Kick off Natura 2000 handleplaner

Transkript

1 Kick off Natura 2000 handleplaner Kick off - Natura 2000 handleplaner Samarbejde mellem kommuner, Naturstyrelsen og andre offentlige lodsejere - muligheder og udfordringer Samarbejde mellem kommuner, Naturstyrelse og andre offentlige lodsejere muligheder og udfordringer Claus Jespersen Hanne S. Christensen Naturstyrelsen Næstved Kommune Hanne Stensen Christensen

2 Opfølgning på Natura 2000-plan Natura 2000-område Offentligt Privat Privat Skovbevokset (fredskov) Skovbevokset (ej fredskov) Skovbevokset (fredskov) Lysåbne naturarealer Offentlige drifts- og plejeplaner Kommunale handleplaner Skovhandleplan, NST

3 Kommunerne udarbejder: Handleplaner for ca. 200 Natura 2000-områder. Gennemsnitligt 1,6 kommune pr. Natura 2000-område (fra 1-6 stk.). Naturstyrelsen udarbejder: Handleplaner for skov i ca. 100 Natura 2000-områder. Offentlige lodsejere udarbejder: Drifts- og plejeplaner for egne arealer. Ejer ca. 40 % af habitatnaturen i Natura 2000-områder. Naturstyrelsen er lodsejer i ca. 110 Natura 2000-områder.

4 Særlige udfordringer ved fælles handleplan Tidsmæssig udfordring: Hvordan håndteres den stramme tidsplan? Ressourcemæssig udfordring: Hvordan sikres de nødvendige ressourcer til samarbejdet? Faglig udfordring: Hvordan håndteres evt. forskelligt fagligt ambitionsniveau? Administrativ udfordring: Hvordan håndteres høring af fælles handleplan?

5 Samarbejde en nødvendighed! Der kan f.eks. behov for samarbejde om: 1. Hvem der etablerer ny habitatnatur? 2. Hvordan arter på udpegningsgrundlaget skal håndteres? 3. Hvordan modstridende naturinteresser skal håndteres? 4. Hvordan der sikres en koordineret indsats i skov med og uden fredskovspligt? 5. Hvordan der sikres en koordineret indsats på tværs af offentlige og privatejede arealer?

6 Vi er udfordret! Overordnet Tiden er knap Kommunernes råderum er begrænset Lovgivning og økonomi er kun lige akkurat på plads Myndighedsrolle skifter Pionerarbejde Fælles strategi Lokalt De fleste Natura 2000-områder deler vi med nabokommuner og statslige enheder Forskellige ambitionsniveauer mellem myndigheder Den politiske dimension - tid og indflydelse? Proces for handleplan med særlige udfordringer i høringsfasen Lodsejere vil inddrages her og nu

7 Kommunale prioriteringer Udnytte muligheder ved skift af myndighed I alle faser skal man kunne se, hvem der er myndighed Plads til lokal forankring og selvstyre Processen med handleplanerne skal bygge på eksisterende kommunalt samarbejde og netværk Vi ønsker en åben proces i forhold til offentligheden Vi prioriterer frivillighed og inddragelse i forhold til lodsejere Der er behov for både national, regional og lokal tilpasning og samarbejde Natura 2000-planlægning skal ses i sammenhæng med myndighedernes øvrige forvaltning

8 Gode erfaringer med samarbejde Kommuner Netværk for natur- og miljøchefer Netværk for planlægger og sagsbehandlere Vandoplandsstyregrupper (VOS) Suså-netværk, naturparker m.m. Til Naturstyrelsen Bilateralt til skovrejsning, naturgenopretning, sundhed og friluftsliv m.m.

9 Muligheder og fordele ved samarbejde Fælles Natura 2000-handleplaner for hvert område aht. offentligheden Enighed om indsats i den enkelte Natura handleplan Sparring på fælles udfordringer Kun én SMV til hver handleplan hvis nødvendigt! Aftale hensigtsmæssig arbejdsdeling ved implementering af planerne Ulemper Ikke en klar myndighedsdeling af planerne ved lokalpolitikere, hvad de beslutter? Vanskelig fordeling og besvarelse af høringssvar Forskudte høringsperioder Meget tid på koordination Kommuner ønsker et samarbejde med Naturstyrelsen om handleplanerne

10 Behov for afklaring og koordination Styring og koordination af handleplaner for de enkelte Natura 2000-områder Koordineret tidsplan af handleplanfaserne fælles slutdato for høringsfasen? Fordeling af indsigelser og svar i høring Kommunikation til offentligheden - fælles og lokalt Dialog med lodsejere og deres organisationer - tidligt i processen

11 De næste skridt Indkaldelse til fælles møder i januar Fælles beslutning: Brug af paradigme Samarbejdsmodel for de enkelte Natura 2000-områder Hvordan inddrages andre offentlige lodsejere og andre interessenter? Hvordan håndteres særligt berørte, private lodsejere? Dialog med lodsejere og deres organisationer hvordan?, hvornår? Kommunikation til offentligheden Lokal beslutning: Nedsættelse af Natura 2000-arbejdsgrupper Organisering, sammensætning og tovholderfunktion

12 De indledende møder i samarbejde mellem kommunerne og Naturstyrelsen Bornholm. Den 5. januar kl Mødested: Naturstyrelsen Bornholm Rømersdal, Ekkodalsvejen 2, Aakirkeby Nordsjælland. Den 10 januar kl 9-11 Mødested: Naturstyrelsen Nordsjælland Ostrupgård, Gillelejevej 2B, Græsted Hovedstadsområdet. Den 16. januar kl Mødested: Naturcenter Herstedhøje Herstedhøje Allé 1, Albertslund Region Sjælland. Den 20. januar Mødested:Lejre kommune Dagsordenspunkt ved Natur- & miljøchefernes møde.

13

14 Tidsplan Endelige Natura 2000 planer 7. december 2011 Lodsejerdialog inden politisk godkendelse april maj 2012 Offentlig høring af udkast til handleplaner juni 2012 Aktivitet Handleplan-udarbejdelsen varer 1 år fra tidspunkt for endelig Natura 2000-plan (opdelt på måned) h. 2.h. 1.h. 2.h. 1.h. 2.h. 1.h. 2.h. 1.h. 2.h. 1.h. 2.h. 1.h. 2.h. 1.h. 2.h. 1.h. 2.h. 1.h. 2.h. 1.h. 2.h. 1.h. 2.h. 1.h. 2.h. 1.h. 2.h. 1.h. 2.h. 1. Natura 2000 plan Færdiggørelse af Natura 2000 planerne 2. Kick off seminar Forberedelse Kick Off 3. Kommunesamarbejde Plan for kommunesamarbejde Indled. Møder Samarbejde med kommunerne 4. Handleplaner Paradigmer, vejledninger oa. Værktøjer1. udkast Kval. sikr. Godkend Høring Justering Kval. sikr. 5. Plejeplaner (eget areal)1. udkast 2. udkast Kval. sikr. 3. udkast Kval. sikr. Justering Høring Godkend Kick-off møde i Roskilde 13. December 2011 Indledende møder i januar 2012 Teknikermøder vinter/forår 2012