JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 1"

Transkript

1 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 1 1

2 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Workshop 1: Folkeskolens rummelighed Workshop 2: Fritiden og dens indhold Workshop 3: Unge der ikke tiltrækkes af organiserede fritidsaktiviteter Facilitator: Anker Nielsen og Bjørn Ravnbøl, core-team a/s. System: ThinkTank/Group Systems leveret af Bo Felding, SQ1 Danmark Nærværende rapport gengiver samtlige input afgivet i det elektroniske mødesystem Group Systems ThinkTank ved workshops under bandekonferancen den 29. januar

3 1. Workshop 1: Folkeskolens rummelighed 1. Folkeskolens rummelighed: Hvad er jeres erfaringer? 1.1. Der er behov for uddannelse i det multietniske samfund for lærere på skoler med stor gruppe af etniske minoriteter, så der skabes forståelse for elevernes forhold, den familiære baggrund de kommer fra mv. Så denne gruppe unge kan rummes i skolen. [06] 1.2. Forråelse af miljøet med gangsterattituder, skaber disciplinære problemer på skolen og faglig dygtighed er ikke sejt. Den kortsigtede egoistiske løsning er eksklusion af de mest besværlige elever. [02] 1.3. Dialog med de unge efterlader det indtryk at de selv tager afstand fra bandemiljøet. [02] 1.4. Der er meget lidt fokus på de indadvendte elever. De generer ikke nogen og kommer ikke i fokus. [02] 1.5. Vigtigt med nærværende voksne der viser interesse og er omstillingsparate. [05] 1.6. De unge bliver fanget ind i de fællesskaber, der har gangsterattituderne. De har ikke muligheden for at være i positive sociale fællesskaber på tværs af de etniske grænser. [02] 1.7. Fælles skole/klasse kultur, priotering af det sociale og fysiske udfoldelser. Glade børn er aktive børn [05] 1.8. Bredere samarbejde i de forskellige netværk [05] 1.9. Indsatsen på det sproglige område skal intensiveres, især når det kommer til børn og unge med etnisk baggrund. [05] Arbejde med en fælles værdisætning. [05] Intensivt samarbejde og overdragelse mellem børnenes miljøer, så som skoler, klubber osv [05] Man kan ikke rumme de urolige elever, og forsøger at udskille dem til specialtilbud. Hvis de ikke møder op, så reageres der ikke. Der er ikke fokus for at få de unge tilbage til de almene tilbud igen. Skolen rummer ikke urolige drenge. [06] Det er vigtigt at være opmærksom på hvilken måde man italesætter de unge der har særlige udfordringer. Ex lade være med at kalde det krig og soldater, men fokusere på adfærden og ikke personen. [08] Være opmærksom på at mange af de unge har et aktivt og velfungerende fritidsliv, samtidig med at det ikke fungerer særlig gost i skole og hjem, og derfor forsøge at inddrage erfaringer i skolelivet [08] Kosten har stor betydning for motivation og overskud til at indlære og modtage undervisning, erfaringen er at niveauet stiger markant når der på skolen tilbyder mad. [08] udskillelse til specialklasser skaber stigmatisering, den unge får mindre og mindre anerkendelse og ryger ud af fællesskabet. Hvis man ikke er en del af fællesskabet i klassen, finder man fællesskaber i andre grupperinger. [06] forældrenetværk virker, det skaber ansvar og fællesskab. Minoritetsforældre bliver inddraget i et fællesskab - tjek det kriminalpræventive råds hjemmeside [06] gode erfaringer med Åben Skole, hvor socialforvaltning, SSP, skole, mv. er repræsenteret. Der er børnepasning og mad. Det skaber rum for dialog, hvor mange får mod til at møde op og få råd, vejledning og hjælp. Skaber relationer på kryds og tværs. [06] 3

4 åbenhed for at bruge ubrugte ressorucer, som fx frivillige med ind i "skoleområdet" [08] der er gode erfaringer med brug af tolke til forældremøder mv. [06] Folkeskolen stigende boglighed med eksamen i alle fag passer ikke til især de drenge, der er urolige drenge. En second chance mulighed i folkeskolen, der satser på praktisk og kreativt arbejde eksisterer ikke. [02] der er gode erfaringer med modermålsundervisning - det gavner begrebdannelse og tilegnelse af dansk som andet sprog og giver etniciteten status [06] skolerne er presset til at være fokuseret på det læringsmæssige, der er behov for fokus på det sociale, elever skal trives for at kunne bevæge sig fagligt [06] forældre skal være engagerede i deres børns skolegang og deres sociale trivsel i klassen [06] gode erfaringer med at lærere kommer hjem i familien, giver et indblik i elevernes forhold [06] Vi er nødt til at sørge for en anderkende pædagogik og adfærd hos de voksne på skolerne, således at alle børn oplever at de som individ er set og hørt som de mennesker de er og at de oplever at også de besidder vigtige kvaliteter som fælleskabet har brug for. [1] Det tværfaglige samarbejde skal fungere bedre end det gør nu, der skal tænkes i tværfaglige netværk omkring det enkelte barn [07] Personalet skal være rummelige, hvis det skal lykkes [07] Folkeskolen i dag er meget mere målrettet de gymnasiale uddannelser end mod de erhvervsrettede, det kan gøres bedre [07] Rummelighed kræver at forskellige børn får forskellige tilbud, hvis de skal behandles ens [07] Negative lærerforventninger risikerer at skabe en følelse af ekslusion og dermed modkultur hos elever med minoritetsbaggrund [03] Med negative lærerforvebninger menes negative forventninger hos lærerne til tosprogede elevers adfærd og læringspotentiale [03] Politikere og medier skal være deres rolle bevidst og opføre sig ordentligt i ord og tale. [1] Vi har brug at folkeskolen får ro til at arbejde med det grundlæggende lange seje træk, MEN samtidig er det afgørende at ledere på skoler og i kommuner tager ledelsesopgaven på sig og følger op, så der rent faktisk sker noget ude i sidste led hos børnene. [1] Rummelighed sætter begræsninger - for at kunne rumme nogen sætter man ofte andre udenfor (1) [1] Være opmærksom på at sproget forandre sig - ungdommen har altid haft "et grimt" sprog. Man mener ikke nødvendigvis hvad man siger når man er ung. [1] Lærerne er ikke klædt på til at takle de sociale problemer, der fylder mere og mere. [1] Forældrene skal rustes til at sende deres børn i skole. Fælles for alle de børn, som på senere tidspunkt bliver marganiserede og utilpassede har alle haft en dårlig skolegang. [09] De ressourcestærke forældre skal være budbringere for de ressourcesvage forældre og hjælpe dem til at forstå, hvad der sker på skolen. Invitere dem med til forældremøder, fortælle hvad der tales om, være med til at fortælle forældrene om skolens kultur, rettigheder og pligter. Guide forældrene til at ruste deres børn til skolegangen; ligefra hvordan et godt penalhus skal se ud, til vigtigheden af at få morgenmad og at deltage i skolens socialeliv etc. [09] 4

