FOA Brand og Redning. FOAs bud på fremtidens redningsberedskab. FOA Fag og Arbejde 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOA Brand og Redning. FOAs bud på fremtidens redningsberedskab. FOA Fag og Arbejde 1"

Transkript

1 A R B E J D E O G F A G F O A FOA Brand og Redning FOAs bud på fremtidens redningsberedskab FOA Fag og Arbejde 1

2 FOA Brand og Redning En professionel arbejdsplads i et trygt samfund FOA Fag og Arbejde Redaktion: Michael Juel, Per Fejrskov Pedersen, Peter Olsen, Thomas Brücker Larsen, Steen Dubert og Reiner Burgwald. Politisk ansvarlig: Reiner Burgwald. Layout: Jeanette Sandberg Bossen og Peter Kamper Vendrup. Produktion & tryk: Pjec1heden & FOAs trykkeri, november 2013

3 En professionel arbejdsplads i et trygt samfund FOA Brand og Rednings bud på, hvordan beredskabsstrukturen skal se ud i fremtiden. Et bud som inddrager fordele og ulemper ved den nuværende struktur og som samtidig stiller skarpt på en struktur, som sætter borgernes tryghed i centrum og sikrer et højt kvalificeret og omkostningsbevidst redningsberedskab.

4 FOA Brand og Redning En professionel arbejdsplads i et trygt samfund Borgernes tryghed i centrum Tryghed og sikkerhed skabes bedst tæt på borgerne og forudsætter et kompetent, fleksibelt og omstillingsparat redningsberedskab. Problemet med beredskaber er, at de i sagens natur er dyre. Det ligger i begrebet, at det er personale, der venter på, at der indtræffer en begivenhed, der kræver deres indsats. Brand, ulykke, uheld, katastrofe. At sikre et kompetent og professionelt beredskab i Danmark kræver andet end ord på et stykke papir. Det er ikke gjort med modeller eller scenarier, der kan udtænkes og formuleres af akademikere eller embedsfolk. Beredskabet i Danmark er det sted i vort land, hvor der er kortest mellem ord og handling. Det handler om mennesker i nød og store værdier, og derfor er der et stort behov for ekspertise og professionalisme. Beredskabet skal stå til rådighed og være fremme hurtigt, så hjælpen er så effektiv som mulig, og så skaderne på personer og værdier begrænses mest muligt til gavn for borgerne og samfundet. Hvis vi ønsker et beredskab, der også efter 2015 skal kunne løfte de opgaver, der forventes af det også i krise- og katastrofesituationer må det ikke alene være økonomi, der er afgørende for, hvordan strukturen skal se ud. Danmark har allerede i dag de laveste omkostninger pr. indbygger til redningsberedskab i Norden. 1 Det er ikke det samme som, at vi ikke kan gøre det endnu bedre, men et ensidigt fokus på økonomi vil svække borgernes tryghed og beredskabets robusthed. Professionalisme er bærende for faglighed og kvalitet Det er dyrt at have folk i beredskab. Militæret er hele tiden i beredskab og ingen kan vel påstå, at de er billige. Til gengæld står de ikke alene til rådighed, når der er behov for en militær indsats. De uddanner sig og træner løbende og er derfor altid klar til den opgave, de bliver sat på. På samme måde er man nødt til at betragte redningsberedskabet. Det skal være en styrke, som hurtigt kommer frem og som på kvalificeret vis kan yde den hjælp, der er behov for. Det 1 Prisen for redningsberedskaberne er angivet i euro/indbygger pr. år: Danmark = 45; Norge = 74; Sverige = 76; Finland = FOA Fag og Arbejde

5 er en kompleks opgave, som stiller store krav til mandskabets evner til at anvende materiel optimalt, evnen til at overholde sikkerheden og endelig evnen til at vurdere og analysere mange forhold samtidigt for at kunne træffe de rigtige beslutninger i den rigtige rækkefølge. Redningsberedskabet skal være tæt på borgerne for at kunne give tryghed og den rigtige hjælp. Men redningsberedskabet kan jo ikke Professionalisme sikrer borgernes sikkerhed Hvis Danmark skal have et fremtidssikret redningsberedskab, som kan håndtere både dagligdagens hændelser og sjældne ulykker eller katastrofer, er det nødvendigt at beredskabet har en høj grad af professionalisme. Kun ved at besætte beredskaberne med højt uddannet personale med et beredskabsfagligt fokus kan dette lade sig gøre. Kvalitet og faglighed skal komme i første række, hvis borgernes tryghed skal sikres. levere enhver form for hjælp, ethvert sted i Danmark på ethvert tidspunkt af døgnet i løbet af 5 minutter. Den pris, et sådant beredskab ville koste, vil ingen betale. Organisering af fremtidens redningsberedskab Fremtidens redningsberedskab skal være tæt på borgerne, kunne løse mange komplekse opgaver og levere en professionel indsats såvel nationalt som internationalt. Det skal kunne løse en lang række beredskabsrelevante opgaver i kommunerne og være økonomisk forsvarligt. Alle disse elementer skal understøttes af den fremtidige struktur. I FOA er vi opsat på at bidrage til at skabe et stærkt, kompetent og professionelt redningsberedskab, der kan løse nuværende og kommende opgaver. Derfor er organiseringen af redningsberedskabet og evnen til at sammentænke opgaver og ansvar afgørende for, at beredskabet er tilstrækkeligt robust og kompetent. Det er i det lys vores udspil skal læses og forstås. FOA Fag og Arbejde 5

6 I FOA har vi 11 bud på en ændret struktur, der også i fremtiden muliggør et professionelt beredskab i et trygt samfund: 1 Der 2 Der 3 Ansvaret 4 Beredskaberne 5 Værdien er behov for færre beredskaber end de nuværende 87. er fortsat behov for et niveaudelt beredskab. for borgernes sikkerhed og beredskabets økonomiske dimensionering skal fortsat være den enkelte kommunalbestyrelses, således at opgaveløsning og økonomi følges ad. skal have et bredere ansvarsområde herunder mentorordninger, forebyggelse, og borgernes tryghed skal sættes i centrum. af værnepligten i sin nuværende form bør vurderes og eventuelt bør antal værnepligtige begrænses eller erstattes med en kommunal værnepligt med senere anvendelse af de værnepligtige i de lokale beredskaber. 7 Beredskaberne 8 Der 9 Ansvaret skal fortsat besættes af såvel fuldtids- som deltidsbeskæftigede personaler for at sikre et tilstrækkeligt robust og omkostningsbevidst redningsberedskab. skal indføres en niveaudelt uddannelse, som sikrer de nødvendige kompetencer, kvalitet og stabilitet i beredskabet. for og udøvelse af den forebyggende og den operationelle indsats skal sammenlægges og sammentænkes. Kvaliteten i beredskabernes opgavevaretagelse skal sikres gennem kvalitetsnormer på nationalt plan udmøntet lokalt i de Risikobaserede Dimensioneringer (RBD). Indkøb af køretøjer og materiel skal ske i et koordineret fællesskab. 6 Beredskabsstyrelsen skal varetage funktionen som den overordnede regulerende myndighed og sikre ensartet høj kvalitet, relevant videndeling og have ansvaret for koordineringen af internationale opgaver. 6 FOA Fag og Arbejde

7 1 Færre beredskaber end de nuværende 87 Deloittes analyse peger entydigt på, at der er behov for færre beredskaber. Det er vi enige i. At hver kommune fortsat skal have ansvaret for og indflydelse på beredskabets organisering og dimensionering, mener vi dog er centralt for opretholdelsen af en forsvarlig indsættelseskapacitet, responstid og robustheden i beredskabet. Selv med kommunalreformens sammenlægninger fra 271 kommuner til 98 er det svært at have et effektivt kommunalt redningsberedskab i hver kommune. At kommunalbestyrelsen fortsat bør have ansvaret for borgernes sikkerhed, er ikke ensbetydende med, at hver kommune skal have personaler med de nødvendige beredskabsfaglige kompetencer til at gennemføre risikovurderinger, som samtidig har kendskab til materiel og er eksperter på såvel den forebyggende som den operative indsats. Sammentænkning af indsatser grundlaget for 2 niveauer I dag bliver alt for mange beredskabsfaglige opgaver løst inden for hver sin søjle og af helt forskellige personer. Det er hverken rentabelt eller rationelt. Hvis der skal skabes synergi, forebyggelse og rationale i opgaveløsningen, skal opgaverne tænkes sammen. Netop gennem sammentænkningen i opgaveløsningen dannes grundlaget for et effektivt niveauopdelt redningsberedskab. Deloitte peger på et antal beredskaber, der enten svarer til det nuværende antal politikredse (12) eller retskredse (24). For os er det ikke afgørende, om en inddeling svarer til en eksisterende geografisk og administrative opdeling eller ej. Det centrale er, at antallet af beredskaber sikrer høj kvalitet, kort respons og tilstrækkelig nærhed i forhold til den enkelte kommunes ansvar og sammenhæng mellem forebyggende og operative opgaver, og at strukturen ikke er til hinder for, at det altid er nærmeste relevante beredskab, der rykker ud først. Deloitte peger ligeledes på en model med 5 statslige beredskabscentre med udgangspunkt i den nuværende regionale struktur. En sådan struktur bør der alene ofres tid på, hvis man overvejer at tænke i helhedsberedskaber, hvor politi, ambulancer og redningsberedskaber er tænkt sammen. En sådan model vil vi dog kraftigt fraråde. Redningsberedskabet kan organiseres mere rationelt, og der kan spares ressourcer ved at sammenlægge og samordne de nuværende 87 beredskaber til færre. Der kan spares på det organisatoriske og ledelsesmæssigt niveau samtidig med, at der kan opnås et kvalitetsløft ved større enheder og dermed mulighed for bedre uddannet og trænet personale. Hvorvidt sammenlægningerne skal pålægges kommunerne, eller der gennem lovkrav skal sikres den fornødne organisatoriske ændring, må være et politisk anliggende. Opgaven må bestå i at skabe sammenhæng imellem det beredskabsmæssige og økonomiske ansvar og sikre fortsat indflydelse til den enkelte kommune. De såkaldte 60-selskaber kan være en måde at etablere nye og større tværkommunale beredskaber på. På den måde sikres det, at ansvaret fortsat er kommunens, mens den beredskabsfaglige ekspertise på såvel den forebyggende som den operative del samles i større enheder. FOA Fag og Arbejde 7

8 2 Et 2-delt beredskab med beredskabsstationer og basisbrandstationer Ved at samle redningsberedskaberne i større og færre administrative enheder kan der skabes en bedre balance mellem mandskab, materiel og beredskabsstationer og dermed også et større rationale. Der vil være behov for færre ledelser, hvilket kan bidrage til en gennemgang af antallet af ledelsesniveauer i almindelighed. Der vil med fordel uden at det går ud over responstider og borgernes sikkerhed - kunne ske en begrænsning i antallet af beredskabsstationer med særlige køretøjer og materiel. Dermed undgås spild, og det sikres, at personalet har de fornødne kompetencer og øvelse i brugen af materiellet. Et finmasket net af basisbrandstationer, som vi kender det i dag, kombineret med beredskabsstationer, vil sikre tryghed for borgerne og samling af specialberedskaber i større professionelle enheder. Dimensioneringen af de 2 niveauer i redningsberedskabet skal naturligvis afspejle den lokale risikoanalyse og vil variere fra område til område. Hvor beredskabsstationerne skal placeres centralt i forhold til risikovurderingen og have en størrelse, der sikrer de nødvendige kompetencer og indsatsstyrke ved samtidige hændelser, skal basisbrandstationerne primært sikre kort responstid og dermed hurtig hjælp. Antallet af regionale beredskabsstationer må afhænge af, hvilke relevante opgaver, af beredskabsfaglig og tryghedsskabende karakter, der knyttes til stationen. Det skal være et lovkrav, at der i RBD erne defineres en seneste afgangstid og i områder med særlig risici ligeledes beskrives, hvor lang tid, der må gå, inden indsatsen påbegyndes. Fra beredskabsstationerne skal afgangstiden altid være på maksimalt 1 minut. 3 Borgerens sikkerhed og beredskabets dimensionering Basisbrandstationerne skal tilpasses det antal beredskabsenheder, der fremover skal have ansvaret. Antallet af basisbrandstationer vil næppe kunne begrænses i forhold til i dag, dog er der enkelte brandstationer, hvor antallet af årlige indsatser er meget lavt. Basisbrandstationer vil have status af et niveau 1 beredskab. Beredskabsstationerne skal i antal tilpasses det geografiske område og have den nødvendige specialviden og materiel til rådighed, som ligeledes vil skulle tilpasses lokale forhold og risici. Beredskabsstationerne skal ses som niveau 2 beredskabet og vil kunne ovetage beredskabscentrenes opgaver og ansvar. I FOA mener vi således, at beredskaberne skal dimensioneres som beskrevet i figuren med 3 typer beredskaber og med en særskilt beskrivelse af det Internationale beredskab og Ekspertberedskabet 2. Balancen imellem fordelingen af materiel og ansvar på de 2 niveauer, skal beskrives i den regionale Risikobaserede Dimensionering (RBD), der skal tage udgangspunkt i den enkelte kommunes RBD. 2 Ekspertberedskabet (CBRNE) skal fortsat alene varetages af Beredskabsstyrelsen. I forhold til Deloittes model mener vi, at Assistanceberedskabet og Specialberedskabet skal sammentænkes. 8 FOA Fag og Arbejde

9 Assistance- og Specialberedskaberne slås sammen og bliver et Assistanceberedskab baseret på de lokale risikovurderinger. Katastrofeberedskabet henter dermed mandskab fra Basisog Assistanceberedskabet. Beredskabsstationerne er enheder, som skal varetage de mere ressourcetunge operative opgaver samtidig med at de, på den forebyggende del, kan fungere som konsulenter i de enkelte kommuner. Endelig kan de løse øvrige opgaver af sikkerhedsmæssig, forebyggendeog beredskabsfaglig karakterer, som er af relevans for borgerne. Beredskabsstationerne skal i denne struktur levere indsatsstyrke til alle 3 beredskabstyper. 4 Beredskaberne skal have bredere ansvarsområder med mere forebyggelse, mentorordninger mv. Antallet af dødsbrande varierer fra år til år. Men i gennemsnit er der omkommet 78 personer ved ildebrande i perioden 1983 til Dette antal bør kunne reduceres gennem en målrettet forebyggende indsats. I FOA mener vi, at der i bred forstand bør være langt mere fokus på den forebyggende del af beredskabernes opgaver og ansvar. Det kan fx være uddannelse af virksomhedsberedskaber og beredskaber i særlige boligkomplekser og områder med særlige udfordringer mv. Beredskabet kan have mange funktioner ud over brandbekæmpelse Brandsyn i ældreboliger Ungdomsbrandkorps Mentor for socialt utilpassede unge Forebyggende opgaver, fx byggesagsbehandling Nødalarmer og runderinger Samarbejde med skoler, socialforvaltningen og SSP Samarbejde med politi og sundhed om indsatser Sikre skadesteder First respons ved ulykker De kommunale beredskaber løser allerede i dag en lang række opgaver for kommunerne. Nogle er mere beredskabsrelevante end andre. Men fælles for opgaverne er, at hvis ikke beredskaberne løste dem, så skulle kommunerne betale andre for at gøre det. Det være sig vagtcentraler, nødalarmer i ældreplejen, servicering af ældreplejens biler, alarmer i kommunens institutioner, runderinger mv. Herudover har flere kommunale red- FOA Fag og Arbejde 9

10 ningsberedskaber allerede i dag velfungerende ungdomsbrandkorps og et tæt samarbejde med skoler, social forvaltning og politi (SSP) om mentorordninger og bydrengejobs til unge, som har behov for voksenkontakt og ansvar. Ved revision af Beredskabsloven mener vi derfor, at der bør ses på beredskabernes ansvars- og opgaveportefølje. Ethvert professionelt beredskab skal, udover de rent operationelle indsatser, kunne varetage myndighedsopgaver så som brandsyn af enhver art og visse godkendelser vedrørende byggesagsbehandling mv. i medfør af gældende lov. Der skal tænkes bredt og helhedsorienteret omkring beredskabernes opgavevaretagelse: Særligt tilbagevendende brandsyn i ældres boliger og i større boligkomplekser kombineret med undervisning og instruktion, bør være en lovfastsat pligt for redningsberedskaberne. Hvert beredskab skal sikre etablering og drift af ungdomsbrandkorps og mentorordninger for socialt utilpassede unge i samarbejde med SSP mv. I en katastrofesituation forudsætter lovgivningen at politi, sygehusvæsnet og redningsberedskaberne samarbejder og koordinerer deres indsatser under politiets ledelse. I en normalsituation bør man organisere opgaven på samme måde. Redningsberedskaberne skal altid tænkes ind i en situation, når et menneske har behov for hjælp. Ethvert redningsberedskab skal kunne indgå som en slags First respons enhed og blive tilkaldt, hvis de kan være først fremme ved en tilskadekommen eller syg borger. Ved trafikuheld skal redningsberedskabet sikre uheldsstedet og stoppe uheldet i at brede sig, hvor politiet ikke kan løfte opgaven. Enhver beredskabsassistent skal være uddannet nødbehandler, og blandt det fuldtidsbeskæftigede personale skal der blandt personalet på hver rode være en uddannet ambulancebehandler. For at kunne sikre, at aktiviteterne og dimensioneringen er i overensstemmelse med de lokale og regionale behov, skal det som minimum sikres, at Beredskabsstyrelsen, som led i deres godkendelse af dimensioneringerne, får adgang til relevante oplysninger fra såvel forsikringsselskaber som kommuner. Det skal sikres, at udgifter til skader efter brand- og redningsopgaver, hærværk og fx ved større arrangementer som festivaller mv. kan anvendes til at udarbejde dimensioneringerne og målrette indsatser af både forbyggende og afhjælpende karakter. De oplysninger der findes, og som kan sikre et så korrekt dimensioneret redningsberedskab som muligt med fokus på de relevante opgaver i nærområdet, skal stilles til rådighed. Synlighed i opgaveløsningen giver mening De opgaver beredskaberne løser for kommunerne i dag har en tendens til at blive usynlige. Opgaver, som løfter et ansvar fra kommunerne, men som ikke er eksplicit i beredskabernes opgavevaretagelse. I en ny beredskabsstruktur skal personalet bruges så optimalt som muligt også i samarbejde med andre kommunale institutioner. Men det skal give mening: Mening for kommunen og mening for beredskabet. Det skal tænkes hele vejen rundt i opgaveløsningen. 10 FOA Fag og Arbejde

11 5 Værnepligten En styrke for redningsberedskabet? Det bør overvejes, om man ved at ændre på denne del af det samlede beredskab kunne få et mindst lige så stærkt beredskab. Antallet af værnepligtige kan begrænses og beredskabscentrene nedlægges. Ønsker man politisk at fastholde værnepligten, kan den overlades til de største kommunale beredskaber. Dette kan sikre, at der også fremover fastholdes og udvikles de nødvendige kompetencer, og at indsatsstyrken og robustheden bevares. Fordelen med en sådan kommunal værnepligt vil bl.a. være, at der sikres en personlig og professionel tilknytning til redningsberedskaberne, flere vil sandsynligvis kunne fastholdes i styrken efter endt værnepligt, og man vil bedre kunne tilpasse styrken efter behov og benytte det eksisterende materiel bedre. I dag uddanner Beredskabsstyrelsen gennem værnepligten ca. 700 brandmænd om året på deres 5 beredskabscentre. Kun et fåtal af de værnepligtige bruger efter endt værnepligt deres brandmandsuddannelse. Det er mange brandmænd, der uddannes på denne måde og mange uddannelsesressourcer, der måske kunne anvendes bedre. Et professionelt beredskab I dag uddannes ca. 700 værnepligtige som brandmænd om året mange af dem anvendes ikke bagefter i det professionelle beredskab. Det er alt for dyrt. Ressourcerne anvendes bedre ved at sikre mere uddannelse til det fuldtidsprofessionelle beredskabspersonale eventuelt kombineret med en mere begrænset kommunal værnepligt. Opgaverne for de kommunale værnepligtige kan, udover selve uddannelsen og indsatserne, bestå af deltagelse i og drift af ungdomsbrandkorps og forebyggelsesopgaver. De værnepligtige er primært tænkt som en del af katastrofeberedskabet og til internationale indsatser. Katastrofeberedskabets kapacitet skal antalsmæssigt fastholdes på det nuværende niveau. Til gengæld bør det internationale beredskab bestå af de uddannede, erfarne og trænede beredskabspersonaler, som er knyttet til fuldtidsberedskaberne. Dermed sikres det, at det altid er det mest erfarne personel, der udsendes, samtidig med at deres kompetencer til dagligt kvalificerer det kommunale redningsberedskab. 6 Beredskabsstyrelsen skal fortsat være den overordnede regulerende myndighed Beredskabsstyrelsens opgaver bør ændres og være mere i tråd med tidens behov. Alt for mange ressourcer går til at uddanne værnepligtige og vedligeholde beredskabscentrene mv. Fokus bør flyttes til at være en styrelse, der påser, at de kommunale redningsberedskaber lever op til fastsatte standarder, og at kvaliteten i beredskaberne og særligt under indsatser er høj. Sikkerheden på tværs af ministerier, de statslige styrelser og myndigheder bør også naturligt være et ansvarsområde for Beredskabsstyrelsen. Kort og godt skal Beredskabsstyrelsen ændres fra at være en del af den operative indsats til at koncentrere sig om tilsyn, koordinering og FOA Fag og Arbejde 11

12 vejledning samt godkende de risikobaserede dimensioneringer. Samtidig bør styrelsen, i samarbejde med beredskabscheferne, være ansvarlig for at udarbejde en national risikoanalyse 3. dog ikke til hinder for, at det er Beredskabsstyrelsen, der har ansvaret for den beredskabsfaglige del af undervisningen også på niveau 3 af en ny beredskabsuddannelse. Koordineringen af internationale indsatser og opgaver skal fortsat være styrelsens ansvar, mens mandskabet skal leveres af de kommunale beredskaber. Derigennem sikres det, at det er det mest rutinerede indsatspersonale, der er til rådighed, samtidig med at deres erfaringer og kompetencer også i dagligdagen kommer den danske befolkning til gavn. Styrelsen bør samtidig have ansvaret for at koordinere indkøb af køretøjer og materiel til begge de skitserede niveauer. Sidst, men ikke mindst, vil det være hensigtsmæssigt, at styrelsen har ansvaret for uddannelsen på vores omtalte niveau 1 og 2 samt for den del af uddannelsen, som forudsættes for at kunne indgå i en international styrke. I den forbindelse bør de 2 skoler henholdsvis vest og øst for Storebælt bevares. Fjernelse eller begrænsning af værnepligten vil gøre det nødvendigt også at kunne uddanne brandfolk på udvalgte erhvervsskoler i det nuværende og kommende EUD-system. Dette er 7 Veluddannet fuldtids- og deltidsbeskæftiget personale skal sikre robustheden Som nævnt tidligere er beredskaber i sagens natur omkostningstunge. Derfor skal der ses på en fornuftig sammenhæng mellem hvilke beredskabsfaglige opgaver, der kan løses i beredskabstiden samtidig med, at beredskabspersonalet altid skal være klar til indsats. Det stiller krav til fleksibilitet i opgaverne og til personalet. Der er grænser for hvor mange højtuddannede og fuldtidsbeskæftigede beredskabspersonaler et redningsberedskab kan rumme inden for en forsvarlig økonomisk ramme. Det skal være RBD en, der afgør omfanget. Men ethvert minutberedskab (hvor afgang af første køretøj skal ske inden for 1 minut efter udkald) betinges af fuldtidsansatte beredskabsfolk. Det fuldtidsansatte beredskabspersonale skal være de mest rutinerede, bedst uddannede og bedst trænede. Men for at sikre et tilstrækkeligt finmasket net af basisbrandstationer og kort responstid, vil der naturligvis fortsat være behov for deltidsbrandmænd, der typisk udøver deres hverv ved siden af deres normale hovedbeskæftigelse. Det ligger i sagens natur, at det kan være vanskeligt at basere et effektivt og robust beredskab på deltidspersonale. Færre og færre jobs tillader, at man kan forlade sit arbejde, dele af landet har store demografiske problemer 3 I 2012 havde de kommunale redningsberedskaber såkaldte reelle alarmer. Samme år deltog Beredskabsstyrelsen i 435 indsatser. Gennemsnitlig over de sidste 10 år har de assisteret ved 635 indsatser pr. år. 12 FOA Fag og Arbejde

13 med en befolkningssammensætning, der gør det vanskeligt at levere tilstrækkeligt mange deltidsbrandmænd, og trafikken gør det ofte vanskeligt at komme frem til sit udrykningskøretøj inden for rimelig tid. Det bliver vanskeligt at opretholde rutiner og kompetencer i et deltidsberedskab i takt med, at antallet af udrykninger falder, teknologien begrænser antallet af falske og blinde alarmer, færre rygere mv. I dag er der alene et krav om 12 årlige øvelser, før man kan betragtes som en kompetent og dygtig brandmand. Dette er hverken betryggende for borgerne eller for brandmanden og sikrer på ingen måde et moderne og professionelt redningsberedskab. Der vil altid være behov for beredskabspersonale, som kommer når der kaldes for at sikre styrke og robusthed ved større indsatser og katastrofer. Men der vil løbende være behov for at se på, hvordan man tiltrækker og uddanner deltidspersonale, og måske bør der udfoldes større fantasi i landets kommuner, for at kunne løfte opgaven i fremtiden. 8 Uddannelse af professionelt beredskabspersonel I FOA mener vi, at uddannelsen til beredskabsassistent og -mester bedst varetages i erhvervsuddannelsessystemet suppleret med mulighed for specialundervisning og træning. Vi mener, at uddannelsen til brandmand skal niveaudeles som vi fx kender det fra ambulanceuddannelsen. Niveaudelingen af fremtidens uddannelse kan med fordel bestå af en erhvervsuddannelse, hvor fokus ud over det rent indsatsmæssige - er på de forebyggende opgaver, myndighedsopgaver samt specialopgaver som USAR, miljø, kemi, dykning mv. Et niveau skal målrettes de deltidsansatte og om nødvendigt et niveau, der skal sikre et tilstrækkeligt antal frivillige med viden og kompetencer til at løse nærmere definerede opgaver under store indsatser og katastrofer. (se model side 12) Danmark har det laveste ambitionsniveau, hvad angår uddannelse og træning af beredskabspersonale, når vi sammenligner os med bl.a. de andre nordiske lande. Et ambitionsniveau, der har taget udgangspunkt i deltidsbrandmændene og de frivillige, og som i høj grad bygger på de enkelte beredskabers ambitioner, behov, vilje og evner til at have fokus på mandskabets sikkerhed under indsats, efterog videreuddannelse samt synergieffekter ved andre beredskabsfaglige opgaver. Udviklingen er af flere årsager løbet fra en sådan tænkning, og behovet for at øge kompetencerne og træningsniveauet blandt det fuldtidsbeskæftigede beredskabspersonale stiger dag for dag. Når der til lægges, at beredskabsområdet er et meget attraktivt beskæftigelsesområde, bør det også være med til at sikre, at Folketingets målsætninger på ungdomsuddannelsesområdet kan indfries 4. Beredskabsstyrelsen, med den viden og ekspertise de har, skal stå for uddannelsens beredskabsfaglige indhold. Det er afgørende, at der sikres en mandskabskapacitet, der er tilpasset de lokale behov, og at kapaciteten løbende kan vedligeholdes. 4 Der anvendes samlet 226,5 millioner kroner årligt til uddannelse af brandmænd. FOA Fag og Arbejde 13

14 9 Den forebyggende og den operationelle indsats skal tænkes sammen I dag er der ofte både administrativt, ledelsesmæssigt og opgavemæssigt stor adskillelse mellem udførelsen af de myndighedsopgaver, der er beskrevet i Beredskabsloven og den operationelle del af redningsberedskabets virke. Det er af flere årsager irrationelt og uhensigtsmæssigt. Derfor skal der tænkes i sammenhænge og sikres, at personalets kompetencer anvendes bedst muligt. Det personale som beskæftiger sig med beredskabsfaglige forhold - det være sig forebyggende eller andet - bør også indgå i dimensioneringen og være med til at sikre et tilstrækkeligt robust beredskab. Det er vigtigt, at de mere teoretiske elementer i fx den forebyggende indsats går hånd i hånd med løsningen af den operationelle indsats. Det giver en bedre og bredere forståelse for alle elementer af beredskabsfaglig karakter og skaber større sikkerhed for personalet under indsatserne. Samtidig sikres et større økonomisk rationale og en styrkelse af beredskabspersonalets kompetencer. Endelig skabes der en synergieffekt med de kommunale institutioner og beredskaberne integreres langt bedre i lokalsamfundet. 10 Kvaliteten skal sikres gennem kvalitetsstandarder Kvaliteten af det nuværende redningsberedskab er bl.a. kendetegnet ved 3 ting: 1. Der har ikke været ulykker eller katastrofer i større omfang i mange år, hvilket svækker beredskabsvilligheden og fokus på området. 2. Uddannelsen af beredskabspersonalet er præget af de mange deltidsbeskæftigede brandmænd. Har man et fast arbejde og er deltidsbrandmand ved siden af, er tiden til uddannelse naturligvis begrænset. 3. Kravene til indholdet i den Risikobaserede Dimensionering er meget beskedne. Der bør stilles større krav til redningsberedskabernes indsatser end i dag. I områder med tæt bebyggelse, farlig industri mv. skal der i RBD en fremgå gennemsnitlige tider for, hvor længe der må gå, inden en indsats kan iværksættes. Beredskabsstyrelsen skal fremover godkende RBD erne og ikke som i dag, hvor de blot har dem til udtalelse. Samtidig skal der opstilles nationale standarder for kvalitet i redningsberedskabet på en række nærmere specificerede parametre. 14 FOA Fag og Arbejde

15 Beredskabsstyrelsen skal have adgang til informationer fra forsikringsbranchen om erstatninger ved skader, for at kunne forbedre og målrette rådgivningen om den forebyggende indsats. Beredskaberne skal også indberette og dokumentere fra indsatser i større omfang end i dag. Dette skal være med til at styrke videndelingen, den løbende forbedring og kvaliteten af redningsberedskabet. GPS i udrykningskøretøjerne til præcis registrering af den tid der går før første udrykningen er fremme ved skadestedet, samt hjelmkameraer til dokumentation af indsatsens virkemåde og konsekvens kan være elementer, som i større omfang bør anvendes. Hensigten er løbende kompetenceudvikling af beredskabspersonalet og forbedring af kvaliteten under indsatserne. Det er vigtigt, at der hele tiden arbejdes på at skabe forebyggelse og læring gennem evaluering af indsatserne. Tæt samarbejde med andre skaber større sikkerhed I dag bliver alt for mange beredskabsfaglige opgaver løst inden for hver sin søjle og af helt forskellige personer. Det er hverken rentabelt eller rationelt. 11 Indkøb skal ske i fællesskab Selv om køretøjer og materiel repræsenterer en relativ beskeden del af de samlede omkostninger til redningsberedskaberne, er der både økonomiske og beredskabsfaglige argumenter for at sikre at indkøb koordineres. Danmark er et lille land, og der er typer af opgaver, som kun opstår meget sjældent. Samtidig er det hensigtsmæssigt, at disponibelt beredskabspersonale kan indsættes, hvor behovet opstår. Alt taler derfor for, at der skal skabes en fælles indkøbsenhed, der, med repræsentanter for de kommunale beredskaber og personaleorganisationerne under ledelse af Beredskabsstyrelsen, skal forestå indkøb af køretøjer og materiel i et nærmere defineret omfang. Der vil altid være særlige risikomomenter, som alene berører et eller få beredskaber, og hvor hensynet til personalets sikkerhed og de lokale forhold må veje tungt. Fælles indkøb af kørertøjer, værnemidler, branddragter og kredsløbsapparater mv. vil ikke alene være billigere, men vil også sikre en fælles høj sikkerhedsstandard for indsatspersonalet. Hvis der skal skabes synergi, forebyggelse og rationale i opgaveløsningen, skal opgaverne tænkes sammen. Netop gennem sammentænkningen i opgaveløsningen dannes grundlaget for et effektivt niveauopdelt redningsberedskab. FOA Fag og Arbejde 15

16 FOA Brand og Redning At sikre et kompetent og professionelt beredskab i Danmark kræver andet end ord på et stykke papir. Det er ikke gjort med modeller eller scenarier, der kan udtænkes og formuleres af akademikere eller embedsfolk. Beredskabet i Danmark er det sted i vort land, hvor der er kortest mellem ord og handling. Det handler om mennesker i nød og store værdier, og derfor er der et stort behov for ekspertise og professionalisme. Beredskabet skal stå til rådighed og være fremme hurtigt, så hjælpen er så effektiv som mulig, og så skaderne på personer og værdier begrænses mest muligt til gavn for borgerne og samfundet. I 2015 skal Beredskabet reformeres. Det er derfor vigtigt, at den struktur, der skal være fremover, er gennemtænkt. Den skal være tænkt hele vejen rundt og skal stadig understøtte, at Beredskabet kan levere en professionel og kvalificeret løsning af beredskabsopgaverne. FOA har med denne pjece taget stilling til, hvordan det kan lade sig gøre. Hvordan færre beredskaber med bredere ansvarsområder, skal sikre borgernes tryghed også fremover. Reiner Burgwald, sektorformand Mail: Telefon: Jeanette Sandberg Bossen, konsulent Mail: Telefon: Staunings Plads København V Tlf:

Din brandmand vores tryghed!

Din brandmand vores tryghed! TEKNIK-SERVICE Brand og Redning Din brandmand vores tryghed! Rammerne for fremtidens nye redningsberedskaber Indhold Danmarks redningsberedskab det handler om vores tryghed! 3 FOAs 10 anbefalinger 4 Besparelser

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammerne for etableringen og udvikling af "Brand og Redning Vestsjælland". Ejerstrategi

Læs mere

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet.

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Indledning Formålet med dette notat er at skabe grundlag for en indledende politisk drøftelse af hvilke de nuværende beredskabers opgaver, der ønskes

Læs mere

Rådhus- og regionsbetjente

Rådhus- og regionsbetjente F O A F A G O G A R B E J D E Rådhus- og regionsbetjente V VI VED HVAD I L I V med opgaver som posthåndtering trykning edb- og it-vedligeholdelse alarmer bygningsvedligeholdelse klima vagtområdet chaufføropgaver

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder Overordnede mål Aktivitetsområdet Beredskab er en del af Fredericia Kommunes By- og Landsbypolitik. By- og Landsbypolitikken er en sektorpolitik, og angiver kommunalbestyrelsens holdning og retning for

Læs mere

Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk

Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Indkaldte: Søren Kærsgaard Martin Damm Mette Touborg Thomas Adelskov Gert Jørgensen Stén Knuth

Læs mere

at bestyrelsen godkender forslag til Service Level Agreements (SLA)

at bestyrelsen godkender forslag til Service Level Agreements (SLA) INDSTILLING 17. Godkendelse af Service Level Agreements (SLA) Bestyrelsen skal med afsæt i principaftalen for Hovedstadens Beredskab godkende forslag til Service Level Agreements (SLA) for myndigheds-

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016 Hvad er der sket med brandvæsnet? Hvad har jeg forberedt til i dag Lidt om mig selv Noget om ændringerne indenfor det kommunale redningsberedskab Noget om opgaver og samarbejde Dialog, dialog, dialog Hvem

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Vi ved, hvad Vi vil Teknik- og servicesektoren

Vi ved, hvad Vi vil Teknik- og servicesektoren F O A F A G O G A R B E J D E Plejehjemspedeller Tekniske servicemedarbejdere og -ledere på plejehjem, dagcentre mv. V VI VED HVAD I L I V kulturbærer vicevært chauffør flyttemand hjælpemiddelansvarlig

Læs mere

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt.

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt. BM03 pkt. 2 bilag 6 Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen i ejerkommunerne. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet Hovedstadens Beredskab Vedtagelse af den

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. marts 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet: Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vurderingskriterier. Myndighedsopgaver og forebyggelse (Beredskabsplanlægning)

Vurderingskriterier. Myndighedsopgaver og forebyggelse (Beredskabsplanlægning) Økonomi Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn giver ifølge Deloitte færre brandsyn og et potentiale 0,77 mio. (ca. et årsværk + følgeomkostninger). Effektiviseringen kræver en delvis

Læs mere

Kriterier for valg af hjemsted til nyt fælles sønderjysk beredskab

Kriterier for valg af hjemsted til nyt fælles sønderjysk beredskab Brand og Redning Dato: 06-05-2015 Sagsnr.: 15/13202 Dok.løbenr.: 121541/15 Sagsbehandler: Jarl Vagn Hansen Direkte tlf.: 73767294 E-mail: jvh@aabenraa.dk Kriterier for valg af hjemsted til nyt fælles sønderjysk

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model.

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Haderslev, den 8. april 2014 Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Indledning Afsættet for og inspirationen til Reformmodellen er det beredskab, som vi har i dag. Beredskabet i dag er velfungerende

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Københavns Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 14. november 2011 Københavns Kommune

Læs mere

15. Status 100 dage. Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering

15. Status 100 dage. Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering 15. Status 100 dage Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering Sagsfremstilling Beredskabsdirektøren orienterer på møde bestyrelsen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

DAGSORDEN. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner

DAGSORDEN. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner DAGSORDEN Møde nr. : 02/2008 Sted : Brandstationen, Kirkegade 30, 8400 Ebeltoft Dato : 29. februar 2008 Start kl. : 10.00 Slut kl. : 12.00 Medlemmer

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Indledning. Virksomhedsplanen for Lolland-Falster Brandvæsen beskriver hvordan driften af Brandvæsnet organiseres. Specifikke opgaver eller emner er beskrevet

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet Indenrigs- og Sundhedsministeriet April 2003 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver.

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver. Notat vedrørende samarbejde mellem Faxe kommune og Stevns Kommune for området omhandlende indsatsledervagter, brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn. Notatet er udarbejdet efter samtale mellem teknisk

Læs mere

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Om Beredskabsstyrelsens vurdering af konsekvenser ved et samarbejde mellem Greve og Solrød kommuner om det afhjælpende

Læs mere

Teknik-service. Det vil vi. Brand og Redning. Faggruppepolitik for brandfolk i FOA

Teknik-service. Det vil vi. Brand og Redning. Faggruppepolitik for brandfolk i FOA Teknik-service Brand og Redning Det vil vi Brand og Redning Faggruppepolitik for brandfolk i FOA brand og redning FOA 3 Indhold Faggruppepolitik for Brand og Redning Politisk ansvarlig: Reiner Burgwald

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Serviceniveau Indhold

Serviceniveau Indhold Indhold Side 12 Nuværende og fremtidigt vagtsystem Side 1 Indholdsfortegnelse Side 13 Vandforsyning Side 2 Forord Side 14 Uddannelse/øvelser Side 3 Risikoprofil Geografisk placering Side 15 Krigsmæssige

Læs mere

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab 1 BEREDSKABSSTYRELSEN April 2010 Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab (risikobaseret dimensionering) Dette forslag til disposition

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014 Bornholms Regionskommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. oktober 2014 Bornholms

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 22-07-2015 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 2. KVARTAL 2015 Distortion, Experimentarium-brand

Læs mere

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle..

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle.. Samfundets beredskab - Og virksomhedernes egen rolle.. Dagsorden Samfundets beredskab principper og opbygning Redningsberedskabet Sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab Poli@et Beredskabsreformen,

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

Ejerstrategi for fælleskommunalt 60 selskab Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Ejerstrategi for fælleskommunalt 60 selskab Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 24. juni 2016 Ejerstrategi for fælleskommunalt 60 selskab Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner besluttede i marts 2015, at etablere Midtog Sydsjællands

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Beredskabsstyrelsen har i brev af 30. september 2008 fremsendt et udkast til vejledning i Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

Læs mere

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet.

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. 21. februar 2011 Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. På Beredskabskommissionsmødet den 11. februar blev det drøftet om flytningen af den ekstra vandtankvogn fra Allingåbro til Rønde var en beredskabsfaglig

Læs mere

Politiinspektør Jens Børsting, Midt- og Vestsjællands Politi Politiinspektør Steen Nørskov, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Politiinspektør Jens Børsting, Midt- og Vestsjællands Politi Politiinspektør Steen Nørskov, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Manøvej 25 4700 Næstved Telefon 5588 6360 beredskab@naestved.dk Åbent Referat for Beredskabskommissionen Mødedato 11. maj 2015 Tid 07:30 Sted Brandstationen, Manøvej

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi

Læs mere

Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen

Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 8.00-11.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Indkaldte: Jan Lysgaard Thomsen Inger Marie Vynne Rie Perry Karsten Thystrup og Jesper Gradert,

Læs mere

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune Indledning Frederiksberg Kommune har ansvaret for at planlægge og drive en række samfundsvigtige opgaver både i hverdagen, og når uforudsete, større hændelser truer den fortsatte drift. Beredskabspolitikken

Læs mere

Personale på de kommunale færgefarter

Personale på de kommunale færgefarter Juni 2012 F O A F A G O G A R B E J D E FOA Søfart Personale på de kommunale færgefarter kundeservice øboernes livsnerve miljø- og klimabevidste turisme tur-arrangører vitaminer til små samfund brand og

Læs mere

SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner

SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel: Side: 1. Aftalens område 3 2. Sammensætning af - og virksomhed i den fælles beredskabskommission

Læs mere

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Notat Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Lovgivningen. Lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 (beredskabsloven) 1. Redningsberedskabets opgave

Læs mere

Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram

Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram Vejledning om beredskabspolitik og beredskabsprogram 1 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. brs@brs.dk www.brs.dk B nr. 2174 Udgivet: marts

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. Faxe Kommunes udkast til plan for risikobaseret redningsberedskab 2012

Bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. Faxe Kommunes udkast til plan for risikobaseret redningsberedskab 2012 Bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. Faxe Kommunes udkast til plan for risikobaseret redningsberedskab 2012 Udtalelse fra Beredskabsstyrelsen Kommentarer til udtalelse Generel indledning

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008 Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Oplag: 1000 (august 2009) Tryk: Schultz Grafisk

Læs mere

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance 2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal og Hørsholm kommuner ikke kan overlade vedtagelsen af planen for den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab til den

Læs mere

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på.

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på. Beretning 2008 Tønder Brandvæsen Det er nu 2 år siden, at vi tog hul på både en ny kommunestruktur, og et nyt dimensioneringsgrundlag, hvor det ikke længere var detaljerede centrale regler, men en konkret

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Nordjyllands Beredskab.

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Nordjyllands Beredskab. 18. januar 2017 Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Nordjyllands Beredskab. Nordjyllands Beredskabs bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse.

Læs mere

Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Høringen er udsendt til: KLF, BUPL, FOA, Socialrådgiverforeningen, Psykolog Foreningen, institutioner, skoler,

Læs mere

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040 Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,

Læs mere

Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 PRÆSENTATION ÅRSMØDE 2014 / FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER 1

Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 PRÆSENTATION ÅRSMØDE 2014 / FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER 1 Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 1 Her er Niels 2 Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Processen Udfordringen Mulighederne Hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem

Læs mere

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 66 Offentlig MINISTEREN Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune Århus Kommune e-mail: aarhus.kommune@aarhus.dk cc: jva@aabr.aarhus.dk Dato: 29. august 2007 Sagsnr.: 2007/000155 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Notat om operativt beredskab.

Notat om operativt beredskab. Notat om operativt beredskab. Resume Regeringen og KL indgik i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 en aftale om, at de kommunale beredskaber skulle samordnes, således at der pr. 1.

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Haderslev Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 16. april 2013 Haderslev Kommune indsendte

Læs mere

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER Januar 2013 STAUNINGS PLADS 1-3,4 1607 KØBENHAVN V 33 70 13 00 OAO@OAO.DK WWW.OAO.DK

Læs mere

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016 Delrapport 0 Lovgivning August 2016 1. Forord... 3 2. Opbygning af Sydøstjyllands Brandvæsen I/S... 3 3. Proces... 6 4. Lovgrundlaget... 7 5. Definitionsliste... 7 2 1. Forord Risikobaseret dimensionering

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

side 1 Åbent referat for Beredskabskommissionens møde den 30.08.2011 kl. 15:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Beredskabskommissionens møde den 30.08.2011 kl. 15:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Beredskabskommissionens møde den 30.08.2011 kl. 15:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Ingen. Indholdsfortegnelse: 48. Orientering om udrykning med redningsberedskabet... 3 49.

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 NOTAT Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 Baggrund og lovgrundlag KOOL funktionen er beskrevet i henholdsvis Beredskabsloven og Sundhedsloven/Den

Læs mere

Strategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme

Strategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme Strategi og Ledelse Strategi og Ledelse Her ses medarbejdernes vurdering af områderne under Strategi og ledelse. Strategi og ledelse giver pejlinger på Region Nordjyllands arbejde med at indfri ambitionerne

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Tryghed og sikkerhed for borgerne

Tryghed og sikkerhed for borgerne Tryghed og sikkerhed for borgerne Tønder Brandvæsen løser mange opgaver i lokalsamfundet. Opgaver, ressourcer, mål og udfordringer er beskrevet i dimensioneringsplanen. Her får du et sammendrag af planen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Godkendt af byrådet den 10. maj 2011 Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens møde tirsdag d. 28. november 2014 kl. 16.00 til 18.00 Afbud: Niels Henriksen Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2 DK-4930 Maribo 1 Indholdsfortegnelse: Side:

Læs mere

Budget Specielle bemærkninger

Budget Specielle bemærkninger 2015 2014 Specielle bemærkninger 2015 2018 Beredskabet Indholdsfortegnelse Oversigt over udvalgsområdets (politikområder)... 311 Generelt... 312 Beredskab... 312 Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet...

Læs mere

11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering

11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering Indkaldelse Henning Jensen Nyhuus Claus Omann Jensen Nils Borring Niels Kallehave Jan Pedersen Jan Fischer Torben Jensen 11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering

Læs mere

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

Samskabelse på den gode måde

Samskabelse på den gode måde PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at

Læs mere

Redningsberedskabet - plan og proces 2015

Redningsberedskabet - plan og proces 2015 Redningsberedskabet - plan og proces 2015 Resumé I denne administrative information beskriver KL, hvordan vi i 2015 forventer at understøtte kommunernes arbejde med at etablere de nye beredskabsenheder

Læs mere

Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland

Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland TIL: FRA: Kasper Sønderdahl DATO: 1. januar 2016 VEDR.: Byrådsgodkendte vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland 1. Navn og hjemsted 1.1. Fællesskabets

Læs mere

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund REFERAT Onsdag den 17. januar 2007 kl. 16.00 på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund Mødedeltagere: Fraværende: Ole Find Jensen, Finn Borch Andersen, Kenneth Jensen, Erik Sejersten, Morten

Læs mere

Tværkommunalt samarbejde om beredskab Struer - Skive - Lemvig - Holstebro

Tværkommunalt samarbejde om beredskab Struer - Skive - Lemvig - Holstebro Tværkommunalt samarbejde om beredskab Struer - Skive - Lemvig - Holstebro Baggrund Redningsberedskabet består i dag af et kommunalt basisberedskab og et statsligt overbygningsberedskab, der tilsammen varetager

Læs mere

Personale- og Ledelsespolitik

Personale- og Ledelsespolitik Personale- og Ledelsespolitik værdigrundlag Forord I december 2004 tiltrådte HSU Beredskabsstyrelsens nye personale- og ledelsespolitik. Politikken er blevet til gennem dialog og samarbejde på tværs af

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Samarbejdsaftale. udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet. mellem. Faxe Kommune. Næstved Kommune

Samarbejdsaftale. udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet. mellem. Faxe Kommune. Næstved Kommune Samarbejdsaftale om udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet mellem Faxe Kommune og Næstved Kommune April 2013. Kapitel 1 Aftalens parter, formål og varighed 1 Aftalen udstikker

Læs mere