Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 2

Transkript

1 Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 2 Deltagere: Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Christian Kaastrup, Jeppe Ottosen, Jesper Ullemose Afbud: Bo Hansen, Per Ulrik Jørgensen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Budgetkontrol pr. 31. marts AMU - Budget Orientering om ansøgning om dispensation fra det forpligtende samarbejde Styringsnetværk om beskæftigelsesindsatsen Orientering om tilsyn med reglerne for rådighed Orientering om evaluering af personlig assistance-ordningen Til efterretning 4. maj Eventuelt...6

2 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Dagsorden blev godkendt. 2. Budgetkontrol pr. 31. marts 10/39941 Beslutningstema: Godkendelse af budgetkontrol pr. 31. marts på Arbejdsmarkedsudvalgets område samt orientering om budgetkontrol på overførselsindkomster på Økonomiudvalgets område. Sagsfremstilling: Økonomi og Indkøb fremsender budgetkontrol pr. 31. marts på Arbejdsmarkedsudvalgets områder: Serviceudgifter: Vedrørende serviceudgifter forventes samlet et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Heri indgår en engangsindtægt i Jobcenteret vedr. "Projekt fokus mod unge" på 0,6 mio. kr., der forventes overført til efterfølgende år med henblik på forventet tilbagebetaling. Endvidere ses en forventet merudgift til løn til forsikrede ledige i kommuner (kvotejob). Overførselsindkomster: På grund af finansieringsreformen pr. 1. januar er der store budgetafvigelser på overførselsindkomstområdet (87,4 mio. kr.), som dog finansieres af større bloktilskud og beskæftigelsestilskud (92,6 mio. kr.). Indstilling: Direktionen indstiller, at budgetkontrollen på overførselsindkomsterne på Økonomiudvalgets område tages til efterretning. at budgetkontrollen tages til efterretning, idet der søges tillægsbevilling til overførselsindkomstområdet svarende til de øgede statstilskud på 92,6 mio. kr., som der ligeledes søges tillægsbevilling til under Økonomiudvalgets bevillingsområde. Bilag: Åben - Indkomstoverførsler Økonomiudvalget Åben - Budgetkontrol AMU marts 1

3 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Budgetkontrollen godkendes. Tillægsbevillingen indstilles. 3. AMU - Budget /12903 Beslutningstema: Fortsat drøftelse af budget 2012, herunder temaer. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede på mødet den 12. april, at fagudvalgene kommer med forslag til temaer, der skal prioriteres. Udvalgenes input fremsendes således, at Økonomiudvalget kan drøfte temaerne på mødet ultimo maj. Økonomiudvalget har haft nedenstående 9 temaer til drøftelse: Vækst Citta slow Innovation Digitalisering Investering Forebyggende indsatser Uddannelse Frivillighed Integration Det er tanken efterfølgende på et møde i afdelingschefkredsen at kvalificere temaerne yderligere forud for udvalgenes budgetdrøftelser. De udvalgte temaer drøftes efterfølgende løbende i fagudvalgene, og eventuelle økonomiske konsekvenser skal være afklaret primo august, således at materialet kan indgå i budgetmappen og blive gennemgået på budgetseminaret for Byrådet den 30. august. Fagudvalgene har mulighed for at pege på temaer, der ikke nødvendigvis kan indgå under de tværgående temaer. I tilknytning til temadrøftelserne er det obligatorisk at pege på, hvorledes eventuelle merudgifter finansieres, enten inden for det enkelte udvalg eller ved muligheder på tværs af flere udvalgsområder. Det forudsættes, at der i de respektive direktørområder foretages høring hos de høringsberettigede efter gældende retningslinier. Direktøren vil på mødet fremlægge oversigt over mulige temaer på udvalgets område. Indstilling: Administrationen anbefaler, 2

4 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den at udvalget drøfter temaer for budget 2012 med efterfølgende fremsendelse til Økonomiudvalget. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Udvalget peger på temaer vedr. forebyggelse, uddannelse og integration. Der udarbejdes diskussionsoplæg til førstkommende udvalgsmøde. Der tages initiativ til indsats i forhold til forsikrede, der risikerer at falde for den forkortede dagpengeperiode. 4. Orientering om ansøgning om dispensation fra det forpligtende samarbejde 11/14874 Sagsfremstilling: Ærø Kommune har den 14. april fremsendt vedlagte Ansøgning om dispensation fra forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet til Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder. Ærø Kommune ønsker selv at varetage opgaverne på området og anfører følgende begrundelser: Samling af finansieringsansvar og udføreransvar. Koordinering med andre kommunale indsatser Lokalkendskab Faglig bæredygtighed Sidsnævnte faglige bæredygtighed ønskes sikret gennem frivilligt samarbejde med samarbejdspartnere, blandt andre Svendborg Kommune, hvor der skal indgås aftale om sparring og rådgivning. Dispensationsansøgningen omfatter etablering af selvstændigt LBR, dog ønskes et medlem/en observatør tilknyttet LBR for Svendborg Kommune. Udover dispensation på det forpligtende samarbejde søges også dispensatiom til at samle beskæftigelsesområdet og ydelsesområdet under samme ledelse. Ærø Kommune oplyser, at ansøgningen er med virkning fra Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Ansøgning_om_dispensation_fra_forpligtende_samarbe.pdf 3

5 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning. 5. Styringsnetværk om beskæftigelsesindsatsen 11/14921 Sagsfremstilling: KL har på baggrund af finansieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet, der øger de kommunale udgifter med ca. 8,5 mia.kr. taget initiativ til at nedsætte et styringsnetværk, der skal sætte fokus på styringen af området. Styringsnetværket vil koncentrere sig om fire indsatsområder: Resultatmål Budgettet som styringsredskab Fokus på effekt af aktiveringsindsats Benchmarking og læring Det forventes at styringsnetværket vil afholde 5-6 møder i løbet af. Deltagerne skal være villige til at forholde sig kritisk til egen styringspraksis på beskæftigelsesområdet, tilgengæld er der mulighed for at få nye idéer og anbefalinger til at forbedre sin praksis. KL foreslår at kommunerne deltager med den ansvarlige direktør, jobcenterchefen og evt. en stabsmedarbejder, der beskæftiger sig med økonomistyring. Svendborg Kommune deltager i styringsnetværket. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Beskæftigelsesindsatsen koster kassen - det kræver styring.pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 6. Orientering om tilsyn med reglerne for rådighed 11/15057 Sagsfremstilling: Pensionsstyrelsen har meddelt Svendborg Kommune, at den vil føre tilsyn med kommunens administration af reglerne om rådighed for arbejdsmarkedsparate modtagere af kontanthjælp eller starthjælp. Der er tale om et ordinært tilsyn. 4

6 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Pensionsstyrelsen har overtaget tilsynet efter Arbejdsdirektoratet, der er nedlagt som selvstændig virksomhed. Tilsynet gennemgår hvert år ca tilsynssager. Rådighedstilsynet omfatter kommunernes administration af reglerne om rådighed og sanktion, dvs. om kommunerne har afgjort den enkelte sag korrekt efter reglerne. I Svendborg Kommune er udtaget en stikprøve på 40 borgere. Når tilsynet er slut, vil kommunen modtage en rapport med det samlede resultat, der skal behandles i kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om tilsyn med kommunernes administration af reglerne om rådighed. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 7. Orientering om evaluering af personlig assistance-ordningen 11/15045 Sagsfremstilling: Arbejdsmarkedsstyrelsen har besluttet at evaluere anvendelsen af ordningen om personlig assistance. Der er udvalgt 10 kommuner, hvor Svendborg Kommune er den ene. DISCUS skal foretage evalueringen, der vil foregå ved dels gennemgang af et antal bevillinger samt interview med jobcenterchef og nøglemedarbejder. DISCUS gennemfører evalueringen i Svendborg i maj/juni måned. Når den samlede evaluering foreligger, vil den blive forelagt Arbejdsmarkedsudvalget. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 5

7 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Til efterretning 4. maj 11/7448 Beslutningstema: Til efterretning Sagsfremstilling: 1. Orientering fra udvalgsformanden 2. Orientering fra udvalgets medlemmer 3. Orientering fra administrationen 4. Kommende arrangementer Indstilling: Det indstilles, at orienteringerne tages til efterretning Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Grete Schødts orienterede om svar fra Statsforvaltningen på spørgsmål fra Socialudvalget vedr. kommunens praksis på førtidspensionsområdet. Rapport fra Beskæftigelsesregionen vedr. offentlig forsørgelse rundsendes til udvalget. Der blev orienteret om Beskæftigelsesregionens forårskonference og det forestående borgermøde Meddelelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om stand-by ordning for sygedagpengemodtagere og diagnoseliste rundsendes til udvalgets medlemmer. 9. Eventuelt Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Intet 6

8 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:00 Grete Schødts Bente Bondebjerg Bo Hansen Christian Kaastrup Jeppe Ottosen Jesper Ullemose Per Ulrik Jørgensen 7

9 Bilag: 2.1. Indkomstoverførsler Økonomiudvalget Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 04. maj - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

10 Side 1 af 2 Acadresag: Budgetkontrol marts Økonomiudvalget Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Økonomiudvalget Regnskab 2010 Vedtaget budget Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Overførselsindkomster 327,3 339,2 338,1 336,0-2,1 Økonomisk Sikring, pensioner, boligstøtte mv 327,3 339,2 338,1 336,1-2,0 Drift i alt 327,3 339,2 338,1 336,0-2,1 Heraf overførs til Overførselsindkomster i alt 327,3 339,2 338,1 336,0-2,1 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Bevillinger Tillægsbevillinger i - Drift Mio. kr. Driftsbevillinger i alt 0,0 Tillægsbevillinger i - Anlæg Mio. kr. Anlægsbevillinger i alt 0,0 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

11 Side 2 af 2 Acadresag: Budgetkontrol marts Økonomiudvalget Resumé - Økonomisk redegørelse Overførselsindkomster: Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring På Økonomiudvalgets område Økonomisk Sikring, pensioner, boligstøtte mv. ses en afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab på 2,1 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært: Mindreudgift på førtidspensioner, hvilket skyldes færre tilkendelser af førtidspension end budgetteret. Merudgift til boligsikring, flere personer modtager boligsikring end forventet, hvilket skyldes finanskrisen, som medfører, at der kommer nye i betragtning samt en forøgelse af gamle sager, da rådighedsbeløbet bliver mindre. Tabeller og nøgletal Udvikling i antal boligsikring Boligsikring Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Udvikling i antal boligydelse Boligydelse Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Udvikling i antal førtidspensionister Førtidspen. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec m/35% ref m/50% ref

12 Bilag: 2.2. Budgetkontrol AMU marts Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 04. maj - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 74917/11

13 Side 1 af 6 Acadresag: Budgetkontrol marts Arbejdsmarkedsudvalget Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Løbende priser Arbejdsmarkedsudvalget Regnskab 2010 Vedtaget budget Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Serviceudgifter 43,5 42,7 41,7 41,2-0,5 Jobcenter 40,1 40,6 39,2 38,3-0,9 Øvrige serviceudgifter 3,4 2,1 2,5 2,9 0,4 Overførselsindkomster 351,6 391,0 385,2 472,6 87,4 Beskæftigelsesindsats 11,8 13,2 41,9 26,7-15,2 Sociale Ydelser 162,2 167,1 158,8 185,8 27,0 Sygedagpenge 87,4 89,6 81,9 96,3 14,4 Forsikrede ledige 90,2 121,1 102,6 163,8 61,2 Drift i alt 395,1 433,7 426,9 513,8 86,9 Heraf overføres til ,6 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Bevillinger Tillægsbevillinger i - Drift Mio. kr. Seniorplusdage, lokalløn ledere 0,1 Telefoniprojekt, budget til IT-afdelingen -0,1 Besparelser på administrationen -0,7 Besparelse kørselsgodtgørelse, fleet management m.v. -0,1 Bidrag til Sydfyns Erhvervsforskole flyttet til Udvalget for Børn og Unge -5,8 Overførsel fra ,1 Driftsbevillinger i alt -6,7 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Resumé - Økonomisk redegørelse Serviceudgifter: Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Forventet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. skyldes primært: Engangsindtægt i Jobcenteret vedr. Fokus mod unge på 0,6 mio. kr., der forventes overført til efterfølgende år med henblik på forventet tilbagebetaling Merudgift til løn til forsikrede ledige ansat i kommuner (kvotejob) Tiltag til budgetoverholdelse Kommunen er forpligtet til at stille et antal løntilskudspladser til forsikrede ledige, svarende til den tildelte kvote, til rådighed. Udgiften varierer i forhold til, hvor stor en del af kvoten der udnyttes. På nuværende tidspunkt er der 184 i job ud af kvoten på 245. Området har i tidligere år ikke været kategoriseret som serviceudgift i kommunens budget, men som overførselsindkomst.

14 Side 2 af 6 Acadresag: Budgetkontrol marts Arbejdsmarkedsudvalget Overførselsindkomster: Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring På grund af finansieringsreformen pr. 1. januar er der store afvigelser på overførselsindkomstområdet (87,4 mio. kr.), som dog finansieres af større tilskud på 92,6 mio. kr. (bloktilskud 41,7 mio. kr. og beskæftigelsestilskud 50,9 mio. kr.). Der søges om tillægsbevilling svarende til tilskuddets størrelse for at skabe balance i budgettet, idet differencen eventuelt skal tilbagebetales ved efterregulering af tilskuddene i og Det skal understeges, at de nuværende forventninger til størrelsen af overførselsindkomsterne beror på et skøn, som vil kunne ændre sig i løbet af året. Tiltag til budgetoverholdelse Den forventede netto-mindreudgift ved finansieringsomlægningen på 5,2 mio. kr. er blandt andet et resultat af at budgettet til den aktive indsats for forsikrede ledige og især sygedagpengemodtagere er blevet reduceret med 13,4 mio. kr. Politikområde Jobcenter (Mio. kr.) Løbende priser Politikområde Jobcenter Regnskab 2010 Vedtaget budget Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Administration vedr. jobcentre 40,1 40,6 39,2 38,3-0,9 Det Lokale Beskæftigelsesråd 0,6 0,0 0,4 0,4 0,0 Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner 2,8 2,1 2,1 2,5 0,4 Drift i alt 43,5 42,7 41,7 41,2-0,5 Heraf overføres til angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt -0,6 Tabeller og nøgletal Antal løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner (kvotejob) 2010/ 2010 Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Kvote Antal

15 Side 3 af 6 Acadresag: Budgetkontrol marts Arbejdsmarkedsudvalget Politikområde Beskæftigelsesindsats (Mio. kr.) Løbende priser Beskæftigelsesindsats Regnskab 2010 Vedtaget budget Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Introduktionsprogram -3,3-2,0-2,0-3,3-1,3 Driftsudgifter til beskæftigelsesindsats - 0,0 33,8 19,7-14,1 Danmarksvej - 0,0 8,8 8,9 0,1 Beskæftigelsesordninger 15,1 15,2 1,3 1,4 0,1 Drift i alt 11,8 13,2 41,9 26,7-15,2 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Drift: Ændringerne fra vedtaget budget til korrigeret budget afspejler de ændringer som finansieringsreformen har medført på udgiftssiden i budgettet. Indtægtssiden, der primært består af refusionsindtægter, er endnu ikke tilrettet med de nye satser m.v. i det korrigerede budget, hvilket vil ske i forlængelse af første budgetopfølgning. Tallene i forventet regnskab er til gengæld beregnet efter de nye finansieringsregler. Ovenstående er gældende for alle politikområder under overførselsindkomsterne. På området Driftsudgifter til beskæftigelsesindsats er som nævnt indregnet en nedskrivning af aktiveringsbudgettet på 13,4 mio. kr. Politikområde Sociale ydelser (Mio. kr.) Løbende priser Politikområde Sociale Ydelser Regnskab 2010 Vedtaget budget Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Introduktionsydelse 1,0 1,0 0,9 1,4 0,5 Kontanthjælp Aktiverede 55,9 57,5 57,5 65,5 8,0 kontanthjælpsmodtagere 18,1 20,4 20,4 33,2 12,8 Revalidering 19,6 22,6 14,5 17,2 2,7 Løntilskud til fleksjob m.v. 67,6 65,6 65,5 68,5 3,0 Drift i alt 162,2 167,1 158,8 185,8 27,0 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