5 1.38. Forældrene skal inddrages i lang højere grad - også der hvor det er svært. Forældre føler sig ikke altid velkomne på skolerne, og videregiver denne følelse til deres børn. [03] Gør børnene stolte af deres sprog. Forbyd ikke børn at tale deres modersmål, fremhæv det som noget særligt og positivt! [03] Skoleledere og skoler skal give plads til forældres engagement. Vi skal starte med at sørge for at forældrene føler sig velkomne i den danske folkeskole, så er der større chance for at ders børn vil føle sig velkomne og ligeværdige. Forældre lærer deres børn at 'passe på' hvis de ikke selv føler sig ligeværdigt accepterede, og så skaber børnene modkultur. [04] Lærerne mangler kompetencer til at magte opgaven med rummelighed. [04] Den rummelige folkeskole skal afspejle det samfund vi lever i. Det er kravene fra fremtidens arbejdsmarked. Hvis forældre får viden om de sociale og interkulturelle kompetencer deres barn opnår i den rummelig folkeskole, vil de turde tage ansvar for at rumme forskellige børn i deres barns klasse. Desuden vil forældrene opnå de kompetencer. [04] Elever skal kunne være på skolen efter skoletid. Alle skoler bør have gratis fritidstilbud til mellemtrins- og udskolingselever. så de har et mødested, som forældrene har tillid til. [04] Heldagsskole [04] Rummelighed kræver meget struktur - struktur kan godt strukturere gruppearbejde, projekter m.m. og står ikke i kontrast til kreative processer. Væk fra ensidigt fokus på fag-faglighed - det reproducerer en ekskluderende læringsstil. [03] Skolekulturen i dag favoriserer piger, der kan sidde stille. [03] Folkeskolen mangler mænd. [03] Der opstår nemt en modkultur, hvis elever ikke oplever at være noget værd/at kunne opnå status i forhold til skolens etablerede værdier [03] Særligt tosprogede drenge ser ud til at have svært ved at opnå anerkendelse i skolekulturen mange steder, sværere end deres etnicitet og køn isoleret indikerer [03] 5

6 2. Folkeskolens rummelighed: Hvad kan der gøres? 2.1. Mere tid til den enkelte elev - undervisning efter behov. [1] 2.2. Ikke være bange for at tage barnet ud til anden undervisning - ex. "ikke bolig", så snart man opdager der er et problem. TIDLIG INDSATS. [1] 2.3. Der skal arbejdes med medborgerskab og demokratisk dannelse fra 1. klasse. Der skal ligeledes sættes fokus på dette på semimarierne (også for pædagoger) [1] 2.4. Elevrådsarbejdet skal tages alvorligt - fra ledelse og hele vejen ned. [1] 2.5. Et ungdomsliv har 3 hjørner, der skal arbejde sammen: skole/vejledning, fritid og beskæftigelse. Det bindende element skal være den demokratiske dannelse. [1] 2.6. Fælles efteruddannelse for de forskellige interssenter. [1] 2.7. kunne forene skole og fritidsaktiviteter, evt. gennem skoleidræt [1] 2.8. Anerkendelse af de forskellige professioners faglighed - så samarbejdet bliver optimalt. [1] 2.9. Der skal ressourcer til forældrearbejdet - det kan ikke bære af ildsjæle alene. Der skal hjælp til det praktiske. [1] se materialet Forældrene på banen på [06] Bredere samarbejde mellem lærere og pædagoger, (evt. LP-modellen, Norge) skaber bedre mulighed for at se bredere på barnets kompetencer, og skabe en hverdag hvor de -'vilde børn' trives. [04] Ja, og udvid samarbejdet til også at tage socialrådgivere og sundhedsplejersker med. Samtidig skal det sikres, at de unge ikke falder igennem det net, der spændes ud under dem. [02] Giv de mere udadreagerende praktisk orienterede drenge en mulighed for at få anerkendelse i skolen for de evner, de har, gennem mere erhvervs- og praksisorienterede fagtilbud i folkeskolen, hvor drengene fastholder tilknytningen til deres kammerater i klassen. [02] Mindre fokus på resultater af PISA undersøgelser og test - mere fokus på relationsbaseret undervisning. [02] Åbne væresteder med tilbud om voksenkontakt. [02] Giv de unge mulighed for at danne egne klubber - med tilbud om voksenkontakt - men hvor de unge selv bestemmer, hvad der skal ske i klubben. Tilbuddet skal være gratis. Det skal nok tjene sig tifoldigt ind. [02] Ansætte unge som klubbestyrer med et ansvar for at stedet er pænt og ordentligt. Det virkede på "Stjernen", Frederiksberg. [02] Bazar Music Shop på Nørrebro/NV [09] Gratis fritidsaktiviteter på skolen. Giv eleverne mulighed for at være på skolen efter skoletid. [04] Alle elever skal have en udtalelse ved afgangsprøven der nævner alle de kompetencer eleven har, som der ikke afgives prøve i. [04] Klasseassistenter der tager sig af den sociale trivsel i klassen, i samarbejde med læreren. [04] Der arbejdes obligatorisk med klassens trivsel på 3 årgang, på Hummeltofteskolen i Virum. Dette varetages af skolens AKT lærere [05] Gøre skolen mere åben også efter kl. 14, flere muligheder for at inddrage et samlet skole og fritidstilbud. [07] Fritidstilbuddet skal være åbent når der er behov for det [07] Skabe gode rollemodeller både i forhold til forældrenetværk og i forhold til de unge [07] Relationsarbejdet er altafgørende selvom det koster tid og penge [07] 6

7 2.23. Åbn skolerne op. Skab netværk blandt forældre på tværs af klassetrin. Morgencafé, mor-møder, fester. Lad forældrene stå for det og bidrage på det niveau hvor de kan, de vokser med opgaven. [04] Spørgs Blågård Skole [04] Gøre skolen til et kultursted, på tværs af skole og køn. [07] PPR indsatsen tager for lang tid p.g.a. dokumentationsbyrden. Udvid lærerenes kompetenceområde i de lettere sager. Opret distriktsteams som samles på skolen jævnligt, så de relevante personer er på stedet. [04] Skolehjem-vejledere og ssp på skolerne. De kan have den personlige relation til familierne som løfter. [04] Brug Tolk/modersmålslærere!!!!!! og gerne en fast som kender børn og familier. [04] Cooperative learning er en undervisningsstruktur, der inkluderer alle børn. [04] De to-sprogede forældre ved ikke at de må blande sig i hvad der sker på deres barns folkeskole. Det er den vigtigste grund til, at de ikke engagerer sig mere i skolerne. + skolerne har ikke effektivt fokus på at give dem den viden. Brug folkeskolen har et projekt er handler om hvordan vi får de forældre med: [04] Giv ro og vis tillid til Folkeskolen. Nu skal vi koncentere os om kontakten til børnene, vi ved allerede i stor hvad der skal til. [04] Man skal styrke små dynamiske relationsfokuserende netværk på tværs af skolen/fritid og højere inddragelse af familien [07] Flere erhvervsrettede tilbud i skolen, fx erhvervsklasser [07] svenske erfaringer med fx at sætte en svag elev fra en 7 kls, som er på 5 kls niveau, til at være hjælpelærer i en 4 kls og derved motiveres til selv at lære mere [08] er der erfaringer med at involvere socialt - og skolestærke familier med en etniske minoritetsbaggrund, som forbiller for samme gruppe med socialt - og skolesvage børn / unge? [08] Der er gode erfaringer med større samarabejde mellem SFO / klubber / opsøgende medarbejdere, hvor sociale svage elver og boglit svage elever er blevet hjulpet og skolen løftet i sin faglighed [08] fritidsområrdet har store erfaringer med at styrke børn og unge sociale kompetener og selvværd, smat selvtillid, disser erfaringer kan med gode integreres i Folkeskolen, hvor fokus er de kognitive kompetencer [08] Lærerjobbet skal anerkendes. Lærerne skal også have lettere adgang til kompetenceudvikling bl.a. i sprogudvikling, klasserumsledelse, anerkendende pædagogik. Brug kreative læringsstrategier. Samarbejde med andre skoler/lærere og lær af hinandens spidskompetencer [03] Mindre brug af udskillelse og sanktioner, større brug af fællesskabet og det sociale ansvar blandt de ressourcestærke. Mentor- og venneordninger blandt eleverne. Gode erfaringer med, at elever bruges til at hive fat i kammerat med eks. meget fravær, det virker bedre end hvis de voksne henvender sige. [06] Dannelse af inkulderende forældrenetværk ved skolestart [06] Danne mentorordning på familieplan ved skolestart eller når der kommer nye familier i klassen. Organiseret via kontaktforældre eller ressourceforældre [07] Plas til fysisk udfoldelse, agressionshåndteringstræning, konfliktmæling mv. [06] enig enig -plads behøver ikke være kvadratmeter. [1] jeg har set det virke - kig mod True North - det kan googles og det virker [1] 7

8 2.40. Lad være med at være så bange for at lære af andre, åbn op for udveksling af ideer også fra steder hvor du måske har lidt modstand i dig. Foreksempel fra friskoler til folkeskoler og omvendt. Fra efterskoler til dagskoler, fra privatskoler til offentlige skoler. Fra ledelse i andre brancher til din egen osv osv. Der hvor man har umiddelbart har mest modstand kan man oftest lære mest [1] tidlig indsats gennem udvikling af sociale kompetancer fra de små klasser (materiale: Skolens Sociale liv) [06] Socialrådgivere på Skolerne, også gerne i klubber og daginstitutioner, så der dannes fælles sprog om tilgang til elever i faldende trivsel - hvilke indsatser er der i systemet, hvad kan forskellige aktører spille ind med, giver mulighed for en fælles tværfaglig koordineret indsats for den enkelte elev og familie [06] fokus på kompetance ift. arbejdet med tosprogede hos pædagogere og lærere [06] Klubforeningskonsulenter - er bindeled mellem foreningsliv og skole [06] findes i Estland, en på hver mellemskole, til at formidle fritidstilbud, den fritid som tidligere blev fyld af medlemsskab af Pionerbevægelsen [06] system, så det bliver muligt for unge at deltage i fritidsaktiviteter. inspiration fra England, hvor unge kan tjene point ved at udføre eks. rengøringsarbejde på skoler, eller i klub. Point giver adgang gratis deltagelse i fritidsaktiviteter, biobilleter, som kummunen betaler - oppertunity cards [06] systemet rummer "opportunity cards",smart cards hvorpå der kan indsættes credits for forskelligt arbejde,gode resultater der ikke kan veksles til kontanter men kan bruges på klub-kontingenter,billetter til koncerter m.m. [06] systematisk indsats for at skaffe fritidsjob [06] Det er især en opgave i de områder, hvor det er vanskeligt for de unge selv at skaffe sig job. På Tingbjerg Skole er kontakten formidlet via erhvervsklassen. [07] Ressourcecenter Ydre Nørrebro - et fristed for de unge, hvor forskellige aktiviter ydet af frivillige er organiseret. Giver fællesskab og anerkendelse [06] En Unges hjemmeside for storkøbenhavn (og for andre regioner) hvor de unge selv kan netværke og fortælle om deres tilbud i det omfang de er udenfor det etablerede klub- og foreningsliv [06] Fleksible tilbud til de unge, der er ved at falde ud af systemet. Tilbud til unge der kombinerer arbejde og undervisning, eks. arbejde tre dage om ugen og skole resten af tiden [06] Rigtig god idé [02] Hurtigere, bedre og tættere samarbejde mellem skolerne, kommunen og sagsbehandlere i forhold til de problematiserede børn/familier. [09] Ungehuse/klubber, hvor forskellige indsatser er samlet, ink. vejledning til fritidsjob mv. - En bedre koordinering af klubber. De forskellige klubber er specialiserede tilbud, eks. musik, skate, dans mv. Man betaler som ung et lavt samlet kontingent og kan skifte fra klub til klub ift. interesse. De unges mødes mere på tværs og skaber fællesskaber (Inspiration fra Talin) [06] Folkeskolens opbygning er så "firkantet" i sin struktur at, eksempelvis skole-hjem samarbejdet er lagt i faste rammer. Nogle elever har brug hjemmebesøg og andre har ikke. Det burde kunne lade sig gøre, at differientiere tilbudene. [09] Der er faktisk en meget bred lovgivning omkring skole-hjemsamarbejdet, så skolerne har lov til at tænke utraditionelt. Skab rum for dialog med forældrene - lad være med at fortsætte med det I plejer at gøre af ren vane, hvis det ikke virker. Find de steder, hvor en dialog med forældrene fungerer og udbyg det. Skab uformelle mødesteder, hvor forældrene kan komme til orde på skolen. [03] 8

9 2.53. Ministerier (og medier) er med til at bestemme hvad der anerkendes som en god skole. Tendensen har været at der primært er fokos på fag-faglighed. Undervisningsministeriet skal gå foran og fremhæve og anerkende skoleaktiviteter, vor lærere og klasser skaber sammenhænge og resultater hvor vilde unge, involveres sammen med andre for deres ressourcer, sådan at disse bliver synlige. Det kan være med til at udvide en for snæver skolekultur. [03] Hiv fritidstilbudene ind på skolen først så børnene kan gå til aktiviteter lige efter skoletid, - mange har barrierer i forhold til forældre der ikke kan følge, eller ikke har råd til at børnene går til noget. [03] enig her fra - man skal selvfølgelig have det struktureret ordentlig. Men det vil gøre det nemt for alle at deltage uanset socialstatus [1] Rinkebyskolen i Sverige er et godt eksempel på en skole, der åbner sig og danner rammen for et aktiv fritidsliv for elever (og til en vis grad også forældre) med stor inddragelse og medbestemmelse [03] Politisk mod i kommunalt regi til at tage upopulære beslutninger, der kan hjælpe os frem mod bæredygtige skoler mht. elevsammensætning. [03] En mere inkluderende og anerkendende sprogpolitik på skolerne. Brug retten til at oprette f.eks. arabisk som valgfag. [03] Saml den sociale indsats omkring udsatte børn. Inddrag forældre tidligt [03] Erfarings- og vidensdeling mellem de unge og ældre lærere. Skolelederne har ansvaret for, at de nyuddannede ikke får "skod-skemaerne" og evt. kan få en ældre lærer som mentor. [09] Der skal være nogle gode og billige tilbud til alle unge! [09] Man skal ikke have berøringsangst overfor, at nogle elever er boglige og andre er ikke-boglige; der skal være tydelighed fra skolen side til forældrene om, hvor elevernes kompetencer ligger og der skal gives nogle alternative tilbud til udvikling af de andre kompetencer. [09] Lave et fælles skole værdi grundlag [05] Abejdet med at sikre positive sociale relationer og trivsel i klassen/gruppen, for at skabe rum til læring. [05] Give de unge tilbud om steder de kan henvende sig, hvis de har spørgsmål, problemer eller bare har brug for at blive hørt. Eks et "Frirum" hvor der sidder nogle voksne der har tiden og overskuddet [05] Lav klare retningslinjer om en positiv og inkluderende brug af alle sprog, f.eks. elevernes modersmål på skolen [03] SKolerne skal udvikle og drage fordel af børnenens interkulturelle kompetencer og synliggøre det "seje" og brugbare og helt nødvendige i at have disse kompetencer på fremtidens globaliserede arbejdsmarked. Skab stolthed blandt de unge! [03] Bedre at poste mange ressourcer i folkeskolen end at skulle bruge en masse ressourcer på at rette op senere hen!! [03] Besøg og bliv inspireret af gode eksempler fra forskellige skoler og kommuner i forhold til at undervise tosprogede elever [03] Skab mange billeder/rollemodeller for "den gode elev" - den gode elev skal afspejle rigtig mange typer - Færre lyshårede piger i skolebrochurer! [03] 9

10 2. Workshop 2: Fritiden og dens indhold 1. Fritiden og dens indhold: Hvad er jeres erfaringer? 1.1. Den enkeltes motivation for at deltage i allerede eksiterende fritidstilbud. Ikke alene at vælge fritidsaktiviteter, men også at deltage. Erfaringen er, at de udsatte børns forældre ikke bakke op om børnes fritidsaktiviteter. Projektet styrker den enkeltes motivation ved en individuel handleplan, hvor der også tages kontakt til forældrene. Det virker. [9] 1.2. Vigtigt med dialogen med de unge - spørg de unge i lokalområdet, hvilke tilbud de har brug for. [3] 1.3. vi HAR EN ERFARING MED AT DET ER SVÆRT AT FASTHOLDE UDSATTE BØRN OG UNGE I FRITIDSTILBUD, DETTE KAN DER RÅDES BOD PÅ VED AT FIRTIDSORG UNDER STØTTTER FX TRANSPORT KONTINGENT ETC [2] 1.4. En anden erfaring er, at der skal sættes ind, hvor problemer er og så hurtigt som muligt. Problemer kan hurtigt ekskalerer. [9] 1.5. Vi har erfaring om, at ved fastholdelse af de unge i klubtilbud er der essentielt, at tilpasse aktiviteterne til målgruppen. Gode erfaringer med musikudvikling (Hip- Hop, Rap) hvor de unge selv producere, skaber lyd, lys og synger og få følelsen af medansvar for en produktion. [5] 1.6. Vi har erfaring med at det tværsektorielle arbejd har stor effefkt i fritids arbejdet. Både mellem de frivillige og de forskellige kommunale instanser. [2] 1.7. Ifht de børn og unge der ikke får opbakning er det vigtigt at forældrenes rolle overtages af fritidspersonalet. [2] Vi påtænker, at det er vigtig at se forældrene som ressource personer, og det er personalets opgave at agere fritidsdel samt at støtte de forældre der har behovet, men ikke tager over da der er vigtigt at sende signal om at forældrene også har kvalifikationer og færdigheder. Måske etablerer netværksmøde med de relevante personer hvor forældrene bliver involveret. [5] Vi må ikke gå ind og overtage ansvaret. Det skal ligge hos forældrene. Vi skal støtte op om familien og klæde dem på med redskaber og viden så de selv kan tage ansvar. [7] 1.8. Der er vigtigt med stærkt samarbejde mellem proffesionelle og forældre. [2] 1.9. Samarbejde er vitgtigt. Både mellem de enkelte myndigheder, men også mere uformelt. Fodboldkamp mellem politi og kvarterets rødder, eller købmanden på hjørnet kan man tale med om ikke at sælge gas, der sniffes, eller andre ting. Det virker. [9] Det er vigtigt at den der har kontakt til den unge har ansvaret indtil at medarbejderen har givet staffetten videre og den virkelig bliver givet videre, altså at man sikre som medarbejder at den anden medarbejder man tager kontakt til tager hånd om problemerne, før man slipper tøjlerne. [9] gode erfaringer: formelt og uformelt netværkssamarbejde i lokalområdet - ingen nævnt ingen glemt [6] Der stor synergi i fritidslivets samarbejde med skolen. [2] Vi skal starte med det tætte samarbejde med forældrene allerede i indskolingen [2] samtænkning og overlevering mellem skole og fritid er essentiel for forbyggelsen [2] Relationsarbejde med de unge. Det lange seje træk. Tillid, respekt og anderkendelse. Medarbejdere der tror på de unge og er villige til at vise den unge alternativer til kriminalitet. [7] 10

11 Relationer er absolut fundamentet for at skabe og vedligeholde motivationen hos de unge. [3] Relationen til den enkelte unge er rigtig vigtig, og det er vigtigt at ar den voksne konstant tror på den unge [8] Det sociale og tilliden betyder rigtigt meget. At tage ud i skoven de unge og indsatspersonerne eller tage ud og fiske. Det giver dem indhold i fritiden og det opbygger tillid. De bruger ikke tiden på ballede og man kan tale med de unge om problemer før de opstår, når der er tillid. Det fungerer rigtigt godt. Også fordi de i fritidsaktiviteterne opdager de unge at de kan noget. [9] Et eksempel kunne være at medarbejderne i klubberne går på gaden til byfester. Det har virket rigtigt godt, fordi de unge ikke gider at spille smarte overfor en de skal se i øjene mandag morgen. [9] vi har gode erfaringer med at lave projektklubber, dvs der differncierede tilbud under samme ledelse [2] Vigtigt at give unge muligheder for at realisere deres drømme - vi skal skabe relationer til de unge uden hensyn til skæve og utradionelle arbejdstider [6] Indsats i lokalområder. Dialog og samarbejde gennem skolerne. Mange familier i udsatte boligområder bruger ikke fritidsaktiviteter som en naturlig del af deres hverdag. Skolen repræsenterer en form for autoritet, der kan være med til at gøre fritidsaktiviteter til et trygt sted at sende børn hen. Dialog med forældre gennem skolen. [3] De områder hvor der ikke er noget klubmiljø (fra myndighedernes side), er der problemer. Et sted hvor de unge føler et ejerskab. I stedet for ejerskab over områder på gaden. Det gør det endnu bedre, hvis de unge føler ejerskab. [9] Meget gode erfaringer med Gadepulsen+ modellen på indre Nørrebro hvor unge drenge over 18 år få indflydelse på etableringen af et værestede- bliver ansat af kommunen, så det ikke er pædagogisk personale der er ansat men ildsjæle - gadeplansarbejder, så der opstå en ansvarsfølse og aktiviteterne og dagsordenen bliver fastsat af de der bruger værestedet. Der betales ikke kontingent og man kommer og går som man har lyst. [5] fritids tilbudenes indsats sammen med gadeplan og boligsocial indsats løfter lokal områderne [2] Luk og stop samtlige projekter og overfør midler til eksisterende fritidstilbud samt sæt stopper for politiske hovsaløsninger hver gang der er mediefokus på problemstillinger. [7] Skab kontinuitet i barnets liv og opvækst gennem gode overgange mellem småbørnspasninger - skoler - fritidsklubber o.s.v. [6] Vi henviser til vores tidligere uda [6] Nogle klubmedarbejder der har arbejdet med de unge tidligere, kan man sætte til at arbejde på gaden, fordi de kender de unge. De har spillet fodbold med dem, så kan de snakke med dem meget lettere. De opsøgende medarbejder skal kende de unge i forvejen, det virker godt. [9] GRATIS FRITIDS OG UNGDOMSKLUBBER. [7] Kunne man bruge kontingent som pædagogisk redskab? Arbejdsopgaver i klubben for at betale sit kontingent. Samle penge sammen til fælles ture - hvor man tager ud og arbejder samme i klubben - og tjener penge i fællesskab og til en fælles oplevelse. [5] Det virker på Nørrebro, Tingbjerg og Bispebjerg. [7] Kontingent i fritidstilbud for dyrt? Pædagogisk redskab? [5] Det er også en erfaring, at de medarbejder der ikke er professionelle og som selv har haft problemer er bedre til at arbejde med de unge. De har selvfølgelig 11

12 et eller andet minimum af professionalisme, de har noget faglighed. Det hjælper. De ved hvad der foregår i de unges hoveder. Det virker rigtig godt. [9] Vores erfaring er, at en sammensætning af professionelle med forskellig erfaringsmæssig- og uddannelsesmæssig baggrund er en styrke i arbejdet med de unge. Vigtigt at kunne supplere hinanden, og repræsentere forskellige positioner overfor de unge, og i det metodiske arbejde. [3] Aktivteter med mening i. Alternativ for de unge til den anerkendelse og respekt de får på gaden gennem kriminelle eller voldelige aktiviteter. Skabe aktiviteter for dem der giver dem respekt og anerkendelse. Mange praksiseksempler med eks. boksning og kampsport. [3] Der er gode erfaringer med arbejedet i at implemetere NVIES inklusions deffinitioner [2] AAlborg har gode erfaringer med samarbejdet mellem politiet og Fritidscentrene gennem en gruppe under politiet "ungepolitiet". Ungepolitiet har stor indsigt i de unges færden og begyndende kriminalitet og uheldig gruppedannelse. [6] Det er også vigtigt at klublederen ikke bare er der en gang imellem. Han skal være der i tide og i utide. Han skal også være der om aften. Det er vigtigt. Han skal være der når der er problemer. [9] Det er en sjældenhed, at klublederen er på arbejde om aften, men det virker. [9] Sikke noget sludder. Lederen skal sørge at personalet er klædt til at håndtere opgaven. [7] Lederen kan ikke gøre det uden at være tilstede, også om aften. [9] LEderen kan ikke klæde medarbejderne på ordentligt, hvis han ikke er der om aften. [9] En leder... Leder og fordeler. Han/hun skal skal vide hvad der forgår. [7] Lillebror projekt: Man samler mindre brødre og tilbyder dem en kontakt person, som en forebyggende indsats med henblik på og etablere kontakt til forskellige fritidsaktiviteter, for senere at få dem fast etableret i den aktivitet den enkelte unge vælger. Det foregår i grupper med 10 børn i alderen 8-10 år. Projektet kører med en såkaldt idrætskordinater, som planlægger de ugentlige tiltag. Aktivitetsudgifterne dækkes af frivillige organisationer (ex. Red Barnet, Rotary) [4] Tilbuddet skal differentieres så det tilpasses opgeven. f.eks. kontingentfritagelse i visse områder. Klubben ud på gaden i andre. [8] Keep it simple... Det handler om anderkendelse og en fremtid der er værd at kæmpe for. [7] Pladsgaranti-grænser kan ikke være afgørende for fleksibilitet i forhold til aldersgrupper og de enkelte fritidstilbud -Pladsgaranti må ikke sætte grænser for pædagogiske behov. [6] Koordination-fastholdelse-veholdenhed-tværsektoriel/faglig indsats-dedikation, det virker [2] Vi har erfaringer med succes ved at tilbyde indenditetsskabende aktiviteter (musik, teater m.lv.) [6] Erfaringerne fra plads til alle, altså at være koordinator til fritiden kan bruges. [9] Bedre evaluering, erfaringsopsamling og forskning i forhold til eksisterende projekter, så man bliver bedre til at bruge den viden, der skabes i praksis. [3] Der er ingen der bliver kriminelle af at være aktive i en fritids-ungdoms klub/sportsaktiviteter! [4] 12

13 2. Fritiden og dens indhold: Hvad kan der gøres? 2.1. Vi henviser til vores tidligere indslag ;) [7] Det gør vi også :-) [9] 2.2. Vi skal inddrage fodboldklubben og tennisklubben i arbejdet, så det bliver tværsektionelt. [9] Vi skal inddrage klubberne meget mere i skolerne før problemer opstår. Også helt fysisk fordi de kender de unge. [9] Også fordi skolerne har alle ungerne. [9] Her er det også vigtigt at skolelærerne også er det efter deres undervisning er slut, fordi de ved hvad der foregår. [9] 2.3. skolen ansvarliggøres i oplysningen om fritidstilbud - og eventuelt i de små klasse i folkeskolen i idrætstimerne byggebro til den lokale sportsklub, så foreningslivet afprøves. [5] lokale fritidstilbud kontakter skolerne i større grad. [5] 2.4. Kontraktstyring af arbejdet i forhold til de lokale udfordringer [2] 2.5. Man skal dyrke og styrke de eksisterende tilbud istedet for konstant at starte kortvarige projekter op. [7] Er det en ide at gøre fritidstilbuddene obligatoriske? [9] 2.6. Fleksibel organisering af klubtilbuddet [2] Hvad betyder det? [7] Klubberne skal ligge i forbindelse med [2] Fritidshjem-fritidsklubber og skole i en org [2] 2.7. Forpligtende samarbejede med folkeskolen og UU [2] 2.8. Vi henviser til tidligere udsagn om kontinuitet i barnets liv - udsagn nr. 22. [6] 2.9. Kontingentet skal ikke være for højt, men der SKAL opkræves et kontingent. Kontingentet er med til at give tilhørsforhold til klubben [6] Det passer ikke. Vi har rigtig gode erfaringer med gratis kontingent. Når først man har dem inde i klubben kan man netop arbejde konstruktivt med de unge. Man kan overveje at tage betaling for ekstra ydelser som styrketræning eller computercafé. [7] Tværsektoriel netværksorganisering i lokalområder og kommune [2] pengene skal følge barnet [2] Det handler også om at klubberne skal være på forkant med tingene. Bordtennis og træarbejde er ikke nok. Vi skal være på forkant med deres interesser. [9] Tidlig indsats - meget tidlig - som støtte til udsatte familier. [8] Stærk koordination i bydele [2] Ansæt en tovholder [2] Er det en ide at gøre fritidstilbuddene obligatoriske? [9] Stop italesættelsen og reproduceringen ad diskursen" indvandrer som problem" her tænkes både på mediernes fremstilling og retorik, men også det pædagogiske personale italesættelse af de unge. [5] Ja, dette punkt er så vigtigt. Der har altid været gruppedannelser blandt marginaliserede mennesker, blandt alle etniciteter, der vender sig mod det resterende samfund, når de ikke føler de er en del af et fællesskabet. Vi har som samfund et ansvar for, ikke at opdele samfundet i grupper, hvor nogle ikke er velkomne. [3] Vi henviser til vores tidligere indslag nr. 32 [4] Stærkt SSP samarbejde ala København [2] Staffetløsningen er en god måde at forbedre samarbejdet mellem de enkelte myndigheder. Staffetten er din indtil du har givet den videre. På den måde sikre man at der er et ansvar, der bliver givet videre. [9] Der skal være en forvaltningsmæssig forpligtigelse til til at deltage [2] 13

14 2.19. Vi arbejder med børn i fritiden - fritidstilbud skal derfor være åbent "hele døgnet" - pædagoger skal derfor være parate til at arbejde aften og weekender. [6] Skolerne skal være bedre til at rumme dem, som er lidt skæve. Vi skal bygge på deres færdigheder, eksempelvis e [4] Mere fleksibel skole der tager udgangspunkt i børnenes forudsætninger fremfor nationale test og systemer. [8] fortsat: bygge på deres håndværksmæssige/kreative begavelser. [4] Erfaringsopsamling og formidling af denne. Evaluering af de mange projekter der forgår rundt omkring. Erfaringer skal systematiseres og formidles så de kan bruges i fremtidige indsatser. Evt. oprettelse af en netbaseret erfaringsdatabase, hvor erfaringsopsamlinger kan lægges ud. Forskning - hvad virker og hvorfor. [3] Man kunne også inddrage fritidsjobbene. Både ude i erhvervslivet, men man kunne også have et par stillinger i fritidsklubberne, som man kunne give til de unge. Giv nogle muligheder for at give de unge nogle fritidsjob. Det giver dem ansvar, status og identitet. Det virker. [9] Netværksmøde med den unge før underetning. [4] Det er ikke kun klubben, der er arbejdspladsen, men det er hele kvarteret/området - kom udenfor for matriklen og lær området at kende [6] Netværksarbejde/formelt og uformelt - er ikke en KAN-opgave, men en SKALopgave [6] Vi har ikke behov for væresteder, men idenditetsskabende klubber. [6] Sikre at der er god brede i fritidstilbudene i klubberne, eks: sport, dans, musik, styrketræning. Men allesammen er nogle aktiviteter som matcher ungdomskulturen. [4] Det bedste i hele verden for nogle unge er, at køre en biltur. [9] Det vigtige er at når man er ude at køre en tur, behøver man ikke at have øjnekontakt. Det gør at samtalen bliver meget mere uformel og fri! [9] Arbejd med inklusion som mål i børne- og unge politikken. JF NVIES defenitioner. [2] vi skal bevidst undgå at få "ghetto-klubber" der er behov for både de velfungerende og "behovs-unge" -det er nødvendigt med rollemodeller, hvor man kan spejle sig. [6] Alle folkeskoler bør ha' tilknyttet en idrætsklub, så der skabes en tradition for en sportsgren. [5] Staffentløsningen er en god mulighed for at forbedre samarbejdet mellem myndighederne. Ansvaret er dit indtil du har givet det videre. Og du virkelig har givet den videre. [9] Hvis du løber fra ansvaret før du har givet staffetten videre, så er det dig der sidder med aben. [9] Ja og hvem taber?, der skal skærpet fopligigelse til! [2] Stil krav og forventninger til forældrene!!! [8] det er vigtigt at forældrene får en opfattelse af, at når vi kontakter dem er det ik for at dunke dem i hovedet, men vi har en anerkendende tilgang. [4] Forældresamarbedjet i et inkluderende perspektiv bør være en del af det faglige fundament fritids- og skolearbejdet foregår på. [2] Skab relationer med forældrene inviter til arrangementer - deltagelse i forpligtende netværksmøder m.m husk at respekterer etnisk forskellighed. [6] Manual til samarbejde med sorgbare unge: søgeord : GUSA [4] ps. Sårbare :) [4] netværks-ssp-fagsamarbejde skal forpligtes igennem politikker og udviklingskontrakter. Det blive en del af det faglige vokabularium [2] 14

15 2.40. Specialisering af kluntilbudende "musikklub" eller "træningsklub" med professionelt fagpersonale der er kompetente på det speciffike område - så der skabes professionalisme og mulighed for at se op til en der er dygtig på et specifikt område, og skabe arrengement. [5] I nogle kommuner har man to SSP-koordinatorer, der kan styrke samarbejdet eller forpligte til samarbejde. Det er også en mulighed for at forbedre samarbejdet. [9] Vi skal undgå stimagtisering og marginalisering af de unge. De skal behandles ligeværdigt og med respekt for deres situation.de skal have mulighed for at deltage i det "normale liv". [7] Møde de unge på gaden, flytte tilbudende ud på gaden når de unge er der og hvor de er... [5] Flere fritidsjob og produktionsskoler. [5] Vi tager ikke afstand for dem som personer men tager afstand fra deres handlinger, hvis de er af kriminel karakter. [7] At være autentisk og skabe en tæt relation, så den unge ved, hvor den kan henvende sig hvis problemer opstår...også uden for åbningstiden. [4] Kan vi dansk danske anerkende det det kulturelle vi ikke kender, kan vi forstå "de andre?" når de forsøger at beskrive deres ønsker og behov. Grundlæggende handler det ikke om vilje, men om at kunne forstå. [2] Dette er det store integrations spørgsmål. [2] 15

16 3. Workshop 3: Unge der ikke tiltrækkes af organiserede fritidsaktiviteter 1. Unge der ikke tiltrækkes af organiserede fritidsaktiviteter: Hvad er jeres erfaringer? 1.1. Foreningskulturen er for dansk. De "fremmede" føler sig uvelkomne. Disse unges konflikt-attituder kan de frivillige ledere ikke håndtere. [5] 1.2. Det er for dyrt at deltage i foreningslivet. Både for så vidt angår kontingent og udstyr. Endvidere er der ikke tradition for forældreopbakning til den slags aktiviteter. [5] Projekteksempel: Frivillige der rådgiver børn og forældre til foreningslivet. [06] 1.3. Ikke etnisk danske Forældrene har ikke erfaring med at støtte op om deres børn og de har manglende viden om betydning af det gode fritidsliv [10] 1.4. Ideen om foreningsbegrebet er ofte ukendt. Foreninger som gensidig forpligtende fællesskab. Grp9 [09] 1.5. Der har udviklet sig en kulturel "Gratis-mentalitet". Man skal selv byde ind for at få noget igen. [06] 1.6. Gratis uorganiserede fritidsaktiviteter f.eks. street-aktiviteter, der samles under ét tag, vil være en god ide. Det giver synergi effekt. [04] 1.7. De er ekskluderet fra et større fællesskab. og de har svært ved at finde sig til rette i større fællesskaber. Det kan svært at finde ud af hvad der er de gældende regler. [10] 1.8. Den klassiske rekrutteringsform skal tages op til overvejelse. "Tag bolden med ud til banderne" [06] 1.9. Utilpassede unge vælger også klublivet fra, fordi klubmedarbejderne ikke er gearede til at klare dem. De føler sig uvelkomne. [5] Vigtigt at introducere etniske og marginaliserede danske børn og (vigtigt) familier til foreningslivet, allerede fra 0-klasse. [07] Økonomi ofte en forhindring for deltagelse i fritidsaktiviteter. Forældre ved ofte ikke at der findes støtte til økonomi børn/unge for at være medlem i klub eller forening. Enlige forsørgere ofte i samme situation [09] Fritidsliv og skole konkurrer. Hvis du er dårlig til at læse, så får fritid lav prioritet hos de voksne og professionelle, hvor de svage unge desværre ikke får succes. Man skal kombinere skole og fritid. (Lektiehjælp og fritid). [03] Der er ikke lagt strategier for at få de utilpassede unge inddraget. De er en overset gruppe - man kender ikke problemets omfang. [5] Gratis lektiehjælp som evt. kan fungere som en slags fritidshjem efter skoletid. Når man går i 5. kl. er der idag ingen fritidshjem efter skoletid, så 11 årige keder sig, og finder sammen på gaden. [04] Det organiserede foreningsliv er ikke nødvendigvis inklusion [09] Forældrene har ikke styr på ansøgningsreglerne vedr. støtte til økonomiske fripladser. [5] Tilbud i sommerferier, om aften (de tidspukter som de unge selv mener de har brug for det). Fritid er strukturet ud fra de voksnes tidsramme. [03] eks. [06] De deltager gerne i gratis tilbud uden for meget organisering og forpligtelse. De er bedre det spontane, fleksible etc. Det er her de unge mangler forældrenes støtte, og at forældrene ikke har viden om deres opgave. Det gælder både i fritid og tillige i skolen. [10] 16

17 1.19. De unge er en zapperkultur, man skal give dem mulighed for at zappe i fritiden. Uden økonomiske konsekvenser. Dækning af udgifter. [03] Det vil være en god ide, hvis man kan samle flere fritidsaktiviteter under ét tag. [04] Kommunikationsform. "Foldere kan ikke stå alene". Vigtig med personlig kontakt og opfølgning. Arbejde med flere former. Besøg til forældremøder, oversættelse og opsøgende arbejde [06] Man skal have mulighed for at lave uformelle fritidsaktiviteter, som udspringer fra hvor de unge er. [03] Fast struktur i klub/forening passer ikke til alle. [09] Fordomme trives lystigt iblandt brugere og deres forældre. Arbejde aktivt på at nedbryde kulturelle barrierer? [07] Gennem den uformelle fritidsaktivitet er der større sandsynlighed for at de kan komme ind i mere etablerede institutioner. Problemet er dog hvis springet er for stort. Institurionerne skal forme sig efter de unges behov og de uformelle fællesskaber, netop for at rumme en bredere målgruppe og udvikle institutionerne ud fra de aktuelle behov og interesser. [03] Indholdet i det offentlige tilbud, grundet manglende midler, regler i systemet og personalets muligheder [10] Bedre lokal koodinering af indsatser og projekter, der ofte ligger i konkurence med hinanden [07] Der skal etableres tilbud, der kan fastholde unge over tid. [5] Børn og unge ønsker voksne ansvarlige, der gider dem og som er tilstede i mange timer - også i aftentimerne. [11] Vi skal lave tilbud, som er målrettet en bred gruppe unge men med et særligt fokus på de udsatte, men hvor tilbudet har stjerne status. Med folk man ser som forbilleder, kan identificere sig med, folk der kan give den unge en fremtidsmulighed, hvor der tages udgangspunkt i de unges kvaliteter. Så de kan føle sig som en "stjerne". [03] 17

