige tidspunkter, jf. nærmere nedenfor i afsnit 5. 22

23 Oplysninger om klientrelation er omfattet af advokaters tavshedspligt. Derfor skal en advokat efter omstændighederne sikre sig samtykke fra klienten, hvis advokaten f.eks. stiller identitetsoplysninger/legitimation til rådighed for f.eks. en bank, anden advokat eller en statsautoriseret- eller registreret revisor. Bestemmelsen omfatter ikke ejendomsmæglere. Advokater kan således ikke undlade at gennemføre legitimation efter hvidvasklovens 12, 15 og 19, stk. 1, 2 og 4, med henvisning til, at medvirkende ejendomsmægler har fremsendt den legitimation, som ejendomsmægleren har indhentet. Mens der gælder begrænsninger i muligheden for at genbruge allerede indhentede identifikationsoplysninger og legitimation ved fælles kunde/klientforhold, er hvidvaskloven ikke til hinder for, at gennemførelse af legitimationsproceduren outsources til tredjemand, jf. nærmere hvidvasklovens 18. Outsourcing benyttes formentlig oftest ved større internationale transaktioner. Der har i FATF regi været overvejelser om modeller gående ud på, at outsourceren skulle være ansvarsfri i relation til fejl og forsømmelser vedrørende legitimationen, men som det fremgår af hvidvasklovens 18, stk. 3, er det fortsat den virksomhed/person, som outsourcer, der er ansvarlig for, at reglerne overholdes Klienter, hvor hvidvaskloven konkret lægger op til risikobaseret legitimation Hvidvasklovens 21, stk. 1, fremstod tidligere som en egentlig undtagelse til legitimationsforpligtelsen i 12, men er ved lov nr. 155 af 28. februar 2012 ændret, så legitimationsforpligtelsen i medfør af hvidvasklovens 12, stk. 1-4 og 15 ud fra en risikovurdering kan undlades. De almindelige krav til legitimation kan ud fra en risikovurdering undlades, når klienten er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et livsforsikringsselskab, en tværgående pensionskasse eller en af de øvrige virksomheder opregnet i lovens 1, stk. 1, nr. 1-8, 10 og 19, med hjemsted inden for EU eller et af de lande, som EU har indgået aftale med på det finansielle område, og som er underlagt tilsvarende krav om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og kontrol med overholdelsen af disse krav, jf. 21, stk. 1. Det samme gælder, når klienten er en virksomhed, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked eller en indenlandsk, offentlig myndighed. Advokatrådet lægger til grund, at der vil skulle indhentes sædvanlige legitimationsoplysninger ved selskaber ejet af en offentlig myndighed, men som er stiftet på privatretligt grundlag. Ved et reguleret marked forstås et marked som defineret i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, jf. hvidvasklovens 3, stk. 1, nr. 3. I nævnte direktiv defineres et reguleret marked som følger: Et multilateralt system, der drives og/-eller forvaltes af en markedsoperatør, 23

24 som - inden for systemet og under iagttagelse af dettes ufravigelige regler - sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg af finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden eller befordrer dette på en sådan måde, at der indgås en aftale om finansielle instrumenter, der er optaget til handel efter dette markeds regler og/eller systemer, og som har opnået tilladelse og fungerer efter forskrifterne samt bestemmelserne i afsnit III. I alle tilfælde skal advokaten indhente tilstrækkelig information til at fastslå, at klienten er omfattet af én af de nævnte undtagelser Særligt om identitetsoplysninger ved brug af klientbankkonti Både banker og advokater er omfattet af hvidvasklovens regler og skal derfor indhente identitetsoplysninger om kunder. Når en advokat modtager penge i klientforhold, skal de indsættes på klientbankkontoen. Klientbankkontoen er oprettet i advokatens navn, og det er derfor advokaten, der er kunde i banken. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, at banken indhenter kontohavers identitet. Banken skal kende midlernes reelle ejer. Den reelle ejer er bl.a. den på hvis vegne en transaktionen gennemføres, det vil sige klienten. Derfor vil hvidvasklovens udgangspunkt være, at banken skal anmode om klientens identitet, når der indsættes penge tilhørende klienter på advokatens klientbankkonto. Hvidvaskloven indeholder imidlertid i 21, stk. 2, en undtagelse, der indebærer, at kravet om kendskabet til den reelle ejer ikke finder anvendelse, hvis der er tale om en fælles klientbankkonto hos en advokat, fordi advokaten efter loven er forpligtet til at kende den reelle ejer. Rationalet bag bestemmelsen er, at når advokaten selv er omfattet af hvidvaskloven og dermed forudsættes at have kendskab til klienten, er det ikke nødvendigt, at banken foretager en tilsvarende identifikation. Det følger samtidig af bestemmelsen, at advokaten i givet fald skal oplyse om identiteten på den reelle ejer, hvis banken anmoder om disse oplysninger. Betingelsen for, at en bank kan undlade at indhente identitetsoplysninger om de klienter, der har midler på en fælles klientbankkonto, er således, at advokaten på forespørgsel oplyser om klienternes identitet. Bestemmelsen, der er en undtagelse til bankens legitimationsforpligtelse, har ikke praktisk betydning. Forudsætningen for, at advokaten kan videregive oplysningerne om klienten er, at denne er pligtmæssig, jf. 24

