Holdbart Arbejdsliv. Langtidseffekter af fysisk træning i arbejdstiden Arbejdsmiljø København

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Holdbart Arbejdsliv. Langtidseffekter af fysisk træning i arbejdstiden 2013-2015. Arbejdsmiljø København"

Transkript

1 Holdbart Arbejdsliv Langtidseffekter af fysisk træning i arbejdstiden Arbejdsmiljø København

2 Holdbart Arbejdsliv Langtidseffekter af fysisk træning i arbejdstiden Udarbejdet af: Torben Kristensen og Annemette Eskesen Arbejdsmiljø København Enghavevej København SV Tlf.: ver. 2.2

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Metode... 8 Beskrivelse af interventionen... 9 Materiale Frafald Resultater Træningsdeltagelse Energi Søvnkvalitet Aktuel arbejdsevne Forventet arbejdsevne Fysisk anstrengelse Nakkesmerter Lændesmerter Sygefravær Motivation for træning Barrierer for træning Træning i arbejdstiden som en god ide Forventninger til træning? Fysisk aktivitet i fritiden Spredningseffekt Planken Squat-test Frafaldsanalyse Diskussion Bilagsoversigt Flowchart rekruttering af deltagere til undersøgelsen... Bilag 1 Resultatoversigt... Bilag 2

4 Sammenfatning Denne undersøgelse er gennemført med det formål at dokumentere langtidseffekterne af et pilotprojekt, hvor der er indført fysisk træning i arbejdstiden på 10 plejecentre i Københavns Kommune med samlet set omkrig 600 medarbejdere. Undersøgelsen indgår som den kvantitative del af den samlede projektevaluering, som er foretaget ved udgangen af Projektet er startet i to bølger som er tidsmæssigt forskudte med omkring et år. Halvdelen af enhederne indgik primo 2013, og efterfølgende kom de resterende enheder med primo Undersøgelsens resultater baseres på en spørgeskemaundersøgelse og fysiske test, som blev gennemført forud for starten af projektet og gentaget ultimo Blandt de medarbejdere (N=449), der medvirkede i startundersøgelsen, blev 100 personer ved lodtrækning udvalgt til at deltage i nærværende undersøgelse. 66% af de udtrukne medarbejdere deltog i undersøgelsens interviewdel (N=66). 40% udførte den fysiske test Planken og 56% udførte Squat-test. Træningsfrekvensen blandt deltagerne var i gennemsnit 2,3 gange per uge. I gennemsnit varede de enkelte træningpas 18 minutter. 1. Træningen har medført signifikante forbedringer i muskelstyrke og udholdenhed (Squat=+20%; Planken=+34%). 2. Der ses desuden en reduktion af smerter i bevægeapparatet (nakkesmerter reduceret med 26,4%; lændesmerter signifikant reduceret med 29,8%), og en øget psykisk sundhed (energi øget signifikant med 18,9%; søvnkvalitet forbedret med 5,9%). 3. Sygefravær, der skyldes smerter i muskler og led, er faldet fra i gennemsnit 1,0 dag/3 mdr. til 0,5 dag/3 mdr. Faldet skyldes markante ændringer i fraværet fordelt på få personer og er derfor ikke statistisk signifikant. 4. Der er en signifikant reduktion i oplevet arbejdsbelastning på 0,8 point (p=0,02). I forhold til øvrige spørgsmål om arbejdsevne, kan der ikke dokumenteres signifikante ændringer i arbejdsevne. 5. Hovedparten (61%) angiver arbejdsmæssige forhold - så som travlhed og prioritering - som den vigtigste årsag til ikke at deltage i træningen. Side 5

5 6. En afgørende motivationsfaktor for at træne i arbejdstiden er, træning som en obligatorisk opgave. At være sammen med kollegaer, bidrager desuden som en væsentlig faktor for træningsdeltagelse. 7. Som en positiv sideeffekt er der sket en stigning i medarbejdernes fysiske aktivitetsniveau i fritiden. Hovedparten af deltagerne har desuden givet øvelser, som de har lært på arbejde, videre fx til familie og venner. 8. Deltagerne er uændret yderst positive i deres vurdering af, om det er en god ide at indføre fysisk træning i arbejdstiden, og de forventer fremover at deltage i træningen. Konklusionen er, at det i et vist omfang er muligt i en længerevarende periode at indføre fysisk træning i arbejdstiden, når dette gøres obligatorisk. På trods af, at træningsaktiviteten har ligget under det oprindeligt forventede niveau, er der i projektperioden sket signifikante forbedringer i form af øget energi samt reduktion i lændesmerter og oplevet fysisk belastning i arbejdet. Undersøgelsen kan ikke vise en statistisk signifikant effekt på bevægeapparatsrelateret sygefravær. Resultaterne peger dog på at den tidligere fokus og mere forebyggende indsats kan medføre et sådant fald. Som antaget medfører træning øget muskelstyrke og udholdenhed, men disse effekter er sandsynligvis ikke så store i den samlede gruppe, som undersøgelsen viser, fordi de medvirkende i de fysiske test ikke er fuldt ud repræsentative for den samlede population. Side 6

6 Indledning Baggrunden for projekt Holdbart Arbejdsliv er en politisk og arbejdsmiljømæssig vision om at forebygge fysisk nedslidning og heraf følgende udstødelse fra arbejdsmarkedet. Projektet baseres på viden om, at fysisk træning af kroppen har en række positive effekter, og at målrettet træning sammen med kollegaer på arbejdspladsen kan forebygge sygefravær og nedslidning. Det er imidlertid kendt, at det er vanskeligt at fastholde deltagelse i fysisk træning i arbejdspladssammenhæng. Projektet skal derfor overordnet set undersøge og beskrive erfaringerne med, hvordan dette kan lade sig gøre. Projektet startede den 1. januar 2013 og er forløbet over en treårig periode med det perspektiv herefter at blive sat i drift på samtlige plejecentre i Københavns Kommune. De 10 projektdeltagende enheder er startet tidsmæssigt forskudt med fem enheder i Bølge 1 (start 2013). De resterende fem enheder kom med i Bølge 2, som gik i gang i begyndelsen af Interventionen består indledningsvist af 10 ugers fysisk træning i arbejdstiden, hvor der er fokus på styrketræning af de dele af bevægeapparatet, der er relevant for at forebygge fysisk nedslidning 1. Efterfølgende har enhederne arbejdet med at finde deres egne måder til vedvarende forankring af træningen som en arbejdsopgave. I denne periode har projektet været evalueret af Team Arbejdsliv 2, som finder, at plejecentrene har haft stor indflydelse på, hvordan de ønskede at organisere træningen, men i praksis har alle plejecentre oplevet store udfordringer i forhold til at få træningen til at fungere i hverdagen. Siden starten af 2015 har der været øget ledelsesmæssigt og politisk opfølgning på træningen som en obligatorisk opgave - bl.a. med monitorering af træningsdeltagelsen. I sammenhæng med interventionen er der ydet individuel fysioterapeutisk rådgivning, ergonomisk vejledning og arbejdstilpasning. Denne rapport indeholder kvantitative opgørelser og analyser af langtidseffekterne af at indføre træning i arbejdstiden og indgår som sådan i den afsluttende projektopsamling, der afrapporteres i starten af For nærmere beskrivelse af de første 10 ugers træningsform mv. henvises til rapporterne Fysisk træning i arbejdstiden - Midtvejsevaluering af fysisk efteruddannelse på 5 plejehjem i lokalområde Vesterbro/ Kgs. Enghave/ Valby, Arbejdsmiljø København og Holdbart Arbejdsliv 2014 resultater af de første 10 ugers træning på fem plejehjem, Arbejdsmiljø København Se rapporten Evaluering i forbindelse med projekt Holdbart Arbejdsliv, Team Arbejdsliv 2014 Side 7

7 Metode Nærværende effektevaluering er gennemført som en kohorteundersøgelse, hvor medarbejderne på de involverede plejecentre (N=572) blev inviteret til 30 minutters interview og test før træningsperiodens start (baseline). Baselineundersøgelsen blev gennemført i december 2012 ( bølge 1 ) og i marts 2014 ( bølge 2 ) - i forhold til, hvornår de enkelte plejecentre startede på at træne i arbejdstiden. Blandt de medarbejdere, der deltog i denne del af projektet, blev en stikprøve på 100 personer udvalgt ved lodtrækning til at udgøre undersøgelsens kohorte, som blev inviteret ti at deltage i followup-undersøgelsen ved projektets afslutning. Followup-undersøgelsen blev gennemført i perioden 20. oktober 2015 til 28. november Baseline- og followupundersøgelse blev foretaget via strukturerede spørgeskemaer, hvori der indgik to fysiske test. Interviews og testning blev foretaget af fysioterapeuter fra Arbejdsmiljø København (AMK). Fysioterapeuterne havde forud for undersøgelsen gennemgået træning i anvendelse af spørgeguide og udførelse af test. Test og spørgsmål, som indgår i spørgeskemaet, er udvalgt af AMK på baggrund af erfaringer fra evaluering af træningen efter de første 10 ugers træning. De anvendte spørgsmål og test er i hovedsagen lånt fra forskningsprojekter, som er gennemført på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. På enkelte punkter er der sket en mindre tilpasning til nærværende evalueringskontekst. De konkrete spørgsmålsformuleringer fremgår i forbindelse med beskrivelse af resultaterne. De to fysiske test omfatter Squat-test og Planken. Testmetoderne er beskrevet i forbindelse med 10 ugers evalueringen (se note 1). Svar og testresultater er indtastet under selve undersøgelsen via det Internetbaserede survey-program Easyreseach. Analyserne er foretaget i Microsoft Excel 2007 (inkl. Analysis ToolPak). Undersøgelsens design er illustreret i flowchartet i Bilag 1. Side 8

8 Beskrivelse af interventionen Interventionen er gennemført som et arbejdsmiljøtiltag, hvor fysisk træning i varierende grad er blevet implementeret i arbejdstiden for medarbejdere på plejecentre for ældre borgere i Københavns Kommune. Der er udarbejdet forskellige hold-træningsprogrammer, som består af styrketræning af de store muskelgrupper i ben og lår, core-muskulaturen og nakke-/skuldermuskler (ca. 66% af tiden i hvert program) samt stræk- og ledbevægelsesøvelser (ca. 33% af tiden i hvert program). Alle medarbejdere har desuden permanent tilbud om udarbejdelse af individuelt tilpassede træningsprogrammer. Længden af de enkelte træningspas varierer fra 10 minutter til 45 minutter. Antallet af gange der trænes varierer fra dagligt (hverdage) til 3 gange per uge. Træningen foregår i grupper på forskellige tidspunkter (dagtimer). Der er uddannet kollegaer (såkaldte tovholdere), der nogle steder varetager træningen alene eller i samarbejde med egen fysioterapeut. Andre steder benyttes eksterne fitnessinstruktører. De enkelte plejecentre har udviklet forskellige modeller for træningen, der kan beskrives i tre hovedtyper (se Tabel 1) 3. Tabel 1 Organisering af træningen - typologier Varighed per gang Udbydes Tidspunkt Lokalitet Aktør 45 minutter 3-4 hold per uge. Udbydes morgen mellem kl Eller eftermiddag i tidsrummet Træningssal. Der trænes på tværs af afdelinger. Fitnessinstruktør 45 minutter 3 hold per uge. Udbydes morgen mellem kl Eller eftermiddag i tidsrummet Træningssal. Der trænes på tværs af afdelinger. Fysioterapeut + tovholder minutter Dagligt. Ofte i forbindelse med andre faste møder. Der trænes i grupper i afdelingernes fællesrum. Tovholdere med backup fra fysioterapeuter i AMK. 3 For yderligere beskrivelse henvises til den kvalitative del af projektevalueringen. Side 9

9 Materiale Under denne overskrift beskrives profilen af de medarbejdere, der har medvirket i undersøgelsen, set i forhold til samtlige ansatte på de deltagende enheder fx set i forhold til alder og køn. For yderligere at give indblik i undersøgelsens materiale præsenteres i dette kapitel tillige en oversigt over årsager til ikke-deltagelse i followup-undersøgelsen. Blandt de 100 medarbejdere, der blev udtrukket til deltagelse i followupundersøgelsen (randomiseringsgruppen), er andelen af ansatte over 40 år 73%, hvilket svarer til andelen blandt alle ansatte. Andelen af kvinder i randomiseringsgruppen (93%) svarer ligeledes til andelen i den samlede medarbejdergruppe. Derimod er andelen af SOSU-medarbejdere lidt lavere (65% vs. 67%), hvilket modsvares af, at andelen af køkken-/ rengøringsmedarbejdere er højere i randomiseringsgruppen end blandt alle ansatte (23% vs. 15%). Se Tabel 1. Andelen af medarbejdere over 40 år i interviewdelen af undersøgelsen ved followup er 77,3%, hvilket er lidt højere end i blandt alle ansatte, hvor den er 71,9%. Andelen af kvinder i interviewdelen af undersøgelsen (93,9%) svarer til andelen blandt alle ansatte (92,8%). Derimod er andelen af SOSUmedarbejdere lavere (60,6% vs. 66,5%), hvilket modsvares af, at andelen af køkken-/rengøringsmedarbejdere i interviewdelen af undersøgelsen er højere, end blandt alle ansatte (27,3% vs. 15,1%). Se i øvrigt Tabel 2. Tabel 2 Deltagerprofil interviewdeltagere ved followup vs. alle ansatte og randomiseringsgruppen Antal / (procent) Alle ansatte Randomiseringsgruppen blandt medvirkende efter 10 uger N=100 Medvirkende i interview ved followup N=66 Alder > 40 år (2013) 71,9 73,0 77,3 Kvinder 92,8 93,0 93,9 SOSUmedarbejdere 66,5 65,0 60,6 Køkken-/rengøring 15,1 23,0 27,3 Side 10

10 Medvirkende ved start Langtidseffekter af fysisk træning i arbejdstiden Medarbejdere, der ikke blev randomiseret til at deltage i followupundersøgelsen, havde ved starten af træningen indført i arbejdstiden tilnærmelsesvis ens resultater i de fysiske test. Ikke-randomiserede havde et gennemsnitsresultat i planke-testen på 55,0 sekunder, hvilket er det samme som i randomiseringsgruppen. I squat-test var der i randomiseringsgruppen et resultat på 51,5 vs. 50,1 sekunder i gennemsnit blandt de ikke-randomiserede. Se Tabel 3. Efter 10 uger var gennemsnitsresultatet i planke-test i randomiseringsgruppen 80,1 sekunder vs. 76,6 sekunder blandt ikke-randomiserede. I squat-test var der ligeledes sket en større forbedring i randomiseringsgruppen end blandt de ikke-randomiserede 66,8 vs. 62,5 sekunder. Se Tabel 3. På baggrund af statistisk analyse ( ²-test) kan de 100 personer, der blev udtrukket til at deltage i followup-undersøgelsen, accepteres som repræsentative i forhold til den samlede gruppe af ansatte, bortset fra, at køkken- /rengøringsmedarbejdere er overrepræsenteret. Tabel 3 Sammenligning mellem randomiserede og ikke randomiserede mht. fysiske testresultater Resultatgennemsnit - ikke randomiseret til followup Medvirkende ved start - randomiseret til followup Medvirkende efter10 uger - ikke randomiseret til followup Medvirkende efter10 uger - randomiseret til followup Planken (sek.) 55,0 (N=438) 55,0 (N=100) 76,6 (N=116) 80,1 (N=58) Squat (antal/120 sek.) 50,1 (N=438) 51,5 (N=100) 62,5 (N=130) 66,8 (N=63) Frafald 34 af de i alt 100 medarbejdere, der blev udtrukket til at deltage i followupundersøgelsen, mødte ikke op. De fleste deltog ikke, fordi de var fratrådt i projektperioden (N=9). Seks personer deltog ikke af ukendte årsager. I øvrigt var der hovedsageligt tale om ferie, fridag og sygdom som begrundelse for ikke at deltage. Da der ikke var krav om at oplyse begrundelse for ikke at Side 11

11 deltage i undersøgelsen eller gennemføre de fysiske test, er der med andre ord således maks. 6%, der ikke ønskede at deltage i followupundersøgelsens interviewdel. Se Tabel 4. Tabel 4 Begrundelse for ikke at deltage i followup-undersøgelsen Antal Fratrådt 9 Ferie/fridag 6 Sygdom 6 Kursus 3 Aftenvagt 2 Barsel 2 Uoplyst 6 Hovedtotal medarbejdere ønskede ikke at udføre squat-testen og 26 medarbejder valgte ikke at udføre planken. Som begrundelse blev der som oftest angivet kroniske fysiske problemer (fx gigt) eller akutte gener (fx iskias). De medvirkende i planke-test ved followup er generelt lidt ældre (andelen over 40 år er 73% vs. 72%), omfatter en lidt større andel af kvinder ( 95% vs. 92%) og en større andel af ansatte inden for køkken-/rengøring (30% vs. 15%) end gruppen af alle ansatte. Derimod er der en lidt lavere andel SOSUmedarbejdere i followup-testen (60% vs. 67%). Se Tabel Tabel 5. Tabel 5 Profil at medvirkende i fysiske test vs. alle ansatte Andele i procent Alle ansatte N=572 Medvirkende ved followup (planke-test) N=40 Medvirkende ved followup (squat-test) N=56 Alder > 40 år (2013) 71,9 72,5 76,8 Kvinder 92,8 95,0 94,6 SOSUmedarbejdere 66,5 60,0 62,5 Køkken-/rengøring 15,1 30,0 26,8 Side 12

12 De medvirkende i squat-test ved followup er ligeledes lidt ældre (andelen over 40 år er 77% vs. 72%), omfatter en lidt større andel af kvinder ( 95% vs. 92%) og en større andel af ansatte inden for køkken-/rengøring (27% vs. 15%) end gruppen af alle ansatte. Derimod er der en lidt lavere andel SOSUmedarbejdere i followup-testen (63% vs. 67%). Se i øvrigt Tabel 5 og frafaldsanalysen side 22. Resultater Træningsdeltagelse I de følgende analyser indgår kun svar og testresultater, hvor der foreligger valide data fra såvel 10-ugers undersøgelsen som fra followupundersøgelsen. Derfor er N i visse tilfælde lavere, end de antal medvirkende, der fremgår af Tabel 1 6. Inden for de seneste tre måneder - hvor mange gange om ugen har du i gennemsnit trænet i arbejdstiden? Træningsfrekvensen blandt deltagerne var i gennemsnit 2,3 gange per uge. 9 af de medvirkende oplyser, at de ikke deltager i træning i arbejdstiden. 24 træner 1-2 gange per uge og 28 træner 3-4 gange per uge. Der er desuden fem, som oplyser, at de træner 5 gange om ugen i gennemsnit. Se i øvrigt Tabel 6. Tabel 6 Gennemsnitligt antal træningspas per uge Antal deltagere Hovedtotal 66 I tillæg til spørgsmålet om træningsfrekvens blev der spurgt: Hvor længe træner du gennemsnitligt per gang? Side 13

13 I gennemsnit varede de enkelte træningpas 18,0 minutter. 9 af de medvirkende (14%) oplyser, at de ikke deltager i træning i arbejdstiden. 29 træner i gennemsnit 5-12 minutter af gangen (svarende til 44%). 10 personer (15%) træner minutter af gangen og 18 træner i gennemsnit af gangen, hvilket svarer til 27%. Se Tabel 7. Tabel 7 Gennemsnitlig varighed af træningspas (minutter) Antal deltagere 0 9,0 5 1,0 7 1,0 8 1, ,0 12 1,0 15 7,0 20 2,0 25 1,0 30 5, ,0 Hovedtotal 66,0 Den samlede træningstid per uge var i gennemsnit 37,7 minutter. Energi Inden for de sidste 4 uger - hvor ofte mangler du energi og kræfter? Besvarelsen er foretaget på en 10 punkt skala, hvor 0 svarer til 'Hele tiden' og 10 svarer til På intet tidspunkt. Der er en signifikant forbedret energi på 1,1 point (18,9%) fra 6,2 til 7,3 point (p<0,001, N=61). 16 personer har fået mindre energi (i gennemsnit -2,1 point), 8 har uændret energi og 37 personer (svarende til 61%) oplever forbedret energi (i gennemsnit +2,9 point). Antallet af personer, som vurderer deres energi til 10 point, er steget fra 3 til 10. Side 14

14 Desuden er der fundet en tydelig sammenhæng mellem antallet af træningspas per uge og forbedret energi (R-kvadrat=0,7). De 9 personer, der ikke træner i arbejdstiden, har uændret energiniveau. Søvnkvalitet Inden for de sidste 4 uger - hvor ofte har du vågnet for tidligt uden at kunne falde i søvn igen? Besvarelsen er foretaget på en 10 punkt skala, hvor 0 svarer til 'Hele tiden' og 10 svarer til På intet tidspunkt. Der er en forbedret søvnkvalitet på 0,4 point (5,9%) fra 7,5 til 7,9 point (N=61). 12 personer har fået dårligere søvn (i gennemsnit -3,2 point), 23 har uændret søvnkvalitet og 17 personer (svarende til 28%) oplever forbedret søvn (i gennemsnit +3,6 point). Antallet af personer, som vurderer deres søvnkvalitet til 10 point, er steget fra 26 til 31. Der er en tydelig sammenhæng mellem antallet af træningspas per uge og forbedret søvnkvalitet (R-kvadrat=0,6). De 9 personer, der ikke træner i arbejdstiden, har forringet søvnkvalitet på i gennemsnit 0,9 point. Aktuel arbejdsevne Forestil dig, at din arbejdsevne er 10 point værd, når den er bedst, og 0 point værd, når du ikke kan arbejde. Hvor mange point vil du så give din nuværende arbejdsevne? Der er et samlet set et ikke signifikant fald på 0,3 point - fra i gennemsnit 8,8 til 8,5 point i selvvurderet aktuel arbejdsevne (N=15) 4. Fem personer (svarende til 33%) har forbedret arbejdsevne, fire har uændret arbejdsevne og seks har reduceret arbejdsevne. Antallet af personer, som vurderer deres arbejdsevne til 10 point, er uændret fem. 4 Spørgsmålet blev ikke stillet til alle medvirkende i start-undersøgelsen, hvilket bidrager til at N kun er 15. Side 15

15 Forventet arbejdsevne Når du tænker på dit helbred og arbejdsbelastningen i det hele taget: Forventer du så, at kunne varetage et arbejde, som det, du har nu, om to år? Når 0 svarer til 'Slet ikke' og 10 svarer til 'Helt sikkert'? Der er et samlet set et ikke signifikant fald på 0,1 point fra i gennemsnit 9,4 til 9,3 point i selvvurderet aktuel forventet arbejdsevne (N=46). 9 personer har en reduktion i forventet arbejdsevne på i gennemsnit -2,6 point. 30 personer har uændret forventet arbejdsevne, og 7 personer (svarende til 15%) har en stigning i forventet arbejdsevne på i gennemsnit 2,6 point. Antallet af personer, som vurderer deres forventede arbejdsevne til 10 point, er faldet fra 34 til 33. De 9 personer, der ikke træner i arbejdstiden, har en forringet forventet arbejdsevne på i gennemsnit 0,6 point. Fysisk anstrengelse Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit nuværende arbejde? Besvarelsen er foretaget på en 10 punkt skala, hvor 0 svarer til 'Meget, meget let' - og 10 svarer til 'Maksimalt hårdt'. Der er et samlet set et signifikant fald på 0,8 (p=0,02) - fra 6,0 til 5,2 i oplevet anstrengelse (N=62). 21 personer oplever et øget fysiske anstrengelse i arbejde på i gennemsnit - 1,5 point. 12 oplever uændret anstrengelse, og 29 personer (svarende til 47%) oplever et fald i anstrengelse på i gennemsnit 2,6 point. Antallet af personer, som vurderer den fysiske anstrengelse på 5 point eller derunder, er steget fra 23 til 32. De 9 personer, der ikke træner i arbejdstiden, oplever et fald i belastning på i gennemsnit 0,8 point. Dette fald skyldes imidlertid hovedsageligt, at én person, som af helbredsmæssige årsager har fået omlagt arbejdsopgaver, har en reduktion i anstrengelse på arbejde på 9 point. Side 16

16 Nakkesmerter Lændesmerter Marker et tal mellem 0 og 10 i forhold til smerter i skuldre / nakke / øvre ryg, når 0 svarer til ingen smerter og 10 svarer til 'værst tænkelige smerter'. Der er samlet set en smertereduktion på 0,9 point (p=0,06) fra 3,4 til 2,5 point (N=60). Hvilket svarer til en smertereduktion på 26,4%. 28 personer (svarende til 47%) har en reduktion i nakkesmerter på i gennemsnit 3,8 point. 19 har uændrede nakkesmerter, og 14 personer har øgede nakkesmerter på i gennemsnit 3,6 point. 21 personer havde ingen nakkesmerter ved start-undersøgelsen. 29 personer havde ingen nakkesmerter ved followup-undersøgelsen. 14 personer havde hverken smerter ved start-undersøgelsen eller ved followupundersøgelsen. Antallet af personer, som har 0 point i nakkesmerter, er steget fra 21 til 29. Den største smertereduktion ses blandt medarbejdere, der også er fysisk aktive i fritiden. Markér et tal mellem 0 og 10 i forhold til smerter i lænd, når 0 svarer til ingen smerter og 10 svarer til 'værst tænkelige smerter'. Der er samlet set en signifikant reduktion i lændesmerter på 0,9 point (p=0,03) fra 2,9 til 2,0 point (N=60), hvilket svarer til en smertereduktion på 29,8%. 22 personer (svarende til 37%) har en reduktion i lændesmerter på i gennemsnit 2,7 point. 24 personer har uændrede lændesmerter, og 12 personer har øgede lændesmerter på i gennemsnit 2,4 point. 22 personer havde ingen lændesmerter ved start-undersøgelsen. 39 personer havde ingen lændesmerter ved followup-undersøgelsen. 20 personer havde hverken smerter ved start-undersøgelsen eller ved followupundersøgelsen. Antallet af personer, som har 0 point i lændesmerter, er steget fra 22 til 39. Den største smertereduktion ses blandt medarbejdere, der også er fysisk aktive i fritiden. Side 17

17 Sygefravær Hvor mange dage har du haft sygefravær inden for de seneste tre måneder? Der er samlet set en ikke signifikant stigning i sygefraværet på 1,0 dag/3 mdr. fra 1,3 til 2,3 dage/3 mdr. (N=61). 13 personer (svarende til 21%) har et reduceret sygefravær til i gennemsnit 5,1 dag/3 mdr. 33 personer har et uændret sygefravær, og 15 personer har et øget sygefravær til i gennemsnit 8,1 dag/3 mdr. 42 personer havde ved start-undersøgelsen ikke haft sygefravær de forudgående tre måneder. 44 personer havde ved followup-undersøgelsen ikke haft sygefravær de forudgående tre måneder. 31 personer havde hverken fravær tre måneder forud for start-undersøgelsen eller fravær tre måneder forud for followup-undersøgelsen. Der er desuden spurgt: Hvor mange af disse fraværsdage skyldes smerter/besvær i muskler og led mv.? Samlet set er der sket et ikke signifikant fald i antallet af sygefraværsdage, som skyldes bevægeapparatsproblemer, på 0,5 dage/3 mdr. - fra 1,0 til 0,5 dage/3 mdr. (N=54). 6 personer (svarende til 11%) har et reduceret sygefravær som skyldes bevægeapparatsproblemer til i gennemsnit 8,3 dage/3 mdr. 43 personer har et uændret sygefravær, som skyldes bevægeapparatsproblemer. 5 personer har et øget sygefravær, som skyldes bevægeapparatsproblemer til i gennemsnit 4,2 dage/3 mdr. 48 personer havde ved start-undersøgelsen ikke haft sygefravær, som skyldes bevægeapparatsproblemer, de forudgående tre måneder. 48 personer havde ved followup-undersøgelsen ikke haft sygefravær, som skyldes bevægeapparatsproblemer, de forudgående tre måneder. 43 personer havde hverken fravær tre måneder forud for start-undersøgelsen eller fravær tre måneder forud for followup-undersøgelsen, som skyldes bevægeapparatsproblemer. Den andel af sygefraværet, der skyldes bevægeapparatsproblemer, er faldet fra 76,1% til 21,2%. Side 18

18 Motivation for træning Hvad får dig til at deltage i træningen på arbejdspladsen? Marker de tre vigtigste begrundelser - ved en prioritering fra 1-3. Som første prioritet er der flest markeringer ved At arbejdspladsen siger du skal (28). At du er sammen med kolleger har i summen af 1. og 2. prioritet flest markeringer (31). Se nedenstående Tabel 8. Tabel 8 Hvad får dig til at deltage i træningen på arbejdspladsen? 1. prio. 2. prio. 3. prio. At arbejdspladsen siger du skal At du er sammen med kolleger At du får færre smerter At du bedre kan udføre arbejdsfunktioner At du får viden om, hvilke øvelser du har gavn af At du får lavet et øvelsesprogram du ellers ikke vil få lavet Barrierer for træning Hvis du ikke deltager i træning, hvad skyldes det så? Sæt kryds ved den vigtigste årsag. Tabel 9 Procent Antal Barrierer for træning Akut sygdom (egen), ferie, fridage mv. 40,6% 26 Helbredsmæssige forhold (kroniske lidelser, fysiske forhindringer) Arbejdsmæssige forhold (travlhed, prioritering) Forhold vedr. træningen (tidspunkt, lokaler mv.) 6,3% 4 60,9% 39 7,8% 5 Arbejdstider fx aftenvagt eller nedsat tid 3,1% 2 Ikke relevant 1,6% 1 Side 19

19 Hovedparten (61%) angiver arbejdsmæssige forhold så som travlhed og prioritering som den vigtigste årsag til ikke at deltage i træningen. Den næst hyppigste årsag (41%) til ikke at deltage i træningen er egen akut sygdom eller fridag mv. (se desuden nedenstående Tabel 9). Træning i arbejdstiden som en god ide Hvor enig er du på en skala fra 0 til 10 i udsagnet: Det er en god ide at indføre fysisk træning på arbejde? - Når 0 svarer til Helt uenig og 10 svarer til Helt enig? Der er sket et ikke signifikant fald i vurderingen af træning i arbejdstiden som en god ide på 0,1 fra 9,1 til 9,0 (N=61). 12 personer har øget deres vurdering af træning som en god ide. Antallet af personer, som vurderer træning som en god ide til 10 point, er uændret 42. Forventninger til træning? Hvor mange gange om ugen forventer du fremover at komme til at træne på arbejde? (Antal gange i gennemsnit per uge) Samlet set er der i gennemsnit en forventning om fremover at træne 2,8 (min. 1 til max. 5) gange per uge i arbejdstiden (N=66). Fysisk aktivitet i fritiden Hvis du ser på de seneste tre måneder, hvilken kategori passer bedst på dit fysiske aktivitetsniveau i fritiden? 1. Træner hårdt regelmæssigt og flere gange om ugen / konkurrenceidræt (100 point). 2. Udfører tungt havearbejde eller lign. mindst 4 timer om ugen eller dyrker motionsidræt (75 point). 3. Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen (medregnet lettere havearbejde, cykling til arbejde mv.) (50 point). 4. Læser, ser TV eller anden stillesiddende beskæftigelse (0 point). Side 20

20 Spredningseffekt Planken Squat-test Der er samlet set sket en ikke signifikant stigning på 3,3 point - fra 50,0 til 53,3 point på skalaen for fysisk aktivitet i fritiden (N=46). De fleste (N=43) er fortsat uændret fysisk aktive i fritiden. Der er tre personer, som uændret er inaktive i fritiden. 9 personer (20%) er blevet mere fysisk aktive i fritiden. Der er fire personer, som er blevet mindre aktive i fritiden, heraf én som er blevet fysisk inaktiv i fritiden. Antallet af personer, som ligger på aktivitetsniveau 1 eller 2, er steget fra 7 til 12. Har du givet øvelser, som du har lært på arbejde, videre til andre uden for arbejdspladsen fx familie og venner? 38 svarer Ja på dette spørgsmål (58%). Styrke og udholdenhed i lænd og kropskerne er vurderet med Planken. 39 personer har udført Planken både ved start og slut, og der er en signifikant forbedring på i gennemsnit 20,1 sekunder (34,3%) - fra 58,7 sekunder til 78,8 sekunder (p < 0,0001) personer (svarende til 74%) har forbedret deres resultater i planken. Fem personer har uændrede resultater og fem har nedsatte resultater. Antallet af personer, der kan holde planken i 120 sekunder, er steget fra fem til 8. Blandt de personer, der har haft korte træningspas (< 30 minutter) er der i gennemsnit en forbedring i Planken på 11,7 sekunder - fra 61,9 sekunder til 73,6 sekunder (N=25). Derimod er der blandt de personer, der har haft længere træningspas (+ 30 minutter), en forbedring i Planken på 35,2 sekunder fra 53,0 sekunder til 88,2 sekunder i gennemsnit (N=14). Den dynamiske styrke og udholdenhed af muskler og led primært i lår og knæ er vurderet med squat-test. 55 personer har gennemført squat-testen både ved start og slut, og der er en signifikant forbedring på 10 (19,8%) - fra i gennemsnit 51 til i gennemsnit 61 squat / 120 sekunder (p < 0,001). 44 personer (svarende til 80%) har øget antallet af squat, én har uændrede resultater og 10 har lavere squat-værdier. 5 t-test: Parvis dobbelt stikprøve for middelværdi er anvendt i signifikanstest. Side 21

21 Frafaldsanalyse Antallet af personer, der har 60 eller flere squat per 120 sekunder, er steget fra 17 til 31. Blandt de personer, der ikke har deltaget i træning i arbejdstiden inden for de seneste tre måneder, er der et fald på 5 fra i gennemsnit 60 til i gennemsnit 55 squat / 120 sekunder (N=7). Der er ingen væsentlige forskelle i resultaterne af Squat-testen mellem personer, der har haft længere træningspas (+ 30 minutter) og personer, der har haft kortere træningspas (< 30 minutter). På grund af det relativt store frafald på medvirken i de fysiske test er der foretaget en frafaldsanalyse med fokus på deltagelse i de fysiske test. Analysen viser, at der blandt interviewdeltagerne var en højere værdi i planketesten forud for starten på træningen blandt de medvirkende i testen ved followup set i forhold til de ikke-medvirkende i testen (58,7 sekunder i gennemsnit vs. 42,6 sekunder). Det samme billede gør sig gældende ved testen efter 10 ugers træning. De medvirkende i followupundersøgelsens interviewdel havde bedre resultater end de ikke-medvirkende i testen ved followup (88,0 vs. 59,7 sekunder). Se Tabel 10. Tabel 10 Planketest Sammenligning mellem medvirkende og ikke-medvirkende i followuptesten Sekunder i gennemsnit Medvirkende ved followup Ikke-medvirkende ved followup Resultat ved start 58,7 (N=39) 42,6 (N=25) Resultat efter 10 uger 88,0 (N=26) 59,7 (N=12) Analysen viser desuden, at der blandt interviewdeltagerne ligeledes var en højere værdi i squat-testen forud for starten på træningen blandt de medvirkende ved testen ved followup set i forhold til de ikke-medvirkende i testen (50,8 squat / 120 sekunder i gennemsnit vs. 43,5 squat / 120 sekunder). Det samme billede gør sig gældende ved testen efter 10 ugers træning. De medvirkende i followupundersøgelsens interviewdel havde bedre resultater end dem, som ikke medvirkede i followup-testen (64,5 vs. 50,8 squat / 120 sekunder). Se Tabel 11. Side 22

22 Tabel 11 Squat-test Sammenligning mellem medvirkende og ikke-medvirkende i followuptesten Gennemsnit - antal squat / 120 sekunder Resultat ved start Medvirkende ved followup Ikke-medvirkende ved followup 50,8 (N=55) 43,5 (N=10) Resultat efter 10 uger 64,5 (N=38) 50,8 (N=4) De medvirkende i planke-test ved followup-undersøgelsen havde i gennemsnit næsten samme antal ugentlige træningspas i de tre måneder forud for testen, som alle interviewpersoner (2,4 vs. 2.3 gange per uge). De medvirkende havde i gennemsnit lidt længere præningspas (21,1 minutter vs. 18,0 minutter). De medvirkende i planke-test ved followup-undersøgelsen havde i gennemsnit en samlet ugentlig træningstid på 42,9 minutter vs. 37,7 minutter i den samlede followupgruppe. Se i øvrigt Tabel 12. De medvirkende i squat-test ved followup-undersøgelsen havde i gennemsnit næsten samme antal ugentlige træningspas i de tre måneder forud for testen, som alle interviewpersoner (2,4 vs. 2.3 gange per uge). De medvirkende havde i gennemsnit lidt længere præningspas (18,6 minutter vs. 18,0 minutter). De medvirkende i squat-test ved followup-undersøgelsen havde i gennemsnit en samlet ugentlig træningstid på 39,9 minutter vs. 37,7 minutter i den samlede followupgruppe. Se i øvrigt Se i øvrigt Tabel 12. Tabel 12 Træningsdeltagelse fordelt på medvirkende i fysiske test ved followup Antal træningspas / uge i gennemsnit Gennemsnitlig træningspas (minutter) Gennemsnitlig træningstid / uge (minutter) Planken* (N=40) Squat (N=56) 2,4 21,1 42,9 2,4 18,6 39,9 Side 23

23 Diskussion Studiepopulationen kan betragtes som repræsentativ og med en deltagelse på 66% samt et frafald af ukendte årsager på kun 6% må de generelle resultater anses for at være valide. Den gennemsnitlige træningsfrekvens de seneste tre måneder var 2,3 gange per uge. I gennemsnit varede de enkelte træningpas 18 minutter. Denne deltagelse er opnået efter en længerevarende interventionsperiode på mellem to og tre år. Den samlede ugentlige træningsaktivitet er i gennemsnit 37,7 minutter, hvilket på trods af øget ledelsesmæssig opmærksomhed ligger under det niveau på 60 minutter om ugen, som oprindeligt var tilstræbt i interventionen. Fra 10-ugers evalueringen af nærværende intervention er det kendt, at træningsaktiviteten falder, hvis der ikke er konsekvent opfølgning. Nærværende undersøgelse tyder på, at det på nuværende tidspunkt er lykkedes at etablere dette. Den ydre motivation i form af at deltagelse i træning i arbejdstiden er obligatorisk, er den vigtigste årsag til deltagelse. Men det sociale aspekt spiller også en vigtig rolle. Travlhed - og heraf følgende nedprioritering af træning i arbejdstiden - angives som den vigtigste årsag til ikke at træne. Det stemmer overens med de fund, der blev gjort i den eksterne projektevaluering i 2014 (se note 2). Men der har gennem projektperioden været en uændret overvejende positiv holdning blandt de ansatte til, at det er en god ide at indføre fysisk træning i arbejdstiden. Der er sket et ikke signifikant fald i vurderingen af træning i arbejdstiden som en god ide fra 9,1 til 9,0 (på en 10-punkt skala). Der ses en reduktion af smerter i bevægeapparatet. Nakkesmerter er reduceret med 26,4%, og lændesmerter er signifikant reduceret med 29,8%. Reduktion af nakkesmerter som følge af fysisk træning stemmer overens med forskningsresultater bl.a. fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 6. Det er imidlertid positivt, at nærværende undersøgelse finder en reduktion i lændesmerter, fordi der har været fokus på i træningen at styrke de muskelgrupper, der er udsatte i arbejdet på plejecentre. Forskningen har hidtil været usikker med hensyn til at kunne dokumentere sammenhæng mellem fysisk træning og reduktion af rygsmerter. Der er sket en signifikant øgning i energi på 18,9%; og søvnkvaliteten er forbedret med 5,9% i projektperioden. Start-undersøgelserne blev foretaget i starten af året (2013/2014) og followup-undersøgelsen er foretaget i slutningen af året (oktober/november 2015). Det er ikke sandsynligt, at tidspunktet 6 Se Side 24

24 på året for undersøgelsen er forklaringen på den øgede energi og søvnkvalitet. Resultaterne peger således på, at fysisk træning har positiv indflydelse på områder, der hænger sammen med psykisk sundhed. Resultatet understøttes af eksisterende viden, som bl.a. er beskrevet i Sundhedsstyrelsens publikation fra 2011 Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. Nærværende undersøgelse finder en tydelig sammenhæng mellem antallet af ugentlige træningspas og forbedringer i energi og søvn. Det kan være relevant at tage dette i betragtning i forbindelse med tilrettelæggelsen af træning i arbejdstiden. Nærværende undersøgelse finder imidlertid, at der er sket en signifikant reduktion i oplevet arbejdsbelastning på 0,8 point, hvilket kan tages som udtryk for, at der er sket en øgning i fysisk kapacitet, der gør det daglige arbejde nemmere at overkomme. Men resultatet er sandsynligvis også påvirket af, at der som led i interventionen er foretaget fysioterapeutisk behandling (øvelser og rådgivning), ergonomisk vejledning og arbejdstilpasning. Den øgede energi kan desuden tænkes at bidrage til en oplevet af reduceret fysisk belastning. Videnskabelige studier har haft manglende succes med at påvise en sammenhæng mellem fysisk træning og arbejdsevne. Forklaringen har bl.a. været, at opfølgningsperioden har været for kort. Nærværende undersøgelse har benyttet validerede forskningsspørgsmål vedrørende arbejdsevne. Men der kan på trods af den relativt lange opfølgningsperiode ikke dokumenteres signifikante ændringer i arbejdsevnen. Det kan skyldes, at træningsaktiviteten ikke har været lige høj i hele perioden, og at der skal forholdsvist meget træning til at påvirke arbejdsevnen positivt, når den selvvurderede arbejdsevne allerede i udgangspunktet ligger højt. Der er i projektperioden samlet set sket en ikke signifikant stigning i sygefraværet på 1,0 dag/3 mdr. fra 1,3 til 2,3 dage/3 mdr. På samme tid er der sket et ikke signifikant fald i antallet af sygefraværsdage, som skyldes bevægeapparatsproblemer, på 0,5 dage/3 mdr. - fra 1,0 til 0,5 dage/3 mdr. Andelen af selvrapporteret sygefravær, der skyldes smerter i muskler og led, er således faldet fra 76% til 21%. Statistisk set er der imidlertid ikke tale om signifikante ændringer i sygefraværet, når den enkelte medarbejders fravær sammenlignes fra start til followup. Det skyldes, at der er meget stor spredning i sygefraværet og at fraværsgennemsnittet er båret af at relativt få personer har store ændringer i fraværet. Der er grund til at være forbeholden over for nærværende undersøgelses resultater vedrørende sygefravær, fordi det er velkendt, at ansatte har vanskeligt ved at huske deres korrekte fravær, men det peger på, at der er et stort forebyggelsespotentiale i at indføre fysisk træning i arbejdstiden. Dette potentiale fremkommer ikke alene i kraft af den konkrete fysiske træning, men Side 25

25 sandsynligvis også i høj grad af de afledte effekter så som øget opmærksomhed over for medarbejdere med fysiske skavanker. 9 personer (20%) er i løbet af projektperioden blevet mere fysisk aktive i fritiden. Men fire personer er blevet mindre aktive i fritiden, heraf én som er blevet fysisk inaktiv i fritiden. Der er samlet set sket en ikke signifikant stigning på 3,3 point - fra 50,0 til 53,3 point på skalaen (0 til 100) for fysisk aktivitet i fritiden. Den stigning i øget aktivitet i fritiden, som blev opnået efter de første 10 ugers træning, ser således ikke ud til på længere sigt at være så kraftig. Træningen har medført signifikante forbedringer i muskelstyrke og udholdenhed (Squat=+20%; Planken=+34%). Den største forbedring i planken ses hos deltagere med lange træningspas (+ 30 minutter). I squat-testen var der ikke væsentlige forskelle mellem deltagere med korte og lange træningspas. Disse resultater peger på, at der er en udfordring i at træne muskelstyrke i kropskernen (herunder lænderyg) ved korte træningspas. Der er imidlertid kun 40% deltagelse i Planken og 56% deltagelse i Squattest. Endvidere kan de medvirkende i de fysiske test ikke betragtes som repræsentative, idet de både i udgangspunktet og efter 10 ugers træning havde bedre resultater end de personer, som ikke ønskede at deltage i fysiske test ved followup. Endvidere her deltagerne i de fysiske test ved followup trænet mere end gennemsnittet. Forbedringerne i muskelstyrke og udholdenhed må derfor anses for generelt at være lavere end det, som nærværende undersøgelse finder. Styrken ved nærværende undersøgelse er, at det er lykkedes at opnå en acceptabel deltagelse i interviewdelen, og at opfølgningsperioden har været længere, end der almindeligvis ses i videnskabelige studier. Undersøgelsens begrænsninger ligger i, at det ikke har været muligt at tracke deltagernes individuelle træningsaktivitet og kvalitet gennem hele projektperioden. Det er yderligere en begrænsning, at det ikke er muligt at foretage sammenligninger med en gruppe, der ikke har været udsat for interventionen. Det betyder, at det ikke er muligt at påvise resultater i relation til den primære forebyggelse. Til gengæld er det så vidt vides enestående, at det har været muligt i nærværende undersøgelse at følge implementeringen af træning i arbejdstiden i det virkelige liv som et intention-to-treat studie. Den nuværende evaluering giver ikke grundlag for at pege på én bestemt træningsmodel, hvad angår de fysiske effekter af træningen. Noget kunne tyde på, at det er træningsprogrammernes indhold, måden øvelserne udføres på, og det individuelle fysiske udgangspunkt, der har betydning for effekt af træningen. Det kan være relevant som opfølgning på nærværende evaluering at undersøge årsagerne til ændringerne i det oplevede bevægeapparatsrelaterede sygefraværet nærmere. Side 26

26 Bilag 1 Flowchart rekruttering af deltagere til undersøgelsen

27 Tabel 13 Resultater / (middelværdier) Planken (sekunder - max. 120) N=39 Squat (antal / 2 minutter) N=55 Energi (10 point skala, hvor 10 er bedst) N=61 Søvnkvalitet (10 point skala, hvor 10 er bedst) N=61 Aktuel arbejdsevne (10 point skala, hvor 10 er bedst) N=15 Forventet arbejdsevne (10 point skala, hvor 10 er bedst) N=46 Fysisk anstrengelse (10 point skala, hvor 10 er mest anstrengende) N=62 Nakkesmerter (10 point skala, hvor 10 svarer til 'værst tænkelige smerter') N=60 Lændesmerter (10 point skala, hvor 10 svarer til 'værst tænkelige smerter') N=60 Sygefravær (Sygefraværsdage inden for de seneste tre måneder) N=61 Sygefravær grundet smerter i bevægeapparatet (Sygefraværsdage inden for de seneste tre måneder) N=54 Træning i arbejdstiden som en god ide (10 point skala, hvor 10 er bedst) N=61 Fysisk aktivitet i fritiden (Skala 0-100, hvor 100 er mest aktiv) N=46 Bilag 2 Resultatoversigt Baseline Followup Ændring 58,7 78,8 +20,1** 50,8 60,8 +10,0** 6,2 7,3 +1,1** 7,5 7,9 +0,4 8,8 8,5-0,3 9,4 9,3-0,1 6,0 5,2-0,8* 3,4 2,5-0,9 2,9 2,0-0,9* 1,3 2,3 +1,0 1,0 0,5-0,5 9,1 9,0-0,1 50,0 53,3 +0,3 *) p<0,05 **) p<0,001 t-test: Parvis dobbelt stikprøve for middelværdi.

28 Tabel 14 Antal ved Baseline Antal ved Followup Andel personer med forbedring Planken (120 sekunder) Squat + 60 squat / 120 sekunder Energi (10 point) Søvnkvalitet (10 point) Aktuel arbejdsevne (10 point) Forventet arbejdsevne (10 point) Fysisk anstrengelse (5 point eller derunder) Nakkesmerter (0 point) Lændesmerter (0 point) Sygefravær (0 sygefraværsdage inden for de seneste tre måneder) Sygefravær grundet smerter i bevægeapparatet (0 sygefraværsdage inden for de seneste tre måneder) Træning i arbejdstiden som en god ide (10 point) Fysisk aktivitet i fritiden (Aktivitets niveau 1 (100 point) eller niv. 2 (75 point) % % % % % % % % % % % % %

Sunde skraldemænd går efter livslang arbejdsmarkedstilknytning

Sunde skraldemænd går efter livslang arbejdsmarkedstilknytning Sunde skraldemænd går efter livslang arbejdsmarkedstilknytning Et udviklingsprojekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden September 2014 - December 2015 Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference d.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv

Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv NFA 8.juni 2017 Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv Grethe Helene Christensen og Vibeke Andersen, konsulenter i Arbejdsmiljø København. Arbejdsmiljø København hvem

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn 1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær ud fra et organisatorisk perspektiv - Ergonomiseminar d. 4. og 5. maj 2015

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær ud fra et organisatorisk perspektiv - Ergonomiseminar d. 4. og 5. maj 2015 Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær ud fra et organisatorisk perspektiv - Ergonomiseminar d. 4. og 5. maj 2015 Program 1. Sundhed på arbejdspladsen et lille historisk overblik 2. Implementering

Læs mere

Fysisk træning i arbejdstiden. Midtvejsevaluering af fysisk efteruddannelse på 5 plejehjem i lokalområde Vesterbro/Kgs.

Fysisk træning i arbejdstiden. Midtvejsevaluering af fysisk efteruddannelse på 5 plejehjem i lokalområde Vesterbro/Kgs. HOLDBART ARBEJDSLIV FASE 1 BØLGE 1 Fysisk træning i arbejdstiden Midtvejsevaluering af fysisk efteruddannelse på 5 plejehjem i lokalområde Vesterbro/Kgs.Enghave/Valby Revideret Juni 2013 Indhold RESUMÉ...

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Afslutningskonference Projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøinstituttet Den 19. November 2004

Afslutningskonference Projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøinstituttet Den 19. November 2004 Afslutningskonference Projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet Arbejdsmiljøinstituttet Den 19. November 2004 Præsentation af projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet Afslutningskonference AMI 19. november Karen Albertsen

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Brugen af bleer i ældreplejen

Brugen af bleer i ældreplejen 11. december 2015 Brugen af bleer i ældreplejen 31 procent af FOAs medlemmer på plejecentre oplever én gang om ugen eller oftere, at en beboer må bruge bleen, fordi der ikke er tid til at hjælpe vedkommende

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F - Ulighed i sundhed Henrik Skaksen Tillidsrepræsentant på Bislev mejeri, Arla Ulighed i sundhed Kongres 2007 Vi skal

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016 Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 2013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på brobygning

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut » 10 minutters træning på BFH 2014-2016 Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut BFH 2010-2016 (5 ¾ år) Alectia siden 1.2.2016 » Strategi for ergonomien: OL på BFH » Startskuddet. » Fra tilbud

Læs mere

Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse

Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse Punkt 6. Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse 2012-3717 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til beskæftigelsesudvalget orientering evalueringen af Mentorforsøget til udsatte

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. Er du på grund af dit helbred begrænset

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

»Kroppen på (over)arbejde

»Kroppen på (over)arbejde »Kroppen på (over)arbejde Anne Jacobsen, fysioterapeut, Ms. i sundhedspædagogik Tlf. 27 613 938 anjc@alectia.com Stine Ege Qwist, cand. scient. idræt og sundhed Tlf. 23 39 40 75 seqw@alectia.com »Program

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid?

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Gladiatorerne Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Mål Vi har uofficielt afprøvet en selvlavet metode på 4 Gladiatorer, hvor

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 BILAGSRAPPORT

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 BILAGSRAPPORT Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 BILAGSRAPPORT Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 BILAGSRAPPORT

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Sundhedsprojekt i Heltidsundervisningen UngNorddjurs 2015 Ansøgning af midler fra sundhedspuljen fra Voksen- og plejeudvalget

Sundhedsprojekt i Heltidsundervisningen UngNorddjurs 2015 Ansøgning af midler fra sundhedspuljen fra Voksen- og plejeudvalget Sundhedsprojekt i Heltidsundervisningen UngNorddjurs 2015 Ansøgning af midler fra sundhedspuljen fra Voksen- og plejeudvalget MOVE ON Baggrund Det er Norddjurs Kommunes vision, at alle borgere har et sundt,

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

guide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 48 sider LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 LØBEGUIDE INDHOLD SIDE 3 Gennem de seneste 10 år er løb blevet stadig mere populært. I

Læs mere

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Bibliotekerne April 28 Udarbejdet af: Personaleservice Økonomi og Analyse 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Byrådet besluttede i 2 at sætte forstærket fokus på

Læs mere

1: Stress. Februar 2013

1: Stress. Februar 2013 1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer

Læs mere

FOREBYGGELSE OG. Go Gentofte. Evaluering af projekt. Go Gentofte

FOREBYGGELSE OG. Go Gentofte. Evaluering af projekt. Go Gentofte FOREBYGGELSE OG S U N D H E D S F R E M M E Go Gentofte Evaluering af projekt Go Gentofte Indhold Forord 2 Resume 3 Resultater 4 Baggrund 6 Go Gentofte 8 Erfaringer og anbefaling 11 Referencer 13 1 Forord

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland

Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Revideret version, november 2011 FOR LANGELAND KOMMUNE OG SUNDHEDSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Datagrundlaget...2

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Midtvejsevaluering Sjovt & Sundt - Sammen

Midtvejsevaluering Sjovt & Sundt - Sammen Midtvejsevaluering Sjovt & Sundt - Sammen August 2010 Specialkonsulent Anette Schulz Videncenter for Sundhedsfremme University College Syddanmark Indholdsfortegnelse BAGGRUND...3 PROJEKTETS FORMÅL...3

Læs mere

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen 6. februar 2014 Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen FOA har i perioden d. 1.-11. november 2013 foretaget en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om sundhedstilbud

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere