ATUARFIK DIGITALIUSOQ
|
|
- Magnus Skov
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ATUARFIK DIGITALIUSOQ DEN DIGITALE FOLKESKOLE
2 FORORD Det er med stor stolthed og glæde, at vi nu kan præsentere en ny og ambitiøs strategi for Den Digitale Folkeskole. Det har været vigtigt for de implicerede parter, at strategien tog afsæt i de mange igangværende initiativer og fik samlet disse i ét sammenhængende strategiprogram. Vores folkeskole er under stor forandring og bliver mødt med et voksende pres fra alle sider undervisere, forældre, elever og ikke mindst eksterne interessenter - som alle har ønsker til skolen. Det er derfor nødvendigt, at vi i fællesskab får skabt én vision og arbejder i samme retning på tværs af landet. Der skal skabes et forum, hvor alle elever har de samme gode muligheder for trivsel og udvikling. Det er således også afgørende, at digitaliseringen ikke sker på bekostning af de områder, hvor der endnu ikke er en tilstrækkelig båndbredde til rådighed. Dette skal håndteres og imødekommes på anden vis. Efter en række faglige reformer er det nu tiden, at der kommer et øget digitalt fokus på vores alles folkeskole. Det er i folkeskolen, vi modtager den afgørende undervisning, en undervisning som motiverer til at træffe vigtige beslutninger senere i livet. Digitalisering er i dag afgørende for vores udsyn. Ønsker vi at styrke vores kundskaber inden for en række fag, er det ikke længere tilstrækkeligt at se på vores lokale lærere og forvente, at de alene kan give os alle værktøjerne til en fremtid som verdensborgere. Vi skal anvende de nye platforme og digitale enheder, som gør os i stand til at følge med i udviklingen omkring os. Samtidig er den digitale dannelse fortsat vigtig. Vi skal sikre, at vores nye digitale medborgere får den nødvendige undervisning, som gør dem i stand til at forholde sig kritisk til de informationsstrømme, de dagligt bliver bombarderet med. Derudover skal vi sørge for, at de forstår at beskytte sig imod de potentielle farer der lurer, når man ikke længere er i et rum med 20 elever, men deltager i en klode med flere milliarder mennesker; her er det selvsagt vigtigt at være klædt ordentligt på. Vi vil med denne strategi arbejde intenst på at løfte vores folkeskole til et højt niveau, hvor vi ikke bare kan måle os med andre nordiske lande, men hvor vi håber at kunne skabe løsninger og metoder, som inspirerer vores nabolande. Doris J. Jensen 1 - ATUARFIK DIGITALIUSOQ
3 TEMA 1 DIGITALE MATERIALER Digitalisering af materialer og skriftlige prøver vil være med til at frigive ressourcer på folkeskoleområdet, således at vi kan sætte fokus på den fag-faglige udvikling og sikre et kvalitetsløft. Grundlæggende vil det medføre både økonomiske og tidsmæssige besparelser i forbindelse med trykning og forsendelse samt reducere fejl og effektivisere skriftlige prøver. Derved opnås en mere bæredygtig folkeskole. Det er nødvendigt, at både skriftlige prøver og digitalisering af materialer tager hensyn til den nuværende IT-infrastruktur, som forudsætter, at løsninger er tilgængelige både online og offline. Med tiden vil digitalisering medføre en øget tilgængelighed af materialer og give bedre muligheder for undervisningsdifferentiering, hvorfor det forventes at have både faglige og pædagogiske effekter. Samtidig bliver det nemmere og hurtigere løbende at forny og forbedre indholdet. I dag kan undervisere låne materialer i form af TV-udsendelser via MitCFU, hvor rekvirering sker gennem Uddannelsesstyrelsen. Med strategien søges det at udbygge det allerede eksisterende samarbejde og sikre, at servicen bliver udvidet og gjort mere tilgængelig offline såvel som online. Den målrettede digitale indsats over for faget grønlandsk tager udgangspunkt i Fagevaluering i faget grønlandsk på mellemtrinnet, (Uddannelsesstyrelsen 2015). Selvom der i fagevalueringen fokuseres på grønlandsk på mellemtrinnet, skal den digitale indsats omfatte alle tre trin, yngste-, mellemog ældstetrin, således at grønlandskundervisere på samtlige klassetrin online kan hente inspiration og supplerende materialer til undervisningen i faget. Disse skal udelukkende være tilgængelige digitalt, således at de nemt og hurtigt kan deles og redigeres. Med introduktionen af digitale læremidler følger anvendelse af nye metoder og data i undervisningen. Det skal sikres, at nye muligheder i forhold til undervisning og læring udnyttes - også i relation til elever med særlige behov. Alle elever skal tilbydes undervisning på lige vilkår. 2 - ATUARFIK DIGITALIUSOQ
4 INITIATIVER Digitale prøver De skriftlige afgangsprøver for 10. kl. samt efterfølgende censur og behandling skal digitaliseres, så hele processen bliver mere simpel og effektiv for alle involverede. Ved digitalisering opnås kortere behandlingstid samt økonomiske besparelser ved trykning og forsendelser. Digitale læremidler Ilinniusiorfiks udgivelser skal gøres tilgængelige digitalt i epub-format via en portal. Digitale undervisningsmaterialer giver muligheder for digital læring samt differentieret og varieret undervisning. Grønlandsk talesyntese For at støtte læsesvage og tosprogede elever med oplæsning af tekster, er det vigtigt at gøre grønlandsk talesyntese mere tilgængelig. Målrettet digital indsats over for faget grønlandsk I faget grønlandsk skal der, i lighed med andre fag, være mulighed for online at hente inspiration til undervisningen. Den digitale indsats målrettes samtlige klassetrin og alle kategorier inden for faget. Der skal oprettes en Digital Redaktion, der bl.a. udarbejder materialer, forslag til undervisningsforløb og undervisningsdifferentiering. Særlige behov Der skal udarbejdes anbefalinger til digitale redskaber for elever med særlige behov. På denne måde får eleverne bedre og mere lige vilkår for at deltage i undervisningen. Udlån af materialer Det skal undersøges, hvilke muligheder der er for at oprette en grønlandsk version af MitCFU, hvorigennem undervisere kan få adgang til at låne materialer fra informations- og fællessamlingen m.m. Der skal være én fælles portal, der gør det nemt for undervisere at låne materialer, både analoge og digitale til brug i undervisningen. På sigt skal andelen af digitale udlån øges, men der skal fortsat være mulighed for at låne analoge materialer. Effektmål 10. klasses skriftlige afgangsprøver gennemføres digitalt Effektivisering af efterbehandling i forbindelse med skriftlige afgangsprøver Egne udgivelser skal gøres tilgængelige digitalt på en undervisningsportal Flere muligheder for at kunne tilgå det grønlandske talesynteseprogram MARTHA Flere digitale og aktuelle undervisningsmaterialer til faget grønlandsk Bedre understøttelse for elever med særlige behov Reducere antallet af analoge udlån Fokus på deling af resultater og anvendelse af data i forhold til at følge elevers faglige progression og identificere problemfelter. Dette kan ske ved eksempelvis at integrere det grønlandske talesynteseprogram MARTHA i ibogen. Løbende evaluering Det skal undersøges, hvordan den kommende brugerdatabase (UMS) kan understøtte en simplificering og digitalisering af processerne omkring løbende evaluering. Dataunderstøttet læring Initiativet skal støtte op om projekter, der fremmer og udvikler undervisning baseret på dataunderstøttet læring, herunder vejledning i anvendelse og udnyttelse af data i forhold til at identificere elevens faglige udfordringer. Eksempelvis inddragelse af Graphogame i forbindelse med læseforløb/læseudvikling. 3 - ATUARFIK DIGITALIUSOQ
5 TEMA 2 DIGITALE KOMPETENCER IT er ikke et mål i sig selv, men et værktøj. I det moderne videnssamfund er IT en færdighed, de fleste har brug for på linje med læsning og matematik. Derfor er det vigtigt at arbejde med forskellige former for IT-færdigheder og digital dannelse i folkeskolen. Uanset hvilken uddannelse man vælger, eller hvilket job man får, har man som borger i et moderne samfund brug for at have gode og velfunderede digitale kompetencer - kompetencer, som det ikke kan forventes, at eleverne selv tilegner sig, når de anvender IT og digitale medier i deres fritid. IT giver både elever og undervisere redskaber til at effektivisere nogle opgaver og former for arbejde. Det giver mulighed for at arbejde innovativt og kreativt eller udføre komplekse opgaver på måder, som der ikke før har været mulighed for. Internettet åbner op for oplevelser, viden, film, sjov, leg og muligheder for at kommunikere med andre og meget andet. Det er en umådelig stor digital verden, der åbner sig for børn og unge, når de færdes online, og det er ikke uden risiko, når der surfes på nettet, deles eller der logges ind på online fællesskaber og sociale netværk. Børn og unge udvikler ikke af sig selv en kritisk tilgang eller evne til at gennemskue de informationer o.a., de møder, når de er online. Det er derfor nødvendigt, at