25. maj Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "25. maj 2004. Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner"

Transkript

1 25. maj 2004 Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner

2 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppens arbejdsform 1 2. Definitioner og afgrænsninger Begrebet god selskabsledelse Anbefalingernes målgruppe Tværgående pensionskasse Livsforsikringsselskaber Kerneinteressenter 6 3. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger Indledning Bestyrelsens og direktionens opgaver og ansvar Bestyrelsens overordnede opgaver Bestyrelsens økonomiske/administrative opgaver Bestyrelsens opgaver vedrørende ydelsessiden Bestyrelsens opgaver vedrørende investeringssiden Bestyrelsens sammensætning Skærpet opmærksomhed ved udpegning Bestyrelsens uafhængighed Bestyrelsens størrelse, uddannelse og bestyrelsens og direktionens aflønning Størrelse Uddannelse Aflønning Bestyrelsens arbejdsform Åbenhed og gennemsigtighed 14 Bilag 1. Pensionsinstitutter omfattet af arbejdsgruppens anbefalinger 16 Bilag 2. Udenlandske erfaringer 2.1. Indledning England Holland Irland Østrig 20

3 1. Indledning 1.1. Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppens kommissorium er formuleret i brev af 1. december 2003 fra Formanden for Pensionsmarkedsrådet til Arbejdsgruppens formand. Af brevet fremgår, at Pensionsmarkedsrådet af økonomi- og erhvervsministeren er blevet anmodet om at igangsætte et arbejde med at udarbejde forslag til anbefalinger om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. Det fremgår endvidere af brevet, at god selskabsledelse er ganske velbelyst for de børsnoterede virksomheder, hvorfor det er vigtigt og relevant at få beskrevet, på hvilke ledelsesmæssige områder arbejdsmarkedspensionsselskaber og pensionskasser eventuelt afviger fra de børsnoterede selskaber beskrevet i Nørby-udvalgets rapport med henblik på at undersøge, om der er behov for særlige regler m.v. for arbejdsmarkedspensionsselskaber og pensionskasser. Pensionsmarkedsrådet vil efter arbejdsgruppens afgivelse af rapport knytte sine bemærkninger hertil Arbejdsgruppens sammensætning Bestyrelsesformand Bent Nyløkke Jørgensen (Arbejdsgruppens formand) Borgmester Erik Fabrin Formand Svend Jakobsen Professor Lennart Lynge Andersen Seniorkonsulent Erik Ross Pedersen Sekretariat Finansinspektør Charlotte Brandenborg, Finanstilsynet Kontorchef Anne Seiersen, Forsikring & Pension 1.3. Arbejdsgruppens arbejdsform Arbejdsgruppen afholdt sit første møde den 22. december 2003 og sit 10. og afsluttende møde den 19. maj Arbejdsgruppen har, som kommissoriet angiver, taget udgangspunkt i beskrivelserne i Nørby-udvalgets rapport 1, men kunne på et relativt tidligt tidspunkt konstatere, at arbejdsmarkedspensionsinstitutter på en række afgørende punkter adskiller sig væsentligt fra børsnoterede virksomheder, hvorfor overvejelser og anbefalinger om god ledelse for børsnoterede virksomheder kun i begrænset omfang er relevante for arbejdsmarkedspensionsinstitutter. Arbejdsgruppen har endvidere hentet inspiration til sit arbejde ved at gennemgå et års bestyrelsesdagsordner fra tre forskellige pensionsinstitutter. Dette har givet et godt indblik i, hvilke typer beslutninger bestyrelsesmedlemmerne skal være i stand til at træffe. 1 Rapport om god selskabsledelse i Danmark Fondsbørsens komité for god selskabsledelse, december

4 Arbejdsgruppen har ikke systematisk koordineret de opstillede anbefalinger om god selskabsledelse med den eksisterende lovgivning. Arbejdsgruppen har som hovedregel undladt at gentage lovregulerede forhold i anbefalingerne, men visse steder, hvor det er naturligt, at lovgivning og anbefaling ses i sammenhæng, er det valgt at medtage krav, der følger af lovgivningen. Arbejdsgruppen har desuden indhentet information om anbefalinger m.v. for god selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner fra en række europæiske lande jf. bilag 2. De udenlandske erfaringer har ikke givet anledning til særlige anbefalinger. 2. Definitioner og afgrænsninger Arbejdsgruppens anbefalinger retter sig mod tværgående pensionskasser og mod de livsforsikringsselskaber, der er kendetegnet ved som altovervejende forretningsområde at have overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner. Den præcise afgrænsning og begrundelse herfor fremgår af afsnit 2.2. nedenfor Begrebet god selskabsledelse Begrebet "god selskabsledelse" har hverken en entydig definition eller en alment anerkendt forståelse. Begrebet er i vidt omfang kædet sammen med det engelske begreb "corporate governance". Dette begreb har for institutionelle investorer imidlertid udviklet sig til især at vedrøre, hvorledes investor varetager sin ejerrolle i forhold til de virksomheder, der investeres i. I denne rapports definition af "god selskabsledelse" knytter begrebet sig til det engelske begreb "pension fund governance". I Bremer-udvalgets rapport 2, som arbejdsgruppens arbejde udspringer af, beskrives begrebet god selskabsledelse på følgende måde: "god selskabsledelse er en sammenfattende betegnelse for regler og principper, der styrer forholdet mellem et selskabs ledelse og ejerne. Begrebet dækker både interne aspekter af dette forhold i forbindelse med selskabets organisering og aktionærernes indflydelse ved bestyrelsesvalg m.v., og eksterne aspekter i forbindelse med et selskabs informationspolitik, revisors rolle m.v. Det helt centrale i debatten vedrørende god selskabsledelse er at indrette politikker og procedurer, således at bestyrelsen og den professionelle direktions dispositioner afspejler aktionærernes interesser Politikker vedrørende god selskabsledelse spiller dermed en central rolle for aktionærernes bedømmelse af en virksomhed, og det kan forbedre et selskabs adgang til kapital og sænke dets finansieringsomkostninger..." 2 "Større valgfrihed i pensionsopsparingen" udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Skatteministeriet maj

5 Når der tales om arbejdsmarkedspensionsinstitutter, jf. den nedenstående beskrivelse i afsnit 2.2. som målgruppen for denne rapports anbefalinger, gør der sig særlige vilkår gældende både i forholdet mellem ejer og virksomhed og i forhold til behovet for at fremskaffe ekstern kapital til virksomheden. I Nørby-udvalgets rapport om god selskabsledelse lægges følgende definition af god selskabsledelse til grund: "De mål et selskab styres efter, og de overordnede principper og strukturer, der regulerer samspillet mellem ledelsesorganerne i selskabet, ejerne samt andre, der direkte berøres af selskabets dispositioner og virksomhed (her kollektivt benævnt selskabets "interessenter"). Interessenterne omfatter blandt andet medarbejdere, leverandører, kunder og lokalsamfund." Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i Nørby-udvalgets definition, men bemærker, at den type virksomhed, som anbefalingerne i denne rapport retter sig mod, på en række centrale punkter adskiller sig fra målgruppen for Nørby-udvalgets anbefalinger. Netop disse forskelle er årsagen til, at det er relevant at overveje særlige anbefalinger for god selskabsledelse i arbejdsmarkedspensionsinstitutter. De centrale forskelle er: I livsforsikringsselskaberne er arbejdsmarkedets parter ejere og i pensionskasserne er medlemmerne ejere. I de fleste af de omfattede pensionsinstitutter kan ejerne ikke trække midler ud af instituttet og i de få institutter, hvor det kan lade sig gøre, kan det alene ske i stærkt begrænset omfang. Pensionsinstituttet har ikke behov for at tiltrække eksterne investorer. Pensionsinstituttets medlemmer/kunder har i henhold til kollektiv aftale en ret og en pligt til medlemskab af en pensionsordning i instituttet. Arbejdsgruppen definerer herefter god selskabsledelse for arbejdsmarkedspensionsinstitutter som: "De mål, et pensionsinstitut styres efter, og de overordnede principper og strukturer, der regulerer samspillet mellem pensionsinstituttets ledelse, arbejdsmarkedets parter og pensionsinstituttets medlemmer/kunder." 2.2. Anbefalingernes målgruppe Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende god selskabsledelse for arbejdsmarkedspensionsinstitutter er som nævnt rettet mod tværgående pensionskasser og visse livsforsikringsselskaber. De omfattede pensionsinstitutter fremgår af bilag 1. Firmapensionskasser kan også karakteriseres som arbejdsmarkedspensionsinstitutter. Firmapensionskasserne er imidlertid underlagt anden lovgivning, 3 der er i færd med at blive ændret som følge af implementering af pensionsfondsdirektivet. 4 Direktivet skal 3 Lov om tilsyn med firmapensionskasser LBK 148 af 7. marts Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed. 3

6 være implementeret inden 23. september Arbejdsgruppen har derfor ikke udarbejdet anbefalingerne med henblik på firmapensionskasserne. Arbejdsgruppen har valgt den angivne målgruppe med udgangspunkt i den internationalt anerkendte model for det tre-søjlede pensionssystem. Den første søjle i pensionssystemet består af de offentlige pensioner, der har til formål at sikre hele eller brede dele af befolkningen et grundlæggende forsørgelsesniveau i alderdommen. Den anden søjle er arbejdsmarkedspensioner, der har til formål som supplement til søjle 1 at sikre befolkningen et forsørgelsesniveau i alderdommen, der står i rimeligt forhold til den indtægt, de har haft som erhvervsaktive. Den tredje søjle består af de individuelle pensionsordninger. Arbejdsgruppen deler den opfattelse, som fremgår af Bremer-rapporten, at de lovbaserede ordninger, som ATP og LD, ikke falder ind under den traditionelle opfattelse af begrebet arbejdsmarkedspensioner. Arbejdsgruppen har overvejet, hvilke typer livsforsikringsselskaber der bør være omfattet af anbefalingernes målgruppe, og har i afgrænsningen heraf lagt til grund, at der er tale om obligatoriske ordninger, der er tale om overenskomstbaserede ordninger, i det omfang livsforsikringsselskaber administrerer mere end én pensionsordning, er der tale om relativt ensartede ordninger. Der er således for de omfattede livsforsikringsselskaber tale om, at de pensionsordninger, de administrerer, er indrettet på en måde, der minder om de pensionsordninger, der administreres i tværgående pensionskasser. Der findes også obligatoriske arbejdsmarkedspensioner i traditionelle livsforsikringsselskaber. Disse ordninger er som oftest baseret på aftaler mellem pensionsinstituttet og den enkelte virksomhed, hvis ansatte er omfattet af pensionsordningen. Disse pensionsinstitutter administrerer som oftest både arbejdsmarkedspensionsordninger og individuelle pensionsordninger, ligesom pensionsinstitutternes ejerkreds og dermed ledelsesstruktur har en helt anden karakter end de typer pensionsinstitutter, der her fokuseres på. I det følgende gives en kort beskrivelse af den organisatoriske og beslutningsmæssige struktur i de pensionsinstitutter, arbejdsgruppens anbefalinger er rettet mod Tværgående pensionskasser Tværgående pensionskasser er foreninger eller sammenslutninger af medlemmer, der enten er uddannet inden for et bestemt uddannelsesområde eller er ansat i virksomheder af en bestemt art. De tværgående pensionskasser er etableret med det formål efter ensartede regler at sikre pensionskassens medlemmer pension som led i ansættelsesvilkårene. En tværgående pensionskasse er etableret af den lønmodtagerorganisation, der er part i den kollektive 5 De tværgående pensionskasser er ligesom livsforsikringsselskaberne omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF om livsforsikring. 4

7 overenskomst, der giver de ansatte ret og pligt til medlemskab af pensionskassen. Ofte har lønmodtagerorganisationens største arbejdsgivermodpart været med til etableringen af pensionskassen. Der findes ligeledes eksempler på, at mere end een lønmodtagerorganisation står bag pensionskassen. De tværgående pensionskasser er underlagt de bestemmelser om ledelsesforhold, der fremgår af lov om finansiel virksomhed (FIL) 6 samt en række af de ledelsesforhold, der fremgår af lov om aktieselskaber (ASL) 7. Særligt gør det sig gældende for tværgående pensionskasser 8, at medmindre økonomi- og erhvervsministeren tillader en anden sammensætning af bestyrelsen, skal denne bestå af en formand og et lige antal bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og blandt medlemmerne i pensionskassen. Derudover udpeger arbejdsgiver- og lønmodtagersiden (ordningernes aftaleparter) typisk også medlemmer af bestyrelsen. I nogle pensionskasser er det alene lønmodtagersiden, der er repræsenteret i bestyrelsen. Tværgående pensionskasser har derudover som højeste myndighed en generalforsamling, hvor enten alle medlemmer har stemmeret, eller hvor valgte delegerede har stemmeret, men hvor alle medlemmer har møderet. Desuden giver lov om finansiel virksomhed 9 mulighed for, at det i vedtægterne for pensionskassen kan fastsættes, at valg af bestyrelsen og ændring af vedtægterne foretages af foreningens medlemmer ved urafstemning. Dog er det ikke ualmindeligt, at visse beslutninger om pensionsordningens indretning og ændring af vedtægter truffet på generalforsamlingen efterfølgende skal godkendes af overenskomstparterne Livsforsikringsselskaber Livsforsikringsselskaber, hvis altovervejende forretningsområde er overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension, er oprettet af arbejdsmarkedets parter med henblik på at levere de pensionsordninger, der er truffet aftale om i de kollektive overenskomster. Aktieselskaberne ejes i de fleste tilfælde af de lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, der har oprettet dem. Disse organisationer er de eneste aktionærer og derfor udpeger de - ofte på baggrund af aktionæroverenskomster - bestyrelsesmedlemmerne. En række af de omhandlede livsforsikringsselskaber er såkaldte arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, jf. bilag 1. Ejerne udpeger som nævnt bestyrelsesmedlemmerne i livsforsikringsselskabet sædvanligvis med et flertal udpeget af lønmodtagerorganisationerne. En bestyrelse i et livsforsikringsselskab har typisk mellem 10 og 15 medlemmer. Udover ejerne er medarbejderne repræsenteret i bestyrelsen efter de sædvanlige regler i lovgivningen. Livsforsikringsselskaberne er som de tværgående pensionskasser omfattet af lov om finansiel virksomhed. Livsforsikringsselskaberne er desuden etableret i aktieselskabsform og er dermed også omfattet af aktieselskabsloven, herunder lovens ledelsesbestemmelser. 6 LBK nr af 19. december LBK nr. 9 af 9. januar 2002 som ændret ved lov nr. 303 af 30. april Jf. FIL 115, stk. 1 9 Jf. FIL 115, stk. 2 5

8 2.3. Kerneinteressenter Kerneinteressenterne i de arbejdsmarkedspensionsinstitutter, der er omfattet af denne rapport, er de organisationer på arbejdsmarkedet, der er aftaleparter bag den pågældende pensionsordning og medlemmerne/kunderne af den pågældende pensionsordning. Arbejdsgruppen finder, at der som udgangspunkt er andre indbyggede interessemodsætninger mellem kerneinteressenterne i pensionsinstitutterne, end de modsætninger der er mellem kerneinteressenterne i sædvanlige erhvervsvirksomheder. Arbejdsgruppen finder ikke, at der er behov for særligt fokus på aktionærerne, da "aktionærgruppen" i de omhandlede pensionsinstitutter er meget forskellig fra almindelige aktionærer. Leverandører og lokalsamfund er af begrænset relevans for pensionsinstitutterne, hvorimod medarbejderne i sagens natur også er relevante interessenter i et pensionsinstitut. Herudover gør det sig gældende, at der er en almen samfundsmæssig interesse i og derfor stor politisk interesse for den virksomhed, pensionsinstitutterne driver. 3. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger 3.1. Indledning Arbejdsmarkedspensionsinstitutterne er etableret af arbejdsmarkedets aftaleparter med det formål på en effektiv måde at administrere de aftalte pensionsordninger. I konsekvens heraf har parterne ønsket at sikre sig en vis kontrol over ordningernes administration og videreudvikling. Arbejdsmarkedspensionsinstitutter adskiller sig på tre afgørende punkter fra andre pensionsinstitutter. For det første er ordningerne obligatoriske for de personer, der er omfattet af ordningerne. Der må derfor ske en anden kontrol af kvalitet og konkurrenceevne, end den som kundetilgang og -afgang er et udtryk for på markedet for ikke obligatoriske ordninger. Det kan dels ske ved, at medlemmerne/kunderne har en indflydelse på og indseende med pensionsordningens indretning, udvikling og opnåede resultater, dels ved opstilling af performancekrav med hensyn til f.eks. omkostninger, afkast, service og rådgivning. For det andet betyder det forhold, at aftaleparterne både er rekvirenter og leverandører af pensionsydelserne, at der er et ganske særligt behov for en bevidsthed om kvalitetssikring og konkurrencedygtighed i øvrigt. For det tredje er det arbejdsmarkedets parter, der ejer livsforsikringsselskaberne, og medlemmerne, der ejer de tværgående pensionskasser Det er derfor naturligt at formulere særlige anbefalinger om god selskabsledelse for arbejdsmarkedspensionsinstitutter. Arbejdsgruppen har koncentreret sig om de punkter, hvor institutternes særlige forhold medfører behov for anbefalinger. 6

9 En række af anbefalingerne vil også kunne være til inspiration for virksomheder uden for de pågældende institutters kreds. Det er op til det enkelte institut at beslutte, i hvilket omfang anbefalingerne skal følges. Arbejdsgruppen anbefaler, at det enkelte pensionsinstitut i årsrapporten redegør for sin stillingtagen til de anbefalinger, der er indeholdt i denne rapport. I det følgende vil arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger vedrørende følgende forhold blive gennemgået: - bestyrelsens og direktionens opgaver og ansvar, - bestyrelsens sammensætning, - bestyrelsens størrelse, uddannelse og bestyrelsens og direktionens aflønning, - bestyrelsens arbejdsform, - åbenhed og information Bestyrelsens og direktionens opgaver og ansvar Bestyrelsens overordnede opgaver Bestyrelsen skal varetage den overordnede strategiske ledelse, den finansielle og ledelsesmæssige kontrol af pensionsinstituttet samt løbende vurdere direktionens arbejde. Bestyrelsens væsentligste opgave er at fastlægge de overordnede mål for pensionsinstituttet og strategierne for opnåelse af disse mål. Arbejdsgruppen anbefaler, at pensionsinstituttets bestyrelse vedtager en politik for pensionsinstituttets forhold til sine kerneinteressenter (aftaleparterne bag ordningen og medlemmerne/kunderne). I en række pensionsinstitutter, herunder de arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, vil det samme gælde i forhold til de virksomheder, der i henhold til overenskomst foretager indbetalinger til pensionsinstituttet. Politikken bør bl.a. indeholde pensionsinstituttets idegrundlag, grundlæggende værdier og formål, herunder at det fremmeste mål er at give instituttets medlemmer/kunder de bedst mulige pensioner. Ved fastlæggelse af strategier for opnåelse af målene, bør den mest formålstjenlige organisering af opgavevaretagelsen overvejes, og der bør løbende følges op herpå. Dette indebærer bl.a. en løbende benchmarking af instituttets resultater for så vidt angår f.eks. omkostninger, afkast, service og rådgivning. Desuden indebærer fastlæggelse af strategier, at bestyrelsen forholder sig til, hvorledes de enkelte opgaver bedst varetages, herunder overvejer, om det eksempelvis vil være formålstjenligt at out-source dele af instituttets virksomhed, at samarbejde med andre institutter, at indgå i administrationsfællesskaber m.v. For så vidt angår den ledelsesmæssige arbejdsfordeling mellem bestyrelse og direktion, er det bestyrelsens opgave og ansvar at forestå den overordnede ledelse af pensionsinstituttet samt fastlægge retningslinierne for og udøve kontrol med direktionens arbejde. Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen i samarbejde med direktionen sikrer, at der løbende sker en udvikling og opfølgning på de nødvendige strategier, og at bestyrelsen 7

10 løbende evaluerer sit eget arbejde. I denne evaluering bør indgå en opfølgning på de trufne ledelsesbeslutninger og deres implementering, ligesom der bør finde en evaluering sted af de processer og metoder, der anvendes. I den forbindelse bør samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen inddrages, hvilket bestyrelsesformanden har et særligt ansvar for at tilvejebringe grundlaget for. Der bør ske en evaluering af bestyrelsens arbejde mindst en gang om året på et særligt møde, hvor det sikres, at der er den fornødne tid til rådighed Bestyrelsens økonomiske/administrative opgaver Bestyrelsen har en række opgaver af økonomisk og administrativ karakter. Rammerne for disse opgaver er i vidt omfang reguleret af lovgivningen, primært lov om finansiel virksomhed og aktieselskabsloven. Bestyrelsen skal således ansætte en kvalificeret direktion, fastlægge direktionens ansættelsesforhold, herunder aflønning samt fastlægge retningslinierne for direktionens interne opgave- og ansvarsfordeling. Bestyrelsen skal ansætte en ansvarshavende aktuar og fastlægge ansættelsesvilkårene for vedkommende. Bestyrelsen skal sikre at såvel ekstern som intern revision varetages i overensstemmelse med lovgivningen og føre en løbende dialog med revisionen. Bestyrelsen skal være opmærksom på bestemmelsen i FIL 70 om, at bestyrelsen skal udfærdige skriftlige retningslinier for instituttets væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges. Processen for udarbejdelse af retningslinierne kan forløbe på flere måder. Det afgørende er den samlede bestyrelses forståelse af retningsliniernes indhold og af deres efterlevelse Bestyrelsens opgaver vedrørende ydelsessiden Bestyrelsen bør i samspil med kerneinteressenterne fastlægge og løbende vurdere pensionsinstituttets ydelser til medlemmerne/kunderne. Bestyrelsen bør desuden overveje og analysere de valgmuligheder, der kan tilbydes pensionsinstituttets medlemmer/kunder og drage omsorg for, at der træffes beslutning herom i pensionsinstituttets kompetente forum. Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen påser, at direktionen fører en aktiv dialog med pensionsinstituttets kerneinteressenter for at udvikle og styrke varetagelsen af kerneinteressenternes interesser. Bestyrelsen bør endvidere af hensyn til instituttets samlede risikostyring være opmærksom på karakteren og størrelsen af de risici, der knytter sig til de allerede indgåede forsikringsaftaler. Derudover bør bestyrelsen forholde sig til, hvilke forsikringsmæssige risici instituttet fremadrettet kan og bør påtage sig Bestyrelsens opgaver vedrørende investeringssiden Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen udarbejder en investeringsstrategi for pensionsinstituttet. 8

11 Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen som fast dagsordenspunkt på bestyrelsesmøder drøfter instituttets investeringsstrategi, og at bestyrelsen orienteres om, hvorledes strategien er blevet implementeret i praksis og med hvilket resultat. Bestyrelsen bør på denne baggrund forholde sig til eventuelle ændringer af den fastlagte investeringsstrategi. Et led i pensionsinstituttets investeringsstrategi er instituttets risikostyring. De forsikringsmæssige risici knyttet til allerede indgåede aftaler er vanskelige at ændre. Risikostyringen knytter sig derfor i vidt omfang til aktivsiden, idet pensionsinstituttet jf. lovgivningen på ethvert tidspunkt skal have afdækket sine forpligtelser. Bestyrelsen bør i forbindelse med fastlæggelsen af instituttets risikostyring inddrage følgende elementer: - risikoidentifikation - risikovurdering - fastlæggelse af risikoprofil - valg af instrumenter til risikostyring - rapportering om risikostyring. Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsens investeringsstrategi indeholder instituttets politik i forhold til udøvelse af sine ejerbeføjelser. FIL om midlernes anbringelse danner den lovgivningsmæssige ramme for pensionsinstituttets investeringsstrategi. Herudover har Finanstilsynet udarbejdet supplerende krav om rapportering af pensionsinstituttets risiko. I den forbindelse har de såkaldte trafiklys til formål at øge opmærksomheden om instituttets risiko. Trafiklysene fratager ikke bestyrelsen ansvaret for at beslutte, hvilken risikoprofil pensionsinstituttet skal have. Bestyrelsen skal således beslutte, hvorledes situationer, hvor instituttets risiko ligger uden for det ønskede spektrum, håndteres, og hvorledes der skal ageres, hvis instituttet nærmer sig Finanstilsynets og de lovgivningsmæssige rammer for acceptabel og tilladt risiko. Idet pensionsinstituttet primært har mulighed for at påvirke den samlede risiko gennem investeringerne bør bestyrelsen træffe beslutning om, hvilken investeringsmæssig risikoprofil, der ønskes. Det vil sige, at bestyrelsen bør fastsætte rammerne for selskabets investeringer i forskellige aktivkategorier. Bestyrelsen bør herefter løbende holdes orienteret om resultatet af direktionens efterlevelse af de udstukne rammer, og bestyrelsen skal træffe beslutning om konsekvenserne, såfremt investeringer i overensstemmelse med de udstukne rammer ikke giver det tilsigtede resultat. Både i forhold til ydelsessiden og investeringssiden skal bestyrelsen være bekendt med og forholde sig til de lovgivningsmæssige krav, og de krav Finanstilsynet stiller til pensionsinstituttet og til dialogen herom med Finanstilsynet. Herudover findes der også risici, der knytter sig til samfundsmæssige ændringer, herunder ændringer i lovgivning med betydning for pensionsinstituttets forhold. 9

12 3.3 Bestyrelsens sammensætning Ejerforholdene i arbejdsmarkedspensionsinstitutter afspejler sig i den måde, hvorpå bestyrelserne i de pågældende institutter udpeges. Bestyrelsen bør være sammensat på en sådan måde, at den på en effektiv og fremadrettet måde er i stand til at varetage sine ledelsesmæssige, herunder de strategiske opgaver i instituttet, og samtidig være en konstruktiv og kvalificeret sparringspartner for direktionen jf. også bestemmelsen i FIL 64, der fastlægger, at et medlem af bestyrelsen (og direktionen) i en finansiel virksomhed skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. I arbejdsmarkedspensionsinstitutter på det private arbejdsmarked har overenskomstparterne udpeget bestyrelsesmedlemmer, der indtager positioner på højeste ansvars- og kompetenceniveau i de respektive organisationer. Typisk er der tale om forbundsformænd i fagforbundene og administrerende direktører i arbejdsgiverorganisationerne. I arbejdsmarkedspensionsinstitutterne på det offentlige arbejdsmarked udpeges lønmodtagerrepræsentanterne på samme måde som i institutterne på det private område. Eventuelle repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere er typisk udpeget af Kommunernes Landsforening eller Amtsrådsforeningen og er oftest borgmestre med sæde i disse foreningers bestyrelser eller løn- og pensionsudvalg. Der er således tale om personer, som i organisationerne har ansvar for de relevante overenskomster, og som har stort kendskab til brancheforholdene og medlemmernes behov og forventninger. Fra den daglige beskæftigelse i organisationerne er de pågældende samtidig typisk i besiddelse af bred ledelseserfaring. Ud over organisationsrepræsentanterne er der i bestyrelserne for de tværgående pensionskasser tillige repræsentanter valgt af og blandt medlemmerne af den pågældende pensionskasse - repræsentanter, der naturligvis også har et indgående kendskab til medlemmernes arbejdsforhold, behov og forventninger. I de tværgående pensionskasser udgøres generalforsamlingen af kassens medlemmer eller repræsentanter valgt af og blandt kassens medlemmer, men som regel således, at en række væsentlige beslutninger tillige kræver godkendelse fra de organisationer, der er part i overenskomsterne. I livsforsikringsselskaberne udgøres den øverste myndighed - generalforsamlingen - af repræsentanter for de organisationer, der er aktionærer og samtidig part i de relevante overenskomster. Bestyrelsessammensætningen afspejler således den indflydelse, som de forskellige interessenter har på beslutningerne på generalforsamlingsniveau i pensionsinstituttet. Det er naturligvis væsentligt for et instituts effektivitet og handlekraft, at man som altovervejende hovedregel kan regne med, at bestyrelsens beslutninger er i overensstemmelse med organisationernes og medlemmernes interesser og efterfølgende kan forventes godkendt på en generalforsamling. 10

13 Man bør dog også være opmærksom på, at den nævnte sammensætning af bestyrelsen rummer en risiko for en vis ensidighed og ensartethed i bestyrelsesmedlemmernes indsigter og kompetencer, således at bestyrelsen i sin helhed ikke afspejler de kompetencer, der bør være repræsenteret i et pensionsinstitut, der administrerer obligatoriske pensionsordninger, og hvis medlemmer/kunder har en berettiget forventning om et højt og alsidigt kompetenceniveau. Denne risiko kan efter arbejdsgruppens opfattelse imødegås ved skærpet opmærksomhed ved udpegning/valg af bestyrelsesmedlemmer, jf nedenfor, og ved uddannelse af bestyrelsesmedlemmer, jf. nedenfor i afsnit Skærpet opmærksomhed ved udpegning Det kan være svært for den generalforsamling/de organisationer, der skal udpege bestyrelsesmedlemmer til et pensionsinstitut præcist at vide, hvilke krav der stilles, og hvilke kompetencer og kvalifikationer der bør være til stede i en bestyrelse. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at bestyrelsen i et arbejdsmarkedspensionsinstitut udarbejder en beskrivelse af de opgaver bestyrelsen skal tage sig af, hvilke kompetencer og kvalifikationer både af generel og speciel karakter det vil være ønskeligt at have repræsenteret i bestyrelsen og ligeledes de formelle krav, som lovgivning og bekendtgørelser stiller til bestyrelsesmedlemmer i de finansielle virksomheder. Det bør desuden af beskrivelsen fremgå, hvor meget tid bestyrelseshvervet kræver, og bestyrelsen bør overveje, om der skal være en grænse for, hvor mange bestyrelsesposter et bestyrelsesmedlem kan/bør bestride samtidig. Hvis en aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer ikke fremgår af instituttets vedtægter, bør bestyrelsen forholde sig til, om der skal være en aldersgrænse. Denne beskrivelse skal naturligvis stilles til rådighed for og kunne diskuteres på generalforsamlinger og med de udpegende organisationer. De udpegende organisationer bør blandt andet på baggrund af denne beskrivelse overveje, om den samlede bestyrelse kan forventes at få den nødvendige bredde med hensyn til ønskelige kompetencer og kvalifikationer. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at de udpegende organisationer tager kontakt til hinanden før udpegningen af nye bestyrelsesmedlemmer for at drøfte hvilken sammensætning af bestyrelsen, der kan sikre bredden, uden at dette påvirker organisationernes ret til udpegning. Selv om også medlemskredsen i de tværgående pensionskasser vælger et antal bestyrelsesmedlemmer, der naturligvis hver for sig skal være kvalificerede, finder arbejdsgruppen det naturligt, at det i særlig grad er de udpegende organisationer, der bør påtage sig et fælles ansvar for, at bestyrelsen har den fornødne bredde med hensyn til kompetencer og kvalifikationer. Da der er stor forskel på pensionsinstitutternes størrelse og da tilrettelæggelsen af administrationsforholdene, herunder omfanget af outsourcing af opgaver er meget forskellige, har arbejdsgruppen ikke forsøgt at udarbejde et standardudkast til en sådan beskrivelse af kompetencer og kvalifikationer. Bestyrelsen bør overveje følgende kvalifikati- 11

14 onskravs relevans for det pågældende pensionsinstitut: bred ledelseserfaring, erfaring med strategisk planlægning, indsigt i relevante branche- og overenskomstforhold, indsigt i regnskabsmæssige forhold, indsigt i finansielle og investeringsmæssige forhold, relevant udenlandsk erfaring, kendskab til centrale juridiske forhold, herunder lovgivningsmæssig regulering af betydning for pensionsinstituttet, kendskab til centrale forsikringstekniske forhold af betydning for pensionsinstituttet samt kendskab til ITrelaterede problemstillinger. Arbejdsgruppen anbefaler, at Pensionsmarkedsrådet følger med i, om der sker registrerbare ændringer i bestyrelsernes sammensætning Bestyrelsens uafhængighed Det er væsentligt, at bestyrelsen kan handle uafhængigt af irrelevante særinteresser. Bestyrelsesmedlemmerne i et pensionsinstitut har generelt til opgave at varetage pensionsinstituttets og dets medlemmers samlede interesser. Det forhold, at bestyrelsesmedlemmerne i et vist omfang udpeges af aftaleparterne bag pensionsordningen, betyder, at bestyrelsesmedlemmerne har et forskelligt - og i nogle tilfælde modsatrettet - udgangspunkt for at varetage pensionsinstituttets og dets medlemmers interesser. Det er ganske legitimt og uundgåeligt, at disse særinteresser smitter af på bestyrelsesarbejdet i pensionsinstituttet. Derimod kan der være andre særinteresser af personlig eller forretningsmæssig karakter, der ikke bør spille ind på bestyrelsesmedlemmernes ageren i forhold til bestyrelsesarbejdet i pensionsinstituttet. I nogle tilfælde er der i pensionsinstituttet flere aftaleparter på såvel arbejdsgiver- som lønmodtagerside. Dette betyder, at der i bestyrelsen søges en balance mellem de forskellige involverede faggrupper. På samme måde kan nogle af de medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer i pensionskassen være valgt, fordi de forventes at være særligt opmærksomme på visse medlemsgruppers interesser eksempelvis de allerede pensionerede. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at overholdelse af bestemmelserne i kapitel 8 om varetagelse af andre hverv m.v. i lov om finansiel virksomhed er tilstrækkeligt til at sikre den ønskede uafhængighed Overvejelser og anbefalinger om bestyrelsens størrelse, uddannelse og bestyrelsens og direktionens aflønning Størrelse Arbejdsgruppen finder det vigtigt, at bestyrelsens størrelse begrænses til det nødvendige, for at bestyrelsens opgaver og ansvar kan løftes på en kvalificeret og hensigtsmæssig måde. Arbejdsgruppen finder, at store bestyrelser indebærer en risiko for, at ikke alle bestyrelsesmedlemmer indgår lige aktivt i bestyrelsens drøftelser og arbejde i øvrigt. Samtidig medvirker en bestyrelse af en begrænset størrelse til, at bestyrelsen kan fungere effektivt. Arbejdsgruppen anbefaler, at en bestyrelse normalt ikke består af mere end 5 til 7 medlemmer, hvortil kan komme medarbejderrepræsentanter. 12

15 Arbejdsgruppen er opmærksom på, at bestyrelserne i visse pensionsinstitutter af historiske og organisatoriske grunde er betydeligt større. Arbejdsgruppen anbefaler, at det for de pågældende pensionsinstitutter overvejes, om og hvorledes antallet af bestyrelsesmedlemmer på sigt kan nedbringes Uddannelse Ifølge gældende lovgivning kan man ikke udpeges eller vælges som bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed uden at have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet. Dette påses af Finanstilsynet. Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen gør sig klart f.eks. i forbindelse med den opgavebeskrivelse, som er nævnt ovenfor i afsnit , hvilke kompetencer og kvalifikationer bestyrelsen samlet er i besiddelse af. Det er en selvfølge, at alle bestyrelsesmedlemmer bør være i stand til at medvirke til at træffe alle væsentlige beslutninger. Derfor bør bestyrelsen overveje, hvorledes bestyrelsesmedlemmerne kan få styrket deres kvalifikationer til at varetage hvervet som bestyrelsesmedlem og iværksætte de ønskede aktiviteter hertil. Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen fastlægger et generelt introduktionsforløb til bestyrelsesarbejdet. Derudover bør bestyrelsen i forbindelse med nye bestyrelsesmedlemmers indtræden i bestyrelsen tilbyde et individuelt uddannelsesforløb. Herudover anbefaler arbejdsgruppen, at bestyrelsen i forbindelse med den løbende evaluering af sit arbejde overvejer den samlede bestyrelses efteruddannelsesønsker og planlægger, hvorledes disse ønsker kan imødekommes. Formålet med uddannelsen er at give bestyrelsesmedlemmerne de nødvendige redskaber til at varetage alle aspekter af bestyrelseshvervet på en kvalificeret måde. Derfor bør det tilbudte uddannelsesforløb have et generelt introducerende element i forhold til det konkrete pensionsinstitut og det miljø, det fungerer i samt et tilbud om et mere individuelt tilpasset forløb Aflønning - af bestyrelse og direktion Bestyrelsens og direktionens aflønning bør reflektere de opgaver og det ansvar, der er forbundet med hvervet. Bestyrelsesmedlemmernes baggrund, som tilknyttet aftaleparterne bag pensionsinstituttet eller som medlemmer af pensionsinstituttet, har betydning for fastsættelse af bestyrelsens honorar. Arbejdsgruppen anbefaler, at honoraret under alle omstændigheder er rimeligt i forhold til de krav, der stilles til bestyrelsesmedlemmerne. Arbejdsgruppen anbefaler, at aflønningen af direktionen ligger på et rimeligt og konkurrencedygtigt niveau og afspejler direktionens selvstændige indsats for pensionsinstituttet. Arbejdsgruppen anbefaler, at der hverken for bestyrelse eller direktion udformes incitamentsprogrammer eller resultataflønning, fordi det kan medføre, at bestyrelsen og di- 13

16 rektionen får en kortsigtsinteresse, der er i modstrid med pensionsinstituttet og dermed medlemmernes/kundernes langsigtede interesse. Arbejdsgruppen anbefaler, at der er åbenhed om alle væsentlige forhold vedrørende principperne for og størrelsen af henholdsvis bestyrelsens og direktionens samlede aflønning. Ligeledes anbefaler arbejdsgruppen, at der er åbenhed om de fratrædelsesordninger, der etableres Bestyrelsens arbejdsform Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsens forhandlinger og alle væsentlige beslutninger finder sted i den samlede bestyrelse. I det omfang bestyrelsens størrelse nødvendiggør nedsættelse af bestyrelsesudvalg anbefaler arbejdsgruppen, at disse udvalg alene har til formål at forberede den egentlige bestyrelsesbehandling af sagerne. Information fra direktion til bestyrelse Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen fastlægger procedurer for direktionens rapportering til bestyrelsen og for bestyrelsens og direktionens kommunikation i øvrigt. Dette skal sikre, at der løbende tilgår bestyrelsen de oplysninger om instituttets virksomhed, som bestyrelsen har behov for. Direktionen skal herunder sikre, at alle væsentlige oplysninger tilgår bestyrelsen. Forretningsorden Det er væsentligt, at bestyrelsens forretningsorden er et effektivt og operationelt redskab ved løsning af bestyrelsens opgaver. Arbejdsgruppen anbefaler, at forretningsordenen altid er tilpasset det enkelte instituts behov, og at den regelmæssigt gennemgås af den samlede bestyrelse med henblik på at sikre dette Åbenhed og gennemsigtighed Åbenhed og gennemsigtighed, herunder omfanget og kvaliteten af den information kerneinteressenterne modtager, er afgørende for, at samspillet mellem ledelsen og pensionsinstituttets kerneinteressenter kan lykkes. Der er en særlig kommunikationsmæssig udfordring for pensionsinstitutterne, da information om pensionsforhold af mange opfattes som svært tilgængeligt stof. Arbejdsgruppen er vidende om, at Pensionsmarkedsrådet arbejder med denne problemstilling og har derfor valgt ikke at gå nærmere ind på disse forhold. Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen vedtager en informations- og kommunikationspolitik. Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes retningslinier, der sikrer, at alle væsentlige oplysninger af betydning for kerneinteressenternes vurdering af pensionsinstituttet, dets aktiviteter og resultater offentliggøres. 14

17 Arbejdsgruppen anbefaler, at ledelsen sikrer, at såvel mundtlig som skriftlig kommunikation virker forståelig og tilstrækkelig. Desuden bør pensionsinstituttets hjemmeside indgå som et led i offentliggørelse af information. Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen er særligt opmærksom på de informationsbehov, der foreligger, hvis pensionsinstituttets medlemmer har mulighed for at træffe individuelle valg om ydelser og investeringer. Årsrapporten Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten udover de krævede årsregnskaber offentliggør en årsberetning for pensionsinstituttet, der giver et overordnet indtryk af pensionsinstituttets forhold. Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelsen redegør for pensionsinstituttets investeringsstrategi, jf. afsnit , og for hvorledes disse principper er blevet efterlevet i den faktiske investeringspolitik. Desuden bør der redegøres for resultatet af den førte investeringspolitik, samt de ændringer resultatet af den førte politik må give anledning til at overveje. Et led i denne information kan være at gøre aktielister samt information i øvrigt om større enkeltinvesteringer offentligt tilgængelige. Derudover bør der redegøres for, hvorledes pensionsinstituttet har udøvet sine ejerbeføjelser. Om det enkelte bestyrelsesmedlem anbefaler arbejdsgruppen, at årsrapporten omtaler den pågældendes stilling, den pågældendes øvrige direktions- og bestyrelsesposter i selskaber og relevante organisationer, herunder om posten er foranlediget af pensionsinstituttets delvise ejerskab af det pågældende selskab, hvor længe den pågældende har siddet i bestyrelsen, hvem der har valgt/udpeget vedkommende samt den pågældendes alder. Arbejdsgruppen anbefaler, at det enkelte pensionsinstitut redegør for sin stillingtagen til de anbefalinger, der er indeholdt i denne rapport. 15

18 Bilag 1 - Pensionsinstitutter omfattet af arbejdsgruppens anbefalinger Arkitekternes Pensionskasse/PJD Arkitekternes Pensionskasse Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger Bankpension, Pensionskasse for finansansatte Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse FarmaPension Pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter Pensionskassen for Farmakonomer Finanssektorens Pensionskasse Finanssektorens Pensionskasse Sparekassernes Afviklingspensionskasse FunktionærPension, pensionsforsikringsaktieselskab* Industriens Pensionsforsikring A/S* Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Lægernes Pensionskasse Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab Magistrenes Pensionskasse Pen-Sam Pen-Sam Liv forsikringsaktieselskab Pensionskassen for amtsvejmænd m.fl. Pensionskassen for portører Pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter Pensionskassen for trafikfunktionærer ved Hovedstadsområdets Trafikselskab PensionDanmark Bygge- og Anlægsbranchens Pensionsforsikring A/S * Handels-, Transport- og Servicebranchens Pensionsforsikring A/S* Pensionskassen for Kvindelige arbejdere og Specialarbejdere Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger 16

19 PHI/PNN Pensionskassen for Håndværk og Industri Pensionskassen for Nærings- og Nydelsesmiddelområdet Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører Pensionskassen for Værkstedsfunktionærer i Jernet PKA Pensionskassen for Bioanalytikere Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter Pensionskassen for Jordemødre Pensionskassen for Kontorfunktionærer ved Institutioner under Amtskommunerne m.v. Pensionskassen for Lægesekretærer inden for Sygehusvæsenet Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger ved Institutioner under Amtskommuner m.v. Pensionskassen for Sygeplejersker Pensionskassen for Økonomaer Sampension Kommunernes Pensionsforsikring Aktieselskab Grafisk Pension Forsikringsaktieselskab PMF-Pension, Forsikringsaktieselskab SISA Arbejdstagernes Pensionskasse * Er etableret som et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab. 17

20 Bilag 2 - Udenlandske erfaringer 2.1. Indledning Interessen for god selskabsledelse er ikke et enestående dansk fænomen, og det er derfor nærliggende at overveje, i hvilket omfang erfaringer gjort i andre lande kan være til inspiration for danske overvejelser. Der er imidlertid mindst to forhold, man skal være opmærksom på, hvis man på pensionsområdet søger at drage paralleller mellem forskellige lande. Dels kan der være stor forskel på landenes pensionssystemer og dermed de arbejdsmarkedspensionsinstitutter, der findes i de forskellige lande. Dette smitter også af på den form for lovgivningsmæssig regulering, der er af arbejdsmarkedspensionsinstitutter i forskellige lande. Dels kan der være en ikke ubetydelig forskel på ledelsesstrukturen i forskellige lande, som spiller ind på, hvilket fokus der er i overvejelserne om god selskabsledelse. Det en-strengede og det to-strengede ledelsessystem er beskrevet i Nørby-udvalgets rapport. Et særkende ved Danmark er, at livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er underlagt den samme lovgivning, som udspringer af livsforsikringsdirektiverne. Ikke mindst for de tværgående pensionskasser betyder det, at niveauet for regulering i lovgivningen er betydeligt mere detaljeret end i mange andre lande. Et andet særkende ved Danmark sammenlignet med mange andre europæiske lande er, at firmapensionskasserne spiller en beskeden rolle som leverandør af arbejdsmarkedspension. Firmapensionskasser har nogle særlige problemstillinger i forhold til god selskabsledelse sammenlignet med andre typer pensionsleverandører - livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Det skyldes firmapensionskassernes tætte forbindelse til en enkelt virksomhed, hvilket giver et andet styrkeforhold og nogle andre potentielle interessekonflikter i pensionskassens ledelse England Corporate governance er i den engelske pensionsverden primært blevet associeret med investeringer og de krav, investor skal stille til de virksomheder, der investeres i. Derfor er udtrykket også tæt forbundet med begrebet SRI (social responsible investments), som der også har været megen fokus på de senere år. I forhold til god ledelse af pensionsinstitutter har der især været opmærksomhed om, hvorledes the Board of Trustees varetager sine kontrolfunktioner i forhold til pensionsordningen. I the Myners Review of Institutional Investment, der blev offentliggjort i foråret 2001, blev blandt andet dette spørgsmål berørt, og der har i England været fokus på, hvorledes trustees - især trustees valgt af og blandt pensionsordningens medlemmer - sættes i stand til at varetage deres kontrolfunktioner. I februar 2004 blev der fremsat forslag til en ny pensionslov i England. Loven har bl.a. til hensigt at følge op på anbefalingerne i Myners Review og gør det derfor lovpligtigt for trustees at have tilstrækkelig viden til at varetage deres hverv. Dette indebærer blandt andet viden om og forståelse af den relevante pensions- og trustlovgivning, af 18

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsselskaber - markedsandele 2013. Bruttopræmier og

Forsikring & Pension Pensionsselskaber - markedsandele 2013. Bruttopræmier og Forsikring & Pension Pensionsselskaber - markedsandele 2013 medlemsbidrag Beløb i mio. kr. Markedsandel i pct. Koncern PFA Pension 24.773 19 Danica Pension 16.837 12,6 Nordea Liv A/S 12.193 9,1 PensionDanmark

Læs mere

I alt 2.766.965. Heraf livsforsikringsselskaber 2.013.190 Heraf tværgående pensionskasser 646.091

I alt 2.766.965. Heraf livsforsikringsselskaber 2.013.190 Heraf tværgående pensionskasser 646.091 for pensionskoncerner 2014 Der findes yderligere data på de øvrige ark 1 PFA Pension 408.477 2 Danica Pension 315.579 3 Sampension 257.357 4 Nordea Liv A/S 213.360 5 PensionDanmark 170.951 6 Industriens

Læs mere

Brøndbyernes IF Fodbold A/S

Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndbyernes IF Fodbold A/S Vurdering af, at Brøndby IF s stillingtagen til retningslinier for corporate governance er i overensstemmelse med Københavns Fondsbørs retningslinier herfor. Vejledning fra

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

Gross premiums and member contributions

Gross premiums and member contributions Danish Insurance Association Life insurance companies by group affiliation - Market shares 2013 Group affiliation Premium income adjusted for provisions in DKK-m member Market share in per PFA Pension

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 Frørup Andelskasse Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frørup Andelskasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Principper for god selskabsledelse Redegørelsen vedrører perioden 2014 1 er fra ikke Forklaring på / ikke anbefalingen: 1. s kommunikation og samspil

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 1 Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1 Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Indledning Vores garanter, kunder og andre interesserede kan i det følgende læse mere om, hvorledes Dronninglund Sparekasse forholder

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse for EgnsINVEST Ejd., Tyskland A/S

Anbefalinger for god selskabsledelse for EgnsINVEST Ejd., Tyskland A/S Anbefalinger for god selskabsledelse for EgnsINVEST Ejd., Tyskland A/S I. Aktionærernes rolle og samspil med selskabsledelsen Selskabernes ejere, aktionærerne og samfundet har en fælles interesse i, at

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 I overensstemmelse med Bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Adm. direktør Torben Möger Pedersen 3. december 2013 Agenda I Lidt historik II Hvordan har arbejdsmarkedspensionernes

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse 1.1.1. Det anbefales, at det centrale ledelsesorgan bl.a. gennem investor relations arbejde sikrer en løbende dialog mellem selskabet og aktionærerne,

Læs mere

Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S

Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S Nedsat af bestyrelsen i Topdanmark Forsikring A/S ( Selskabet ) 1. Formål Revisionsudvalget er et bestyrelsesudvalg, der skal overvåge selskabets

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

Vedtægter for Pensionskassen PenSam

Vedtægter for Pensionskassen PenSam Vedtægter for Pensionskassen PenSam 2 Vedtægter for Pensionskassen PenSam Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Pensionskassens navn og hjemsted Pensionskassens navn er Pensionskassen PenSam. Dens hjemsted

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning.

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning. Lønpolitik for Tryg Forsikring A/S Lønpolitikken for Tryg Forsikring A/S (herefter Tryg ) er udarbejdet på grundlag af reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed ( FIL ) 71, stk. 1, nr. 9 og 77a-d

Læs mere

Nærværende redegørelse er en integreret bestanddel af ledelsesberetningen i årsrapporten for perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2008. Følges. Følges.

Nærværende redegørelse er en integreret bestanddel af ledelsesberetningen i årsrapporten for perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2008. Følges. Følges. Corporate Governance Ledelsen for Griffin III Berlin A/S følger udviklingen inden for Corporate Governance og bestræber sig på at forbedre relationer til sine aktionærer og andre interessenter. Ledelsen

Læs mere

Carlsberg søger at udvikle og vedligeholde gode relationer til sine interessentgrupper, som har væsentlig betydning for selskabets udvikling.

Carlsberg søger at udvikle og vedligeholde gode relationer til sine interessentgrupper, som har væsentlig betydning for selskabets udvikling. 42 Corporate governance / Carlsberg Årsrapport 2006 Carlsberg søger at udvikle og vedligeholde gode relationer til sine interessentgrupper, som har væsentlig betydning for selskabets udvikling. Carlsberg

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Pressemeddelelse, 15. august 2005 Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse har afsluttet sit arbejde med at revidere Anbefalingerne

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2014. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget

Kommissorium for revisionsudvalget Kommissorium for revisionsudvalget Vestas Wind Systems A/S Kommissorium for revisionsudvalget 1 Indholdsfortegnelse Rolle 3 Formål 3 Medlemmer Ansvarsområder 3 4 Møder 6 Beslutningsdygtighed Vederlag til

Læs mere

Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision

Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision Indledning Sparekassen Bredebro skal forholde sig til Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse,

Læs mere

Ledelseskodeks for god selskabsledelse

Ledelseskodeks for god selskabsledelse Ledelseskodeks for god selskabsledelse Denne redegørelse er udarbejdet med udgangspunkt i Finansrådets anbefalinger, som anført i direktionsskrivelse af 22. november 2013. Denne redegørelse er en bestanddel

Læs mere

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Principper for god selskabsledelse Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Redegørelsen vedrører perioden 2013 Forklaring på / 1. s kommunikation og samspil

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse, jf. årsregnskabslovens 107 b.

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse, jf. årsregnskabslovens 107 b. Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse, jf. årsregnskabslovens 107 b. Corporate Governance Ledelsen for Berlin III A/S følger udviklingen inden for Corporate Governance og bestræber sig på at forbedre

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

MP Valg 2015. Valg til MP Pensions bestyrelse

MP Valg 2015. Valg til MP Pensions bestyrelse MP Valg 2015 Valg til MP Pensions bestyrelse 2 MP Valg 2015 Valg til MP Pensions bestyrelse Fem af i alt ti bestyrelsesmedlemmer skal vælges af og blandt MP Pensions medlemmer. Dette er en information

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet. Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014

Bestyrelsesarbejdet. Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014 Bestyrelsesarbejdet Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014 2 PROGRAM A. Indhold af bestyrelsesarbejde i bestyrelser B. Bestyrelsens 10 væsentligste fejl C. Retlige rammer for bestyrelsesarbejdet

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Politik og retningslinjer for DLR Kredit A/S vedrørende aflønning

Politik og retningslinjer for DLR Kredit A/S vedrørende aflønning DLR Kredit A/S Nyropsgade 21 1780 København V. Tlf.nr. 70 10 00 90 Februar 2015 Politik og retningslinjer for DLR Kredit A/S vedrørende aflønning Side 1 af 5 Lønpolitik 1) Indledning Lønpolitik for bestyrelse,

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

InvesteringsForeningsRådets Fund Governance anbefalinger

InvesteringsForeningsRådets Fund Governance anbefalinger InvesteringsForeningsRådets Fund Governance anbefalinger Hvad er Fund Governance? Fund Governance er betegnelsen for den adfærd, ledelsen for en dansk investeringsforening o.l. praktiserer for at sikre

Læs mere

Til offentliggørelse på hjemmesiden inden generalforsamlingerne i april 2015:

Til offentliggørelse på hjemmesiden inden generalforsamlingerne i april 2015: Til offentliggørelse på hjemmesiden inden generalforsamlingerne i april 2015: Unipension: Arkitekternes Pensionskasse, MP Pension - Pensionskassen for Magistre & Psykologer samt Pensionskassen for Jordbrugsakademikere

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. November 2013

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. November 2013 Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks November 2013 Indledning: Fynske Bank har en positiv indstilling til Finansrådets ledelseskodeks, som følges på så godt som alle områder, hvor dette

Læs mere

Bestyrelsen og direktionen har vedtaget politikker og procedurer inden for væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen herunder:

Bestyrelsen og direktionen har vedtaget politikker og procedurer inden for væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen herunder: LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE, JF. ÅRSREGNSKABSLOVENS 107 B NTR Holding A/S er omfattet af anbefalingerne for god selskabsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Selskabsledelses

Læs mere

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S Anvendelsesområde Denne lønpolitik for FIH Erhvervsbank A/S ("FIH") gælder for alle ansatte i FIH og fastlægger herudover inden for rammerne af lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Bilag 1 - Skema til redegørelse vedrørende Retningslinjer for de selvstyreejede aktieselskaber

Bilag 1 - Skema til redegørelse vedrørende Retningslinjer for de selvstyreejede aktieselskaber Bilag 1 - Skema til redegørelse vedrørende Retningslinjer for de selvstyreejede aktieselskaber Naalakkersuisut forventer, at årsrapporten henviser til en samlet oversigt over selskabets arbejde med retningslinjernes

Læs mere

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger Alm. Brand Bank A/S Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 1 Indledning: Redegørelsen vedrører regnskabsåret 2014 Alm. Brand Bank er landsdækkende med godt 50.000

Læs mere

sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE

sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 1 INDHOLD A. Soft law og dens betydning... 3 B. Følg eller forklar-princippet... 4 C. Rapportering... 4 Anbefalinger for

Læs mere

Maj Invest Equity A/S

Maj Invest Equity A/S Maj Invest Equity A/S 27. marts 2015 MS/MAS Lønpolitik med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og pensionspolitik 1. Baggrund Denne lønpolitik er udarbejdet

Læs mere

Andersen & Martini A/S

Andersen & Martini A/S Udkast til kommissorium for revisionsudvalget 1. Formål Revisionsudvalget udpeges af bestyrelsen til at bistå denne i udførelsen af bestyrelsens tilsynsopgaver. Revisionsudvalget overvåger: Effektiviteten

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af hjemlenfor salg af administrative ydelse) $1 I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af

Læs mere

Anbefalinger for god Selskabsledelse

Anbefalinger for god Selskabsledelse Anbefalinger for god Selskabsledelse Nr. Anbefaling Evt. kommentarer /- følger ikke 1 Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1 Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

Lønpolitik for PenSam Forsikring A/S

Lønpolitik for PenSam Forsikring A/S Målsætninger og Strategi Formålet med en lønpolitik for PenSam Forsikring A/S der modsvarer reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed samt Bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelse

Læs mere

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 1 Indledning: Denne redegørelse for Finansrådets ledelseskodeks vedrører regnskabsperioden 1. januar 2014-31. december 2014.

Læs mere

BAVARIAN NORDIC A/S. Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse jf. årsregnskabslovens 107 b

BAVARIAN NORDIC A/S. Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse jf. årsregnskabslovens 107 b BAVARIAN NORDIC A/S Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse jf. årsregnskabslovens 107 b 2013 1 Nærværende redegørelse udgør en del af ledelsesberetningen i Bavarian Nordics årsrapport 2013, der

Læs mere

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S Lønpolitik Opdateret pr. 27. marts 2015 MS/MAS med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og

Læs mere

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Revisionsudvalgs opgaver og beføjelser. 1.2 Revisionsudvalget

Læs mere

Corporate Governance-anbefalinger

Corporate Governance-anbefalinger Corporate Governance-anbefalinger Logo 09.03.2011. - CMYK 22. maj 2014 Anbefaling Selskabets holdning Argumentation 1. Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

Den lovpligtige redegørelse. om samfundsansvar 2013

Den lovpligtige redegørelse. om samfundsansvar 2013 2014 Den lovpligtige redegørelse Finansrådets ledelseskodeks om samfundsansvar 2013 for Danske Andelskassers Bank A/S-koncernen for Danske Andelskassers Bank A/S 1. Finansrådet ledelseskodeks i Danske

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalg

Kommissorium for revisionsudvalg Kommissorium for revisionsudvalg Bestyrelsen i Jeudan A/S har nedsat et revisionsudvalg bestående af Hans Munk Nielsen (formand), Stefan Ingildsen og Tommy Pedersen. Revisionsudvalget gennemgår regnskabs-,

Læs mere

Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg.

Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg. Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg. Introduktion Introduktion Nærværende kommissorium kan anvendes som inspiration til udarbejdelse af kommissorier for revisionsudvalg etableret som selvstændige

Læs mere

Revisionsudvalg. Kommissorium. Skjern Bank

Revisionsudvalg. Kommissorium. Skjern Bank Revisionsudvalg Kommissorium i Skjern Bank 1 Indledning 1.1 Udvalgets arbejde, ansvar og kompetencer fastlægges i nærværende kommissorium. 1.2 Dette kommissorium gennemgås, ajourføres og godkendes årligt

Læs mere

Selskabets CFO, Vice President for Group Accounts, samt udvalgets sekretær deltager normalt i disse møder. Ingen af disse er medlem af udvalget.

Selskabets CFO, Vice President for Group Accounts, samt udvalgets sekretær deltager normalt i disse møder. Ingen af disse er medlem af udvalget. DFDS A/S Bestyrelsesudvalg 1. Revisionsudvalg Formålet med Revisionsudvalget ( Udvalget ) er at bistå bestyrelsen med at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med kontrol af kvaliteten og rigtigheden

Læs mere

Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Anbefaling /følger anbefalingen af følgende grund: 1. Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014. side 1

BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014. side 1 BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014 side 1 Intro samt fokusområder Fokus på bestyrelsens arbejds- og ansvarsområder (regelsæt m.v.) samt god selskabsledelse side 2 Generelle regelsæt - kapitalselskaber Selskabsloven

Læs mere

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18.

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18. Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013 Skema til redegørelse version af 18. juni 2013 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab for danske selskaber, der

Læs mere

Hvor blev bestyrelsesansvaret af?

Hvor blev bestyrelsesansvaret af? Hvor blev bestyrelsesansvaret af? Poul Foss Michelsen www.foss-michelsen.dk og Merete Vangsøe Simonsen www.focus-advokater.dk Odense Rotary Klub 25. maj 2009 1 Det drejer sig ikke kun om ansvar Jeg vil

Læs mere

Kommentar: Dette kan motivere aktionærerne til at udøve deres rettigheder og indflydelse.

Kommentar: Dette kan motivere aktionærerne til at udøve deres rettigheder og indflydelse. Komitéen for god Selskabsledelses Anbefalinger for god selskabsledelse af 15. august 2005, afsnit VI opdateret den 6. februar 2008 og afsnit III og V opdateret den 10. december 2008 Anbefalingerne er opdelt

Læs mere

Anbefalinger fra maj 2013

Anbefalinger fra maj 2013 Anbefalingerne fra august 20 Anbefalinger fra maj 2013 Kommentarer 1. Aktionærernes rolle og samspil med selskabets ledelse 1.1. Dialog mellem selskabet og aktionærerne 1.1.1. Det anbefales, at det centrale

Læs mere

LØNPOLITIK. Dokument type: Politik. Emne: Lønpolitik for bestyrelse, direktion, væsentlige risikotagere og ansatte i kontrolfunktioner Dato:

LØNPOLITIK. Dokument type: Politik. Emne: Lønpolitik for bestyrelse, direktion, væsentlige risikotagere og ansatte i kontrolfunktioner Dato: 1af 5 LØNPOLITIK Lovhjemmel Lønpolitikken er fastsat til opfyldelse af lov om finansiel virksomhed 71, stk. 1, nr. 9 og 77a -77d samt bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning

Læs mere

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Made simple Solvens II udgør den mest omfattende reform af de fælleseuropæiske regler for forsikringsselskaber,

Læs mere

Corporate Governance i Roblon A/S

Corporate Governance i Roblon A/S Corporate Governance i Roblon A/S Maj 2012 Dato: 23/05-12 / V4.1 1 1. Aktionærernes rolle og samspil med selskabets ledelse 1.1. Dialog mellem selskabet og aktionærerne 1.1.1. Det anbefales, at det centrale

Læs mere

God foreningsledelse i Muskelsvindfonden

God foreningsledelse i Muskelsvindfonden God foreningsledelse i Muskelsvindfonden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Medlemmernes rolle og samspil med organisationsledelsen... 3 2.1 Udøvelse af ejerskab og kommunikation... 3 2.2. Aktiver

Læs mere

expedit God selskabsledelse i Expedit a/s August 2009 Side 1 af 18 side(r)

expedit God selskabsledelse i Expedit a/s August 2009 Side 1 af 18 side(r) God selskabsledelse i Expedit a/s August 2009 Side 1 af 18 side(r) I Aktionærernes rolle og samspil med selskabsledelsen OMX / Københavns Fondsbørs anbefalinger Det anbefales, at selskaberne medvirker

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 (Vejledningen er alene konsekvensrettet som følge af den seneste

Læs mere

Sparekassen Sjællands Ledelseskodeks 2014

Sparekassen Sjællands Ledelseskodeks 2014 Sparekassen Sjællands Ledelseskodeks 2014 1 Finansrådets anbefaling Sparekassen følger/følger ikke Kommentarer Medlemsvirksomhederne skal forholde sig til samtlige anbefalinger fra Komitéen for god selskabsledelse.

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2013/14, jf. årsregnskabslovens 107b

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2013/14, jf. årsregnskabslovens 107b Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2013/14, jf. årsregnskabslovens 107b (Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i Dantax A/S årsrapport for regnskabsperioden

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

Derudover skal pengeinstitutter forholde sig til Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Derudover skal pengeinstitutter forholde sig til Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Selskabsledelse i GrønlandsBANKEN God selskabsledelse er et naturligt og væsentligt element i GrønlandsBANKENs arbejde med bankens målsætninger. Vi mener at god selskabsledelse naturligt handler om hele

Læs mere

Skema rapportering maj 2013 anbefalingerne Komitéen for god Selskabsledelse offentliggjorde nye anbefalinger for god selskabsledelse den 6. maj 2013.

Skema rapportering maj 2013 anbefalingerne Komitéen for god Selskabsledelse offentliggjorde nye anbefalinger for god selskabsledelse den 6. maj 2013. Skema rapportering maj 2013 anbefalingerne Komitéen for god Selskabsledelse offentliggjorde nye anbefalinger for god selskabsledelse den 6. maj 2013. Ved revisionen af anbefalingerne er der især lagt vægt

Læs mere

OVERSIGT OVER FORHOLD, SOM KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE ANBEFALER ADRESSERES I ÅRSRAPPORTEN OG/ELLER PÅ SELSKABETS HJEMMESIDE

OVERSIGT OVER FORHOLD, SOM KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE ANBEFALER ADRESSERES I ÅRSRAPPORTEN OG/ELLER PÅ SELSKABETS HJEMMESIDE OVERSIGT OVER FORHOLD, SOM KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE ANBEFALER ADRESSERES I ÅRSRAPPORTEN OG/ELLER PÅ SELSKABETS HJEMMESIDE Oversigt over forhold, som Komitéen for god Selskabsledelse anbefaler adresseres

Læs mere

Anbefaling Selskabets holdning Selskabet følger/følger ikke anbefalingen af følgende grund:

Anbefaling Selskabets holdning Selskabet følger/følger ikke anbefalingen af følgende grund: Logo 09.03.2011. - CMYK Corporate Governance-anbefalinger Anbefaling Selskabets holdning Selskabet følger/følger ikke anbefalingen af følgende grund: 1. Aktionærernes rolle og samspil med selskabets ledelse

Læs mere

Fund governance politik

Fund governance politik Fund governance politik Gældende fra og med den 28. november 2014 1. Baggrund og formål Nærværende politik er fastsat af bestyrelsen i Investeringsforeningen PFA Invest (i det følgende benævnt henholdsvis

Læs mere

Sparekassen Fyn Redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks 2014

Sparekassen Fyn Redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Sparekassen Fyn Redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Redegørelse vedrørende Ledelseskodeks 2014 Side 1 Medlemsvirksomhederne skal forholde sig til samtlige anbefalinger fra Komitéen

Læs mere

Redegørelsen udgør en integreret del af ledelsesberetningen i Berlin III A/S s årsrapport for perioden 1. juli 2011 30. juni 2012.

Redegørelsen udgør en integreret del af ledelsesberetningen i Berlin III A/S s årsrapport for perioden 1. juli 2011 30. juni 2012. Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse, jf. årsregnskabsloven 107 b. Redegørelsen udgør en integreret del af ledelsesberetningen i Berlin III A/S s årsrapport for perioden 1. juli 2011 30. juni

Læs mere

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik Side: [1] Indledning I henhold til Lov om Finansiel virksomhed 70 stk. 1, nr. 4 skal bestyrelsen fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, til fremme af en tilstrækkelig mangfoldighed i kvalifikationer

Læs mere