Samfundsøkonomisk analyse. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk analyse. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen"

Transkript

1 Samfundsøkonomisk analyse -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen

2 Storstrømsbroen ISBN: Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø

3 Storstrømsbroen Indhold Side 1 Indledning Baggrund Formål Rapportens struktur Anvendt metode Samfundsøkonomisk metode Grundlæggende forudsætninger Afgrænsning Værdisatte effekter Ikke værdisatte effekter Følsomhedsanalyse Resultater Samfundsøkonomisk resultat Anlægsøkonomiske konsekvenser Driftsøkonomiske konsekvenser Brugergevinster Gener i anlægsperioden Eksterne effekter Afgiftskonsekvenser og skatteforvridning Analysens robusthed Ikke værdisatte effekter Banetrafik Infrastrukturforudsætninger Køreplan og regularitet Godsprognose Passagerprognose Efterspørgselsanalyse passagertrafik Vejtrafik De nuværende forhold for vejtrafikken Trafikale analyser Samfundsøkonomiske resultater, detaljerede Anlægsomkostninger Drifts- og vedligeholdsomkostninger, bro Godstogsdrift Persontogsdrift Vejdrift som følge af ændret rutevalg Samfundsøkonomisk analyse handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen 3 Indledning

4 6.6 Billetindtægter Togrejsende Vejtrafikanter Gods på bane Miljøkonsekvenser, vej Miljøkonsekvenser, bane Gener i anlægsfasen Afgiftskonsekvenser Skatteforvridningstab Analysens robusthed Statskasseregnskab Litteraturliste Bilag 1. Køreplaner Samfundsøkonomisk analyse handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen 4 Indledning

5 1 Indledning 1.1 Baggrund Folketinget har i november 2011 bedt Banedanmark om at igangsætte en forundersøgelse af handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen. Undersøgelsen udføres med henblik på at udarbejde et beslutnings-grundlag, som medio 2012 kan danne grundlag for en politisk beslutning om forbindelsen ved Storstrømmen. Der har været planlagt en hovedistandsættelse af Storstrømsbroen som en del af forberedelse af Femern-forbindelsen og på grund af broens tilstand. Særeftersyn og omfattende undersøgelser har vist, at jernbanebroen ikke kan leve op til kravene, når Femern-forbindelsen åbner i Der er derfor behov for en undersøgelse af, hvorledes vej- og banetrafikken kan opretholdes på den mest samfundsøkonomiske måde, herunder i forhold til prognoserne for udviklingen i jernbanetrafikken. Denne rapport og tilhørende bilag redegør for undersøgelserne vedrørende samfundsøkonomi. 1.2 Formål Analysens overordnede formål er at sammenligne de mulige løsninger med henblik på at opstille et beslutningsgrundlag for valg af en fremtidig løsning for en fast forbindelse over Storstrømmen. De undersøgte scenarier fremgår af følgende tabel. Samfundsøkonomisk analyse handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen 5 Indledning

6 Tabel 1. Løsningerne i den samfundsøkonomiske analyse beskrivelse Bane betegnelse 1-spor 2-spor Eksisterende bro forstærkes og bevares som jernbane- og vejbro Eksisterende bro forstærkes og bevares som jernbanebro og vejforbindelsen nedlægges Ny enkeltsporet jernbanebro og opretholdelse af vej på den eksisterende bro Ny dobbeltsporet jernbanebro og opretholdelse af vej på den eksisterende bro X X X X Vej X X X 4.1 Ny kombineret vej og enkeltsporet jernbanebro X X 4.2 Ny kombineret vej og dobbeltsporet jernbanebro X X Ny enkeltsporet jernbanebro og nedlæggelse af vejforbindelsen Ny dobbeltsporet jernbanebro og nedlæggelse af vejforbindelsen X X Ved en enkeltsporet bane over Storstrømmen vil kapaciteten her på et tidspunkt være begrænsende for antal godstog over Femern. Der vil således være brug for en udvidelse af banekapaciteten over Storstrømmen, for at godstrafikken over Femern skal kunne udvikles som forventet. I de enkeltsporede baneløsninger forventes kapacitetsloftet at være nået i 2040 (jf. afsnit 4.3). I scenarie 1 forudsættes det, at kapacitetsudvidelsen består af reinvestering i en ny dobbeltsporet jernbanebro, og at vejforbindelsen opretholdes på den eksisterende bro. I scenarie 2 forudsættes en ny dobbeltsporet jernbanebro. I løsninger med ny enkeltsporet bro forudsættes det, at der anlægges endnu en enkeltsporet jernbanebro, der står klar i Tabel 2. Beskrivelse af reinvestering ved enkeltsporede banealternativer. betegnelse Løsning for reinvestering i Ny dobbeltsporet jernbanebro uden vej 2 Ny dobbeltsporet jernbanebro uden vej 3.1 Ny enkeltsporet jernbanebro 4.1 Ny enkeltsporet jernbanebro 5.1 Ny enkeltsporet jernbanebro Forudsætningen om reinvestering i yderligere banekapacitet omkring 2040 i de enkeltsporede løsninger betyder, at alle scenarier for banens vedkommende er ens fra 2040 og fremad. Præmissen indebærer, at der ikke er nogen trafikale forskelle mellem scenarierne hvad angår bane efter I den samfundsøkonomiske analyse indregnes anlægsomkostningerne samt omkostninger til drift og vedligehold for de enkelte scenarier fuldt ud, mens øvrige fordele og ulemper beskriver forskellen i forhold til det eksisterende Samfundsøkonomisk analyse handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen 6 Indledning

7 anlæg. Værdien af at have en broforbindelse med en jernbane over Storstrømmen indgår således ikke i analysen. Analysen kan derfor ikke bruges til at vurdere, om det kan betale sig for samfundet at bevare en jernbaneforbindelse over Storstrømmen. Danmark er dog ifølge den dansktyske traktat om Femern Bælt forbindelsen forpligtet til at sikre togtrafik på strækningen mellem Rødby og Ringsted, dvs. også over Storstrømmen. Analysen kan alene bruges til at vurdere, hvilket af scenarierne som er den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde at opretholde en forbindelse over Storstrømmen på, og hvorvidt forbindelsen i fremtiden både skal omfatte en bane- og en vejforbindelse. Beregningsmetoden er således forbundet med negative samfundsøkonomiske resultater for alle scenarier, da de store anlægsomkostninger ikke modsvares af tilsvarende gevinster. Den bedste løsning for samfundet er det scenarie, der minimerer den samfundsøkonomiske omkostning. 1.3 Rapportens struktur Resten af rapporten er inddelt som følger. I det følgende kapitel beskrives tilgangen og metoden, der er anvendt til de samfundsøkonomiske beregninger. Herefter præsenteres analysens resultater i kapitel 3. Kapitel 4 og kapitel 5 beskriver de trafikale analyser for hhv. bane og vej. I kapitel 6 gøres der rede for delresultaterne i analysen. Først gøres der rede for anlægsøkonomi og driftsøkonomiske konsekvenser. Herefter følger konsekvenserne for trafikanterne, miljøeffekter og generne i anlægsfasen. Til sidst redegøres for afgiftskonsekvenser og skatteforvridning. I kapitel 7 vises et statskasseregnskab. Samfundsøkonomisk analyse handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen 7 Indledning

8

9 2 Anvendt metode 2.1 Samfundsøkonomisk metode Denne analyse følger de retningsliner, der er udstukket i Transportministeriets publikation fra 2003: Samfundsøkonomisk manual - anvendt metode og praksis på transportområdet, Transportministeriet (2003). Analysen er gennemført ved hjælp af Transportministeriets officielle beregningsmodel TERESA Version 2.0. Regnearksmodellen er tilpasset analysen på enkelte områder. De tilpassede områder vedrører primært forlængelse af anlægsperioden og opdeling af gener i anlægsperioden på hhv. bane og vej. Analysen er baseret på nøgletal fra Transportøkonomiske Enhedspriser, juli Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse angives i form af nettonutidsværdi, der repræsenterer den samlede værdi af fordele og ulemper ved projektet i beregningsperioden og tilbageskrevet med kalkulationsrenten til 2012-prisniveau. Nedenfor redegøres for de grundlæggende forudsætninger i den samfundsøkonomiske analyse, herunder hvilke effekter der er medtaget, og hvilke forbehold der skal tages for analysens resultater. 2.2 Grundlæggende forudsætninger De centrale metodemæssige principper er kort beskrevet i Tabel 3. Samfundsøkonomisk analyse handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen 9 Anvendt metode

10 Tabel 3. Grundlæggende metodemæssige principper og forudsætninger Parameter Antagelse/beskrivelse Grundlæggende metode Markedsprismetode baseret på velfærdsøkonomisk metodegrundlag (jf. ovennævnte retningslinjer) Beregningsperiode 50 år Kalkulationsrente 5 % p.a. Skatteforvridningsfaktor 20 % Nettoafgiftsfaktor (NAF) 17 % Åbningsår 2020 Kalkulationsår 2012 Prisniveau Alle priser er angivet i faste 2012-priser Anlægsperiode Varierer i de forskellige løsninger Geografisk afgrænsning International Modelberegninger Persontrafik bane: Tidsgevinster og efterspørgselseffekt af kortere rejsetider for persontog er beregnet ved elasticitetsberegninger på udbudsdata fra Banedanmarks rutevalgsmodel Visum Vejtrafik: Effekter af vejlukning og ny vejforbindelse er belyst ved rutevalgs- og elasticitetsberegninger i Sjællandsmodellen Trafikvækst fra dagens situation Persontrafik bane : 1 % til anlægsperiode, pr. år Godstrafik bane: - Vejtrafik : 1,5-2,0 % (hhv. korte og lange ture) Trafikvækst i perioden Persontrafik bane: 1 % 2030, pr. år. Godstrafik bane: Femern A/S fremskrivning Banetrafik, støj: 0 % Vejtrafik, effekter tid og km: 1 % Vejtrafik, effekter trængsel: 1,5 % Vejtrafik, luftforurening og klima: -1 % Trafikvækst efter 2030, pr. år. Persontrafik bane: : 1 %, : 0 % Godstrafik bane: : Femern A/S fremskrivning Vejtrafik: 0 % Indsvingsperiode Der regnes med fuld trafikal effekt fra år 2021 EU-tilskud Da der er anvendt en. international geografisk afgrænsning regnes der ikke med EU-tilskud. 2.3 Afgrænsning Beregningerne af passagerefterspørgsel og regularitetseffekter for hhv. personrejser og gods på bane er afgrænset til strækningen Ringsted Landegrænsen DK/DE (jf. Figur 1). Samfundsøkonomisk analyse handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen 10 Anvendt metode

11 Figur 1. Geografisk afgrænsning ved beregning af trafikale effekter for banen. Effekter for vejtrafikken er afgrænset til region Sjælland, da den anvendte trafikmodel dækker dette område. 2.4 Værdisatte effekter I den samfundsøkonomiske analyse er det tilstræbt at inkludere og værdisætte de væsentligste effekter, som løsningerne medfører. Nedenfor vises, hvilke effekter der er værdisat i analysen: - Anlægsomkostninger - Restværdi af anlæg - Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, vej - Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, bro - Driftsomkostninger, godstog - Billetindtægter - Tidsgevinster, vej - Tidsgevinster, kollektiv trafik Samfundsøkonomisk analyse handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen 11 Anvendt metode

12 - Transporttidsgevinst, gods på bane - Kørselsomkostninger, vej - Gener i anlægsperioden, vej - Gener i anlægsperioden, kollektiv trafik - Støj, bane - Luftforurening og klimapåvirkning - Afgiftskonsekvenser - Skatteforvridningstab 2.5 Ikke værdisatte effekter I praksis er det ikke muligt at kvantificere alle effekter. Visse effekter må udelades, idet de ikke med nuværende anerkendte metoder lader sig opgøre i mængder eller økonomiske termer. De ikke værdisatte effekter er søgt beskrevet og indgår i perspektiveringen af de samfundsøkonomiske resultater. De effekter, som ikke er medtaget i den økonomiske sammenregning og som normalt ikke medtages i samfundsøkonomiske analyser på transportområdet omfatter: - Forskel i risici for overskridelse af anlægsoverslag og anlægsperiode ved renovering af den eksisterende bro ift. ny bro - Ingen indsvingsperiode for passagerer efter anlægsperioden - Togsystemets robusthed ved uforudsete hændelser og planlagte indskrænkninger af togdriften - Værdien af øget kapacitet ved dobbeltspor ift. enkeltspor - Betydning for lokal og regional udvikling ved vejlukning - Gener for bane- og vejtrafik i driftsperioden ifm. vedligehold - Forhold for bløde trafikanter cykler og gående Disse ikke værdisatte effekter er nærmere belyst i afsnit 2.5, hvor deres betydning i forhold til det samlede resultat desuden er vurderet. 2.6 Følsomhedsanalyse For mange af de effekter, der medtages i den samfundsøkonomiske analyse, er både kvantificeringen af effekten og værdisætningen usikker. For at kunne vurdere robustheden af resultaterne er der gennemført følsomhedsanalyser. Resultaterne af disse fremgår af afsnit 3.8. Følgende følsomhedsanalyser er foretaget: - Reinvestering for de enkeltsporede løsninger flyttes fra 2040 til hhv og 2050 som følge af en ændret udvikling i godstrafikken. - Anlægsomkostninger med 30 % usikkerhedstillæg, i stedet for det 50 % usikkerhedstillæg der benyttes i centralberegningen. - Ingen værdi af tidsgevinster for gods på bane. Samfundsøkonomisk analyse handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen 12 Anvendt metode

13 3 Resultater 3.1 Samfundsøkonomisk resultat Resultatet af de samfundsøkonomiske analyser angives i nettonutidsværdi. Dette er et udtryk for den samlede værdi af fordele og ulemper i anlægsperioden, samt en driftsperiode på 50 år, tilbageskrevet med en kalkulationsrente på 5 % til De samfundsøkonomiske resultater præsenteret i nedenstående tabel viser, at en ny dobbeltsporet baneforbindelse med vej (scenarie 4.2) er det scenarie, som giver det bedste resultat for samfundet, når omkostninger og gevinster lægges sammen. t giver i beregningen et samfundsøkonomisk resultat på -2,9 mia. kr., hvilket er 0,4 mia. kr. bedre end det næstbedste scenarie, som er en ny enkeltsporet baneforbindelse med vej (scenarie 4.1) I øvrigt kan der ud fra de samfundsøkonomiske beregninger konkluderes følgende: De dobbeltsporede baneforbindelser er generelt bedre end de enkeltsporede. r uden vej er generelt dårligere end scenarier, hvor vejforbindelsen opretholdes, enten på den eksisterende bro eller på en ny bro. Således vil en nedlæggelse af vejforbindelsen på den eksisterende forbindelse medføre et samfundsøkonomisk tab på 1,2 mia. kr. I det følgende afsnit gennemgås de enkelte poster i resultattabellen. Tabel 1Tabel 4 på efterfølgende side viser resultatet af den samfundsøkonomiske analyse. Samfundsøkonomisk analyse handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen 13 Resultater

14

15 Tabel 4. De samfundsøkonomiske resultater (nettonutidsværdi i 2012 ved en kalkulationsrente på 5 % p.a., ibrugtagning 2021, kalkulationsperiode er 50 år efter ibrugtagning). Note: I tabellen er omkostninger angivet med negativt fortegn og gevinster med positivt fortegn. Samfundsøkonomisk analyse handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen 15 Resultater

16

17 Samfundsøkonomisk er en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro (scenarie 4.2) det mest attraktive scenarie, når alle udgifter og gevinster lægges sammen. Opretholdelse af vejforbindelsen og en dobbeltsporet jernbaneforbindelse er de primære årsager til denne konklusion. I Figur 2 vises det samfundsøkonomiske resultat for scenarierne opgjort som forskelle i forhold til scenarie 1. Figur 2. Samfundsøkonomisk forskel ift. renovering af eksisterende bro (scenarie 1) i mio. kr. NNV Nettonutidsværdi (mio. kr.) ift Anlægsøkonomiske konsekvenser Da enkeltsporede scenarier, som beskrevet i afsnittet om de trafikale analyser fra og med 2040, ikke vil kunne afvikle den trafik, der forventes at skulle køre over Storstrømmen, er det en forudsætning for den samfundsøkonomiske analyse, at der skal være etableret to spor over Storstrømmen i Vælger man at istandsætte den eksisterende bro, betyder det i praksis, at der skal etableres en dobbeltsporet banebro i Vælger man at etablere en enkeltsporet banebro i 2020, skal der etableres endnu en enkeltsporet banebro i I scenarie 1 forventes istandsættelsen af broen at koste ca. 1,8 mia. kr., men da baneforbindelsen kun er enkeltsporet, skal der bruges yderligere ca. 2,6 mia. kr. ved reinvestering i en ny dobbeltsporet banebro i perioden op til Efter 2040 forudsættes den eksisterende bro alene at fungere som vejforbindelse. Nettonutidsværdien af anlægsomkostningerne i scenarie 1 er ca. 2,4 mia. kr. 2 er i det store hele lig med scenarie 1, blot forudsættes vejforbindelsen nedlagt, hvilket gør renoveringsomkostningerne ca. 130 mio. kr. lavere, end hvis vejforbindelsen opretholdes. Til gengæld skal der bruges ca. 380 mio. kr. til nedrivning af broen i Derfor ender Samfundsøkonomisk analyse handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen 17 Resultater

18 nettonutidsværdien af anlægsomkostningerne i scenarie 2 med at være på niveau med scenarie 1. I scenarierne 3.1 og 3.2 opretholdes vejforbindelsen på den eksisterende bro, hvilket medfører renoveringsomkostninger på ca. 1,1 mia. kr. Desuden bygges der hhv. en enkeltsporet eller dobbeltsporet banebro med ibrugtagning i Omkostningerne hertil udgør hhv. ca. 2,1 og 2,6 mia. kr. I scenarie 3.1 etableres yderligere én enkeltsporet bro med ibrugtagning i Nettonutidsværdien af anlægsomkostningerne i de to scenarier er hhv. 3,0 og 2,9 mia. kr. I scenarierne 4.1 og 4.2, hvor der anlægges en ny forbindelse med både bane og vej, er nettonutidsværdien af anlægsomkostningerne på samme niveau med ca. 3,3 mia. kr. I begge scenarier skal der udover det ny anlæg også bruges ca. 380 mio. kr. til nedrivning af den eksisterende bro. Bortfald af vejforbindelserne i scenarierne 5.1 og 5.2 medfører en reduktion af anlægsomkostningerne på ca. 1 mia. kr. ift. scenarie 4.1 og 4.2. Nettonutidsværdien af anlægsomkostningerne er hhv. 2,5 og 2,4 mia. kr. For alle scenarierne er der indregnet en positiv restværdi som repræsenterer den forventede værdi af anlægget i slutningen af beregningsperioden, der er sat til 50 år regnet fra åbningen i Levetiden for de nye broer forventes at være 120 år og værdien af anlæggene er forudsat lineært afskrevet i perioden. Ved istandsættelse af den eksisterende bro er der forudsat en levetid for vejdelen på minimum 50 år. 3.3 Driftsøkonomiske konsekvenser Vedligeholdsomkostningerne af broforbindelsen er størst i scenarierne 1, 2, 3.1 og 3.2, hvor den eksisterende bro opretholdes. Det skyldes, at det er væsentligt dyrere at vedligeholde den eksisterende bro end en ny forbindelse. Størst er udgifterne til vedligehold i 3.1 og 3.2, hvor der anlægges en ny banebro, og hvor den eksisterende bro fortsat fungerer som vejforbindelse. Her udgør udgifterne til vedligehold ca. 730 mio. kr. i hele beregningsperioden. De billigste scenarier mht. vedligehold er scenarierne 4.1, 4.2, 5.1 og 5.2. I disse scenarier udgør udgifterne til vedligehold af broforbindelsen mio. kr. Udgifterne til godstogsdrift reduceres i scenarierne 3.2, 4.2 og 5.2, hvor der anlægges en ny dobbeltsporet baneforbindelse. Besparelsen på ca. 40 mio. kr. i hele beregningsperioden kommer som følge af reduceret køretid for godstog. I de øvrige scenarier opnås der ingen reduktion i køretiden for godstog. Udgifterne til vejdrift stiger i scenarier, hvor vejforbindelsen lukkes, dvs. scenarierne 2, 5.1 og 5.2. Udgiften udgør ca. 75 mio. kr. i hele beregningsperioden. De øgede udgifter skyldes, at vejlukningen medfører omvejskørsel, som slider ekstra på vejene. Omvendt spares der lidt på Samfundsøkonomisk analyse handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen 18 Resultater

19 driftsbudgettet i scenarierne 4.1 og 4.2, hvor der anlægges en ny vejforbindelse, da antal kørte kilometer på vej i disse scenarier reduceres. Ved alle scenarier med en ny baneforbindelse kan rejsetiderne for persontogene reduceres som følge af højere hastighed på broen og på Masnedø. Den reducerede rejsetid gør togudbuddet mere attraktivt og tiltrækker flere rejsende, hvorfor de samlede billetindtægter fra persontogstrafikken stiger. Indtægten ved en enkeltsporet forbindelse er ca. 60 mio. kr. Ved en dobbeltsporet forbindelse er indtægterne ca. 70 mio. kr. 3.4 Brugergevinster I perioden frem til 2040 er der stor forskel mellem scenarierne ift. jernbanekapacitet, strækningshastighed og gener i anlægsperioden. I perioden efter 2040, hvor der i alle scenarier er etableret dobbeltspor over Storstrømmen, er der ingen forskel på løsningerne for togpassagerer og banegods. Alle gener, udgifter og gevinster for brugerne af banen opstår således frem til I scenarier, hvor der anlægges en ny baneforbindelse med ibrugtagning i 2020, nedbringes rejsetiderne, og forsinkelser for de rejsende med passagertog reduceres. Den samfundsmæssige gevinst ved dette er ca. 180 mio. kr. ved en enkeltsporet og ca. 240 mio. kr. ved dobbeltsporet forbindelse. Banegodset sparer ligeledes rejsetid og forsinkelser ved anlæggelse af en ny dobbeltsporet forbindelse, da den ekstra kapacitet muliggør køreplaner, hvor godstogene ikke behøver at blive bundtet. Besparelsen for banegodset medfører en gevinst på ca. 310 mio. kr. I scenarierne 2, 5.1 og 5.2, hvor vejforbindelsen lukkes, skal vejtrafikanterne bruge mere køretid for at passere Storstrømmen via Farøbroerne. Den ekstra rejsetid, der også inkluderer øget trængsel, betyder en merudgift for brugerne på 875 mio. kr. I scenarierne 4.1 og 4.2, hvor der etableres en kombineret bane- og vejforbindelse, vil vejtrafikanterne som følge af den kortere afstand og højere hastighed, spare rejsetid (og trængselstid) svarende til ca. 330 mio. kr. Vejlukningen betyder også, at der i gennemsnit vil blive kørt flere kilometer på vejene omkring Storstrømmen, hvilket medfører større omkostninger til brændstof mv. samt større slid på køretøjerne. Udgifterne for vejtrafikanterne er ca. 700 mio. kr. ved en lukning af vejforbindelsen. I scenarierne 4.1 og 4.2 sparer vejtrafikanterne omvendt kørte kilometer. Den reducerede afstand, som rutevalget over broen indebærer, medfører en besparelse i brændstof mv. på ca. 210 mio. kr. Samfundsøkonomisk analyse handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen 19 Resultater

20 3.5 Gener i anlægsperioden I scenarier, hvor den eksisterende bro indgår, vil der være gener for brugerne af vejforbindelsen i anlægsperioden, da det forventes, at vejforbindelsen vil være lukket i to år. I scenarierne 1, 3.1 og 3.2 vil omvejskørsel koste bilisterne ca. 120 mio. kr. i form af øget tidsforbrug, øget forbrug af brændstof mv. Af regnetekniske årsager optræder der ligeledes gener i anlægsperioden for vejtrafikanterne i scenarie 2. Disse gener skyldes at vejforbindelsen lukker i to år under anlægsfasen, men i dette scenarie åbner broen dog ikke igen, hvorfor genen også kunne have været bogført som en negativ brugergevinst. For togpassagererne er det kun scenarie 1 og 2, der medfører gener, idet den eksisterende forbindelse her lukkes som følge af istandsættelse af broen. Den ekstra omkostning for passagererne som følge af, at de får en længere rejsetid ved en banelukning, er opgjort til ca. 40 mio. kr. 3.6 Eksterne effekter De eksterne effekter omfatter støj, luftforurening og klimapåvirkninger. I de scenarier, hvor vejforbindelsen over Storstrømsbroen lukkes, medfører det øgede antal kørte kilometer, at de eksterne omkostninger fra vejtrafikken stiger. I scenarier, hvor der etableres en ny vejforbindelse, reduceres antallet af kørte kilometer og således også de eksterne effekter. For vejtrafikken er der alene medtaget effekter af luftforurening og klimapåvirkning i beregningerne. Det vurderes, at hverken lukning af vejforbindelsen eller etablering af en ny forbindelse vil have betydning for antallet af uheld eller for omfanget af støjgener. For eksempel vil en lukning af vejforbindelsen betyde, at trafikken i et vist omfang flyttes fra mindre veje til motorvej og overordnet vejnet, hvor der sker færre uheld, og hvor færre boliger påvirkes af støj. Der er derfor set bort for effekterne, uheld og støj i forbindelse med vurderingen af vejtrafikkens eksterne effekter. På jernbanen benyttes den samme køreplan i alle scenarier, hvorfor miljøkonsekvenser for luftforurening og klima er ens i alle alternativer. En ny bro, og den dertil hørende ændrede linjeføring på Masnedø og højere hastighed, giver anledning til ændringer af støjpåvirkningen. Effekterne af støj fra jernbanen på en ny bro er dog yderst marginale. Samlet set kan de eksterne effekter opgøres til ca. 50 mio. kr. i scenarier, hvor vejen lukkes. I scenarier med en ny vejforbindelse opnås en gevinst på knap 20 mio. kr. Samfundsøkonomisk analyse handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen 20 Resultater

21 3.7 Afgiftskonsekvenser og skatteforvridning De samlede afgiftskonsekvenser består af summen af de direkte effekter på afgifterne og de afledte effekter på afgiftsprovenuet som følge af ændret forbrug af f.eks. brændstof og togbilletter. De væsentligste afgiftskonsekvenser er forårsaget af de ændringer i antal kørte kilometer på vej, som en lukning af vejforbindelsen eller en ny vejforbindelse over Storstrømmen medfører, som følge af ændret forbrug af brændstof. En mindre del af afgiftskonsekvenserne opstår som følge af flere solgte billetter til den kollektive trafik i de scenarier, hvor togbetjeningen forbedres. Generelt medfører øget biltrafik positive afgiftskonsekvenser for samfundet, hvorimod forbedret kollektiv betjening medfører negative afgiftskonsekvenser. Derfor giver scenarier, hvor vejforbindelsen lukkes, store positive afgiftskonsekvenser, hvorimod scenarier hvor der etableres en ny vejforbindelse, giver negative afgiftskonsekvenser. Da de indtægter, som det offentlige opnår i form af øgede billetindtægter, ikke står mål med omkostningerne til at etablere en ny bro eller renovere den eksisterende, vil projektet have negativ indvirkning på de offentlige finanser, uanset valg af scenarie. Realisering af projektet vil derfor, i princippet, have betydning for, hvor mange penge det offentlige skal opkræve via skatter. Skatteforvridningstabet udgør (jf. Transportøkonomiske Enhedspriser) 20 % af nettopåvirkningen af statens finanser. 3.8 Analysens robusthed For mange af de effekter, der indgår i den samfundsøkonomiske analyse, er både opgørelsen og værdisætningen forbundet med usikkerhed. For at undersøge robustheden af beregningerne er der gennemført følsomhedsanalyser for tre centrale forhold, der vurderes at have stor betydning for resultatet. Følgende følsomhedsanalyser er foretaget: Reinvestering for de enkeltsporede løsninger flyttes fra 2040 til hhv og 2050 som følge af en ændret udvikling i godstrafikken. Anlægsomkostninger med 30 % usikkerhedstillæg, i stedet for det 50 % usikkerhedstillæg der benyttes i centralberegningen. Ingen værdi af tidsgevinster for gods på bane. Generelt viser resultaterne af følsomhedsanalyserne, at den samfundsøkonomiske analyse er robust overfor variationer i de udvalgte parametre. Således understøtter de gennemførte følsomhedsanalyser konklusionen fra hovedberegningen, der viser, at etablering af en Samfundsøkonomisk analyse handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen 21 Resultater

22 dobbeltsporet jernbanebro med vejforbindelse (scenarie 4), med åbning i 2020 er den samfundsøkonomisk bedste løsning. 3.9 Ikke værdisatte effekter En række konsekvenser er ikke medtaget i den samfundsøkonomiske analyse, fordi der ikke findes anerkendte metoder til enten at kvantificere eller værdisætte dem. Andre er udeladt, fordi de vurderes at være ubetydelige. Nedenfor beskrives de mest betydningsfulde af de ikke værdisatte effekter Forskel i risici for overskridelse af anlægsoverslag og anlægsperiode ved renovering af den eksisterende bro ift. ny bro Generelt har scenarierne med eksisterende forbindelse den højeste risiko. Der er pt. identificeret væsentlige risici for overskridelse af anlægsoverslag for både renovering af eksisterende bro og anlæggelse af en ny, i størrelsesordenen 200 mio. kr. for en ny og 400 mio. kr. for renovering af den eksisterende bro. Risikoen for anlægsforsinkelser på mere end 1 år er også størst ved renovering af den eksisterende forbindelse. En økonomisk konsekvens, hvis en eller flere af disse risici udløses, er ikke værdisat i de samfundsøkonomiske beregninger. Ingen indsvingsperiode for passagerer efter anlægsperioden I scenarierne 1 og 2 lukkes banen i længere perioder i forbindelse med renoveringsarbejderne. De lange lukkeperioder forventes at medføre langtidseffekter i form af frafald af passager, der ikke umiddelbart vender tilbage, når broen igen åbner for trafik. Før antallet af rejser er tilbage på niveauet fra før lukningen, vil operatøren ikke opnå den samme indtjening. Dette tab er ikke inkluderet i analysen. Da det kun er i de scenarier, hvor broen forstærkes, at banen lukkes for betjening i længere tid af gangen, er det alene disse scenarier, der berøres. Togsystemets robusthed ved uforudsete og planlagte hændelser I tilfælde af både uforudsete hændelser og planlagte vedligeholdsarbejder er en dobbeltsporet forbindelse bedre end en enkeltsporet. Vedligeholdsarbejder på en dobbeltsporet bane vil reducere kapaciteten på strækningen, men det vil som oftest være muligt at gennemføre det meste af den planlagte trafik, omend med reduceret hastighed, ændrede køreplaner mv. På en enkeltsporet bane er det derimod, som oftest, nødvendigt at spærre banen for trafik i forbindelse med vedligeholdsarbejder. Spærringer af Storstrømsbroen vil, ud over gener for rejser til og fra Lolland-Falster, også have konsekvenser for godstrafikken og dermed få konsekvenser for Femern Bælt forbindelsen. Værdien af øget kapacitet ved dobbeltspor ift. enkeltspor En dobbeltsporet bro vil give mulighed for at øge antallet af tog på Ringsted- Femern Banen. Er Storstrømsbroen enkeltsporet vil det derimod være vanskeligt at indsætte ekstra tog i myldretiderne til Nykøbing Falster, uden enten at reducere antallet af godstog, eller fjerne nonstop toget til Lübeck og Hamburg i de pågældende perioder. En dobbeltsporet bro tilbyder således større frihedsgrader end en enkeltsporet bro, i forbindelse med f.eks. Samfundsøkonomisk analyse handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen 22 Resultater

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse - Storstrømmen Broarkitektur Indhold Side 1. Indtroduktion 2. Linjeføring 3. Tilslutningsfag 4. Hovedspænd 5. Afslutning 4 6 10 32 40 Ny forbindelse - Storstrømmen

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Trekantområdet Danmark Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trekantområdet Danmark Supplerende

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet ISBN 978-87-93292-05-5 Telefon 41 71 27 00 trm@trm.dk www.trm.dk Transportiministeriet Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2 DANSKE HAVNE SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Metode

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet

Læs mere

Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen

Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen April 2010 3 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Forord Forord

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Kapacitet udbud og efterspørgsel

Kapacitet udbud og efterspørgsel Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde

Læs mere

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund SAMMENFATNINGSNOTAT Dato J. nr. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland Baggrund Der er mellem Region Sjælland og Transportministeriet aftalt en undersøgelse af eventuelle samdriftsmuligheder

Læs mere

AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang 2

AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang 2 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Journal TS50400-00023 Dato

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN

TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN Udarbejdet af: Jens Egdal, Direktør for infrastruktur og transport Stig Grønning Søbjærg, Projektchef Anders Aagaard

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport Marts 2004 Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Muligheder for at renovere Storstrømsbroen. - Fagnotat "Vurdering af levetid, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger" Storstrømsbroen

Muligheder for at renovere Storstrømsbroen. - Fagnotat Vurdering af levetid, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Storstrømsbroen Muligheder for at renovere Storstrømsbroen - Fagnotat "Vurdering af levetid, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger" Storstrømsbroen Muligheder for at renovere Storstrømsbroen Fagnotat "Vurdering af levetid,

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Beslutningsgrundlag. Opgradering af banen mellem Hobro og Aalborg

Beslutningsgrundlag. Opgradering af banen mellem Hobro og Aalborg Beslutningsgrundlag Opgradering af banen mellem Hobro og Aalborg Oktober 2012 Beslutningsgrundlag Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/hobro-aalborg Beslutningsgrundlag

Læs mere

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder:

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder: Undersøgelser af en ny højhastighedsbane København - Rødby af Akademiingeniør Ole Kien, projektleder RAMBØLL Transport og anlæg, Bredevej 2, 2830 Virum Indledning Udbygningen af jernbaneforbindelsen mellem

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet Letbanesekretariatet 1 Letbaneprojektet i Aarhus Status for realisering af etape 1 Intro til projektet Lov om Aarhus letbane og aftale mellem Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Udbud af letbanen

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15

Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 10. februar 2014 1-3-3-12 Frits Hedegaard fnh@midttrafik.dk 87 40 82 50 Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse

Læs mere

Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn. Marts 2014

Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn. Marts 2014 Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn Marts 2014 Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn 4. Analyse af

Læs mere

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Storstrømsforbindelsen Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Hvorfor en ny bro? Forbindelsen har stor betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien?

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? af Hans Ege, Strategichef i Hovedstadsområdets trafikselskab. a. Baggrund Samfundsøkonomisk værdisætning har vundet indpas som del af beslutningsgrundlaget for visse

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Projektrisikoanalyse. - Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse/eksisterende forbindelse - Storstrømmen

Projektrisikoanalyse. - Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse/eksisterende forbindelse - Storstrømmen Projektrisikoanalyse - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse/eksisterende forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-12-002 VERSION 2.1 UDGIVELSESDATO 24.04.2012 UDARBEJDET LSC KONTROLLERET

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1.

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1. Baggrundsrapport Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Cykelsuperstierne

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling

Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Trafikministeriet, Danmark Trafik-, Bygge- og Boligministeriet, Tyskland Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling Sammenfatningsrapport Maj 2003

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Trafikale gener samt støv-, lys- og lugtgener. Fagnotat. Køge Nord - Næstved

Trafikale gener samt støv-, lys- og lugtgener. Fagnotat. Køge Nord - Næstved Trafikale gener samt støv-, lys- og lugtgener Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 26.02.2014 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 20.02.2014 Anne Mette Bach-Jacobsen,

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Stationskapaciteten ved København H

Stationskapaciteten ved København H Stationskapaciteten ved December 2013 3 Stationskapaciteten ved Indhold Indhold 1 Sammenfatning 5 2 Københavns Hovedbanegård i dag 10 3 Stationskapaciteten på 13 3.1 Fjern- og regionaltog på i fremtiden

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE 2 INDHOLD SAMMENFATNING 2 1. INDLEDNING 6 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN 8 3. METODE 10 4. RESULTATER OG PERSPEKTIVERING 12 BILAG A. ITS VED UDBYGNING AF MOTORVEJE

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER To projekter. Godt 20 mia.kr. En spritny jernbane fra København til Ringsted, der er forberedt til 250 km/ t og en opgradering af banen fra Ringsted og frem

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

EVALUATION: Express Server

EVALUATION: Express Server Bilag Kattegatforbindelsen DAMVAD og Grontmij Carl Bro analysen fra 2009 I 2009 lavede DAMVAD og Grontmij Carl Bro en redegørelse for interesseorganisationen Kattegatkomitéen med det formål, at gennemføre

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009 IBU Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Maj 2009 IBU-Öresund IBU-Øresund er et svensk-dansk Interreg-projekt om Infrastruktur- og Byudvikling i Øresundsregionen. Projektets slutrapporter offentliggøres

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1.

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1. TRANSPORTMINISTERIET FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk FINANSIEL ANALYSE INDHOLD 1 Sammenfatning

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Driftsrisikoanalyse. Fagnotat, Fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen

Driftsrisikoanalyse. Fagnotat, Fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen Fagnotat, Fase 1 Ny forbindelse Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A02375512003 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 27.03.2012 UDARBEJDET LSC KONTROLLERET MES, JGIM GODKENDT LHE Ny forbindelse Storstrømmen

Læs mere