Ideoplæg til interne regler for. Advokatfirmaet xx. i medfør af hvidvasklovens 25, stk. 1

Ideoplæg til interne regler for. Advokatfirmaet xx. i medfør af hvidvasklovens 25, stk. 1 Ideoplæg til interne regler for Advokatfirmaet xx i medfør af hvidvasklovens 25, stk. 1 1. Indledning Hvidvaskloven medfører en række pligter for advokater, når advokaten varetager de sagstyper, som er

Læs mere

INTERNE REGLER KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE

INTERNE REGLER KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE INTERNE REGLER OM KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE FOR H.C. Ørstedsvej 38, 2.th. 1879 Frederiksberg C CVR nr. 1693 63 08 1. januar 2016 1. Generelt. Lov om forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Minivejledning om hvidvaskloven, 4. udgave, marts 2012

Minivejledning om hvidvaskloven, 4. udgave, marts 2012 Minivejledning om hvidvaskloven, 4. udgave, marts 2012 Formålet med minivejledningen: Denne vejledning er en kort og summarisk gennemgang af de grundlæggende forpligtelser for advokater i medfør af hvidvaskloven.

Læs mere

Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v.

Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v. Inatsisartutlov nr. 5 af 19. maj 2010 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (Hvidvaskloven) Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v. 1. Denne lov finder anvendelse

Læs mere

Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Sammenskrivningen er baseret på lbk. nr. 442 af 11. maj 2007 med indarbejdelse

Læs mere

INTERNE REGLER FOR ADVOKATFIRMAET XX VEDRØRENDE FO- REBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASK AF UDBYTTE

INTERNE REGLER FOR ADVOKATFIRMAET XX VEDRØRENDE FO- REBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASK AF UDBYTTE INTERNE REGLER FOR ADVOKATFIRMAET XX VEDRØRENDE FO- REBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASK AF UDBYTTE 1. Reglernes formål Hvidvaskloven pålægger blandt andet advokater og advokatvirksomheder at indhente

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme ANG nr 1034 af 30/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1068-0036 Senere ændringer til

Læs mere

VEJLEDNING. for. advokater og advokatfirmaer. forebyggende foranstaltninger. mod. hvidvask af udbytte. finansiering af terrorisme

VEJLEDNING. for. advokater og advokatfirmaer. forebyggende foranstaltninger. mod. hvidvask af udbytte. finansiering af terrorisme VEJLEDNING for advokater og advokatfirmaer om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme 3. udgave, januar 2007 (j.nr. 04011408-04-0525) INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

INTERNE REGLER KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE

INTERNE REGLER KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE INTERNE REGLER OM KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE FOR Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab H.C. Ørstedsvej 38, 2.th. 1879 Frederiksberg C CVR nr. 16 93 63 08 Side 1 af 6 1. Generelt.

Læs mere

Forslag. Lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler

Forslag. Lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler 2007/2 LSV 125 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0012 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22.

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 22. april 2015 (2014-0037087). Ansøgning om optagelse i

Læs mere

Formålet med besøgene var at føre tilsyn med vekselkontorets overholdelse af reglerne i hvidvaskloven 1.

Formålet med besøgene var at føre tilsyn med vekselkontorets overholdelse af reglerne i hvidvaskloven 1. Vekselkontoret 24. marts 2015 Sag 2015-1917 /CSJ Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 12. november 2014 og 28. november 2014 tilsynsbesøg hos Formålet

Læs mere

Selskab S ApS. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven. 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 11. maj 2013 et tilsynsbesøg hos S ApS.

Selskab S ApS. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven. 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 11. maj 2013 et tilsynsbesøg hos S ApS. Selskab S ApS 13. maj 2013 Sag 2013-0034037 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 11. maj 2013 et tilsynsbesøg hos S ApS. Formålet med tilsynsbesøget var

Læs mere

2. Afgørelse Tilsynsbesøget den 20. juni 2013 giver Erhvervsstyrelsen anledning til, i medfør af hvidvasklovens 32, stk. 5, at give påbud om, at:

2. Afgørelse Tilsynsbesøget den 20. juni 2013 giver Erhvervsstyrelsen anledning til, i medfør af hvidvasklovens 32, stk. 5, at give påbud om, at: Vekselkontor 1. juli 2013 Sag 2013-0031924 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 20. juni 2013 et tilsynsbesøg hos, CVR-nr.... Vekselkontoret var under

Læs mere

Finanstilsynets fortolkning af 11. marts 2013

Finanstilsynets fortolkning af 11. marts 2013 Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) 12, stk. 1-3, og 19, stk. 2 Anvendelse af NemID som legitimation Finanstilsynets fortolkning af

Læs mere

oplyste, at det var styrelsens opfattelse, at alle de nævnte kundeforhold skulle legitimeres i henhold til lovens 12.

oplyste, at det var styrelsens opfattelse, at alle de nævnte kundeforhold skulle legitimeres i henhold til lovens 12. Revisionsselskab Revisor 29. oktober 2013 Sag 2013-0035462 Afgørelse vedrørende S, CVR-nr.... og registreret revisor... overholdelse af hvidvaskloven. Erhvervsstyrelsen aflagde tilsynsbesøg i henhold til

Læs mere

Fokus - Hvidvask og terrorfinansiering

Fokus - Hvidvask og terrorfinansiering Kapitalmarked og finansielle virksomheder 24. juni 2013 Fokus - Hvidvask og terrorfinansiering I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på hvidvaskning og terrorfinansiering. I den forbindelse ser vi på, hvilke

Læs mere

Regler for bestyrelses- og direktionsmedlemmer samt samtlige ansatte i Lån & Spar Bank A/S vedrørende HANDEL MED BANKENS VÆRDIPAPIRER OG SPEKULATION

Regler for bestyrelses- og direktionsmedlemmer samt samtlige ansatte i Lån & Spar Bank A/S vedrørende HANDEL MED BANKENS VÆRDIPAPIRER OG SPEKULATION Regler for bestyrelses- og direktionsmedlemmer samt samtlige ansatte i Lån & Spar Bank A/S vedrørende HANDEL MED BANKENS VÆRDIPAPIRER OG SPEKULATION I. DEFINITIONER I disse interne regler, gælder følgende

Læs mere

Styrelsen kunne tillige konstatere, at virksomheden ikke har udarbejdet interne retningslinjer i henhold til lovens 25.

Styrelsen kunne tillige konstatere, at virksomheden ikke har udarbejdet interne retningslinjer i henhold til lovens 25. Virksomhed Att.: 7. februar 2014 Sag Sendes pr. e-mail til Afgørelse vedrørende overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 28. januar 2014 et tilsynsbesøg i henhold til hvidvasklovens

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 27, stk. 12, 30 og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved 1 i lov

Læs mere

har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Til vekselkontoret 10. december 2013 Sag 2013-0033723 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 15. august 2013 og 5. september 2013 tilsynsbesøg hos, CVR-nr..

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 31. oktober 2016 Sag X16-BE-47-DN Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 22. september 2016 et uanmeldt kontrolbesøg hos. Kontrolbesøget skete

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 4. juni 2015 Sag 2015-2013 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen var den 26. november 2014 på kontrolbesøg hos..., CVR-nr. på selskabets adresse. På mødet var... repræsenteret

Læs mere

2011/1 LSF 59 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016. Fremsat den 14. december 2011 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn) Forslag.

