Pleje af førnbelastede rigkær med afbrænding: Dokumentation af et nyt redskab til naturpleje

Transkript

1 Pleje af førnbelastede rigkær med afbrænding: Dokumentation af et nyt redskab til naturpleje Af Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS og Anders N. Michaelsen, Biomedia. Marts Formål At dokumentere om forårsafbrænding af vissent plantemateriale (førn) i rigkær, der af forskellige årsager ikke lever op til en god naturtilstand, er et velegnet værktøj til naturpleje af disse områder. Baggrund Det er dokumenteret i utallige rapporter, at flere og flere arter er trængt i den danske natur eller allerede på vej ud. Det gælder både planter og dyr. Især er mange plantearter, der hører hjemme i rigkær, trængt. Det er de af forskellige årsager. Rigkær findes, hvor kalkholdigt grundvand under tryk kommer op til jordoverfladen eller hvor kalkholdigt grundvand bringes op til jordoverfladen med en høj vintergrundvandsstand. Begge disse situationer er meget afhængig af geologien, undergrundens gennemtrængelighed for vand og landskabets udformning. Derfor ligger rigkær ikke som store sammenhængende naturområder, men spredt i landskabet. Mange rigkær ligger tilmed uden for Natura 2000 områder og har derfor hidtil ikke haft den samme plejemæssige bevågenhed som rigkær indenfor. Desuden er rigkærsvegetationen meget følsom over for stagnerende vand om sommeren. Det forventes dog, at implementering af Naturplan Danmark med øget natursammenhæng kommer til at inkludere flere rigkær med potentiale. Derfor er behovet for vidensbaseret naturpleje og nye redskaber i viften af plejemetoder øget. På grund af rigkærs specifikke kårkrav, som ikke imødekommes i nutidens landskab med moderne landbrugsdrift, hvor grundvandstrykket er reduceret, vandet i kærene stagnerer, nedfald af næringsstoffer er stort og pleje med græsning eller høslæt mangler, har mange rigkær i dag en meget dårlig naturtilstand. Den manglende pleje skyldes dels at der er tale om små områder, hvor det er svært at skabe en drift med fornuftig økonomi, dels kan områderne være for våde for husdyr og også uegnede til moderne slæt. Der kan også være tale om mindre områder i større græsningsfolde. Områder som pt. er uattraktive for de græssende dyr. Rigkærene gror til i store ensartede bestande af f.eks. Butblomstret Siv, star-arter (især kær-star), Almindelig Mjødurt og Lyse-Siv. Disse arter vokser hurtigt i foråret og efterlader kæret med dyner af vissent løv. Det visne løv både skygger for lyset og reflekterer solens stråler om foråret. Det betyder at ønskværdige, men konkurrencesvage arter, kun har en ringe chance for at overleve eller etablere sig, og at også varmekrævende dyr som padder ikke kan anvende området til fouragering. Der er derfor behov for et nyt redskab til at pleje disse områder eller til at bringe dem i en form, så de græssende dyr efterfølgende finder dem attraktive, hvorved området med tiden kommer til at opnå en god naturtilstand. Naturstyrelsen nævner afbrænding som redskab i pleje af rigkær på sin plejeportal. Denne anbefaling baseres på én reference (Larsson 1976), som er uden konkret dokumentation. Naturstyrelsen har ikke anden dokumentation at henvise til. Vi har rettet en forespørgsel til en del kommuner og Naturstyrelsen om erfaringer med afbrænding af rigkær. Vi har kun fundet et par steder, hvor det har været praktiseret. Før i tiden var rigkær velafgræssede, så der har ikke været behov for at benytte afbrænding i driften af dem. En driftsgren som der ellers har været tradition for på hede og til dels græsningsarealer (overdrev). 1

2 Stareng med masser af blade, der næste forår ligger som et vissent tæppe. Foto. Natur & Landbrug ApS. Natur & Landbrug ApS har netop i samarbejde med Københavns Universitet afsluttet et projekt, som dokumenterer effekten af afbrænding på et udvalg af plantearter, der vokser på gravhøje (Hald & Bruun 2015). Resultatet har været meget positivt, idet stort set alle de udvalgte arter (plantearter med høj naturkvalitetsværdi) blev fremmet. Enkelte arter reagerede ikke. Rapporten har givet megen positiv respons fra de plejemæssigt ansvarlige myndigheder. Forsøget har dokumenteret, at varmen ved afbrænding ikke går i jorden, men op i luften. Jordtemperaturen var således upåvirket. Dette er vigtigt i forhold til den underjordiske kulturarv og i forhold til faunaen og spiredygtige frø. Forsøget viste også, at afbrænding ud over at være mere fremmende for de ønskede arter end den sædvanlige plejemetode for gravhøje, slæt sensommer, også var billigere. Afbrænding som redskab i naturpleje indgår i undervisningen på Skovskolen. I forbindelse med ovenfor nævnte projekt har der været et vidensdelings-samarbejde med Skovskolen. Eleverne undervises bredere end i afbrænding af hede. Derfor har vi et godt praktisk fundament for at kunne udnytte afbrænding som et af flere redskaber i den moderne naturpleje. Hvis det skal have anvendelse i de mange små rigkær, der har problemer med vissent løv, så er dokumentation af effekt på naturen og beskrivelse af praksis ved forårsafbrænding af rigkær nødvendigt, herunder hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med afbrænding med hensyn til f.eks. sikkerhed og vildt. Der findes som nævnt kun ringe dokumenteret viden om effekt på naturen af en forårsafbrænding af rigkær. Rigkærene er så fugtige, at risiko for tørvebrand er minimal. Ved afbrænding sker der ikke en forsuring, som kan ske ved slæt, hvor baserne såvel som næringsstoffer fjernes med biomassen. I rigkær er det vigtigt, at der ikke sker forsuring, da det vil øge fosfor-tilgængeligheden og dermed give en konkurrencefordel til de hurtigt voksende arter. Ved afbrænding fjernes kvælstof fra området, hvilket er godt. Som nævnt ovenfor vil afbrændingen øge tilgang af lys og varme til jordoverfladen. Ud over, at afbrænding af rigkær kan være eneste metode flere steder, dels som pleje og dels som førstegangsindgreb, så forventes afbrænding også at være billigere end slæt, som i givet fald er med le eller buskrydder. Dertil kommer et stort problem med at få fjernet det afslåede materiale. 2

3 Fremkommelighed I februar og marts 2015 har vi forsøgt at klarlægge interessen hos en række lodsejere, kommuner m.fl. Der har vist sig at være stor interesse for metoden og for at lægge areal til forsøgene. Ud af de 19 parter vi henvendte os til har 18 tilkendegivet at de er positivt indstillede og kun en enkelt kommune er i skrivende stund ikke vendt tilbage. 13 kommuner er positive og de fleste havde ovenikøbet konkrete arealforslag, heraf flest med arealer ejet af private lodsejere. Flere kommuner tilbyder samtidig at de gerne vil bidrage med lodsejerkontakt, og enkelte endda med praktisk udførelse af afbrænding. Der er flere kommuner som uafhængigt af hinanden peger på at metoden bl.a. vækker interesse og skaber basis for en god dialog med lodsejere der har jagtinteresser. Tre af Naturstyrelsens enheder, Søhøjlandet, Nordsjælland og Østsjælland vil gerne deltage med arealer og har konkrete arealforslag. Heraf vil mindst de sidste to også bidrage med den praktiske udførelse. Alt i alt har vi valgt at gå videre i dialog der hvor der har vist sig at være størst sammenfald mellem positive lodsejere, positive kommuner, tilbud om at varetage lodsejerkontakt og bidrag til den praktiske udførelse. Omkring lovgivning og tilladelser har det vist sig at der overordnet er to hensyn at varetage. Det ene handler om brandfaren og det andet om affald. I forhold til brandfaren må forventes at der skal indhentes tilladelse fra kommunen som vil rådføre sig med brandmyndighederne. Tilladelser er fx givet af Furesø Kommune 2014 og 2015 og det forventes ikke at volde problemer at indhente tilladelser i andre kommuner når de nødvendige forholdsregler mv. respekteres. 3

4 I forhold til affaldsregulativet må det tilsvarende forventes at der kan opnås tilladelse med henvisning til formålet og fx Naturstyrelsens hedeafbrændinger samt tilsvarende tilfælde. Kursusdeltagelse Länsstyrelsen i Skåne har d. 20. marts 2015 afholdt kursus i afbrænding på Hörjelgården ved Tomelilla, hvor vi har deltaget. Kurset indeholdt både teori og praktik med demonstration af afbrænding. Kurset har åbnet for både værdifuld viden og kontakter som kan udnyttes i det videre forløb. Underviser var Krister Larsson som gennem år har arbejdet med afbrænding og udfører naturvårds-afbrænding dage årligt for länsstyrelsen i Halland. På kurset deltog en entreprenør som udfører forsøg med afbrænding af rigkær for länsstyrelsen i Skåne. Litteratur En søgning i litteraturen om effekter på kærvegetation ved afbrænding har givet skuffende lidt. Afbrænding er mest udbredt i USA, hvor det er monobestande, der har været afbrændt. Middleton (2002) og Middleton et al. (2006) har fundet god effekt af forårsafbrænding af højstaude-starvegetation på naturkvalitetsmæssigt ønskede tokimbladede urter. 4

5 I Sverige, hvor kærene ligner danske, er der udført forsøg med afbrænding af artsrige kær og enge over en længere årrække, for at vurdere om afbrænding er et alternativ til græsning og høslæt. Her, og via anden tilgængelig litteratur, har de i en metaanalyse fundet at kontinuert pleje med græsning og høslæt er bedre for naturkvaliteten end årlig forårs afbrænding som alternativ plejemetode (Milberg & Bergman 2014, Milberg et al. 2014). Forsøgsområderne refereret i de svenske artikler var meget artsrige, og der er ikke informationer om mængden af vissent løv. Forfatterne efterlyser en vurdering af effekt fra kær med meget vissent løv. Vore forsøg er netop tiltænkt rigkær med problematiske mængder vissent løv og til restaurering, og ikke et alternativ, hvor græsning eller høslæt fungerer godt. Samarbejde ved afbrænding HedeDanmark, Naturstyrelsens lokale enheder, relevante kommuner samt Skovskolen. Desuden forventer vi at få frivillige naturplejere med som brandvagter. I Skotland laver brandstationerne naturpleje med afbrænding. Inddragelse af lokale brandstationer i naturpleje kan være en fremtidig mulighed. Referencer Hald, A.B. & Bruun, H.H Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. Afbrænding til pleje af tørgræsland med gravhøje som forsøgsobjekter. Rapport til Aage V. Jensen Naturfond. Natur & Landskab ApS: 41pp. viteter_t%c3%b8rgr%c3%a6sland2.htm ( ) 3/naturplejeportalen/moser-og-kaer/moser-og-kaerpleje/ Larsson, A Den sydsvenska fuktängen. Vegetation, dynamic och skötsel. Medd. Avd. Ecol. Bot. Lund 31: 107 pp. Middleton, B Winter burning and the reduction of Cornus sericea in sedge meadovs in Southern Wisconsin. Restoration Ecology 10(4): Middleton, B.A., Holsten, B. & van Diggelen, R Biodiversity management of fens and fen meadows by grazing, cutting and burning. Appl. Vegetation Science 9: Milberg, P. & Bergman, K-O Vårbränning är inte ett långsiktigt alternativ till bete eller slåtter av värdefulla artrika gräsmarker. Svensk Botanisk Tidskrift 108(6): Milberg, P., Brenda, A., Bergman, K-O, Fogelfors, H. Paltto, H. & Tälle, M Is spring burning a viable management tool for species-rich grasslands? Appl. Vegetation Science 17:

6 Afbrænding på Flyvestation Værløse forår 2015 Øverst: Rigkær med topstar og overvokset af kærstar. Vissent løv ødelægger andre kærarters levevilkår. Midt: Afbrænding af rigkær med topstar Nederst: Ilden har passeret. Topstar står tilbage og der er leverum for andre arter. Dette område er nu klar til kreaturer. Alle fotos taget af A.B Hald ved afbrænding på Flyvestation Værløse 16. marts Arealet er ejet af Naturstyrelsen. Furesø Kommune har dispenseret fra Bekendtgørelse vedr. Brandforanstaltning (afbrænding efter 1. marts). Beredskabet er forhåndsorienteret. Elever fra Skovskolen deltager aktivt i naturpleje med afbrænding, som er et af deres kommende kompetenceområder. 6

7 Projektforløb Projektet vil overordnet forløbe som beskrevet og skitseret i teksten og skemaet herunder. år sæson sommer senvinter sommer senvinter sommer senvinter feltarbejde kontorarbejde udvælgelse af områder basis - floraregistrering førneregistrering fotodokumentation afbrænding floraregistrering førneregistrering afbrænding aftaler med lodsejere, myndigheder løbende kontakt til lodsejere og myndigheder mv. intern erfarings- og dataindsamling projektadministration litteratursøgning og erfaringsindsamling fra eksterne kilder Løbende indtastning i Naturdok.dk floraregistrering førneregistrering afrapportering Sæson 2015 Sæsonen 2015 skal indledningsvist bruges til at finde frem til de egnede lokaliteter og formalisere samarbejdet med projektets partnere. Der er allerede i foråret 2015 taget indledende kontakt og opnået positiv respons fra både myndigheds- og lodsejerside. Efterfølgende skal der i sommerhalvåret 2015 laves en afmærkning af prøve- og kontrolflader, laves indledende basisregistrering af floraen, samt dokumentation af områderne med fotos. Dokumentation af før-tilstanden skal gøre sammenligninger mellem tilstand før og efter mulig. Der arbejdes henimod at finde ca. 8 lokaliteter fordelt på flere landsdele, hver med flere forsøgsog kontrolflader. Sigtet er at skabe solid, dokumenteret erfaring med metoden, samt identificere og dokumentere fordele, ulemper og effekt. Logistik og aftaler med tredjemand med kort varsel skal ske på basis af vejrliget og det sætter en naturlig begrænsning på antallet af forsøgslokaliteter som kan indgå i dette projekt. Det er ønskeligt med flere prøveflader inden for kort afstand på samme eller tæt ved hinanden liggende lokaliteter, for at opnå størst muligt udbytte af arbejdsindsatsen. Det vil vi gennem udvælgelsen af lokaliteter arbejde på. Kriterierne for udvælgelse af lokaliteterne vil herudover bl.a. være baseret på vegetationens sammensætning, muligheden for ensartede kontrol- og prøveflader, fladerne og omgivelsernes egnethed til afbrænding og vurdering af sikkerhed. Hertil kommer mulighed for velegnede samarbejdspartnere og deres bidrag. Samarbejdspartnere er dels kommuner, der som myndigheder på naturområdet skal hjælpe med tilladelser og kontakt til lodsejere, samt i et vist omfang stille professionel personel til rådighed ved afbrænding. Derudover er det de offentlige og private lodsejere, som skal stille arealer til 7

8 rådighed for forsøgsafbrændingerne, samt andre interessenter i form af f.eks. frivillige. På nuværende tidspunkt er de primære samarbejdspartnere Lejre og Mariager Fjord Kommune, samt Naturstyrelsen, hvor alle adspurgte enheder, nemlig Østsjælland, Nordsjælland og Søhøjlandet har meldt positivt tilbage. Samarbejdspartnerne forventes at indgå med både personel og lokaliteter i et vist omfang. Naturstyrelsen har også fra centralt hold tilkendegivet interesse og velvilje over for projektet (biolog og Natura 2000 ansvarlig, Tine Skafte Nielsen). Skovskolen i Nødebo har også vist positiv interesse (Anna Worm). Adskillige kommuner har meldt, at de vil bakke op om projektet og kan kontaktes hvis det skønnes nødvendigt. Den aktuelle status på den sandsynlige fordeling af lokaliteter: Partner Lejre Kommune Mariager Fjord kommune Myndighed (tilladelser) Lejre Kommune Mariager Fjord kommune 8 NST Østsjælland/ Nordsjælland Furesø, Hillerød, Halsnæs, Allerød, Egedal Kommuner NST Søhøjlandet Antal 1-2 lokaliteter 1-3 lokaliteter 2-5 lokaliteter 1 lokalitet Lokalitetsforslag Lodsejer kontakt Tilbyder Praktisk udførelse Gøderup Mose, m. fl. Kielstrup Sø, Kastbjerg Ådal, Ajstrup Bugt, m.fl. Grib Skov, Arresø, St. Dyrehave, Mølleådalen, m. fl. Silkeborg Kommune Låddenkær ja ja Ikke nødvendig! Ikke nødvendig! Ja, delvis (mangler afklaring internt) Ja, delvis (mangler afklaring internt) Sæson 2016 I starten af 2016 skal den første runde med registrering af førnemasse + afbrænding finde sted. Fotodokumentation af prøveflader og af afbrænding vil også foretages. I denne fase vil de første vigtige erfaringer omkring den praktiske udførelse blive opsamlet. I løbet af sommerhalvåret registreres vegetationen på lokaliteterne og der foretages fotodokumentation for anden gang. Sæson 2017 I 2017 vil hele proceduren fra 2016 blive gentaget og i nødvendigt omfang justeret, i forhold til de indhøstede erfaringer fra projektets første fase og evt. andre forhold. Sæson 2018 I starten af året udføres den sidste registrering af førnemassen på prøve- og kontrolfladerne. Undervejs i hele forløbet vil indsamling af viden fra deltagere, interessenter, litteratur mv. løbende finde sted. Høsten af viden fra disse kilder vil indgå i den samlede afrapportering som udføres i løbet af Afrapporteringen vil som udgangspunkt blive i digital, skriftlig rapportform med fotos. I tillæg vil projektet løbende ( ) blive indtastet på Kontakt Anna Bodil Hald Anders N. Michaelsen Natur & Landbrug ApS Biomedia Agro Business Park Herstedhøje Allé 1 Niels Pedersens Allé 2, Postbox Albertslund 8830 Tjele Tlf: , anders@biomedia.dk Tlf: annabodil.hald@gmail.com ja ja