Biokonservering af koldrøget laks
|
|
- Astrid Birgitte Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en bakterie, der kan forårsage den alvorlige infektions-sygdom listeriose hos mennesker. Infektionen kan være livstruende og rammer især ældre, personer med svagt sygdomsforsvar, gravide og børn. Bakterien og sygdommen listeriose overføres med fødevarer, så især fødevarer, hvor bakterien kan vokse, udgør en risiko. Det gælder fx rå mælk og mejeriprodukter, rå og forarbejdede kødprodukter, rå grøntsager og visse fiskeprodukter. I Danmark er der årligt ca. 40 personer, der får listeriose og af disse dør omkring en fjerdedel af sygdommen. er en bakterie, der forekommer mange steder i vores omgivelser, typisk i jord og på rådnende planter. På mange af de råvarer, der anvendes i fødevareproduktionen, kan man derfor finde lave koncentrationer af Listeria, uden at der er tale om hygiejne-fejl. Ved Danmarks Fiskeriundersøgelsers Afd. for Fiskeindustriel Forskning i Lyngby har vi således vist, at Listeria kan findes på ca 1/3 af dansk-produceret koldrøget laks (Jørgensen og Huss, 1998). Bakterien kan vokse i denne type produkt, og vi har derfor gennem en årrække arbejdet på at løse problemerne med Listeria i letkonserverede fiskeprodukter. Utilstrækkelig konservering Koldrøget laks konserveres med en kombination af salt (max. 6%), røgning (ved en temperatur, der ikke overstiger 30 C) og opbevaring ved lav temperatur (4-8 C). Denne kombination er ikke tilstrækkeligt til at dræbe bakterien og kan ikke forhindre bakterien i at vokse. I modsætning til andre sygdomsfremkaldende mad-bakterier som fx Salmonella, kan bakterien vokse ved lav temperatur. Antallet af Listeria-bakterier i køleopbevaret koldrøget laks kan i nogle tilfælde øges fra under 100 celler per gram til celler per gram i løbet af få uger (Figur 1). Det giver anledning til bekymring idet koldrøget laks har en holdbarhed på 3-6 uger ved 5 C og således, i princippet, kan være op til 6 uger gammel når 2
2 Figur 1: Vækst af Listeria monocytogenes i vacuum-pakket koldrøget laks. (celler per gram) Naturlige bakterieflora på laksen er lav 1, Naturlige bakterieflora på laksen er høj Tid, dage man køber den. Antallet af Listeriaceller, der skal til at forårsage infektion kendes ikke, men flere undersøgelser viser, at de fødevarer, der har givet anledning til sygdom, oftest har haft meget høje koncentrationer af Listeria, op til Listeria-celler per gram. Normalt siger man, at der ikke bør være mere end 100 Listeria-celler per gram. Med andre ord er celler per gram alt for meget. Biokonservering Inden for de seneste 10 år har der været stor interesse for at bruge biokonservering (biologisk konservering) i levnedsmiddelproduktion. Biokonservering indebærer, at man anvender levende bakteriekulturer, og/eller antimikrobielle stoffer isoleret fra planter, dyr eller mikroorganismer til at hæmme væksten af uønskede bakterier. 3
3 Levende mikroorganismer har traditionelt været anvendt til produktion af fermenterede levnedsmidler (f.eks. yoghurt, kefir, ost, spegepølse, øl). I disse produkter giver de tilsatte mikroorganismer nogle ændringer i smag og konsistens, og samtidig har de en konserverende virkning fx. gennem dannelsen af mælkesyre eller alkohol. Biokonservering, som vi definerer det, anvendes derimod udelukkende med henblik på at hæmme væksten af uønskede mikroorganismer i et levnedsmiddel, uden at smagen eller konsistensen af produktet ændres. Derfor skal levende bakterie-kulturer (og antimikrobielle stoffer), der ønskes anvendt til biokonservering, opfylde en række krav (Tabel 1). Tabel 1: Kriterier for levende mikroorganismer, der ønskes anvendt til biokonservering af levnedsmidler (modificeret efter Nilsson, 1999). Egenskaber hos biokonserveringsbakteriekultur Ingen sundhedsmæssig fare Ingen ændring af smag og tekstur Skal hæmme uønskede mikroorganismer - skal vokse i produktet - skal have antimikrobiel aktivitet i produktet - skal være stabilt under lagring Biokonservering af koldrøget laks med levende bakteriekulturer Ved lagring af kold-røget laks vil en række bakterier kunne vokse. Det gælder bl.a. en bestemt type af mælkesyrebakterier, de såkaldte carnobakterier. Disse bakterier er ikke sundhedsskadelige og påvirker ikke smagen af produktet. Vi har vist, at flere af disse carnobakterier kan hæmme væksten af Listeria på koldrøget laks. Formodentlig skyldes det tilstedeværelsen af disse gavnlige bakterier, at ikke flere personer får listeriose. Således vil Listeria ikke vokse godt på kold-røget laks, hvis der naturligt er mange carnobakterier (Figur 1). To sådanne gavnlige bakteriestammer, der begge tilhører slægten Carnobacterium piscicola, opfylder alle de kriterier, der er opstillet i Tabel 1. De to bakterier benytter dog forskellige mekanismer til at forhindre Listeria i at vokse: Carnobacterium: Bakteriestamme A9b Bakteriestamme A10a Hæmmer Listeria pga.: produktion af et bakteriocin (et protein-stof), der dræber/skader Listeria formodentlig ved at konkurrere om næringsstoffer 4
4 Figur 2: Hæmning af Listeria monocytogenes af bakteriocin produceret af Carnobacterium piscicola stamme A9b. I de klare områder omkring hullerne har Listeria ikke kunnet vokse. Carnobacterium piscicola stamme A9b producerer et protein, kaldet bakteriocin, der dræber Listeria. Denne effekt af bakteriocinet kan påvises ved et»brøndassay«(figur 2). Brøndassayet udføres ved at bore huller i en agarplade, der indeholder Listeria. Bakteriocin tilsættes brøndene i forskellige koncentrationer, og efter inkubering ved C (der tillader Listeria at vokse i agaren), ses klare zoner omkring huller med bakteriocin. Uklarheden i agaren skyldes altså vækst af Listeria, mens de klare områder er zoner, hvor bakterien ikke har kunnet vokse. Hvis Carnobacterium piscicola stamme A9b eller A10a sprøjtes på koldrøget laks, der indeholder Listeria, vil Listeria - i modsætning til kurven i Figur 1 - ikke kunne vokse (Figur 3). Under opbevaring af laksen var Listeria i stand til at vokse hurtigt op i produktet fra 100 celler/g til Figur 3: Hæmning af vækst af i koldrøget laks ved tilsætning af mælkesyrebakterier; Carnobacterium piscicola stamme A9b eller stamme A10a. (celler per gram) Carnobacterium piscicola A9b Carnobacterium piscicola A10a Tid, dage 5
5 celler/g på 2 uger. Ved biokonservering med Carnobacterium piscicola A9b stagnerede væksten af Listeria derimod efter en forøgelse i antallet af Listeria fra 100 celler/g til celler/g. Ved biokonservering med Carnobacterium piscicola A10a sås den bedste konservering, idet Listeria kun voksede fra 100 celler/g til 1000 celler/g over en tidsperiode på 40 dage. I begge tilfælde voksede den konserverende bakterie (Carnobacterium) vældig godt i produktet; koncentrationen af denne bakterie steg på få dage fra ca. 1 million til ca. 100 millioner bakterieceller per gram. Det er vigtigt at understrege, at de konserverende bakterier ikke er skadelige på nogen måde de kan ikke forårsage sygdom og de ændrer ikke på produktets smag og lugt. Biokonservering som en fremtidig konserveringsstrategi i fiskeindustrien Biokonservering ved brug af udvalgte levende bakteriekulturer har vist sig velegnet til at hæmme vækst af Listeria monocytogenes på koldrøget laks og kan således forhindre, at forbrugerne bliver syge. Konserveringsmetoden har væsentlige fordele fremfor andre konserveringsmetoder idet den: ikke ændrer produktets smag eller konsistens imødekommer forbrugernes ønsker om anvendelse af mere»naturlige«og»grønne«konserveringsmetoder Udfordringer for fiskeindustrien Implementering af nye konserveringsteknikker kræver altid en produktionsomlægning og dermed også på kort sigt en økonomisk udgift for virksomheden. Brug af biokonservering i fiskeindustrien kan være besværliggjort af, at den danske fiskeindustri ikke har tradition for at anvende levende bakteriekulturer i produktionsprocessen i modsætning til mejeri- og kødindustrien. Fiskeindustrien skal derfor arbejde for at opnå en lovgivningsmæssig tilladelse til brug af levende bakteriekulturer i bestemte fiskeprodukter. Til gengæld vil det være muligt for fiskeindustrien at garantere overfor forbrugerne, at den sundhedsskadelige bakterie Listeria monocytogenes ikke vokser i produktet. Referencer Huss, H. H., L. Nilsson and L. V. Jørgensen Risks presented by on cold-smoked salmon, p In Proceedings of Sixth International Symposium on Microbiology of Food and Cosmetics in Europe on April 15, Environment Institute, Ispra, Italy. Jørgensen, L.V. and H.H. Huss Short communication. Prevalence and growth of Listeria monocytogenes in naturally contaminated seafood. Int. J. Food Microbiol. 42, side Nilsson, L Control of Listeria monocytogenes in cold-smoked salmon by biopreservation. Ph.d.-afhandling, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Lyngby, Danmark. Nilsson, L., L. Gram and H.H. Huss Growth control of on cold-smoked salmon using a competitive lactic acid bacteria flora. J. Food Prot. 62, side
Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom
Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles
Læs mereFremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som
Læs mereProcesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereFermenteret fisk tradition og fremtid
Christine Paludan-Müller Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Fermenteret fisk tradition og fremtid Fermenteret fisk kan købes på ethvert lokalt marked i Sydøstasien. Hvert
Læs mereHoldbarhed på fødevarer
17. september 2013 Holdbarhed på fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning sidste
Læs mereKvalitet og holdbarhed Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen
Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen Fra bogen: Konserveringsteknik, bind 1 Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen 2. udgave 2004, kapitel 1 1. e-bogskapitel 2013 Samfundslitteratur, 2004 Omslag og sats: SL
Læs mereAf Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.
1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet
Læs mereKvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer Bakteriestammen Lactobacillus fermentum i
Læs mereStarterkulturer & Probiotika
Starterkulturer & Probiotika på godt og ondt CED / Innovation Michelle M. Madsen Chr. Hansen A/S Senior Drying Scientist Bøge Allé 10-12 DK-2970 Hørsholm Denmark Tel +45 4574 7474 Dir +45 4574 8491 Fax
Læs mereOSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces.
OSMOSE I de følgende tre øvelser og efterfølgende opsamlingsspørgsmål skal I arbejde med princippet osmose, altså transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af vand, som beskrevet i artikel
Læs mereSamlet Funktion Køn Anciennitet Alder
Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16
Læs mere- hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter 2. Poul Degnbol og Eskild Kirkegaard: Biokonservering af koldrøget laks. Niels G.
Indhold Lilian Nilsson og Lone Gram: Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter 2 Poul Degnbol og Eskild Kirkegaard: Fiskeribiologisk rådgivning 7 Niels
Læs mereFødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket
Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til
Læs mereFOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04
FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet
Læs mereGravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum
Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereGod smag, der styrker din krop
Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er
Læs mereMÆLK OG MÆLKEPRODUKTER
MÆLK OG MÆLKEPRODUKTER Der findes mange forskellige varianter og udgaver af mælk. Den fås som drikkemælk, ost, yoghurt og andre mejeriprodukter. Alle produkter bidrager med en lang række forskellige næringsstoffer.
Læs mereMikrobiologiske processer og sundhed
Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter
Læs mereVejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Læs mereRisk-benefit analyse af fødevarer på DTU. Maarten Nauta Seniorforsker
Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Maarten Nauta Seniorforsker Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Food DTU Food: Et stort institut med flere afdelinger, fx: Ernæring Toksikologi Mikrobiologi
Læs mereNotat om anvendelsen af mælkesyrebakterier og gærekstrakt
Notat om anvendelsen af mælkesyrebakterier og gærekstrakt til forsuring af kvæggylle Af Amparo Gómez Cortina og Mathias Andersen, AgroTech NOTAT AF ACO, MXA. AGROTECH oktober 2015 1. INDLENING I forbindelse
Læs mereHuskeregler for god køkkenhygiejne
Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt
Læs mereF Ø D E V A R E S T Y R E L S E N
1/11 F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N 6 om dagen spis mere frugt og grønt Logomanual Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013 2/11 Indholdsfortegnelse 1 Retningslinier for organisationers
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mereØkonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger
Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne
Læs mereListeria monocytogenes, kommer de ind udefra?
Listeria monocytogenes, kommer de ind udefra? Listeria hvorfra? Cisse Hedegaard Hansen (chh@difres.dk) Birte Fonnesbech Vogel (bfv@difres.dk) Lone Gram (gram@difres.dk).............. Danmarks Fiskeriundersøgelser
Læs mereOverordnet mad og måltidspolitik
Overordnet mad og måltidspolitik Det vil vi med politikken Med politikken ønsker Gentofte Kommune at sætte fokus på maden og måltidernes sociale, identitetsmæssige og helbredsmæssige betydning for brugernes
Læs mereRapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød
Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Virksomhedernes ansvar... 3 3. Case-by-case kontrollen...
Læs mereFAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring
18-03-2015 1-1811-8/1/ANP Version 4 FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring Dokumentet opdateres løbende i takt med Sundhedsstyrelsen modtager spørgsmål til de nye anbefalinger Hvorfor kommer
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man
Læs mereFremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 I denne guide beskrives nogle hyppigt anvendte metoder ved frems lling af saltede og evt. røgede kødprodukter, der skal
Læs mereSlutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig
Slutrapport Udvidelse af Listeria-model 28. december 203 Proj.nr.200026 0 AGG/JUSS Annemarie Gunvig Baggrund Formål Konklusion Indledning Den eksisterende Listeria model ønskes udvidet, så der kan prædikteres
Læs mereUndersøgelse af forskellige probiotiske stammer
Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer
Læs mereListeria monocytogenes i fiskeindustrien hvad er problemet?
Listeria monocytogenes i fiskeindustrien hvad er problemet? LISTERIA I INDUSTRIEN Birte Fonnesbech Vogel (bfv@dfu.min.dk) Lone Gram (gram@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel
Læs mereFYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK
FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer
Læs mereKAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: 2010-20-64-00288 BAGGRUND OG FORMÅL Projektets formål var at opnå en større viden om forbrugernes eksponering
Læs mere2006 nr. 61. fisk & hav. tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser
2006 nr. 61 fisk & hav tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser Prædiktiv mikrobiologi et vigtigt redskab til forudsigelse og styring af fiskeprodukters holdbarhed og sikkerhed Paw Dalgaard (pad@difres.dk)
Læs mereFORSØG ØL verdens første svar på anvendt
FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods
1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forbrug af kød
Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,
Læs mereSalt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut
Salt på godt og ondt i kødprodukter Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt - helt generelt Salt har været brugt til konservering siden middelalderen en
Læs mereKort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion
Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har
Læs mereguide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide Februar 2015 Stop hygiejne hysteriet sådan får du de gode bakterier Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 Stop hygiejne-hysteriet INDHOLD SIDE 4 Det er en kæmpe fejl, når vi tror, at vi for
Læs mereAlternative metoder til konservering af kødprodukter
Alternative metoder til konservering af kødprodukter Hvorfor nye konserveringsmetoder Bedre kvalitet på sidste holdbarhedsdag Størst mulig sikkerhed mod primært Listeria monocytogenes på sidste holdbarhedsdag
Læs mereMikroorganismer i fødevarer
Mikroorganismer i fødevarer FAKTA 1:1 Mikroorganismer i fødevarer Mikroorganismer som bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe findes overalt, f.eks. i jord og overfladevand og på planter, dyr, mennesker
Læs mereDerfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed.
FAKTA Kemiske stoffer som gravide bør være opmærksomme på Som kvinde bør du være ekstra opmærksom på kemikalierne, hvis du har planer om at blive gravid eller allerede er gravid. Om kemikalierne kan påvirke
Læs mereFORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter
Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereDenne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT
Læs mereKuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014
September 2015 Indhold Kuvøse til svagfødte - Hvordan gør vi så, uden at det tager for meget tid? Landsgennemsnit 2014 - Nøgletal for sohold - Nøgletal for slagtesvin Lejede stalde og produktionstilladelser
Læs mereResistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?
Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug
Læs mereKonkurrence mellem to bakteriearter
1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette
Læs mereIntro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål
Intro Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer Michael René Lektor og Ingeniør 2. mar. 2016 MRSA Campylobacter Salmonella Listeria Overlevelse og hurdleteknologi Afslutning & spørgsmål Hvor store er bakterier?
Læs mereKvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereAKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT
AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt
Læs mereKort om Eksponentielle Sammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.
Læs merePræsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse
Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse VIFFOS: Heidi Friis Hansen, Birgitte Sterup Hansen, Anette Kamuk DTU Food: Tina Beck Hansen Konference 10.-11. marts 2010 v/ Anette Kamuk VIFFOS;
Læs mereFLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:
Læs mereVELKOMMEN TIL GET2PET
VELKOMMEN TIL GET2PET Et 100 % dansk ejet familie foretagende som udelukkende sælger hunde & katte foder af den bedste kvalitet. For at opnå dette har vi valgt at samarbejde med Arden Grange. Selve produktserien
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Proces, levnedsmiddel og sundhed
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-24-00055/Dep. sagsnr. 8959 Den 6. oktober 2011 FVM 932 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereBerryMeat. Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II. Rie Sørensen Centerchef. Onsdag den 16. november
BerryMeat Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II Onsdag den 16. november 2011 Rie Sørensen Centerchef DMRI - Danish Meat Research Institute rs@teknologisk.dk BerryMeat baggrund Baggrund: Meget få
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereSpørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel
Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EF)
20.10.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 274/19 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 977/2009 af 19. oktober 2009 om godkendelse af mindre ændringer i varespecifikationen for en betegnelse, der er opført
Læs mere29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk
Muligheder for saltreduktion i kødprodukter Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk 1 Udviklingsprojekter med fokus på saltreduktion i kødprodukter Deltagere: Fødevareinstituttet-DTU, Syddansk
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mereListeria i mejeriprodukter. Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014.
Listeria i mejeriprodukter Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014. Påvisning af Listeria i produkter Ved påvisning af Listeria Monocytogenes i produkt Isoler de berørte produkter og stop
Læs mereTema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013
Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,
Læs mereFOODWAVES - et projekt støttet af GUDP
ISO17025 accreditation FOODWAVES - et projekt støttet af GUDP We strive to protect food against unwanted microorganisms w w w. i s i f o o d p r o t e c t i o n. c o m Historien bag: - hvordan idéen opstod
Læs mereKan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?
Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle
Læs mereBrug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd?
Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd? Niels L. Nielsen Fødevarestyrelsen Kontoret for kontrolstyring Kontoret for kontrolstyring 1 Emner: Prøveudtagning hvorfor? Hvor sikre er beslutninger
Læs mereLely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com
Lely Caring - fokus på pattespray www.lely.com innovators in agriculture LELY CARING INTRO TIL YVERPLEJE Det er vigtigt med sunde yvere som basis for en optimal mælkeproduktion. I gennemsnit lider én ud
Læs mere2016: Fokus på betalingsfrister - betydningen af længere betalingsfrister for SMV er SURVEY. Januar 2016. Side 1 af 8
2016: Fokus på betalingsfrister - betydningen af længere betalingsfrister for SMV er SURVEY Januar 2016 Side 1 af 8 Om FSR survey FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser og survey, som tager
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr
Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del
Læs mereDansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006
Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God
Læs mereGasgrill - Model Midi Brugermanual
1. udgave: 12. marts 2010 2010 Gasgrill - Model Midi Brugermanual Vigtigt: Læs disse instruktioner nøje for at få kendskab til gasgrillen inden brug. Gem denne manual til fremtidig brug. 1 Stykliste Tjek
Læs mereDanskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer
Økonomisk analyse 6. maj 13 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er gode til at købe økologisk Highlights - 9 pct. af danskerne køber i større
Læs mereDen 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs merePRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT
PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist
Læs mereRapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen
Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3
Læs mereDet kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Læs mereRapport 31. marts 2015
Rapport 31. marts 2015 Proj.nr.2000251 Salt og fedtreducerede kødprodukter af god kvalitet Version 1 AGLK/JUSS Slutrapport Anette Granly Koch Formål Projektets mål var at undersøge og følge op på, hvordan
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING ( EF) Nr. 1854/96 af 26. september 1996
27. 9. 96 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 246/ 5 KOMMISSIONENS FORORDNING ( EF) Nr. 1854/96 af 26. september 1996 om opstilling af en liste over referencemetoder til analyse og kvalitetsvurdering
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereRapport 19. juni 2015 RENPÅNY
Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable
Læs mereUdviklingen i håndteringen af levnedsmidler
Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Udviklingen i håndteringen af levnedsmidler Fordelene ved at opbevare ferskvarer på køl har været kendt længe. I Kina har man kunnet spore metoden med at bruge
Læs mereTEKCASE: SMART TEKNOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSETRIN
TEKCASE: SMART TEKNOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE TIL 7. 10. KLASSETRIN GLOBAL KONKURRENCE Danske virksomheder konkurrerer på et globalt marked, hvor pris ofte er afgørende for, hvilke produkter forbrugerne
Læs mereOm Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010
Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut
Læs mereGå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mere