eleverne bliver klædt på til at mestre digitale informationer, redskaber og fællesskaber på en etisk, kritisk, sikker og hensigtsmæssig måde. Målet med initiativet Sikker digital færden er at fremme børn og unges internetsikkerhed samt skabe bevidsthed omkring sikker og kritisk digital færden i det hele taget - ikke kun hos børnene og de unge selv, men også hos deres forældre. I henhold til Inatsisartutlov om folkeskolen (2012) skal IT indgå som en del af og et redskab i undervisningen i alle fag og fagområder. IT i undervisningen handler ikke om blot at sætte strøm til traditionel undervisning og erstatte bog og kladdehæfte med en digital enhed. IT i undervisningen handler i højere grad om, at IT inddrages i undervisningen i alle fag og fagområder på kreative og innovative måder. Erfaringer fortæller, at den nuværende måde at inddrage IT i undervisningen på skal øges i fag og omfang samt udfordres og udvikles til et højere niveau. En øget og kvalificeret brug af IT i undervisningen kræver, at underviserne skal turde eksperimentere med IT, at IT indgår som et didaktisk redskab til at understøtte og øge elevens læring - IT skal dermed ikke betragtes isoleret eller som noget ekstra. Hos underviserne skal der skabes en bevidstgørelse om brug af henholdsvis digitale og analoge undervisningsmaterialer, samt hvornår det er relevant at inddrage IT i undervisningen for at understøtte elevens læring. For at muliggøre dette skal underviserne have kompetencer til at vælge de mest relevante IT værktøjer til brug i forskellige fag og former for undervisning samt have kompetencer til at vurdere, hvornår det giver mening at vælge IT til eller fra, og hvornår det er relevant at arbejde online eller offline. Kompetenceudvikling for underviserne forventes at ske i samarbejde med Ilinniarfissuaq og evt. andre samarbejdspartnere. 4 - ATUARFIK DIGITALIUSOQ
6 INITIATIVER Elevernes tekniske færdigheder Det er nødvendigt at have et øget fokus på at inddrage IT som en del af og et redskab i undervisningen i alle fag og fagområder. Eksempelvis med afsæt i engelskundervisningen søger initiativet således at støtte op om, hvordan for eksempel ipads kan bruges kreativt og innovativt til at optage/afspille/evaluere m.m. Kodning anses ligeledes som en teknisk færdighed, der med fordel kan arbejdes med i folkeskolen. Digital didaktik Alle undervisere skal have almene og digitale didaktiske kompetencer, der gør dem i stand til at vurdere, hvornår og hvordan IT med størst læringsudbytte og relevans kan indgå i undervisningen. Herunder: Underviseren skal udnytte elevernes IT parathed ved eksempelvis at inddrage dem i udvikling og tilrettelæggelse af læringsscenarier. Orkestrering af læringsscenarier, hvordan vælges det program, app, website som egner sig bedst til elever/fag/færdighed med udgangspunkt i pædagogiske og fagdidaktiske overvejelser. Underviseren skal kunne anvende, bearbejde og fremstille undervisningsmaterialer ved brug af IT. Effektmål Øget anvendelse af digitale redskaber Mere sikker digital færden Mere kvalificeret inddragelse af IT i undervisningen Digital dannelse Eleverne skal lære at færdes og kommunikere sikkert og hensigtsmæssigt på digitale medier, således at de ikke kommer galt afsted på internettet - herunder ligeledes at behandle hinanden med respekt på sociale medier. Samtidig er det vigtigt at kunne forholde sig kritisk fx i forhold til at identificere, vurdere og fortolke kilder og drage konklusioner herfra. Dette skal ske ved en praksisnær kompetenceudvikling for underviserne i forhold til IT og fag-faglighed. Nogle kommuner arbejder allerede med en sådan kompetenceudvikling. Med dette initiativ søges det, at Uddannelsesstyrelsen i samarbejde med andre interessenter inddrages i de igangværende og kommende projekter med henblik på at udvikle og opretholde et pædagogisk og didaktisk fokus og støtte underviserne fag-fagligt i kompetenceudviklingsforløbene. Der skal i folkeskolen sættes fokus på sikker og kritisk digital færden. Der skal indkøbes allerede udviklede undervisningsmaterialer, som versioneres til grønlandsk. 5 - ATUARFIK DIGITALIUSOQ
7 TEMA 3 INFRASTRUKTUR OG ADMINISTRATION Kommunikation er afgørende, når det kommer til at implementere nye initiativer og holde folkeskolen tidssvarende. Undervisere og andre med forbindelse til folkeskolen skal derfor have nemt ved at holde sig opdateret og finde relevant information. Fremover skal man således kun lede ét sted for at finde oplysninger: iserasuaat.gl. Formidling i øjenhøjde og mere dialog skal sikre, at flere får udbytte af igangsatte initiativer og tilgængelige informationer. Samtidig skal kommunikation mellem alle parter være nutidig, relevant og foregå, hvor underviserne følger med, så flest mulige kan få inspiration gennem videndeling, som passer til deres situation. Der ligger et stort potentiale i at registrere og opdatere data i flere aspekter af folkeskolen. Et solidt datagrundlag reducerer tiden brugt på ekstraadministration i forbindelse med mangler. Endvidere vil det være muligt bedre at målrette og tilpasse initiativer til dem, de kan gøre en forskel for. Opdaterede og tilgængelige data medfører også et bedre grundlag for statistik, så både skoler, myndigheder og offentligheden kan følge endnu bedre med i folkeskolen, og der kan træffes kvalificerede beslutninger. Dialog og erfaringsudveksling mellem interessenter skal minimere tab af viden. Derfor er det vigtigt, at der er en fælles forståelse og enighed om målet, så man med et tæt samarbejde kan opnå besparelser i forhold til både tid og økonomi. Også mellem undervisere skal det sikres, at alle har mulighed for at finde inspiration og udveksle erfaringer. Fjernundervisning er som udgangspunkt en oplagt mulighed i et land med spredt bosætning, hvor der skal være samme læringsmuligheder for alle elever. Det er et område med stor politisk bevågenhed. Det er nødvendigt, at der etableres en fælles forståelse for, hvordan fjernundervisning kan udnyttes. 6 - ATUARFIK DIGITALIUSOQ
8 INITIATIVER Formidling af nye tiltag Implementeringen og formidlingen af nye tiltag og services fra Uddannelsesstyrelsen skal forankres i en samlet portal, iserasuaat.gl. Samtidig skal Uddannelsesstyrelsen møde underviserne, der hvor underviserne er - på Facebook. Her skal Uddannelsesstyrelsen indgå i dialog med underviserne og drøfte spørgsmål omkring brugen af undervisningsmaterialer og lignende. Desuden kan Facebook bruges til at servere appetizers og korte omtaler af fx services, materialer og nyheder, der henviser til iserasuaat.gl, hvorfra interesserede kan hente indholdet i dets helhed. Koordineret indsats Der skal oprettes et forum med alle interessenter, hvor der arbejdes for at synliggøre, koordinere og løfte den digitale indsats på folkeskoleområdet på tværs af landet og hermed sikre det størst mulige fælles udbytte. Statistik Det skal være mere enkelt for såvel offentlighed som skoler at tilgå statistik for folkeskolen, således at det er nemt at danne sig et overblik over den faglige udvikling - helt ned på kategori-niveau. På denne måde skal det eksempelvis blive mere enkelt at målrette faglige indsatser samt anvende trintest som pædagogisk diagnostisk værktøj. Videndeling undervisere imellem I løbet af 2017, senest medio 2018, udfases FirstClass klienten og erstattes af Office 365 i kombination med Sharepoint mv. Under initiativet er det vigtigt at støtte op om implementeringen og sikre en mest mulig smidig overgang. Samtidig skal kulturen omkring videndeling styrkes. Det skal i sidste ende være med til at sikre god og varieret undervisning alle steder. Effektmål Synliggørelse af nye tiltag og services Flere aktive brugere på digitale services fra Uddannelsesstyrelsen, samt tættere dialog med undervisere og skolepersonale Antallet af ikke-registrerede elever i Tabulex skal reduceres til et minimum Enklere adgang til statistik med henblik på målrettet anvendelse af data Mere videndeling digitalt mellem undervisere Styrket kommunikation mellem interessenter Administration & data Opdateret data danner grundlag for fremadrettede indsatser på folkeskoleområdet og sikrer, at alle har adgang til systemer og services. Derfor skal der uddannes superbrugere i Tabulex og oprettes et forum for erfarings- og vidensudveksling. Fjernundervisning Fjernundervisning kan foregå enten synkront eller asynkront og være rettet imod lærere eller elever. Der er forskellige praktiske og teknologiske forudsætninger for at benytte fjernundervisning på tværs af Grønland. Det er derfor nødvendigt at finde frem til hvilke tiltag, der vil fungere bedst i de enkelte regioner. 7 - ATUARFIK DIGITALIUSOQ
DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning
Læs mereDEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereSkoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.
Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereDen Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereToftevangskolen Strategi for digitalisering 2013
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereDigitale kompetencer til undervisere
Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for it i folkeskolen 3. Hvordan
Læs mereDigitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber
Digitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber Scan koden og få inspiration til gode apps, digital leg og meget mere Digitale medier Digitale medier fylder meget i børns liv og dagligdag
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereDigitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune
Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen
Læs mereIT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs merePædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereDrøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring
Punkt 7. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres og drøfter temaet, og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mereIt-strategi for skole- og dagtilbudsområdet
It-strategi for skole- og dagtilbudsområdet 2013-2016 Link til den interaktive it-strategi: http://www.mindmeister.com/da/261403638/it-strategi-ringsted-kommune-2013-2016 1 1 Indledning Børn og unges brug
Læs mereBilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereIntroduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:
Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereI projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus.
Læringprojekt multimodalitet, 4.årgang - et samarbejde mellem Hatting skole, Torsted skole og Pædagogiske UdviklingsCenter BØRN OG UNGE Pædagogisk Udviklingscenter, Horsens Jyllandsgade 16 8700 Horsens
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereTeknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler
2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec. Den konkretiserer Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik
Læs mereSKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET
SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereFælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Læs mereOdder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.
Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereTEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?
TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn? INDHOLD 3 Forord 5 Ambitioner 7 Hvordan kommer dit barns skolegang til at se ud med Teknologi og Innovation? 9 Teknologi og Innovation
Læs mereDanmark skal længere med digital læring
Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen
Læs mereEn samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereVi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN
Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereFolkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014
Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for arbejdet med digitale ressourcer
Læs mereIt i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014
It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. IT-STRATEGI Skoleområdet
TÅRNBY KOMMUNE IT-STRATEGI 2017-2020 Skoleområdet IT-strategi for Tårnby Kommunes skolevæsen, inkl. SFO, dækkende årene 2017 2020 Indledning Nærværende IT-strategi dækker det samlede skolevæsen i Tårnby
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereSMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.
SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. De 5 bogstaver i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereMIMER. En intelligent læringsplatform
MIMER En intelligent læringsplatform 2 MIMER 01 INTRODUKTION LÆRINGSPLATFORMEN MIMER Mimer er en intelligent læringsløsning, der henvender sig både til elever, forældre, lærere og skolelederne - en fælles
Læs mereHøringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune.
1 - Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr (3) Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune. Vi er positivt stemt for strategien om digitale værktøjer
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereForslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015
½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereNyborg Gymnasiums it strategi 2013 16
Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE P4 IT
INITIATIVETS TITEL: Prototype 4 IT - www.njfp4it.skoleblogs.dk 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Emil Pallesen E-mail: emilpallesen@gmail.com Telefon: 30313207 Arbejdssted:
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereDigital strategi i paddehatten
Digital strategi i paddehatten Revideret juni 2018. 1 Digital strategi for Paddehatten I Paddehatten arbejder vi med digitale medier. Vi har ipads på alle stuer, vi har projektorer, miniprojektorer, touchskærm
Læs mereAnsøgninger - indkøb af IT-devises 3
Ansøgninger - indkøb af IT-devises 3 I skemaet kan aflæse ansøgt beløb, samt kriterie 1 (alder) og 2 (Elev pr. devise). Ansøgt beløb i kr. 2019 PC 0-3 år PC 4-5 år Pc 6 år eller ældre ipad 0-3 år ipad
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mere