MEDLEMSBLAD FOR SYDBANK KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET /FEBRUAR 2011

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR SYDBANK KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET /FEBRUAR 2011 PAUSEGYMNASTIK GIVER MERE GEJST/3 DEJLIGT AT ARBEJDE HJEMME/4 INDBYDELSE ORDINÆR GENERALFORSAMLING/4 ARBEJDSLIVET BREDER SIG/9 MERE KVALITET I DET FAGLIGE ARBEJDE/10 EFTERLØN - TRYGHED OG SNUS- FORNUFT/11 HANDLINGSPLANER FOR TRIVSEL/12 FLYTNING AF KREDS- KONTORET/12 KONKURRENCE/12 INDBYDELSE TIL GENERALFORSAMLING - SE MIDTERSIDERNE

2 LEDER Harry Max Friedrichsen, kredsformand ET NYT ÅR MED NYE UDFORDRINGER Når man forsøger at kigge i krystalkuglen for at give et bud på fremtiden, vil fremtiden i tilbageblik ubarmhjertigt afsløre, hvor dygtig eller heldig man har været til at spå. Sidste år på samme tid udtrykte jeg på denne side forhåbning om, at 2010 ville blive et vendepunkt, hvor økonomien igen kom op i gear. Det kom ikke helt til at holde stik. Til gengæld fik jeg ret i min antagelse om, at Sydbanks regnskab for 2009 igen lå blandt de bedste i sektoren. Og udfordringerne med at nå de besluttede personalereduktioner blev glædeligvis klaret uden egentlige afskedigelsesrunder. Det forgangne år gav også udfordringer på andre områder herunder ikke mindst i sekretariaterne, hvor problemerne med den digitale tinglysning førte til et voldsomt arbejdspres og en stor overarbejdspukkel. Det var en uholdbar situation, som vi fra kredsbestyrelsen gik i dialog med ledelsen om. Ledelsen var lydhøre overfor vores tilkendegivelser, og der blev iværksat tiltag som bedrede forholdene. Der bliver givetvis også en del udfordringer i det nye år Det begyndte allerede omkring årsskiftet med organisationsændringerne på områderne Corporate Banking and Finance samt Private Banking og Pension. Det har ikke unaturligt blandt nogle af de berørte givet anledning til uro, usikkerhed og skuffelser. De fleste af os er nok således indrettet, at vi har en positiv holdning til udvikling, men er mere skeptiske overfor forandring. Det er der ikke noget nyt i, men det er vigtigt, at man, i den forandringsproces en organisationsændring afstedkommer, er opmærksom herpå og har fokus på de menneskelige reaktionsmønstre. Det er en grundlæggende ledelsesopgave at sørge for at mindske modstanden mod forandring ved at understøtte den enkelte medarbejder bedst muligt. Den teknologiske udvikling giver også udfordringer. Teknologien kan give arbejdsmæssige lettelser, mulighed for produktudvikling og medvirke til en bedre og mere individualiseret kundebetjening og -rådgivning. Den giver også øgede muligheder for, at vi kan arbejde på distancen og dermed større frihedsgrader for den enkelte. Samtidig er det dog vigtigt, at du som medarbejder selv er i stand til at sætte grænser for, at arbejdslivet ikke tager overhånd i forhold til familielivet og fritiden. Vi mener også, at banken skal være med til at sætte grænserne og drøfter emnet med banken i den kommende tid. For til stadighed at kunne honorere de øgede krav, der stilles til det faglige arbejde, arbejder vi i kredsbestyrelsen på, at bestyrelsen fremover udelukkende skal bestå af medlemmer, som arbejder fagligt på fuld tid. Det kan du læse mere om i artiklen på side 10, og du kan få meget mere at vide herom og om andre forhold ved at deltage i generalforsamlingen lørdag den 26. marts på Munkebjerg Hotel i Vejle. Her har du mulighed for at stille spørgsmål til kredsbestyrelsen, deltage i debatten og få direkte indflydelse på beslutningerne. Jeg håber, vi ses der. Udgiver: Sydbank Kreds Peberlyk Aabenraa Telefon: Telefax: sydbankkreds@sydbank.dk Redaktion: Poul Erik Ravn Pedersen (ansv.) Britt Kirkegaard Karas Søs Nørager Christensen Journalist Carsten Jørgensen, Kommunikation, Finansforbundet Design og produktion: Grafix, Aabenraa Foto: Jasper Carlberg Oplag: Indlæg: Redaktionen modtager gerne indlæg fra medlemmer deadline: 30. marts 2011 Udgives af Sydbank Kreds en virksomhedskreds i Finansforbundet. 2 / SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11

3 VELVÆRE PAUSEGYMNASTIK GIVER MERE GEJST To gange om dagen holder medarbejderne i Betalingsformidling en pause i arbejdet for at strække arme, nakke, skuldre og ryg. Og det har både krop og hoved godt af. Af journalist Carsten Jørgensen Mange opgaver i banken er stillesiddende arbejde ved et skrivebord med en telefon og en pc, og mange bevægelser gentages igen og igen i løbet af en arbejdsdag. Det kan slide på arme, skuldre, nakke, ryg og hoved, og fortsætter det, kan man få smerter og lidelser, som er svære at slippe af med. I Betalingsformidling på Peberlyk har medarbejderne en forebyggende kur klar; man laver pausegymnastik to gange om dagen. Klokken 10 og klokken 14 tager vi cirka fem minutters pausegymnastik, hvor vi får strukket skuldre, arme, nakke, hoved og ryg godt igennem, og det hjælper. Det giver mere velvære at få rørt sine muskler, og man får mere gejst til at genoptage arbejdet, siger Birthe Petersen, en af de fem instruktører der på skift tager initiativ til at få kollegerne op af stolene. Pausegymnastikken blev indført tilbage i 2005 i Betalingsformidling på initiativ af én af lederne - Lone Clemmensen Hansen. Birthe Petersen har været med siden starten. Jeg plejer at rejse mig op og klappe i hænderne og sige så er det nu, og så deltager typisk en halv snes kolleger i strækøvelserne. Nogle har ikke mulighed for det, hvis de er optaget af en telefonsamtale, og herrerne er generelt svære at få med også, fortæller Birthe Petersen med et smil. Anette Callesen er en af de medarbejdere i Betalingsformidling, som ofte deltager i pausegymnastikken. Det løsner op i musklerne og er rigtig godt, hvis jeg har siddet og skrevet meget på pc. Jeg har tidligere haft problemer med let at få hovedpine, men strækøvelserne er med til at forebygge de spændinger, der kan sætte sig i nakke og skuldre. Derfor deltager jeg hver gang, hvis det er muligt, siger Anette Callesen. Derfor har vi også brug for pauser 1. Når man giver sig selv et pusterum får hjernen mulighed for at udnytte sin fulde kapacitet i forhold til at rumme og overskue kompleksitet. 2. Pausen kan give klarhed over: Hvad arbejder jeg hen imod? Hvordan går det for mig? Gør jeg det vigtige rigtigt? SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11 / 3

4 DET GRÆNSELØSE ARBEJDE DEJLIGT AT ARBEJDE HJEMME Maria Mejlby er som Totalkredit-vurderingsansvarlig meget glad for den fleksibilitet, som hendes hjemmearbejdsplads giver. Af journalist Carsten Jørgensen Hvor medarbejderen tidligere fem dage om ugen mødte ved sit skrivebord, arbejdede otte timer med opgaver stillet af én af lederne og derefter holdt fri, har den enkelte medarbejder i dag fået langt større frihedsgrader og selvudfoldelse i arbejdet. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at arbejde hjemme, i sommerhuset eller i toget og ofte uafhængigt af den almindelige åbningstid. Den fleksibilitet nyder mange medarbejdere godt af. En af dem er Maria Mejlby, som har en hjemmearbejdsplads, hvorfra hun dagligt i princippet inden for normal bank-åbningstid passer jobbet som Totalkredit-vurderingsansvarlig. Det er en formidabel ordning for mig, fordi jeg som småbørnsmor har en stor fleksibilitet i forhold til at hente børnene tidligt ind imellem og at placere noget administrativt arbejde til aftentimerne. Men det er klart, at Sydbank også nyder godt af, at jeg arbejder hjemmefra. For selvom jeg bestræber mig på at have en almindelig arbejdsuge på 37 timer, vil min fleksibilitet i forhold til at arbejde på lidt skæve tidspunkter ind imellem komme banken til gode, fortæller Maria. En stor del af arbejdstiden går med at køre på kundebesøg i det midtjyske og at vurdere de ejendomme, der ønskes belåning i. Og netop den hyppige kontakt til andre mennesker er vigtig for Maria, som ellers ville kede sig ved at skulle sidde meget alene hjemme på kontoret. Kontoret er indrettet i en udbygning uden for huset, og det har stor betydning for, at arbejdet ikke dominerer for meget i forhold til familielivet og fritiden. Når jeg om eftermiddagen slukker computeren på kontoret og går ud af døren og over i privatboligen, skal der rimelig meget til, at jeg kort efter går hen og arbejder igen. Jeg føler selv, at jeg er meget bevidst om, at der skal være en balance mellem arbejdsliv og privatliv, og det synes jeg også, at der er, siger Maria. Hun har arbejdet i halvandet år på denne måde og har ingen planer om at ændre det foreløbigt. Oprindeligt er Maria Mejlby uddannet ejendomsmægler men skiftede til Sydbank i 2007, hvor hun i meget kort tid var kundemedarbejder, før hun fik tilbudt et job som vurderingsansvarlig på fuld tid. Maria Mejlby 4 / SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11

5 SYDBANK KREDS AFHOLDER ORDINÆR GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 26. MARTS 2011 KL PÅ MUNKEBJERG HOTEL I VEJLE SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11 / 5

6 ÅRSREGNSKAB FOR PERIODEN RESULTATOPGØRELSE INDTÆGTER Kontingent... kr kr Renter, bank... kr kr Udbytte, aktier... kr. 0 kr. 0 Kursregulering, aktier... kr kr Refusion af rejseudgifter... kr kr Indtægter i alt... kr kr UDGIFTER Generalforsamling... kr kr Medlemsmøder/aktivitet/info... kr kr Bestyrelsesmøder/-seminarer... kr kr Bestyrelsesarrangementer... kr kr Tillidsmandsmøder/-seminar... kr kr Udvalgs- og andre møder... kr kr Landsmøde/repræsen. møder... kr kr. 348 Kontorartikler/lønomkostninger... kr kr Kurser/uddannelse... kr. 0 kr Gaver/repræsentation... kr kr Kursregulering aktier... kr. 0 kr. 0 Rejseudgifter i året... kr kr Udgifter i alt... kr kr Resultat før ekstra ord. poster... kr kr Årets resultat... kr kr ÅBEN GENERALFORSAMLING Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer. Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og hvilende medlemmer har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret på generalforsamlingen, have tilmeldt sig online via dk, så tilmeldingen er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Seneste tilmelding er derfor den 18. marts Forslag til valg og andre forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Sydbank Kreds, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen - det vil sige den 25. februar Senest 2 uger før afholdelsen offentliggøres dagsorden, regnskab samt indkomne forslag på kredsens hjemmeside og udsendes til aktive medlemmer. STATUS AKTIVER Omsætningsaktiver Bankbeholdning... kr kr Tilgodehavende vedr. transport... kr kr Tilgodehavende debitorer... kr. 0 kr Anlægsaktiver 100 stk. Sydbank aktier... kr kr Aktiver i alt... kr kr PASSIVER Egenkapital Egenkapital, primo... kr kr Periodens overskud/underskud... kr kr Egenkapital ultimo... kr kr Passiver i alt... kr kr Regnskab er revideret og fundet i overensstemmelse med foreningens bogføring. De anførte beholdningers tilstedeværelse er konstateret: Aabenraa, den 28. januar 2011, Gert C. Jöhnk, Bo Storgaard. 6 / SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11

7 DAGSORDEN TILMELDING 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag a. Fra medlemmerne b. Fra bestyrelsen 6. Valg af a. Formand b. Bestyrelsesmedlemmer, jf. 4 stk. 7 c. Suppleanter for disse, jf. 4 stk. 7 d. Revisorer, jf. 4 stk. 7 e. Revisorsuppleant, jf. 4 stk. 7 f. 2 generalforsamlingsvalgte medlemmer til samarbejdsudvalget jf. 4 stk. 8. Valget finder kun sted hvert andet år i lige årstal. g. 2 suppleanter for generalforsamlingsvalgte medlemmer til samarbejdsudvalget jf. 4 stk. 8. Valget finder kun sted hvert andet år i lige årstal. 7. Eventuelt Du tilmelder dig online via Tilmeldingen udfyldes senest den 18. marts TILMELDING - GENERALFORSAMLING 2011 Tilmelding til kredsgeneralforsamlingen den 26. marts 2011 Fornavn: Efternavn: Afdeling/pensionist: Tilmelding senest den 18. marts 2011 Indsend oplysninger Nulstil BESTYRELSEN 2010 Harry Max Friedrichsen Margrethe Weber Erik Jepsen Søs N. Christensen Peter Chr. Henriksen Henning D. Johansen Britt K. Karas Jarl Oxlund Poul Erik Ravn Pedersen Gitte Demant Gardi Nommesen Sekr.: Lone Mikkelsen Landsmødedelegeret: Helle Klingvall SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11 / 7

8 PERSONER PÅ VALG Under dagsordenens pkt. 6, der omhandler valg, kan det oplyses, at følgende personer er på valg: Formand: Harry Max Frierichsen Kredsbestyrelsesmedlemmer: Margrethe Weber Henning Damm Johansen Søs N. Christensen Gardi Nommesen Peter Chr. Henriksen Bestyrelsessuppleanter: 3 suppleanter JUBILÆUMSFONDEN FOR SØNDERJYSKE BANKFOLK Saldo pr kr udlodning af legater kr. 0 kr Renter pr kr. 399 Saldo pr kr Regnskabet er revideret og fundet i overensstemmelse med foreningens bogføring. Den anførte beholdnings tilstedeværelse er konstateret. Aabenraa, den 28. januar 2011 Gert C. Jöhnk, Bo Storgaard Revisor: Gert C.Jöhnk Revisorsuppleant: 1 suppleant Fundatsen for Danske Bankfunktionærers Landsforenings Sønderjydske Kreds Jubilæumsfond kan læses på Sydbank Kreds hjemmeside PEBERLYK AABENRAA TELEFON TELEFAX / SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11

9 DET GRÆNSELØSE ARBEJDE ARBEJDSLIVET BREDER SIG Fleksibilitet i forhold til arbejdstid og arbejdsmængde er grundlæggende godt, men man skal være bevidst om, at arbejdet ikke tager overhånd i forhold til privatlivet, advarer Sydbank Kreds. Af Jarl Oxlund og journalist Carsten Jørgensen Fleksibilitet er alle medarbejdere glade for. Det kan være svært at få tingene til at fungere, hvis der er meget firkantede regler omkring arbejdstid, og man eksempelvis ikke må tage sit barn til lægen i arbejdstiden, vurderer Jarl Oxlund fra kredsbestyrelsen. Det er mit indtryk, at Sydbank generelt set er meget fleksibel i forhold til mødetid og arbejdstid, så den enkelte har mulighed for at gå tidligt eller møde lidt senere en dag mod at udligne det en efterfølgende dag, siger han. Sydbank Kreds vil i den kommende tid sætte fokus på det grænseløse arbejde forstået som den tilstand, hvor arbejde og fritid smelter sammen som følge af, at mobile bredbåndsforbindelser gør det muligt at arbejde når som helst og hvor som helst. Risikoen er, at man kommer til at arbejde hele tiden. Pludselig bliver det en vane, at man arbejder hjemme i nogle timer hver aften, og man glemmer måske helt at holde pauser fra arbejdet og trække stikket helt ud, når man har fri, forklarer Jarl Oxlund. Holdningsmæssige grænser Politisk vil vi gerne rejse debatten med medlemmerne. Ikke for at komme med en løftet pegefinger men for at få folk til at tænke over, hvordan balancen er mellem deres arbejdsliv og privatliv, og få den enkelte til at sætte nogle holdningsmæssige grænser til arbejdet. Sådanne grænser er individuelle, men kunne for eksempel være, at man først efter kl. 20, når børnene er lagt i seng, tænder for arbejds-pc en eller tjekker sin arbejdsmobil. Ligesom man kunne gøre ophold i sit sommerhus arbejdsfrit, fortsætter han. Finansforbundet har udgivet et temahæfte om det grænseløse arbejde, som Sydbank Kreds i løbet af første halvår af 2011 vil sende ud til tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter. Dette hæfte rummer en del interessante dilemmaer og spørgsmål, som vil være relevante at debattere i de enkelte afdelinger og filialer. Fem typer af grænseløshed Lektor Henrik Lund og professor Helge Hvid fra Roskilde Universitetscenter har i en rapport fra 2007 defineret grænseløshed ud fra fem dimensioner. Grænseløshed i tid og rum Arbejdet kan udføres når som helst og hvor som helst. Kulturel grænseløshed Der udvikler sig fælles normer og værdier i virksomheden, som også breder sig til medarbejderens private liv uden for virksomheden. Organisatorisk grænseløshed Arbejdsdeling og opgavefordeling er flydende og grænseløs. Den enkelte person og den enkelte faggruppe har ikke afgrænsede opgaver og ansvar. Politisk grænseløshed Interessekonflikten mellem arbejdsgiver og arbejdstager opleves stort set ikke og som følge heraf er der ingen klare strukturer for, hvordan spørgsmål om rettigheder og konflikter løses. Subjektiv grænseløshed Arbejdet bliver en central del af personligheden. Der er ikke klare grænser mellem arbejdet og det personlige. En vigtig pointe i rapporten fra Roskilde Universitetscenter er, at jo flere former for grænseløshed, man er under påvirkning af, desto mere udfordrende er det at opnå balance mellem arbejdsliv og privatliv. VIDSTE DU AT 41 procent af Finansforbundets medlemmer i meget høj grad eller i høj grad tager arbejdspladsens problemer på sig som deres egne. 77 procent af Finansforbundets medlemmer angiver, at de har fælles interesser med arbejdspladsen. 64 procent af Finansforbundets medlemmer ikke kan lægge arbejdet fra sig, når de har fri. (Kilde: Rundspørge til 830 medlemmer af Finansforbundet, marts 2010) SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11 / 9

10 FAGLIGT ARBEJDE MERE KVALITET I DET FAGLIGE ARBEJDE Kredsbestyrelsen forhandler med banken om en ny struktur i kredsbestyrelsen, hvor bestyrelsesmedlemmerne kan lave fagligt arbejde på fuld tid Af journalist Carsten Jørgensen At sidde i kredsbestyrelsen er mere tids- og arbejdskrævende end som så, og det stiller stadig øgede krav til de enkelte bestyrelsesmedlemmers kompetencer. Derfor forsøger Sydbank Kreds nu at få en aftale på plads med banken, hvor bestyrelsen fremover udelukkende skal bestå af medlemmer, som arbejder fagligt på fuld tid. Målet er at få mere kvalitet i det faglige arbejde til gavn for både medlemmerne og banken. Der bruges i dag rigtig meget tid på dels at deltage i udvalg og forhandlinger med banken og dels på at deltage i arbejdet i de politiske ansvarsområder i Finansforbundet. Kravene til kredsbestyrelsesmedlemmerne er større end for få år siden, og derfor er det - især for dem som ikke er fuldtids kredsbestyrelsesmedlemmer - svært at få tid til både det bankfaglige arbejde og det politiske arbejde, forklarer kredsformand Harry Max Friedrichsen. I dag laver fem ud af 11 bestyrelsesmedlemmer fagligt arbejde på fuld tid, og det håber, Harry Max Friedrichsen at få ændret til en bestyrelse, hvor alle er fuldtids bestyrelsesmedlemmer. Sydbank Kreds drøfter p.t. emnet med banken, hvorunder de tillidsvalgte vil blive inddraget i forløbet. Hvis eller når parterne er nået til enighed om en lokalaftale, der fastsætter antallet af medlemmer i kredsbestyrelsen på fuld tid, vil det herefter blive forelagt på en generalforsamling, hvor medlemmerne i Sydbank Kreds træffer den endelige beslutning. MANGE ILDSJÆLE FOR ARBEJDSMILJØET Af Poul Erik Ravn Pedersen På den årlige konference for arbejdsmiljøorganisationen i Sydbank var der igen i 2010 en rigtig flot deltagelse. 47 mødte op, og der var kun enkelte afbud. Det er glædeligt med så flot en deltagelse. Baggrunden herfor er, at arbejdsmiljørepræsentanterne er meget engagerede i arbejdet. De har selv valgt at stille op i forbindelse med seneste valg i november De bliver efter valget vejledt i opgaverne og gennemgår snarest muligt arbejdsmiljøuddannelsen. Også de udpegede arbejdsmiljøledere udviser stort engagement, hvilket er meget glædeligt, og disse gennemgår naturligvis også uddannelsen. Desuden er opbakning fra ledere og øvrige kolleger også en forudsætning for det flotte fremmøde. Ledernes synlige opbakning i ord og handling er både vigtig overfor den udpegede samt overfor alle medarbejdere i området. Også her fornemmer vi, at arbejdsmiljøarbejdet bliver værdsat. Der vil naturligvis være en del fravær fra det normale bankarbejde, for eksempel i forbindelse med gennemførelse af arbejdspladsvurdering samt arbejdsmiljøkonferencen. Det er her af stor betydning, at arbejdsmiljørepræsentanten og -lederen får deres nærmeste kollegers opbakning. Det er jo i alles interesse, at arbejdet bliver gjort og det bliver det særdeles flot. Tak for fremmødet. 10 / SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11

11 EFTERLØN EFTERLØN TRYGHED OG SNUSFORNUFT Med efterløn har du muligheden for at trække dig lidt tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Vælger du ikke at bruge ordningen får du en skattefri præmie, der i sig selv er en fordelagtig pensionsopsparing. Af Casper Koch Villumsen, kommunikationsrådgiver i FTF-A Efterlønnen er igen til debat. Men under alle omstændigheder, er det din mulighed for at trække dig lidt tidligere tilbage. Op til 5 år før din almindelige pensionsalder. Samtidig er det en god pensionsopsparing. Det er også vigtigt at sige, at de penge du indbetaler til efterlønnen er dine egne, og du kan til enhver tid trække dem ud og sætte dem over på en privat pensionsopsparing, hvis du hellere vil det. Du kan betragte efterlønnen som et supplement til din pensionsopsparing. Ordningen er nemlig kendetegnet ved at have en ekstremt lav risiko og så giver den et afkast, der kan konkurrere med de fleste individuelle pensionsopsparinger. Skattefri præmie Vælger du slet ikke at bruge muligheden for at gå på efterløn, vil du i stedet få udbetalt en skattefri præmie. Det er i sig selv en meget fornuftig forretning. Danske Bank har beregnet afkastet på indbetalingerne til efterlønsordningen, hvis du vælger den skattefri præmie. Det ligger på cirka 4,5 procent, hvis man i forvejen er medlem af en a-kasse. Til det siger privatøkonom i Danske Bank, Lars Olsen: Det er en meget fornuftig forrentning. Det er svært at finde en individuel pensionsordning, der kan konkurrere med det. I hvert fald vil det kræve, at pensionen bliver investeret i aktier og altså med en langt større risiko end efterlønnen. Den lave risiko ved at indbetale til efterlønnen er også medvirkende til at gøre ordningen særdeles attraktiv. Det er muligt, at du vil kunne få et større afkast ved at sætte dine midler i fx aktier, men risikoen for at få et mindre eller ligefrem et negativt afkast - er altid til stede. En anden mulighed er at kombinere efterløn og arbejde. Så kan du arbejde nogle timer og få udbetalt efterløn for resten. Samtidig opsparer du en skattefri præmie på kr. hver gang du har arbejdet i 481 timer, hvis du opfylder 2-års reglen. For at opfylde 2-års reglen skal du: være fyldt 62 år have haft dit efterlønsbevis i minimum 2 år have haft timers arbejde fra du fik dit efterlønsbevis og inden du overgår til efterløn. Hvis du går på efterløn Det største udbytte af efterlønnen vil du dog få, hvis du vælger at gøre aktivt brug af efterlønnen. Går du som 60-årig, vil du som hovedregel få knap kr. om året. Herfra skal der ud fra nogle nærmere beregninger modregnes de pensioner, du selv har. Det er ikke en fuld 1:1 modregning, men alle pensioner modregnes. Du kan også vælge først at gå på efterløn, når du er 62 år. Så får du en lidt højere sats om året og der er en noget lempeligere modregning af dine pensioner. Du kan nå det endnu Hvis du tidligere har fravalgt efterlønsordningen, men har fortrudt og gerne vil tilmeldes alligevel, så kan du bruge fortrydelsesordningen. Det kræver dog, at du lever op til følgende punkter: Hvis du er født i 1972 eller tidligere, skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra 1. januar Er du født i 1973 eller senere, skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra din 24-års dag. Du skal tilmelde dig fortrydelsesordningen senest 15 år før din efterlønsalder. Sidste chance for tilmelding er altså din 47 års dag. Du skal betale efterlønsbidrag i mindst 15 år. Har du tidligere indbetalt i den almindelige ordning, bliver de medregnet. Naturligvis forudsat at pengene ikke er tilbagebetalt. Hvis du tidligere har været tilmeldt den almindelige efterlønsordning, kan du desuden være omfattet af en karensperiode på 2 år, inden du kan blive tilmeldt fortrydelsesordningen. Med fortrydelsesordningen bliver dine manglende indbetalinger modregnet i din efterløn og din skattefri præmie. Du kan se meget mere om efterlønsreglerne på SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11 / 11

12 KONKURRENCE HANDLINGSPLANER FOR TRIVSEL Af Poul Erik Ravn Pedersen I løbet af de første uger af 2011 er det decentrale arbejde med MTU 2010 afsluttet med aflevering af en handlingsplan fra hver region og område på Peberlyk. Tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter har forhåbentlig bidraget med idéer til de handlingsplaner, som er grundlaget for det følgende arbejde. Handlingsplanerne tilgår den nedsatte arbejdsgruppe med deltagere fra HR-afdeling og Peter Henriksen og Poul Erik Ravn Pedersen fra Sydbank Kreds, og arbejdsgruppen laver en indstilling til Samarbejdsudvalget. Herefter er det SU, der på sit møde den 5. april beslutter hvilke handlinger, der kan iværksættes til at fremme trivslen yderligere. KONKURRENCE - SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE OG VIND! Svarene kan findes i bladets artikler 1. Hvor mange gange om dagen laver medarbejderne i Betalingsformidling pausegymnastik? 2. Hvor længe har Maria Mejlby haft hjemmearbejdsplads som Totalkreditvurderingsansvarlig? 3. Hvor mange bestyrelsesmedlemmer laver p.t. fagligt arbejde på fuld tid i Sydbank Kreds? 4. Hvor mange deltagere mødte op til den årlige konference for Sydbanks arbejdsmiljøorganisation i 2010? 5. Hvis du vælger ikke at gå på efterløn, får du så udbetalt en skattefri præmie? SYDBANK KREDS ER FLYTTET FRA KIRKEPLADS TIL PEBERLYK 4 (IT-BYGNINGEN) DEN 4. FEBRUAR Send dit svar (f.eks. 5, 3½, 8, 75, ja ) senest fredag den 25. februar 2011 i mail til sydbankkreds@sydbank.dk eller Sydbank Kreds, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa. Så deltager du i lodtrækningen om 3 X 500 kr. Vi gør opmærksom på, at gevinsten er skattepligtig. 12 / SYDBANK KREDS / FEBRUAR 11