18 2. Unge der ikke tiltrækkes af organiserede fritidsaktiviteter: Hvad kan der gøres? 2.1. Koordinere og central styre al indsat i lokalområdet (herunder skole, SFO, m.m.) via et "hotspot" [07] Et Hotspot ville eliminere de projektmagere der stigmatiserer de unge, med henblik på egen vinding / projektmidler [07] 2.2. Den klassiske rekrutteringsform skal tages op til overvejelse. "Tag bolden med ud til banderne" [06] 2.3. Det er vigtigt at skolen, fritidshjemmet, ungdomsklubber og andre fritidsaktiviteter arbejder sammen. En koordineret styring i lokalområdet hvor de unge involveres og forældre altid informeres. [04] SSP lærerne skal have timer til ssp-arbejdet og et netværk, hvor de mødes mindst 6 gange årligt for at udveksle erfaring. [04] 2.4. Unge tiltrækkes af kvalitet og god voksenkontakt. Hvordan kan man arbejde på at styrke de lokale ildsjæle. lærere, pædagoger og frivillige? [06] Forebyggende og lærgerevarende personlige relationer i forhold til enkelt individer og grupper af unge. Meget gerne i deres eget nærmiljø. [11] 2.5. Samarbejde på tværs af tilbud, f.eks. i en eller anden form for klippekort, så man har mulighed for prøve forskellige tilbud og vigtigt at være opmærksomme på at få forældrene med og skabe mere fleksible tilbud [10] 2.6. Find de unge og spørg dem [09] 2.7. Tal det sprog som folk forstår (Har DIN forening brochurer på Urdu, etc.?) [07] 2.8. Skabe mere åbne tilbud f.eks. flytte aktiviteter ud på skolen eller boligområdet. en anden mulighed kunne være at arrangere åbne arrangementer eller indtænke fælles transport [10] 2.9. Måske skal man indledningsvist kortlægge problemets omfang. Og melde en bekymring over manglende deltagelse klart ud til den/dem, den vedrører. [5] Man kunne ansætte en "handledning" - en opsøgende fritidskonsulent. [5] De mennesker, der skal have med unge at gøre, skal "ville" det. Og være veluddannede. [5] Det er vigtigt, at de professionelle samarbejder tværfagligt. Og at de lokale netværk styrkes. [5] Fagprofessionelles børn bliver også trukket ud af dysfunktionelle sammenhænge og placeres på fjerntliggende privatskoler. [07] Man skal gå efter "rollemodeller", der er "klædt på" til at tackle den leder- /træneropgave, de har påtaget sig i for eksempel fodboldklubben. [5] Mulighed for uorganiserede og kvalificerede fritidsaktiviteter hvor de unge møder engagerede voksne. F.eks. friluftsliv, street-aktiviteter, netpartys, og andre fritidsaktiviteter. [04] Skab rammer som giver unge medejerskab og udfoldesesmuligheder afstemme forholdet mellem autonomi og fællesskab. [09] Man skal inddrage de unge i planlægningen af kommende aktiviteter. Gå i dialog med dem. [5] Vigtigt at fastholde de unge i længerevarende forløb, f.eks. i klubber. [5] Bedre udnyttelse af offentlige faciliteter som i perioder står tomme, ex. sportshal [09] Åbent 365 dage om året 24/7. "Blå mand" er også aktivitetsmedarbejder [06] Kommunikation til forældre, børn og unge. Mange erfaringer med lokale netværk der virker. Kommunikationsambassadører i boligområder, bydelsmødre og ForeningsguideQ. Forædrecafeer, forædremøder (inddrage lokalområdet til at præsentere tilbud). Eks. Åben skole på Rådmandsgades skole. [06] Bredere tværfagligt samarbejde både kommunalt og med det omkringliggende samfund [11] 18

19 2.22. Der skal være et professionelt lokalt samarbejde mellem skolen, klubben, idrætten, fritidshjem, beboerforeninger, SSP, kulturhus, trivselshus m.fl. Der skal være fælles fodslaw, så alle REAGERER på uhensigtsmæssige signaler bland børn og unge i lokalområdet. Alle skal være klædt på til opgaven. [04] Tilgodese de "gode" unge og derved måske også tiltrække unge fra de utilpassede miljøer [06] Politikkere skal tage de professionelle, praktikere og forskningen alvorlig. Men politikkerne er spundet ind i en bestemt politisk diskurs, som stimatisere istedet for at inkluderer fordi man laver lovgivningen for at tilfredstille vælgersegmenter og ikke handler om at nå de unge. [03] Lave strategi og derefter give planlagte tiltag "arbejdsro". [5] De professionelle efterspørger fritidsjob til de unge, men de unge eksluderes af straffeatester og den kriminelle lavalder. [03] Skab forståelse hos forældre for foreningslivet - forældreuddannelse [11] kombinere skole og fritid (fritd og lektiehjælp) [03] 19

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Vil du være med til at skabe fremtiden?

Vil du være med til at skabe fremtiden? Vil du være med til at skabe fremtiden? UCHANGETHEWORLD VILJE, LYST OG ENGAGEMENT TIL AT GØRE EN FORSKEL Som frivillig i UNGE4UNGE er du en del af et netværk, hvor du vil møde mange unge fra hele Aarhus.

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Familiekontor Vest Inddragelse af de unge og af frivillige YOT -Gadeplansteams -Uuvejledning

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

2) Hvordan skal du/vi konkret arbejde for at lykkes med missionen (og dermed retfærdiggøre ungdomsskolens eksistens)?

2) Hvordan skal du/vi konkret arbejde for at lykkes med missionen (og dermed retfærdiggøre ungdomsskolens eksistens)? Opgave 1 Ungdomsskolens Mission (kerneopgave/mening/eksistensberettigelse) Ungdomsskolebestyrelsen har defineret UngSlagelses mission således: Ung Slagelse skal udfylde følgende behov: I en tryg atmosfære

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Velkommen til fritidsklubber & væresteder i UngSyd

Velkommen til fritidsklubber & væresteder i UngSyd Velkommen til fritidsklubber & væresteder i UngSyd Klubben er børnenes fristed. Børn skal have et rum, hvor de har det sjovt - samtidig med at de har mulighed for at blive bedre til nogle konkrete ting:

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Børne- og Unge politik

Børne- og Unge politik Sammenhængende Børne- og Unge politik 2013-2017 1 Indhold Forord 3 Vision 4 Værdier 4 Tema 1 Læring og kompetencer 5 Tema 2 Fritid og kultur 7 Tema 3 Inklusion og fællesskab 8 Tema 4 Forebyggelse og tidlig

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C. hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR

Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C. hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR marts 2014 Høring af analyse af fritids- og ungdomsskoleområdet ÅUF takker for invitationen

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere