Version juni Kapitel 1 Om Skolejuraens ABC. Skolejuraens. En guide i ophavsret og persondataret?

Transkript

1 Version juni Kapitel 1 Om Skolejuraens ABC Skolejuraens En guide i ophavsret og persondataret? 1

2 Version juni Kapitel 1 Om Skolejuraens ABC Kapitel 2 - Når jeg underviser Brug af lærebøger, kompendier mv Brug af internettet og online-tjenester Når jeg vil bruge TV-/radioudsendelser, film eller musik i undervisningen Når jeg selv laver mit undervisningsmateriale Når du offentliggør materialet via internettet eller skolens net...26 Kapitel 3 persondata Registrering og brug af personoplysninger i skolens systemer...32 Kapitel 4 - skolens arrangementer Skuespil, teaterstykker, musicals og andre musikdramatiske forestillinger Skolefester og koncerter Fotografier og videooptagelser fra skolens arrangementer Visning af film for skolen Visning af fjernsyn i større forsamlinger Brug af elevernes værker til udstillinger, konkurrencer mv...60 Kapital 5 - Hvad skal jeg vide som elev...61 Kapitel 6 - Skolens ansvar og kontrolmuligheder Skolens ansvar for krænkelser Gode råd til at forebygge krænkelser på skolen Skolens kontrol af ansatte og elever...77 Kapitel 7 - Hjælpemidler og aftaler

3 Version juni Kapitel 1 Om Skolejuraens ABC Kapitel 1 Om Skolejuraens ABC En guide i ophavsret og persondata Du ved sikkert allerede, at lovgivningen gør, at der er en masse, som du ikke må i din hverdag på skolen. I Skolejuraens ABC kan du læse, hvad du må i din hverdag på skolen i forhold til ophavsretsloven og persondataloven. Kapitlerne i Skolejuraens ABC er skræddersyede til de forskellige grupper af personer, som er tilknyttet skolen, dvs. elever, lærere, skoleledelse og forældre. Skolejuraens ABC er et opslagsværk baseret på situationer. Det betyder at du kan læse hvad der gælder og hvad du/skolen skal gøre i en lang række situationer, f.eks.: - når du skal lave dit undervisningsmateriale - når skolen skal opføre en musical - når skolen registrerer oplysninger om eleverne - når du tager billeder af eleverne - når du finder vil bruge materiale fra internettet - når du vil offentliggøre materiale på internettet, på skolen eller for klasse Vi har forsøgt at finde de vigtigste situationer, du sikkert kender fra din hverdag på skolen. Skolejuraens ABC hjælper dig samtidig med at finde materiale, som du gerne må bruge i din hverdag på skolen. I en række tilfælde forudsætter Skolejuraens ABC, at din skole har indgået en bestemt aftale eller tegnet et bestemt abonnement. 3

4 Version juni Kapitel 1 Om Skolejuraens ABC Af hensyn til at du ikke skal miste overblikket, behandler Skolejuraens ABC kun de mest centrale juridiske aspekter af de forskellige situationer. I visse situationer, er det er tvivlsomt, hvad gælder rent juridisk. Men her har vi valgt at skære i gennem og tage et standpunkt, da formålet med Skolejuraens ABC er at vejlede i modsætning til at skabe forvirring og usikkerhed. Indholdsfortegnelse Kapitel 1: 1. Forord ved Tommy Sørensen 2. Ikoner i Skolejuraens ABC 3. Begreber i Skolejuraens ABC 4. Afkrydsningsliste (hvilke aftaler har min skole) 4

5 Version juni Kapitel 1 Om Skolejuraens ABC 1.1. Forord v./ Skoleleder Tommy Sørensen 1.2. Ikoner i Skolejuraens ABC Indledning (endnu ikke endelige ikoner og endnu ikke konsekvent anvendt) Skolejuraens ABC indeholder også en række symboler, som har en bestemt betydning i relation til Skolejuraens ABC, og som skal gøre guiden mere overskuelig for dig Målgrupper for de enkelte kapitler Kapitlets målgruppe er lærerne (Kapitel 2, 3, 4) Kapitlets målgruppe er eleverne (Kapitel 5) Kapitlets målgruppe er skoleledelsen (Kapitel 3, 4, 6) NB! - ikoner Det må du/skolen godt! Det må du/skolen ikke! Tip! 5

6 Version juni Kapitel 1 Om Skolejuraens ABC Pas på! Det koster penge Hvor må du gerne offentliggøre/bruge materiale På skolen For hele verden, f.eks. på internettet For klassen For mig selv og min husstand Hvilke aftaler/abonnementer kræver det (organisationernes logoer indsættes + logo for hver aftale) - COPY-DAN o Fotokopieringsaftalen o Tillægsaftale vedr. scanning o Tillægsaftale vedr. kompendier - UNI-SERVER Aftalen - KODA/GRAMEX aftale o o Aftaler vedr. musik til fester og koncerter Tillægsaftaler 6

7 Version juni Kapitel 1 Om Skolejuraens ABC - Aftale med Dansk Teaterforlag - Abonnement på SkoDA - Abonnement på DR /Skole DR /gym 1.3. Begreber i Skolejuraens ABC Indledning Skolejuraens ABC indeholder en række juridiske og ikke-juridiske begreber, som har en bestemt betydning i relation til Skolejuraens ABC De enkelte begreber Værker : Et Værk er et emne af kunstnerisk eller litterær karakter, som er beskyttet efter ophavsretsloven. Cleare : Betyder at man har opnået tilladelse til brugen af et Værk fra Rettighedshaveren, eller en der repræsentere Rettighedshaveren. Downloade : Downloade betyder at hente noget ned fra et computernetværk, fx internettet. Streaming Streaming betyder, at et materiale sendes til en computer efterhånden som materialet bliver fremført. Dette kan fx være en film som sendes via et computernetværk, ofte internettet, i samme hastighed som filmen vises på brugeren computer. Caching Caching betyder, at data lagres midlertidigt, således at de lettere kan tilgås igen. Hvis f.eks. en lang række brugere af internettet ønsker at besøge en bestemt internetside, der er lagret i et fjernt land, kan internetudbyderne i Danmark cache denne side, således at de brugere i 7

8 Version juni Kapitel 1 Om Skolejuraens ABC Danmark, der besøger internetsiden, henter den cachede udgave i stedet for, at der hver gang hentes en ny udgave af internetsiden fra det fjerne land. Rettighedshaver Den der ejer rettighederne til et materiale, ofte men ikke altid - ophavsmanden Afkrydsningsliste hvilke aftaler har min skole (udfyldes af ansvarlig på hver skole så guiden læses i den rette kontekst) 8

9 Version juni Kapitel 2 - Når jeg underviser Kapitel 2 - Når jeg underviser Det meste af det materiale du bruger i din undervisning er omfattet af ophavsretsloven. Det betyder, at du i mange tilfælde skal have en tilladelse fra ophavsmanden eller en anden rettighedshaver, når du bruger materialet i din undervisning. Dette kapitel giver et overblik over, - hvordan du kan tilrettelægge din undervisning og dit undervisningsmateriale, - hvor du kan få fat i velegnet undervisningsmateriale, og - i hvilket omfang du må offentliggøre undervisningsmaterialet via internettet og skolens net, uden at krænke andres rettigheder. Indholdsfortegnelse: 5. Brug af lærebøger kompendier mv. 6. Brug af internettet og online-tjenester 7. Når jeg vil bruge TV-/radioudsendelser, film eller musik i undervisningen 8. Når jeg selv laver mit undervisningsmateriale 9. Når du offentliggører materialet via internettet eller skolens net 9

10 Version juni Kapitel 2 - Når jeg underviser 1. Brug af lærebøger, kompendier mv Generelt Dette afsnit er relevant, når du i fysisk eller digital form kopierer og uddeler undervisningsmateriale, som f.eks.: - lærebøger, - litterære bøger, - avisartikler, - kompendier, - fotografier, - noder, - sange fra sangbogen, og når du bruger digitale hjælpemidler, som f.eks. scannere og undervisningsprogrammer, f.eks. højtlæsningsprogrammer Kopiering og uddeling til eleverne COPY-DAN-aftalen fotokopieringsaftalen fysisk materiale COPY-DAN-aftalen, som i daglig tale kaldes fotokopieringsaftalen, er en rammeaftale, som giver dig ret til at kopiere ophavsretligt beskyttet materiale og uddele det til eleverne i forbindelse med din undervisning. Aftalen dækker alt fysisk materiale, herunder det fysiske materiale, som er oplistet i pkt. 1.1; bortset fra kompendier, hvilket kræver en særlig tillægsaftale. Du må altså godt lave en fotokopi af en bog eller udprinte en tekst på internettet og dele den ud til dine elever. COPY-DAN aftaler Skolen og andre har mulighed for at indgå forskellige typer af aftaler med COPY-DAN. Der findes standardaftaler som f.eks. fotokopieringsaftalen og særlige tillægsaftaler, som giver skolen ekstra rettigheder i forhold til standardaftalerne, som f.eks. retten til at lave kompendier eller retten til at indscanne tekst fra en bog. 10

11 Version juni Kapitel 2 - Når jeg underviser Fotokopieringsaftalen indeholder dog visse begrænsninger, som du skal være opmærksom på: - Aftalen giver dig ikke ret til at indscanne materiale, downloade materiale eller i øvrigt at lave digitale kopier, f.eks. på en CD-rom eller i en vedhæftet fil til en , - aftalen dækker ikke TV- og radioudsendelser, se nærmere herom i Afsnit 3.3, - for hver klasse må der højst kopieres 20 % af én publikation inden for samme skoleår, hvilket du skal koordinere med dine kolleger, og - der må højst kopieres 20 sider pr. publikation. Det er vigtigt at du sammen med de øvrige lærere, som er tilknyttet en bestemt klasse, sørger for, at I tager højde for aftalens begrænsninger. Aftalen giver kun ret til at kopiere og udlevere kopier af lovligt materiale til eleverne eller andre. Du kan finde hele aftalen i Kapitel Digital kopiering Der findes ingen aftale, som generelt giver skolen ret til at lave digital kopiering, som tilfældet er med fotokopieringsaftalen. Skolen kan dog indgå en særlig tillægsaftale med COPY-DAN, som giver skolen ret til at indscanne og gemme værker i digitalt format i forbindelse med undervisningen. Denne særlige tilllægsaftale omfatter dog ikke andre former for digital kopiering end indscanning. Det kræver derfor en tilladelse, hvis du i øvrigt kopierer noget materiale digitalt i forbindelse med din undervisning. Det gælder f.eks. hvis du: 11

12 Version juni Kapitel 2 - Når jeg underviser - kopierer en tekst-, billed-, lyd- eller videofil, f.eks. til en CD-rom, - laver en digital kopi af en analog kopi, f.eks. hvis du optager et videobånd over på en DVD, eller et kassettebånd til en CD, eller - indscanner en side fra en bog eller et billede Undervisningsprogrammer og andre digitale hjælpemidler Særlige undervisningsprogrammer, som f.eks. højtlæsningsprogrammer og de faglige programmer til dansk, matematik og engelsk m.v., vil normalt være blevet indkøbt af skolen til en bestemt brug. I licensbetingelserne til programmet vil der stå, hvordan programmerne må bruges i forbindelse med undervisningen. Typisk anvender skolen en skoleaftale, hvorefter alle lærerne på skolen må installere undervisningsprogrammer på computere derhjemme og på skolen. Programmet må typisk ikke installeres på elevernes hjemmecomputere. Du skal dog altid tjekke licensbetingelserne, f.eks. hvis du ønsker at give en elev et undervisningsprogram med hjem på en CD-rom, enten ved at kontakte skolens IT-ansvarlige eller selv læse licensbetingelserne Situationer hvor du frit må kopiere og uddele materiale til eleverne Materialet er ikke ophavsretligt beskyttet Materiale, som ikke er ophavsretligt beskyttet - som f.eks. en lovtekst på Folketingets hjemmeside eller materiale, hvortil ophavsretten er udløbet - må du frit bruge i undervisningen f.eks. ved at kopiere og uddele det til eleverne. Ophavsretten er udløbet Ophavsretten varer kun i en begrænset periode typisk i ophavsmandens levetid + 70 år. Når ophavsretten er udløbet må du bruge materialet uden tilladelse i din undervisning. 12

13 Version juni Kapitel 2 - Når jeg underviser Hvis man vil anvende et oprindeligt værk i bearbejdet form, som f.eks. en indspilning af Tryllefløjten, skal man huske på, at selve bearbejdningen er ophavsretligt beskyttet. Derfor kræver det tilladelse at bruge bearbejdningen, selvom ophavsretten til det oprindelige værk for længst er udløbet. Jeg har selv lavet materialet Hvis du selv har lavet noget undervisningsmateriale, skal du passe på, hvis dit materiale indeholder et billede eller en tekst, som andre har lavet. Du kan læse nærmere om, hvad der gælder med hensyn til materiale,du selv har lavet i Afsnit Materiale lavet af en elev Hvis du ønsker at bruge noget materiale, som en elev har lavet i forbindelse med undervisningen, som f.eks. tegninger, malerier, skulpturer, skal du huske, at eleven principielt har ophavsret til sit værk i samme omfang, som Asger Jorn og Per Arnoldi har til deres værker. Materiale, som eleven har lavet i forbindelse med undervisningen, må du dog normalt gerne uddele til de andre elever i klassen. Men hvis du vil bruge materialet udenfor klassen, f.eks. til en elevkonkurrence, skal du spørge eleven om lov forinden. 2. Brug af internettet og online-tjenester 2.1. Generelt om brug af internettet og online-tjenester Generelt 13

14 Version juni Kapitel 2 - Når jeg underviser Dette afsnit er relevant for dig, når du vil bruge undervisningsmateriale fra internettet. Samtidig får du nogle gode tips til, hvor du kan finde materiale, som du kan bruge i undervisningen på visse nærmere betingelser her kaldet online-tjenester Online-tjenester Generelt Der findes en række online-tjenester, som giver dig mulighed for at få adgang til materiale, som du må bruge i undervisningen. På disse on-linetjenester kan du normalt være sikker på, at det er beskrevet, hvad du må gøre med det materiale, du har adgang til. På andre sider på internettet vil der typisk ikke være styr på rettighederne, og du løber derfor en risiko, hvis du bruger materiale herfra. Nogle online-tjenester indebærer, at du frit kan bruge materialet i undervisningen, mens andre stiller visse betingelser. Fælles for de nedenfor beskrevne online-tjenester er, at de er særligt velegnede kilder til materiale til din undervisning. Et godt sted at starte er EMU, Danmarks Undervisningsportal, hvorfra du kan få adgang til en række online-tjenester, som findes på adressen: Materialeplatformen På materialeplatformen kan du finde billeder, lyd- og videoklip, hvoraf en del frit må bruges i undervisningen. Materialet må typisk ikke bruges til andet end undervisningsbrug. Du kan samtidig læse nærmere om, hvordan materialet må bruges, der hvor du finder det på Materialeplatformen. Materialeplatformen er tilgængelig for alle. På Materialeplatformen kan du læse, hvordan du må bruge den i din undervisning. 14

15 Version juni Kapitel 2 - Når jeg underviser FAKTABOX Materialeplatformen Materialeplatformen er et katalog over læringsressourcer, herunder undervisningsmateriale. I tillæg til decideret undervisningsmateriale kan du få inspiration fra andre undervisere til planlægning af din undervisning. Materialeplatformen indeholder beskrivelser af alle typer danske læringsressourcer fra forlagenes lærebøger over internetsider til digitalt råstof til undervisningen i form af fx videoklip og billeder. Læringsressourcerne kan være betalingsmateriale såvel som gratis materiale. Materialeplatformen er opdelt i tre hovedområder: - Læremidler (Lærebøger, ordbøger, antologier, undervisningsprogrammer, opslagsværker, spil mv.) - Inspiration (Årsplaner, læringsforløb, pædagogiske indlæg/artikler, vejledninger) - Mediearkiv (Billeder, samt lyd- og videoklip) Materialeplatformen findes på SkoDa Hvis din skole har abonnement på SkoDa, kan du gå ind på og finde materiale, som du må bruge i din undervisning. FAKTABOX SkoDa Du ved sikkert, om din skole har abonnement på SkoDa. På Skoda kan du finde et væld af artikler, billeder samt faktiske oplysninger. Materialet er fordelt i 14 databaser, som bl.a. indeholder: avisartikler, leksika, pressefotos, kort, luftfotos og sattellitbilleder. Du kan læse mere om SkoDa-databaserne og deres indhold på UNI SERVER Du kan finde et stigende antal medieklip, som du frit kan bruge i undervisningen på UNI- SERVER. Det meste materiale på UNI-SERVER er beskyttet med log-in. Skolens abonnement bestemmer, hvad du kan få adgang til. Den, der lægger materiale på UNI-SERVER, kan selv bestemme, hvem der må se materialet, og hvad det må bruges til. 15

16 Version juni Kapitel 2 - Når jeg underviser UNI-SERVER indeholder materiale, som enkeltpersoner, f.eks. lærere, lægger op på UNI- SERVER. Materialet er tilgængeligt for dig og dine elever via såkaldt streaming på adressen UNI-SERVER giver adgang til materiale, som er lavet af professionelle producenter som f.eks. Danmarks Radio, hvis din skole har tegnet et abonnement. Faktabox Streaming via UNI-SERVER Streaming via UNI-SERVER indebærer, at du eller dine elever, f.eks. en lærer eller en elev, kan få medieklip, f.eks. videooptagelser, vist direkte via internettet, uden at du eller eleverne umiddelbart har mulighed for at downloade eller på anden måde at gemme videooptagelserne. UNI-SERVER er dog alene tilgængelig for tilmeldte skoler. FAKTABOX UNI-SERVER Pr er ca skoler tilmeldt UNI-SERVER Her kan du kan læse nærmere om UNI-SERVER på Samme sted kan du finde en tilmeldingsblanket, hvis din skole endnu ikke har tegnet abonnement. Du må gerne selv lægge visse værker op på UNI-SERVER. Du kan læse nærmere herom i Afsnit DR /skole Det Digitale Mediebibliotek De klip, som du kan finde i det Digitale Mediebibliotek på DR /Skole, må du frit bruge i undervisningen, såfremt skolen har tegnet et abonnement. 16

17 Version juni Kapitel 2 - Når jeg underviser FAKTABOX DR/skole og DR /gym På DR /skole og DR / gym kan du finde mere end lyd- og videoklip samt tekster og billeder. De klip, som findes på DR /Skole, er opdelt i otte kategorier: Historie, Medier, Samfund, Hverdagsliv, Naturfag, Kulturliv, Ungdomsliv og Sportsliv. Du kan søge i klippene via en smart søgefunktion, som kaldes Agenten. Du kan læse mere om DR /skole og DR /gym på dette link: - klik på Hvis du er lærer i højre side af skærmen. Der er i øvrigt adgang til DR /skole og DR /gym via UNI-SERVER. Du kan læse nærmere om UNI-SERVER i Afsnit Fagenes Infoguide Fagenes Infoguide er en linksamling, hvor du kan finde links til materiale, som er relevant i undervisningssammenhæng. Fagenes Infoguide er tilgængelig for alle. Du har dog kun ret til at downloade materiale fra de sider, de links der henvises til i Fagenes Infoguide, hvis det udtrykkeligt fremgår af de pågældende sider. Du kan læse nærmere om brug af materiale fra internettet generelt i Afsnit 2.3. FAKTABOX Fagenes infoguide De links, der findes i Fagenes Infoguide, er særligt udvalgt til undervisningsformål af UNI-C s redaktørkorps, som består af erfarne undervisere. Fagenes Infoguide findes på Private online-tjenester Der findes visse private online-tjenester, som tilbyder en særlig institutionslicens for skoler, som typisk giver alle lærerne på en skole adgang til at bruge materiale i deres undervisning. Du kan læse nærmere om hvad du må bruge materialet til i licensbetingelserne. 17

18 Version juni Kapitel 2 - Når jeg underviser 2.3 SkoleKom SkoleKom er et konference- og system med tilhørende services, som f.eks. chat og kalender, hvor du kan få inspiration til din undervisning fra andre lærere. Brug af SkoleKom kræver, at din skole har tegnet et abonnement. SkoleKom indeholder også undervisningsmateriale, som hovedsagligt er uploadet af skolelærere. Hvis du selv vil bidrage med noget undervisningsmateriale, bør du beskrive, hvad materialet må bruges til. Hvis du er interesseret i noget materiale, som en anden har uploadet, bør du bede vedkommende om en tilsvarende beskrivelse. Det materiale, som ligger på Skolekom, er ikke nødvendigvis clearet til undervisningsbrug i modsætning til de online-tjenester, som er beskrevet i Afsnit 2.2. Hvis du vil du vil bruge materialet i undervisningen, kræver det derfor normalt en tilladelse. Du kan læse om brug af materiale fra internettet i næste afsnit. FAKTABOX SkoleKom SkoleKom findes på Her kan du samtidig læse mere om de muligheder SkoleKom tilbyder, samt hvordan din skole bliver tilmeldt, hvis den ikke allerede har tegnet et abonnement Internettet generelt Generelt Meget af det materiale, som findes på internettet f.eks. artikler, billeder, lyd- og videofiler er beskyttet af ophavsretsloven. Her kan du læse om, hvordan du må bruge undervisningsmateriale, som du har fundet på internettet. 18

19 Version juni Kapitel 2 - Når jeg underviser Generelt bør du kun bruge materiale, som du har fundet på hjemmesider, hvor man kan regne med, at der er styr på rettighederne. F.eks. hvor du under Om øverst på siden kan læse, hvad der gælder i forhold til ophavsretten. Husk at der findes en række online-tjenester, som giver dig adgang til undervisningsmateriale, hvilket du kan læse nærmere om i afsnit Print fra internettet Du må gerne printe en tekst, et billede eller andet materiale fra internettet, f.eks. til brug i din forberedelse af undervisning. Du må også tage kopier af printet og dele det ud til dine elever i forbindelse med undervisningen, hvis din skole har en fotokopieringsaftale med COPY-DAN Download og uddeling af filer til klassen via Du skal passe med at downloade materiale, f.eks. en relevant artikel, og sende det videre til eleverne via , f.eks. da det principielt kræver en tilladelse fra dem, som har rettighederne til materialet Download og uddeling af kopier af materiale til klassen Det kræver også en tilladelse, hvis du downloader materiale, som du kopierer og efterfølgende deler ud til eleverne. F.eks. hvis du downloader noget musik og deler det ud til klassen på en CD Direkte visning/afspilning fra internettet for din klasse Du må gerne vise eller afspille materiale på internettet direkte for eleverne i din klasse, f.eks. ved hjælp af en projektor som led i undervisningen, uanset om det er clearet til undervisningsbrug eller ej. Eksempelvis kan du vise dem et skærmbillede fra din computer, så eleverne kan se en bestemt hjemmeside eller afspille udsendelser fra netradio eller nettv. 19

20 Version juni Kapitel 2 - Når jeg underviser Du må f.eks. også streame et filmklip eller andet videomateriale, som ligger på UNI- SERVER, og vise det for klassen. Du kan læse nærmere om streaming i Afsnit 2.2.4, og streaming af film og TV-klip fra UNI-SERVER i Afsnit 3. Du må dog aldrig vise piratkopier for klassen. Piratkopier er kopier, som er lavet uden tilladelse fra ophavsmanden, eller den som har rettighederne til det kopierede materiale. 3. Når jeg vil bruge TV-/radioudsendelser, film eller musik i undervisningen 3.1. Generelt I dette afsnit kan du læse om, hvad der gælder, når du vil bruge TV-/radioudsendelser, film eller musik i din undervisning i klassen. Du kan læse om afspilning af TV/radioudsendelser, film eller musik for flere klasser eller hele skolen i Kapitel 4, Afsnit 5.1. Film, TV, radio eller musik er materiale, som er beskyttet af ophavsretsloven, som du derfor ikke uden videre må bruge, når du underviser. 3.2 Visning af film for klassen Film fra Amtscentralen m.v. Du bør først og fremmest kontakte den person, som er ansvarlig for bestilling og indkøb af film, og spørge om, hvilke film skolen har til rådighed til brug i din undervisning Film fra UNI-SERVER Du må gerne vise film, som er uploadet til din skoles UNI-SERVER i overensstemmelse med betingelserne herfor, jf. Afsnit

21 Version juni Kapitel 2 - Når jeg underviser Film som du, en elev eller en forælder har købt, lejet, lånt eller optaget Kulturministeriet har ansvaret for administrationen af ophavsretsloven, og der findes en række udtalelser på Kulturministeriets hjemmeside og andre services, som svarer på forskellige ophavsretlige spørgsmål, bl.a. vedrørende visning af film. På Kulturministeriets infokiosk, www. infokiosk.dk, står der, at det normalt ikke kræver samtykke at vise en film for en skoleklasse, og at det gælder, uanset om filmen er købt, lejet eller optaget. Det samme må gælde for lånte film. Det er uden betydning, om det er dig, en elev eller en forælder, som har købt, lejet, lånt eller optaget filmen. Hverken du eller andre må dele kopier ud af filmen til klassen, og der må ikke vises piratkopierede film i klassen. Faktabox Film for klassen Filmselskaberne og Foreningen af Danske Videogramdistributører, som varetager rettigheder til film i Danmark, mener, at visning af film for en skoleklasse kræver tilladelse. Vi vælger dog indtil videre at holde os til Kulturministeriets anvisninger på I Kapitel 4 kan du læse om, hvad der gælder, hvis du vil vise en film for flere klasser eller hele skolen. 3.3 Brug af radio og TV i undervisningen Optagelse af TV- og radioudsendelser Skolen skal have en institutionslicens hos DR, hvis skolen har et eller flere radio- og/eller Tv-apparater. Du kan læse nærmere herom i Kapitel 4, Afsnit % af alle skoler har en AVU-aftale vedrørende radio og TV. Aftalen omfatter udsendelser fra DR1, DR2, P1, P2, P3, TV2 (inkl. regionale stationer) samt lokale radio- og TV-stationer. 21

22 Version juni Kapitel 2 - Når jeg underviser Du må selv optage radio- og TV-udsendelser på video eller DVD, hvad enten det sker hjemme eller på skolen. Amtscentralen må ligeledes optage på skolens vegne og sende en undervisningskopi til skolen. Din skole kan indgå en tillægsaftale kaldet 25 kanaler, som giver dig ret til at optage og vise udsendelser i forbindelse med undervisningen fra en række andre danske og internationale TV-kanaler, som f.eks. TV2 Zulu, TV3, Animal Planet og Discovery. Hvis din skole ikke har en AVU-aftale, må du ikke optage TV- og radioudsendelser og bruge dem i undervisningen Direkte radio og TV i undervisningen Du må gerne tænde for radioen eller fjernsynet i klassen og lade eleverne se eller høre radio- eller TV-udsendelser direkte i klassen frem for at optage dem på forhånd. Du kan læse nærmere om afspilning af radio- og TV-udsendelser via internettet i Afsnit Brug af musik i undervisningen Du må gerne afspille musik for klassen, f.eks. fra en af dine egne CD er, enten som led i undervisningen eller som baggrundsmusik, uden at det kræver en tilladelse. 4. Når jeg selv laver mit undervisningsmateriale 4.1 Generelt I dette afsnit kan du læse, hvad der gælder, når du selv laver dit undervisningsmateriale - og ikke blot bruger andres færdige værker, hvilket du kan læse om i Afsnit Hvis det udelukkende er dit eget materiale 22

23 Version juni Kapitel 2 - Når jeg underviser Materiale som alene er produceret af dig, kan du naturligvis frit bruge i din undervisning, eftersom du selv er ophavsmanden. Det gælder f.eks. en sang, hvor du selv har skrevet både tekst og musik eller et digt. Men hvis du har givet eller solgt rettighederne til dit materiale til andre, som f.eks. KODA/GRAMEX eller et forlag, bør du sørge for at få en tilladelse til at bruge materialet i undervisningen. Hvis det er noget, som du har lavet fra bunden i fællesskab med eleverne, f.eks. en film, må du også bruge materialet i undervisningen. Men hvis du vil bruge materialet til noget særligt, som eleverne ikke havde forudsat, da de lavede det, skal du have deres tilladelse. Eksempel brug af materiale som eleverne har lavet Som led i danskundervisningen i 9. A beslutter dansklæreren Niels, at eleverne skal opdeles i grupper, som skal lave en kortfilm. Når filmene er færdige skal filmene vises for klassen og efterfølgende analyseres. Niels synes, at én af filmene er så god, at han gerne vil vise den for hele skolen. Skal Niels have en tilladelse fra de medvirkende elever? Ja, Niels skal have en tilladelse fra de medvirkende, hvis han vil vise filmen for hele skolen, da det ligger uden for elevernes forudsætninger, som var, at filmen kun skulle vises for klassen. En god idé er, at du husker at sige til eleverne, hvis det er meningen, at materialet skal bruges til et særligt formål, f.eks. visning for hele skolen eller en konkurrence uden for skolen. Generelt skal du dog passe lidt på med at bruge af videooptagelser af eleverne. Persondataloven stiller også visse krav, som du kan læse om i kapitel 3, Afsnit 1. 23

24 Version juni Kapitel 2 - Når jeg underviser 4.3 Hvis materialet indeholder elementer, som andre har lavet Hvis materialet indeholder elementer, som andre har lavet, kræver det en tilladelse fra vedkommende at bruge det i undervisningen. F.eks. hvis du har skrevet en musiktekst til et stykke musik, som en anden har komponeret, og vil afspille den for klassen. Et andet eksempel er, at du har lavet en PowerPoint-præsentation, hvor du selv har skrevet teksten, men bruger andres fotografier eller figurer. 4.4 Citater og kildehenvisninger Citater indebærer i modsætning til en kildehenvisning - at du kopierer en del af en andens værk, f.eks. nogle linier fra en bog. Du må selvfølgelig gerne henvise til andres værker. F.eks. hvis du omtaler en andens værk, uden at du kopierer en del heraf. I visse tilfælde er det et krav, at du laver en kildehenvisning. F.eks. hvis du bruger et af de fotografier fra Polfoto, som findes på SkoDa, hvilket du kan læse nærmere om i Afsnit 2.2. Der er i ophavsretsloven en ret til at citere fra et offentliggjort værk i overensstemmelse med god skik, og i det omfang formålet gør det nødvendigt. Du må derfor gerne citere andres materiale. Citatretten er dog ret begrænset. Hvis du f.eks. citerer fra en bog, må du kun bruge nogle linier. Du må altså ikke bare citere for at citere. Citatet skal indgå i en sammenhæng. F.eks. til illustration af et bestemt budskab. Du må heller ikke lave din egen tekst, som udelukkende eller overvejende består af citater fra forskellige tekster. Når du citerer skal du huske at angive ophavsmandens navn samt titlen på det værk, som citatet eventuelt stammer fra, f.eks. i en parentes eller i en fodnote. 24

25 Version juni Kapitel 2 - Når jeg underviser Du bør afgrænse citatet ved at bruge anførselstegn. Faktabox Forslag til god henvisnings- og citatteknik Henvisning: - Til forældrene i 5. B: Husk nu at give børnene en varieret madpakke med, Tænk bare på Benny Andersens berømte citat. Citater - Forestil dig, at du i en uge kun måtte udtrykke dig ved hjælp af mørkt maltet rugbrød. Smør derpå børnenes skolemad. (citat - Benny Andersen) - I m the king of the world (Fra filmen Titanic, 1997) - Et sted på Sjælland eksploderer en gris (Fra bogen Et sted på Sjælland eksploderer en gris af Flemming Jensen) 4.5 Mine egne bearbejdninger Generelt Når du selv bearbejder et værk, f.eks. hvis du oversætter en dansk tekst til engelsk, laver et kompendium af tekster og billeder eller en antologi, får du selvfølgelig selv ophavsretten til resultatet af bearbejdningen. Men selve bearbejdningen kræver normalt samtykke fra den, som har skabt det materiale, som bearbejdes, dvs. f.eks. forfatteren til den danske tekst, som oversættes til engelsk Antologier - ophavsretslovens 18 Ophavsretslovens 18 siger, at du må lave en antologi til brug i undervisningen, som består af dele af andres materiale eller mindre værker uden tilladelse men mod betaling. Men der er visse betingelser. 25