VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT marts 2018 KHN MTLN JIBS

Transkript

1 METROSELSKABET I/S JORDHÅNDTERINGSPLAN GÅSEBÆK ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 2 2 Forurening Jordforurening Grundvand 4 3 Mængder jord og beton Jord Beton og asfalt Tilførte materialer 5 4 Jorddisponering Definitioner Genanvendelse Bortskaffelse Ikke prøvetaget jord Gravning 7 5 Mellemoplag og kartering Mellemdeponering Kartering 9 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. CR-CSJV-SHA=Gåb-CG-DES-NOT VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT marts 2018 KHN MTLN JIBS Project documents/jordhåndteringsplan/cr-csjv-shagåb-cg-des-not Jordhåndteringsplan Gåsebæk_19marts2018.docx

2 2 JORDHÅNDTERINGSPLAN GÅSEBÆK 6 Beton 10 7 Naboforhold og arbejdsmiljø 10 8 Uforudset forurenet jord 11 9 Tilsyn og dokumentation Referencer 11 1 Indledning I forbindelse med etablering af Sydhavnsmetroen skal der fjernes en nedlagt bundfældningstank ved Gåsebækrenden på vejpladsen Strømmen 1, Valby. Tanken er opfyldt med jord, og denne jord skal opgraves i det omfang, som fjernelse af bundfældningstanken kræver. Figur 1 viser grunden, som den så ud før nedrivning af bygninger. På figur 2 ses bundfældningstanken ovenfra. I denne jordhåndteringsplan beskrives principperne for håndtering af jorden. Der har været en række drøftelser mellem Metroselskabet og Center for Miljøbeskyttelse om jordhåndteringen og projektets miljømæssige aspekter. Jordhåndteringsplanen er baseret på disse drøftelser. Håndtering af beton er en del af planen. Tidsplan for arbejderne er, at entreprenørarbejdet starter umiddelbart efter påske 2018, dvs. uge 14. Arbejderne forventes afsluttet ultimo juni Ved jord forstås i denne plan materialer som muld, tørv, gytje, råjord, intaktjord, grus, sand, vejkassematerialer (grus mv., ikke asfalt) og lignende. Figur 1. Strømmen 1, Valby, hvor der på dette tidspunkt er vejplads (2016) Project documents/jordhåndteringsplan/cr-csjv-shagåb-cg-des-not Jordhåndteringsplan Gåsebæk_19marts2018.docx

3 JORDHÅNDTERINGSPLAN GÅSEBÆK 3 Figur 2. Kortet er luftfoto fra 1954 med omrids af nuværende matr. 2125, 2185 og 491 (gul streg) og med nuværende bygninger (rød streg, fra luftfoto 2016) /Miljøportal 1. marts 2017/ 2 Forurening Der er konstateret forurening af jord og grundvand på grunden. Grunden er områdeklassificeret, men de fundne forureninger er af en karakter, som gør grunden kortlægningsbar. Det vurderes, at der ikke skal søges om til tilladelse til arbejdet efter jordforureningslovens 8, da betingelserne for sådan tilladelse ikke er tilstede. 2.1 Jordforurening Der er udført en forklassificering af jorden, der vil skulle opgraves, når tanken fjernes. Den er afrapporteret i et datanotat /1/, som der henvises til for detaljer. Forklassificeringen omfatter i alt ca jordprøver. Alle prøver er analyseret for standardjordpakken og udvalgte prøver er desuden analyseret for phenoler og naphtalen, TOC og slamrelaterede parametre. Analyseprogrammet er gennemført som ønsket af Center for Miljøbeskyttelse. Forklassificeringen er udført med 1 prøve pr. 30 t jord. Forklassificeringen viser, at halvdelen af prøverne fra jorden er forurenet i en grad, som betyder at jorden skal bortskaffes til rensning. Forurening med tunge kulbrinter er den almindeligste forureningstype i disse kraftigt forurenede jordprøver. Der er i et mindre antal jordprøver fundet kraftig forurening med tungmetaller og PAH'er samt i enkelte jordprøver med slamrelaterede parametre. Project documents/jordhåndteringsplan/cr-csjv-shagåb-cg-des-not Jordhåndteringsplan Gåsebæk_19marts2018.docx

4 4 JORDHÅNDTERINGSPLAN GÅSEBÆK Koncentrationen af kulbrinter er under mg/kg i ca. 2/3 af de kraftigt forurenede jordprøver. I de øvrige 1/3 af jordprøverne med kraftig forurening er fundet koncentration af total kulbrinter op til mg/kg. I 10 af disse prøver er koncentrationen af total kulbrinter over mg/kg. Forklassificeringen viser også, at de nedre lag af jorden i selve tanken er mere forurenet end de øvre lag, ligesom jorden umiddelbart udenom selve tanken er væsentlig mindre forurenet end jorden i tanken. Der er ikke fundet indhold af de undersøgte stoffer over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier i ca. 25% af jordprøverne fra jorden i tanken og i ca. 40% af prøverne fra jorden udenom tanken. 2.2 Grundvand Fra andre undersøgelser er der opnået viden om, at det primære grundvandsmagasin på ejendommen og i området er forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Det primære grundvand har et grundvandsspejl ca. 7 m u.t., svarende til netop under bund af tanken i kote -2,0. Det forventes, at der ikke skal håndteres vand fra udgravningen bortset fra lænsning af overfladevand fra nedbør. Der vil blive ansøgt om tilladelse til udledning af dette vand. 3 Mængder jord og beton Der vil blive opgravet jord og opbrudt beton. Hele grunden er belagt med asfalt, som opbrydes i graveområdet. Der vil skulle tilføres materialer til tilfyldning af udgravningen. Udgravningen vil blive efterladt til den kommende entreprenør for Sydhavnsmetroen som arbejdsareal belagt med stabilgrus. 3.1 Jord Det er beregnet, at der skal opgraves m³, fordelt som vist i tabel 1. Med en jordvægt på 2,0 t/m³ svarer det til tons jord. Tabel 1. Mængder til opgravning Volumen (m³) Mængde (tons) Bundfældningstank Sandfang Anlæg I alt Project documents/jordhåndteringsplan/cr-csjv-shagåb-cg-des-not Jordhåndteringsplan Gåsebæk_19marts2018.docx

5 JORDHÅNDTERINGSPLAN GÅSEBÆK 5 Mængden af jord i tanken vil blive reduceret svarende til den mængde beton, der findes i tanken over selve bundpladen. Beregningen af jordmængden er foretaget med udgangspunkt i fjernelse af betonpladen, dvs. gravning af jord til 6-7 m u.t. Der vil blive efterladt konstateret forurenet jord flere steder, hvor denne er fundet dybere end 6-7 m u.t. 3.2 Beton og asfalt Det er beregnet, at der skal opbrydes ca m 3 beton. Kendskabet til konstruktionen er dog relativt begrænset, specielt for vægge, indre konstruktioner, dimensioner og evt. armering. Derfor er den beregnede mængde beton relativt usikker. Asfalt fra ca m² svarende til ca. 700 m 3 vil blive opbrudt og bortskaffet til godkendt modtager. 3.3 Tilførte materialer Der vil skulle tilføres en større mængde jord og stabilgrus til opfyldning af udgravningen. Der er oplagt ca m 3 jord på grunden til dette formål. Jorden stammer fra arbejder på Ny Ellebjerg station og er anvist af Center for Miljøbeskyttelse til anvendelse som tilfyldningsmaterialer på Gåsebæk. I nødvendigt omfang vil der blive tilført yderligere materialer fra Metroselskabets andre byggepladser. Mængden af tilførte materialer vil afhænge af mængden af jord og beton, der kan genanvendes. Der vil være tale om tilførsel af mindst m 3. Der vil i alle tilfælde kun blive tilført materialer efter godkendelse af kommunen. 4 Jorddisponering Den opgravede jord vil enten blive genanvendt som tilfyldning af udgravningen eller blive bortskaffet som forurenet jord til godkendt modtager. Udgangspunktet for al jordarbejde vil være en graveplan, som udarbejdes på baggrund af forklassificeringen og denne jordhåndteringsplan. 4.1 Definitioner Jordens forureningsgrad defineres i forhold til Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier /4/ og definitionen af lettere forurenet jord i bekendtgørelse om lettere forurenet jord /5/. Der skelnes i forhold til genanvendelse af jord ikke mellem ren jord og lettere forurenet jord. Ved bortskaffelse af jord vil der blive skelnet mellem ren og lettere forurenet jord. Kraftig forurenet jord er jord, der overskrider definitionerne af Project documents/jordhåndteringsplan/cr-csjv-shagåb-cg-des-not Jordhåndteringsplan Gåsebæk_19marts2018.docx

6 6 JORDHÅNDTERINGSPLAN GÅSEBÆK lettere forurenet jord eller jordkvalitetskriterierne for stoffer, der ikke er omfattet af definitionen af lettere forurenet jord. Dette betyder, at f.eks. jord med et indhold af total kulbrinter på mere end 300 mg/kg TS defineres som jord, der skal bortskaffes til rensning. Anvendelse af 50% reglen vil ikke finde sted. 4.2 Genanvendelse Opgravet jord kan genanvendes, hvis følgende betingelser er overholdt for det pågældende felt: Analyseresultaterne gældende for det pågældende felt overholder definitionerne af lettere forurenet jord eller jordkvalitetskriterierne for stoffer, der ikke er omfattet af definitionen af lettere forurenet jord. Feltet er ikke opklassificeret som følge af nabofelt med indhold af total kulbrinter over 300 mg/kg TS. Feltet ligger mere end 2,0 m over tankens bund. Jorden er geoteknisk egnet til genindbygning. Hvis disse betingelser er opfyldt kan jorden genanvendes. Jorden kan mellemdeponeres som anført i afsnittet nedenfor. 4.3 Bortskaffelse Jord, der ikke kan genanvendes må, bortskaffes. Det gælder al jord, hvor analyseresultaterne for det pågældende felt er højere end definitionerne af lettere forurenet jord eller jordkvalitetskriterierne for stoffer, der ikke er omfattet af definitionen af lettere forurenet jord. Desuden gælder det jord i felter, der opklassificeres som følge af naboskab til felt til rensning, dvs. felter med indhold af total kulbrinter over 300 mg/kg TS. Opklassificering foretages efter følgende principper: Indhold af total kulbrinter mg/kg TS, den halvdel af feltet som grænser op til det forurenede felt opklassificeres og bortskaffes til deponering. Indhold af total kulbrinter over 1000 mg/kg TS, den halvdel af feltet som grænser op til det forurenede felt opklassificeres og bortskaffes til rensning som det forurenede felt. Der foretages opklassificering af alle nabofelter i det vandrette plan, dog ikke diagonale nabofelter. Felterne over og under det forurenede felt opklassificeres også. Project documents/jordhåndteringsplan/cr-csjv-shagåb-cg-des-not Jordhåndteringsplan Gåsebæk_19marts2018.docx

7 JORDHÅNDTERINGSPLAN GÅSEBÆK 7 For opklassificerede felter gælder, at den tilbageværende halvdel af feltet disponeres svarende til forklassificeringen, medmindre denne halvdel af feltet opklassificeres som følge af andre felter. Endelig gælder, at al jord, der opgraves fra felter indenfor 2,0 m af tankens bund, bortskaffes. Det er valgt at bortskaffe al jord indenfor de nederste 2 m af tanken fordi forklassificeringen viser, at der er særlig kraftig forurenet i den nedre del af tanken. I øvrigt vil stort set alle felter i den nedre del af tanken skulle bortskaffes enten som følge af selve analyseresultaterne fra forklassificeringen eller som følge af nabofeltopklassificering. Der er endnu ikke valgt jordmodtagere for jorden, der skal bortskaffes. Det forventes, at jorden vil blive bortskaffet til Jordrens Køge (Scanfield). Det er i den sammenhæng en forudsætning, at indholdet af PCB i jorden ikke hindrer bortskaffelse til Jordrens Køge. Jordrens Køge har meddelt at de kan modtage al den kraftige forurenede jord. Miljøgodkendelse inklusiv tillæg 2 fra oktober 2017 er fremsendt til Center for Miljøbeskyttelse. Det overvejes om al forurenet jord til rensning for kulbrinteforurening bortskaffes som et samlet jordparti, hvor der ikke skelnes til graden af forurening med kulbrinter. Jord til deponering uden rensning vil formentlig blive bortskaffet til KMC Nordhavnen. Jord, der ikke er geoteknisk egnet til genanvendelse, og som ikke er forurenet, bortskaffes til By&Havn. Al bortskaffelse vil ske efter anmeldelse og anvisning fra Center for Miljøbeskyttelse. 4.4 Ikke prøvetaget jord Det var ikke muligt at udføre forklassificering som planlagt i en del felter, da boringer i de pågældende felter stoppede på forhindringer inden fuld boredybde var nået. I 3 felter (7, 19 og 33) lykkedes det ikke at gennembore et betonlag umiddelbart under asfalten trods at der i hvert felt blev udført 4 forsøg. En samlet opgørelse baseret på, at gravedybden er 6 m i bundfældningstanken og 4 m i anlægsdelen udenom tanken, viser, at der mangler der omkring 160 jordprøver. Det svarer til en jordmængde på knap tons jord. Dokumentation for forureningsgrad af jord, der ikke er prøvetaget, fremskaffes i forbindelse med jordens opgravning ved kartering af jorden, som beskrevet i afsnit 5.2. For jord, der ikke er prøvetaget, indenfor 2 m zonen over tankens bund gælder, at jorden bortskaffes som forurenet til rensning svarende til nabofelter. 4.5 Gravning Gravning af jord og nedbrydning af tankens betonkonstruktion vil ske sideløbende. Tanken er så stor, at arbejdet vil blive opdelt i etaper. Entreprenøren vil sik- Project documents/jordhåndteringsplan/cr-csjv-shagåb-cg-des-not Jordhåndteringsplan Gåsebæk_19marts2018.docx

8 8 JORDHÅNDTERINGSPLAN GÅSEBÆK re, at jorden i de forklassificerede felter ikke blandes sammen, bl.a. ved at der løbende udlægges og flyttes køreplader af jern, som gravemaskiner og dumpere kører på. I princippet vil arbejdet foregå ved, at der graves ned til bund af tanken i etaper. Gravning vil foregå i lag svarende til forklassificeringen. Bunden brydes op, mens tankens sider bliver stående som sikring af fronterne. Der vil blive gravet med anlæg udenom tanken til en dybde af 4 m. Jord fra anlægsgravning er forklassificeret og håndteres som anden jord. Når tankbunden er opbrudt vil siden i det pågældende område blive opbrudt, og der vil blive fyldt delvist op i området til sikring af udgravningen. Derefter vil en anden del af tanken blive håndteret på samme vis. Når al beton er fjernet vil de øvre lag i udgravningen blive opfyldt. Der findes beton i selve tanken i form af indre vægge og formentlig et gitter af betonpæle, som formodes delvist at ligge sammenstyrtet i tanken. Der vil derfor være behov for at fjerne beton i tanken undervejs under afgravning. I særlige tilfælde vil det formentlig betyde, at det ikke er muligt at overholde graveplanen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis betonpæle fra gitteret ligger "hulter til bulter" i forskellige gravefelter. I dette tilfælde vil jorden blive bortskaffet svarende til det mest forurenede felt. Al jord vil blive holdt adskilt under gravning, mellemdeponering og genanvendelse svarende til den videre disponering. Al jord i tanken er fyldjord, og der vil derfor ikke ske sortering i forhold til fyld eller intaktjord. Bærelag under den eksisterende belægning håndteres svarende til forklassificeringen og principperne i denne plan, dvs. bærelag betragtes som jord i almindelighed. Kraftigt forurenet jord afgraves og bortskaffes adskilt fra anden jord. Jord til rensning vil blive opdelt i adskilte jordpartier, hvis forklassificeringen giver anledning til dette. Der er f.eks. enkelte felter, der skal bortskaffes til deponering grundet kraftigere metalforurening. Det forventes ikke, at der findes affald i jorden. Der ses i denne sammenhæng bort fra beton fra tanken. Hvis der alligevel findes affald, vil jord med affald som hovedregel blive bortskaffet til sortering mv. hos godkendt modtager. Alternativt vil affaldet vil blive frasorteret i muligt omfang på arealet for kartering og mellemoplag. Der planlægges ikke opstillet sorteringsanlæg. 5 Mellemoplag og kartering Det vil være nødvendigt at mellemdeponere jord på grunden, ligesom der også vil være behov for at udføre kartering af jord. Center for Miljøbeskyttelse har meddelt, at begge aktiviteter skal ske efter tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens Project documents/jordhåndteringsplan/cr-csjv-shagåb-cg-des-not Jordhåndteringsplan Gåsebæk_19marts2018.docx

9 JORDHÅNDTERINGSPLAN GÅSEBÆK 9 Der søges derfor om tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19 til etablering og drift af et mellemdepot for forurenet jord og en karteringsplads på grunden, som beskrevet i dette afsnit. 5.1 Mellemdeponering Det vil være nødvendigt at mellemdeponere jord, der skal genanvendes. Det vil også være nødvendigt at mellemdeponere jord, der skal bortskaffes. Al mellemdeponering vil ske udenfor graveområdet og på befæstet areal. Jorden, der skal genanvendes, vil løbende blive oplagt i bunker på dele af grunden efter entreprenørens valg. Bunkernes overflade vil blive afrettet således, at nedbør løber nemmest muligt af bunkerne. Foreløbige beregninger giver en mængde på ca m 3 til mellemdeponering. Der vil være jord mellemdeponeret i stort set hele projektets arbejdsperiode. Som det fremgår af ovenstående vil dele af jorden, der skal genanvendes, være lettere forurenet. Jord til bortskaffelse vil skulle mellemdeponeres i kort tid, hvis det ikke er muligt at læsse direkte på lastvogn. Det vil være tilfældet for en stor del af gravearbejdet, og specielt når der graves i tankens dybere dele. Her må jorden flyttes fra gravested (felt) til et areal udenfor udgravningen, hvor det er muligt at læsse jorden på lastvogn. Normalt vil jord til bortskaffelse kun ligge på læssearealet i en kort periode inden den læsses på lastvogn og bortskaffes. I visse tilfælde kan der dog være tale om, at jord skal ligge på et areal efter fyraften til næste dag, hvor den kan læsses. Sådan jord vil blive overdækket med presenning ved fyraften, hvis jorden har et indhold af total kulbrinter over 1000 mg/kg TS. Det vil ved arbejdets tilrettelæggelse blive sikret, at mellemdeponering af forurenet jord bliver begrænset til et minimum. 5.2 Kartering Der vil være behov for kartering af op mod t jord. Kartering vil blive udført som beskrevet i Jordregulativ for Københavns Kommune /2/ og i Jordflytningsbekendtgørelsen /3/. Jordprøverne vil blive udtaget som 1 prøve pr. 30 t. Analyseprogram vil svare det, der er udført ved forklassificeringen, dvs. afhænge af den dybde, som jorden er opgravet i. Der henvises til beskrivelsen af den udførte forklassificering /1/ for analyseprogram. De vigtigste forhold ved karteringspladsens indretning og drift er følgende: Kartering vil blive udført på et afgrænset arealet indenfor grunden. Milerne er maksimalt være 5 m brede og 2,5 m høje. Oplag vil ske adskilt fra den underliggende jord på asfalteret areal. Project documents/jordhåndteringsplan/cr-csjv-shagåb-cg-des-not Jordhåndteringsplan Gåsebæk_19marts2018.docx

10 10 JORDHÅNDTERINGSPLAN GÅSEBÆK Der føres journal over jordens oprindelse (feltnummer og dybde) og dens videre disponering. Efter prøvetagning vil milerne blive overdækket med presenning indtil analyseresultaterne er kendt og jorden kan videredisponeres. Dette dels for at hindre unødig dannelse af forurenet overfladevand fra nedbør på milerne, dels for at hindre lugtgener. Jord til kartering vil blive holdt adskilt fra anden jord, der er mellemdeponeret. Når resultatet af karteringen er kendt vil jorden blive disponeret efter resultaterne fra denne. Disponeringen vil følge retningslinjerne i denne plan. 6 Beton Betonen vil under og efter opbrydning løbende blive vurderet visuelt af miljøtilsynet. Beton, der vurderes forurenet, vil blive bortskaffet til godkendt modtager. Beton, der vurderes at være uden forurening, vil blive genanvendt i projektet, formentlig efter nedknusning. Der er ikke planlagt prøvetagning og analyse af beton. Der vil blive fremsendt en nærmere beskrivelse af genanvendelsen. Der vil ske anmeldelse af knusning af beton særskilt, når de nærmere detaljer er oplyst af entreprenøren. 7 Naboforhold og arbejdsmiljø Risikoen for gener for naboer som følge af jordforureningen er belyst i et notat /6/, der er fremsendt til Center for Miljøbeskyttelse. Hovedkonklusionen er, at afdampningen fra den kraftigst forurenede jord under uheldige omstændigheder muligvis vil kunne lugtes i de nærmeste omgivelser, men at der ikke vil være tale om sundhedsrisiko. Der er konstateret tilfælde af "slam"-lugt ved borearbejdet. Det vurderes, at der er risiko for, at lugten vil kunne registreres udenfor selve Gåsebæk-grunden, og i værste fald ved boliger eller institutionerne nærmest Gåsebæk. I notatet beskrives mulige foranstaltninger og tiltag til begrænsning af afdampning og lugt fra arbejdet. Der er dels tale om, at arbejdet tilrettelægges således, at problematiske jordpartier bortskaffes direkte ved gravningen, og at det enkelte jordparti derfor ikke vil være blotlagt i længere tid. Hvis der konstateres længerevarende afdampning fra kraftigt forurenede jordpartier, som f.eks. henligger blotlagt ved fyraften, vil disse gener kunne imødegås ved overdækning med f.eks. presenning. Transport af jorden vil ske på overdækket lad, som bl.a. vil hindre spild og lugtafgivelse ved transporten. Der vil blive udført beregninger i forhold til afdampning fra grundvandet, der er forurenet med chlorerede opløsningsmidler. I forhold til arbejdsmiljø vil der blive taget hånd om mulige problemer gennem normale procedurer og organisering. Det sikres bl.a., at alle involverede har de Project documents/jordhåndteringsplan/cr-csjv-shagåb-cg-des-not Jordhåndteringsplan Gåsebæk_19marts2018.docx

11 JORDHÅNDTERINGSPLAN GÅSEBÆK 11 nødvendige værnemidler, at maskiner er udstyret med overtrykskabiner og filtre og at organisationen til enhver tid har fokus på sikkerhed og sundhed. 8 Uforudset forurenet jord Den udførte forklassificering er omfattende og forventes at dække de tænkelige forureninger, som kan findes i tanken. Det er derfor vanskeligt at forestille sig en situation, hvor der mødes uforudset forurening. Trods dette vil følgende procedure være gældende, hvis der stødes på uforudset forurenet jord. Arbejdet i det pågældende område vil blive standset, og Metroselskabets byggeledelse vil kontakte kommunen med henblik på at afklare det videre forløb. Afhængig af forureningens karakter vil en sådan jord som udgangspunkt blive opgravet og karteret enten på pladsen eller bortskaffet direkte til ekstern kartering på godkendt anlæg. Når Metroselskabets miljøtilsyn vurderer, at al kraftigt forurenet jord er bortgravet, vil der blive udtaget jordprøver fra udgravningens sider og bund til dokumentation af, at der ikke er efterladt særlig forurenet jord. Omfanget af dokumentationsprøver aftales med Metroselskabets byggeledelse og kommunen. 9 Tilsyn og dokumentation Metroselskabets byggeledelse og tilsyn vil følge arbejdet med jorden og håndteringen af denne. Miljøtilsyn føres i nødvendigt omfang. Efter arbejdets afslutning udarbejdes notat indeholdende: Angivelse af al genanvendelse af opgravet jord Beskrivelse af etablering, drift og afvikling af arealet anvendt til mellemoplag og kartering Anmeldelser og anvisninger, vejelister fra eksterne modtagere Observationer ift. jordhåndtering under arbejdet, specielt uforudset forurening 10 Referencer /1/ Metroselskabet I/S, Forklassificering Gåsebæk, Datanotat, dok. nr. CR- CSJV-SHA=Gåb-CG-DES-NOT , COWI, 7. marts 2018 /2/ Jordregulativ for Københavns Kommune, 1. januar 2012 /3/ Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, nr af 9/ Project documents/jordhåndteringsplan/cr-csjv-shagåb-cg-des-not Jordhåndteringsplan Gåsebæk_19marts2018.docx

12 12 JORDHÅNDTERINGSPLAN GÅSEBÆK /4/ Miljøstyrelsens Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand af juni 2015 /5/ Bekendtgørelse nr. 554 af 19. maj 2010 om definition af lettere forurenet jord /6/ Metroselskabet, Vurdering af mulige nabogener, Gåsebæk, Teknisk notat, dok. nr. CR-CSJV-SHA=Gåb-CG-DES-NOT , COWI, 9. feb Project documents/jordhåndteringsplan/cr-csjv-shagåb-cg-des-not Jordhåndteringsplan Gåsebæk_19marts2018.docx