Skorstensfejeren. Skorstensfejerlauget af 11. februar Oktober årgang

Transkript

1 Skorstensfejeren Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Oktober årgang 3

2 Skorstensfejeren Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Ansvarshavende redaktør: Lars G. Michelsen Grejsdalen 11, 5800 Nyborg Redaktionelt stof, annoncer/adressering: Sendes til Lars Michelsen Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler aftales med redaktøren. Tryk: PoBe sats & repro Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg pobe@mail.tele.dk ISSN Oldermand: Keld Lützhøft Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted skorstensfejeren@sol.dk Sekretariatet: Vibeke Klitaa Jacobsen Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte lauget@skorstensfejeren.dk Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors jcs-mors@mail.dk Østre afdeling: Formand: Tom Høeg Andersen Bredevej 103, 2830 Virum hoeg@skorstensfejeren.dk Hovedkasserer: Hugo Stjernholm Grønningen 30, 7550 Sørvad hugo@skorstensfejeren.dk Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret Formand: John Clemmesen Mellemvej 3, 6430 Nordborg clemmesen@skorstensfejeren.dk Fagteknisk Udvalg Formand: Benny Lassen Vejlands Alle 45, 2300 Sundby skorstensfejer@city.dk Skorstensfejerskolen/EUC Syd Plantagevej 35A, 6270 Tønder Faglærer: Finn Hansen fh@eucsyd.dk http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh Begravelseskassen Ib Kirkegaard gaard@mail.tele.dk Indhold Kursusdag på Fyn / Italien... 3 Skorstensfejermesteruddannelse... 4 Lærlingeuddannelse... 5 Fynboerne besøger Drejø... 6 Røgrør og CE-mærkning... 7 Fugtskader i skorstenen... 9 Reception i Palæet Mærkedage Når din lærling skal på skole Kvalitetssikring og uddannelse Leder Ny mesterskole Så skete det! Den nye mesteruddannelse er bragt på skinner - et rigtig godt grundlag for kommende skorstensfejermestre. Fagligt udvalg har her afleveret et godt stykke arbejde, men som formanden har udtrykt det, så er det ikke formandens ære alene, men i høj grad også Jan Sunds, Jens Helmers og Lars Karlsens, som har været meget inde i arbejdet. Nu er grundlaget der for undervisning, så nu skal det bare startes op og sættes i sving. Jeg kan kun opfordre svende, der endnu ikke har fået gennemført deres mesteruddannelse, til at komme i gang. Energiområdet Som før nævnt arbejdes der med ændringer på den nuværende Teknisk Ekspertordning, som set med vore øjne ikke har fungeret, fordi der ikke er tilknyttet et kontrollerende organ i kraft af skorstensfejeren til at sikre, at der bliver foretaget eftersyn og lovpligtig kedelrensning. Skal en ny ordning fungere, er det vores klare opfattelse, at skorstensfejerfaget skal være omdrejningspunktet. Ellers tror vi ikke, at det ville komme til at fungere optimalt. Det er vores opfattelse, at hvis ikke der skal være en som kontrollerer, at der bliver udført en energimåling, så vil der være temmelig mange oliefyr, der ikke bliver energitestet. Det er vel næppe meningen med at indføre regler på så vigtigt et område, og så undlade at se efter om de bliver efterlevet. Skorstensfejeren er den neutrale rådgiver, og da skorstensfejerlauget ikke finder det foreneligt med hvervet som skorstensfejermester at udføre service på oliefyret er der derfor ingen problemer med, at vi holder øje med, at energitest er udført. BR 10 - Så er det på gaden! Det nye bygningsreglement foreligger nu, og fagteknisk udvalg er begyndt med små kurser. Det er tydeligt, at denne udgave stiller lidt større krav til os skorstensfejere, hvilket vi også er i stand til at håndtere. Det er dog glædeligt, at det er præciseret i indledning til kapitel 8, hvilke skorstene, som nu benævnes aftræk, skorstensfejeren skal arbejde på. Der er skærpelse med hensyn til nyttevirkning for oliefyrsanlæg både ved nyinstallation, men også ved udskiftning af eksisterende anlæg. Der er kommet en bestemmelse om, at løst udskiftelige pillebrændere skal opfylde DS/EN 15270, hvad angår forbrændingskvalitet, sikkerhed og tilpasning til kedel. Jeg bemærker mig her, at kravet kun kan gælde for pillebrænderen og ikke for anlægget. Så jo! Der er nyt for os at tage fat på. 2 Lars Michelsen

3 Fra Fyn til Italien Kursusdag på Fyn Af Lars Michelsen Kim Laue godt igang med et af dagens områder Fyns klub afholdt den 21. september tema- og kursusdag i den dejlige Svanninge Sognegård. Efter en velkomst ved formand Kim Laue blev vi delt op i tre grupper. Dagens program bestod af undervisning i afprøvning af stiger ved Henrik fra Silkeborg Stigefabrik, forståelse og læsning af designationskoder på aftræk, herunder røgrør og skorsten ved Michael fra Kierulff, og sidst men ikke mindst en gennemgang af ændringerne i BR 10 ved Kim. Alle fynske skorstensfejere deltog, dvs. lærlinge, svende og mestre. Det er første gang, vi har afholdt en sådan temadag, og jeg håber ikke, at det er sidste gang. En god dag, hvor vi møder og får hilst på en masse kolleger for en opdatering af viden. Jeg vil kraftigt anbefale andre klubber, der ikke har prøvet denne form, at rive en dag ud af kalenderen! Tag svende og lærlinge med og mærk hvilken iver, der lægges i at forstå og formidle det arbejde, vi dagligt udfører på den allerbedste måde. Italien 2010 Nu har der for 29. gang været afholdt fagligt træf i Italien. Igen i år mødtes mange kolleger fra efterhånden hele verden, og dette år kunne der tilmed præsenteres en kollega fra Japan. Næste år er der 30. års jubilæum, og allerede nu er der mange tilmeldte, så hvis flere går med tanker om at deltage, skal der tages affære nu. Sørg for at blive skrevet på listen, da der ikke er ubegrænset plads med hensyn til antal deltagere. Har man lyst, så skal Jan Sørensen kontaktes. Lars Michelsen Det er ikke Jens med fanen, men Søren - vel efterhånden en fast tradition. 3 Hvem kan hjælpe? Jeg har gennem snart fire uger haft Brian Jakobsen i praktik, og han har besluttet sig for at gå i lære. Jeg kan kun bakke ham op i den beslutning, men jeg har desværre ikke selv plads til ham i øjeblikket. Brian Jakobsen er 36 år, gift og har 3 børn. Jernbanegade 4A, Frederiks 7470 Karup J. - Tlf Brian har bestået folkeskolens 10. kl. og har arbejdet på forskellige fabrikker, deriblandt en møbelfabrik. Endvidere arb. som tagdækker i 6 år. Brian er god til at tage fat, god til at tale med kunderne, og han har stabilt fremmøde. Jeg mener, han vil egne sig godt som skorstensfejer. Ved eventuelle spørgsmål kan jeg kontaktes på tlf Med venlig hilsen Tommy Christensen

4 Hvad skal chefen kunne? Skorstensfejermesteruddannelsen Skorstensfejerfagets faglige udvalg har nu den nye mesterskole på plads. Uddannelsen er skabt ud fra et ønske om at lave en god og solid mesterskole, der skal sætte eleverne i stand til at varetage jobbet som skorstensfejermester. Ved John Clemmesen I processen var det vigtigt at skabe en uddannelse, der har et videre-uddannelsesperspektiv. Uddannelsen giver 10 ECTS-point. Endvidere håber vi, at mixet af forskellige teoretiske grundprincipper kan animere enkelte til at videreføre en evt. komplet merkonomuddannelse eller fortsætte med anden uddannelse, som den enkelte mener kunne være relevant. Det er ikke så vigtigt, om uddannelsen tages i en bestemt rækkefølge. Det er til gengæld vigtigt, når der ansøges om mesteruddannelsesbeviset, at du kan dokumentere, at du har bestået og gennemgået alle uddannelsens fag. Når du har alle beviserne, sendes kopierne til fagligt udvalg, og du modtager herefter mesteruddannelsesbeviset. EUC-syd åbner for uddannelsen i løbet af vinteren 2010/11, og du kan derfor godt begynde at tilmelde dig fagets nye mesteruddannelse. Formål Formålet med uddannelsen er at give deltagerne de grundlæggende forudsætninger for at varetage drifts- og ledelsesopgaver ved at udbygge deres viden og færdigheder inden for områder som: Ledelse Samarbejde Personale Kommunikation Udvikling og forandringsprocesser Økonomi Regnskabsforståelse Bogføring Budget Jura Almen erhvervsret Kundeservice Den direkte kundekontakt Kundekategorier Salgspsykologiske metoder Mål Målet er, at deltagerne opnår professionelle kompetencer, der gør dem i stand til at varetage drifts- og ledelsesopgaver i overensstemmelse med de krav, der stilles til en moderne virksomhed. Varighed Ledelse i praksis som modul-forløb varer 16 dage, eksklusiv mundtlig eksamen. Faget er kompetencegivende og udgør 10 ECTS point og giver merit til Ledelse på merkonomniveau. Økonomi, Jura og Kundeservice varer i alt 12 dage. Fagene Økonomi og Kundeservice er kompetencegivende, og der bliver ved tilfredsstillende resultat udstedt et AMU-bevis for hvert af fagene. Jura er uddrag af enkeltfagene Aftaleret- og køberet og Arbejdsret. Der bliver udstedt et deltagerbevis. Ledelse* Ledelse i praksis, to muligheder: Ledelse i praksis kan tages som merkonomfag på et af landets akademier. Tilgangen til læring er teoretisk funderet. Faget udgør 10 ECTS point. (Denne del kan tages på en lokal handelsskole i dit nærområde, på aftenskole) Ledelse i praksis kan tages som modulopbyggede forløb, hvor tilgangen til læring er mere praksisorienteret. Modulerne afsluttes med eksamen på merkonomniveau og udgør 10 ECTS point. (Denne del kan tages i Tønder) * Ledelse i praksis udgør 1 modul af de i alt 6 moduler i uddannelsesforløbet merkonom i Ledelse. Vær opmærksom på, at du her har muligheden for at tage kurset om aftenen på en handelsskole eller tage til Tønder og tage det på EUC-Syd i samarbejde med Handelsskolen i Tønder. 4 Økonomi Deltageren kan varetage den daglige drift af virksomheden, herunder planlægge, styre, disponere, handle, administrere og forvalte et økonomisk ansvar. Man opnår kompetencer inden for: Grundlæggende regnskabsforståelse Daglig bogføring Budget Årsregnskab Jura** I Almen erhvervsret får man kendskab til de grundlæggende begreber inden for erstatningsretten og hvilke krav, der kan stilles i henhold til erstatningsansvarsloven. Deltageren opnår kendskab til de grundlæggende principper inden for aftaleret og køberet. Derudover opnås der kendskab til hovedprincipperne inden for ansættelsesretten, den kollektive arbejdsret og ferieloven. Deltagerne opnår kompetencer inden for følgende områder: Ansættelsesret - Aftaleret - Køberet og Erstatningsret. ** Modulet indenfor jura kan ikke gennemføres inden for arbejdsmarkedsuddannelsesregi. Denne del af uddannelsen finansieres som IV, hvilket betyder, at man i dette modul ikke kan hjemtage løntabsrefusion og således finansieres af kursisten alene. Kundeservice Deltageren kan anvende servicebegrebet ved den direkte kundekontakt. Derudover kan deltageren skelne mellem forskellige typer af kundeadfærd og er bevidst om, at hver adfærd kræver særlig opmærksomhed og serviceniveau. Deltageren vil opnå kompetencer i Servicebegrebet Særlige forhold omkring direkte kontakt med kunderne Særlige kundekategorier Salgspsykologiske metoder

5 Her får du uddannelsen Lærlinge Skorstensfejerlærlingeuddannelser Vi mangler akut elever i faget. Der er kun tilmeldt 4 elever på skolen til januar. Med så få elever vil de to årlige klasser blive slået sammen, og fundamentet for uddannelsen er dermed udhulet væsentligt. Du har endnu mulighed for at få del i præmieringen ved oprettelse af praktikpladser. Dette betyder, at du kan få et tilskud på kr. hvis du tager en lærling. Som det ser ud nu, fortsætter denne ordning året ud, så benyt dig af muligheden, mens økonomien i en lærling bliver hjulpet på vej. Ønsker du en voksen lærling, kan du ansøge om et tilskud på 30 kr. pr. time i op til to år - dette er ca kr. fordelt på to år. Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden kommer til at mangle svende, så hvorfor ikke benytte muligheden nu, hvor der gives tilskud. Bestanden af svende og mestre i nogle dele af landet er allerede nu i en aldersgruppe, hvor vi kan se, der ikke går lang tid, inden de skal afløses af yngre kræfter. Tag en lærling og vær med til, at vi i fællesskab udvikler faget. Unge mennesker, der er under uddannelse, tilfører oftest virksomhederne ny viden og gåpå-mod. Fagligt udvalg John Clemmesen 5

6 Fynboerne så en masse masseovne på Drejø Fynboerne besøger Drejø Af Kim Laue Christensen En af Danmarks måske mest aktive leverandører af masseovne, Lars Helbro, bor på Drejø og arbejder over hele landet. De fynske skorstensfejermestre har besøgt ham. Mennesker, der ved hvad de taler om, og løbende vedligeholder deres viden, er aldrig kedelige at høre på. Nogle af dem kaldes ILDSJÆLE, og en sådan ildsjæl opfatter jeg Lars Helbro som. Lars har noget på hjerte, og selv om vi ikke er enige i alt, er det bestemt ikke kedeligt at høre ham berette om sit hjertebarn: MASSEOVNE. Lars er leverandør af alle typer og udformninger af unikke masseovne. På Drejø, hvor han bor, er der flere husejere, der har haft glæde af hans store kendskab til masseovne, og 24. august besøgte Fyns Klub for Skorstensfejermestre ham i Det sydfynske Øhav, og turen dertil foregår via færgen HØJESTENE. Højestene på vej til Drejø i 15 sekundmeter Start fra havnen i Svendborg Steffen Norgreen, som er bestyrelsesmedlem i klubben, og som også fejer på Drejø, havde arrangeret turen og stod for arrangementet. Næsten alle fynske skorstensfejermestre, nuværende og tidligere, deltog og var mødt op i godt humør og meget tidligt ved færgelejet. Efter en dejlig tur anløb vi Drejø, og på havnen blev vi mødt af en storsmilende Lars Helbro, der havde arrangeret transport til hans bopæl/undervisningslokale, hvor Steffen havde aftalt med Lars, at vi kunne holde klubmødet, inden vi skulle tale masseovne. Et dejligt morgenbord var klar med frisklavet kaffe, og efter at Lars havde budt officielt velkommen, afholdtes klubmødet, hvor der blev vendt og drejet mange ting. I den forbindelse tak til alle kolleger for et godt aktivitetsniveau. At klubmøderne aldrig er kedelige, skyldes ikke mindst jeres engagement i de sager, der vedrører vort fag. Drejø rundt i traktorvogn Lars Helbro havde arrangeret transport rundt på øen, hvor vi fik set flere af hans fantastiske ovne. Både i udformning og efter manges mening også i brug, udmærker masseovnen sig. Lars havde tal for udnyttelsesgrad og effektivitet og berettede med stor iver om de forskellige ovne, vi så. I hans undervisningshal var opstillet/ bygget en masseovn, der blev gennemgået og studeret nøje Nærstudie af masseovn på Drejø Klubben blev fragtet rundt på Drejø for at se på flere af de masseovne, der var bygget. Og der kom automatisk en god faglig snak. Generelt var alle enige om, at det er vigtigt at sørge for tilstrækkelige renselemme i de ofte lange kanaler og i bunden af ovnen, således at soden fra forbrændingen kan fjernes på den rigtige måde. 6 Samme ovn set fra stuen og fra køkkenet, hvor den danner komfuret. Spjæld i masseovne! Lars Helbro havde et presserende spørgsmål til os: Kan jeg ikke få lov til at lave helt tætsluttende spjæld i masseovnen? Vi drøftede problemet og henviste til bygningsreglementet. Heri gives der ikke mulighed for at lave tætsluttende spjældløsninger Lars forklarede, hvorledes tomgangstabet efter hans målinger blev voldsomt forøget, når ovnen stod stille. Vi foreslog ham at lave totalt tætte lemme og låger, men Lars mente ikke, at det var her, årsagen til det øgede tab skulle findes. Snarere, at det var afkølende luft fra omgivelserne, der trængte gennem murværket. En lang og interessant faglig snak, hvor mange emner blev berørt. Efter en god dag på Drejø sluttede dagen med endnu en traktortur/rundvisning på Drejø, hvorefter en god dag blev afsluttet. En stor tak til Lars Helbro for en fremragende behandling fra de fynske skorstensfejermestre.

7 Røgrør og CE-mærkning Hvilken designationskode skal et røgrør have for at kunne anvendes i Danmark? Af Michael Strøm, Kierulff a/s De seneste seks år har skorstensbranchen haft meget fokus på CE-mærkningen af skorstene, foringer og på det seneste, koncentrisk balancerede aftræk. I samme tidsrum har branchen beskæftiget sig meget lidt med CE-mærkning af røgrør eller forbindelsesrør, som de er benævnt i CE-standarden. Røgrør skal CE mærkes I lighed med alle andre aftræksprodukter skal røgrør, der er seriefremstillede, være CE-mærkede. Når producenter eller disses repræsentanter bringer et seriefremstillet produkt på markedet, er de forpligtet til at lade produktet teste og certificere. Det er således ikke afgørende, om der findes et krav i det danske Bygningsreglementet til CE-mærkning, men derimod om produktet er seriefremstillet. Er produktet seriefremstillet, skal det CE-mærkes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 10. november 2008 om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer. Det danske bygningsreglement fastsætter minimums- og/eller funktionskrav til produktet i forhold til installation og anvendelse. CE-mærkning af røgrør udføres i overensstemmelse med den fælleseuropæiske produkt-standard DS/EN , i øvrigt den samme som foringer certificeres efter. Designationer for røgrør Seriefremstillede røgrør skal altså være forsynet med en CE-mærkning, hvoraf designationskoden skal fremgå. Det sikrer, at installatøren og den godkendende myndighed kan identificere, om produktet er egnet til formålet og lever op til eventuelle nationale minimums-/funktionskrav. Her gælder de samme kriterier som for eksempelvis skorstene. Designationskoden for røgrør og skorstene indeholder således principielt de samme informationer. Disse parametre skal naturligvis være tilpasset det ildsted, som røgrøret er forbundet til. Med andre ord skal designationen være bedre eller minimum på niveau med de driftsbetingelser, som apparatet har. Eksempelvis skal temperaturklassen være i overensstemmelse med ildstedets driftsbetingelser eller bedre for brændeovne dog minimum T400. Eksempel på designationskode for røgrør Designationskoden læses således: kan anvendes op til en max. drifts-temperatur på 400 C med undertryk (dvs. naturligt træk) tør drift (ingen kondensering i kedel eller aftræk) udført i stålkvalitet St 37.2 med godstykkelse på 1,8 mm sodildstestet (1.000 C) og monteret i henhold til bygningsreglementets afstandskrav til brændbare materialer. Korrosionsklasse Bygningsreglement BR10 fritager røgrør, der forbinder brændeovne, brændekedler samt pillekedler og -brændeovne til skorstene for korrosionsafprøvning, hvis risikoen for kondensdannelse kan udelukkes. Derfor kan denne type røgrør fortsat udføres i ikke-korrosionsbestandige materialer. Røgrør kan således fortsat være udført i eksempelvis St el.lign. stålkvaliteter, som ikke er korrosionstestet og derfor er Vm - mærket. Kan risikoen for kondens ikke udelukkes, skal der anvendes et røgrør, der lever op til reglementskrav om materialetype og godstykkelse. Kravet er enten rustfrit stål i kvaliteten AISI 304 i 1,0 mm eller syrefast stål i kvaliteten AISI 316 L i 0,4 mm. Alternativt kan anvendes andre materialer og godstykkelser, hvis disse er korrosionstestet til klasse V3. Sodild og afstand til brændbart Røgrør, der monteres på brændeovne, -kedler samt pillekedler og -brændeovne skal være sodildsprøvet ligesom den øvrige del af aftrækket. Derfor er røgrør designeret G. I forbindelse med revisionen af DS/EN , i 2009, blev der indført en mulighed for producenten for ikke at designere afstand til brændbart. Testopbygning efter standarderne DS/EN og DS/EN 1859, hvor afstanden X til brændbart måles både vandret og lodret. Afstanden deklareres dog ikke altid af producenten. Baggrunden er, at afstande målt efter standarden er væsentlig større end de nationalt fastsatte afstande i Bygningsreglement. Er et røgrør afstandsmærket GN/M (ikke deklareret) er det de nationale afstandskrav, der skal overholdes. Er røgrøret derimod mærket med en afstand (angives i mm efter G et ) er det denne afstand, der skal overholdes, dog såfremt denne ikke er mindre end kravet i Bygningsreglementet. Med andre ord, afstanden til brændbart kan ikke være mindre end Bygningsreglements krav, men kan godt være større, hvis producenten har valgt at deklarere dette. Idet røgrør til fastbrændselsanlæg, uanset anlægstype, skal være sodildsprøvet altså G -deklareret, kan røgrør, som er udstyret med gummipakninger ikke anvendes. Produkter med gummipakninger kan ikke anvendes til temperaturer højere end 200 C. Spørg eventuelt skorstensfejeren til råds inden arbejdet udføres. 7

8 Annoncer Frisk skorstensfejersvend på 32 år søger arbejde Jeg har været i faget i 6 år, men jeg stopper hos min nuværende arbejdsgiver, da der ikke er arbejde nok til os alle mere. Jeg bor ved Hadsund i Nordjylland, men er villig til at køre efter det rette job. Rikke Traasdahl Møller Telefon

9 Fugtskader i skorstenen Som det fremgår, har denne skorsten røget sit sidste ildsted. Skorstenen var tidligere tilsluttet en brændeovn, og for et par år siden blev der opsat en Baxi Multi-Heat 1,5. Når fugten vinder Af Lars Michelsen Når fugten tager fat i en fritstående skorsten, og vinteren byder på koldt vejr, ja, så må selv den bedste skorsten give op. Røggastemperaturen falder meget og kondensmængden stiger i skorstenen. Steffen Hansen fra Schiedel er ikke i tvivl om den mulige årsag: Der har ikke været pakket godt nok ved røgrørsindføringen, og derfor trænger der fugtig røggas op i luftspalten mellem inderkernen og ydermodulerne. Når vi så får en hård vinter, som vi havde sidst, begynder skorstenen at skalle af, og så ender vi med det resultat, som billedet viser. Jeg har aldrig før set så voldsomme følger, men Steffen har lignende billeder fra andre steder. Moralen må derfor være, at vi gør de mange kunder, som har en sådan konstruktion, opmærksom på, at de nok lige bør se efter, om tætningen ved tilslutningen er i orden. SKORSTENS- FEJERTØJ Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi! Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. For yderligere oplysninger kontakt: Vivi Klattrup Havrevænget 20, 4690 Haslev / (10-17) vijan@stofanet.dk 9

10 Dronningen i Skulpturparken ved Palæet Reception i Palæet Af John Clemmesen Tønder By- og Handelsstandsforenings kunstudvalg afholdt den 26. juli en reception i Palæet i forbindelse med anden del af skulpturprojektet i området ved Amtmandens Have. Anledningen var overdragelse af skulpturen på billedet, der er skabt af billedhugger Bent Sørensen og skænket af Carl Andresen Aps v/ Magda og Antoni Andresen (Calle forretningerne). De øvrige skulpturer i Palæets park er skænket af billedhuggeren Bent Sørensens familie og Ny Carlsberg fondet. Det var en stor dag for alle deltagere i receptionen. Professor Eva Sørensen, Roskilde Universitet, datter af billedhugger Bent Sørensen, var hovedtaler, hvilket gjorde arrangementet uforglemmeligt. Ingen kan tale så intimt og direkte om billedhuggeren som hans egen datter. Endvidere talte borgmester L. Rudebæk, overinspektør Ove Mogensen, kunstmuseet i Tønder, formanden for kunstudvalget, Solveig Andersen, og naturligvis købmand Antoni Andresen. Alle var enige om, at bedre rammer om en skulpturpark i det sønderjyske fandtes nok ikke. Området omkring Palæet vil med skulpturparken komme til at trække folk fra nær og fjern. Dronningen besøger Parken Dagen efter besøgte dronningen Tønder, og i den forbindelse skulle hun naturligvis se et af de smukkeste steder i byen, nemlig skulpturparken ved Palæet. Dronningens besøg satte byen på den anden ende. Der var fra meget tidlig morgen fyldt med politi omkring Palæet. Sammy Saidane Andersen, svend hos Lars Karlsen, og jeg selv, stod parade på trappen ud mod parken, alt imens dronningen blev ført rundt af en hel skare af prominente, lokale personer. Dronningen og hendes følge forlod parken ad den lille sti, der går langs med Palæet. Her var vi så heldige, at dronningen tog sig tid til at vinke til os to repræsentanter for det sorte fag. Stående på trappen i fuld uniform med blankpolerede knapper og gjordlås. Det eneste, der manglede, var hyrdinden. Så havde det nemlig været rent eventyrligt. Det var det nu lidt alligevel også uden hyrdinden. 10

11 Annonce 11

12 Mærkedage Dødsfald Fhv. skorstensfejermester Per Knudsen, Aalborg er afgået ved døden i en alder af 75 år efter kort tids sygdom. Per var igennem hele sit liv skorstensfejer. Efter han ophørte som aktiv, mødte han altid op til klubmøderne og deltog med stort engagement i debatten. At Per skulle være skorstensfejer, var bare et naturligt valg, da både hans far og bedstefar var skorstensfejere. Fra første færd var Per engageret i fagets ve og vel, hvorfor det faldt naturligt at blive aktiv i Svendenes Fagforbund, først som kasserer i Afd. Jylland og siden også medlem af hovedbestyrelsen. Et job, han virkelig nød at bestride, da det lå ham meget på sinde at kæmpe for bedre forhold. Efter sin udnævnelse til mester medio -80 i Aalborg var ringen ligesom sluttet, da han i det meste af sin aktive tid som svend var ansat i Aalborg. Per påtog sig også her opgaven som kasserer i Nordjyllands Amtsklub og var med til at opstarte Erfa-gruppen i Nordjyllands Amtsklub, noget vi stadig nyder megen glæde af. Per var medlem af Odd Fellow Loge 27 Ansgar Aalborg, som han fulgte med stor interesse. Æret være Pers minde. På vegne af Nordjyllands Klub Lars Christensen Dødsfald Skorstensfejermester Christian Høgild Pedersen er afgået ved døden 3. oktober. Det er med stor sorg, vi i klubben har modtaget beskeden om, at Christian Høgild Pedersen alt for tidligt er gået bort efter at have kæmpet mod kræften i lang tid. Vi vil huske Christian Høgild som en omgængelig, hyggelig og besindig kollega, der deltog i mange af klubbens arrangementer, og det var altid hyggeligt at være i selskab med ham. Vore tanker går til de efterladte. Æret være Christians minde. På klubbens vegne Martin B. Hansen 60 år Skorstensfejermester Erik M. Eskildsen, Randers havde 29. august 60 års fødselsdag. Til lykke fra Århus Klub Rene Dahl Nielsen år Fhv. skorstensfejermester Karl Johan Johansen fylder 70 år den 4. november. Karl Johan blev mester i Sundsøre, Spøttrup og Sallingsund kommuner i 1982 og virkede her indtil 2007, hvor sønnen Torben, der i 2001 blev ansat som medmester, overtog distriktet. Karl Johan er i dag ansat som svend hos Torben, men mon ikke det er på en slags deltid. Han har altid været en flittig gæst ved vore klubmøder i Ringkøbing/ Viborg amtsklub. På klubbens vegne ønskes du hjertelig tillykke med dagen, og vi håber at se dig mange gange endnu til vore møder. Jens Chr. Sø 50 år Skorstensfejermester Niels Christiansen, Bred havde 13. september 50 års fødselsdag. Alle kolleger var indbudte 11. september til at fejre dagen og sige tillykke lidt for-

13 Annoncer skudt. En god dag for en god kollega. Du ønskes alt godt i dit fremtidige virke i det midtfynske, og vi håber, du fortsat som hidtil vil bidrage med altid saglige argumenter på vor klubmøder. På klubbens vegne Kim Laue Christensen 13

14 Annoncer Redaktionen opfordrer til at man vedhæfter portrætter, når der indsendes meddelelser om kollegers mærkedage. Andre billeder, der kan illustrere indsendte artikler og debatindlæg, er også velkomne - helst som vedhæftede jpg-filer, der ikke er reduceret i dpi - med andre ord: den direkte originaloptagelse fra kameraet uden bearbejdning. Vi klarer resten. 14

15 Efteruddannelse Nyt når din lærling skal på skole I fremtiden skal du, inden du sender din lærling på hovedforløbene, udfylde en online praktikerklæring. Denne hjælper skolen med at afdække de svage og stærke sider ved din elev, og derved har skolen mulighed for at sætte mere målrettet ind over for de elever, der mangler nogle praktikkompetencer. Online praktikerklæringen er skabt af Finn Hansen på skolen og er en stor lettelse i forhold til tidligere tiders skriveri frem og tilbage. Det tager ikke mere end nogle få minutter at udfylde formularen. Det er dog vigtigt, at du sammen med eleven svarer så korrekt som muligt af hensyn til de muligheder, skolen gerne skal have i forbindelse med besvarelsen. Skolen sender dig en mail med angivelse af, hvad du skal foretage dig og hvornår. Skorstensfejerfaget er banebrydende med denne form for praktikerklæring, og vi er alle meget tilfredse med resultatet. Online erklæringer er ikke kun til gavn for underviserne, men i lige så høj grad os som arbejdsgivere. Det er bare meget nemmere end tidligere. Online platformen findes på domænet Kvalitetssikring og uddannelse I forbindelse med kvalitetssikringen i faget er det blevet besluttet, at alle udøvere af faget - mestre såvel som svende - anbefales at deltage i 10 dages efteruddannelseskurser fordelt på tre år. Den væsentligste årsag til den øgede fokus på efteruddannelse er primært den forgiftningsrisiko, der er opstået i forbindelse med mange af de nye typer ildsteder, der er kommet, og samtidig den ændring, der sker i boligmassen med meget tætte huse/opstillingsrum og øget ventilation i boligen, hvor risikoen for spredning af giftige gasser fra ildsteder kan ske meget hurtigt. Faget anbefaler følgende kurser: Kondenserende kedler og blåflammebrændere samt ajourføring nu, hvor det nye bygningsreglement er en realitet. Faget håber, I vil tage godt imod de nye tiltag omkring efteruddannelse og være med til i det daglige at løfte den store opgave, der er opstået i de senere år. Dermed kan vi være med til at redde liv og værdier. John Clemmesen Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg pobe@mail.tele.dk 15

16 Returadresse: Lars G. Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg 16