16 Budgetkontrol marts Arbejdsmarkedsudvalget Økonomisk redegørelse Drift: Som nævnt ovenfor er en del af afvigelserne en følge af finansieringsreformen, som vil blive udlignet af budgettilretninger svarende til de øgede statstilskud. Jævnfør nedenstående tabel ses der dog også en væsentlig stigning i antal kontanthjælpsmodtagere fra februar til marts, således at der nu forventes 150 flere end budgetteret. Tabeller og nøgletal Antal kontanthjælpsmodtagere 2010/ 2010 Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Budget Lav Ref Høj Ref I alt Antal revalidender 2010/ 2010 Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Budget Antal Antal fleksjob 2010/ 2010 Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Budget Antal Antal personer i alt på ledighedsydelse 2010/ 2010 Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Budget Antal Side 4 af 6 Acadresag:

17 Budgetkontrol marts Arbejdsmarkedsudvalget Politikområde Sygedagpenge (Mio. kr.) Løbende priser Politikområde Sygedagpenge Regnskab 2010 Vedtaget budget Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Sygedagpenge 87,4 89,6 81,9 96,3 14,4 Drift i alt 87,4 89,6 81,9 96,3 14,4 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Drift: Merforbruget på sygedagpengeområdet skyldes, udover refusionsomlægningerne, at der er flere sager over 52 ugers varighed end budgetteret. 58 ud af de 172 sager kan som følge af deres status (arbejdsskade, ret til forlængelse mv.) ikke umiddelbart afsluttes. Retten til forlængelse af ikke afklarede sager er ændret fra 26 til 39 uger, hvilket også medvirker til flere langvarige sager. Det må således forventes at antal sager over 52 ugers varighed fortsat vil være højere end de 150 budgetterede. Tabeller og nøgletal Antal sygedagpengesager og varighed 2010/ 2010 Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Budget 0-4 Uger* Uger Uger uger I alt Gennemsnitlig varighed (hele uger) Alle Sager *På grund af forsinkelsen i arbejdsgivernes indberetning til kommunen, vil nogle kortvarige sager i de seneste to til tre måneder endnu ikke være indberettet i dagpengesystemet på opgørelsestidspunktet. Derfor er sagstallet væsentligt lavere i de seneste måneder i opgørelsen. Afvigelsen vil aftage efterhånden som de nye sager indberettes i dagpengesystemet. Side 5 af 6 Acadresag:

18 Side 6 af 6 Acadresag: Budgetkontrol marts Arbejdsmarkedsudvalget Politikområde Forsikrede ledige (Mio. kr.) Løbende priser Politikområde Forsikrede ledige Regnskab 2010 Vedtaget budget Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Dagpenge til forsikrede ledige 62,9 93,3 93,4 135,4 42,0 Beskæftigelsesindsats for forsikrede 26,0 27,8 9,2 28,4 19,2 Drift i alt 88,9 121,1 102,6 163,8 61,2 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Drift: Det forventede regnskab på 163,8 mio. kr. skal ses i forhold til et oprindeligt beskæftigelsestilskud på 122,0 mio. kr. + ekstra tilskud som følge af finansieringsreformen på 50,9 mio. kr. i alt 172,9 mio. kr. På området forsikrede ledige er der således reelt tale om et forventet mindreforbrug på 9,1 mio. kr., som dog må forventes at skulle tilbagebetales ved enten midtvejs- eller efterregulering af tilskuddet.

19 Bilag: 4.1. Ansøgning_om_dispensation_fra_forpligtende_samarbe.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 04. maj - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

20 ÆRØ KOMMUNE Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder Slotsholmsgade København K Borgmesterkontoret Statene Ærøskøbing Tlf. nr lr@aeroekommune.dk Sagsbeh.: LR 14. april Ansøgning om dispensation fra forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet Ærø Kommune ansøger herved iht. 11, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, om dispensation til, at kommunen selv kan varetage opgaverne, der er omfattet af 2 stk. 1, nr. 1, i samme lov. Kommunen har to gange tidligere ansøgt om at opnå en sådan dispensation. I begge tilfælde blev der givet afslag, senest ved skrivelse fra Velfærdsministeriet af Siden er grundlaget for en dispensationsansøgning imidlertid ændret. Kommunen ønsker i den forbindelse særligt at pege på 3 forhold: 1. Konsulentfirmaet mploy har i 2010 gennemført en evaluering for Arbejdsmarkedsstyrelsen af det forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet mellem ø-kommuner og fastlandskommuner på beskæftigelsesområdet. Mploy pegede i evalueringen på, at der eventuelt skulle gives adgang til, at ø- kommunerne selv varetager beskæftigelsesopgaven., jf. rapporten Evaluering af det kommunalt forpligtende samarbejde mellem ø-kommuner og fastlandskommuner på beskæftigelsesområdet, offentliggjort oktober Regeringspartierne har sammen med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance henholdsvis sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne indgået to politiske aftaler i november 2010 om sygefraværsindsatsen og aktiveringsindsatsen i øvrigt. Aftalerne lægger op til en mere virksomhedsrettet, aktiv aktiveringsindsats og en ny finansieringsmodel. Såvel omorganiseringen som den nye finansieringsmodel skaber incitament til at samle bestiller- og udføreransvaret. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren har ved skrivelse af 4. marts til forligspartiernes kommunalordførere lagt op til, at der skabes friere rammer i de forpligtende samarbejder, og at der i den forbindelse bl.a. bliver mulighed for, at de delegerende kommuner kan opnå dispensation til selv at varetage opgaverne på beskæftigelsesområdet. Kommunen henviser til de begrundelser for en dispensation, der er anført i kommunens tidligere dispensationsansøgninger af 20. april 2006 og 18. december Der henvises i øvrigt til vedlagte notat, udarbejdet af Susanne Madsen, afdelingsleder i Ærø Kommunes kultur- og socialafdeling. Side 1 af 3 Sagsnr Dok.nr

21 Opsummeret anføres følgende begrundelser for dispensationsansøgningen: Samling af finansieringsansvar og udføreransvar Ærø Kommune har tidligere påpeget, at det er uheldigt, at den nuværende konstruktion adskiller udføreransvaret fra det politiske og økonomiske ansvar. Ændringen i den økonomiske incitamentsstruktur, der er implementeret fra 1. januar, understøtter dette synspunkt. Efter kommunens opfattelse vil identitet mellem den politisk og økonomisk ansvarlige myndighed og den udførende myndighed nu i endnu højere grad end tidligere styrke det politiske og ledelsesmæssige fokus på beskæftigelsesområdet og fremme en aktiv, virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats. Koordinering med andre kommunale indsatser Ærø Kommunes anser det for værdifuldt, at kommunens beskæftigelsesindsats kan koordineres tæt med kommunens indsatser på andre politikområder, herunder det sociale område, skoleområdet samt erhvervsfremme- og bosætningsområdet. Det er kommunens opfattelse, at en sådan koordinering kan styrke kvaliteten og effektiviteten i beskæftigelsesindsatsen, og at det vil fremme en tæt og effektiv koordinering, at kommunen selv har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. Lokalkendskab Ærø Kommune har et indgående kendskab til det lokale erhvervsliv og det lokale arbejdsmarked. Det er kommunens opfattelse, at dette lokalkendskab i langt højere grad end hidtil vil kunne udnyttes til et tæt samarbejde med lokale virksomheder om en effektiv, virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats, hvis kommunen overtager ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. Faglig bæredygtighed Ærø Kommune påtænker at sikre den faglige bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen gennem et tæt frivilligt samarbejde med Svendborg Kommune og andre eksterne samarbejdspartnere. Samarbejdet kan eksempelvis omfatte: 1) rådgivning og bistand i sager, der kræver specialviden, fx på handicapområdet, 2) kompetenceudvikling af medarbejdere, 3) aktivering af ledige borgere fra Ærø i virksomheder i andre kommuner samt 4) rekruttering af arbejdskraft fra andre kommuner til virksomheder på Ærø. Det er kommunens opfattelse, at samarbejder, som bygger på frivillighed frem for tvang, vil fremme det politiske og ledelsesmæssige fokus på den faglige kvalitet i beskæftigelsesindsatsen. Såfremt denne dispensationsansøgning imødekommes, har kommunen til hensigt at organisere den fremtidige beskæftigelsesindsats efter følgende sigtepunkter: Det politiske ansvar for beskæftigelsesindsatsen placeres hos trafik- og erhvervsudvalget. Myndighedsdelen og aktiveringsindsatsen integreres administrativt i én samlet indsats under samme leder. Lederen af beskæftigelsesindsatsen refererer til kommunaldirektøren. Der oprettes et LBR for Ærø Kommune, og kommunens beskæftigelsesudvalg, trafik- og erhvervsudvalget, repræsenterer kommunen i dette udvalg. Kommunen får mulighed for at udpege et medlem eller en observatør til LBR for Svendborg Kommune (og evt. Langeland Kommune) for at sikre koordination i beskæftigelsesindsatsen i det sydfynske område. Der indgås samarbejdsaftale med Svendborg Kommune om sparring og rådgivning, der kan sikre, at den fremtidige konstruktion bliver fagligt bæredygtig. Side 2 af 3 Sagsnr Dok.nr

22 Beskæftigelsesområdet og ydelsesområdet samles på samme fysiske lokation. Supplerende ansøgning om dispensation til at samle beskæftigelsesområdet og ydelsesområdet under samme ledelse Som supplement til foranstående ansøgning ansøger Ærø Kommune iht. 11, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, om dispensation til, at kommunen kan samle beskæftigelsesområdet og ydelsesområdet under samme ledelse. Ansøgningen begrundes med, at en tæt koordinering af beskæftigelsesindsatsen og udbetalingen af forsørgelsesydelser i en lille kommune som Ærø Kommune efter kommunens opfattelse vil kunne styrke kvaliteten og effektiviteten i opgavevaretagelsen på begge områder, bl.a. ved at give mulighed for, at der kan skabes et mere robust fagligt miljø, end hvis de to områder er organisatorisk adskilte. Såfremt både hovedansøgningen og den supplerende dispensationsansøgning imødekommes, har kommunen til hensigt at organisere den fremtidige indsats på beskæftigelsesområdet og ydelsesområdet efter følgende sigtepunkter: Det politiske ansvar for beskæftigelsesområdet og ydelsesområdet placeres hos kulturog socialudvalget. Beskæftigelsesområdet og ydelsesområdet samles administrativt under samme leder på samme fysiske lokation. Myndighedsdelen og aktiveringsindsatsen på beskæftigelsesområdet integreres administrativt i én samlet indsats. Lederen af beskæftigelsesområdet og ydelsesområdet refererer til vicekommunaldirektøren. Der oprettes et LBR for Ærø Kommune, og kommunens beskæftigelsesudvalg, kulturog socialudvalget, repræsenterer kommunen i dette udvalg. Kommunen får mulighed for at udpege et medlem eller en observatør til LBR for Svendborg Kommune (og evt. Langeland Kommune) for at sikre koordination i beskæftigelsesindsatsen i det sydfynske område. Der indgås samarbejdsaftale med Svendborg Kommune om sparring og rådgivning, der kan sikre, at konstruktionen bliver fagligt bæredygtig Såfremt der er behov for en uddybning eller en nærmere drøftelse af ovenstående ansøgninger, kan kommunaldirektør Lars Rud, tlf , kontaktes. Med venlig hilsen Karsten Landro Borgmester Lars Rud kommunaldirektør Side 3 af 3 Sagsnr Dok.nr

23 Bilag: 5.1. Beskæftigelsesindsatsen koster kassen - det kræver styring.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 04. maj - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

24 Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen

25 Indhold Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle = muligheder for bedre styring Fra indsatsområder til implementering 01 Om at sætte resultatmål 02 Opstil klare budgetforudsætninger og følg løbende op 03 Fokus på effekt 04 Benchmark din kommunes resultater og lær af de andre 10 Hvordan kan vi i fællesskab styrke styringspraksis?

26 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Finansieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet har store konsekvenser for alle kommuner. Udgifterne til beskæftigelsesområdet stiger i med ca. 8,5 mia. kr. Det svarer til 90 mio. kr. for en gennemsnitskommune Omlægningen betyder, at statsrefusionen sænkes markant. Kommunerne skal derfor selv finansiere en betydeligt større del af overførselsudgifterne end tidligere. Samtidig er omlægningen et klart signal om, at man fremover bør satse på virksomhedsrettede aktiveringstilbud. Som tabellen viser, udløser løntilskud, virksomhedsrettet praktik og ordinær uddannelse frem over 50 pct. statsrefusion på forsørgelsesydelsen, mens øvrig aktivering sidestilles med passiv forsørgelse og refunderes alene med 30 pct. En øget kommunal finansieringsandel på beskæftigelsesområdet giver muligheder for kommunerne. Omlægningen betyder en mere resultatorienteret refusionsordning, så der er større økonomisk gevinst ved at få ledige i job. Dermed kan kommunerne skabe sig et større økonomisk råderum gennem en effektiv beskæftigelsesindsats. På samme tid betyder det højere kommunale finansieringsansvar en øget økonomisk risiko for de kommuner, som ikke får fod på indsatsen. Indsatsen er med andre ord hævet. Finansieringsomlægning fra januar Ændret finansiering Statsrefusion Tilbud 2010 Forsikrede 2010 Øvrige Alle Løntilskud, virksomhedspraktik, ordinær uddannelse, og delvis genoptagelse af arbejde 75 % 65 % 50 % Øvrig aktivering 75 % 65 % 30 % Ingen aktivering 50 % 35 % 30 % 3

27 Store forskelle = muligheder for bedre styring Har kommunerne mulighed for at styre udgifterne på beskæftigelsesområdet? Det ser sådan ud, når man ser på de store udgiftsforskelle mellem kommunerne På beskæftigelsesområdet er kommunerne grupperet i 11 klynger. Hver klynge består af kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Figuren viser fordelingen af kommunernes i én af disse klynger, når der tages højde for refusionsomlægningen. Det fremgår tydeligt, at der er stor forskel i udgiftsniveauet blandt kommunerne i klyngen og tendensen er den samme i de 10 øvrige klynger. Selvom der også indenfor en klynge kan være mindre forskelle på rammevilkår er budskabet klart: der er penge at hente! I kommunen med de højeste enhedsudgifter i klyngen er udgiften pr. 18 til 64-årig kr. højere end gennemsnittet for klyngen. Hvis denne kommune blot klarede sig lige så godt som gennemsnittet, ville kommunen kunne frigøre 57 mio. kr. Omlægningen giver anledning til at politikere og ledere stiller sig selv tre spørgsmål: Hvad betyder finansieringsomlægningen i vores kommune? Hvor mange ressourcer kan vi frigøre, hvis vi gør det ligeså godt som gennemsnittet eller den bedste! - i vores klynge? Hvordan kan vi gennem bedre styring gøre vores beskæftigelsesindsats mere effektiv? Nettodriftsudgifter pr. 18 til 64-årig for kommuner i klynge 7 () Kr. per 18 til 64-årig Gns Kommuner

28 Hvor mange ressourcer kan der frigøres? Gennemsnitsudgiften pr. 18 til 64-årige i klynge 7: Udgifter pr. 18 til 64-årig i kommunen med de højeste enhedsudgifter: Indbyggere ml. 18 og 64 år i kommunen med de højeste enhedsudgifter: kr kr personer Hvis kommunen med de højeste udgifter pr. 18 til 64-årige klarede sig ligeså godt som gennemsnittet af kommunerne i klyngen kunne den frigøre: ( kr kr.) x personer = 57 mio. kr. Ved du hvor din kommune ligger i sin klynge? Kr. per 18 til 64-årig Fra indsatsområder til implementering KL har peget på fire indsatsområder, som er helt afgørende for at sikre en effektiv styring af beskæftigelsesområdet de er nærmere beskrevet på de følgende sider Kommuner Gns. KL vil i løbet af, i fællesskab med en række kommuner, igangsætte aktiviteter, som skal konkretisere indsatsområderne i eksempler og specifikke anbefalinger. De konkrete aktiviteter er nærmere beskrevet sidst i pjecen. Vores indsatsområder skal blive til fælles eksempler Resultatmål Budgettet som styringsredskab Effekt af indsatsen Styringstiltag i løbet af Benchmarking og læring 5

29 01 Om at sætte resultatmål Alle er enige om, at beskæftigelsesindsatsen skal føre til en reduktion i antallet af modtagere af de forskellige ydelser For at det kan lykkes er det afgørende, at man som politiker sætter konkrete mål for resultaterne af beskæftigelsesindsatsen. Resultatmålene skal danne baggrund for en strategisk prioritering af indsatserne og udgør samtidig grundlaget for en løbende opfølgning. Resultatmålene kan fx gå på: At antallet af fuldtidsmodtagere på A-dagpenge skal ligge under gennemsnittet for klyngen ved udgangen af året Hvor meget antallet af sygedagpengesager på over 52 uger skal reduceres Hvor stor en andel, der er i beskæftigelse 3 mdr. efter afsluttet aktiveringsforløb For at skabe en rød tråd fra de politiske målsætninger til aktiviteter og prioriteringer i jobcenteret, har nogle fx kommuner valgt at arbejde med et aftalesystem eller målstyringssystem. Det betyder, at de politiske målsætninger brydes ned i let forståelige og konkrete resultatmål for det enkelte team eller afsnit i jobcentret. På den måde tydeliggøres det kommende års væsentligste indsatsområder, der skabes et klart grundlag for prioritering af ressourcer i de udførende led og der kan følges op på, om målene nås på alle niveauer i kommunen. 3 centrale spørgsmål Tre centrale spørgsmål om resultatmål: Hvilke konkrete resultatmål har I opstillet om for resultatmål: beskæftigelsesindsatsen i jeres kommune? Hvilke Hvordan konkrete sørger resultatmål I for, at har de I overordnede opstillet politiske for beskæftigelsesindsatsen resultatmål omsættes til i jeres konkrete kommune? for de enkelte enheder i jeres jobcen- resultatmåter? Hvordan har I omsat resultatmålene til måltal Hvordan for jobcentret? sikrer I en løbende opfølgning på resultatmålene? Hvilke centrale nøgletal følger I politisk op på i forhold til resultatmålene? 6

30 Opstil klare budgetforudsætninger og følg løbende op KL har peget på fire indsatsområder, som er helt afgørende for at sikre en effektiv styring af beskæftigelsesområdet de er nærmere beskrevet på de følgende sider Budgettet skal afspejle kommunens overordnede resultatmål Resultatmål i form af klare og gennemskuelige budgetforudsætninger. Budgettet kan med fordel deles op på udgifter til forsørgelse, indsats og administration, som illustreret i figuren. Det kan være med til at Budgettet som styringsredskab tydeliggøre, at en investering i ekstra Styringstiltag personaleressourcer i den aktive indsats kan være i løbet en afdel af en bevidst Effekt strategi, af indsatsen hvis det sandsynliggøres, at det har en effekt på bundlinjen. Benchmarking Budgettet og læring kan på den måde danne udgangspunkt for en løbende opfølgning af kommunens indsats Kommuner Gns. og for konkret handling, hvis budgettet ser ud til at skride. Det giver samtidig forvaltningen mulighed for at præsentere politikerne reelle handlemuligheder og konkrete løsningsforslag for at afværge en truende budgetoverskridelse. 3 centrale spørgsmål om budgetforudsætninger og opfølgning: Hvordan er jeres resultatmål for beskæftigelsesindsatsen tænkt ind i budgettet? Hvordan får I overblik over, om budgetforudsætningerne holdes? Hvilke handlemuligheder får politikerne, hvis budgettet skrider? Et budget på beskæftigelsesområdet bør indeholde nedenstående elementer opdelt på forskellige ydelsesgrupper: Udgifter til forsørgelse Antal fuldtidsmodtagere Antal personer Varighed af forløb Aktiveringsgrad Samlede udgifter Udgifter til indsats Gennemsnitlig udgift for aktivt tilbud Effekt af de enkelte tilbud Udgifter til administration Antal sagsbehandlere Antal søger pr. sagsbehandler 7

31 Budgettet som styringsredskab Budgettet som styringsredskab i løbet af Effekt af indsatsen 03 Fokus på effekt Effekt af indsatsen Styringstiltag Styringstiltag i løbet af Benchmarking Benchmarking og læring og læring Virkningen af beskæftigelsesindsatsen afhænger af effekten af kommunens aktiveringstilbud. Derfor arbejder nogle kommuner målrettet med at dokumentere effekten af de konkrete tilbud overfor de forskellige målgrupper Fx opfattes virksomhedspraktik generelt som et effektivt redskab. Men som figuren viser, Udgifter der stor til forsørgelse Udgifter forskel på effekten af virksomhedspraktik til forsørgelse mellem sammenlignelige kommuner. Det understreger behovet for løbende at evaluere effekten af beskæftigelsesindsatsen. Samlede Udgifter Kommunen Samlede udgifterkan følge op på effekten til Udgifter af indsats aktiveringsindsatsen udgifter ved fx at fokusere på, hvor til gode indsats tilbuddene er til at få de ledige i beskæftigelse, om det står mål med prisen, og om der er forskel på tilbuddenes effekt på forskellige målgrupper. Antal sagsbehandlere Antal Udgifter sagsbehandlere til administration Udgifter Antal søger til administration pr. sagsbehandler Antal søger Forskel på effekt af virksomhedspraktik. pr. sagsbehandler Figuren viser andelen af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, som i 2009 har været i beskæftigelse 3 måneder efter endt virksomhedspraktik. Antal personer Antal Antal personer 3 fuldtidsmodtagere centrale Antal spørgsmål om fuldtidsmodtagere effekt af beskæftigelsesindsatsen: Varighed af forløb Varighed af forløb Hvad er effekten af din kommunes beskæftigelsesindsats sammenlignet med Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad andre kommuner i jeres klynge? Gennemsnitlig Hvordan Gennemsnitlig for aktivt sikrer tilbud udgifti viden om effekten af aktiveringstilbud for aktivt tilbud i din kommune? Effekt Hvordan af de enkelte anvender I viden om effekten til Effekt tilbud at af prioritere de enkelte tilbud typer af tilbud? Andel i beskæftigelse 3 måneder efter endt virksomhedspraktik Kilde: Andel i beskæftigelse 3 måneder efter endt virksomhedspraktik Kommuneklynger 8 Kommuneklynger

32 Samlede Udgifter udgifter Samlede til Udgifter indsats udgifter til indsats 04 Benchmark din kommunes resultater og lær af de til administration Udgifter Udgifter til andre administration Gennemsnitlig udgift Gennemsnitlig for aktivt tilbud udgift for aktivt tilbud Effekt Eksemplet af de enkelte Effekt viser, tilbud at kommunerne ved at sammenligne sig med andre kan fokusere beskæfti- af de enkelte tilbud gelsesindsatsen Antal på de områder hvor det er vigtigt at sagsbehandlere Antal gøre det sagsbehandlere bedre. Samtidig vil en dialog med sammenlignelige Antal kommuner søger være med til at give kommunen pr. sagsbehandler Antal søger input til pr. at sagsbehandler forbedre sine resultater. Andel i beskæftigelse 3 måneder efter endt virksomhedspraktik En af de mest effektive måder at forbedre Andel i beskæftigelse 3 måneder efter endt virksomhedspraktik 60 sin styringspraksis på er ved at lære af andres 60 gode erfaringer 50 3 centrale spørgsmål om benchmarking og læring: 50 Som eksempel viser figuren, at der er stor forskel Hvordan klarer din kommune sig i sin 40 på 40andelen af sygedagpengeforløb med en varighed klynge på forskellige områder? på mere end 52 uger i sammenlignelige kommuner. 30 Er jeres placering i klyngen blevet bedre Netop 30 fordi refusionen bortfalder efter 52 uger er eller dårligere i løbet af det seneste år? 20 det en vigtig grænse på sygedagpengeområdet dermed 20 står kommunen selv tilbage med hele forsørgelsesudgiften. Hvad gør I for at lære af de kommuner, som har gode resultater? Har kommunen mange forløb over uger, 10 kan det derfor i den grad mærkes på bundlinjen! Kommuneklynger Andel sygedagpengeforløb over 52 uger i klynge Kommuneklynger 6 Figuren viser andel sygedagpengeforløb over 52 uger ud af forløb, der er i gang sidste dag af oktober Hvert punkt repræsenterer en kommune. Andel sygedagpengeforløb over 52 uger Andel sygedagpengeforløb over 52 uger Kilde: 25,0% 25,0% 20,0% 20,0% 15,0% 15,0% 10,0% 10,0% 5,0% 5,0% 0% 0% Kommuner Kommuner 9

33 Hvordan kan vi i fællesskab styrke styringspraksis? I løbet af vil KL med udgangspunkt i de fire indsatsområder sætte fokus på styringen af beskæftigelsesområdet Der er ikke noget simpelt svar på, hvordan den enkelte kommune forbedrer sin styringspraksis. Og hverken KL eller den enkelte kommune sidder med alle svarene. Derfor vil KL, i samarbejde med kommunerne, sætte en række konkrete aktiviteter i gang i. Målet er at udvikle og implementere god styringspraksis på beskæftigelsesområdet. Netværk om styring af beskæftigelsesindsatsen Formålet er at pege på muligheder for og gode eksempler på styring af beskæftigelsesområdet. Det skal føre til konkrete anbefalinger, som kan komme både netværkskommunerne og de øvrige kommuner til gavn. KL inviterer kommunerne til at deltage i styrings netværket, som forventes at holde 5-6 møder i løbet af. Temadage om redskaber og styringspraksis KL vil arrangere temadage forskellige steder i landet om styringsudfordringerne på beskæftigelsesområdet med særligt fokus på de strategiske udfordringer som følger af finansieringsomlægningen. Det skal skabe en bredere dialog om styringen af beskæftigelsesområdet og understøtte implementeringen af styringsanbefalinger. Formidling af eksempler og anbefalinger til god styring På grundlag af dialogen med kommunerne i netværket og de øvrige aktiviteter i projektet vil KL sidst på året formidle erfaringer og anbefalinger til alle kommuner. Opsamlingen vil tage form af et bruttokatalog af styringstiltag, som kan danne udgangspunkt for kommunernes videre arbejde med styringsindsatsen på beskæftigelsesområdet. 10

34

35 Invitation Kom og vær med i et netværk med andre kommuner og KL om en fælles indsats for at forstærke styringen af beskæftigelsesindsatsen (Se nærmere inde i pjecen). Vi har en del gode ideer! Men vi har brug for nogle flere! Vi holder 5-6 møder i løbet af. Interesseret? Så kontakt: Ole Daugaard, KL, Telefon ord@kl.dk