DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

Transkript

1 Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/ svær og pnoe = åndedræt. Dyspnø defineres ofte som lufthunger eller kortåndethed, besværet eller ubehagelig vejrtrækning. Dyspnø er et subjektivt symptom og er derfor, hvad beboeren siger, det er. Dyspnø beskrives som at være på vej til at blive kvalt, at tage det sidste åndedrag, at ånde gennem vat, at blive udmattet, at være bange for ikke at komme til at trække vejret igen, at blive grebet af en forfærdelig frygt og panik. Ofte forværres dyspnøen af angst, som yderligere forværrer dyspnøen, som igen forstærker angsten og således fortsætter den onde cirkel. Al behandling foregår i samarbejde med hospice-lægen. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø. MILD DYSPNØ BESKRIVELSE AF MILD DYSPNØ kan være til stede enten konstant, eller i perioder forværres ved anstrengelse beboeren kan sædvanligvis sidde eller ligge, uden at føle ubehag beboeren oplever ingen, eller mild angst respirationen observeres som ikke-anstrengt der er sædvanligvis ingen cyanose MILD DYSPNØ SES HOS BEBOERE MED astma KOL beboere med almen svækkelse, eks. beboere som har været immobiliseret længe, har dårlig ernæringstilstand, med moderat anæmi, ældre og beboere med kroniske sygdomme. lungecancer eller lungemetastaser Inkompenseret hjertesygdom (ve.sidigt svigt) tage udgangspunkt i beboerens egne erfaringer være til stede - udvise rolig adfærd og god tid udvise faglig autoritet - en rolig og myndig adfærd hos sygeplejersken er med til at skabe ro hos beboer og familie. Når sygeplejersken signalerer, at "det her har jeg styr på", bliver det muligt for patienten at bevare fokus på respirationen. sørge for at informere beboer og familie om relevante handlinger, eks informere om, at beboeren får ilt nok trods dyspnøen, at ro smitter lufte ud i boligen Side 1 af 5

2 afkøling af ansigtet i nervus trigenimus-området ved at anvende eks. kolde, opvredne, kolde klude, elektrisk vifte, elhåndvifte, spansk vifte, åbent vindue/dør undgå stærke dufte, eks parfume evt. bruge badeværelset med åbentstående dør, NB skilt på beboerbolig dør undgå stramtsiddende tøj få beboeren til at beskrive graden af dyspnø, evt. ud fra VAS-skala (1-10) god mundhygiejne, se klinisk vejledn. Mundtørhed, mundpleje ved forebygge obstipation, se klinisk vejledn. Obstipation og Flowchart ved obstipation basal respirationshjælp og lejring tilbyde fysioterapi tilbyde musik tilbyde præst obs. behov for lungestetoskopi (såfremt behandling er indiceret) MODERAT DYSPNØ BESKRIVELSE AF MODERAT DYSPNØ sædvanligvis vedvarende kan være nyopstået eller kronisk funktionsdyspnø, dvs dyspnøen forværres under gang, træning eller ved måltider; normaliseres noget ved hvile ofte taledyspnø evt. cyanose MODERAT DYSPNØ SES HOS BEBOERE MED astma KOL lungecancer og lungemetastaser strålebetinget eller kemoterapiinduceret fibrose pneumonektomi, lobektomi, pneumothorax, atelektase lav hæmoglobin uræmi inkompenseret hjertesygdom (ve.sidigt svigt) svær generaliseret infektion (sepsis) som under mild dyspnø samt tbl. Prednisolon (prednisolon) mg x 1 eller inj Solu-medrol (methylprednisolonsuccinat) mg sc Røde Dråber dråber (obs mindre, hvis beboeren er opioidnaiv), se klinisk vejledn. Røde Dråber tbl. eller inj. Morfin sc svarende til aktuelle pn.-ordination (dosis afhængig af morfika-grundbehandling) inh. Berodual=Duovent (fenotenol + ipratropium) eller inh. Combivent (salbutamol + ipratropium) via inhalationsapparat eller airspacer- anvendes primært til beboere med KOL Side 2 af 5

3 inj midazolam sc mg, eller dosis afhængig af en eventuel igangværende behandling benzodiazepiner som fast daglig dosering til beboere, hvor angst er medårsag til dyspnøen eks. res. Temesta ½-1 mg (lorazepam). Se klinisk vejledn. Rammeorinationer efter kl. 16 og i weekenden, administration af vær opmærksom på, at det kan være en god idé at give Røde Dråber, morfin, midazolam og evt. inhalationer forebyggende før mobilisering ved symptomer på lav hæmoglobin, overveje måling af hgb og evt blodtransfusion, se klinisk vejledn. Blodtransfusion til beboere på Hospice Søndergård SVÆR DYSPNØ BESKRIVELSE AF SVÆR DYSPNØ ofte en følelse af akut dyspnø oveni den konstante dyspnø forværring af dyspnøen over få dage/ uger hviledyspnø taledyspnø ofte opvågnen med pludselig, svær dyspnø ofte tilstedeværelse af hoste og ekspektoration let sekretraslen angst evt. cyanose evt. konfusion evt. symptomer på feber SVÆR DYSPNØ SES HOS BEBOERE MED KOL i terminalfasen lungecancer eller lungemetastaser pneumoni ascites pleuraexudat vena cava superior syndrom hoved/ hals cancer Inkompenseret hjertesygdom/ lungestase (ve.sidigt svigt) Svær generaliseret infektion (sepsis) Som under mild og moderat dyspnø, samt evt. ilt, se klinisk vejledn. Ilt, anvendelse af ved lungestase diuretikabehandling (fast eller pn), eks Furix (furosemid) 40 mg pr os eller sc vurdering af den givne medicinske behandling, evt øgning i steroid, morfika, Røde dråber mm overveje, om inj. Buscopan (hyoscinbutylbromid) 20 mg kan lindre evt. sekretraslen, når lungestase er udelukket/behandlet. Se klinisk vejledn. Dødsrallen, lindring af og Rammeordinationer efter kl 16 og i weekenden, administration af. Side 3 af 5

4 evt. antibiotika Ved ildelugtende ekspektorat/ sekret kan gives tetracyklin, eks. Vibradox 100 mg x 1 evt. ascitespunktur strålebehandling, pleuracentese, stent TILTAGENDE SVÆR DYSPNØ BESKRIVELSE AF TILTAGENDE SVÆR DYSPNØ udtalt angst, eks panikangst, kvælningsangst voldsom taledyspnø cyanose sekretraslen huden kan føles varm kold og klamtsvedende udmattethed fuld koncentration omkring respirationen uro og svækket bevidsthedsniveau TILTAGENDE SVÆR DYSPNØ SES HOS BEBOERE MED lungeemboli lungeødem øget tumortryk i mediastinum akut kredsløbssvigt incarceration døende beboere i de sidste 1 3 levedøgn Se under mild, moderat og svær dyspnø samt vurdere behovet for midazolam og juster dosis vurdere behovet for morfin og juster dosis vurdere behovet for justering af Solu-medrol dosis fagligt vurdere behovet for s.c.-pumpebehandling overveje behovet for anden medicin, eks. anden analgetika, anden anxiolytika, osv. seponere unødvendig medicin vurdere behovet for sekrethæmmende midler, eks inj. Buscopan 20 mg sc. Se klinisk vejledn. Dødsrallen, lindring af vurdere behovet for diuretika/ øget diuretikabehandling - gives subcutant juster pn doser sugning er normalt ikke indiceret. Kan være uroskabende, provokere til angst og øget slimdannelse. I fald det er indiceret, se klinisk vejledn. Sug, anvendelse af FYSIOTERAPEUTISK INTERVENTION VED DYSPNØ: Det vurderes i den enkelte situation, hvad beboeren vil kunne profitere af i lindrende øjemed Side 4 af 5

5 Åndedrætsøvelser,herunder vejledning i pursed lip breathing og aflastende stillinger siddende og stående mhp at optimere åndedrættet Udlevering af PEP fløjte med passende instruktion samt instruktion i brugen af den Massage af nakke og skulder, samt tapening med kinesiotape mhp at aflaste og støtte nakkens muskler. Lejring med puder som understøtter armene for at lette vejrtrækningen Mobilisering for at hindre sekret stagnation, samt thorax mobiliserende øvelser og støde teknik for at løsne evt. sekret i lungerne Husk, at det altid er en god idé at få en kollega til at vurdere situationen. Hvad den ene overser, kan være tydeligt for en anden. Vi må aldrig blive for dygtige til at bede om en andens vurdering. Kilde: Lillian Simmelsgaard Sct. Maria Hospice Artikel fra Sygeplejersken nr DMCG-PAL s klinisk retningslinie Lindring af dyspnø hos voksne, uhelbredeligt syge kræftpatienter, Godkendt dato: , Revisions dato: , Ophørs dato: DMCG-PAL s klinisk retningslinie Lindring af dødsrallen hos voksne, uafvendelige døende kræftpatienter over 18 år Godkendt dato: , Revisions dato: , Ophørs dato: Side 5 af 5