25. maj Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "25. maj 2004. Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner"

Transkript

1 25. maj 2004 Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner

2 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppens arbejdsform 1 2. Definitioner og afgrænsninger Begrebet god selskabsledelse Anbefalingernes målgruppe Tværgående pensionskasse Livsforsikringsselskaber Kerneinteressenter 6 3. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger Indledning Bestyrelsens og direktionens opgaver og ansvar Bestyrelsens overordnede opgaver Bestyrelsens økonomiske/administrative opgaver Bestyrelsens opgaver vedrørende ydelsessiden Bestyrelsens opgaver vedrørende investeringssiden Bestyrelsens sammensætning Skærpet opmærksomhed ved udpegning Bestyrelsens uafhængighed Bestyrelsens størrelse, uddannelse og bestyrelsens og direktionens aflønning Størrelse Uddannelse Aflønning Bestyrelsens arbejdsform Åbenhed og gennemsigtighed 14 Bilag 1. Pensionsinstitutter omfattet af arbejdsgruppens anbefalinger 16 Bilag 2. Udenlandske erfaringer 2.1. Indledning England Holland Irland Østrig 20

3 1. Indledning 1.1. Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppens kommissorium er formuleret i brev af 1. december 2003 fra Formanden for Pensionsmarkedsrådet til Arbejdsgruppens formand. Af brevet fremgår, at Pensionsmarkedsrådet af økonomi- og erhvervsministeren er blevet anmodet om at igangsætte et arbejde med at udarbejde forslag til anbefalinger om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. Det fremgår endvidere af brevet, at god selskabsledelse er ganske velbelyst for de børsnoterede virksomheder, hvorfor det er vigtigt og relevant at få beskrevet, på hvilke ledelsesmæssige områder arbejdsmarkedspensionsselskaber og pensionskasser eventuelt afviger fra de børsnoterede selskaber beskrevet i Nørby-udvalgets rapport med henblik på at undersøge, om der er behov for særlige regler m.v. for arbejdsmarkedspensionsselskaber og pensionskasser. Pensionsmarkedsrådet vil efter arbejdsgruppens afgivelse af rapport knytte sine bemærkninger hertil Arbejdsgruppens sammensætning Bestyrelsesformand Bent Nyløkke Jørgensen (Arbejdsgruppens formand) Borgmester Erik Fabrin Formand Svend Jakobsen Professor Lennart Lynge Andersen Seniorkonsulent Erik Ross Pedersen Sekretariat Finansinspektør Charlotte Brandenborg, Finanstilsynet Kontorchef Anne Seiersen, Forsikring & Pension 1.3. Arbejdsgruppens arbejdsform Arbejdsgruppen afholdt sit første møde den 22. december 2003 og sit 10. og afsluttende møde den 19. maj Arbejdsgruppen har, som kommissoriet angiver, taget udgangspunkt i beskrivelserne i Nørby-udvalgets rapport 1, men kunne på et relativt tidligt tidspunkt konstatere, at arbejdsmarkedspensionsinstitutter på en række afgørende punkter adskiller sig væsentligt fra børsnoterede virksomheder, hvorfor overvejelser og anbefalinger om god ledelse for børsnoterede virksomheder kun i begrænset omfang er relevante for arbejdsmarkedspensionsinstitutter. Arbejdsgruppen har endvidere hentet inspiration til sit arbejde ved at gennemgå et års bestyrelsesdagsordner fra tre forskellige pensionsinstitutter. Dette har givet et godt indblik i, hvilke typer beslutninger bestyrelsesmedlemmerne skal være i stand til at træffe. 1 Rapport om god selskabsledelse i Danmark Fondsbørsens komité for god selskabsledelse, december

4 Arbejdsgruppen har ikke systematisk koordineret de opstillede anbefalinger om god selskabsledelse med den eksisterende lovgivning. Arbejdsgruppen har som hovedregel undladt at gentage lovregulerede forhold i anbefalingerne, men visse steder, hvor det er naturligt, at lovgivning og anbefaling ses i sammenhæng, er det valgt at medtage krav, der følger af lovgivningen. Arbejdsgruppen har desuden indhentet information om anbefalinger m.v. for god selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner fra en række europæiske lande jf. bilag 2. De udenlandske erfaringer har ikke givet anledning til særlige anbefalinger. 2. Definitioner og afgrænsninger Arbejdsgruppens anbefalinger retter sig mod tværgående pensionskasser og mod de livsforsikringsselskaber, der er kendetegnet ved som altovervejende forretningsområde at have overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner. Den præcise afgrænsning og begrundelse herfor fremgår af afsnit 2.2. nedenfor Begrebet god selskabsledelse Begrebet "god selskabsledelse" har hverken en entydig definition eller en alment anerkendt forståelse. Begrebet er i vidt omfang kædet sammen med det engelske begreb "corporate governance". Dette begreb har for institutionelle investorer imidlertid udviklet sig til især at vedrøre, hvorledes investor varetager sin ejerrolle i forhold til de virksomheder, der investeres i. I denne rapports definition af "god selskabsledelse" knytter begrebet sig til det engelske begreb "pension fund governance". I Bremer-udvalgets rapport 2, som arbejdsgruppens arbejde udspringer af, beskrives begrebet god selskabsledelse på følgende måde: "god selskabsledelse er en sammenfattende betegnelse for regler og principper, der styrer forholdet mellem et selskabs ledelse og ejerne. Begrebet dækker både interne aspekter af dette forhold i forbindelse med selskabets organisering og aktionærernes indflydelse ved bestyrelsesvalg m.v., og eksterne aspekter i forbindelse med et selskabs informationspolitik, revisors rolle m.v. Det helt centrale i debatten vedrørende god selskabsledelse er at indrette politikker og procedurer, således at bestyrelsen og den professionelle direktions dispositioner afspejler aktionærernes interesser Politikker vedrørende god selskabsledelse spiller dermed en central rolle for aktionærernes bedømmelse af en virksomhed, og det kan forbedre et selskabs adgang til kapital og sænke dets finansieringsomkostninger..." 2 "Større valgfrihed i pensionsopsparingen" udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Skatteministeriet maj

5 Når der tales om arbejdsmarkedspensionsinstitutter, jf. den nedenstående beskrivelse i afsnit 2.2. som målgruppen for denne rapports anbefalinger, gør der sig særlige vilkår gældende både i forholdet mellem ejer og virksomhed og i forhold til behovet for at fremskaffe ekstern kapital til virksomheden. I Nørby-udvalgets rapport om god selskabsledelse lægges følgende definition af god selskabsledelse til grund: "De mål et selskab styres efter, og de overordnede principper og strukturer, der regulerer samspillet mellem ledelsesorganerne i selskabet, ejerne samt andre, der direkte berøres af selskabets dispositioner og virksomhed (her kollektivt benævnt selskabets "interessenter"). Interessenterne omfatter blandt andet medarbejdere, leverandører, kunder og lokalsamfund." Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i Nørby-udvalgets definition, men bemærker, at den type virksomhed, som anbefalingerne i denne rapport retter sig mod, på en række centrale punkter adskiller sig fra målgruppen for Nørby-udvalgets anbefalinger. Netop disse forskelle er årsagen til, at det er relevant at overveje særlige anbefalinger for god selskabsledelse i arbejdsmarkedspensionsinstitutter. De centrale forskelle er: I livsforsikringsselskaberne er arbejdsmarkedets parter ejere og i pensionskasserne er medlemmerne ejere. I de fleste af de omfattede pensionsinstitutter kan ejerne ikke trække midler ud af instituttet og i de få institutter, hvor det kan lade sig gøre, kan det alene ske i stærkt begrænset omfang. Pensionsinstituttet har ikke behov for at tiltrække eksterne investorer. Pensionsinstituttets medlemmer/kunder har i henhold til kollektiv aftale en ret og en pligt til medlemskab af en pensionsordning i instituttet. Arbejdsgruppen definerer herefter god selskabsledelse for arbejdsmarkedspensionsinstitutter som: "De mål, et pensionsinstitut styres efter, og de overordnede principper og strukturer, der regulerer samspillet mellem pensionsinstituttets ledelse, arbejdsmarkedets parter og pensionsinstituttets medlemmer/kunder." 2.2. Anbefalingernes målgruppe Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende god selskabsledelse for arbejdsmarkedspensionsinstitutter er som nævnt rettet mod tværgående pensionskasser og visse livsforsikringsselskaber. De omfattede pensionsinstitutter fremgår af bilag 1. Firmapensionskasser kan også karakteriseres som arbejdsmarkedspensionsinstitutter. Firmapensionskasserne er imidlertid underlagt anden lovgivning, 3 der er i færd med at blive ændret som følge af implementering af pensionsfondsdirektivet. 4 Direktivet skal 3 Lov om tilsyn med firmapensionskasser LBK 148 af 7. marts Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed. 3

6 være implementeret inden 23. september Arbejdsgruppen har derfor ikke udarbejdet anbefalingerne med henblik på firmapensionskasserne. Arbejdsgruppen har valgt den angivne målgruppe med udgangspunkt i den internationalt anerkendte model for det tre-søjlede pensionssystem. Den første søjle i pensionssystemet består af de offentlige pensioner, der har til formål at sikre hele eller brede dele af befolkningen et grundlæggende forsørgelsesniveau i alderdommen. Den anden søjle er arbejdsmarkedspensioner, der har til formål som supplement til søjle 1 at sikre befolkningen et forsørgelsesniveau i alderdommen, der står i rimeligt forhold til den indtægt, de har haft som erhvervsaktive. Den tredje søjle består af de individuelle pensionsordninger. Arbejdsgruppen deler den opfattelse, som fremgår af Bremer-rapporten, at de lovbaserede ordninger, som ATP og LD, ikke falder ind under den traditionelle opfattelse af begrebet arbejdsmarkedspensioner. Arbejdsgruppen har overvejet, hvilke typer livsforsikringsselskaber der bør være omfattet af anbefalingernes målgruppe, og har i afgrænsningen heraf lagt til grund, at der er tale om obligatoriske ordninger, der er tale om overenskomstbaserede ordninger, i det omfang livsforsikringsselskaber administrerer mere end én pensionsordning, er der tale om relativt ensartede ordninger. Der er således for de omfattede livsforsikringsselskaber tale om, at de pensionsordninger, de administrerer, er indrettet på en måde, der minder om de pensionsordninger, der administreres i tværgående pensionskasser. Der findes også obligatoriske arbejdsmarkedspensioner i traditionelle livsforsikringsselskaber. Disse ordninger er som oftest baseret på aftaler mellem pensionsinstituttet og den enkelte virksomhed, hvis ansatte er omfattet af pensionsordningen. Disse pensionsinstitutter administrerer som oftest både arbejdsmarkedspensionsordninger og individuelle pensionsordninger, ligesom pensionsinstitutternes ejerkreds og dermed ledelsesstruktur har en helt anden karakter end de typer pensionsinstitutter, der her fokuseres på. I det følgende gives en kort beskrivelse af den organisatoriske og beslutningsmæssige struktur i de pensionsinstitutter, arbejdsgruppens anbefalinger er rettet mod Tværgående pensionskasser Tværgående pensionskasser er foreninger eller sammenslutninger af medlemmer, der enten er uddannet inden for et bestemt uddannelsesområde eller er ansat i virksomheder af en bestemt art. De tværgående pensionskasser er etableret med det formål efter ensartede regler at sikre pensionskassens medlemmer pension som led i ansættelsesvilkårene. En tværgående pensionskasse er etableret af den lønmodtagerorganisation, der er part i den kollektive 5 De tværgående pensionskasser er ligesom livsforsikringsselskaberne omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF om livsforsikring. 4

7 overenskomst, der giver de ansatte ret og pligt til medlemskab af pensionskassen. Ofte har lønmodtagerorganisationens største arbejdsgivermodpart været med til etableringen af pensionskassen. Der findes ligeledes eksempler på, at mere end een lønmodtagerorganisation står bag pensionskassen. De tværgående pensionskasser er underlagt de bestemmelser om ledelsesforhold, der fremgår af lov om finansiel virksomhed (FIL) 6 samt en række af de ledelsesforhold, der fremgår af lov om aktieselskaber (ASL) 7. Særligt gør det sig gældende for tværgående pensionskasser 8, at medmindre økonomi- og erhvervsministeren tillader en anden sammensætning af bestyrelsen, skal denne bestå af en formand og et lige antal bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og blandt medlemmerne i pensionskassen. Derudover udpeger arbejdsgiver- og lønmodtagersiden (ordningernes aftaleparter) typisk også medlemmer af bestyrelsen. I nogle pensionskasser er det alene lønmodtagersiden, der er repræsenteret i bestyrelsen. Tværgående pensionskasser har derudover som højeste myndighed en generalforsamling, hvor enten alle medlemmer har stemmeret, eller hvor valgte delegerede har stemmeret, men hvor alle medlemmer har møderet. Desuden giver lov om finansiel virksomhed 9 mulighed for, at det i vedtægterne for pensionskassen kan fastsættes, at valg af bestyrelsen og ændring af vedtægterne foretages af foreningens medlemmer ved urafstemning. Dog er det ikke ualmindeligt, at visse beslutninger om pensionsordningens indretning og ændring af vedtægter truffet på generalforsamlingen efterfølgende skal godkendes af overenskomstparterne Livsforsikringsselskaber Livsforsikringsselskaber, hvis altovervejende forretningsområde er overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension, er oprettet af arbejdsmarkedets parter med henblik på at levere de pensionsordninger, der er truffet aftale om i de kollektive overenskomster. Aktieselskaberne ejes i de fleste tilfælde af de lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, der har oprettet dem. Disse organisationer er de eneste aktionærer og derfor udpeger de - ofte på baggrund af aktionæroverenskomster - bestyrelsesmedlemmerne. En række af de omhandlede livsforsikringsselskaber er såkaldte arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, jf. bilag 1. Ejerne udpeger som nævnt bestyrelsesmedlemmerne i livsforsikringsselskabet sædvanligvis med et flertal udpeget af lønmodtagerorganisationerne. En bestyrelse i et livsforsikringsselskab har typisk mellem 10 og 15 medlemmer. Udover ejerne er medarbejderne repræsenteret i bestyrelsen efter de sædvanlige regler i lovgivningen. Livsforsikringsselskaberne er som de tværgående pensionskasser omfattet af lov om finansiel virksomhed. Livsforsikringsselskaberne er desuden etableret i aktieselskabsform og er dermed også omfattet af aktieselskabsloven, herunder lovens ledelsesbestemmelser. 6 LBK nr af 19. december LBK nr. 9 af 9. januar 2002 som ændret ved lov nr. 303 af 30. april Jf. FIL 115, stk. 1 9 Jf. FIL 115, stk. 2 5

8 2.3. Kerneinteressenter Kerneinteressenterne i de arbejdsmarkedspensionsinstitutter, der er omfattet af denne rapport, er de organisationer på arbejdsmarkedet, der er aftaleparter bag den pågældende pensionsordning og medlemmerne/kunderne af den pågældende pensionsordning. Arbejdsgruppen finder, at der som udgangspunkt er andre indbyggede interessemodsætninger mellem kerneinteressenterne i pensionsinstitutterne, end de modsætninger der er mellem kerneinteressenterne i sædvanlige erhvervsvirksomheder. Arbejdsgruppen finder ikke, at der er behov for særligt fokus på aktionærerne, da "aktionærgruppen" i de omhandlede pensionsinstitutter er meget forskellig fra almindelige aktionærer. Leverandører og lokalsamfund er af begrænset relevans for pensionsinstitutterne, hvorimod medarbejderne i sagens natur også er relevante interessenter i et pensionsinstitut. Herudover gør det sig gældende, at der er en almen samfundsmæssig interesse i og derfor stor politisk interesse for den virksomhed, pensionsinstitutterne driver. 3. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger 3.1. Indledning Arbejdsmarkedspensionsinstitutterne er etableret af arbejdsmarkedets aftaleparter med det formål på en effektiv måde at administrere de aftalte pensionsordninger. I konsekvens heraf har parterne ønsket at sikre sig en vis kontrol over ordningernes administration og videreudvikling. Arbejdsmarkedspensionsinstitutter adskiller sig på tre afgørende punkter fra andre pensionsinstitutter. For det første er ordningerne obligatoriske for de personer, der er omfattet af ordningerne. Der må derfor ske en anden kontrol af kvalitet og konkurrenceevne, end den som kundetilgang og -afgang er et udtryk for på markedet for ikke obligatoriske ordninger. Det kan dels ske ved, at medlemmerne/kunderne har en indflydelse på og indseende med pensionsordningens indretning, udvikling og opnåede resultater, dels ved opstilling af performancekrav med hensyn til f.eks. omkostninger, afkast, service og rådgivning. For det andet betyder det forhold, at aftaleparterne både er rekvirenter og leverandører af pensionsydelserne, at der er et ganske særligt behov for en bevidsthed om kvalitetssikring og konkurrencedygtighed i øvrigt. For det tredje er det arbejdsmarkedets parter, der ejer livsforsikringsselskaberne, og medlemmerne, der ejer de tværgående pensionskasser Det er derfor naturligt at formulere særlige anbefalinger om god selskabsledelse for arbejdsmarkedspensionsinstitutter. Arbejdsgruppen har koncentreret sig om de punkter, hvor institutternes særlige forhold medfører behov for anbefalinger. 6

9 En række af anbefalingerne vil også kunne være til inspiration for virksomheder uden for de pågældende institutters kreds. Det er op til det enkelte institut at beslutte, i hvilket omfang anbefalingerne skal følges. Arbejdsgruppen anbefaler, at det enkelte pensionsinstitut i årsrapporten redegør for sin stillingtagen til de anbefalinger, der er indeholdt i denne rapport. I det følgende vil arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger vedrørende følgende forhold blive gennemgået: - bestyrelsens og direktionens opgaver og ansvar, - bestyrelsens sammensætning, - bestyrelsens størrelse, uddannelse og bestyrelsens og direktionens aflønning, - bestyrelsens arbejdsform, - åbenhed og information Bestyrelsens og direktionens opgaver og ansvar Bestyrelsens overordnede opgaver Bestyrelsen skal varetage den overordnede strategiske ledelse, den finansielle og ledelsesmæssige kontrol af pensionsinstituttet samt løbende vurdere direktionens arbejde. Bestyrelsens væsentligste opgave er at fastlægge de overordnede mål for pensionsinstituttet og strategierne for opnåelse af disse mål. Arbejdsgruppen anbefaler, at pensionsinstituttets bestyrelse vedtager en politik for pensionsinstituttets forhold til sine kerneinteressenter (aftaleparterne bag ordningen og medlemmerne/kunderne). I en række pensionsinstitutter, herunder de arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, vil det samme gælde i forhold til de virksomheder, der i henhold til overenskomst foretager indbetalinger til pensionsinstituttet. Politikken bør bl.a. indeholde pensionsinstituttets idegrundlag, grundlæggende værdier og formål, herunder at det fremmeste mål er at give instituttets medlemmer/kunder de bedst mulige pensioner. Ved fastlæggelse af strategier for opnåelse af målene, bør den mest formålstjenlige organisering af opgavevaretagelsen overvejes, og der bør løbende følges op herpå. Dette indebærer bl.a. en løbende benchmarking af instituttets resultater for så vidt angår f.eks. omkostninger, afkast, service og rådgivning. Desuden indebærer fastlæggelse af strategier, at bestyrelsen forholder sig til, hvorledes de enkelte opgaver bedst varetages, herunder overvejer, om det eksempelvis vil være formålstjenligt at out-source dele af instituttets virksomhed, at samarbejde med andre institutter, at indgå i administrationsfællesskaber m.v. For så vidt angår den ledelsesmæssige arbejdsfordeling mellem bestyrelse og direktion, er det bestyrelsens opgave og ansvar at forestå den overordnede ledelse af pensionsinstituttet samt fastlægge retningslinierne for og udøve kontrol med direktionens arbejde. Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen i samarbejde med direktionen sikrer, at der løbende sker en udvikling og opfølgning på de nødvendige strategier, og at bestyrelsen 7

10 løbende evaluerer sit eget arbejde. I denne evaluering bør indgå en opfølgning på de trufne ledelsesbeslutninger og deres implementering, ligesom der bør finde en evaluering sted af de processer og metoder, der anvendes. I den forbindelse bør samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen inddrages, hvilket bestyrelsesformanden har et særligt ansvar for at tilvejebringe grundlaget for. Der bør ske en evaluering af bestyrelsens arbejde mindst en gang om året på et særligt møde, hvor det sikres, at der er den fornødne tid til rådighed Bestyrelsens økonomiske/administrative opgaver Bestyrelsen har en række opgaver af økonomisk og administrativ karakter. Rammerne for disse opgaver er i vidt omfang reguleret af lovgivningen, primært lov om finansiel virksomhed og aktieselskabsloven. Bestyrelsen skal således ansætte en kvalificeret direktion, fastlægge direktionens ansættelsesforhold, herunder aflønning samt fastlægge retningslinierne for direktionens interne opgave- og ansvarsfordeling. Bestyrelsen skal ansætte en ansvarshavende aktuar og fastlægge ansættelsesvilkårene for vedkommende. Bestyrelsen skal sikre at såvel ekstern som intern revision varetages i overensstemmelse med lovgivningen og føre en løbende dialog med revisionen. Bestyrelsen skal være opmærksom på bestemmelsen i FIL 70 om, at bestyrelsen skal udfærdige skriftlige retningslinier for instituttets væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges. Processen for udarbejdelse af retningslinierne kan forløbe på flere måder. Det afgørende er den samlede bestyrelses forståelse af retningsliniernes indhold og af deres efterlevelse Bestyrelsens opgaver vedrørende ydelsessiden Bestyrelsen bør i samspil med kerneinteressenterne fastlægge og løbende vurdere pensionsinstituttets ydelser til medlemmerne/kunderne. Bestyrelsen bør desuden overveje og analysere de valgmuligheder, der kan tilbydes pensionsinstituttets medlemmer/kunder og drage omsorg for, at der træffes beslutning herom i pensionsinstituttets kompetente forum. Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen påser, at direktionen fører en aktiv dialog med pensionsinstituttets kerneinteressenter for at udvikle og styrke varetagelsen af kerneinteressenternes interesser. Bestyrelsen bør endvidere af hensyn til instituttets samlede risikostyring være opmærksom på karakteren og størrelsen af de risici, der knytter sig til de allerede indgåede forsikringsaftaler. Derudover bør bestyrelsen forholde sig til, hvilke forsikringsmæssige risici instituttet fremadrettet kan og bør påtage sig Bestyrelsens opgaver vedrørende investeringssiden Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen udarbejder en investeringsstrategi for pensionsinstituttet. 8

11 Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen som fast dagsordenspunkt på bestyrelsesmøder drøfter instituttets investeringsstrategi, og at bestyrelsen orienteres om, hvorledes strategien er blevet implementeret i praksis og med hvilket resultat. Bestyrelsen bør på denne baggrund forholde sig til eventuelle ændringer af den fastlagte investeringsstrategi. Et led i pensionsinstituttets investeringsstrategi er instituttets risikostyring. De forsikringsmæssige risici knyttet til allerede indgåede aftaler er vanskelige at ændre. Risikostyringen knytter sig derfor i vidt omfang til aktivsiden, idet pensionsinstituttet jf. lovgivningen på ethvert tidspunkt skal have afdækket sine forpligtelser. Bestyrelsen bør i forbindelse med fastlæggelsen af instituttets risikostyring inddrage følgende elementer: - risikoidentifikation - risikovurdering - fastlæggelse af risikoprofil - valg af instrumenter til risikostyring - rapportering om risikostyring. Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsens investeringsstrategi indeholder instituttets politik i forhold til udøvelse af sine ejerbeføjelser. FIL om midlernes anbringelse danner den lovgivningsmæssige ramme for pensionsinstituttets investeringsstrategi. Herudover har Finanstilsynet udarbejdet supplerende krav om rapportering af pensionsinstituttets risiko. I den forbindelse har de såkaldte trafiklys til formål at øge opmærksomheden om instituttets risiko. Trafiklysene fratager ikke bestyrelsen ansvaret for at beslutte, hvilken risikoprofil pensionsinstituttet skal have. Bestyrelsen skal således beslutte, hvorledes situationer, hvor instituttets risiko ligger uden for det ønskede spektrum, håndteres, og hvorledes der skal ageres, hvis instituttet nærmer sig Finanstilsynets og de lovgivningsmæssige rammer for acceptabel og tilladt risiko. Idet pensionsinstituttet primært har mulighed for at påvirke den samlede risiko gennem investeringerne bør bestyrelsen træffe beslutning om, hvilken investeringsmæssig risikoprofil, der ønskes. Det vil sige, at bestyrelsen bør fastsætte rammerne for selskabets investeringer i forskellige aktivkategorier. Bestyrelsen bør herefter løbende holdes orienteret om resultatet af direktionens efterlevelse af de udstukne rammer, og bestyrelsen skal træffe beslutning om konsekvenserne, såfremt investeringer i overensstemmelse med de udstukne rammer ikke giver det tilsigtede resultat. Både i forhold til ydelsessiden og investeringssiden skal bestyrelsen være bekendt med og forholde sig til de lovgivningsmæssige krav, og de krav Finanstilsynet stiller til pensionsinstituttet og til dialogen herom med Finanstilsynet. Herudover findes der også risici, der knytter sig til samfundsmæssige ændringer, herunder ændringer i lovgivning med betydning for pensionsinstituttets forhold. 9

12 3.3 Bestyrelsens sammensætning Ejerforholdene i arbejdsmarkedspensionsinstitutter afspejler sig i den måde, hvorpå bestyrelserne i de pågældende institutter udpeges. Bestyrelsen bør være sammensat på en sådan måde, at den på en effektiv og fremadrettet måde er i stand til at varetage sine ledelsesmæssige, herunder de strategiske opgaver i instituttet, og samtidig være en konstruktiv og kvalificeret sparringspartner for direktionen jf. også bestemmelsen i FIL 64, der fastlægger, at et medlem af bestyrelsen (og direktionen) i en finansiel virksomhed skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. I arbejdsmarkedspensionsinstitutter på det private arbejdsmarked har overenskomstparterne udpeget bestyrelsesmedlemmer, der indtager positioner på højeste ansvars- og kompetenceniveau i de respektive organisationer. Typisk er der tale om forbundsformænd i fagforbundene og administrerende direktører i arbejdsgiverorganisationerne. I arbejdsmarkedspensionsinstitutterne på det offentlige arbejdsmarked udpeges lønmodtagerrepræsentanterne på samme måde som i institutterne på det private område. Eventuelle repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere er typisk udpeget af Kommunernes Landsforening eller Amtsrådsforeningen og er oftest borgmestre med sæde i disse foreningers bestyrelser eller løn- og pensionsudvalg. Der er således tale om personer, som i organisationerne har ansvar for de relevante overenskomster, og som har stort kendskab til brancheforholdene og medlemmernes behov og forventninger. Fra den daglige beskæftigelse i organisationerne er de pågældende samtidig typisk i besiddelse af bred ledelseserfaring. Ud over organisationsrepræsentanterne er der i bestyrelserne for de tværgående pensionskasser tillige repræsentanter valgt af og blandt medlemmerne af den pågældende pensionskasse - repræsentanter, der naturligvis også har et indgående kendskab til medlemmernes arbejdsforhold, behov og forventninger. I de tværgående pensionskasser udgøres generalforsamlingen af kassens medlemmer eller repræsentanter valgt af og blandt kassens medlemmer, men som regel således, at en række væsentlige beslutninger tillige kræver godkendelse fra de organisationer, der er part i overenskomsterne. I livsforsikringsselskaberne udgøres den øverste myndighed - generalforsamlingen - af repræsentanter for de organisationer, der er aktionærer og samtidig part i de relevante overenskomster. Bestyrelsessammensætningen afspejler således den indflydelse, som de forskellige interessenter har på beslutningerne på generalforsamlingsniveau i pensionsinstituttet. Det er naturligvis væsentligt for et instituts effektivitet og handlekraft, at man som altovervejende hovedregel kan regne med, at bestyrelsens beslutninger er i overensstemmelse med organisationernes og medlemmernes interesser og efterfølgende kan forventes godkendt på en generalforsamling. 10

13 Man bør dog også være opmærksom på, at den nævnte sammensætning af bestyrelsen rummer en risiko for en vis ensidighed og ensartethed i bestyrelsesmedlemmernes indsigter og kompetencer, således at bestyrelsen i sin helhed ikke afspejler de kompetencer, der bør være repræsenteret i et pensionsinstitut, der administrerer obligatoriske pensionsordninger, og hvis medlemmer/kunder har en berettiget forventning om et højt og alsidigt kompetenceniveau. Denne risiko kan efter arbejdsgruppens opfattelse imødegås ved skærpet opmærksomhed ved udpegning/valg af bestyrelsesmedlemmer, jf nedenfor, og ved uddannelse af bestyrelsesmedlemmer, jf. nedenfor i afsnit Skærpet opmærksomhed ved udpegning Det kan være svært for den generalforsamling/de organisationer, der skal udpege bestyrelsesmedlemmer til et pensionsinstitut præcist at vide, hvilke krav der stilles, og hvilke kompetencer og kvalifikationer der bør være til stede i en bestyrelse. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at bestyrelsen i et arbejdsmarkedspensionsinstitut udarbejder en beskrivelse af de opgaver bestyrelsen skal tage sig af, hvilke kompetencer og kvalifikationer både af generel og speciel karakter det vil være ønskeligt at have repræsenteret i bestyrelsen og ligeledes de formelle krav, som lovgivning og bekendtgørelser stiller til bestyrelsesmedlemmer i de finansielle virksomheder. Det bør desuden af beskrivelsen fremgå, hvor meget tid bestyrelseshvervet kræver, og bestyrelsen bør overveje, om der skal være en grænse for, hvor mange bestyrelsesposter et bestyrelsesmedlem kan/bør bestride samtidig. Hvis en aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer ikke fremgår af instituttets vedtægter, bør bestyrelsen forholde sig til, om der skal være en aldersgrænse. Denne beskrivelse skal naturligvis stilles til rådighed for og kunne diskuteres på generalforsamlinger og med de udpegende organisationer. De udpegende organisationer bør blandt andet på baggrund af denne beskrivelse overveje, om den samlede bestyrelse kan forventes at få den nødvendige bredde med hensyn til ønskelige kompetencer og kvalifikationer. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at de udpegende organisationer tager kontakt til hinanden før udpegningen af nye bestyrelsesmedlemmer for at drøfte hvilken sammensætning af bestyrelsen, der kan sikre bredden, uden at dette påvirker organisationernes ret til udpegning. Selv om også medlemskredsen i de tværgående pensionskasser vælger et antal bestyrelsesmedlemmer, der naturligvis hver for sig skal være kvalificerede, finder arbejdsgruppen det naturligt, at det i særlig grad er de udpegende organisationer, der bør påtage sig et fælles ansvar for, at bestyrelsen har den fornødne bredde med hensyn til kompetencer og kvalifikationer. Da der er stor forskel på pensionsinstitutternes størrelse og da tilrettelæggelsen af administrationsforholdene, herunder omfanget af outsourcing af opgaver er meget forskellige, har arbejdsgruppen ikke forsøgt at udarbejde et standardudkast til en sådan beskrivelse af kompetencer og kvalifikationer. Bestyrelsen bør overveje følgende kvalifikati- 11

14 onskravs relevans for det pågældende pensionsinstitut: bred ledelseserfaring, erfaring med strategisk planlægning, indsigt i relevante branche- og overenskomstforhold, indsigt i regnskabsmæssige forhold, indsigt i finansielle og investeringsmæssige forhold, relevant udenlandsk erfaring, kendskab til centrale juridiske forhold, herunder lovgivningsmæssig regulering af betydning for pensionsinstituttet, kendskab til centrale forsikringstekniske forhold af betydning for pensionsinstituttet samt kendskab til ITrelaterede problemstillinger. Arbejdsgruppen anbefaler, at Pensionsmarkedsrådet følger med i, om der sker registrerbare ændringer i bestyrelsernes sammensætning Bestyrelsens uafhængighed Det er væsentligt, at bestyrelsen kan handle uafhængigt af irrelevante særinteresser. Bestyrelsesmedlemmerne i et pensionsinstitut har generelt til opgave at varetage pensionsinstituttets og dets medlemmers samlede interesser. Det forhold, at bestyrelsesmedlemmerne i et vist omfang udpeges af aftaleparterne bag pensionsordningen, betyder, at bestyrelsesmedlemmerne har et forskelligt - og i nogle tilfælde modsatrettet - udgangspunkt for at varetage pensionsinstituttets og dets medlemmers interesser. Det er ganske legitimt og uundgåeligt, at disse særinteresser smitter af på bestyrelsesarbejdet i pensionsinstituttet. Derimod kan der være andre særinteresser af personlig eller forretningsmæssig karakter, der ikke bør spille ind på bestyrelsesmedlemmernes ageren i forhold til bestyrelsesarbejdet i pensionsinstituttet. I nogle tilfælde er der i pensionsinstituttet flere aftaleparter på såvel arbejdsgiver- som lønmodtagerside. Dette betyder, at der i bestyrelsen søges en balance mellem de forskellige involverede faggrupper. På samme måde kan nogle af de medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer i pensionskassen være valgt, fordi de forventes at være særligt opmærksomme på visse medlemsgruppers interesser eksempelvis de allerede pensionerede. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at overholdelse af bestemmelserne i kapitel 8 om varetagelse af andre hverv m.v. i lov om finansiel virksomhed er tilstrækkeligt til at sikre den ønskede uafhængighed Overvejelser og anbefalinger om bestyrelsens størrelse, uddannelse og bestyrelsens og direktionens aflønning Størrelse Arbejdsgruppen finder det vigtigt, at bestyrelsens størrelse begrænses til det nødvendige, for at bestyrelsens opgaver og ansvar kan løftes på en kvalificeret og hensigtsmæssig måde. Arbejdsgruppen finder, at store bestyrelser indebærer en risiko for, at ikke alle bestyrelsesmedlemmer indgår lige aktivt i bestyrelsens drøftelser og arbejde i øvrigt. Samtidig medvirker en bestyrelse af en begrænset størrelse til, at bestyrelsen kan fungere effektivt. Arbejdsgruppen anbefaler, at en bestyrelse normalt ikke består af mere end 5 til 7 medlemmer, hvortil kan komme medarbejderrepræsentanter. 12

15 Arbejdsgruppen er opmærksom på, at bestyrelserne i visse pensionsinstitutter af historiske og organisatoriske grunde er betydeligt større. Arbejdsgruppen anbefaler, at det for de pågældende pensionsinstitutter overvejes, om og hvorledes antallet af bestyrelsesmedlemmer på sigt kan nedbringes Uddannelse Ifølge gældende lovgivning kan man ikke udpeges eller vælges som bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed uden at have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet. Dette påses af Finanstilsynet. Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen gør sig klart f.eks. i forbindelse med den opgavebeskrivelse, som er nævnt ovenfor i afsnit , hvilke kompetencer og kvalifikationer bestyrelsen samlet er i besiddelse af. Det er en selvfølge, at alle bestyrelsesmedlemmer bør være i stand til at medvirke til at træffe alle væsentlige beslutninger. Derfor bør bestyrelsen overveje, hvorledes bestyrelsesmedlemmerne kan få styrket deres kvalifikationer til at varetage hvervet som bestyrelsesmedlem og iværksætte de ønskede aktiviteter hertil. Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen fastlægger et generelt introduktionsforløb til bestyrelsesarbejdet. Derudover bør bestyrelsen i forbindelse med nye bestyrelsesmedlemmers indtræden i bestyrelsen tilbyde et individuelt uddannelsesforløb. Herudover anbefaler arbejdsgruppen, at bestyrelsen i forbindelse med den løbende evaluering af sit arbejde overvejer den samlede bestyrelses efteruddannelsesønsker og planlægger, hvorledes disse ønsker kan imødekommes. Formålet med uddannelsen er at give bestyrelsesmedlemmerne de nødvendige redskaber til at varetage alle aspekter af bestyrelseshvervet på en kvalificeret måde. Derfor bør det tilbudte uddannelsesforløb have et generelt introducerende element i forhold til det konkrete pensionsinstitut og det miljø, det fungerer i samt et tilbud om et mere individuelt tilpasset forløb Aflønning - af bestyrelse og direktion Bestyrelsens og direktionens aflønning bør reflektere de opgaver og det ansvar, der er forbundet med hvervet. Bestyrelsesmedlemmernes baggrund, som tilknyttet aftaleparterne bag pensionsinstituttet eller som medlemmer af pensionsinstituttet, har betydning for fastsættelse af bestyrelsens honorar. Arbejdsgruppen anbefaler, at honoraret under alle omstændigheder er rimeligt i forhold til de krav, der stilles til bestyrelsesmedlemmerne. Arbejdsgruppen anbefaler, at aflønningen af direktionen ligger på et rimeligt og konkurrencedygtigt niveau og afspejler direktionens selvstændige indsats for pensionsinstituttet. Arbejdsgruppen anbefaler, at der hverken for bestyrelse eller direktion udformes incitamentsprogrammer eller resultataflønning, fordi det kan medføre, at bestyrelsen og di- 13

16 rektionen får en kortsigtsinteresse, der er i modstrid med pensionsinstituttet og dermed medlemmernes/kundernes langsigtede interesse. Arbejdsgruppen anbefaler, at der er åbenhed om alle væsentlige forhold vedrørende principperne for og størrelsen af henholdsvis bestyrelsens og direktionens samlede aflønning. Ligeledes anbefaler arbejdsgruppen, at der er åbenhed om de fratrædelsesordninger, der etableres Bestyrelsens arbejdsform Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsens forhandlinger og alle væsentlige beslutninger finder sted i den samlede bestyrelse. I det omfang bestyrelsens størrelse nødvendiggør nedsættelse af bestyrelsesudvalg anbefaler arbejdsgruppen, at disse udvalg alene har til formål at forberede den egentlige bestyrelsesbehandling af sagerne. Information fra direktion til bestyrelse Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen fastlægger procedurer for direktionens rapportering til bestyrelsen og for bestyrelsens og direktionens kommunikation i øvrigt. Dette skal sikre, at der løbende tilgår bestyrelsen de oplysninger om instituttets virksomhed, som bestyrelsen har behov for. Direktionen skal herunder sikre, at alle væsentlige oplysninger tilgår bestyrelsen. Forretningsorden Det er væsentligt, at bestyrelsens forretningsorden er et effektivt og operationelt redskab ved løsning af bestyrelsens opgaver. Arbejdsgruppen anbefaler, at forretningsordenen altid er tilpasset det enkelte instituts behov, og at den regelmæssigt gennemgås af den samlede bestyrelse med henblik på at sikre dette Åbenhed og gennemsigtighed Åbenhed og gennemsigtighed, herunder omfanget og kvaliteten af den information kerneinteressenterne modtager, er afgørende for, at samspillet mellem ledelsen og pensionsinstituttets kerneinteressenter kan lykkes. Der er en særlig kommunikationsmæssig udfordring for pensionsinstitutterne, da information om pensionsforhold af mange opfattes som svært tilgængeligt stof. Arbejdsgruppen er vidende om, at Pensionsmarkedsrådet arbejder med denne problemstilling og har derfor valgt ikke at gå nærmere ind på disse forhold. Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen vedtager en informations- og kommunikationspolitik. Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes retningslinier, der sikrer, at alle væsentlige oplysninger af betydning for kerneinteressenternes vurdering af pensionsinstituttet, dets aktiviteter og resultater offentliggøres. 14

17 Arbejdsgruppen anbefaler, at ledelsen sikrer, at såvel mundtlig som skriftlig kommunikation virker forståelig og tilstrækkelig. Desuden bør pensionsinstituttets hjemmeside indgå som et led i offentliggørelse af information. Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen er særligt opmærksom på de informationsbehov, der foreligger, hvis pensionsinstituttets medlemmer har mulighed for at træffe individuelle valg om ydelser og investeringer. Årsrapporten Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten udover de krævede årsregnskaber offentliggør en årsberetning for pensionsinstituttet, der giver et overordnet indtryk af pensionsinstituttets forhold. Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen redegør for pensionsinstituttets investeringsstrategi, jf. afsnit , og for hvorledes disse principper er blevet efterlevet i den faktiske investeringspolitik. Desuden bør der redegøres for resultatet af den førte investeringspolitik, samt de ændringer resultatet af den førte politik må give anledning til at overveje. Et led i denne information kan være at gøre aktielister samt information i øvrigt om større enkeltinvesteringer offentligt tilgængelige. Derudover bør der redegøres for, hvorledes pensionsinstituttet har udøvet sine ejerbeføjelser. Om det enkelte bestyrelsesmedlem anbefaler arbejdsgruppen, at årsrapporten omtaler den pågældendes stilling, den pågældendes øvrige direktions- og bestyrelsesposter i selskaber og relevante organisationer, herunder om posten er foranlediget af pensionsinstituttets delvise ejerskab af det pågældende selskab, hvor længe den pågældende har siddet i bestyrelsen, hvem der har valgt/udpeget vedkommende samt den pågældendes alder. Arbejdsgruppen anbefaler, at det enkelte pensionsinstitut redegør for sin stillingtagen til de anbefalinger, der er indeholdt i denne rapport. 15

18 Bilag 1 - Pensionsinstitutter omfattet af arbejdsgruppens anbefalinger Arkitekternes Pensionskasse/PJD Arkitekternes Pensionskasse Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger Bankpension, Pensionskasse for finansansatte Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse FarmaPension Pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter Pensionskassen for Farmakonomer Finanssektorens Pensionskasse Finanssektorens Pensionskasse Sparekassernes Afviklingspensionskasse FunktionærPension, pensionsforsikringsaktieselskab* Industriens Pensionsforsikring A/S* Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Lægernes Pensionskasse Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab Magistrenes Pensionskasse Pen-Sam Pen-Sam Liv forsikringsaktieselskab Pensionskassen for amtsvejmænd m.fl. Pensionskassen for portører Pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter Pensionskassen for trafikfunktionærer ved Hovedstadsområdets Trafikselskab PensionDanmark Bygge- og Anlægsbranchens Pensionsforsikring A/S * Handels-, Transport- og Servicebranchens Pensionsforsikring A/S* Pensionskassen for Kvindelige arbejdere og Specialarbejdere Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger 16

19 PHI/PNN Pensionskassen for Håndværk og Industri Pensionskassen for Nærings- og Nydelsesmiddelområdet Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører Pensionskassen for Værkstedsfunktionærer i Jernet PKA Pensionskassen for Bioanalytikere Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter Pensionskassen for Jordemødre Pensionskassen for Kontorfunktionærer ved Institutioner under Amtskommunerne m.v. Pensionskassen for Lægesekretærer inden for Sygehusvæsenet Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger ved Institutioner under Amtskommuner m.v. Pensionskassen for Sygeplejersker Pensionskassen for Økonomaer Sampension Kommunernes Pensionsforsikring Aktieselskab Grafisk Pension Forsikringsaktieselskab PMF-Pension, Forsikringsaktieselskab SISA Arbejdstagernes Pensionskasse * Er etableret som et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab. 17

20 Bilag 2 - Udenlandske erfaringer 2.1. Indledning Interessen for god selskabsledelse er ikke et enestående dansk fænomen, og det er derfor nærliggende at overveje, i hvilket omfang erfaringer gjort i andre lande kan være til inspiration for danske overvejelser. Der er imidlertid mindst to forhold, man skal være opmærksom på, hvis man på pensionsområdet søger at drage paralleller mellem forskellige lande. Dels kan der være stor forskel på landenes pensionssystemer og dermed de arbejdsmarkedspensionsinstitutter, der findes i de forskellige lande. Dette smitter også af på den form for lovgivningsmæssig regulering, der er af arbejdsmarkedspensionsinstitutter i forskellige lande. Dels kan der være en ikke ubetydelig forskel på ledelsesstrukturen i forskellige lande, som spiller ind på, hvilket fokus der er i overvejelserne om god selskabsledelse. Det en-strengede og det to-strengede ledelsessystem er beskrevet i Nørby-udvalgets rapport. Et særkende ved Danmark er, at livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er underlagt den samme lovgivning, som udspringer af livsforsikringsdirektiverne. Ikke mindst for de tværgående pensionskasser betyder det, at niveauet for regulering i lovgivningen er betydeligt mere detaljeret end i mange andre lande. Et andet særkende ved Danmark sammenlignet med mange andre europæiske lande er, at firmapensionskasserne spiller en beskeden rolle som leverandør af arbejdsmarkedspension. Firmapensionskasser har nogle særlige problemstillinger i forhold til god selskabsledelse sammenlignet med andre typer pensionsleverandører - livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Det skyldes firmapensionskassernes tætte forbindelse til en enkelt virksomhed, hvilket giver et andet styrkeforhold og nogle andre potentielle interessekonflikter i pensionskassens ledelse England Corporate governance er i den engelske pensionsverden primært blevet associeret med investeringer og de krav, investor skal stille til de virksomheder, der investeres i. Derfor er udtrykket også tæt forbundet med begrebet SRI (social responsible investments), som der også har været megen fokus på de senere år. I forhold til god ledelse af pensionsinstitutter har der især været opmærksomhed om, hvorledes the Board of Trustees varetager sine kontrolfunktioner i forhold til pensionsordningen. I the Myners Review of Institutional Investment, der blev offentliggjort i foråret 2001, blev blandt andet dette spørgsmål berørt, og der har i England været fokus på, hvorledes trustees - især trustees valgt af og blandt pensionsordningens medlemmer - sættes i stand til at varetage deres kontrolfunktioner. I februar 2004 blev der fremsat forslag til en ny pensionslov i England. Loven har bl.a. til hensigt at følge op på anbefalingerne i Myners Review og gør det derfor lovpligtigt for trustees at have tilstrækkelig viden til at varetage deres hverv. Dette indebærer blandt andet viden om og forståelse af den relevante pensions- og trustlovgivning, af 18

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 Side 1 af 7 God selskabsledelse God selskabsledelse i Frøs Herreds Sparekasse handler om de mål, som sparekassen

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsselskaber - markedsandele 2013. Bruttopræmier og

Forsikring & Pension Pensionsselskaber - markedsandele 2013. Bruttopræmier og Forsikring & Pension Pensionsselskaber - markedsandele 2013 medlemsbidrag Beløb i mio. kr. Markedsandel i pct. Koncern PFA Pension 24.773 19 Danica Pension 16.837 12,6 Nordea Liv A/S 12.193 9,1 PensionDanmark

Læs mere

Kommissorium for aflønningsudvalget i Hvidbjerg Bank

Kommissorium for aflønningsudvalget i Hvidbjerg Bank Kommissorium for aflønningsudvalget i Hvidbjerg Bank 1. Konstituering, formål I henhold til lov om finansiel virksomhed 77 c og bestyrelsens forretningsorden har bestyrelsen nedsat et udvalg under bestyrelsen

Læs mere

I alt 2.766.965. Heraf livsforsikringsselskaber 2.013.190 Heraf tværgående pensionskasser 646.091

I alt 2.766.965. Heraf livsforsikringsselskaber 2.013.190 Heraf tværgående pensionskasser 646.091 for pensionskoncerner 2014 Der findes yderligere data på de øvrige ark 1 PFA Pension 408.477 2 Danica Pension 315.579 3 Sampension 257.357 4 Nordea Liv A/S 213.360 5 PensionDanmark 170.951 6 Industriens

Læs mere

Tabel Fordeling af medlemmer for tværgående pensionskasser 2009

Tabel Fordeling af medlemmer for tværgående pensionskasser 2009 Tabel 515 Fordeling af medlemmer for tværgående skasser 29 761 BANKPENSION Pensionskasse for finansansatte løbende er (inkl bonus) - 1 kr/antal - alt * ekskl ister Aldersister Aldersister ister ister 1

Læs mere

Brøndbyernes IF Fodbold A/S

Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndbyernes IF Fodbold A/S Vurdering af, at Brøndby IF s stillingtagen til retningslinier for corporate governance er i overensstemmelse med Københavns Fondsbørs retningslinier herfor. Vejledning fra

Læs mere

Gross premiums and member contributions

Gross premiums and member contributions Danish Insurance Association Life insurance companies by group affiliation - Market shares 2013 Group affiliation Premium income adjusted for provisions in DKK-m member Market share in per PFA Pension

Læs mere

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger)

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) 24. april 2012 Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Amaliegade 31 DK 1256 København k, Tlf. +45 3332 2981 Fax + 45 3393 9506 E-mail: info@ifr.dk www.ifr.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger)

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Generalforsamling og investorers forhold... 5 2. Bestyrelsen... 5 3. Udøvelse af stemmerettigheder/aktionærrettigheder...

Læs mere

Forrentning Risikoforrentning Forrentning 0,3 % af årets gennemsnitlige Nøgletallet afkast før pensionsafkastskat

Forrentning Risikoforrentning Forrentning 0,3 % af årets gennemsnitlige Nøgletallet afkast før pensionsafkastskat ALKA LIV Forsikrings- Aktieselskabet Alm. Brand Livs Amtsvejmænd m.fl. 0,3 % af årets gennemsnitlige livsforsikrings og kollektivt pensionsafkastskat bonuspotentiale af de allokerede aktiver, resultatet

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Offentliggørelse af oplysninger vedrørende overholdelse af ledelseskrav.

Offentliggørelse af oplysninger vedrørende overholdelse af ledelseskrav. Offentliggørelse af oplysninger vedrørende overholdelse af ledelseskrav. Med baggrund i 80 c i Lov om Finansiel Virksomhed skal pengeinstitutter på hjemmesiden redegøre for efterlevelse af en række centrale

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 Frørup Andelskasse Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frørup Andelskasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. $ Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Corporate Governance god selskabsledelse

Corporate Governance god selskabsledelse Corporate Governance god selskabsledelse Indledning Danske, børsnoterede selskaber skal i deres årsrapport for 2006 og fremefter give en redegørelse for, hvordan de forholder sig til Komiteen for god selskabsledelses

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden 1 Følg eller forklar Det følger af årsregnskabslovens 77 a, at fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal medtage bestyrelsens

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

Tabel 5.5 Fordeling af medlemmer for tværgående pensionskasser 2010

Tabel 5.5 Fordeling af medlemmer for tværgående pensionskasser 2010 Tabel 55 Fordeling af medlemmer for tværgående skasser 2010 70061 BANKPENSION Pensionskasse for finansansatte Oversigt over forsikrede/medlemmer og årlige løbende er (inkl bonus) - 1000 kr/antal - * ekskl

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Regler for forrentning af egenkapital

Regler for forrentning af egenkapital Alm. Brand Livs Amtsvejmænd m.fl. AP Pension Livs Apotekere og Farmaceuter Arkitekternes Pensionskasse BANKPENSION Pensionskasse for finansansatte Bioanalytikere Regler for forrentning af egenkapital 0,5

Læs mere

UDKAST TIL ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE AF ERHVERVSDRIVENDE FONDE SENDT I HØRING

UDKAST TIL ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE AF ERHVERVSDRIVENDE FONDE SENDT I HØRING UDKAST TIL ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE AF ERHVERVSDRIVENDE FONDE SENDT I HØRING 6.11.2014 Komitéen for god Fondsledelse, der blev nedsat den 1. oktober 2014 med Marianne Philip som formand, sendte

Læs mere

Kommissorium for risiko- og revisionsudvalget i Den Jyske Sparekasse

Kommissorium for risiko- og revisionsudvalget i Den Jyske Sparekasse 1. Indledning På bestyrelsesmødet den 12. marts 2009 besluttede bestyrelsen for at nedsætte et revisionsudvalg samt at indstille valg af formand og udvalgets honorering til repræsentantskabets godkendelse

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 I overensstemmelse med Bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder

Læs mere

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015 Spørgsmål/svar om SEKRETARIATET: ERHVERVSSTYRELSEN Langelinie Allé 17 2100 København Ø godfondsledelse@erst.dk www.godfondsledelse.dk Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE

EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dato: 9. april 2014 INDLEDNING Dette notat omhandler Frederikshavn Kommunes ejerstrategi for sine kommunalt ejede aktieselskaber

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR

KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR. 14 70 22 04 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammensætning... 3 2 Formand... 3 3 Valgperiode... 3 4 Beslutningsdygtighed og stemmeafgivelse...

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 31. december 2015.

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 31. december 2015. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Politiken-Fonden Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Læs mere

Hvad kan skemaet bruges til?

Hvad kan skemaet bruges til? Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet er tænkt som et hjælperedskab for de erhvervsdrivende fonde, som ønsker at afgive den lovpligtige redegørelse for god fondsledelse i skemaform, jf. årsregnskabslovens

Læs mere

Corporate Governance god selskabsledelse

Corporate Governance god selskabsledelse Corporate Governance god selskabsledelse Indledning Danske, børsnoterede selskaber skal i deres årsrapport for 2006 og fremefter give en redegørelse for, hvordan de forholder sig til Komiteen for god selskabsledelses

Læs mere

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Indledning Vores garanter, kunder og andre interesserede kan i det følgende læse mere om, hvorledes Dronninglund Sparekasse forholder

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S

Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S Nedsat af bestyrelsen i Topdanmark Forsikring A/S ( Selskabet ) 1. Formål Revisionsudvalget er et bestyrelsesudvalg, der skal overvåge selskabets

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Adm. direktør Torben Möger Pedersen 3. december 2013 Agenda I Lidt historik II Hvordan har arbejdsmarkedspensionernes

Læs mere

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning.

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning. Lønpolitik for Tryg Forsikring A/S Lønpolitikken for Tryg Forsikring A/S (herefter Tryg ) er udarbejdet på grundlag af reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed ( FIL ) 71, stk. 1, nr. 9 og 77a-d

Læs mere

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler begrundelse

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler begrundelse Gode og dårlige eksempler på afrapportering Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler begrundelse 1.3.4. Det anbefales, at samtlige medlemmer af det øverste ledelsesorgan og direktionen er til stede

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside

Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for

Læs mere

Vedtægter for PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab

Vedtægter for PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab Vedtægter for PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab Navn og formål 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Selskabets navn er PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. Selskabet driver også virksomhed

Læs mere

Lønpolitik for Sampension KP Livsforsikring a/s

Lønpolitik for Sampension KP Livsforsikring a/s Generalforsamling 18. marts 2016 Sampension KP Livsforsikring a/s Lønpolitik for Sampension KP Livsforsikring a/s 1. Baggrund og formål Formålet med denne lønpolitik er at fastlægge principper og rammer

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2014. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Investeringsforeningen Danske Invest og Investeringsforeningen Danske Invest Select. Politik for udøvelse af stemmerettigheder

Investeringsforeningen Danske Invest og Investeringsforeningen Danske Invest Select. Politik for udøvelse af stemmerettigheder Investeringsforeningen Danske Invest og Investeringsforeningen Danske Invest Select Politik for udøvelse af stemmerettigheder Vedtægterne for investeringsforeningerne Danske Invest og Danske Invest Select

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE. Gisselfeld Kloster, CVR.NR

ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE. Gisselfeld Kloster, CVR.NR 321-185176 ALA/lbs 09.12.2015 ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE Gisselfeld Kloster, CVR.NR. 52407915 Afgivet i henhold til årsregnskabsloven og lov om erhvervsdrivende fonde

Læs mere

Foreningen arbejder for, at Investor Relations i Danmark er på højeste internationale niveau.

Foreningen arbejder for, at Investor Relations i Danmark er på højeste internationale niveau. VEDTÆGTER 1. Navn Foreningens navn er Dansk Investor Relations Forening. Navnet forkortes DIRF. Foreningens engelske navn er Danish Investor Relations Association. 2. Formål Foreningens formål er at fremme

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Behandlet og godkendt på årsmødet den 11.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Behandlet og godkendt på årsmødet den 11. F Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Behandlet og godkendt på årsmødet den 11. marts 2016 Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens

Læs mere

Baggrund Danske Færøske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser stilles i disse år over for en række udfordringer.

Baggrund Danske Færøske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser stilles i disse år over for en række udfordringer. Tórshavn 19. desember 2013 Journalnr.: 13/00270-5 Vegleiðing um at eftirmeta vitan og royndir hjá nevndini í lívstryggingarfeløgum og tvørgangandi eftirlønargrunnumvejledning til evaluering af bestyrelsens

Læs mere

1. Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter

1. Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter Redegørelsen vedrører regnskabsperioden 1. januar til 31. december 2015 Anbefaling s 1. s kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1. Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside

Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside Fonden Rødegård Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk. Anbefaling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension 2008/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2008-0000966 Fremsat den 25. februar 2009 af beskæftigelsesministeren

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget

Kommissorium for revisionsudvalget Kommissorium for revisionsudvalget Vestas Wind Systems A/S Kommissorium for revisionsudvalget 1 Indholdsfortegnelse Rolle 3 Formål 3 Medlemmer Ansvarsområder 3 4 Møder 6 Beslutningsdygtighed Vederlag til

Læs mere

Fonden følger anbefalingen. Bestyrelsen har vedtaget en åbenhedspolitik,

Fonden følger anbefalingen. Bestyrelsen har vedtaget en åbenhedspolitik, NOTAT s besvarelse af Komitéen for god fondsledelses 16 anbefalinger til god fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses

Læs mere

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Ledelsens rolle i kreditinstitutter under finanskrisen Der er mange pengeinstitutter, som er kommet i vanskeligheder

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 31.

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 31. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 31.

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 1 Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1 Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside

Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside Fonden Fuglevænget Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk.

Læs mere

LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGNSKABSLOVENS 77 A

LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGNSKABSLOVENS 77 A LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGNSKABSLOVENS 77 A Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 2015 ANBEFALINGER

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Dragsholm Sparekasse. Gældende for regnskabsåret 2015

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Dragsholm Sparekasse. Gældende for regnskabsåret 2015 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Dragsholm Sparekasse Gældende for regnskabsåret 2015 1 Indledning Det fremgår nedenfor, hvorledes Dragsholm Sparekasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

Andersen & Martini A/S

Andersen & Martini A/S Udkast til kommissorium for revisionsudvalget 1. Formål Revisionsudvalget udpeges af bestyrelsen til at bistå denne i udførelsen af bestyrelsens tilsynsopgaver. Revisionsudvalget overvåger: Effektiviteten

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE

ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk ANBEFALING FONDEN FØLGER

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Principper for god selskabsledelse Redegørelsen vedrører perioden 2014 1 er fra ikke Forklaring på / ikke anbefalingen: 1. s kommunikation og samspil

Læs mere

Anbefalinger for God Fondsledelse i EuroVenue (Fond)

Anbefalinger for God Fondsledelse i EuroVenue (Fond) Anbefalinger for God Fondsledelse i EuroVenue (Fond) Fonden er omfattet af Anbefalingerne for God Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for God Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk.

Læs mere

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse 1.1.1. Det anbefales, at det centrale ledelsesorgan bl.a. gennem investor relations arbejde sikrer en løbende dialog mellem selskabet og aktionærerne,

Læs mere

Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse

Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse Anbefaling 1. Åbenhed og kommunikation 1.1. Det anbefales, at bestyrelsen vedtager retningslinjer for ekstern kommunikation, herunder hvem, der kan, og skal

Læs mere

Revisionskomitéen. Under udførelsen af udvalgets opgaver skal udvalget opretholde et effektivt samarbejde med bestyrelse, ledelse og revisorer.

Revisionskomitéen. Under udførelsen af udvalgets opgaver skal udvalget opretholde et effektivt samarbejde med bestyrelse, ledelse og revisorer. Thrane & Thranes bestyrelse har nedsat en revisionskomite. Revisionskomitéen Revisionskomiteens medlemmer er: Morten Eldrup-Jørgensen (formand og uafhængigt medlem med ekspertise inden for blandt andet

Læs mere

Politik for Fund Governance Investeringsforeningen Sparinvest

Politik for Fund Governance Investeringsforeningen Sparinvest Politik for Fund Governance Investeringsforeningen Sparinvest 27. februar 2015 Indledning Bestyrelsen for Investeringsforeningen Sparinvest har valgt at følge InvesteringsForeningsRådets Fund Governance

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse for EgnsINVEST Ejd., Tyskland A/S

Anbefalinger for god selskabsledelse for EgnsINVEST Ejd., Tyskland A/S Anbefalinger for god selskabsledelse for EgnsINVEST Ejd., Tyskland A/S I. Aktionærernes rolle og samspil med selskabsledelsen Selskabernes ejere, aktionærerne og samfundet har en fælles interesse i, at

Læs mere

Selskabets CFO, Vice President for Group Accounts, samt udvalgets sekretær deltager normalt i disse møder. Ingen af disse er medlem af udvalget.

Selskabets CFO, Vice President for Group Accounts, samt udvalgets sekretær deltager normalt i disse møder. Ingen af disse er medlem af udvalget. DFDS A/S Bestyrelsesudvalg 1. Revisionsudvalg Formålet med Revisionsudvalget ( Udvalget ) er at bistå bestyrelsen med at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med kontrol af kvaliteten og rigtigheden

Læs mere

Ledelseskodeks for god selskabsledelse

Ledelseskodeks for god selskabsledelse Ledelseskodeks for god selskabsledelse Denne redegørelse er udarbejdet med udgangspunkt i Finansrådets anbefalinger, som anført i direktionsskrivelse af 22. november 2013. Denne redegørelse er en bestanddel

Læs mere

Corporate Governance i Roblon A/S. Roblon Corporate Governance November / v8 1

Corporate Governance i Roblon A/S. Roblon Corporate Governance November / v8 1 Corporate Governance i Roblon A/S Roblon Corporate Governance November 2015 - / v8 1 Redegørelsen vedrører regnskabsperioden 01.11.2014 31.10.2015 Nr i delvist Forklaring på delvist/ anbefalingen: 1. s

Læs mere

Nærværende redegørelse vedr. Finansrådets Ledelseskodeks er en del af Jyske Banks årsrapport 2015.

Nærværende redegørelse vedr. Finansrådets Ledelseskodeks er en del af Jyske Banks årsrapport 2015. Nærværende redegørelse vedr. Finansrådets Ledelseskodeks er en del af Jyske Banks årsrapport 2015. Finansrådets anbefalinger for god selskabsledelse Følger Den finansielle krise og følgevirkningerne af

Læs mere

Baggrund Danske Færøske skadesforsikringsselskaber stilles i disse år overfor en række udfordringer.

Baggrund Danske Færøske skadesforsikringsselskaber stilles i disse år overfor en række udfordringer. Tórshavn 19. desember 2013 Journalnr.: 13/00270-3 Vegleiðing um at eftirmeta vitan og royndir hjá nevndini í skaðatryggingarfeløgumvejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i skadesforsikringsselskaber

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 18 Bilag 7 Bestyrelse og direktion 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning og

Læs mere

Vedtægter for Pensionskassen PenSam

Vedtægter for Pensionskassen PenSam Vedtægter for Pensionskassen PenSam 2 Vedtægter for Pensionskassen PenSam Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Pensionskassens navn og hjemsted Pensionskassens navn er Pensionskassen PenSam. Dens hjemsted

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Lovpligtig redegørelse vedrørende centrale ledelseskrav jf. 80C i Lov om Finansiel Virksomhed Offentliggjort den 27. januar 2016

Lovpligtig redegørelse vedrørende centrale ledelseskrav jf. 80C i Lov om Finansiel Virksomhed Offentliggjort den 27. januar 2016 Lovpligtig redegørelse vedrørende centrale ledelseskrav jf. 80C i Lov om Finansiel Virksomhed Offentliggjort den 27. januar 2016 Det følger af 80c i Lov om Finansiel Virksomhed, at pengeinstitutter på

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalg i DSB. 1. Formål. Revisionsudvalgets opgaver er følgende:

Kommissorium for revisionsudvalg i DSB. 1. Formål. Revisionsudvalgets opgaver er følgende: Kommissorium for revisionsudvalg i DSB 1. Formål Revisionsudvalgets opgaver er følgende: At underrette bestyrelsen om resultatet af den lovpligtige revision, herunder regnskabsaflæggelsesprocessen, at

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere