Arbejde i grænseregionen - udstationering - Tysklandsguide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejde i grænseregionen - udstationering - Tysklandsguide"

Transkript

1 Arbejde i grænseregionen - udstationering - Tysklandsguide 2016 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B

2

3 FORORD Vi har i denne guide redegjort for de skattemæssige konsekvenser for de lønmodtagere, der er bosat i hhv. Danmark og Tyskland, og som arbejder i grænselandet, eller som er udsendt til - eller arbejder midlertidigt i - enten Danmark eller Tyskland. Guiden er ikke udtømmende. Således er det i hvert enkelt tilfælde nødvendigt at foretage en beregning af de skattemæssige konsekvenser ved arbejde i det andet land. Dette gælder især, når lønmodtagerne arbejder i begge lande. Guiden kan derfor ikke anvendes som grundlag for konkret skatterådgivning, idet der for de enkelte lønmodtagere er så mange forhold, der kan spille ind, at denne fremstilling ville være helt uoverskuelig, hvis vi skulle eksemplificere alle muligheder. Generelt er det sådan, at nettoprovenuet ved at arbejde i Tyskland er væsentligt mindre for medarbejdere i lavindkomst- og mellemindkomstgruppen, hvis virksomhedens samlede lønudgift skal være uændret. For højtlønnede vil provenuet i visse tilfælde være større, idet det tyske socialsikringsbidrag ikke beregnes af den del af lønnen, der overstiger EUR (de gamle forbundslande) og EUR (de nye forbundslande). En egentlig fordel opnår medarbejderne imidlertid kun, hvis de er omfattet af dansk social sikring under udstationeringen og samtidig kan opnå fuld lempelse for dansk skat. Nielsen Wiebe & Partner i Flensburg har bistået ved beskrivelsen af de tyske skatteregler og reglerne for social sikring og har gennemgået de tyske skatteberegninger. Vi ønsker med guiden at støtte overvejelserne om at arbejde, flytte bopæl eller at etablere virksomhed i enten Tyskland eller Danmark. Marts 2016 Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Skatteafdelingen

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? Fuld skattepligt til Danmark Begrænset skattepligt til Tyskland Dobbeltbeskatning Hvor er lønmodtageren socialt sikret? Arbejde i Danmark og Tyskland 25%-reglen Arbejde i flere lande eller for flere arbejdsgivere - udstationering Lønmodtager, der har bi-indkomst fra selvstændigt erhverv Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Tyskland? Indkomstskat i Tyskland Sociale afgifter Kørsel i Danmark med tysk indregistreret bil Eksempel på skat og sociale afgifter ved arbejde i Tyskland Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? Fuld skattepligt til Tyskland Begrænset skattepligt til Danmark Dobbeltbeskatning Hvor er lønmodtageren socialt sikret? Arbejde i Danmark og Tyskland 25%-reglen Arbejde i flere lande eller for flere arbejdsgiver - udstationering Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Danmark? Almindelig begrænset skattepligt til Danmark Grænsegængerreglerne Arbejdsudleje Beskatning efter kildeskattelovens 48E-F (26%-beskatning) AM-bidrag Eksempel på skat og sociale afgifter i Danmark Sammenligning mellem danske og tyske regler Nyttige hjemmesider 35 4

5 Indledning 1. INDLEDNING En egentlig grænsependling er især udbredt i de sydlige regioner af Danmark og de nordlige regioner af Tyskland. Ved åbningen af den nye Femern Bælt forbindelse vil der i realiteten blive tale om to grænseregioner. En etableret i Nord- og Sydslesvig og en omkring Femern Bælt. Hvorvidt den nye forbindelse vil bevirke, at der etableres en egentlig grænseregion, hvor medarbejdere pendler frem og tilbage, vil tiden vise. Med etableringen af den faste forbindelse vil de fysiske rammer i hvert fald være til stede. Det er skæbnens ironi, at førsteudgaven af Tysklandsguide udkommer på et tidspunkt, hvor grænsekontrollen i hvert fald midlertidigt er genindført. Hvilken indflydelse dette måtte få for mobiliteten, vil kun tiden vise. Der er en række medarbejdere, der arbejder midlertidigt i hhv. Danmark og Tyskland. Der er ikke nødvendigvis tale om pendlere, men tit om personer, der ansættes eller udstationeres midlertidigt, og som også tager midlertidig eller permanent bopæl i det andet land. Det danske skattesystem er indrettet anderledes, end de fleste andre landes skattesystemer, som vi normalt sammenligner os med. Denne forskel indebærer i sig selv en barriere for den fri bevægelighed mellem grænserne. Forskellen består primært i, at Danmark har valgt at finansiere størstedelen af de sociale udgifter direkte over skatten, mens Tyskland og de fleste andre europæiske lande har valgt at opkræve sociale bidrag, ud over skatten, både af arbejdsgiver og lønmodtager. Det er eksempelvis væsentligt at være opmærksom på, at der påhviler den tyske arbejdsgiver en afgift på ca. 20%, som ikke umiddelbart fremgår af lønsedlen, men som skal medregnes, når personaleomkostningerne i hhv. Tyskland og Danmark skal sammenlignes. Endelig skal de tyske lønmodtagere betale eget socialbidrag på ca. 20%. Dette gælder også, hvis de er udsendt for at udføre arbejde i Danmark og ansøger om at forblive omfattet af social sikring i Tyskland under udstationeringen, eller hvis de har bijob i Tyskland og arbejder mere end 25% af tiden i Tyskland. Hvis de tyske lønmodtagere ikke oppebærer mindst 75% af deres årsindkomst fra Danmark, vil de ikke kunne fratrække de sociale afgifter (egenafgiften) ved opgørelse af den danske indkomst. En dansk virksomhed risikerer tillige ved ansættelse af tyske lønmodtagere at blive indeholdelsespligtig af sociale afgifter til Tyskland. Vi har i denne guide redegjort for de skattemæssige konsekvenser for de lønmodtagere, der er bosat i henholdsvis Danmark og Tyskland, og som enten pendler dagligt mellem Tyskland og Danmark, eller som arbejder midlertidigt i Danmark eller Tyskland. 5

6 Indledning Vi har udvalgt nogle emner og områder og beskrevet disse der er derfor ikke tale om en udtømmende beskrivelse. Der er dog efter vores opfattelse tale om meget dækkende generelle eksempler m.v., men de konkrete forhold bør altid inddrages, således de korrekte skattemæssige konsekvenser i hvert enkelt tilfælde afdækkes. Især gælder dette, når der arbejdes både i Danmark og Tyskland. For at kunne foretage en sammenligning mellem de samlede danske og tyske skatter har vi medregnet de sociale bidrag, som i Tyskland i lighed med de fleste andre europæiske lande, er væsentligt højere end i Danmark. I stedet for at sammenligne den løn, som fremgår af lønsedlen, har vi taget udgangspunkt i arbejdsgivers udgifter ved at ansætte en medarbejder. Når disse medregnes, som en del af marginalskatten, får vi også et helt andet billede af skatteniveauet, idet de sociale afgifter i Danmark begrænser sig til ATP-bidraget, mens arbejdsgiverafgiften og lønmodtagerafgiften i Tyskland op til en vis grænse er ca. 40% i alt. Dette kan også i visse tilfælde for nogen måske overraskende ændre billedet af Danmark som højskatteland. Sigtet med denne guide er at gøre opmærksom på de muligheder, som reglerne om arbejde på tværs af landegrænserne rummer, således at vi i fællesskab kan løse eventuelle udfordringer. Ved arbejde i eller flytning til Tyskland bør der altid søges konkret rådgivning, idet såvel skattereglerne som reglerne om sociale afgifter er meget forskellige. Især vil det være vigtigt at søge konkret rådgivning, hvis opholdet i hhv. Danmark og Tyskland har en sådan varighed, at der indtræder fuld skattepligt i arbejdslandet. Dermed kan der opstå en såkaldt dobbeltdomicilkonflikt Generelt kan vi ikke tage ansvar for beslutninger, der er truffet på baggrund af denne vejledning, uden at der er søgt konkret rådgivning. Vores tyske skatteberegninger er foretaget med udgangspunkt i de beregningsprogrammer, der er stillet til rådighed på de tyske skattemyndigheders hjemmeside. Vores beregninger er gennemgået af vores samarbejdspartnere i Tyskland, Nielsen Wiebe & Partner, der ligeledes har forestået gennemgangen af de tyske skatteregler samt reglerne om social sikring. Det må altid tilrådes, at der søges konkret rådgivning, før det besluttes at arbejde i et andet land end bopælslandet, eller det besluttes at flytte mellem landene. En række individuelle forhold kan bevirke, at situationen ikke er helt sammenlignelig med de situationer, som er beskrevet i denne vejledning. Af konkrete forhold, som man som rådgiver bør være opmærksom på, kan nævnes: Er lønmodtageren gift? Har lønmodtageren renteudgifter? 6

7 Indledning Har lønmodtageren andre fradragsberettigede udgifter? Social sikring ved bijob i hjemlandet? Selvstændig erhvervsvirksomhed i hjemlandet? Social sikring i bopælslandet? Bolig- og familiemæssige forhold? Fri bil? Fraflytterskat på aktier og andre aktiver? Indbetaling til pension? Arveregler? Denne guide beskriver ikke reglerne om ophør af skattepligt og fraflytterskat, men fokuserer på beskatning ved arbejde i hhv. Tyskland og Danmark. Der vil for de flestes vedkommende være tale om begrænset skattepligt. Sigtet med denne guide er at gøre opmærksom på de muligheder, som reglerne om grænsependlerne og udstationerede rummer, således at vi i fællesskab kan løse eventuelle udfordringer. Guiden kan også anvendes som inspiration, når det overvejes at flytte en virksomhed til Tyskland eller Danmark. For overskuelighedens skyld har vi valgt at opbygge guiden i tre afsnit: 1. Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland 2. Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark 3. Generel oversigt over skatteregler i de to lande. De nævnte satser og beløbsgrænser er alle de for 2016 gældende. 7

8 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland 2. LØNMODTAGERE BOSIDDENDE I DANMARK, DER ARBEJDER I TYSKLAND 2.1. Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? Hvilket land har beskatningsretten, og hvordan der lempes for eventuel dobbeltbeskatning, afhænger af flere forhold, som gennemgås nedenfor Fuld skattepligt til Danmark En lønmodtager, der er bosiddende i Danmark og arbejder i Tyskland, er fortsat omfattet af den fulde skattepligt til Danmark. Det indebærer som udgangspunkt, at lønmodtageren skal beskattes af hele sin indkomst i Danmark efter det såkaldte globalindkomstprincip Begrænset skattepligt til Tyskland Efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland vil lønmodtageren være begrænset skattepligtig til Tyskland i følgende tilfælde: Arbejdet udføres for en tysk arbejdsgiver eller for en udenlandsk arbejdsgiver (herunder dansk) med fast driftssted i Tyskland, eller Arbejdet udføres for en dansk arbejdsgiver i Tyskland, og opholdet i Tyskland overstiger 183 dage inden for kalenderåret, eller Der er tale om arbejdsudleje Dobbeltbeskatning Når lønmodtageren er fuldt skattepligtig til Danmark og begrænset skattepligtig til Tyskland af den samme indkomst, opstår der en dobbeltbeskatningskonflikt. Denne skal som udgangspunkt løses i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland. I Danmark løses konflikten på en af to forskellige måder, alt afhængig af om lønmodtageren fortsat er omfattet af social sikring i Danmark, eller om lønmodtageren er socialt sikret i Tyskland Socialt sikret i Danmark - creditlempelse Hvis lønmodtageren er socialt sikret i Danmark, indebærer aftalen, at lønmodtageren i realiteten bliver stillet nøjagtig på samme måde, som hvis der alene var skattepligt til Danmark af hele indkomsten. Der skal således betales dansk skat og dansk AM-bidrag af hele indkomsten. Som nævnt er der også betalt skat i Tyskland. Denne skat giver Danmark lempelse for. Lempelsen er i dette tilfælde efter creditmetoden. Creditlempelse indebærer, at den tyske skat godskrives ved den danske skatteberegning i det omfang, denne ikke overstiger den danske skat - hvilket som altovervejende hovedregel ikke vil være tilfældet. 8

9 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland Socialt sikret i Danmark lempelse efter ligningslovens 33A Hvis lønmodtageren opholder sig i Tyskland i mindst 6 måneder og i denne periode maksimalt opholder sig i Danmark i 42 dage uden at udføre arbejde i Danmark under opholdet her, lemper Danmark for den tyske skat efter excemptionsmetoden. Dette vil i alle tilfælde være det mest fordelagtige, hvis lønmodtageren er udstationeret og omfattet af social sikring i Danmark. Denne situation er ikke relevant for grænsependlere, der kører hjem til Danmark dagligt. Det vil heller ikke være muligt at opfylde betingelserne, hvis lønmodtageren rejser hjem til Danmark hver weekend. Bemærk, at rejsedage tæller med som opholdsdage i Danmark. En lønmodtager, der rejser hjem fredag aften og rejser tilbage til Tyskland mandag morgen, har opholdt sig 4 dage i Danmark. Lønmodtagere, der ansættes direkte hos en tysk arbejdsgiver, uden at være udstationerede, vil være omfattet af social sikring i Tyskland, se afsnit nedenfor. Lempelse efter ligningslovens 33A er derfor ikke relevant Socialt sikret i Tyskland - excemptionslempelse Hvis lønmodtageren bliver socialt sikret i Tyskland, skal der betales skat og sociale bidrag til Tyskland. I dette tilfælde lemper Danmark for tysk skat efter den såkaldte exemptionsmetode med progressionsforbehold. Det indebærer, at der ikke skal betales skat eller AM-bidrag i Danmark af den tyske indkomst. Den tyske indkomst kan imidlertid få progressionsvirkning på størrelsen af den skat, der skal betales af anden indkomst i Danmark. Idet de sociale bidrag i Tyskland er ret høje, vil dette især for lønmodtagere i lav- og mellemindkomstgruppen bevirke, at den samlede arbejdstagerbelastning er større i Tyskland end i Danmark. I afsnit er vist konkrete eksempler på disse forskelle, således at der er et relevant sammenligningsgrundlag forud for en beslutning om arbejdsaftalens vilkår Dobbeltdomicil Lønmodtagere, der ansættes midlertidigt i Tyskland, vil ofte flytte bopæl til Tyskland uden at opgive deres hidtidige bolig i Danmark. I disse tilfælde vil det skulle afgøres, til hvilket land de har den tætteste personlige og økonomiske tilknytning. Hvis denne afgørelse falder ud til fordel for Tyskland, vil de blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland. 9

10 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland Dette beror altid på en konkret vurdering, men det er vigtigt at få fastslået i forbindelse med fraflytningen. Der er intet i vejen for, at en lønmodtager forbliver omfattet af dansk social sikring under en udstationering, selvom han eller hun anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, se afsnit 2.2. umiddelbart nedenfor Hvor er lønmodtageren socialt sikret? Spørgsmålet om social sikring afhænger af flere forhold, herunder hvor meget der arbejdes i de enkelte lande, om der arbejdes i flere lande, eller om der er tale om udstationering Arbejde i Danmark og Tyskland 25%-reglen At en lønmodtager er omfattet af et lands sociale sikring betyder som udgangspunkt, at både lønmodtageren og arbejdsgiveren skal betale sociale bidrag til dette land. Fra den 1. maj 2010 blev der indgået en ny aftale mellem EU landene om social sikring ved arbejde i udlandet. Med de nye regler blev der indført et nyt væsentlighedskrav. 1 Væsentlighedskravet gælder, uanset om arbejdet i hjemlandet udføres for den samme arbejdsgiver som arbejdet i arbejdslandet eller for en anden lokal arbejdsgiver. En person, der arbejder i flere lande, er omfattet af bopælslandets regler om social sikring, hvis: Personen udfører en væsentlig del (mere end 25%) af sin beskæftigelse på bopælslandets område. En person, der arbejder i flere lande, er omfattet af reglerne om social sikring i arbejdsgiverens hjemland, hvis: Personen ikke udøver en væsentlig del (mindre end 25%) af sin beskæftigelse i bopælslandet. Hvis man arbejder i Danmark mindre end 25%, skal man intet foretage sig. Der indeholdes tyske sociale afgifter af hele lønnen. Hvis lønmodtageren tillige arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver, og arbejdet i Danmark ikke indebærer, at medarbejderen bliver omfattet af dansk social sikring (mindre end 25%), kan dette indebære, at den danske arbejdsgiver skal betale tyske arbejdsgiverafgifter af den danske 1 Tidligere skulle man arbejde i op til 50% af tiden i bopælslandet, før man blev omfattet af social sikring i bopælslandet 10

11 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland løn. Arbejdsgiverafgiften er ca. 20% (2015.) Endvidere skal arbejdsgiver indeholde medarbejders andel af socialafgiften, der udgør knap 20%. Det er den danske arbejdsgiver, der skal indeholde denne afgift, og som skal lade sig registrere i Tyskland for indeholdelse af afgiften. 2 Eksempel A arbejder for en tysk arbejdsgiver i Flensburg. Det gør han 4 dage om ugen. Han pendler mellem bopælen i Danmark og arbejdsstedet i Flensburg. 1 dag om ugen arbejder han for en dansk arbejdsgiver i Danmark. Dette indebærer, at han vil være omfattet af tysk social sikring, idet han arbejder under 25% af tiden i Danmark. Der skal betales tysk lønmodtagerafgift og arbejdsgiverafgift af hele lønnen, også den danske del af lønnen. Den danske arbejdsgiver skal lade sig registrere i Tyskland Arbejde i flere lande eller for flere arbejdsgivere - udstationering Lønmodtageren vil fortsat være omfattet af social sikring i Danmark i følgende tilfælde: Lønmodtageren udfører arbejde for flere arbejdsgivere i mere end et EU-land Lønmodtageren arbejder i flere EU-lande for en dansk arbejdsgiver Lønmodtageren er udsendt af en dansk arbejdsgiver i op til tre år, og han ansøger om at forblive omfattet af dansk social sikring. Ved udsendelse kan lønmodtageren blive omfattet af dansk social sikring i op til 2 år uden at involvere myndighederne i arbejdslandet. Overstiger udstationeringen 2 år, er det muligt at forlænge perioden med dansk social sikring i yderligere 1 år. I disse tilfælde skal de tyske myndigheder godkende aftalen. 3 For at forblive omfattet af social sikring i Danmark under en udstationering, skal der indsendes en ansøgning til de danske myndigheder. 4 Dette vil i mange tilfælde være en fordel. Se vores beregninger i afsnit Arbejdsgiveren bliver registreret som en tysk arbejdsgiver og indeholder såvel arbejdsgiverafgift som lønmodtagers afgift. Arbejdsgiver får et virksomhedsnummer i Tyskland. En anden mulighed er, at arbejdsgiver og medarbejder aftaler, at medarbejderne indbetaler såvel arbejdsgiverafgiften som medarbejderafgiften. Vi fraråder denne løsning, idet arbejdsgiver fortsat hæfter for hele afgiften 3 GKV-Spitzenverband, Deutsche Verbindungsstelle. Krankenversicherung Ausland i Bonn 4 Udbetaling Danmark, International Social Sikring 11

12 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland Det er vigtigt at være opmærksom på, at en medarbejder kan forblive omfattet af social sikring i Danmark, selvom han skattemæssigt er hjemmehørende i Tyskland eller har opgivet sin bopæl i Danmark. Dette kan tit være den optimale løsning, idet kombinationen af den lavere tyske skat og det meget lave socialbidrag i Danmark bevirker, at den samlede skatte- og afgiftsbyrde bliver lav. Se vores beregningseksempler i afsnit Lønmodtager, der har bi-indkomst fra selvstændigt erhverv Med virkning fra 1. maj 2010 blev EF-forordningen om social sikring ændret, således at det ikke længere var muligt at være omfattet af social sikring, for så vidt angår selvstændig virksomhed i Danmark, hvis man samtidig var omfattet af social sikring som lønmodtager i Tyskland. Dette skyldes, at reglen om lønmodtagerens sociale sikring går forud for den sociale sikring for selvstændige. Hverken Danmark eller Tyskland har imidlertid intern hjemmel til at opkræve sociale afgifter af virksomhedsoverskud, hvorfor denne nye regel ikke vil have praktisk betydning i relation til medarbejdere og selvstændige, der kun udfører arbejde i Danmark eller Tyskland Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Tyskland? Indkomstskat i Tyskland Ved den tyske skatteberegning findes der 6 skatteklasser. Skatteklasserne tager højde for, om man er gift, har børn, flere arbejdsgivere m.v. Hvis en lønmodtager, der er bosiddende i Danmark, skal betale skat til Tyskland, vil han som udgangspunkt få beregnet skatterne efter den såkaldte skatteklase I, hvor der ikke tages højde for skatteyders personlige forhold, såsom ægteskab, børn m.v. 6 Disse lønmodtagere kan efter ansøgning vælge at blive behandlet på samme måde som fuldt skattepligtige. Følgende betingelser skal være opfyldt: 90% af de samlede indtægter bliver beskattet i Tyskland eller De indtægter, som ikke beskattes i Tyskland, ikke overstiger EUR (2016-tal). Vil man også benytte sig af den fordelagtige Ægtefællesplitting, medregnes ægtefællernes samlede indtægter ved beregning af 90%-reglen. Ved beregning af den indkomst, som ikke beskattes i Tyskland, beregnes et dobbelt bundfradrag. Det er kun muligt at ændre sin skatteklasse en gang årligt. 5 For Tysklands vedkommende er der enkelte undtagelser, som vi ikke vil komme nærmere ind på her 6 Hvis lønmodtager ikke bliver registreret i Tyskland, trækkes der 60% i skat og sociale afgifter (Skatteklasse VI) 12

13 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland For overskuelighedens skyld har vi valgt kun at foretage beregninger efter skatteklasse I, idet langt de fleste danskere, der pendler til Tyskland eller arbejder midlertidigt i Tyskland, vil være omfattet af skatteklasse I. Eksempler, hvad der kan trækkes fra i skat i Tyskland 1. Kørsel til arbejde (kun én retning) 2. Arbejdsrelaterede omkostninger 3. Forretningsrejser, der ikke betales af arbejdsgiver 4. Arbejdsværelse i begrænset omfang 5. Omkostninger til videreuddannelse 6. Hjemmeservice 7. Håndværkerfradrag 8. Bidrag til pensions-, syge-, pleje-, ulykke-, livs- og ansvarsforsikring 9. Underholdsbidrag til fraskilte / permanent adskilte ægtefælle, børn eller forældre 10. Udgifter til skatterådgivning 11. Donationer (dokumentation kræves for gaver over til EUR 200) 12. Skolepenge til privatskoler 13. Sundhedsudgifter, herunder medicin og lægebehandling. 7 I afsnit 3 har vi udarbejdet en generel oversigt over danske og tyske skatteregler. Renteudgifter Renteudgifter er ikke fradragsberettigede i Tyskland. Hvis skatteyder er gift, vil det danske skatteberegningssystem automatisk overføre negativ skattepligtigt indkomst til ægtefællen, medmindre renteudgifterne er fratrukket i arbejdslandet. Dette indebærer, at hvis skatteyder ikke har anden indkomst i Danmark, vil renteudgifterne blive overført til ægtefællen Sociale afgifter Arbejdsgiver skal altid indbetale en arbejdsgiverafgift på ca. 20%, af lønnen. Arbejdsgiverafgifterne består af flere delelementer, herunder Pensionsforsikring (RV) Arbejdsløshedsforsikring (AV) Sygesikring (KV) og Plejeforsikring (PV) kan fratrækkes af både fuldt og begrænset skattepligtige. De øvrige udgifter kan kun fratrækkes af fuldt skattepligtige 13

14 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland I de gamle forbundslande betales der ikke pensionsforsikring og arbejdsløshedsforsikring af den del af lønnen, der overstiger EUR om året. For så vidt angår sygesikring og plejeforsikring er grænsen EUR I de nye forbundslande er grænserne hhv. EUR og EUR om året. Arbejdsgiverafgiften indgår ikke i medarbejderens skattepligtige indkomst. 8 Endvidere skal lønmodtager indbetale en socialafgift på i alt 19,325%. Der gælder det samme, som ovenfor. Størstedelen af socialafgiften kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen. At der kun betales sociale afgifter på indkomst op til ovenstående grænser indebærer, at der betales forholdsmæssigt større andel i socialafgifter af mindre indkomster. Skattesystemet er derimod progressivt. Skattesatsen er mellem 14% og 45%, hvor der betales 42% af årlige indkomster over EUR og 45% af indkomst, der overstiger EUR Hertil kommer solidaritetsskatten, som udgør 5,5% af indkomstskatten. Den reelle maksimale marginalskat er således 47,475%. Det er efter vores opfattelse nødvendigt at medregne de sociale afgifter, når den samlede skatte- og afgiftsbyrde i Tyskland og Danmark skal sammenlignes. I begge lande skal der betales arbejdsskadeforsikring. Udgifterne til dette varierer kraftigt, afhængigt af arbejdets karakter. Vi har medregnet en gennemsnitlig procentsats i beregningerne i afsnit Kørsel i Danmark med tysk indregistreret bil Det er i visse tilfælde muligt for personer med bopæl i Danmark at opnå tilladelse til at køre i en bil i Danmark uden betaling af dansk registreringsafgift. Bilen kan køre enten med danske eller udenlandske nummerplader. Afgiftsfritagelsen kan opnås af: Herboende lønmodtagere, der er ansat ved en udenlandsk virksomhed. Reglerne om udenlandske firmabiler vil kun være relevante i de situationer, hvor den udenlandske arbejdsgiver har hjemsted (hovedsæde) eller fast forretningssted i Tyskland. Det må således kræves, at der er en reel og faktisk beskæftigelse i den udenlandske virksomhed, ligesom den udenlandske virksomhed har instruktionsbeføjelsen i forhold til arbejdstageren. 8 Ud over disse sociale afgifter skal arbejdsgiver betale arbejdsskadeforsikring, udgifter til barselsfond samt konkurssikring. Disse udgifter varierer meget, afhængigt af branche. Arbejdsgiver skal betale dette, uanset om lønmodtager er socialt sikret i Danmark. Beløbsgrænsen er den samme som for sociale afgifter. Vi har i vores beregninger sat procentsatsen til 5 9 Begrænset skattepligtige, der beskattes efter skatteklasse I vil ikke være sambeskattet med deres ægtefælle 14

15 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland Kriterier For at kunne anvende reglerne skal den herboende lønmodtager opfylde enten et dagskriterium eller et kilometerkriterium for kørslen. Hvis ingen af kriterierne er opfyldt, skal der betales dansk registreringsafgift. Dagskriterium Bilen skal væsentligt varigt anvendes i udlandet. Dagskriteriet opfyldes, hvis bilen inden for en 12-måneders periode skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindst 183 dage i udlandet. Hvis den pågældende firmabil samme dag anvendes både i Danmark og i udlandet, gælder følgende: Hvis anvendelse i udlandet er helt eller delvist erhvervsmæssig, indgår dagen ikke i forhold til de talte dage på dansk territorium Hvis anvendelsen i udlandet alene er privat, tæller dagen med i forhold til anvendelse af køretøjet på dansk territorium. Anvendes bilen alene i udlandet, uden at den samme dag har været anvendt i Danmark, tæller denne dag ikke hverken med i Danmark eller udlandet. Kilometerkriterium Inden for en 12-måneders periode skal den erhvervsmæssige kørsel i udlandet (inkl. hele strækningen mellem bopælen i Danmark og arbejdet i udlandet) udgøre flere kørte kilometer end den samlede kørsel i Danmark (ekskl. kørsel mellem bopælen og grænsen til udlandet). Privat kørsel i udlandet tæller ikke med i opgørelsen af antallet af kørte kilometer i udlandet. Det er vigtig at bemærke sig, at der skal søges om tilladelse til afgiftsfrit at kunne køre i en tysk indregistreret bil i Danmark. Ansøgning om tilladelsen skal ske til SKAT. Først når tilladelsen er givet fra SKAT, kan man begynde at køre i Danmark i den tysk indregistrerede bil. Tilladelsen skal opbevares i bilen og fremvises ved eventuel kontrol Eksempel på skat og sociale afgifter ved arbejde i Tyskland Hvis en lønmodtager er bosiddende i Danmark og overvejer at søge arbejde i Tyskland og pendle mellem Danmark og Tyskland, er der ikke en entydig måde at sammenligne den disponible indkomst på. Vi har valgt at tage udgangspunkt i arbejdsgivers samlede udgifter til løn og sociale afgifter ved sammenligningen. Dette giver et mere realistisk sammenligningsgrundlag, idet vi forudsætter, at den samlede arbejdsgiverudgift er den samme, uanset hvor medarbejderen er socialt sikret. Derfor har vi reduceret lønnen med arbejdsgiverafgiften. 15

16 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland Skema A viser den disponible indkomst efter skat for en enlig dansk lønmodtager bosiddende i Danmark, der udfører arbejde i Tyskland, hvor der er social sikring i hhv. Danmark eller Tyskland (indkomståret 2016). Vi har i kolonne 1 vist den disponible indkomst, hvis lønmodtageren betaler skat og sociale afgifter i Tyskland. I kolonne 2 og 3 har vi beregnet skatten, når lønmodtageren er omfattet af social sikring i Danmark. I kolonne 2 har vi vist den disponible indkomst, hvis Danmark lemper efter creditmetoden, hvilket er hovedreglen, hvis lønmodtageren er socialt sikret i Danmark. Skatten svarer i dette tilfælde til den skat, som lønmodtager skulle have betalt i Danmark ved arbejde i Danmark. I kolonne 3 opfylder lønmodtageren betingelserne for at få lempelse efter ligningslovens 33A, som vi har omtalt i afsnit Beregningen i skema A viser lønmodtageres disponible indkomst, når virksomhedens samlede lønudgifter inklusive sociale bidrag er på henholdsvis DKK og DKK Der tages afsæt i virksomhedens samlede lønudgift inkl. arbejdsgiverbidrag. Arbejdsgiverbidrag i Danmark er ATP og AER m.v. er fastsat til DKK årligt. I rækken under arbejdsgiverbidrag fremgår lønmodtagerens løn, det vil sige den løn, som fremgår af lønsedlen efter tyske regler. Vi har taget udgangspunkt i, at de samlede lønomkostninger for arbejdsgiveren i Danmark og Tyskland er de samme. Det vil medføre, at den løn, som fremgår af lønsedlen, alt andet lige vil være mindre, når lønmodtageren er socialt sikret i Tyskland. Det skyldes de høje tyske arbejdsgiverbidrag. Forskellen i arbejdsgiverbidraget er således en del af forklaringen på forskellen i lønniveauet i Tyskland og Danmark. Vi har medregnet ligningsmæssige fradrag for i alt DKK Medarbejderen kan have større fradrag, såvel i Tyskland som i Danmark. Dette vil nedbringe den samlede skat i begge lande For overskuelighedens skyld er fradraget fastsat til det samme beløb ved både den danske og den tyske skatteberegning. Forskelle i de tyske og danske regler kan indebære en marginal forskel, som vi ikke har taget højde for ved beregningerne 16

17 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland Skema A lav- og mellemindkomst Bopæl i Danmark, arbejde i Tyskland for tysk arbejdsgiver Indkomståret 2016 Socialt sikret Tyskland Danmark Danmark Lempelsesmetode Alm. Skat - Exemtionslempelse Creditlempelse Lempelse 33A Virksomhedens lønudgift Arbejdsgiverafgift Obligatoriske bidrag i Tyskland Lønmodtagerens løn Indkomstskat Sociale afgifter Disp. indkomst Virksomhedens lønudgift Arbejdsgiverafgift Obligatoriske bidrag i Tyskland Lønmodtagerens løn Indkomstskat Lønmodtagerafgift Disp. indkomst Skemaet viser, at begge lønmodtagere vil have en lavere disponibel indkomst, hvis de fik arbejde i Tyskland frem for i Danmark. For lavt lønnede og personer i mellemindkomstgruppen kan det således som hovedregel ikke betale sig at arbejde i Tyskland, medmindre de bliver socialt sikret i Danmark. For at blive omfattet af dansk social sikring, skal de udføre mindst 25% af arbejdet i Danmark. Alternativt kan de udsendes af en dansk arbejdsgiver i en 2-årig periode. Ved at være socialt sikret i Danmark opnår lønmodtageren at blive stillet som en lønmodtager, der arbejder i Danmark. De 11 Der skal betales arbejdsskadeforsikring, bidrag til barselsfons samt konkurssikring, uanset om lønmodtager er socialt sikret i Danmark eller ej. Bidragene varierer afhængigt af branche, men vi har sat bidragene til 2,88% af en indkomst op til EUR

18 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland tyske skatter har ingen reel betydning for den samlede skattebetaling, idet de samlede danske skatter overstiger de tyske, som der opnås creditlempelse for. Skema B viser en lønmodtager, hvor virksomhedens samlede lønudgift er henholdsvis DKK og DKK Vi har medregnet ligningsmæssige fradrag for i alt DKK Medarbejderen kan have større fradrag, såvel i Tyskland som i Danmark. Dette vil nedbringe den samlede skat i begge lande. 12 Skema B Højtlønnede Bopæl i Danmark, arbejde i Tyskland for tysk arbejdsgiver Indkomståret 2016 Socialt sikret Tyskland Danmark Danmark Lempelsesmetode Alm. Skat - Exemtionslempelse Creditlempelse Lempelse 33 A Virksomhedens lønudgift Arbejdsgiveafgift Obligatoriske bidrag i Tyskland Lønmodtagerens løn Indkomstskat Lønmodtagerafgift Disp. Indkomst Virksomhedens lønudgift Arbejdsgiverafgift Obligatoriske bidrag i Tyskland Lønmodtagerens løn Indkomstskat Lønmodtagerafgift Disp. Indkomst Se note Se note 11. Dog har vi kun beregnet bidraget af løn op til ca. EUR

19 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland Skemaet viser, at først når lønmodtageren har en indkomst, der ligger på ca. DKK , er skatten og de sociale afgifter i Tyskland på niveau med de danske. Årsagen til, at kurven knækker her, er, at der ikke betales sociale afgifter i Tyskland af indkomst op til en vis grænse. 14 Det tyske skatte- og socialforsikringssystem er således omvendt progressivt, når lønmodtageren opnår en bestemt indkomst, når der tages højde for arbejdsgiverafgifter og lønmodtagerafgifter. Hvis lønmodtager opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens 33A, opnår han en betydelig fordel, idet kombinationen af den lavere tyske skat og fritagelsen for sociale afgifter i Tyskland indebærer, at den samlede beskatning bliver ret lav. Bemærk, at grænsependlere ikke kan få lempelse efter ligningslovens 33A. Det kan udstationerede derimod, hvis de ikke opholder sig i Danmark i mere end 42 dage inden for 6 måneder. Vi har omtalt ligningslovens 33A i afsnit Bemærk endvidere, at det primært er udstationerede medarbejdere, der i en begrænset periode kan opnå fordel ved at opretholde den sociale sikring i Danmark. For personer, der ansættes direkte hos en tysk arbejdsgiver, er søjle 1 den eneste mulighed, medmindre de arbejder i op til 25% af tiden i Danmark. Men i så fald kan skemaet bruges til at vurdere, hvor meget medarbejderen får ud af at tage ansættelse i Tyskland frem for at arbejde i Danmark, hvis dette er et reelt valg. 14 Se afsnit

20 Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark 20

21 Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark 3. LØNMODTAGERE BOSIDDENDE I TYSKLAND, DER ARBEJDER I DANMARK 3.1. Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? Beskatningen og lempelsen afhænger af flere forhold, herunder hvor meget der arbejdes i de enkelte lande, og hvor længe opholdet i de enkelte lande varer Fuld skattepligt til Tyskland En lønmodtager, der er bosiddende i Tyskland, men arbejder i Danmark, er omfattet af fuld skattepligt til Tyskland. Det indebærer som udgangspunkt, at hele indkomsten beskattes i Tyskland efter det såkaldte globalindkomstprincip Begrænset skattepligt til Danmark Efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland vil lønmodtageren være begrænset skattepligtig til Danmark i følgende tilfælde: Arbejdet udføres for en dansk arbejdsgiver eller for en udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted i Danmark eller Arbejdet udføres i Danmark for en tysk arbejdsgiver, når opholdet i Danmark overstiger 183 dage inden for kalenderåret, eller Der er tale om arbejdsudleje. Lønmodtageren vil kun være begrænset skattepligtig til Danmark af løn for arbejde udført i Danmark Dobbeltbeskatning Når lønmodtageren er fuldt skattepligtig til Tyskland og begrænset skattepligtig til Danmark af den samme indkomst, opstår der en dobbeltbeskatningskonflikt, der skal løses i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland. I Tyskland løses konflikten efter exemptionsmetoden. Det vil sige, at indkomsten medregnes ved den tyske skatteberegning, men der ses bort fra den skat, som falder på den danske indkomst Metoden kaldes exemptionslempelse med progressionsforbehold 21

22 Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark 3.2. Hvor er lønmodtageren socialt sikret? 16 Spørgsmålet om social sikring afhænger af flere forhold, herunder hvor meget der arbejdes i de enkelte lande, om der arbejdes i flere lande, eller om der er tale om udstationering Arbejde i Danmark og Tyskland 25%-reglen At en lønmodtager er omfattet af et lands sociale sikring betyder som udgangspunkt, at både lønmodtageren og arbejdsgiveren skal betale sociale bidrag til dette land. Fra den 1. maj 2010 er der indgået en ny aftale mellem EU-landene om social sikring ved arbejde i udlandet. Hvis en lønmodtager bosiddende i Tyskland arbejder i Danmark, vil han nu kunne arbejde i op til 25% af tiden i Tyskland uden at blive omfattet af tysk social sikring. Hvis han arbejder mere end 25% i Tyskland, vil han være socialt sikret i Tyskland. Hvis man holder sig inden for de 25%, skal man intet foretage sig. Der skal ikke indeholdes tyske arbejdsgiverbidrag af lønnen. Hvis man arbejder i Tyskland mere end 25% af tiden, vil man være omfattet af tysk social sikring, hvilket kan medføre, at den danske arbejdsgiver skal indeholde arbejdsgiverafgift af den danske løn til Tyskland, ligesom lønmodtageren skal betale lønmodtagerafgifter til Tyskland af den danske løn. Som vores beregninger i afsnit viser, vil dette indebære, at summen af de danske skatter og de tyske sociale afgifter vil indebære en meget stor samlet betaling af afgifter og skatter. Man kan også blive omfattet af dansk social sikring af selvstændig virksomhed i Tyskland, hvis man, ud over lønindkomst i Danmark, også har indkomst ved selvstændig virksomhed i Tyskland. Det skyldes, at den sociale sikring for indkomst ved selvstændigt erhverv altid følger lønindkomsten. Man kan også blive omfattet af dansk social sikring i Tyskland, hvis man har bijob i Tyskland, og man arbejder i Tyskland i mindre end 25% af tiden. Dette kan i mange tilfælde være en fordel for lønmodtageren, idet de sociale bidrag i Danmark er væsentlig lavere end i Tyskland. 16 Det er vigtig at være opmærksom på, at en tysk lønmodtager, der bliver omfattet af social sikring i Danmark, vil få ret til sundhedsydelser samt sociale ydelser efter danske regler Dette kan såvel få betydning for pensionsopsparingen som visse sundhedsydelser, der er gratis i Tyskland, herunder medicin og tandlægebehandling. 22

23 Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark Eksempel A arbejder 4 dage om ugen for en dansk arbejdsgiver. Han har et bijob i Tyskland, hvor han arbejder 1 dag om ugen. Lønmodtageren vil være omfattet af social sikring i Danmark, idet han ikke arbejder mere end 25% af tiden i Tyskland. Der skal alene betales tysk skat af indkomsten fra Tyskland. Marginalskatten i Danmark bliver lavere ved splitløn, idet den tyske indkomst ikke medregnes ved beregningen af dansk skat. I Tyskland medregnes den danske løn dog Arbejde i flere lande eller for flere arbejdsgiver - udstationering Lønmodtager vil fortsat være omfattet af social sikring i Tyskland i følgende tilfælde: Lønmodtageren udfører arbejde for flere arbejdsgivere i mere end et EU-land Lønmodtageren arbejder i flere EU-lande for en tysk arbejdsgiver Lønmodtageren er udsendt af en tysk arbejdsgiver i op til tre år. Ved udsendelse kan lønmodtageren blive omfattet af tysk social sikring i op til 2 år uden at involvere myndighederne i Danmark. Overstiger udstationeringen 2 år, er det muligt at forlænge perioden med tysk social sikring i yderligere 1 år. I disse tilfælde skal Udbetaling Danmark, International Social Sikring godkende aftalen. Som beregningseksemplerne i afsnit viser, kan det ikke anbefales at søge om at blive omfattet af tysk social sikring under arbejdet i Danmark Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Danmark? Hvis en lønmodtager, der er bosiddende i Tyskland, skal betale skat til Danmark, vil der ske beskatning efter følgende regler: 1. Beskatning efter de almindelige regler 2. Beskatning efter reglerne for grænsegængere 3. Beskatning efter reglerne om arbejdsudleje 4. Beskatning efter kildeskattelovens 48E-F (26% beskatning) Almindelig begrænset skattepligt til Danmark En lønmodtager, der arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver, er som udgangspunkt begrænset skattepligtig i Danmark. Det indebærer, at der skal betales fuld dansk skat og AMbidrag. Som hovedregel har en lønmodtager, som er begrænset skattepligtig i Danmark, alene fradrag for udgifter, der knytter sig til indkomstens erhvervelse, typisk befordringsfradrag, fagforeningskontingent og visse tilfælde a-kassekontingent. 23

24 Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark Grænsegængerreglerne For delvis at sidestille lønmodtagere, der har hovedparten af deres indkomst i Danmark, med fuldt skattepligtige er der indført særlige grænsegængerregler. Grænsegængerreglerne forudsætter, at mindst 75% af den globale årsindkomst beskattes i Danmark. Ved beregningen af indkomsten fragår de udgifter, der vedrører indkomsten, f.eks. fagforeningskontingent, befordringsfradrag samt danske sociale bidrag. Disse grænsegængere kan få yderligere fradrag for visse private udgifter, som ikke direkte vedrører indkomsterhvervelsen i Danmark. Følgende udgifter kan nævnes: Udgifter, herunder renteudgifter vedrørende egen bolig, i det omfang de overstiger indtægter af ejendommen Renteudgifter m.m. af privat karakter Indbetalinger til pensionsordninger og A-kasseindbetalinger, der er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningsloven Underholdsbidrag til ægtefælle og børn Bidrag til velgørende foreninger Obligatoriske sociale bidrag til udlandet Arbejdsudleje Lønmodtagere, som udlejes af en tysk arbejdsgiver til at arbejde for en dansk virksomhed i Danmark, er skattepligtige i Danmark. Ved arbejdsudleje opkræves en bruttoskat på 30%. Herudover skal der betales arbejdsmarkedsbidrag på 8%. Skatten inklusive AM-bidrag er i disse tilfælde 35,6%. Afgørelsen af, om der foreligger arbejdsudleje, afgøres ud fra skatteretlige principper, herunder under hensyn til hvem der reelt skal anses for arbejdsgiver for de tjenesteydelser, der udføres for en dansk virksomhed. Dvs. hvem der blandt andet har instruksionsbeføjelserne, kontrol og ansvar for arbejdsstedet, vederlagets sammensætning, sanktionerne og arbejdstider osv. Det vil derfor være afgørende, om den pågældende medarbejder ud fra en konkret bedømmelse reelt arbejder som lønmodtager for den danske virksomhed eller indgår i arbejdet for en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed. Arbejdsudlejereglerne omfatter også virksomheder, der indgår i en koncern, men beskatning finder ikke sted i en række situationer, f.eks. når ansatte i et udenlandsk selskab deltager i koncerninterne møder og lignede i Danmark eller f.eks. ved tilførelse af specialviden i kortere tidsrum. Reglerne om arbejdsudleje finder fortsat ikke anvendelse, når der er tale om: Arbejdstageren er fuldt skattepligtig til Danmark Arbejdstageren er begrænset skattepligtig efter KSL 2, stk.1, nr. 1 24

25 Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark Aftalen om arbejdsudleje indgås mellem 2 danske virksomheder Den udenlandske arbejdsgiver, som stiller arbejdskraft til rådighed, har fast driftssted her i landet Arbejdstageren er udøvende kunstner, musiker, artist eller sportsudøver. Arbejdsudlejeskatten er en endelig bruttoskat. Der skal således ikke indsendes selvangivelse ved arbejdsudleje. Arbejdsgiveren er forpligtiget til at indberette lønindkomst samt indeholde skat og AM-bidrag månedligt til SKAT. Arbejdsudlejede kan vælge at blive beskattet efter de almindelige regler. Dette vil ofte være en fordel for lavtlønnede, der har udgifter, som kan fratrækkes, herunder befordringsfradrag og fradrag for rejseudgifter (ophold og logi.) Beskatning efter kildeskattelovens 48E-F (26%-beskatning) Forskere og højtlønnede medarbejdere, som rekrutteres fra Tyskland eller andre lande til Danmark, kan under visse betingelser vælge at betale en bruttoskat på 26% + AM-bidrag, i alt 31,92% af lønnen i fem år. Man får ikke fradrag af nogen art. Følgende betingelser skal være opfyldt for at kunne være omfattet af forskerskatteordningen (højtlønnede medarbejdere): 1. Skattepligt til Danmark skal indtræde samtidig med påbegyndelse af ansættelsen som forsker 2. Medarbejderen må ikke inden for de seneste ti år forud for ansættelsen have været fuldt skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig til Danmark af løn eller erhvervsindkomst m.v. 3. Medarbejderen må ikke have eller inden for de seneste fem år forud for ansættelse have haft - direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på virksomheden 4. Medarbejderen skal have en løn på minimum DKK pr. måned (2016 sats) efter fradrag af ATP som gennemsnit inden for kalenderåret. De seneste år har de danske skattemyndigheder (SKAT) strammet op omkring fortolkningen af reglerne, særligt i forhold til at de formelle krav er overholdt inden påbegyndelse af ansættelsen. Det anbefales derfor, at der søges konkret rådgivning omkring de nærmere betingelser for anvendelse af ordningen og kontraktens udformning samt ansøgningen til SKAT. 25

26 Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark AM-bidrag Lønmodtager skal betale AM-bidrag til Danmark, når indkomsten er skattepligtig til Danmark. Dette gælder uanset, om han er socialt sikret i Tyskland. AM-bidraget er 8%. Der skal også betales AM-bidrag, hvis lønmodtageren er omfattet af arbejdsudlejereglerne. AM-bidraget er en skat og ikke en social afgift Eksempel på skat og sociale afgifter i Danmark For lønmodtagere, der er bosiddende i Danmark og overvejer at søge arbejde i Tyskland og pendle mellem Danmark og Tyskland, er der ikke en entydig måde at sammenligne den disponible indkomst på. Vi har i vores beregninger ikke taget højde for forskellen i lønniveauet. Dog har vi reduceret den tyske indkomst med den tyske arbejdsgiverafgift, der ikke fremgår af lønsedlen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de viste regneeksempler ikke viser alle tænkelige situationer. For eksempel vil grænsegængere, der har renteudgifter i hjemlandet, i visse tilfælde have mulighed for at få fradrag for disse ved den danske skatteberegning. Skema C viser rådighedsbeløbet for en tysk lønmodtager, der udfører arbejde i Danmark for en dansk arbejdsgiver, som enten er omfattet af social sikring i Danmark eller i Tyskland. Beregningen viser lønmodtagerens disponible indkomst, når arbejdsgivers lønudgifter er henholdsvis DKK , DKK , DKK og DKK Vi har medtaget fradrag for befordring, A-kasse og faglige kontingenter på i alt DKK efter danske regler. 17 Skemaet viser beskatningen efter de almindelige regler for begrænset skattepligtige, grænsegængerreglerne samt skat efter de særlige regler for arbejdsudleje. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fleste lønmodtagere ikke frit kan vælge mellem de forskellige beskatningsformer. Betingelserne, som omtalt i afsnit , og skal være opfyldt. Vi har ikke foretaget beregninger af splitløn, det vil sige, hvor en del af lønnen beskattes i Tyskland, og en del af lønnen beskattes i Danmark. Dette kan efter omstændighederne være fordelagtigt. 17 Fradraget er lavt sat, men er medtaget for at lette sammenligningen mellem den tyske og den danske skatteberegning. Reglerne for fradrag er meget forskellige, men er ikke entydigt mere fordelagtige i det ene land frem for det andet 26

27 Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark 27

28 Sammenligning mellem danske og tyske regler 4. SAMMENLIGNING MELLEM DANSKE OG TYSKE REGLER I nedenstående oversigt er i oversigtsform vist de væsentlige skatte- og afgiftsmæssige forhold for lønmodtagere i de to lande (satserne er de fra 2016 gældende): Forhold Danmark Tyskland Sociale afgifter Sociale afgifter Indkomstskat Marginal lønskat Progressionsgrænser for løn Kapitalindkomst Personfradrag Lønmodtager betaler bidrag til ATP med op til DKK årligt. AM-bidraget er nu en almindelig indkomstskat/bruttoskat i Danmark. Virksomheden betaler diverse sociale bidrag, herunder ATP med op til DKK årligt pr. lønmodtager Ca. 55% ekskl. kirkeskat, men inkl. 8% AM-bidrag Topskat beregnes fra DKK Renteindtægter og renteudgifter medregnes i nettokapitalindkomsten. Positiv nettokapitalindkomst beskattes i 2016 med maksimalt 42%. Negativ nettokapitalindkomst har en fradragsværdi på ca. 33%/25% 18 DKK for personer over 18 år. For børn og unge DKK Lønmodtagerbidraget er ca. 19,325% og betales af en indkomst op til en vis progressionsgrænse. Beløbet er delvis fradragsberettiget, se afsnit Virksomheden betaler ca. 25% af lønnen til lønmodtageren i sociale udgifter. Beløbet medregnes ikke til lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Se afsnit Indkomstskatteskalaen er progressiv. Den højeste marginalskat er 48% Renteindtægter beskattes med 26,38%. Renteudgifter kan fratrækkes i renteindtægter med op til EUR 801. Ægtefæller kan dog fratrække det dobbelte. Kapitalindkomsten kan derfor ikke blive negativ Personfradraget er EUR Ægtefæller har dobbelt personfradrag, hvis de er sambeskattede 18 Skatteværdien af rentefradraget udgør 25% i

Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B

Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B p Øresundsguide 2014 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og

Læs mere

Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B

Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B Øresundsguide 2017 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B BEIERHOLM medlem af RSM International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og

Læs mere

Øresundsguide STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Øresundsguide STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB p Øresundsguide 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Forord Vi har

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2014

SKATTEFRI REJSE 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 KRAV TIL ARBEJDSGIVEREN VED UDBETALING AF BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 9 5 REJSEGODTGØRELSE...10

Læs mere

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1 Skat ved udstationering og indstationering Side 1 Ansættelsesretten regulerer forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Skatteretten regulerer forholdet mellem person og skattemyndighed. Regelsættene

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

Kan du bruge en udenlandsk indregistreret bil i Danmark?

Kan du bruge en udenlandsk indregistreret bil i Danmark? Biler i flere lande Biler i flere lande Har I ansatte i virksomheden, der arbejder i flere lande eller bor i ét land og arbejder i et andet, vil firmabilen ofte blive beskattet begge steder. I skal derfor

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

MEDARBEJDERE I UDLANDET

MEDARBEJDERE I UDLANDET MEDARBEJDERE I UDLANDET > En vejledning til virksomheder om social sikring ved udstationering og arbejde i flere lande inden for EU/EØS Denne vejledning gennemgår social sikringsreglerne ved udstationering

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Skat, firmabil, personalegoder

Skat, firmabil, personalegoder S:63080\personalePPT Skat, firmabil, personalegoder Reinhard Herrmann Dantax Steuererberatungsgesellschaft mbh Flensburg-Harrislee København (torsdag) 60 medarbejdere dansktalende Kunder: danske virksomheder

Læs mere

Udenlandsk indkomst og personfradrag

Udenlandsk indkomst og personfradrag - 1 06.13.2014-08 (20140222) Personfradrag udl. indkomst Udenlandsk indkomst og personfradrag Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter en henvendelse fra EU-Kommissionen har SKAT ændret praksis

Læs mere

Pensionister bosiddende i udlandet kan havne i skattefælde, hvis de har sommerhus i Danmark

Pensionister bosiddende i udlandet kan havne i skattefælde, hvis de har sommerhus i Danmark - 1 Pensionister bosiddende i udlandet kan havne i skattefælde, hvis de har sommerhus i Danmark Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Pensionister, der er emigreret til sydlige himmelstrøg, og

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

befordringsgodtgørelse Kørepenge om skattefri Skatten Januar 2005

befordringsgodtgørelse Kørepenge om skattefri Skatten Januar 2005 Kørepenge om skattefri befordringsgodtgørelse Januar 2005 Skatten Indhold Kørepenge 2005.qxp 10-02-2005 13:12 Side 18 Eksempel på kørselsafregning med bemærkninger om, hvad lønmodtager og arbejdsgiver

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. GRØNLANDSSKAT I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTEDIREKTORATET Maj 2006 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for

Læs mere

FULD SKATTEPLIGT. med fokus på til- og fraflytningssituationer. Udarbejdet af: Maria Trebbien Popp

FULD SKATTEPLIGT. med fokus på til- og fraflytningssituationer. Udarbejdet af: Maria Trebbien Popp Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Afgangsprojekt HD(R) 2015 FULD SKATTEPLIGT med fokus på til- og fraflytningssituationer Udarbejdet af: Maria Trebbien Popp Afleveringsdato:

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 148 - Bilag 4 O Skatteministeriet J.nr. 2004-311-0070 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 148 - Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af reglerne om begrænset

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter

Læs mere

Vejledning om skat og moms ved arbejde på tværs af landegrænser

Vejledning om skat og moms ved arbejde på tværs af landegrænser Vejledning om skat og moms ved arbejde på tværs af landegrænser Der er flere regler omkring moms og skat, der er værd at kende, hvis du arbejder på tværs af landegrænser indenfor teaterverdenen. Nedenstående

Læs mere

Vejledning om optjening og udbetaling af feriepenge under ophold i udlandet

Vejledning om optjening og udbetaling af feriepenge under ophold i udlandet Vejledning om optjening og udbetaling af feriepenge under ophold i udlandet Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og udbetaling af feriepenge under ophold i udlandet. Optjening af feriepenge

Læs mere

Visse legater beskattes efter særlige regler, der giver en nedsat skat af indkomsten.

Visse legater beskattes efter særlige regler, der giver en nedsat skat af indkomsten. LEGATER Skattemæssigt er der 3 muligheder i relation til skat af legater: Udgangspunktet er, at et legat er almindelig skattepligtig indkomst, der beskattes som personlig indkomst. Udgangspunktet er tillige,

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2016

Forskerordningen. Skat 2016 Forskerordningen Skat 2016 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0030 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema omhandlende høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 187 - forslag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 13. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 13. juni 2016 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 13. juni 2016 Sag 29/2015 (1. afdeling) Søfartens Ledere som mandatar for A (advokat Poul Hvilsted) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen)

Læs mere

Forskerordningen Skat Tax

Forskerordningen Skat Tax Forskerordningen Skat 2019 Tax 2 Forskerordningen Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 7 år. Skatteordningen kan bruges af lønmodtagere, som kommer

Læs mere

LØNMODTAGERBESKATNING. Ulrik Holst Hansen Advokat 25. november 2014

LØNMODTAGERBESKATNING. Ulrik Holst Hansen Advokat 25. november 2014 LØNMODTAGERBESKATNING Ulrik Holst Hansen Advokat 25. november 2014 VELKOMMEN TIL side 2 Den vanskelligste ting at forstå i denne verden, er indkomstskatten Albert Einstein Ingenting er sikkert her i verden,

Læs mere

Min vej til Tyskland. Reinhard Herrmann. Dantax Steuererberatungsgesellschaft mbh Flensburg-Harrislee. 40 medarbejdere dansktalende

Min vej til Tyskland. Reinhard Herrmann. Dantax Steuererberatungsgesellschaft mbh Flensburg-Harrislee. 40 medarbejdere dansktalende Min vej til Tyskland Reinhard Herrmann Dantax Steuererberatungsgesellschaft mbh Flensburg-Harrislee 40 medarbejdere dansktalende Kunder: danske virksomheder og privatpersoner med aktiviteter i Tyskland

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 31 Bilag 21 Offentligt J.nr. 2011-311-0075 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 31 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love 2011/1 LSV 31 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-311-0075 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011 Forslag til

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Idrætsklubber, frivillige og skat

Idrætsklubber, frivillige og skat - 1 Idrætsklubber, frivillige og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteforholdene i idrætsklubber og -foreninger har de senere år påkaldt sig interesse i flere henseender. SKAT har

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne

Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne Indledning I bekendtgørelse nr. [XX af xx. December 2012] er der fastsat regler om tilskud til selvstændigt

Læs mere

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer:

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer: xx. november 2015 FM 2016/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

PwC services for AU-ansatte 14. april 2016 Revision. Skat. Rådgivning.

PwC services for AU-ansatte 14. april 2016 Revision. Skat. Rådgivning. www.pwc.dk services for AU-ansatte Revision. Skat. Rådgivning. Kontaktpersoner ved Janni Henriksen Manager +45 8932 0051 jhe@pwc.dk Diana Østgård Assistant Manager +45 8932 0016 ddo@pwc.dk Jette Øvlisen

Læs mere

Kommentarer til den eksterne høring - lovforslag - ændring af kildeskatteloven ("forskerskatteordningen") H001-08

Kommentarer til den eksterne høring - lovforslag - ændring af kildeskatteloven (forskerskatteordningen) H001-08 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk Internet: www.fsr.dk Skatteministeriet Att.: Erik Jørgensen

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

Nyhedsbrev. om international social sikring. Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring.

Nyhedsbrev. om international social sikring. Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. Nyhedsbrev om international social sikring Nr. 2, september 2008 Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. I dette nummer er bl.a. informationer

Læs mere

Årsopgørelsen 2015. Sådan undgår du de værste fælder i din årsopgørelse. Af Martin Skovholm, RevisorGården Holbæk A/S, og Lone Eriksen, PrimaLiva

Årsopgørelsen 2015. Sådan undgår du de værste fælder i din årsopgørelse. Af Martin Skovholm, RevisorGården Holbæk A/S, og Lone Eriksen, PrimaLiva Årsopgørelsen 2015 Sådan undgår du de værste fælder i din årsopgørelse Af Martin Skovholm, RevisorGården Holbæk A/S, og Lone Eriksen, PrimaLiva Årsopgørelsen for 2015 er ved at være klar, og for de fleste

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Sommerhusudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Sommerhusudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Sommerhusudlejning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Beskatning af indtægter fra sommerhusudlejning er et af de tilbagevendende spørgsmål fra sommerhusejere landet over. Også skattevæsenet

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale LOV nr 1227 af 18/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0295976 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1126 af 10/10/2014 Lov

Læs mere

Magnus:Skat 2013. Nyheder og vejledning til version 1.00

Magnus:Skat 2013. Nyheder og vejledning til version 1.00 Magnus:Skat 2013 Nyheder og vejledning til version 1.00 Indledning - Magnus:Skat 1 Nyheder og vejledning til version 1.00 2 1. Forskudsregistrering for 2013 2 2. Kommuneskatteprocenter inkluderet 2 3.

Læs mere

Vejledende løsning International skatteret omeksamen sommeren 2008

Vejledende løsning International skatteret omeksamen sommeren 2008 Aage Michelsen Professor Erhvervsjuridisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 23. maj 2009 Vejledende løsning International skatteret omeksamen sommeren 2008 1) Vil arbejderne hjemmehørende i

Læs mere

KOM GODT I GANG MED DIT BOGHOLDERI

KOM GODT I GANG MED DIT BOGHOLDERI KOM GODT I GANG MED DIT BOGHOLDERI OM MIG Jonas Martinsen Uddannet revisor Arbejdet i EY JM Regnskabsservice startede maj 2015 Kontakt: Tlf. 60535492 Mail: jm@jmregnskabsservice.dk www.jmregnskabsservice.dk

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp== Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

Temanummer om skat Arbejds- og ansættelsesret

Temanummer om skat Arbejds- og ansættelsesret 1 Skattereformen ændringer af betydning for arbejdsgivere og lønmodtagere 2 Dom fra Østre Landsret udelukker fradragsret for bonus og fratrædelsesgodtgørelser, da der ikke var tale om en driftsomkostning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 122 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Beierholms Faglige Dage 2015. Næstved d. 2. december 2015

Beierholms Faglige Dage 2015. Næstved d. 2. december 2015 Beierholms Faglige Dage 2015 Næstved d. 2. december 2015 Velkommen 2 December 2015 Beierholms Faglige Dage, Spor 1 Program Skat Medarbejderforhold Indberetningsforpligtelser for personalegoder Skattefrie

Læs mere

... ... ... ... ... Ved tidsbegrænset ansættelse ophører ansættelsen uden yderligere varsel den...

... ... ... ... ... Ved tidsbegrænset ansættelse ophører ansættelsen uden yderligere varsel den... ANSÆTTELSESBEVIS Efter Loven om ansættelsesbeviser skal der foreligge en skriftlig ansættelsesaftale for medarbejderen. Ansættelsesforholdet er ikke omfattet af nogen overenskomst. Funktionærloven, Barselsloven

Læs mere

Kildeskattelovens 7 indtræden af skattepligt ved tilflytning

Kildeskattelovens 7 indtræden af skattepligt ved tilflytning - 1 Kildeskattelovens 7 indtræden af skattepligt ved tilflytning SKM2011. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i SKM2011.673.SKAT offentliggjort en kommentar til Skatterådets

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Grænsegængere og skat Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Øresundsaftalen af 29. okt. 2003 Dansk-svensk bilateral aftale Protokol til nordiske DBO fra 1996 Regulerer skattemæssige forhold for grænsegængere

Læs mere

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2014 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010. Forslag. til

Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010. Forslag. til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 84 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto

Læs mere

Skat af negative renter

Skat af negative renter - 1 Skat af negative renter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har udarbejdet et udkast til et lovforslag om beskatningen af det særegne fænomen negative renter. Gennem de

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse om plejefamilier Bekendtgørelse om plejefamilier I medfør af 66 a, stk. 8, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015, som ændret ved xx, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen regulerer forhold

Læs mere

Beskatning af personer der er udstationeret til USA

Beskatning af personer der er udstationeret til USA Beskatning af personer der er udstationeret til USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 INDLEDNING De amerikanske regler om beskatning af personers

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Henvisningsaftale mellem Region Syddanmark og Deloitte. Udstationering af medarbejdere. Juni 2013

Henvisningsaftale mellem Region Syddanmark og Deloitte. Udstationering af medarbejdere. Juni 2013 Henvisningsaftale mellem Region Syddanmark og Deloitte Udstationering af medarbejdere Juni 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ydelser og honorar... 4 Deloittes metode ved udstationering... 6 Deloittes-team...

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Præmiefritagelse kunne ikke føre til tilbagebetaling af statsafgift ved udbetaling af kapitalpension

Præmiefritagelse kunne ikke føre til tilbagebetaling af statsafgift ved udbetaling af kapitalpension 2015-16 Præmiefritagelse kunne ikke føre til tilbagebetaling af statsafgift ved udbetaling af kapitalpension En mand klagede til ombudsmanden over, at skattemyndighederne havde afvist at tilbagebetale

Læs mere

De danske skatteregler bygger grundlæg- Samrådsspørgsmål C - talepapir. Samrådsspørgsmål C. Skattereglerne opstiller.

De danske skatteregler bygger grundlæg- Samrådsspørgsmål C - talepapir. Samrådsspørgsmål C. Skattereglerne opstiller. Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 129 Offentligt Tale 18. juni 2014 J.nr. 13-6419017 Samrådsspørgsmål C - talepapir Samrådsspørgsmål C På baggrund af artiklen

Læs mere