Aktive Anmelderklubber For Børn

Transkript

1 Aktive Anmelderklubber For Børn - Et idékatalog til bibliotekerne i Furesø kommune Erhvervsrelateret projekt ved Danmarks Biblioteksskole Af Kim Steen Madsen & Anders Rud Skak-Nielsen Vejleder: Lisbeth Worsøe-Schmidt December 2008

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvordan idékataloget skal anvendes... 3 Hvordan starter man en anmelderklub?... 4 Målsætninger... 4 Evaluering... 5 Forudsætninger... 6 Ressourcer... 8 PR Tilhørsforhold og socialt klister Bibliotekaren formidler Børnene Formidler Demokratisering af medierne Skønlitteratur Faglitteratur Tegneserier Film Computerspil Samarbejde mellem skole og anmelderklub Litteratur til videre inspiration

3 Indledning Der er flere grunde til at starte en anmelderklub. Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at anmelderklubber ikke kun finder sted for børnenes skyld. Anmelderklubber er et forum, hvor børnene kan udbygge deres sociale og faglige kompetencer og samtidig have det sjovt. Ved at drive en aktiv anmelderklub, kan man få et indblik i hvad der rører sig blandt børn og unge, og dermed være på forkant med udviklingen på børne- og ungdomsområdet. Dette kan til en vis grad overføres til materialevalget, og forhåbentlig vil denne indsigt have en positiv effekt på udlånstallene. Ved at lade børnene få et personligt forhold til bibliotekaren, vil deres tilknytningsforhold til biblioteket også blive styrket i en tidlig alder. Bibliotekets mange tilbud vil have chance for at blive synliggjort gennem anmelderklubbens brugere, og tiltrække brugere som ellers ikke ville benytte sig af biblioteket. Hvordan idékataloget skal anvendes Dette idékatalog skal ikke ses som en facitliste til hvordan man starter og driver en succesfuld anmelderklub. Anmelderklubber har været forsøgt startet mange forskellige steder i landet, og med blandet succes. Noget kan altså tyde på at det er et komplekst problem at etablere succesfulde anmelderklubber. Da forskellige biblioteker har forskellige forudsætninger for at drive en anmelderklub, ville den optimale løsning være, at lave et individuelt idékatalog til hvert enkelt bibliotek. Da dette vil være uhensigtsmæssigt i forhold til projektets omfang og rapportering til undertegnedes uddannelsessted, har vi valgt at lave et mere generelt idékatalog. Det er hensigten at det individuelle bibliotek tager stilling til forudsætninger og ambitioner i forhold til egen anmelderklub, og udvælger de idéer som er relevante for dem. Kim Steen Madsen & Anders Rud Skak-Nielsen Danmarks Biblioteksskole, december

4 Hvordan starter man en anmelderklub? Opstartsfasen er særdeles vigtig for en anmelderklubs fremtidige succes. Det er her, kimen til den kultur og stemning der vil være i klubben, bliver lagt. For at have et godt udgangspunkt, kan det være en god idé at gøre sig nogle overvejelser om, hvilke muligheder, begrænsninger og visioner, man har. Disse muligheder og begrænsninger kommer blandt andet til udtryk i de områder som de tre biblioteker hver især befinder sig i. Hareskov Bibliotek befinder sig i et ressourcestærkt område, mens Farum Bibliotek befinder sig i et knapt så ressourcestærkt område. Hvis man tager udgangspunkt i det faktum at der er en sammenhæng mellem børns læsevaner og forældrenes ressourcer, kan man tilnærmelsesvist argumentere for at Hareskov Bibliotek har et bedre udgangspunkt for at drive anmelderklub end Farum Bibliotek. Disse forskelle kommer f.eks. til udtryk i forskellen på mængden af PR der kræves for at tiltrække børn til anmelderklubben. Målsætninger Hvad vil I med en anmelderklub? Spørgsmålet er simpelt, men det er svaret ikke nødvendigvis. Hvis man starter en anmelderklub uden at have afklaret sine målsætninger, har man stillet sig i en situation som ikke er optimal i forhold til ens anmelderklubs chancer for at blive en succes. Som i alle andre arbejdsopgaver, kræver det at man er målrettet for at få noget ud af sine anstrengelser. Derfor er det vigtigt, at man afklarer, hvad ens motivation er. Er det fordi det er hyggeligt? Er det på grund af den prestige der ligger i at kunne sige at man har en anmelderklub på ens bibliotek? Er det på grund af den formodede stigning i udlånstal? Er det på grund af det faglige udbytte man får ud af det? Kan der være andre grunde? 4

5 Evaluering Ved at opstille ovenstående målsætninger, kan man løbende evaluere anmelderklubben og, i det omfang det er aktuelt, foretage en eller flere justeringer. Evaluer selv klubben. Det kan være en god idé selv at evaluere anmeldeklubben efter et par måneder, og vurdere om der er noget der skal ændres. Lad børnene evaluere. Børnene kan også blive bedt om at evaluere klubben efter en periode, da de naturligvis også kan have nogle nyttige forslag til ændringer i anmelderklubben. Dette kan gøres mundtligt eller ved at udlevere et kort anonymt skema som de kan udfylde. 5

6 Forudsætninger At starte en anmelderklub er ikke så ligetil som det måske kan lyde. Man kan støde på en række problemer undervejs, og derfor kan være en god idé at gøre sig nogle overvejelser om, hvilke forudsætninger man har for at drive anmelderklub før man starter anmelderklubben. Disse forudsætninger er afhængige af målsætningerne. Har man fokus på det faglige udbytte, vil ens forudsætninger ikke være de samme som hvis man er fokuseret på det sociale aspekt. NB: Bemærk at enkelte af nedenstående punkter vil blive uddybet senere i idékataloget Hvor mange børn vil være passende? For mange eller for få medlemmer af anmelderklubben kan være uhensigtsmæssigt, hvorfor det kan være aktuelt at tilrettelægge sin PR efter ens biblioteks forudsætninger. I nogen områder vil det måske være svært at tiltrække mange børn. I andre vil det modsatte måske være gældende. Det er derfor en god ide at opstille en realistisk målsætning herom. Skal det være en anmelderklub eller læseklub? Er det kun bøger der skal anmeldes eller er alle bibliotekets medier repræsenteret? Med andre ord, omfatter anmelderklubbens virke også anmeldelser af faglitteratur, tegneserier, film, musik, spil osv? Hvem formidler? Det kan være bibliotekaren, børnene eller begge parter ligeligt. Anmelderklubben behøver ikke lægge sig fast på en bestemt målsætning til at starte med, da det kan være svært at forudse hvor mange børn der kommer, og hvor engagerede de er i starten. Ro og orden Lav nogle enkle retningslinjer for hvordan klubmøderne skal forløbe, som fremlægges ved første møde. Dette kan være regler om ikke at afbryde den der anmelder, og at man skal række hånden op for at få ordet. Derudover kan det være en god idé at koordinere rækkefølgen på børnenes anmeldelser, så man sikrer at alle der har lyst, kommer til orde. Man kan endvidere aftale at man først anmelder bøger, så tegneserier og film osv. 6

7 Hvor tit kan møderne afholdes? Dette er vigtigt i forhold til børnenes tilhørsforhold til klubben. Hvis møderne kun bliver afholdt en gang om måneden, vil børnene måske ikke føle det som noget specielt at være med i en anmelderklub. Hvis møder bliver afholdt oftere, f.eks. hver fjortende dag vil børnene se anmelderklubben mere som en fritidsaktivitet på lige fod med f.eks. sport. Hvor længe skal møderne vare? Man bør også overveje tidspunktet for møderne grundigt, da mange børn har flere forskellige fritidsaktiviteter Aldersspredning Man bør undgå en for stor aldersspredning. Ved for stor spredning, kan man risikere at der forekommer koncentrationsproblemer hos nogen medlemmer. Dette kan have en sammenhæng med at interesseområderne for børn varierer meget fra eksempelvist en 10-årig til en 15-årig 7

8 Ressourcer Man bør overveje inden man starter en anmelderklub, hvilke ressourcer der er til rådighed for klubben. Det gælder både økonomiske ressourcer, fysiske og menneskelige ressourcer. Disse forudsætninger er forskellige fra bibliotek til bibliotek, og derfor er det vigtigt at man afklarer hvilke muligheder og begrænsninger, man har. Fysiske ressourcer En projektor som kan tilsluttes en pc. Dette vil gøre det muligt at fremvise hjemmesider, film og andre ting fra nettet. En projektor er nødvendig hvis man vil skabe fleksibilitet omkring hvilke medier, man kan anmelde. Mødernes omgivelser er det et inspirerende rum? Er der et lokale til rådighed som evt. kan mørklægges når projektor skal tages i brug. Økonomiske ressourcer Hvilke økonomiske ressourcer er der til rådighed? Hvad er bibliotekets økonomiske udgangspunkt, og hvilke muligheder og begrænsninger giver det? Økonomi i forhold til forfatterbesøg Der kan søges tilskud via Kunstrådet. Er der råd til at besøge andre klubber i ens lokalområde og blive inspireret? Selvom man er tilfreds med sin anmelderklub, kan det være en god idé at besøge en anden, og blive inspireret. Udflugter Er der råd til andre aktiviteter som f.eks. biografbesøg, teaterbesøg og besøg på messer? Disse aktiviteter ude af huset, er vigtige for det sociale miljø i klubben. 8

9 Menneskelige ressourcer: Det er vigtigt at være to personer tilknyttet anmelderklubben. Dels for at man kan supplere hinanden, men også så man nemmere kan evaluere forløbet. Erik Nørlem, Espergærde Bibliotek. Brænd for det, du laver I sidste ende er det lysten der driver værket, og hvis børnene ikke oplever entusiasme og inspiration, er det lige meget hvor velforberedt man er, og hvor gode intentioner man har. Uden entusiasme mister børnene hurtigt interessen. Afsæt tid Hvor meget tid kan/vil man bruge på klubben? Vær mere end kun én bibliotekar Man kan bruge hinanden som sparringspartnere. Desuden har de fleste forskellige kompetencer og specialviden på forskellige områder. 9

10 PR Hvis man vil starte en anmelderklub bliver man nødt til at lave et stykke arbejde for at få børn til at dukke op. Man kan ikke regne med at de kommer helt af sig selv. Derfor må man opsøge børnene aktivt og den bedste måde at gøre det på, er at opsøge de steder børnene opholder sig: Skoler, ungdomsskoler og lign. Start en uformel kontakt med kernebrugere af biblioteket. Opsøg de børn der ofte bruger biblioteket, spørg om de har lyst til at deltage i en anmelderklub, og få dem til at sprede budskabet. Lav en lille pjece der deles ud på lokalområdets skoler f.eks. i forbindelse med klassens time. Når biograferne kan uddele pjecer om deres tilbud til børnene, er der ingen grund til, at bibliotekerne ikke skulle gøre det samme. Sæt plakater op på biblioteket og skolerne Lav reklame på bibliotekernes hjemmesider og evt. også pauseskærmen på udlånsautomaterne. Når man laver arrangementer på biblioteket, skal man skyde med spredehagl. Man skal ikke være nervøs for at der dukker en million op til et arrangement hvor der er plads til 20, for sådan er virkeligheden ikke. Erik Nørlem, Espergærde bibliotek. Når man skal starte en ny anmelderklub efter en sommerferie, skal man lave PR igen. Man kan ikke som udgangspunkt tage for givet, at de samme børn kommer igen. Lav en stand på børnebiblioteket med de materialer som er blevet anmeldt i løbet af de sidste par uger. Dette vil både fungere som inspiration til bibliotekets brugere, samt hjælpe med at synliggøre anmelderklubben. 10

11 Tilhørsforhold og socialt klister Det skal være sjovt at være med i en anmelderklub! Hvis det ikke er sjovt, gider børnene ikke komme. Derfor må man også være indstillet på at lave noget anderledes ind imellem. Hvis anmelderklubben skal konkurrere med de andre fritidsaktiviteter, børnene har, er det nødvendigt at tilbyde noget ekstra, som vil få børnene til at komme igen og igen. De fleste fritidsaktiviteter foregår på ugentlig basis, hvilket kan gøre, at et månedligt klubmøde er svært at huske. Et møde hver uge er ikke realistisk da både børnene og bibliotekarerne skal have tid til forberede sig. Et møde hver 14. dag eller hver tredje uge lader derfor til være det mest hensigtsmæssige. Opvarmning Dette kan være en god ide, da børnene ofte kommer lige fra skole, hvor de har siddet stille hele dagen og har brug for at blive frisket op. Med opvarmning menes der ikke at børnene skal løbe runder, men blot at man bruger et minut eller to på at bevæge sig rundt, svinge armene og strække ud. Socialt klister Socialt klister er vigtigt, lav derfor sjove lege og konkurrencer. Dette behøver ikke være noget specielt, men nok til at møderne bliver uforudsigelige for børnene, og giver dem en følelse af at de går glip af noget, hvis de ikke kommer til et møde. Lav en årlig biograftur, teaterbesøg eller lignende. Dette vil udbygge fællesskabsfølelsen i gruppen. Medlemskort. Lav et medlemskort, hvor tiderne for møderne står på. Børnene vil føle, at de har et tilhørsforhold til anmelderklubben, og anmelderklubben vil have bedre chancer for at have samme status som andre fritidsinteresser. Sms-påmindelser. Man kan sende klubbens medlemmer smspåmindelser dagen før et møde for at sikre sig at ingen af medlemmerne glemmer mødet. 11

12 Lav en Quiz Premier til en eventuel quiz kan være de gratis materialer, bibliotekerne nogle gange modtager. Mad og drikke. Da møderne bliver holdt om eftermiddagen, kan børnene få lavt blodsukker og blive ukoncentrerede. Sørg for mad og drikke bliver fordelt i starten af mødet, så børnene ikke skal spekulere mere over det til klubmødet. Hold eventuelt en pause midt i mødet så børnene kan fylde op igen uden at forstyrre mødet. Man er nødt til at arbejde meget med det sociale klister,, vi laver mange fuldstændigt åndssvage ting en gang imellem. En gang pustede vi balloner op og satte os på dem så de sprang, bare et eller andet der er anderledes, hvor alle er på lige fod. Erik Nørlem, Espergærde bibliotek. 12

13 Bibliotekaren formidler Det skal være sjovt at være bibliotekar i en anmelderklub! Bibliotekaren har en naturlig rolle som formidler, og har i kraft af sit overblik gode muligheder for at præsentere materialer som er alsidige, aktuelle, og af høj kvalitet. At man har et godt udgangspunkt er dog ikke nok i sig selv. Man må forberede sig, så børn og bibliotekarer fremstår som ligeværdige partnere, hvis man vil have aktiv deltagelse fra børnene. Forberedelse betyder i en anmelderklub også, at man holder sig ajour med andre medier end bøger. Igen er der to aspekter af problemstillingen: Man kan ikke lave et oplæg om noget man ikke ved noget om, men man får heller ikke selv noget ud af det, hvis et barn anmelder et computerspil, man ikke har kendskab til. Som formidler til anmelderklubber er det i det hele taget vigtigt at man kan tænke i utraditionelle baner. Bibliotekaren kan endvidere formidle den litteratur som børnene ikke ville opdage af sig selv, så det ikke kun er populær litteratur der bliver formidlet. Forbered dig Forberedelse er en vigtig ting når det gælder anmelderklubber. Man kan som bibliotekar ikke anmelde og anbefale en bog som man ikke selv har læst, det vil børnene kunne gennemskue med det samme. Derfor bør man som udgangspunkt altid have læst det man anmelder. Læs højt Højtlæsning er en måde hvor man hurtigt kan inddrage børnene i sproget eller stemningen i en bog man vil anbefale. Dette behøver ikke være mere end 1-2 sider, bare et kort afsnit eller kapitel. Man kan forberede sig ved selv at læse det højt nogen gange for sig selv, så man helt præcist ved, hvordan man rammer stemningen i bogen, eller den stemning man selv vil have frem. Man kan desuden læse en hel bog højt for børnene over en periode - det bliver de aldrig for gamle til. Det behøver ikke være mere end et par kapitler af gangen. 13

14 At læse for børn er en metode til at fremme læsning og hjælpe børn med at blive læsere selv. Michael Sullivan, Børnebibliotekar og forfatter. Citat oversat fra engelsk Lav en skabelon til anmeldelser Ved at skabe en skabelon for anmeldelser, vil man kunne få børnene til at danne sig tanker løbende gennem processen, og hjælpe barnet til at danne sig en forståelse for hvad der gør at et givent materiale er godt eller skidt. Bibliotekarens formidling er vigtig, da bibliotekaren har overblikket til at foreslå en række materialer som børnene ellers ikke ville finde på at vælge. 14

15 Børnene Formidler Man behøver ikke være bange for at lade børn formidle, måske ligger de inde med en ekspertviden, som man kan udnytte. Det kan dog være svært at få dem til at deltage aktivt. Lykkes det, vil man kunne lade formidlingen foregå i børnehøjde. En ønskværdig situation er, når ét barn kan genkende sin egen smag hos en anden, og på basis af dennes anbefaling, vælger et materiale, som vedkommende derved får en positiv oplevelse med. Risikoen ved at lade børnene formidle er, at der kan være en overvægt af mainstream materialer som bliver formidlet, selvom børn også har viden på forskellige nicheområder. Derfor er det nok en god idé at dele formidlingen ligeligt mellem børn og bibliotekar i startperioden. Lad børnene digte videre på historier. Begrebet fanfiction dækker over det koncept, at man selv digter videre på en historie. Dette kunne i en anmelderklub komme til udtryk ved at læse halvdelen af en historie op, og lade børnene lave en slutning. Arbejd på at lade børnene få en bedre forståelse for materialet. Dette kunne komme til udtryk ved at det anmeldende barn (i det tilfælde at der er tale om en bog) læser en passage op, sammenligner med anden bog, gør sig nogen tanker om, hvorfor en bog er god/ikke god. Børn er desuden meget afhængige af vejledning fra andre og for tre ud af fire børn er kammeraterne de vigtigste vejledere, når de skal have idéer til at læse. Lærere, bibliotekarer og andre formidlergrupper rangerer generelt meget længere nede. Professor Torben Weinreich. Sæt ingen grænser for hvad der kan anmeldes. For et barn kan det være nemmere at anmelde ens moster, ens cykel, ens lærer osv., end at anmelde en tyk bog. Ved at gøre en anmeldelse til en nem, naturlig ting, vil børnene med tiden blive mere fortrolige med at lave sværere, mere ambitiøse anmeldelser. Podcasts. Disse kan lægge op på eller eller på bibliotekets hjemmeside. Dette ville være en nemmere måde at lave anmeldelser for medlemmerne af anmelderklubberne og en måde at slippe for skriftlige anmeldelser, som ligger sig for tæt på en skolesituation. 15

16 Demokratisering af medierne Hvis man vil lave en rigtig anmelderklub og ikke bare en læseklub, kræver det at man lader børnene anmelde andre medier end bøger. Som bibliotekar kan man også anmelde disse medier, dette kræver dog man har en vis ekspertise på området, for ligesom med bøger kan man ikke anmelde noget man ikke har læst, set eller prøvet. Der er dog visse problemer ved at skulle anmelde andre medier. For films vedkommende er det forskelligt, hvornår bibliotekerne kan få adgang til især nyere film, da dette er helt op til filmselskaberne. Hvis børnene gerne vil have fat på de fysiske eksemplarer, kan biblioteket derfor ikke altid hjælpe dem. Skønlitteratur Dette punkt er knapt så omfangsrigt som andre, da skønlitteratur i forvejen har en stor rolle i anmelderklubberne, såvel som bibliotekssystemet i sig selv. Man bør dog ikke glemme skønlitteraturen helt fordi man han travlt med at formidle alle de andre medier. Derfor bør man måske også altid starte sine anmelderklubber med at anmelde netop skønlitteratur. Faglitteratur Forfatterbesøg Giver børnene et indblik i en forfatters virke, samt giver forfatteren mulighed for selv at formidle egen litteratur. Højtlæsning af forfatteren er ofte noget der drager børnene ind i en given bogs univers. Faglitteraturen er meget overset både når det gælder anmelderklubber og læseklubber. Faglitteratur for børn bliver sjældent formidlet aktivt, og det er navnlig uheldigt, når det er almindeligt kendt at drenge ofte foretrækker at læse faglitteratur. Problemet med faglitteratur er, at det hurtigt bliver meget specifikt og dermed kan virke ekskluderende på nogen af de andre børn. Drenge læser faglitteratur med samme lystbetonede tilgang, som andre læser skønlitteratur. Det element af fortælling, som man traditionelt set har fået gennem skønlitteraturen, kan man i dag få dækket gennem film, tv og andre medier. Cand. Pæd., Lektor Ingelise Moos Koblinger mellem faglitteratur og andre medier De virkelig populære faglitterære områder kommer ofte i forbindelse med populærkultur. Et sådant eksempel er Jurassic Park som medførte stor interesse for palæontologi. 16

17 Tegneserier Bortset fra Manga-genren, har tegneserier trange vilkår i disse år. Tegneserien er i stadig højere grad blevet en niche i løbet af de sidste ti år. Derfor ville det også være en god ide at ofre noget tid på, at formidle netop tegneserien. Mange klassiske historier er lavet til tegneserier, og en del superheltetegneserier er blevet filmatiseret, så det er muligt at lave en række koblinger medierne imellem. Tag på Manga-messe eller tegneseriemesse. Det styrker det sociale i klubben at tage på messe på samme måde som en udflugt i teatret eller i biografen, og der vil desuden være et fagligt udbytte at komme efter. Få en tegneserietegner ud og tegne og fortælle om sit arbejde. Ligesom en forfatter kan fortælle om sin skriveproces og sine tanker omkring litteratur og læsning, kan en tegneserietegner fortælle om tegneprocessen og hvilke overvejelser man gør sig når man skal lave en tegneserie. Links til hjemmesider med anmeldelser af tegneserier: Film Mange børne- og ungdomsbøger er blevet filmatiseret. Derfor er det også en oplagt mulighed, at man har muligheden for at anmelde og diskutere film. Inddragelsen af film er hensigtsmæssig, da det er mindre krævende at se en film mellem to møder, end det er at læse en bog. Mulighederne for at skabe en debat er til stede, da sandsynligheden for at flere børn har set samme film er større end at flere børn har læst samme bog. Brug til at vise trailers for film er anbefalelsesværdig, den er dog på engelsk. Tag på børnefilmfestival ( i september. 17

18 Computerspil Computerspil og konsolspil har været en udskældt genre af medier, fordi det betragtes som spild af tid, og fordi børn bruger mere tid foran skærmen end f.eks. at læse. Ikke desto mindre er computerspil populære hos børn, og efter sidestillingen af materialerne i biblioteksloven af år 2000, er der ingen grund til ikke at inddrage computerspil i anmelderklubberne. Gamereactor er et gratis spilmagasin med anmeldelser som kan findes på nogle biblioteker. Derudover kan det erhverves gratis i Fona, EB games, Bog og Idé samt på nogle skoler. Få en spilanmelder fra Gamereactor eller Troldspejlet ud og fortælle om deres job, nye spil, samt spil de kan anbefale til målgruppen. Der findes store mængder af sjove, simple og gratis spil på Internettet. Da disse er tilgængelige for alle, er de velegnede at inddrage i anmelderklubben. Vi har desuden aftalt, at alle skal være i stand til at tage en spilleklub derfor holder vi turneringer for personalet i PlayStation2. Projektleder Sonja Ibach Nissen, Aalborg bibliotek. Links til hjemmesider med anmeldelser af computerspil på dansk: Links til hjemmesider med gratis computerspil: dansk hjemmeside

19 Samarbejde mellem skole og anmelderklub Ved at opbygge et samarbejde mellem skolerne og bibliotekerne, har man forudsætningerne for en række tiltag der kommer både skolerne og bibliotekerne til gode. For bibliotekernes vedkommende, er der primært tale om synlighed og tilhørsforhold. Skolerne bør have en interesse i et samarbejde, da en anmelderklub vil styrke børnenes læse- og kommunikationsevner Samarbejde mellem lærere, skolebibliotekarer og bibliotekarer Lærere og skolebibliotekarer bør have kendskab til anmelderklubberne og deres virke. I kraft af deres rolle som kulturformidlere, har lærerne og skolebibliotekaren gode forudsætninger for at kunne henvise børn til en anmelderklub Tilhørsforhold til biblioteket fra barnsben af Ved at få børnene ned på biblioteket i en tidlig alder, får de et tilhørsforhold til biblioteket i en tidlig alder. Man kommer tættere på de børn, der ikke bruger klubben Hvis man ikke henvender sig aktivt til skolerne, får man kun fat på de børn, der allerede kommer på biblioteket. Hvis man henvender sig aktivt, kommer man til at formidle budskabet om bibliotekets tilbud og virke, til børn som er potentielt interesserede i at deltage i anmelderklubben, men som ikke har noget specielt stærkt tilhørsforhold til biblioteket. 19

20 Litteratur til videre inspiration Enemark, Anna og Poulsen, Ann Kathrine: Fremtidens biblioteksbetjening af børn, Biblioteksstyrelsen, 2008 Holmefjord, Astrid: Håndbok i barnebibliotekarbeid : å formidle litteratur til barn / red.: Astrid Holmefjord...[et al.]. Fagbokforlaget Hvass, Helle: Retorik : at lære mundtlig formidling. Gyldendal Madsen, Monica: Læsningens magi om børn, bøger og læselyst. Biblioteksstyrelsen Lokaliseret på WWW den 17/ på: Nørlem, Erik: Anmelderklubber på børnenes biblioteker Hvorfor & Hvordan Lokaliseret på WWW den 17/ på: Sullivan, Michael: Fundamentals of Children s Services. American Library Association