2011/1 LSF 59 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016. Fremsat den 14. december 2011 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn) Forslag. 2011/1 LSF 59 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0070 Fremsat den 14. december 2011 af erhvervs-

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love 1) Lovforslag nr. L 94 Folketinget 2015-16 Fremsat den 16. december 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,

Læs mere

Ideoplæg til INTERNE REGLER. for Advokatfirmaet XX. om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Ideoplæg til INTERNE REGLER. for Advokatfirmaet XX. om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Ideoplæg til INTERNE REGLER for Advokatfirmaet XX om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme [Endelige regler bør udarbejdes konkret og individuelt ud fra den

Læs mere

Vejledning til Hvidvaskforretningsgang

Vejledning til Hvidvaskforretningsgang Finanstilsynet 3. marts 2015 J.nr. /mal Vejledning til Hvidvaskforretningsgang For at forebygge og forhindre hvidvask og terrorfinansiering skal virksomheder omfattet af hvidvaskloven have tilstrækkelige

Læs mere

Erhvervsstyrelsen vil aflægge vekselkontoret et nyt tilsynsbesøg på et senere tidspunkt med henblik på at følge op på om påbuddene er overholdt.

Erhvervsstyrelsen vil aflægge vekselkontoret et nyt tilsynsbesøg på et senere tidspunkt med henblik på at følge op på om påbuddene er overholdt. Vekselkontoret 2. juli 2015 Sag 2015-3047 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 27. februar 2015, et kontrolbesøg hos ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 4. maj 2015 Sag 2015-1895 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 6. februar 2015 et kontrolbesøg hos. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie

Læs mere

Indberetning af visse kapitalposter (den legale ejer) Den nye indberetningspligt

Indberetning af visse kapitalposter (den legale ejer) Den nye indberetningspligt 2. marts 2016 N Y E R E G L E R O M R E G I S T R E R I N G A F R E E L L E E J E R E Folketinget vedtog den 1. marts 2016 en ændring af Selskabsloven, Erhvervsvirksomhedsloven, Erhvervsfondsloven samt

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 17. april 2015 Sag 2015-2680 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 9. marts 2015 et kontrolbesøg hos Formålet med besøget var at føre tilsyn

Læs mere

Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Sammenskrivningen er baseret på lbk. nr. 442 af 11. maj 2007 med indarbejdelse

Læs mere

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om.

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om. November 2015 Nyhedsbrev Corporate / M&A Nyt register for reelle ejere Som led i det øgede fokus på gennemsigtighed i ejerforhold har Erhvervsstyrelsen sendt et udkast til lovforslag i høring vedrørende

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1.

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1. Kendelse af 7. oktober 2004. J.nr. 03-176.255. Tiltrådt, at elektroniske penge kun kan udstedes af pengeinstitutter eller af virksomheder, der har tilladelse i henhold til lov om elektroniske penge. Lov

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 14. februar 2014 (J.nr. 2013-0035150) Ansøgning om begrænset

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, samt artikel 95,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, samt artikel 95, L 344/76 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 28.12.2001 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2001/97/EF af 4. december 2001 om ændring af Rådets direktiv 91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 27. marts 2015 Sag 2015-2249 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 26. februar 2015 et kontrolbesøg hos Formålet med besøget var at føre

Læs mere

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål Bekendtgørelse om udbud af online væddemål I medfør af 11, stk. 4, 36, stk. 2, 41, stk. 1, og 60 i lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen finder

Læs mere

2. Afgørelse Erhvervsstyrelsen træffer i medfør af 32, stk. 5 i hvidvaskloven afgørelse om, at

2. Afgørelse Erhvervsstyrelsen træffer i medfør af 32, stk. 5 i hvidvaskloven afgørelse om, at Vekselkontoret 28. maj 2015 Sag 2015-1913 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 20. februar 2015 et kontrolbesøg hos. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus

Læs mere

Revisionsvirksomhed. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven. 1. Indledning. Erhvervsstyrelsen afholdte den 17. marts 2015 kontrolbesøg med.

Revisionsvirksomhed. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven. 1. Indledning. Erhvervsstyrelsen afholdte den 17. marts 2015 kontrolbesøg med. Revisionsvirksomhed 20. april 2015 Sag 2015-1923 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen afholdte den 17. marts 2015 kontrolbesøg med. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 4. januar 2017 Sag X16-BH-43-FG Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 8. december 2016 et uanmeldt kontrolbesøg hos. Kontrolbesøget skete

Læs mere

Erhvervsstyrelsen henviser til det afholdte tilsynsbesøg den 16. december

Erhvervsstyrelsen henviser til det afholdte tilsynsbesøg den 16. december STATSAUTORISERET REVISIONSSELSKAB 24. januar 2014 Sag 2013-0035954 /PMN Hvidvasktilsyn afholdt den 16. december 2013. Erhvervsstyrelsen henviser til det afholdte tilsynsbesøg den 16. december 2013, hvor

Læs mere

Udklip fra lovforslag og bemærkninger vedrørende hvidvaskning: Forslag. til

Udklip fra lovforslag og bemærkninger vedrørende hvidvaskning: Forslag. til 2006/1 LSF 20 Offentliggørelsesdato: 04-10-2006 Økonomi- og Erhvervsministeriet Fremsat den 4. oktober 2006 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Udklip fra lovforslag og bemærkninger vedrørende

Læs mere

1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 13. marts 2014 et tilsynsbesøg i henhold til hvidvasklovens 32, stk. 1, hos...

1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 13. marts 2014 et tilsynsbesøg i henhold til hvidvasklovens 32, stk. 1, hos... Vekselkontoret 4. april 2014 Sag 2013-0035985 Tilsyn i henhold til hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 13. marts 2014 et tilsynsbesøg i henhold til hvidvasklovens 32, stk. 1, hos...

Læs mere

Vejledning om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).

Vejledning om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Vejledning om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). 1. Indledning 2. Formål med hvidvaskreguleringen 3. Generelt om hvidvask og finansiering

Læs mere

investeringsfonde m.v.

investeringsfonde m.v. BEK nr 819 af 27/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 142-0018 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

VP s bemærkninger er knyttet dels til de foreslåede ændringer i Skattekontrolloven, dels til ændringerne i Selskabsloven.

VP s bemærkninger er knyttet dels til de foreslåede ændringer i Skattekontrolloven, dels til ændringerne i Selskabsloven. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø København, 27. februar 2015 Lovforslag til implementering af skattelypakken på erhvervsområdet Med henvisning til Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Vilkår der gælder i perioden fra 1. januar 2012 til bekendtgørelse om onlinekasino træder i kraft

Vilkår der gælder i perioden fra 1. januar 2012 til bekendtgørelse om onlinekasino træder i kraft Vilkår der gælder i perioden fra 1. januar 2012 til bekendtgørelse om onlinekasino træder i kraft Registrering m.v. af spillere 1. For at deltage i onlinekasino skal en spiller registreres som kunde hos

Læs mere

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme LOV nr 117 af 27/02/2006 som ændret ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks

Læs mere

Hvidvaskloven. Generelle bemærkninger. 24. august Finanstilsynet Cc.

Hvidvaskloven. Generelle bemærkninger. 24. august Finanstilsynet Cc. Finanstilsynet hoeringer@ftnet.dk Cc. belhvl@ftnet.dk 24. august 2016 Finanstilsynets høring af udkast til forslag om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 27. juni 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 27. juni 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 27. juni 2008 27. juni 2008. Nr. 626. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Læs mere

K Fondsmæglerselskab driver virksomhed med formidling af salg af præmieobligationer for K ApS hovedsageligt til privatpersoner.

K Fondsmæglerselskab driver virksomhed med formidling af salg af præmieobligationer for K ApS hovedsageligt til privatpersoner. Kendelse af 1. december 1997. J.NR. 97-160.802 Lov om værdipapirhandel 38. (Merete Cordes, Kåre Dullum og Niels Larsen) I skrivelse af 18. juni 1997 har advokat A på vegne K Fondsmæglerselskab klaget over,

Læs mere

ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER FOR ADVOKATFIRMAET FRANK IBRUG

ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER FOR ADVOKATFIRMAET FRANK IBRUG SKT. CLEMENS TORV 17 DK-8000 AARHUS C TEL (+45) 86 13 86 00 ADV@FRANKIBURG.DK WWW.FRANKIBURG.DK BANK 4387 0016858188 SWIFT-BIC DABADKKK IBAN DK3330000016858188 ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER FOR ADVOKATFIRMAET

Læs mere

HVIDVASKREGLERNE. - for revisorer. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

HVIDVASKREGLERNE. - for revisorer. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer HVIDVASKREGLERNE - for revisorer Foreningen af Statsautoriserede Revisorer HVIDVASKREGLERNE - for revisorer Indholdsfortegnelse Forord...4 1. Generelt om reglerne...6 1.1 Hvad er hvidvask og terrorfinansiering...

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 8. maj 2015 Sag 2015-4197 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 9.

Læs mere

Ideoplæg til interne regler for. Advokatfirmaet xx. i medfør af hvidvasklovens 25, stk. 1

Ideoplæg til interne regler for. Advokatfirmaet xx. i medfør af hvidvasklovens 25, stk. 1 Ideoplæg til interne regler for Advokatfirmaet xx i medfør af hvidvasklovens 25, stk. 1 1. Indledning Hvidvaskloven medfører en række pligter for advokater, når advokaten varetager de sagstyper, som er

Læs mere

Anvendelsesområde. Definitioner

Anvendelsesområde. Definitioner Bekendtgørelse om godkendelse af ejerskab, erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele i virksomheder der søger eller har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde. I medfør af 11,

Læs mere

FINANSTILSYNETS VEJLEDNING. Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

FINANSTILSYNETS VEJLEDNING. Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme FINANSTILSYNETS VEJLEDNING Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål med hvidvaskreguleringen 3. Generelt

Læs mere

Finanstilsynets interne retningslinjer

Finanstilsynets interne retningslinjer Finanstilsynets interne retningslinjer Interne retningslinjer for økonomiske dispositioner, inhabilitet, de ansattes mulighed for at bijob og selvstændig erhvervsvirksomhed m.v. samt indberetning og godkendelse

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det: Kendelse af 5. november 2010 (J.nr. 2010-0021307) Sag hjemvist til Finanstilsynets stillingtagen til om retten til aktiindsigt skal begrænses efter forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3. Værdipapirhandelslovens

Læs mere

Ministerialtidende. 2011 Udgivet den 7. januar 2011

Ministerialtidende. 2011 Udgivet den 7. januar 2011 Ministerialtidende 2011 Udgivet den 7. januar 2011 5. januar 2011. Nr. 2. Vejledning om krav i den finansielle lovgivning til direktørers og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed (fit & proper)

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 531 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 531 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 531 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 28. maj 2008 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

VI MAGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

VI MAGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af 1 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering

Læs mere

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau

Læs mere

retsinformation.dk /1 LSF 47

retsinformation.dk /1 LSF 47 Page 1 of 63 2005/1 LSF 47 Offentliggørelsesdato: 09-11-2005 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Sagsforløb 2005/1 LF 47 Skriftlig fremsættelse af lovforslag Lovforslag som fremsat Udvalgsarbejde

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 25. april 2014 (J.nr. 2013-0035447) Afslag på ansøgning

Læs mere

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele Ministerialtidende 2010 Udgivet den 22. september 2010 20. september 2010. Nr. 81. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele 1. Indledning Vejledning om godkendelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Bekendtgørelse om registrering m.v. af fondsaktiver i en værdipapircentral

Bekendtgørelse om registrering m.v. af fondsaktiver i en værdipapircentral Bekendtgørelse nr. 925 af 17. oktober 1996 Bekendtgørelse om registrering m.v. af fondsaktiver i en værdipapircentral I medfør af 55, stk. 4, 65, stk. 1 og 2, 72, stk. 1, 75, stk. 3, og 76, stk. 3, i lov

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 8. februar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 8. februar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 8. februar 2011 4. februar 2011. Nr. 80. Bekendtgørelse af lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler Hermed bekendtgøres lov for

Læs mere

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel Vejledning til bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl.

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl. H Ø R I N G Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Fremsendt pr. mail til: reelejer@erst.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl. (Gennemførelse af skattelyaftale

Læs mere

Politianmeldelse af [udeladt] for overtrædelse af hvidvaskloven

Politianmeldelse af [udeladt] for overtrædelse af hvidvaskloven Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet Kampmannsgade 1 1604 København V 17. september 2015 Ref. [udeladt] J.nr. [udeladt] Politianmeldelse af [udeladt] for overtrædelse af hvidvaskloven

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love 1) Til lovforslag nr. L 94 Folketinget 2015-16 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. marts 2016 Forslag til Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved offentlige udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved offentlige udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro af visse værdipapirer BEK nr 811 af 01/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0033 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger 18. december 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger Finanstilsynet sendte den 16. november 2015 tre lovforslag i høring. Lovforslagene

Læs mere

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg?

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Kontakt Lars Engelund T: 3954 9264 M: 2141 6064 E: len@pwc.dk 10. juni 2016 Revisorloven, der blev vedtaget 19. maj 2016 og som træder i kraft 17. juni

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 28. januar 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 28. januar 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 28. januar 2010 26. januar 2010. Nr. 79. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Læs mere

Forslag. Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. 1)

Forslag. Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. 1) Til lovforslag nr. L 175 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. maj 2013 Forslag til Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. 1) Afsnit I Generelle bestemmelser

Læs mere

Bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen

Bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen BEK nr 488 af 18/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juli 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2016-12208 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2014 C(2014) 9656 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF

Læs mere

(Håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter den generelle statsgarantiordnings

(Håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter den generelle statsgarantiordnings Finanstilsynet Juridisk Kontor Aarhusgade 110 2100 København Ø Sendt pr. mail til ministerbetjening@ftnet.dk Udkast til lovforslag til ændring af lov om finansiel stabilitet, lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Notat om tilbagekaldelse af samtykke til fremtidige betalinger 1. INDLEDNING

Notat om tilbagekaldelse af samtykke til fremtidige betalinger 1. INDLEDNING Dato: 10. juli 2014 Sag: FO-13/02950-2 Sagsbehandler: /evs Notat om tilbagekaldelse af samtykke til fremtidige betalinger 1. INDLEDNING Forbrugerombudsmanden ser i stigende grad, at forbrugere har problemer

Læs mere

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond VEJLEDNING OM stiftelse af en erhvervsdrivende fond UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Stiftelse... 2 2.1 Stiftere... 2 2.2 Vedtægt... 3 2.3 Erhvervsdrift... 5 3.

Læs mere

Vejledning VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL. Februar 2015 (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015)

Vejledning VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL. Februar 2015 (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015) Vejledning Februar 2015 VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015) Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 INDLEDNING... 4 GENERELLE

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2012O0018 DA 09.11.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 2. august 2012 om yderligere

Læs mere

BEK nr 798 af 26/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 798 af 26/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 798 af 26/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 142-0009 Senere ændringer til

Læs mere

RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042. Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042. Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042 Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne 1. Indledning Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem

Læs mere

Vilkår for betalingskonti- Privatkunder

Vilkår for betalingskonti- Privatkunder Side 1 af 5 Gældende fra den 23. januar 2015. 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En udbetaling skal bekræftes ved din underskrift

Læs mere

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser 1. Formålet med denne lov er at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske resurser med de, der leverer de

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv

Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv BEK nr 1443 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Civilstyrelsen, j.nr. 13-300-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. april 2013 blev der i sag 187-2012 XX v/advokat AA mod Ejendomsmægler MM v/advokat BB og Ejendomsmæglervirksomhed JJ ApS v/advokat BB afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. juli 2012 har XX

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Oktober 2016

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Oktober 2016 Oktober 2016 Nyhedsbrev Bank & Finans Regeringen har fremsat forslag om ny hvidvasklov Regeringen fremsatte den 13. oktober 2016 forslag til en ny lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

Læs mere

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2013-4392 bgn 18. november 2013 Udkast til Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel (Til

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 26. oktober 2015 Ikke partsstatus og anmodning om aktindsigt

Læs mere