Hvordan ser det ud med unges mentale sundhed, og hvordan er udviklingen?

Transkript

1 Charlotte Overgaard, Lektor i Folkesundhed Institut for medicin og Sundhedsteknologi Hvordan ser det ud med unges mentale sundhed, 5. Sept og hvordan er udviklingen? Hvordan ser det ud med unges mentale sundhed, og hvordan er udviklingen?

2

3 Mentale lidelser er det største sundhedsproblem hos unge (10-20%) ifølge WHO og det Nordiske Samarbejde Mentale lidelser: Fortsætter ofte ind i voksenalderen Øger risikoen for stigma, diskrimination og isolation Påvirker børns udvikling, uddannelse og mulighed for at udfylde deres livspotentiale Kan ramme alle men lidt oftere børn fra familier med lav socioøkonomisk position Er årsagen til over halvdelen af frafald på ungdomsuddannelser mv.

4 konkluderer:

5 Men billedet er ikke helt så entydigt de danske rapporter og aktører viser et lidt broget billede: Den mentale trivsel er udfordret hos en stor gruppe af unge. Den gruppe må vi ikke negligere, skriver Trine Hammershøy. Den store optimisme hos majoriteten af ungdommen må ikke skygge for de mange tal og tendenser, der peger i retning af, at ungdommen har fået det værre. Trine Hammershøy, Direktør i Det Sociale Netværk/ headspace (Foto: Altinget.dk)? (Foto: Colorbox) Rapporten tegner et billede af, at langt de fleste unge på ungdomsuddannelserne har en høj grad af mental sundhed.

6 Så hvordan med langt de fleste? (tal kun fra unge på ungdomsuddannelser) Grøn: høj livstilfredshed og self-efficacy Lysegrøn: høj livstilfredshed men hovedpine/irritabilitet Gul: mindre livstilfredshed, høj self-efficacy (selvskade) Orange: rimelig livstilfredshed, høj self-efficacy men emotionelle symptomer Rød: lav livstilfredshed, psykiske symptomer ugentligt

7 Generelt ses store alders- og kønsforskelle (i gennemsnit i havde 17% af årige i 2017 et mentalt sundhedsproblem):

8 Generel status på mental sundhed for de yngste unge (11-15 år): 1) De fleste har det godt 2) Et stort mindretal har betydelige problemer Konklusioner fra skolebørnsundersøgelsen ) Udviklingen går den forkerte vej - mentale sundhedsproblemer rammer flere og flere børn og unge. 4) Der er stor kønsforskel, således at pigerne oplever væsentligt flere problemer og i tidligere alder 5) Der er social ophobning, så nogle børn f.eks. er ensomme, mangler fortrolige og bruger mange timer på nettet.

9 De yngste unge (11-15 år) - at være ked af det: Generelt ses social ulighed, således at resultaterne er mindre positive for unge fra hjem med lav socio-økonomisk position

10 Særligt ét sted er der klar fremgang: Færre bliver mobbet! Men 1 i hver klasse er stadig for meget Social ulighed: 7% i lav socialgruppe vs 4% i høj socialgruppe

11 Hvad kan kommunen gøre? - den gør allerede en hel del..!

12 Mentale sundhedskompetencer et nyt begreb i en dansk kontekst. Gode mentale sundhedskompetencer er associeret med god mental sundhed 4 aspekter: 1. Viden om mental sundhed og mental sundhedsfremme 2. Viden om mentale lidelser og deres behandling 3. Bekæmpelse af stigma og fordomme 4. Bevidsthed om hvor og hvordan man søger hjælp Nyt dansk værktøj til at måle årige unges sundhedskompetencer er udviklet i et samarbejde mellem AAK og AAU Bud på en indsats for årige er næste udviklingstrin Generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser rettet mod alle unge Løft af mental sundhedskompetencer individuelt og som gruppe Styrkede fællesskaber og ændring af normer Lettere adgang til en fortrolig voksen Målrettede indsatser til unge med problemer Lettere adgang til rette hjælp Særlige støtteaktiviteter, adgang til fællesskaber Målrettede indsatser til unge i risiko Forebyggelse og tidlig hjælp individuelt og i gruppe Nye målrettede fællesskabsaktiviteter fastholde i fællesskaber

13 Definition af mental sundhed: en tilstand af trivsel, hvor individet kan udvikle sig og udfolde sine evner, kan håndtere belastninger, indgå i positive sociale relationer og bidrage til fællesskabet Sundhedsstyrelsen og WHO

14 Samfundsmæssig skole og sundhedspolitik, adgang til ydelser, demokrati, beskyttelse af rettigheder mv. Kommunal skolestruktur og principper for trivselsindsats,, skolen og lokalsamfund i samarbejde, fremme af social resiliens mv. Tilknytning, social støtte, oplevelsen af at høre til, deltagelse i fællesskaber, viden til forældre mv. Lokal organisering og politik for skole og læring, stærke fællesskaber, social kapital, medindflydelse, viden til lærere mv. Oplevelse af sammenhæng, robusthed, selvværd, viden mv.

15 Forskningsbasereret forståelses- og arbejdsramme for mental sundhedsfremme GØR NOGET AKTIVT GØR NOGET SAMMEN GØR NOGET MENINGSFULDT Fremme mental sundhed: Øge viden om, at man kan gøre noget selv for sin mentale sundhed Lette adgangen til meningsfulde fællesskaber

16 Charlotte Overgaard: Tak for opmærksomheden