Kvalitetsrapport

Transkript

1 Kvalitetsrapport Sønderborg kommunale Skolevæsen Børn og Uddannelse Uddannelse Jyllandsgade Sønderborg 1

2 Indholdsfortegnelse: 1. Forord 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering 5 3. Resultatoplysninger ( 2) Karaktergivning ved 9. klasseprøver ( 2.1) Karaktergennemsnit i dansk, matematik og bundne prøver Socioøkonomisk reference af de bundne prøver Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller over i dansk og matematik Resultater af nationale test ( 2.2) Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelsen ( 2.3) Resultater af den obligatoriske trivselsmåling ( 2.4) Klager til Klagenævnet for specialundervisning ( 3) Undervisningskompetence ( 4) Inklusion ( 5) Politisk besluttede indsatsområder Elevfravær Fagligt løft af drengenes standpunktskarakterer Undervisningskompetence Inklusion af elever i folkeskolen Tidsfrister Offentliggørelse Handleplaner Bilag til kvalitetsrapporten Virkning af iværksatte initiativer VidensBy Sønderborg Den digitaliserede folkeskole Ny sfo-model Udvalgte rammebeskrivelse Elever herunder elevvandringer og fastholdelsesprocent Sfo belægningsgrad Driftsudgifter pr. elev Trivselsmåling resultater for klasse Trivselsmåling resultater for klasse Sygefravær for skolernes ansatte Dialogmøder referater Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole 56 2

3 Broager Skole Dybbøl-Skolen Fryndesholm Skole Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Kløver-Skolen Lysabild Børneunivers Nordals Skolen Nybøl Skole Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole 90 3

4 1. Forord Kvalitetsrapport 2.0 har fokus på effekt og viser, hvordan kommunen og dens folkeskoler lever op til de politiske mål. Folkeskolens kvalitetsrapport er et værktøj til at styre efter mål og resultater. Den skal vise kommunalbestyrelsen, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de politiske mål. Kvalitetsrapporten udspringer af folkeskolelovens 40a. Kvalitetsrapporten danner grundlaget for dialog omkring folkeskolen: i kommunalbestyrelsen mellem kommunalbestyrelsen og den kommunale forvaltning mellem forvaltningen og den enkelte skoleleder om skolens kvalitetsudvikling mellem skolelederne og de enkelte lærere og pædagoger om elevernes faglige og sociale udvikling Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Denne rapport har fokus på det første år med den nye skolereform og omhandler skoleåret 2014/15. De offentliggjorte kvalitetsrapporter vil indgå i Styrelsen for Undervisning og Kvalitetstilsyn med udviklingen i kvaliteten i folkeskolen. Den tilhørende bekendtgørelse Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal resultatoplysninger for hver af kommunens skoler omfatte: karaktergivning resultater af national test overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse resultater af den obligatoriske trivselsmåling Der skal yderligere være oplysninger om: eventuelle klager til Klagenævnet for Specialundervisning lærerens undervisningskompetence handleplan, hvis specifikke forhold på en skole ønskes forandret udfaldet af iværksatte handleplaner Der er fokus på elevernes læring og trivsel Samtidig med at kommunerne er blevet større, er den politiske interesse for måling af resultat og effekt vokset. Derfor understøtter Kvalitetsrapport 2.0 intentionerne om, at fokus er rettet mod elevernes læring og trivsel. Rapporten er et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj i dialogen mellem forvaltning og skole, men kan også være til inspiration på det politiske niveau i dialogen mellem skolerne og politikerne. Dialogrunde til skolerne Kvalitetsrapporten danner grundlag for en årlig dialogrunde til de enkelte skoler. Dialogen foretages i kvalitetsrapportens høringsfase i skolebestyrelserne, således at punkter fra møderne eventuelt kan medtages i den endelige rapport, der fremlægges for byrådet til drøftelse og godkendelse, herunder eventuelle handleplaner for de enkelte skoler. Dialogmøderne har deltagelse af skolens ledelse, medarbejderrepræsentanter, en forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen, repræsentant for Børne- og uddannelsesudvalget samt skoleforvaltningen. Ved hvert dialogmøde udarbejdes et kortfattet referat, som placeres sidst i denne rapport. 4

5 Fortrolighed I Kvalitetsrapporten er nogle oplysninger omfattet af fortrolighed. Disse forelægges Børne- og uddannelsesudvalget ved en lukket dagsorden. Dialogen 2. Sammenfattende helhedsvurdering Kvalitetsrapporten har i høringsperioden været genstand for dialog ved samtlige 17 folkeskoler i Sønderborg Kommune. Skolerne har været repræsenteret af skolebestyrelsen, tillidsrepræsentanter fra både pædagog- og lærerside samt skolens ledelse. Fra forvaltningen har deltaget pædagogiske konsulenter, analysekonsulenter, udviklingschef og dagtilbuds- og skolechef. Formand og næstformand for Børne- og uddannelsesudvalget har ligeledes deltaget. Møderne har været præget af åben dialog, og tidsrammen har været et par timer til hver skole. Fælles for alle skoler var dialog omkring arbejdet med overgangen fra undervisning til elevcentreret læring. Herudover har emnerne været de nationale test, den socioøkonomiske reference, drengenes karakterscore, særlige udfordringer for skolerne, lærernes kompetencer og skolernes evne til at tiltrække flest mulige elever fra eget distrikt. Fremadrettede emner som den nye sfo-model og overgange fra børnehave til skole har ligeledes været drøftet. Dialogmøderne viser, at skolerne generelt er kommet i god proces med udviklingen fra undervisning til elevcentreret læring. Samtidig har alle skoler med udskoling formået at øge især drengenes karakterscore højere end forventet. Den nye sfo-model har været drøftet ved samtlige møder Skoleledernes tilbagemeldinger går mest på normeringsmæssige udfordringer med at etablere heltidsstillinger. Bestyrelserne er generelt positive overfor modellen, og ser den som en løftestang for at frekventere flere børn til ordningen. VidensBy Sønderborgs tilknytning til sfo en hilses velkommen. Skolerne afventer med interesse dette kommende samarbejde for at få yderligere skub i anvendelsen af lokale foreninger. Overgangen fra børnehave til skole Der foregår kvalitative samarbejder institutionerne imellem, hvor behov og ønsker er vigtige parametre for lærere og pædagoger. Især maj/juni-perioden har fokus, og der er flere eksempler på meget velfungerende og velforberedte forløb, hvor børnene dels lærer at gå i skole, at stifte bekendtskab med faglighed og dels besøger udvalgte skoleklasser. Et andet formål med overgangen er selvsagt også at frekventere så mange skolestartere som muligt fra de forskellige børnehaver. Prøver, test og undervisningskompetence Skolerne har arbejdet godt med dels de nationale test og dels prøverne i 9. klasse. I forbindelse med testene opleves stort engagement for deltagelse i mulige prøvetest samt særligt fokus på specifikke læringsprocesser i relation til testene. Lærerne pointerer, at prøvetestresultaterne opleves at falde meget forskelligt ud fra gang til gang. Samtidig gives udtryk for at indholdet i testene ofte ligger langt fra den læring eleverne har været en del af. Disse parametre kan være årsag til dårlig score, hvilket findes utilfredsstillende. Lærerne ønsker ikke at testen skal styre læringen. 5

6 Der har været afholdt forskellige kurser for de idrætslærere, der fører 9. klasseelever til prøve i idræt. Samtidig er skolerne lykkedes rigtig flot med en øgning af især drengenes karakterscore i hele fagrækken. Eleverne trænes i prøvedisciplinen. Skolerne er udfordrede i forhold til at opnå de nødvendige undervisningskompetencer. Det er især naturfag og musik, der omtales som værende svære at få besat. I samarbejde med UC-Syd foregår en meget målrettet opkvalificering af både lærere og pædagoger. Læringsvejledere er de første, der får uddannelse. De afholdte dialogmøder giver tydeligt udtryk for, at skolerne er målrettede og kvalitative i deres arbejde for at give børn og unge den bedste læringsproces og det bedste faglige udbytte. Alle skoler udtrykker tilfredshed med dialogmøderne og ønsker dem også afholdt de år, hvor der ikke udarbejdes kvalitetsrapport. Samtlige mødereferater ligger som bilag i kvalitetsrapporten. De offentliggjorte kvalitetsrapporter vil indgå i Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn med udviklingen i kvaliteten i folkeskolen. 6

7 3. Resultatoplysninger ( 2) I forbindelse med aftalen den 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen, blev der fastsat følgende tre nationale mål (1-3) og fire resultatmål (). 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne ved de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører mindst én ungdomsuddannelse. Reformen bygger ovenpå arbejdet med øget inklusion, som er præciseret i Aftale om kommunernes økonomi for 2013, hvor målet er, at 96 procent inkluderes i den almindelige undervisning i 2015, samtidig med at det faglige niveau sikres og trivslen fastholdes. Resultaterne i forhold til mål 1 og 2 belyses i afsnit 3.2 resultater af nationale test og i afsnit gennemgås trivselsundersøgelsen. Men først gennemgås resultaterne af 9. klasseprøverne for maj/juni Karaktergivning ved 9. klasseprøver ( 2.1) I forbindelse med afslutningen af 9. klasse skal eleverne til prøve i de bundne fag samt to udtræksfag. De bundne fag består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Udtræksprøverne består af: matematik (mundtlig), engelsk (skriftlig), tysk (skriftlig og mundtlig), fransk (skriftlig og mundtlig), biologi (skriftlig), geografi (skriftlig), historie (mundtlig), samfundsfag (mundtlig), kristendomskundskab (mundtlig). Det er eleverne fra overbygningsskolerne, som skal til prøve. Overbygningsskoler for de enkelte fødeskoler er som følger: Ahlmann-Skolens elever går til Humlehøj-Skolen Fryndesholm Skoles elever går til Augustenborg Skole Lysabild Skoles elever går til Hørup Centralskole Nybøl Skoles elever går til Nydamskolen Rinkenæs Skoles elever går til Gråsten Skole Målet er, at eleverne aflægger prøve i alle fag i 9. klasse, som prøvebekendtgørelsen foreskriver. 7

8 Note 1: Andelen af elever i normalklasser, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Figuren ovenfor viser, at procentvis flere elever end tidligere tager en fuld 9. klasseprøve. I skoleåret 2014/15 var der 5,5 procent af eleverne, som ikke gik til prøve i alle fag. To år tidligere gjaldt dette for 8,8 procent. Note: Andelen af elever i normalklasser, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Skoleår 2014/15. Kilde: Uni-C 8

9 I forhold til sidste skoleår er der på de fleste skoler flere, som aflægger prøve i alle fag. Især Nordals Skolen har fået flere til prøven. For Sønderskov-Skolen går det dog den anden vej. I 2014 aflagde 96,8 procent prøve mod 87,7 procent i Mange elever i specialklasserne aflægger ikke fuld prøve, men da elever i specialklasserækkerne ikke er medregnet i opgørelsen, forklarer dette ikke spredningen. En gennemgang viser, at der er 37 elever i normalklasse, som ikke gennemfører en fuld 9. klasseprøve. Af disse mangler 18 elever én prøve pga. sygdom (7), fritagelse (5) og udeblivelse (6). Ti elever har ingen prøver taget, heraf er de syv blevet fritaget for at gå til prøve i alle fag. Fritagelsen kan skyldes sygdom, eller at eleven gennemfører undervisning fx i form af praktik. To elever er blevet fritaget for at gå til prøve i flere end ét fag. Seks elever er udeblevet fra flere end ét fag Karaktergennemsnit i dansk, matematik og bundne prøver Ifølge bekendtgørelsen skal der i kvalitetsrapporten fremgå karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasseprøver i dansk, matematik og bundne fag for det samlede skolevæsen og for hver af de kommunale skoler. Elever i specialklasser (specialklasserækker/skole). Af disse aflagde 13 elever prøver i mindst fire af de bundne fag, 19 i dansk og 20 i matematik. Eleverne fra Kløver-Skolen klarer sig bedre til prøverne end elever fra specialklasserækkerne. Elever i normalklasser. 2011/ / / /2015 Bundne fag: Sønderborg 6,3-5,4 4,6 Landsgennemsnit 4,7-4,5 4,9 Dansk: Sønderborg 5,2 4,3 3,8 4,3 Landsgennemsnit 4,4 4,1 4,0 4,5 Matematik: Sønderborg 8,5 4,8 5,3 3,8 Landsgennemsnit 4,3 4,2 3,8 4,3 Note: Data i denne og de nedenstående tabeller og grafer er for de bundne fag beregnet for elever, som har aflagt prøver i mindst fire ud af otte fag. Data for dansk og matematik er medregnet, når eleven har aflagt prøve i mindst 1 prøve indenfor fagene. Kilde UNI-C I skoleåret 2014/15 var der registreret 49 elever på 9. klassetrin på Kløver-Skolen (incl. Alssundklassen) (17) og i specialklasserækkerne (32) 2011/ / / /2015 Det er glædeligt, at karaktergennemsnittet i Bundne fag: Sønderborg 6,4 6,5 6,4 7,1 Landsgennemsnit 6,5 6,7 6,7 7,0 Dansk: Sønderborg 6,2 6,5 6,4 7,0 Landsgennemsnit 6,5 6,7 6,7 6,9 Matematik: Sønderborg 6,4 6,5 6,1 7,2 Landsgennemsnit 6,6 6,6 6,5 7,1 skoleåret 2014/15 ligger noget bedre end året før - og nu over landsgennemsnittet. Sidste år var der især fokus på drengenes mangelfulde præstationer, som trak kommunegennemsnittet ned. 9

10 Drenge Piger Drenge Piger Pigerne følger, i lighed med Bundne fag: 2013/ /15 tidligere, landsgennemsnittet. Drengenes resultater har rykket Sønderborg 5,8 7,0 6,9 7,4 sig i positiv retning. Fra at ligge Landsgennemsnit 6,4 7,1 6,7 7,4 bekymrende lavt, ligger de nu Dansk: over landsgennemsnittet og Sønderborg 5,5 7,3 6,5 7,5 bedre end pigernes i matematik. Landsgennemsnit 6,0 7,4 6,3 7,6 Matematik: Sønderborg 6,1 6,1 7,5 6,9 Landsgennemsnit 6,7 6,3 7,2 7,0 Bundne fag, Dansk og Matematik fordelt på skole/køn over to skoleår. Skoler Ulkebøl Skole Sønderskov-Skolen Nørreskov-Skolen Nydamskolen Nordals Skolen Hørup Centralskole Humlehøj-Skolen Gråsten Skole Dybbøl-Skolen Broager Skole Augustenborg Skole Sønderborg Kommune Hele landet Bundne prøver Dansk Matematik 2013/ / / / / /15 Piger 7,2 7,3 7,9 7,4 5,6 6,2 Drenge 7,1 6,3 7,4 5,4 6,6 7,3 Piger 7,0 7,9 7,2 7,8 6,8 7,5 Drenge 4,8 5,9 4,3 4,9 5,7 6,7 Piger 6,1 6,7 7,8 6,8 6,2 6,7 Drenge 4,8 5,7 5,5 5,2 5,1 5,5 Piger 7,2 8,4 6,5 9,0 5,2 7,1 Drenge 6,8 6,8 4,8 7,4 4,5 6,5 Piger 5,7 5,4 6,1 5,6 5,1 4,8 Drenge 4,8 6,0 4,5 5,8 4,9 6,6 Piger 7,4 7,4 7,0 7,5 5,9 6,8 Drenge 6,0 6,2 5,3 5,8 5,6 6,5 Piger 6,8 6,5 7,7 6,2 6,7 6,5 Drenge 5,4 6,0 4,4 5,6 4,9 6,4 Piger 7,6 7,0 7,8 7,3 6,5 6,6 Drenge 6,0 7,9 5,7 7,4 6,3 9,4 Piger 7,2 8,3 7,6 8,4 6,5 8,1 Drenge 6,6 8,3 6,2 7,6 7,2 9,2 Piger 7,5 8,3 8,0 9,0 6,9 8,0 Drenge 6,6 8,6 6,1 8,3 7,6 9,2 Piger 6,5 7,4 6,9 7,4 5,9 7,1 Drenge 5,6 6,5 4,9 6,0 6,7 7,4 Piger 7,0 7,4 7,3 7,5 6,2 6,9 Drenge 5,8 6,9 5,5 6,5 6,1 7,5 Piger 7,1 7,4 7,4 7,6 6,3 7,0 Drenge 6,4 6,7 6,0 6,3 6,7 7,2 10

11 Socioøkonomisk reference af de bundne prøver Soc. Økn. Ref. UVM Skole Skoleårene 07/08-09/10 Skoleårene 08/09-10/11 Skoleårene 09/10-11/12 Skoleårene 10/11-12/13 Skoleårene 11/12-13/14 Skoleårene 12/13-14/15 Ulkebøl Skole 0,5* 0,5* 0,3 0,1 0,1 0,1 Sønderskov-Skolen -0,3-0,2-0,4* -0,4* -0,5* -0,2 Nørreskov-Skolen -0,1 0,0 0,1-0,3-0,5* -0,6* Nydamskolen 0,1 0,3 0,3 0,4* 0,3 0,3 Nordals Skolen ,4* -0,5* -0,5* -0,5* Hørup Centralskole 0,3 0,3 0,3 0,4* 0,1-0,1 Humlehøj-Skolen 0,6* 0,3 0,2-0,3-0,3-0,6* Gråsten Skole 0,0 0,0 0,3 0,6* 0,4* 0,4* Dybbøl-Skolen 0,2 0,1 0,2 0,2 0,1 0,2 Broager Skole 0,1 0,1 0,1 0,3 0,2 0,6* Augustenborg Skole 0,0 0,4-0,1-0,3-0,6* -0,3 Undervisningsministeriet kigger også på skolernes præstationer ud fra skolens elevsammensætning også kaldet den socioøkonomiske reference. Den tager højde for, at eleverne har forskellig social baggrund og viser, om skolerne, ud fra elevgrundlaget, klarer sig over, under eller på forventet niveau dvs. undervisningseffektivitet. For at skolerne har præsteret som forventet ud fra elevgrundlaget, skal resultatet ligge på 0. Hvis resultatet er positivt, har skolen som udgangspunkt præsteret over forventet, og under forventet, hvis resultatet er negativt. På grund af den statistiske usikkerhed, er det dog kun resultater markeret med *, som er signifikante, altså viser, at skolen har klaret sig over eller under forventet. I ovenstående tabel ses skolernes socioøkonomiske reference for en treårig periode fra skoleåret 2007/08 og frem. Der er fire skoler Sønderskov-Skolen Nørreskov-Skolen Nordals Skolen Augustenborg Skole, som i 2014 over en længere periode har præsteret signifikant under forventet. Forvaltningen har derfor særligt fokus på det faglige niveau for disse skoler. Der har været afholdt møder med Augustenborg Skole, Nørreskov-Skolen og Sønderskov-Skolen enkeltvis, hvor årsager til de manglende resultater er blevet drøftet. Skolerne arbejder herefter lokalt med det faglige løft som indsatspunkt. I starten af 2016 afholdes et opfølgningsmøde. I december 2015 har ministeriet offentliggjort karaktergennemsnittet korrigeret for socioøkonomiske reference for perioden 2012/ /15. Humlehøj-Skolen præsterer i denne periode signifikant under forventet, medens resultaterne fra Augustenborg Skole og Sønderskov-Skolen er bedre end tidligere. Eleverne fra Gråsten Skole og Broager Skole klarer prøverne over forventet. 11

12 Nordals Skolen er udtaget til tilsyn: Nordals Skolen er af Undervisningsministeriet udtaget til tilsyn på baggrund af en screening af skolens resultater og en nærmere analyse af screeningsresultatet. Den seneste screening af skolens resultater er sket på baggrund af følgende indikatorer: resultater fra 9. klasseprøven i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi elevernes overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse efter 15 måneder socioøkonomiske referencer for 9.-klasseprøverne resultater fra de nationale test i dansk og matematik Nordals Skolen er udtaget til tilsyn, fordi skolens resultater to år i træk er blandt de ti procent laveste på landsplan for så vidt angår resultaterne fra 9.-klasseprøven i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi (i mindst tre ud af de fire fag). I samarbejde med en læringskonsulent i undervisningsministeriet har skolen sammen med forvaltningen igangsat en proces, der bl.a. understøtter de tiltag, som skolen allerede har fokus på. Læringskonsulenten vejleder ligeledes skolen med forslag til redskaber og tiltag, som kan supplere dette. Forvaltningen har en forventning om, at skolens tiltag og fokus sikrer øget faglighed i de kommende år. Ministeriet følger i begyndelse af 2016 op på det lokale arbejde med at forbedre resultaterne. 12

13 Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller over i dansk og matematik Andelen af elever i normalklasser, som har opnået et gennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Kilde: Uni-C Der har siden august 2015 været et adgangskrav til erhvervsuddannelserne, om at eleverne skal have et gennemsnit på 2 i både dansk og matematik fra folkeskolen. Som det fremgår af grafen ovenfor, klarer 92,4 procent af eleverne dette i skoleåret 2014/15, mod 89,5 i skoleåret før. Fordelt på køn ligger både drenge og piger i Sønderborg i forhold til landsplan en anelse under. Drengene har dog rykket sig fra 85 til 91,9 procent. Pigerne falder fra 94 til 93 procent. Fordelt på skole. Kilde Uni-C Antalsmæssigt drejer det som om 47 elever (27 drenge og 20 piger) i skoleåret 2014/15 mod 70 elever (50 drenge og 20 piger) i 2013/14, som ikke opnåede et gennemsnit på 2 i dansk og matematik. Fordelt på skoler er Dybbøl-Skolen gået fra 9 elever sidste år til 0 elever i år. Også Augustenborg Skole (fra 6 til 2 elever) og Nordals Skolen (fra 12 til 6 elever) viser stor fremgang. Sommerkursus 2015 Sønderborg Kommune har, i lighed med 14 andre kommuner, fået godkendt et 2-årigt projekt, til at gennemføre sommerkurser. Sommerkurset tilbydes unge, der af erhvervsskolerne er blevet betinget optaget på erhvervsuddannelse fra august De unge opfylder ikke adgangskravet (mindst 2.0 i henholdsvis dansk og matematik), og bestod ikke den første optagelsesprøve på erhvervsskolen. 13

14 Sønderborg Kommune afviklede sommerkurset i ugerne 30 og 31 som et internatforløb på Kerteminde Efterskole. Forløbet blev planlagt og gennemført af firmaet UngeMedPower. Formålet var at ruste eleverne til endnu en optagelsesprøve på erhvervsskolerne (dansk og/eller matematik) Ti elever deltog, hvoraf de fire kom fra andre kommuner end Sønderborg. Af de ti elever bestod fem efterfølgende optagelsesprøve nr. 2. Der er for nuværende en evaluering i gang i forhold til, hvordan forløbet næste år kan optimeres. Forårsskole Der arbejdes med eventuel etablering af forårsskole internt i Sønderborg Komme som et tilbud til de elever, der ikke har de nødvendige kompetencer i forhold til at blive erklæret uddannelsesparate. Forårsskolen tænkes organiseret i ungdomsskoleregi i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU. 14

15 3.2. Resultater af nationale test ( 2.2) Resultater udledt af nationale test er fortrolige, og kan derfor ikke medbringes i den offentlige rapport. Det er dog tilladt at vise følgende: om skolen opnår det nationale mål om at mindst 80 % af eleverne er gode til at læse og regne. om andelen af elever, der er gode til dansk, læsning og matematik i de nationale test, er steget eller faldet i forhold til forrige skoleår. om andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik er reduceret eller steget i forhold til forrige skoleår Dette vises i nedenstående tabeller markeret med farver. Børne- og uddannelsesudvalget får forelagt de enkelte skolers konkrete resultater og det kommunale gennemsnitlige resultat på en lukket dagsorden. 15

16 3.3. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelsen ( 2.3) Det er regeringens målsætning, at mindst 95 procent af de, som går i 9. klasse i 2014/2015, skal gennemføre en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Til at sikre at der sættes fokus på denne målsætning, skal det af kvalitetsrapporten fremgå, hvor mange elever der hhv. tre og 15 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse, er i gang med en uddannelse samt en uddannelsesstatus for det samlede skolevæsen hhv. ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse og seks år efter afsluttet 9. klasse. Parallelt med 95 procent-målsætningen ligger der i Erhvervsuddannelsesreformen (EUD) et mål om, at flere elever vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. I 2030 er målet, at 30 procent af en årgang vælger en erhvervsuddannelse. Nedenfor vises de nyeste tal fra Undervisningsministeriets Datavarehus. Overgang fra 9. klasse til Ungdomsuddannelse hhv. tre og 15 mdr. efter afslutning af 9. klasse. Skole tre mdr. 15 mdr. Ahlmann-Skolen - ( 61,4) 95,3 (90,9) Augustenborg Skole 43,2 (67,4) 97,8 (94,3) Broager Skole 50,0 (32,8) 87,5 (93,0) Dybbøl-Skolen 39,4 (38,0) 93,0(92,0) Fryndesholm Skole - (31,8) 77,3 (89,2) Gråsten Skole 39,4 (50,7) 95,8 (96,6) Humlehøj-Skolen 39,5 (41,2) 86,3 (86,5) Hørup Centralskole 47,8 (39,1) 89,7 (88,4) Kløver-Skolen - (-) - (75,0*) Nordals Skolen, Havnbjerg afd. - (33,3) 63,0 (56,7*) Nordals Skolen, Nordborg afd. 61,0 (65,5) 86,2 (86,1) Nydamskolen 46,4 (36,8) 87,3 (90,6) Nørreskov-Skolen 47,6 (44,8) 94,8 (87,0) Sønderskov-Skolen 41,9 (34,9) 93,7 (88,7) Ulkebøl Skole 39,6 (39,3) 96,7 (85,7) Sønderborg Kommune 43,2 (43,4) 90,2 (86,1) Landsgennemsnit 42,3 (42,8) 87,4 (86,5) Kilde: UNI-C. * specialklasse/skole Tabellen viser andel i procent af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse hhv. tre og 15 mdr. efter afslutningen af 9. klasse. Andelen efter tre og 15 mdr. vises for elever, der har afsluttet 9. klasse i hhv (tre mdr.) og 2013 (15 mdr.). Tallene i ( ) er tal fra kvalitetsrapporten Der er sket et stort spring i andelen af elever, som 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. Søgningen til erhvervsuddannelserne er i Sønderborg Kommune steget, selvom den på landsplan er faldet. For de elever, som i Sønderborg afsluttede 9. klasse i 2013, gik 21,9 procent 15 måneder efter på en erhvervsuddannelse. På landsplan var dette 18.7 procent 16

17 Uddannelsesstatus for det samlede skolevæsen hhv. ni måneder. efter folkeskolens 9. og 10. klasse og seks år efter afsluttet 9. klasse. Fastholdelse i ungdomsuddannelse ni mdr. efter de unge forlader grundskolen. (inklusive specialklasser) Andel af elever i 9. klasse inklusive specialklasser, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for seks år efter afslutning af 9. klasse. Vi er endnu langt fra 95 procent-målsætningen. Bemærk dog, at flere elever end tidligere, er påbegyndt en uddannelse. UddannelsesParathedsVurderingen (UPV). Fra skoleåret 2014/15 blev det lovkrav, at alle elever i 8. klasse skal vurderes på deres foreløbige uddannelsesparathed. I skoleåret 2015/16 skal alle elever i 9. klasse vurderes på deres endelige uddannelsesparathed ifølge den nye vejledningsbekendtgørelse. Det er skolen, der i første omgang vurderer alle eleverne ud fra nedenstående parametre, efter at den enkelte elev har tilkendegivet, hvilken uddannelsesretning de påtænker (erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse). Dette skal være afsluttet senest 1. december. Efterfølgende revurderer UU-vejlederen parathedsvurderingen (afsluttet senest 15. januar). De faglige forudsætninger. Standpunktskaraktererne omregnes til et gennemsnit, og en elev med et gennemsnit på 4,0 eller derover opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat. I 9. klasse ændrer det faglige krav sig, såfremt den unge ønsker en erhvervsuddannelse (2.0 i dansk og 2.0 i matematik). 17

18 De personlige forudsætninger. Vurderingen er en afvejning indenfor følgende områder: 1) Motivation, som blandt andet vises ved nysgerrighed og åbenhed. 2) Selvstændighed, herunder at eleven tager initiativ i opgaveløsninger. 3) Ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt til timerne. 4) Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær. 5) Valgkompetence over for det forestående valg af ungdomsuddannelse eller andet. De sociale forudsætninger. Vurderingen er en afvejning indenfor følgende områder: 1) Samarbejdsevne, herunder at kunne løse opgaver sammen med andre, overholde fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet. 2) Respekt, herunder udvise forståelse for andre mennesker. 3) Tolerance, herunder kunne samarbejde med mennesker, der er anderledes. 4) Konflikthåndtering. Når en elev i 8. klasse bliver vurderet foreløbigt ikke-uddannelsesparat, vil forældrene blive inddraget. Elev, forældre, skole og UU beskriver sammen en indsats for, at eleven med udgangen af 9. klasse er uddannelsesparat. I nedenstående tabel fremgår, hvor mange der blev erklæret ikke-uddannelsesparate ved vurderingen i 8. klasse, og hvor mange der i oktober samme år, hvor eleverne går i 9. klasse, stadig figurerer som ikke-uddannelsesparate. Oversigt over ikke-uddannelsesparate elever, som i februar gik i 8. klasse og oktober i 9. klasse. Skole Antal februar 2015 (8. kl.) Procent Antal oktober 2015 (9. kl.) Procent Augustenborg Skole % % Broager Skole % 9 21 % Dybbøl-Skolen % % Gråsten Skole % % Humlehøj-Skolen % % Hørup Centralskole % % Nordals Skolen % % Nydamskolen % % Nørreskov-Skolen % % Sønderskov-Skolen % % Ulkebøl Skole % % Folkeskoler i alt % % Note: I skoleåret 2014/15 var der 738 elever på 8. klassetrin på de kommunale folkeskoler. Mange elever vælger efterskole i 9. klasse og derfor startede der kun 598 elever i 9. klasse i august Dvs. at opgørelsen i oktober er baseret på færre elever, hvorved procentandel evt. er større selvom antallet af ikke-uddannelsesparate faktuelt er mindre. 18

19 Ændringer for ungdomsuddannelser. Der er sket store ændringer i forhold til erhvervsuddannelserne gældende fra august I forbindelse med EUD-reformen kom følgende ændringer: Adgangskrav med mindst 2 i dansk og matematik (prøvekarakter fra 9. eller 10. klasse). Øget faglighed på selve erhvervsuddannelserne. Disse krav medførte en reduktion på søgningen til erhvervsuddannelserne - og en tilsvarende søgning til 10. klasse, hvor 40 elever startede på den nye erhvervsrettede 10. klasse (EUD10). Den fulde effekt af EUD-reformen kommer derfor først til udtryk sommeren august startede Den Kombinerede Ungdomsuddannelse i Sønderborg, hvor 26 unge startede på uddannelsen. Dette uddannelsestilbud er rettet mod unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Uddannelsen skal være rettet mod, at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, således at de kan opnå tilknytning til det lokale arbejdsmarked. Uddannelsen er SU-berettiget, og giver efter 2 års uddannelse, titel som Erhvervsassistent. Det forventes, at EGU (Erhvervsgrunduddannelsen) vil opleve en større søgning som konsekvens af de øgede krav til erhvervsuddannelserne. EGU er en individuelt planlagt uddannelse, hvor praktikken er omdrejningspunktet. Der er krav om minimum 20 ugers skolegang. Frem til 2013 var der tilskud i forbindelse med lønudgiften, men med dennes bortfald, er det primært i kommunale sammenhænge, at praktikaftaler kan indgås. Når de unge i Sønderborg Kommune har gennemført en ungdomsuddannelse, opleves en stor fraflytning, da de unge påbegynder videregående uddannelser andetsteds. Blandt de unge, der i aldersgruppen år ikke har opnået en uddannelse, udgør drengene/de unge mænd 1/3-del flere end pigerne/de unge kvinder. Uddannelse og Job I skoleåret 2015/16 er UU-Sønderborg købt til at forestå undervisningen i det timeløse fag Uddannelse og Job i de 33 kommunale 9. klasser ( 7 stk. 4 i folkeskoleloven). Forløbet er udbudt som en konsekvens af dels folkeskolereformen, hvor alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg, og dels som konsekvens af vejledningsreformen, hvor de uddannelsesparate elever modtager mindre uddannelsesvejledning. Det er lovgivningsmæssigt skolen og forældrene, der er ansvarlige for, at de uddannelsesparate elever udfordres og tilmeldes, hvilket forløbet også skal opkvalificere. Forløbet er inddelt i tre dele: Del 1: En bred introduktion til ungdomsuddannelsesmuligheder, både i form af besøg udefra, og arbejdet med elevens selvkendskab i relation til uddannelsesvalget. Del 2: En specifik præsentation af mulighederne indenfor erhvervsuddannelserne, også med et særligt fokus på mulighederne i forbindelse med EUX. Der arbejdes på klassen i grupper og med besøg udefra. Del 3: En detaljeret vejledning med henblik på den forestående tilmelding til ungdomsuddannelse eller 10. klasse. Der vil i grupper blive arbejdet med studieretningsvalget/valg af linje på 10. klassetrin/retskrav på optagelser/fagretning i forbindelse med erhvervsuddannelsesvalget og procedure frem mod tilmelding. Forløbet følges af en kandidatstuderende (pædagogik), som i februar kommer med en evaluering af forløbet. 19

20 3.4. Resultater af den obligatoriske trivselsmåling ( 2.4) Et af målene i skolereformen er, at elevernes trivsel skal styrkes. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling gennemfører i denne anledning en årlig obligatorisk trivselsmåling i folkeskolen, og samme ministerium har nedsat en ekspertgruppe til udvikling af spørgsmål til eleverne. Svarene på disse spørgsmål har kommunen pligt til at indberette og handle på og skal ses i den sammenhæng, at skolereformen prioriterer trivslen højt som fundament for at børn og unge bliver så dygtige, de kan. Den obligatoriske trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen, klassetrin. Data indsamles én gang om året, og indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene ud fra tallene 1 til 5, hvor 1, mørk farve, repræsenterer ringest mulige trivsel og 5, lys farve, bedst mulige trivsel. Elevernes trivsel beskrevet ud fra de ministerielle obligatoriske målinger Som bilag til rapporten er suppleret med beskrivelser af elevernes trivsel i forhold til social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Beskrivelserne omhandler eleverne på og klassetrin og sammenligner landsgennemsnittet set i forhold til Sønderborg Kommune. Målingen er fra skoleåret 2014/15 for klassetrin og datakilden er Styrelsen for It og Læring. 20

21 Social trivsel Den sociale kapital på skoleområdet har gennem flere år haft særligt fokus i Sønderborg Kommune. En skole med høj social kapital vil være kendetegnet ved høj trivsel og god faglig score samt lavt fravær. Spørgsmål til eleven omkring sindsstemning, ensomhed, tilhørsforhold, accept, mobning og tryghed ligger for de fleste parametre på samme niveau som landsgennemsnittet enkelte afvigelser er forekommende, men kun i mindre grad. Ved flere målinger scorer vore folkeskoler endog fra bedre til væsentligt bedre end landsgennemsnittet. Faglig trivsel Ved spørgsmål til fagligheden fx om eleverne lærer det, de gerne vil, om de opnår fastlagte mål, om de kan koncentrere sig i timerne, og om de oplever faglige fremskridt ligger svarprocenterne tæt op ad landsgennemsnittet. Støtte og inspiration Spørgsmålene er fx om lærerne hjælper med at lære på andre måder, som virker godt, om undervisningen giver lyst til at lære, om lærerne støtter og hjælper, når der er brug for det, om undervisningen er kedelig/spændende og om elevernes idéer inddrages i undervisningen. Igen ligger svarprocenterne tæt op ad landsgennemsnittet. Ro og orden Spørgsmålene er fx om læreren kan få ro i klassen, om lærerne møder præcist og om eleven kan høre, hvad læreren siger. Også her ligger vi tæt op ad landsgennemsnittet. Samlet konklusion på de fire parametre Målt ud fra et landsgennemsnit er vore elever i god trivsel i skolen. Allerede siden 2009 har en politisk godkendt handleplan for sundhed og trivsel i folkeskolen været to forvaltningers vigtigste værktøj for udmøntning og understøttelse af flere indsatsområder til forbedring af elevernes sundhed og trivsel. Arbejdet har haft stort fokus gennem de to politiske udvalg, Sundhedsudvalget og Børne- og uddannelsesudvalget. Med dette arbejde har Sønderborg Kommune tidligt i processen været godt gearet til implementeringen af den nye reform, og derved har eleverne på dette område haft gode og kvalitative rammer for opnåelse af at blive så dygtige, som de kan. I samme forbindelse er flere skoler blevet certificerede bevægelsesskoler (Ahlmann-Skolen, Augustenborg Skole, Broager Skole, Dybbøl-Skolen, Gråsten Skole, Humlehøj-Skolen, Nydamskolen, Kløver-Skolen, Sønderskov-Skolen; Ulkebøl Skole) hvilket indikerer, at hele skolens personale gennem et toårigt kursusforløb har fået kvalitetsløftet deres pædagogiske og didaktiske faglighed i forhold til øget trivsel, sundhed og bevægelse for eleverne. I forvaltningssammenhæng vil der være dialog med alle skoler omkring målingerne. De tilfælde, hvor trivselsmålingen indikerer særligt behov for opmærksomhed, vil have særligt fokus. 21

22 4. Klager til Klagenævnet for specialundervisning ( 3) Der er i forbindelse med visitationen til skoleåret 2015/16 ingen klager registreret. Faldet fra at have et af Danmarks højeste antal klagesager til nul klagesager de seneste to skoleår er resultatet af en målrettet indsats, gennemført i samarbejde med Odense Kommune og finansieret af Trygfonden. Kernen i indsatsen er større faglighed og åbenhed i visitationsforløbet samt dialog og fleksibilitet. Fagligheden og åbenheden foregår ved, at alle potentielle henvisninger bearbejdes i et sparringsforløb hvor skole, distriktspsykolog og tre psykologfaglige medarbejdere med sæde i visitationsudvalget fordyber sig i alle faglige aspekter i en sag ud fra et inklusionsperspektiv. Dialogen foregår også mellem visitation og forældre, der altid bliver inviteret til møde, når en henvisning resulterer i et afslag. 5. Undervisningskompetence ( 4) Med folkeskolereformen fulgte også større krav til lærernes faglighed. Regeringen har afsat 1 milliard kroner til efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen frem mod Midlerne udmøntes forholdsmæssigt til kommunerne, der er forpligtede til at rapportere anvendelsen tilbage til ministeriet. Midlerne skal anvendes til kursusafgift. Udgifter til vikardækning skal dermed afholdes i kommunen. Det primære mål er fuld kompetencedækning af lærerne, hvilket indebærer, at 95 procent af undervisningstimerne i folkeskolen i 2020 skal varetages af lærere med undervisningskompetence (linjefag) i det pågældende fag. Herudover kan midlerne anvendes til prioriterede indsatsområder f.eks. med fokus på elevernes læring og trivsel, klasseledelse, inklusion, IT i undervisningen og uddannelse af vejledere/ressourcepersoner samt til efteruddannelse af ledere. Kompetenceudviklingen tilrettelægges i samarbejde med en godkendt uddannelsesinstitution. 22

23 Landsgennemsnit ** Sønderborg samlet Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole Broager Skole Dybbøl-Skolen Fryndesholm Skole Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Lysabild Skole Nordals Skolen Nybøl Skole Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Undervisningskompetence 2014/15 Alle fag 81,6 78,4 63,6 90,3 85,0 81,2 87,6 64,4 62, ,4 80,1 81,3 68,9 78,0 76,7 91,7 Dansk 93,2 93,8 86, , ,0 72, , ,9 94,8 86, ,2 Engelsk 84,2 81,8 79,2 97, , ,6 46, ,8 50, , ,1 91,7 Tysk 88,5 80,8 66,7 96, ,0 60, , , Kristendom 43,0 34,0 6,3 42,9 7,1 47,5 88,9 16,7 4, ,8 0,0 46,2 8,7 50,0 21,4 55,2 Historie 61,5 51,0 14,3 50,0 72,7 35, ,2 33, ,5 0,0 57,1 20,0 57,1 46,9 94,3 Samfundsfag 69,5 55, ,0 50,0 0,0 50, ,0 33,3 33,3 100 Idræt 77,5 77,1 31,4 93,6 74,6 74, ,0 70, ,0 86,7 80, ,0 90,2 Musik 84,5 87,8 63, ,5 80, , ,6 88,6 81,8 Billedkunst 66,5 76,4 81, ,2 75,0 93,8 82,4 28, , ,1 62,5 56,0 95,8 Håndværk og Design* 78,8 81,1 86, ,8 89,3 45,0 89, , , ,2 100 Madkundskab* 67,5 66,5 75, , ,0 33,3 0, , ,6 42, ,0 100 Matematik 86,3 78,2 66,7 95,0 88,0 74, ,5 85, ,6 83,3 66,7 54,5 83,3 74,1 100 Fysik/kemi 95,1 92, ,7 88, ,7 Geografi 68,6 55,4 60,0 75,0 55, ,7 25,0 75,0 33,3 33,3 87,5 Biologi 80,1 81, ,4 88,2 40, ,4 73,3 73,3 100 Natur/Teknik 55,8 50,5 16,7 37,5 73,5 50,0 86,4 32,1 42, ,0 50,0 41,7 0,0 33,3 54,1 66,7 * = Nye fag ingen data fra skoleåret 2013/14. Hørup Centralskole er ikke blevet registreret i undersøgelsen, og dermed heller ikke med i skemaet. Felter med grøn farve viser, at der er samme eller flere timer, som læses af lærere med linjefagskompetence end skoleåret før. Grå farve, at det er færre. Nydamskolen og Lysabild Skole var sidste år ikke registreret korrekt hvorfor indikationen om færre/flere ikke kan vises. Gråsten Skole står med 0 % i samfundsfag det er en fejl i forhold til indberetningen. Det skulle have været 100 %. 23

24 Landsgennemsnit ** Sønderborg samlet Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole Broager Skole Dybbøl-Skolen Fryndesholm Skole Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Lysabild Skole Nordals Skolen Nybøl Skole Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Undervisningskompetence 2014/15 Alle klasser 81,6 78,4 63,6 90,3 85,0 81,2 87,6 64,4 62, ,4 80,1 81,3 68,9 78,0 76,7 91,7 1. klasse 77,4 75,6 72,0 92,0 80,0 81,9 94,0 56,0 42, ,0 88,0 76,0 58,3 84,0 82,3 70,7 2. klasse 77,8 70,3 70,0 88,0 74,7 76,6 92,0 36,0 60, ,0 56,0 60,0 64,6 80,0 66,2 82,7 3. klasse 78,4 75,5 74,1 90,4 75,0 73, ,0 51, ,2 92,3 65,4 52,7 65,4 67,5 96,2 4. klasse 78,6 77,4 71,4 80,0 84,4 70,8 90,5 67,6 56, ,7 73,3 90,0 52,7 83,3 72,0 88,9 5. klasse 80,0 79,4 61,4 75,0 89,2 77,4 94,8 64,5 54, ,2 90,3 90,3 80,7 96,8 75, klasse 79,1 75,2 40,0 90,8 79,0 84,2 82,1 62,4 48, ,4 79,4 62,9 68,7 58,1 84,3 96,2 7. klasse 86,5 84,2 97,5 95, ,3 61,9 82,2 82,2 82,6 79,1 95,6 8. klasse 87,1 80,5 97,7 91,9 79,8 62,9 79,6 80,6 80,6 68,5 77,2 95,7 9. klasse 88,9 85,7 95,0 91,1 92,5 73,3 78,3 78,3 96,2 80,2 81,3 95,0 ** Landsresultatet er rettet den 21/1 2016, idet ministeriet har udsendt en korrektion pga. forkert behandling af resultaterne. 24

25 6. Inklusion ( 5) Regeringen og KL er enige om, at der skal arbejdes med en omstilling af folkeskolen, således at en stigende del af eleverne inkluderes. Dette skal bl.a. måles på, at andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning øges. Målet på landsplan er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 skal være på 96 procent af det samlede elevtal i folkeskolen. Andel elever, der modtager undervisning i den almene under- visning, Sønderborg (bopælskommune) Integrationsgraden beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal på de kommunale skoler. Dvs. elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser/skole i forhold til det samlede antal elever i kommunale skoler (folkeskoler og specialskoler). Som det kan ses, er inklusionsgraden 94,7 procent i 2014/15 i Sønderborg. På landsplan er den 95,2 procent Sønderborg Kommune er fortsat et stykke fra en inklusionsgrad på 96 procent. Dette skal dog ses i relation til, at flere og flere elever fra normalklasser søger til friskole/privatskole. Og da inklusionsgraden alene bliver beregnet ud fra elever, som går i folkeskolen, vægter den enkelte segregerede elev mere, end hvis flere elever var forblevet i de kommunale skoler. Ifølge lovgivningen sker henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på baggrund af en vurdering af elevens behov for specialundervisning og særlig støtte. 25

26 Inklusionsmidler 2014/15: Skole Timetildeling 2014/15 Segregeringsbidrag Tilbageført Særlige specialforanstalt. Midler i alt Ahlmann Augustenborg Broager Dybbøl Fryndesholm Gråsten Humlehøj Hørup Lysabild Nordals Nybøl Nydam Nørreskov Rinkenæs Sønderskov Ulkebøl I alt 2014/ I alt 2013/ Tabellen viser tildelingerne i kr. til skolerne til inklusionsrettede foranstaltninger for skoleåret 2014/15 Der er indført incitamentsfremmende ordninger, der skal øge inklusionsgraden. Tildelingen til skolerne er således øget med 25 mio. kr. til løsning af inklusionsopgaver. Det er endvidere besluttet, at når en elev visiteres til et segregeret tilbud, bidrager skolen med et segregeringsbidrag på kr. samt mister den almindelige elevtildeling på ca kr. Det betyder i praksis, at skolen som udgangspunkt har udlagte inklusionsmidler plus ca kr. / elev, der inkluderes i stedet for at blive segregeret. Skolerne bestemmer selv, hvordan inklusionsindsatsen skal løses og af hvilken medarbejdergruppe. På næste side fremgår, hvordan de enkelte skoler har prioriteret brug af inklusionsmidlerne. 26

27 Forbrug 2014/15 Ahl Aug Bro Dyb Fry Grå Hum Hør Inklusionsindsats Alm. lærertimer To-lærertimer Pædagogtimer Andre faggrupper Specialundervisning. Lærertimer Pædagogtimer Andre faggrupper Andre inklusionsrettede udgifter Inklusionsrettet kompetenceudvikling Forbrug i alt Bevilliget i alt Forbrug 2014/15 Lys Nor Nyb Nyd Nør Rin Søn Ulk Inklusionsindsats Alm. lærertimer To-lærertimer Pædagogtimer Andre faggrupper Specialundervisning Lærertimer Pædagogtimer Andre faggrupper Andre inklusionsrettede udgifter Inklusionsrettet kompetenceudvikling Forbrug i alt Bevilliget i alt Forbrug 2014/15 Sønderborg. Inklusionsindsats Alm. lærertimer To-lærertimer Pædagogtimer Som det fremgår af skolernes tilbagemeldinger omkring forbrug af midler til inklusion, så bruges der knap ni millioner kr. mere, end der er tildelt. Andre faggrupper Specialundervisning Lærertimer Pædagogtimer Andre faggrupper Andre inklusionsrettede udgifter Inklusionsrettet kompetenceudvikling Forbrug i alt Bevilliget i alt

28 7. Politisk besluttede indsatsområder 7.1. Elevfravær I Børn og Familie er der iværksat et projekt, NeedU, hvor fire medarbejdere i perioden fra september 2014 til december 2016 skal arbejde med at mindske børn og unges fravær samt styrke trivslen i dagtilbud og skole. I løbet af det første år har teamet primært arbejdet med elever fra mellemtrinnet og op gennem udskolingen på baggrund af henvendelser fra forældre eller fra skolen. Det er tydeligt, at der er skoler, der gerne inddrager NeedU og andre, der endnu ikke tænker teamet ind som sparringspartnere. NeedU arbejder dels i skolen og dels i hjemmet og dels i netværket i forsøget på at skabe nye forståelser og fortællinger omkring den unge. Opgaverne i teamet er mangeartede og indsatsen tager altid udgangspunkt i den konkrete elev og problemstilling. NeedU arbejder blandt andet med individuelle samtaleforløb med børn og unge samt udvikling af strategier i familien. I enkelte tilfælde rykker NeedU-medarbejderen ud i hjemmet og hjælper for eksempel den unge med at komme af sted om morgenen. I andre tilfælde arbejdes gennem læreren, forældrene, venner eller andre fagpersoner. Der foretages pt. en midtvejsevaluering af projektet. Denne ventes færdig i starten af I evalueringen kigges primært på effekten af de forløb, teamet har været involveret i - ikke specifikt på den samlede fraværsprocent i kommunen. Fraværsstatistikkerne viser, at der fortsat er en gruppe elever med massivt fravær, som teamet ikke har formået at få tilbage til skole eller i trivsel. Disse konkrete tilfælde er alle sociale sager, hvor der gennem mange år har været arbejdet på at skabe bedre trivsel for den unge og i familien. Omvendt opleves det, at succeskriterierne er højest i de sager, hvor fraværet er begyndende eller moderat (under 30 dage) samt i de sager, hvor der er eller skabes et godt samarbejde mellem den unge, forældre, skole og NeedU. NeedU kan iværksættes på baggrund af henvendelse fra forældre eller skole via modtagelsen@sonderborg.dk, hvor problemstillingen kort beskrives. Herefter vil man blive kontaktet af en af teamets medarbejdere. De følgende tre tabeller viser fravær for skoleåret 2014/15 for alle elever samt en udvikling af massivt fravær for skoleårene 2010/11 til 2014/15. Som noget nyt vises også fraværsmønster for alle elever, således at man kan se, hvor stor en procentdel af eleverne, der har mellem 0-4 fraværsdage i skoleåret osv. 28

29 Skole Elevdage i alt Hele skoleåret 2014/15 Fravær antal dage i alt fordelt på fraværsårsag Fravær i procent fordelt på fraværsårsag afrundet til 1 decimal Sygdom Lovligt Ulovligt Total Sygdom Lovligt Ulovligt Total Ahlmann ,0 1,7 1,2 5,9 Augustenborg ,5 1,1 0,8 4,4 Broager ,9 0,8 0,6 3,2 Dybbøl ,6 1,2 0,3 4,1 Fryndesholm ,4 1,1 0,4 3,8 Gråsten ,7 1,0 0,2 4,9 Humlehøj ,3 0,9 2,2 5,4 Hørup ,5 1,5 0,5 5,5 Kløver ,2 3,3 1,6 9,2 Lysabild ,6 1,0 0,1 3,6 Nordals ,4 1,4 1,1 5,9 Nybøl ,5 0,9 0,1 3,5 Nydam ,7 1,3 1,2 5,2 Nørreskov ,3 1,1 0,5 3,8 Rinkenæs ,6 0,8 0,1 3,5 Sønderskov ,6 1,0 2,4 6,0 Ulkebøl ,8 1,3 0,7 4,7 Totalt ,8 1,2 0,9 4,9 Skoleåret 2013/14 3,0 1,4 0,7 5,1 Skoleåret 2012/13 3,4 1,3 0,7 5,4 Skoleåret 2011/12 3,1 1,4 0,6 5,1 Skoleåret 2010/11 3,3 1,2 0,5 5,0 Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret 2010/ / /13* 2013/ /15 Elever i folkeskolen i alt incl. specialklasser, modtagelsesklasser og Kløver-Skolen** Antal elever med fravær med over 50 dage (ex. lovligt fravær) Antal dage i gennemsnit for elever med fravær over 50 dage 84,4 79,3 68,4 86,7 83,5 Antal dage i gennemsnit pga. sygdom 38,9 45,0 36,6 51,8 37,3 Antal dage i gennemsnit pga. ulovligt fravær 45,5 34,3 31,8 34,9 46,2 Andel af det samlede antal elever, der har massivt fravær 1,07 % 0,99 % 1,16 % 0,94 % 1,01 % *Bemærk: Grundet lockoutperioden er fraværet for skoleåret 2012/13 beregnet på elever med over 45 fraværsdage. ** Korrigeret tidligere år pga. fejl, idet elever fra Kløver-Skolen og Modtagelsesklasserne ikke var talt med alle år. 29

30 Note: Lovligt fravær indgår ikke i tabellen Fagligt løft af drengenes standpunktskarakterer Der blev i forbindelse med vedtagelsen af Kvalitetsrapporten for 2014 godkendt, at der i dialog med skolerne skulle drøftes, hvordan drengenes faglige standpunkt kan hæves, således at de nærmer sig landsgennemsnittet. Ligeledes at andelen af drenge, der opnår prøvekarakteren 2 eller derover i dansk og matematik, hæves år for år med det fremadrettede mål, at 95 procent af en årgang opnår karakteren mindst 2. Resultat: Karaktergennemsnittet for drengene i forbindelse med 9. klasseprøverne er løftet markant fra 2014 til Drengene ligger i 2015 ligeledes over landsgennemsnittet i både dansk, matematik og for de bundne fag samlet. Andelen af drenge, som har opnået karakteren 2 eller over i dansk og matematik er steget fra 85 procent i 2014 til 91,9 procent i Der henvises i øvrigt til afsnit 3 Resultatoplysninger i denne rapport. Der har i løbet af 2015 været øget fokus på drengenes præstationer især og undervisningseffektivitet generelt, og det har resulteret i følgende: Temamøde i Fælles Rådgivende Organ omkring drengenes faglige niveau. På temamøde i Fælles Rådgivende Organ for skolebestyrelsesformænd og skoleledere holdt Ulla Sjørup et oplæg omkring mulige årsager til drengenes manglende præstationer. Med udgangspunkt i seks mulige årsager, blev der lavet seks plancher, som skolerne kunne arbejde videre med i de lokale bestyrelser. 30

31 Mulige årsager i overskrift: Lave forventninger til drengene Umodne drenge Mindset om drenge Undervisningen Elevernes livsstil Det fysiske miljø Forsøg med fritidskoordinatorer. Med inspiration fra blandt andet Japan etableres under ungdomsskolen en fritidskoordinatorfunktion, som skal være med til at spotte de svage elever og rådgive skolen og familien både i forhold til, hvordan eleven får mest ud af undervisningen samt skabe en sammenhæng mellem skole og fritid. Der er udpeget fire skoler, som skal afprøve projektet med fritidskoordinatorer. Skolerne er udpeget på baggrund af, at der på disse skoler er størst andel af elever, som er erklæret ikkeuddannelsesparate. (Nordals Skolen, Nørreskov-Skolen, Hørup Centralskole og Sønderskov- Skolen). Fokus på undervisningseffektivitet. Forvaltningen har særlig fokus på de skoler, som flere år i træk har ligget under forventet, når karaktergennemsnittet korrigeres for socio-økonomiske faktorer. Disse skoler har været inviteret til møder på forvaltningen, først enkeltvis og senere sammen, så de kan profitere af hinandens erfaringer. Det drejer sig i 2015 om Augustenborg Skole, Nørreskov-Skolen og Sønderskov-Skolen. Nordals Skolen har også underpræsteret, men da de er blevet udtaget til tilsyn, kører et særskilt forløb for den. Klasserumsledelse. Mange skoler arbejder allerede med klasserumsledelse, men dette forventes fremadrettet at blive intensiveret. Det forventes, at drengene vil profitere af den klare struktur, som klasserumsledelse er med til at synliggøre. Selvom drengenes præstationer har forbedret sig meget til 2015, anbefales det fortsat, at der er særlig fokus på det faglige niveau generelt Undervisningskompetence I Sønderborg Kommune er der, i samarbejde med UC-Syd, i skoleåret 2015/2016 igangsat følgende initiativer, der understøtter kompetenceløftet: afdækning af alle læreres undervisningskompetence med baggrund i denne afdækning udarbejder forvaltningen, i samarbejde med UC-Syd, en plan for undervisningskompetenceuddannelse (linjefag) for alle fag fra skoleåret og frem mod uddannelsesforløb for alle skoleledelser i Elevcentreret skoleledelse Når undervisningskompetenceuddannelserne først igangsættes i skoleåret , skyldes det, at Sønderborg Kommunes bevilgede midler fra A.P. Møller Fonden i indeværende skoleår anvendes til en massiv uddannelse af undervisningsvejledere på alle skoler. Der er således ikke kapacitet på skolerne til at igangsætte yderligere uddannelse af lærerne. 31

32 7.4. Inklusion af elever i folkeskolen På baggrund af et udviklingsarbejde på specialområdet i 2014, gennemført af arbejdsgrupper med ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra skoler, dagtilbud, PPR-funktionen, forvaltning Børn og Uddannelse samt forvaltning Social og Sundhed, er der udarbejdet en sammenfatning med en række anbefalinger vedrørende inklusion og specialområdet. Sammenfatningen med anbefalinger har efterfølgende været politisk behandlet, og der er truffet konkrete politiske beslutninger i perioden december 2014 juni 2015 med henblik på iværksættelse. Der henvises i øvrigt til rapporten Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet, august. 2014, der er at finde på kommunens hjemmeside. Inklusionsstrategi Med udgangspunkt i anbefalingerne er der i Børn og Uddannelse arbejdet med flere indsatser og iværksat initiativer i 2015 med fokus på opstart af en fælles, overordnet strategi for inklusion og specialområdet i Børn og Uddannelse. Der er udarbejdet en plan og status for udviklingsarbejdet med bemærkninger og tidsplan formidlet til såvel skole- som dagtilbudsområdet. En samlet strategi med indsatser må forventes at skulle iværksættes og udvikles over år. Fælles definition på inklusion Den fælles definition i Børn og Uddannelse er udarbejdet for at opnå en fælles forståelse for begrebet inklusion. En kommende inklusionspolitik vil tage udgangspunkt i denne fælles forståelse, ligesom definitionen vil være et fælles afsæt, når der decentralt udarbejdes egne, lokale inklusionsstrategier. Definitionen er gældende fra Indsatsoversigt i Børn og Uddannelse samt caseflow For at skabe nødvendigt overblik, kvalificering og koordinering af tværgående samarbejde, indsatser, tilbud mv. i Børn og Uddannelse, herunder skoleområdet i samarbejde med Børn og Familie, er der udarbejdet en fælles Indsatsoversigt. Denne benævner de enkelte tilbud, en præcisering af tilbuddenes indhold, målgruppe for tilbuddene samt, hvor der kan findes yderligere information og vejledning. Derudover er der til brug i Børn og Uddannelse udgivet en caseflow, der beskriver indgangen til tværfagligt samarbejde med Børn og Familie, defineret som én indgang. Øget tværgående samarbejde mellem skole og PPR-funktionen/Børn og Familie Med henblik på at effektuere et øget tværgående samarbejde og opnå større fælles indsigt i emner og temaer vedrørende inklusion og specialområdet, deltager PPR-funktionen i relevante skoleledelsesmøder/specialledermøder. Der er et tæt samarbejde omkring behandling af visitationssager, hvor visitationsudvalget i Børn og Uddannelse nu udgøres af repræsentanter fra såvel PPR-funktionen som skoleforvaltningen med skole- og specialkonsulenter. Der er under Børn og Familie/PPR-funktionen udarbejdet en Samarbejdshåndbog for medarbejdere i Børn og Uddannelse, hvortil der er bidraget og sparret omkring viden om indsatser og behov for arbejdsgange mv. gældende også for skoleområdet. Med afsæt i lovgivning på skoleområdet, herunder bekendtgørelse vedrørende specialundervisning fra juni 2014, tilpasses eksempelvis visitationsprocedurer i samarbejde mellem skoleafdeling og PPR-funktionen dette med efterfølgende betydning for fx skoleafdelingens administrationsgrundlag, der præciserer tildeling til inklusion og specialområdet i skoleafdelingen samt ikke mindst arbejdsgange i forbindelse med tiltag/iværksættelse af inkluderende tiltag og/eller specialundervisning. Et nyt, tilpasset administrationsgrundlag er under udarbejdelse og effektueres i det nye år i samarbejde med skolerne. 32

33 Ansættelse af specialkonsulent samt opstart af arbejde vedr. mulig struktur for et kommende inklusionsteam samt kompetence- og vidensportal På baggrund af udviklingsarbejdet inden for inklusion og specialområdet i Børn og Uddannelse er der ansat en specialkonsulent. Denne har til opgave at bistå med bl.a. viden, vejledning og sparring på aktiviteter samt tilvejebringe initiativer på Børn og Uddannelses-området. Af konkrete aktiviteter i 2015 har det været vigtigt at igangsætte processer og deltagelse i bl.a. samarbejde mellem skoleafdeling og PPR-funktionen, koordinering af tværgående indsatser og projekter samt ikke mindst følge op/igangsætte forandringsprocesser vedrørende sammenlægning af specialklasser, se nedenstående. Endvidere er der i forvaltningen opstartet et arbejde med at afdække og skitsere mulige løsninger i forbindelse med behovet for et centralt udkørende inklusionsteam, der kan bistå med konkret faglig ekspertise, sparring og vejledning på opgaver vedr. inkluderende læringsmiljøer, specialpædagogisk praksisviden, stille forslag og initiere til samarbejde mellem medarbejdere, elever/forældre og eksterne samarbejdspartnere mv. Organisatorisk struktur fysisk organisering og sammenhæng Det er politisk besluttet, at der skal ske en ny-/videreorganisering af specialområdet for at kvalitetssikre undervisning og læring også i specialklasser og specialskole. Det er i denne forbindelse afgørende med viden, der kan støtte en positiv forandring hen imod målsætningerne for den inkluderende skole, herunder: støtte til elever med særlige behov og bidrage til en mere inkluderende tilgang kvaliteten i undervisningen i segregerede tilbud skal styrkes viden om, hvad der kendetegner god undervisning i specialklasser og specialskoler, herunder hvordan eleverne kan være en del af et fagligt og socialt fællesskab, dvs. fokus på såvel faglig udvikling som trivsel, ikke mindst med henblik på et fremtidssigte at kvalificere sig til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med udgangspunkt i anbefalingerne er det vurderet, at det er hensigtsmæssigt at have en tæt kobling og placering af skoletilbud, der er fysisk placeret i nærheden af hinanden, så der er mulighed for samarbejde og inklusion i forskellige fællesskaber i såvel normal- som specialområdet. Sammenlægning til større specialpædagogiske enheder (specialklasser) vil i relation til normalområdet sikre større fokus og optimere forudsætninger for øget faglighed, videndeling og sparring på området. Der er i 2015 iværksat fusionsprocesser gældende for: målgruppen elever med socio-emotionelle problematikker og opmærksomhedsproblematikker, hvor specialklasseafdelingen i Havnbjerg/Nordals Skolen overgår til Hørup Centralskoles specialklasserække pr målgruppen elever med generelle indlæringsvanskeligheder, hvor Nydamskolens specialklasserække overgår til Ahlmann-Skolens specialklasserække. Nydamskolens specialklasserække udfases over år, startende med indskolingseleverne pr , der, herefter over de kommende år, udfases. Desuden overflyttes specialklasserækken på Fryndesholm Skole til Ahlmann-Skolen pr Der er i 2015 sket opstart med oplæg til politisk behandling vedr. oprettelse af ny specialklasse for målgruppen elever inden for autismespektret ligeledes placeret i relation til almen folkeskole Alssundklassen er nu organiseret under Kløver-Skolen 33

34 Økonomi iværksættelse af ny tildelingsmodel for specialskolen Kløver-Skolen samt undersøgende arbejde vedr. tildeling til specialområdet generelt, herunder til SFO På baggrund af politisk beslutning er der udarbejdet og effektueret en ny tildelingsmodel til Kløver-Skolen, som indeholder Huholt Skole og Alssundklassen, der er overgået til Kløver- Skolen i Tildelingsmodellen tager afsæt i en samlet tildeling til specialskolen med udgangspunkt i det nye vejledende timetal med en gennemsnitlig klassekvotient på syv elever, mod 20, 22 eller 24 på normalområdet og en lønsum svarende til 2,5 gange normeringen beregnet ud fra en gennemsnits budgetløn. Tildelingen til SFO-afdelingerne på Kløver-Skolen og på Huholt er tilpasset den kortere åbningstid på baggrund af skolereformen fra Tildelingen til specialområdet undersøges generelt i relation til opgaver og behov på specialområdet, herunder i nuværende som kommende specialklassestruktur (fusioner af specialklasserækker med ovenstående målgrupper samt området inden for autismespektret). Arbejdet er under udarbejdelse. Kompetenceplan - oversigt med forslag til temaer At effektuere en øget inklusionsindsats og at skabe, vedligeholde og lede det inkluderende fællesskab samt at kunne håndtere komplekse specialpædagogiske problemstillinger kræver viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration vejledning og metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder På baggrund af den antagelse er der udarbejdet kompetenceoversigt med forslag til en række temaer relateret til inklusions-/specialviden og pædagogik. Denne kompetenceoversigt danner afsæt for et videre konkret arbejde i Børn og Uddannelse i Overordnet inklusionspolitik med lokale inklusionsstrategier Med udgangspunkt i ovenstående tiltag samt rapporten med anbefalinger Sammenfatning af udviklingsarbejdet på specialområdet er der oparbejdet et kvalificeret grundlag for udarbejdelse af en fælles, kommende inklusionspolitik med forventning om lokale inklusionsstrategier tilpasset den enkelte skoles kerneopgaver. Dette arbejde forventes iværksat i 2016 i Børn og Uddannelse med inddragelse af relevante aktører i sammenhæng med Børn og Uddannelses arbejde vedr. inklusion og specialområdet. 8. Tidsfrister Byrådet skal inden 31. marts drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten på baggrund af oplysninger, som er tilgængelige i oktober året før. Byrådet kan ikke overlade drøftelsen til et udvalg. Dette delegationsforbud er begrundet i, at byrådets møder er offentlige. Med offentlighedskravet dannes grundlaget for, at folkeskolen i højere grad kan blive et kommunalpolitisk tema. Byrådet kan fastsætte en tidsfrist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelserne. Skolebestyrelserne har haft nærværende rapport til udtalelse i perioden 11. december 2015 til 20. januar

35 9. Offentliggørelse Når byrådet har taget stilling til kvalitetsrapporten, skal den og eventuelle handlingsplaner og skolebestyrelsernes udtalelser herom offentliggøres på kommunens hjemmeside. 10. Handleplaner Såfremt det faglige niveau ved en skole ikke er acceptabelt, skal byrådet foranledige udarbejdet en handleplan med opfølgende proces for forbedring af specifik problemstilling. Der er for hele skolevæsenet besluttet at der er fokus på: elevfravær se afsnit 7.1 fagligt løft af drengens standpunktskarakterer se afsnit 7.2 undervisningskompetence se afsnit 7.3 inklusion af elever se afsnit 7.4 Det er forvaltningens vurdering, at skolernes arbejde med ovennævnte fokusområde er i en god udvikling. Fokusområderne anbefales fastholdt. Yderligere anbefaler forvaltningen, at arbejdet med elevcentreret læring intensiveres over de kommende år. 35

36 11. Bilag til kvalitetsrapporten Virkning af iværksatte initiativer VidensBy Sønderborg Den nye skolereform kræver, at alle elever skal leve op til deres fulde potentiale i alle fag på alle trin. For at leve op til disse krav har Sønderborg Kommune udviklet en strategi, som skal understøtte skolernes arbejde med implementering af folkeskolereformen. Strategien bygger videre på de gode erfaringer med de to Videnshuse, House of Science og Global House, som er ressourcecentre for lærere og pædagoger. I 2016 skal de to Videnshuse videreudvikles og suppleres med yderligere tre huse, House of Health, House of Citizenship og House of Creativity, som centrum for højspecialiseret viden og didaktisk kunnen til gavn for både lærere, pædagoger og elever. Tilsammen udgør de fem huse VidensBy Sønderborg. Målet med VidensBy Sønderborg er at skabe et grundlag for udvikling af en læringsorienteret og refleksiv faglig kultur i skolen. Gennem VidensBy Sønderborg skabes læringsmiljøer med høje forventninger, der udfordrer alle elever både fagligt, personligt, kulturelt og socialt. VidensBy Sønderborg optimerer læringsmiljøer ved skolerne, derfor er der behov for et styrket fagfagligt netværk til fælles inspiration og optimering af viden. Gennem uformelle læringsmiljøer og videndeling styrkes fagligheden. Der er særligt fokus på dansk og matematik, herunder faglig læsning i alle fag, inklusion og IT i alle fag, samt samarbejde med det omgivende samfund - uformelle læringsmiljøer. Samtlige lærere og pædagoger deltager i en gennemgribende faglig opkvalificering af forskellig karakter frem mod Den digitaliserede folkeskole I det forløbne år har skolerne i samarbejde besluttet, hvilke læremidler, der skal være til rådighed for alle skoler. Disse dækker alle fag og faser, for så vidt som der er digitale læremidler til rådighed. Dette giver lærerne mulighed for at videndele på tværs af skolerne, ligesom elever og lærere, der flytter fra en skole til en anden skole i kommunen, ikke skal skifte læremidler. De digitale læremidler giver mulighed for at variere undervisningssituationen, således at forskellige læringsstile, færdigheder og kompetencer tilgodeses. Når læreren bringer de digitale læremidler ind i klasselokalet, kan det give øget mulighed for differentiering i undervisningen. Det digitale læremiddel bør fungere som en resurse, der gør det interessant for eleverne at gå på opdagelse, eksperimentere og søge ny viden. Dette kan være i form af multimodalitet, at undervisningen tilrettelægges ud fra, at eleverne lærer på forskellige måder, og at aktiviteter og opgaver inddrager disse muligheder ved, at der fx arbejdes med tekst, film, billeder og lydfiler i det digitale læremiddel, som derigennem kan optimere elevernes læring. De digitale læremidler kan give eleverne mulighed for at lære kooperativt, i forskellige læringsfællesskaber, hvor eleven kan være producent, fx skriver en tekst, kommentatorer, giver 36

37 respons på en anden elevs tekst eller bidragsyder, skrive dele af en tekst. Teksten kan her ligeså godt være en lydfil, blog, video, en sprogopgave i engelsk eller en matematikopgave. Hvordan et digitalt læremiddel fungerer optimalt i undervisningen, afhænger også af en masse ydre faktorer, så pædagogik og didaktik bør nytænkes. Dette stiller nye krav til læreren, der skal tilpasse og tilrettelægge et læringsmiljø til de enkelte elever. Digitale læremidler er en del af indsatsområdet fra Fremtidens Skole øget IT samt digitale læremidler. Der bliver via en styregruppe arbejdet systematisk med fire fokuspunkter: Netværk, Devices, digitale læremidler og lærer/ elevkompetencer. Der er skabt rammer til videndeling, som foregår i ½-årlige dialogmøder mellem skoleledelser, it-vejledere og forvaltning Ny sfo-model Med baggrund i det faldende børnetal ønskede udvalget, at der skulle udarbejdes forslag til en ny sfo-model. Den nye folkeskolereform giver mulighed for en ændret skolefritidsordning. Der arbejdes derfor med nye sfo-modeller. Fx arbejdes med en model, hvor en kobling mellem foreningslivet og skolen søges styrket gennem et struktureret og formaliseret samarbejde parterne imellem. Gennem faglig viden og social dannelse skal omtalte model blandt andet give redskaber til at børnene lærer at begå sig i et individualiseret samfund. Tilbuddet skal yderligere matche forældrenes krav til kvalitet og økonomisk formåen. Samarbejdet faciliteres og styrkes gennem VidensBy Sønderborg, der skal være bindeleddet mellem sfo og foreningerne. Mens kvalitetsrapporten endnu er under udarbejdelse arbejdes stadig på denne model Udvalgte rammebeskrivelse. I dette afsnit vises forskellige rammebeskrivelser over følgende emner: Elever herunder elevvandringer og fastholdelsesprocent Sfo belægningsgrad Driftsudgifter pr. elev Trivselsmåling resultater for klasse 2015 Trivselsmåling resultater for klasse 2015 Sygefravær for skolernes ansatte 37

38 Elever herunder elevvandringer og fastholdelsesprocent 10 Ahlmann Augustenborg Broager Dybbøl Fryndesholm Gråsten Humlehøj Hørup Lysabild Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 I alt , , , , , , , , ,3 Spec/modt , ,2 33* , ,3 I alt * modtageklasser Nordals* Nybøl Nydam Nørreskov Rinkenæs Sønderskov Ulkebøl Kommunen Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient Elever Spor Kvotient , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 I alt , , , , , , , ,6 Spec/modt 44* 5 8, , ,0 I alt Kilde: TEA * tallet indeholder specialklasserække med 14 elever fordelt på 2 klasser og modtagehold med 30 elever på 3 hold. 38

39 Fald i elevtal gennem årene: Hvert år pr. 5. september laver forvaltningen en opgørelse over klassedannelsen. På forrige side fremgår fordelingen for skoleåret 2015/16. Elevtallet falder fortsat og det kan ses i nedenstående tabel, hvor udviklingen fra skoleåret 2007/08 til 2015/16 vises. Skoleår Elever i normalkl. Antal klasser Klasse- Kvotient Elever i specialkl. Elever på Kløver- Skolen Elever i modtagekl. 2007/ , / , / , / , / , / , / , / , / , Ændring fra Ændring fra (- 19,4 %) (- 15,7 %) -88 (-21,2 %) -81 (-19,6 %) Kilde: Forvaltningens 5. septemberopgørelser Kløver-Skolens elevtal er fordoblet siden skolen overgik fra amtet til kommunen. Det skyldes til dels, at Huholt Skole pr. 1. januar 2012 blev flyttet fra specialklasserække på Ulkebøl Skole til en afdeling under Kløver-Skolen. Alssundklassen på ABU blev organisatorisk knyttet til Kløver- Skolen pr. 1. januar Der går i skoleåret 2015/16 21 elever på Huholt Skole og 16 elever i Alssundklassen. En anden årsag er, at flere elever visiteres til Kløver-Skolen i stedet for som tidligere til Fjordskolen. Som det illustreres i tabellen til højre, var der i 2007 indskrevet 43 elever fra Sønderborg Kommune. Dette er faldet til 22 elever i 2015 Fjordskolen Skoleår Antal 2007/ / / / / / / / /

40 Elever i alt i distriktet Skolens Aktuelle elevtal* Eget distrikt Andre folkeskoler Friskoler Efterskoler Andre kommuner Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Skoleåret 2015/16 Antal I procent, afrundet med 1 decimal Ahlmann-Skolen ,8 21,2 24,9 0,0 0,0 Augustenborg Skole ,6 4,8 13,0 5,7 0,0 Broager Skole ,3 8,4 11,8 3,3 0,3 Dybbøl-Skolen ,4 4,2 6,1 2,0 0,3 Fryndesholm Skole ,6 11,5 31,9 0,0 0,0 Gråsten Skole ,7 3,5 16,4 3,5 5,0 Humlehøj-Skolen ,7 32,9 26,5 1,7 0,1 Hørup Centralskole ,7 4,0 20,3 3,7 0,1 Lysabild Skole ,3 11,8 15,0 0,0 0,0 Nordals Skolen ,6 5,0 38,5 3,8 0,1 Nybøl Skole ,7 7,3 8,1 0,0 0,0 Nydamskolen ,1 5,6 21,4 3,8 1,0 Nørreskov-Skolen ,1 5,7 26,7 2,5 0,0 Rinkenæs Skole ,8 12,4 35,8 0,0 0,0 Sønderskov-Skolen ,5 12,0 20,6 1,8 0,0 Ulkebøl Skole ,6 14,5 11,0 1,8 0,1 Sønderborg komm 66,7 10,1 20,1 2,6 0,5 Fastholdelsesprocent: Tabellen til venstre, kolonne Eget distrikt viser, hvor gode skolerne er til at fastholde de elever, som bor i distriktet. I områder, hvor der er mange skoler, både kommunale som friskoler, må forventes en større mobilitet. I de næste kolonner vises, hvor mange procent af eleverne i distriktet, som frekventerer andre folkeskoler i kommunen, friskoler, efterskoler og i sidste kolonne ses, hvor mange procent, der via det frie skolevalg, søger skolegang i en anden kommune. Ved beregningen er tallene for de 6- klassede skolers vedkommende korrigeret, således at elever i årgang er flyttet til modtageskolens elevtal. Specialklasser, modtagelsesklasser og 10. klasse er ikke medregnet. Kilde: TEA udtræk fra 12. oktober 2015 Andelen af elever, som vælger distriktsskolen falder en smule fra *0-9. klassetrin incl. 24 elever, som bor i anden kommune, men som har valgt 69 % til knap 67 %. Det er en at gå i skole i Sønderborg., heraf går de 16 på Gråsten Skole. tendens, som i høj grad skyldes øget søgning til friskolerne. Det samlede antal elever i klassetrin er faldet med 159 fra til Af disse går elever på friskole eller privatskoler, hvilket er en stigning på 149 elever fra sidste skoleår. Andelen af elever i klasse, som vælger at benytte sig af det frie skolevalg imellem folkeskolerne ligger stabilt på ca. 10 %. De friskoler, som får glæde af den øgede tilgang, er primært den nystartede Sønderborg Friskole (53), Privatskolen Als (19), Svenstrup Friskole (18) og Kegnæs Friskole (17). Det er fortsat Humlehøj-Skolen, Ahlmann-Skolen, Nordals Skolen og Rinkenæs Skole har de største udfordringer med at fastholde eleverne i eget distrikt. Men også Nørreskov-Skolen oplever en markant stigning i antallet af elever, som vælger friskole. Ændringen fra skoleåret 2014/15 til 2015/16 er på 5,6 %. 40

41 Frit valg mellem de kommunale folkeskoler. I nedenstående tabel fremgår, hvilke skoler eleverne vælger fra og til. I de yderste kolonner ses nettotallene for de seneste fem år. Tallet fremkommer ved at beregne forskellen mellem til og fravalg. Et negativt tal indikerer, at flere elever har valgt skolen fra end til. 41

42 Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole Broager Skole Dybbøl-Skolen Fryndesholm Skole Gråsten Skole Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Lysabild Skole Nordals Skolen Nybøl Skole Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole Elever på skolen Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Elevvandringer friskoler, efterskoler o.a Tyske fri-/privatskoler: Deutsche Schule Sonderburg Førde-Schule Gravenstein Kindercampus Lunden Tyske fri-/privatskoler i alt Andre fri-/privatskoler: Eckersberg Friskole Friskolen Østerlund Gråsten Friskole Midtals Friskole Kegnæs Friskole Kværs Idrætsfriskole Oksbøl Friskole Privatskolen Als Svenstrup Friskole Sønderborg Friskole Sønderborg Int. School Tandslet Friskole Andre fri/privatskoler i alt Elever i alt i distriktet på privatskoler i kommunen Efterskoler og frit valg andre kommuner Elever på efterskoler 8. eller 9 kl Frit valg andre kommuner klasse (friskoler/folkeskoler) Tabellen viser, hvor mange elever (0.-9.klasse) fra de forskellige skoledistrikter, der søger friskoler, efterskoler eller skoler i andre kommuner (kilde TEA 12. okt. 2015) 42

43 Sfo belægningsgrad Tabellen og figuren ovenfor viser antallet af indmeldte børn i sfo i procent for september 2013, 2014 og Der ses et fald i belægningsgrad fra 2013 til 2014 som konsekvens af den nye skolereform og deraf længere skoledage. Det ser dog ud til, at belægningsgraden har stabiliseret sig for kommunen som helhed. Der er geografiske forskelle, hvor f.eks. Gråsten Skole, Nordals Skolen, Nydamskolen og Ulkebøl Skole har øget belægningsgraden. Effekten af skolereformen ser først ud til at slå igennem på Sønderskov-Skolen i 2015 med et relativ stort fald i dækningsgraden. 43

44 Udgift pr. elev i grundskolen Udgift pr. elev inkl. Udgift pr. elev inkl. specialklasserække Tosprogsundervisning Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen Driftsudgifter pr. elev. Nettoudgift til folkeskolen pr. elev (for kommuner i Region Syddanmark med indbyggere) Faaborg- Midtfyn Kommune Svendborg Kommune Haderslev Kommune Sønderborg Kommune Aabenraa Kommune Fredericia Kommune Gennemsnit for kommuner med indbyggere Gennemsnit for kommuner med indbyggere Landsgennemsnit Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, kommunale nøgletal er budgettal. Ovenstående tabel viser driftsudgifter pr. elev i indbyggertalsmæssigt sammenlignelige kommuner. Da indbyggertallet er faldet i Sønderborg til under sammenlignes de nu med andre kommuner end i tidligere kvalitetsrapporter, hvor Sønderborg lå i kategorien indbyggere. Som det kan ses er den gennemsnitlige udgift pr. elev højere i gruppen under indbyggere end over. Skole Sønderskov-Skolen Dybbøl-Skolen Ulkebøl Skole Hørup Centralskole Broager Skole Gråsten Skole Nørreskov-Skolen Humlehøj-Skolen Nydamskolen Ahlmann-Skolen Augustenborg Skole Rinkenæs Skole Nybøl Skole Nordals Skolen Lysabild Skole Fryndesholm Skole Ordnet efter udgift pr. elev excl. udgiften til specialklasser og til tosprogsundervisning. Udgifter pr. elev, undervisning og drift pr. skole. Udgiftsniveauet på skolerne pr. elev er beregnet ud fra gældende tildelingsmodeller. Tallene i tabellen til venstre er kronebeløb beregnet ud fra det tildelte nettotimetal i 2014/15 ganget med gennemsnitlig lærertimeløn. Hertil er lagt det korrigerede budget til bygninger samt driftsmidler og særlige foranstaltninger. Udgifter pr. elev er beregnet ud fra det indmeldte elevtal marts

45 Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen Trivselsmåling resultater for klasse 2015 Resultater for klasse SOCIAL TRIVSEL Tallene i tabellen er angivet i % Er du glad for din skole? Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Er du glad for din klasse? Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Føler du dig ensom? Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Jeg føler, at jeg hører til på min skole. Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Jeg kan godt lide pauserne i skolen. Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme. Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Andre elever accepterer mig, som jeg er. Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig

46 Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Resultater for klasse SOCIAL TRIVSEL (fortsat) Tallene i tabellen er angivet i % Er du blevet mobbet i dette skoleår? Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Er du bange for at blive til grin i skolen? Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Resultater for klasse FAGLIG TRIVSEL Tallene i tabellen er angivet i % Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? Virkelig gode Gode Middel Under middel Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig

47 Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Resultater for klasse FAGLIG TRIVSEL (fortsat) Tallene i tabellen er angivet i % Kan du koncentrere dig i timerne? Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Jeg klarer mig godt fagligt i skolen. Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen. Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen. Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Resultater for klasse STØTTE OG INSPIRATION Tallene i tabellen er angivet i % Hjælper dine lærere dig med at lære på andre måder, som virker godt? Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Undervisningen giver mig lyst til at lære mere. Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig

48 Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Resultater for klasse STØTTE OG INSPIRATION (fortsat) Tallene i tabellen er angivet i % Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med? Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen. Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Er undervisningen kedelig? Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Er undervisningen spændende? Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Resultater for klasse 2015 RO OG ORDEN Tallene i tabellen er angivet i % Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få ro. Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Møder dine lærere præcist til undervisningen? Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Er det let at høre, hvad læreren siger i timen? Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig

49 Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Resultater for klasse 2015 RO OG ORDEN (fortsat) Tallene i tabellen er angivet i % Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timen? Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Resultater for klasse 2015 Øvrige spørgsmål Tallene i tabellen er angivet i % Hvor tit har du ondt i maven? Meget tit Tit Engang i mellem Sjældent Aldrig Hvor tit har du ondt i hovedet? Meget tit Tit Engang i mellem Sjældent Aldrig Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure. Meget tit Tit Engang i mellem Sjældent Aldrig Jeg er god til at arbejde sammen med andre. Meget tit Tit Engang i mellem Sjældent Aldrig Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt. Meget tit Tit Engang i mellem Sjældent Aldrig Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? Meget tit Tit Engang i mellem Sjældent Aldrig

50 Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Resultater for klasse 2015 Øvrige spørgsmål (fortsat) Tallene i tabellen er angivet i % Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det bliver spændende. Meget tit Tit Engang i mellem Sjældent Aldrig Hvis noget er for svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for at komme videre. Meget tit Tit Engang i mellem Sjældent Aldrig Jeg synes godt om udeområderne på min skole. Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Jeg synes godt om undervisningslokalerne på skolen. Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene. Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig

51 Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen Trivselsmåling resultater for klasse 2015 Resultater for klasse SOCIAL TRIVSEL Tallene i tabellen er angivet i % Er du glad for din skole? Ja, meget Ja, lidt Nej Er du glad for din klasse? Ja, meget Ja, lidt Nej Føler du dig alene i skolen? Ja, tit Ja, nogle gange Nej Kan du lide pauserne i skolen? Ja, meget Ja, lidt Nej Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? Ja, meget Ja, lidt Nej Tror du, at de andre elever i klassen kan lide dig? Ja, de fleste Ja, nogle stykker Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen? Ja, meget Ja, lidt Nej Resultater for klasse FAGLIG TRIVSEL Tallene i tabellen er angivet i % Er du god til at løse dine problemer? Ja, for det meste Ja, nogle gange Nej Kan du koncentrere dig i timerne? Ja, for det meste Ja, nogle gange Nej

52 Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Resultater for klasse STØTTE OG INSPIRATION Tallene i tabellen er angivet i % Er du glad for dine lærere? Ja, meget Ja, lidt Nej Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen? Ja, meget Ja, lidt Nej Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er timerne kedelige? Ja, tit Ja, nogle gange Nej Lærer du noget spændende i skolen? Ja, meget Ja, lidt Nej Resultater for klasse 2015 RO OG ORDEN Tallene i tabellen er angivet i % Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? Ja, tit Ja, nogle gange Nej

53 Ulk Søn Rin Nør Nyd Nyb Nor Lys Klø Hør Hum Grå Fry Dyb Bro Aug Ahl Sdbg DK Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen 2015 Resultater for klasse 2015 Øvrige spørgsmål Tallene i tabellen er angivet i % Har du ondt i maven, når du er i skole? Ja, tit Ja, nogle gange Nej Har du ondt i hovedet, når du er i skole? Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er jeres klasselokale rart at være i? Ja, meget Ja, lidt Nej Er toiletterne på skolen rene? Ja, for det meste Ja, nogle gange Nej Sygefravær for skolernes ansatte I nedenstående oversigt ses skolernes fraværsprocenter fordelt pr. måned og samlet for skoleåret 2014/15. Fraværsprocenten er beregnet på baggrund af alle ansattes sygefravær. 53