Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget"

Transkript

1 Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere har udført for Rockwool Fonden. I analysen er der regnet på en ny måde i forhold til de traditionelle opgørelser af, hvor meget vi udleder af. I den traditionelle opgørelse beregnes, hvilket såkaldt -aftryk vi har på dansk grund. Altså: Hvor meget producerer vi i løbet af et år for at holde erhvervsliv, transport inden for landets grænser, opvarmning og alt muligt andet i gang? En lang årrække med investeringer i vedvarende energi har forbedret det danske regnskab på dette punkt. Figur 1 Dansk -udledning ved produktion og forbrug Men den nye analyse stiller sig ikke tilfreds med det mål. Ud over at fokusere på vores egen udledning, holdes der samtidig styr på -aftrykket i de varer, der krydser landegrænsen. Dermed får man et mål for, hvad vores årlige forbrug rent faktisk koster klimaet. Forskellen i figur 1 er til at få øje på: Kigger man alene på produktion, er udledningen af faldet med imponerende 20 pct. gennem det økonomiske opsving fra Tager man derimod højde for forbrug, er faldet kun på 5 pct. Forklaringen er, at Danmark i stadig stigende grad importerer varer, som har kostet meget -udledning at producere. Tilbage i 1996 var der balance i -regnskabet for im- og eksport så udenrigshandelen påvirkede ikke det samlede billede. Helt anderledes ser det ud i 2007, hvor vi importerede varer, som har høj -belastning. Mindre ud og mere ind Regnskabet for ind- og udgående varer spiller altså i stadig stigende grad en rolle for, hvor meget der udledes for at understøtte vores forbrug. Det er der en relativt enkel forklaring på. Forklaringen har to dele. Kilde: Measuring Denmark s Når man flytter fokus fra danskernes produktion til deres forbrug, viser det sig, at vores såkaldte klimaaftryk er nogenlunde det samme i 2007, som det var i Mens fra produktionen er faldet med 20 pct., er den forbrugsbaserede udledning kun faldet 5 pct. Den ene er, at vores egen produktion i perioden bliver renere og renere. Det betyder som det fremgår af figur 2 at de varer, vi eksporterer, til stadighed belaster miljøet mindre med. Fra 1996 til 2007 er der ganske enkelt sket en halvering. Tilbage i 1996 producerede vi 45 kg for at kunne eksportere for kr. Går vi 11 år frem til 2007 var den tilsvarende -belastning faldet til det halve, nemlig 22 kg pr kr. eksport. Den anden del af forklaringen handler i sagens natur om, hvad og fra hvilke lande vi importerer. De lande, vi handler med, oplever alle, at deres produktion bliver mindre og mindre -belastende. Men de starter fra meget forskellige niveauer. Fx er der en meget højere -belasting fra varer produceret i Kina et land, som Danmark de senere år er begyndt at handle voldsomt meget med. Nyt fra Rockwool Fonden November 2014

2 Measuring Denmark s Emissions Det er Centre for Economic and Business Research (CEBR) på Copenhagen Business School (CBS), der for Rockwool Fonden står bag analysen. Undersøgelsen er udført af lecturer Clinton J. Levitt, Tasmanian School of Business and Economics, postdoc Morten Saaby Pedersen, assistant professor Gagan P. Ghosh samt professor Anders Sørensen, Copenhagen Business School. Rapporten Measuring Denmark s Emissions kan downloades fra Rockwool Fondens hjemmeside Figur 2 -belastning pr kr. import og eksport i Danmark Krisen har udskudt problemet Intet er skidt, uden at det godt for noget, og krisen har fået Danmarks -regnskab til at se markant bedre ud. Som det fremgår af figur 3, indsnævres afstanden mellem den produktions- og forbrugsbaserede -opgørelse i både 2008 og Forklaringen er ikke markante ændringer i, hvad vi im- og eksporterer, men derimod den simple, at der i kriseårene sker en kraftig opbremsning i verdensøkonomien og i den internationale handel, hvilket fører til mindre -emission i importen er det seneste år, hvor der eksisterer landespecifikke data, som er detaljerede nok til denne type beregning. Anm. Opgjort i 2005-priser Kilde: Measuring Denmark s Mens de varer, vi eksporterer, bliver produceret stadig mere klimavenligt, importerer vi stadig flere - belastende varer. Det påvirker -belastningen opgjort ved forbrug. Figur 3 Dansk -udledning i kriseårene ved produktion og forbrug Kina er hovedforklaringen Netop den øgede samhandel med Kina er hovedforklaringen på, at vi i stadig stigende grad importerer os til et større -aftryk. I slutningen af 2001 skete der således noget, som siden har påvirket Danmark og de fleste andre lande i verden: Kina blev i december 2001 medlem af verdenshandelsorganisationen WTO. Før den tid stod der Kina på under to pct. af vores samlede import. Allerede få år efter i 2008 var Kinas andel af vores import steget til 6 pct. Det lyder måske ikke umiddelbart af meget, men de 6 pct. står for hele 17 pct. af den importerede -belastning. Kilde: Measuring Denmark s De varer, vi i stadig stigende grad importerer fra Kina, er altså blevet produceret på en måde, som er forbundet med en meget stor -forurening. Med finanskrisen i 2008 sker der en opbremsning i den internationale handel. Det sætter sit aftryk på - regnskabet, hvor handelen i både 2008 og 2009 spiller en mindre rolle end i Nyt fra Rockwool Fonden November 2014

3 Danmarks placering på klimarangstien forværres af ny analysemetode Den nye type klimaregnskab hvor fokus er på -udledning ved forbrug i stedet for ved produktion giver ikke Danmark en bedre placering på den internationale liste over de mest og mindst -forurenende lande. Tværtimod. Det viser en sammenligning, hvor man måler -udledning pr. indbygger. Måles der på produktion, så kom Danmark i 2007 ind på en ottendeplads fra bunden. I syv nationer herunder Australien, USA og Canada gav indbyggerne anledning til en større udledning. I opgørelsen her var Danmark på niveau med Holland. I den forbrugsbaserede opgørelse tages der, ud over udledningen ved produktionen, højde for den -udledning, der er forbundet med im- og eksport. I det regnestykke kravler Danmark et trin op ad stigen. Med denne målemetode er Danmark på syvendepladsen kun overgået (eller faktisk undergået) af Finland, Irland, Canada, Luxembourg, Australien og USA. Men man kan bemærke, at Holland - et land Danmark ofte vælger at sammenligne sig med - er faldet helt ud af top ti-listen. Forbedring siden 1996 Den danske placering internationalt er dog bedre i 2007 sammenlignet med godt ti år tidligere. Tilbage i 1996 var Danmark den fjerde største synder i verden, når det kom til -udledning målt i forhold til forbrug. Kun USA, Australien og Luxembourg havde et forbrug, der var forbundet med større udledning. Bevægelsen væk fra de absolut mest -forurenende lande har dog ikke været jævn siden da. Frem til og med årtusindeskiftet gik det godt, siden er det gået skidt. I 2001 havde Danmark bevæget sig væk fra fjerdepladsen og til plads nummer 11. En væsentlig forklaring på den bevægelse er, at der i denne periode skete en stor indfasning af vedvarende energi i den danske energiproduktion. Siden 2001 er det gået den modsatte vej, så Danmark altså i 2007 befandt sig på syvendepladsen. Forklaringen er ikke ændringer i energiproduktionen, men derimod, at vores handelsmønster ændrer sig. Med Kinas optagelse i verdenshandelsorganisationen WTO, og den markant øgede samhandel mellem Danmark og Kina, skete der en forværring af det danske forbrugsbaserede -regnskab. Tabel 1 Top ti størst udledning af, 2007 Målt efter Produktion (tons/indbygger) Forbrug (tons/indbygger) 1 Australien 19,1 USA 20,6 2 USA 18,4 Australien 19,9 3 Canada 17,0 Luxemburg 18,5 4 Estland 14,3 Canada 17,0 5 Taiwan 13,4 Irland 15,7 6 Finland 13,0 Finland 14,9 7 Holland 12,0 Danmark 13,4 8 Danmark 12,0 Grækenland 13,2 9 Rusland 12,0 Estland 13,1 10 Tjekkiet 11,9 Belgien 12,8 Kilde: Measuring Denmark s Nyt fra Rockwool Fonden November

4 Vanskeligt udgangspunkt for klimaforhandlinger Som det vil være de fleste bekendt, er det hverken let eller hurtigt at få internationale forhandlinger om klimaspørgsmål til at ende med bindende aftaler og fotos med faste håndtryk og store smil. Figur 4 Udledning af (tons/indbygger) - udvalgte EU-lande, 2007 Hvad enten alverdens forhandlere er forsamlet i Kyoto, København, Doha eller Lima, så synes resultatet først og fremmest at være uenighed, træghed og gensidige beskyldninger. At det forholder sig sådan, er der i sagens natur rigtig mange grunde til. En af dem er muligheden for at opgøre henholdsvis forbrugs- og produktionsbaseret -udledning. For alt efter om man måler på det ene eller andet, giver det anledning til, at nogle fremstår som meget mere eller mindre forurenende end andre. Måden, der tælles på, har stor betydning for, hvem der kan holde klimafanen højt og sige: Det er dig ikke mig der må gøre noget nu. At alene opgørelsesmetoden kan give anledning til uenighed, kan man se, hvis man sammenligner udvalgte lande. Internt i EU vil nogle i udgangspunktet være mere begejstret for det ene mål, mens det andet vil tiltale andre. Som det fremgår af figur 4, er Luxembourg et land, hvor der er markant forskel på, hvor meget -produktionen udleder i forhold til den forbrugsbaserede opgørelse. Der bliver produceret 10,3 tons pr. indbygger men forbrugt 18,5 tons. Luxembourg vil i lighed med lande som Irland og Danmark have en interesse i at fokusere på produktionen og ikke forbruget, hvis det politiske mål er at få andre til at fremstå som de lande, der skal reducere deres udledning. Kilde: Measuring Denmark s Modsat har et land som Tjekkiet en produktion, der er forbundet med større -udledning i forhold til udledningen i forbindelse med det samlede forbrug. Produktionen giver anledning til en udledning på 11,9 tons pr. indbygger, mens udledningen falder til 10,5 tons, hvis der i stedet fokuseres på forbrug. Samme billede på et noget lavere niveau ses, hvis man sammenligner Polen med lande som Østrig og Sverige. Fokuserer man på produktion, har Polen, som det fremgår af figur 5, den største udledning: Men det modsatte gør sig gældende, hvis fokus i stedet er på forbrug. 4 Nyt fra Rockwool Fonden November 2014

5 Taiwanesisk eksport Samme billede viser sig for et land som Taiwan. Det har med værdien 13,4 tons pr. indbygger en relativ stor -udledning fra produktionen. Men Taiwan eksporterer i lighed med Kina mange af de varer, som har kostet meget at producere. Modsat er landets import ikke forbundet med store -udledninger. Set fra en taiwanesisk synsvinkel vil det derfor alt andet lige være relevant at fokusere på det -aftryk, befolkningen sætter i forbindelse med det, den forbruger. Gør man det, vil lande som Danmark, Tyskland, Japan og Sverige fremstå som større -syndere end Taiwan. Hvis man derimod alene kigger på produktionen, er det Taiwan og ikke de andre, der udleder mest. Ligesom Taiwan har Rusland også betydelig højere udledning ved produktionen end ved forbruget. Rusland har et aftryk på 12,0 tons pr. indbygger ved produktion, og kun 9,3 tons ved forbrug. Om det er Rusland, der skal løfte pegefingre ad Danmark, Sverige, Tyskland og Japan, eller om det er omvendt, afhænger af, hvilket mål der fokuseres på. Figur 5 Udledning af (tons/indbygger) - udvalgte EU-lande, 2007 Figur 6 Udledning af (tons/indbygger) - udvalgte EU-lande, 2007 Kilde: Measuring Denmark s Kilde: Measuring Denmark s Nyt fra Rockwool Fonden November

6 Kina fortsat større duks end Danmark Mange danskere har nok et billede af Danmark som et klimamæssigt foregangsland. Et land, der de seneste årtier med kraftig udbygning af den vedvarende energi har vist vejen. Som til stadighed har formået at reducere mængden af, vi lukker ud i atmosfæren. Det er på sin vis korrekt. Men man kan med lige så stor ret påstå det modsatte, nemlig at Danmark hører til i den mest -udledende liga i verden. Om Danmark hører til i toppen eller bunden, afhænger af én ting: Måleenheden. Altså -belastning i forhold til hvad? Man kan i sagens natur måle i forhold til alt muligt, men mest oplagt er et mål for, hvor meget man udleder i forhold til den samlede produktion (BNP) eller i forhold til antallet af indbyggere. Og disse to mål giver meget forskellige resultater, når det kommer til konkurrencen om at udpege miljødukse og miljøsyndere. Målt på BNP klarer Danmark sig godt. Rigtig godt endda. Det gælder også, hvis man tager udgangspunkt i den forbrugsbaserede -udledning. I denne opgørelse forholder man sig til, hvor meget der er udledt i forhold til BNP s størrelse. Som det fremgår af figur 7, har Danmark, i lighed med en stor gruppe af vestlige økonomier, en relativt lav udledning i forhold til vores BNP. Den store forskel mellem vækstøkonomier og etablerede økonomier skyldes, at vækstøkonomierne generelt har store -emissioner tilknyttet forbrug og produktion, mens de er mindre i de etablerede lande. Men fordi vækstøkonomierne har forholdsvis beskeden forbrug og produktion pr. indbygger, så har de store emissioner i forhold til BNP, men lille i forhold til befolkningen. Det omvendte forhold gør sig gældende for de etablerede økonomier. Figur 7 Forbrugsbaseret -udledning i forhold til BNP, 2007 Kilde: Measuring Denmark s Danmark har lav -udledning i forhold til vores BNP, men høj i forhold til udledning pr. indbygger (figur 8). 6 Nyt fra Rockwool Fonden November 2014

7 Langt større forbrug pr. borger Den anden måleenhed er som nævnt -udledning pr. indbygger. Og her er billedet knap så gunstigt i forhold til at udpege Danmark som noget særligt foregangsland. Som det fremgår af figur 8, placerer Danmark sig nogenlunde midt i feltet af vestlige økonomier som alle udleder meget mere pr. indbygger end lande som Kina, Brasilien, Indonesien og Indien. Forklaringen på denne fordeling er den simple, at en dansker har et meget større forbrug end fx en kineser. Så selvom kineserne er langt mere -tunge end os i deres produktion og forbrug, så belaster en kineser rent klimamæssigt kloden markant mindre end en dansker. Eller med andre ord: Kineseren sviner mere end danskeren, når han skal lave et brød (BNP-betragtningen). Men danskeren spiser måske ti brød, hver gang kineseren spiser ét, hvilket betyder, at danskeren udleder mest (pr. borger-betragtningen). Så set i det lys placerer kineserne sig klimamæssigt godt, mens vi danskere endnu har meget at indhente. Udflytning af arbejdpladser I Danmark og resten af Vesten har vi i mange år lukket flere og flere arbejdspladser i den del af produktionen, som har størst -belastning. Klassiske akkord- og timelønnede arbejdspladser er nedlagt, og produktionen flyttet til lande med et lavere lønniveau. I forhold til er konsekvensen, at vores udledning fra produktionen falder, mens deres stiger. Denne mekanisme at Vesten flytter -belastende produktion til ulande (herunder til et land som Kina) udgør en af problemstillingerne i de internationale forhandlinger om klima. I det omfang, Vesten forsat forbruger de samme varer, er det svært at argumentere for, at vores -aftryk er blevet mindre, ligesom fx Kina vil kunne argumentere for, at en stigende -udledning fra deres produktion er en naturlig følge af den ændrede internationale arbejdsdeling. Figur 8 Forbrugsbaseret -udledning i forhold til befolkningen, 2007 Kilde: Measuring Denmark s Nyt fra Rockwool Fonden November

8 Rockwool Fonden Kronprinsessegade 54, 2. tv DK 1306 Copenhagen K Denmark Tel Fax Web rockwoolfoundation.org 8 Nyt fra Rockwool Fonden November 2014

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Eksport og import af svinekød

Eksport og import af svinekød Danmarks eksport af svinekød Eksport og import af svinekød Land Tons Mio. kr. Land Tons Mio. kr. Tyskland 562.024 6.592 Letland 3.294 37 UK 286.675 4.781 Cypern 3.217 45 Polen 171.445 2.021 Ukraine 3.092

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Det går godt for Danmark

Det går godt for Danmark NOTAT XX-XXXX - POUL - 07.10.2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Det går godt for Danmark Når lønudvikling i de enkelte lande vægtes med de pågældende landes betydning i samhandlen

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Virksomheder sender eksport længere og længere ud i verden

Virksomheder sender eksport længere og længere ud i verden Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Virksomheder sender eksport længere og længere ud i verden Danske eksportvirksomheder sender deres varer længere og længere ud i verden.

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr. 2011-318-0409 Dato: 22.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011.

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juni 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: august 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni 2016

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-maj 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2016

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-marts 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse 2 Udgivet af VisitDenmark Opdateret: maj 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: marts

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-okt. Udskrevet:

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-okt. Udskrevet: Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen Markedsblik - Eksportmarkederne 2015-2016 Udskrevet: 2017.01.09 Fødevareklyngen 2015 2016 2015 2016 Samlet eksport 131.412 128.801 Fødevarer 7.546.562 7.129.230

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere