Y ~ + regionmidtjylland ",_. Prostatacancer. Information til praktiserende læger. PSA-test af asymptomatiske mænd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Y ~ + regionmidtjylland ",_. Prostatacancer. Information til praktiserende læger. PSA-test af asymptomatiske mænd"

Transkript

1 ",_ Y ~ + i m~ regionmidtjylland Prostatacancer Information til praktiserende læger PSA-test af asymptomatiske mænd

2 Forfattere Dr. Deborah C. Burfordl Professor Michael Kirbyz Dr. Joan Austokerl ~ Cancer Research UK Primary Care Education Research Group Cancerepidemiologisk sfdeling Oxford Universitet z Gæsteprofessor Fakultetet for sundhed og humaniora Hertfordshire Universitet Oversættelse og bearbejdelse Flemming Bro praktiserende læge,dr.med Centerleder Cancer i Praksis Primær Sundhed, Region Midtjylland Michael Borre overlæge, ph.d, dr.med Urinvejskirurgisk sfdeling Århus Universitetshospital, Skejby Udgivet af Cancer i Praksis, Region Midtjylland, oktober2009 Pjecen kan rekvireres hos: Cancer i Praksis, Primær Sundhed, Region Midtjylland Tlf: eller downloades på k Layout Grafisk Service

3 Indledning Baggrund HYPPighed og dødelighed Prostatacancers naturhistorie Risikofaktorer for prostatacancer Kliniske karakteristika Symptomer i de nedre urinveje på prostatacancer Diagnostik PSA-testen Digital rektal eksploration (DRE) af prostata Transrektal ultralyd (TRUS) TRUS-styret prostatabiopsi og Gleason-score Billeddiagnostik Fremtiden for påvisning af prostatacancer Behandling Lokaliseret prostatacancer Lokalt fremskredet og metastatisk prostatacancer Sygdomsmonitorering med PSA Befolkningsscreening Konklusioner Kilder til yderligere information Bilag Bilag 1: Komplikationer ved TRUS-biopsi Bilag 2: Komplikationer ved radikal prostatektomi Bilag 3: Komplikationer ved strålebehandling Bilag 4: Komplikationer ved adjuvant hormonbehandling Ordliste Referencer... 31

4 Indledning Formålet med pjecen er at give praktiserende læger en lettilgængelig information om prostatacan- ~er. Pjecen kan anvendes til støtte i samtalen med mænd omfordele og ulemper ved at få foretaget entest med prostataspecifikt cntigenfor prostatacancer. Dialogpakken er inspireret af erfaringer, hentet fra England»Prostate Cancer Risk Management Programme an information pack for Primary Care", ~4

5 som blev publiceret i 2002 [1]. Informationspakken blevi 2009 revideret og opdateret med de nyeste forskningsresultater[2]. Projektgruppen 'Cancer i Praksis' har fungeret som tovholder på udarbejdelsen af et lignende tilbudtil depraktiserende læger i Danmark. I samarbejde med de engelske forfattere, repræsentanter fra praksis og urologerfra urologiske afdelinger er informationspakken oversat og tilpasset danske forhold. Derudover har informationspakken været forelagt Dansk Urologisk Selskab (DUS) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Prostatacancer er den næsthyppigste årsag til can~errelaterede dødsfald blandt mænd i Danmark og der har været fokus på sygdommen i medierne [3]. PSA-testen er i øjeblikket den bedste tiigængeligetest. Den kan medvirke til diagnosticering af lokaliseret prostatacancer, hvor det er muligt attilbyde en potentielt helbredende behandling. Der er imidlertid en række usikkerhedsfaktorer i forbindelse med PSA-testen, diagnosticering og behandling af prostatacancer. Der findes aktuelt intet belæg for, at fordelene ved et PSA-baseret screeningsprogram velvære større end ulemperne. Et af formålene med dialogpakken er at sikre, at mænd, der er bekymrede over risikoen for prostatacancer, får klar og nuanceret information om fordele og ulemper ved PSA-testen, udredning med biopsier og de forskellige behandlingsmulighederfor prostatacancer. Dette vil gøre mændene i stand til at foretage informerede beslutninger om, hvorvidt de vil have foretaget en PSA-test. En væsentlig andel af mænd har forkert eller utilstrækkeligviden om PSA-testen, som de enten har fået fra medier, vennekredse eller familie. Det kan være en fordel foren mand at kende sit PSA-niveau og få konstateret cancer på et "tidligt" stadium, men der kan også være ulemper ved at blive testet. Patientens personlige præferencer børvære et vigtigt element i beslutningen. Forskellige faktorer påvirker den enkelte mands beslutning om, hvorvidt han vil have foretaget en PSA-test. Det kan være frygt for cancer eller konsekvenserne ved at få diagnosticeret en sygdom, som sandsynligvis ikke vil blive symptomatisk. En anden faktor kan være, at potentielle komplikationerefter behandling kan have en indvirkning på livskvaliteten. Desuden kan detværevæsentlig for mandens beslutning, at der ikke findes videnskabelige evidens for screening med PSA-test [4].

6 1. Baggrund 1.1 Hyppighed og d0delighed Næst efter lungecancer er prostatacancer den hyppigste årsag til ~ancerrelaterede dødsfald blandt mænd i Danmark. In~iden~en er stigende og i 2006 blev mænd diagnosticeret med prostatacancer, hvilket er dobbelt så mange som 10 år tidligere. (tabel 1). tabel 2 ses, at mænd døde af sygdommen i 2006 [3]. Tabel 1:Antal nye til fælde a f prostatacancer, intidens pr. år Uddrag fra "Nye tal fra Sundhedstyrelsen': Årgang 12 nr. 14, oktober 2008, s. 13. Den kraftige stigning i antallet af nye tilfælde af prostatacancer indenfor de seneste år skal især ses som etudtryk for udvidet diagnostik, men befolkningensændrede alderssammensætning har også en effekt. Tabel 2: Dødsfald forårsaget af prostatacancer i absolutte tal, Uddrag fra "Nye tal fra Sundhedsstyrelsen" Årgang 12 Nr. 10, september 2008, s. 30. ~/

7 Prostatacancer er en sygdom, der overvejende rammer ældre mænd. Den diagnosticeres sjældent hos mænd under 50år [figur 1). Den gennemsnitlige alderved diagnosen er 70-74år, og den gennemsnitlige alder ved dødsfald med prostatacancer er 80-84år. Figur 1: Nye til fælde a f prostatacancer i Danmark fordelt på alder, 2006 paa eoa a, soo c a y 4~0 a +~ c Q tao ioo a SD Alder Kilde: Nordcan (5]. Den aldersstandardiserede dødsrate pga. prostatacancer i perioden 1995 til 2006 fremgår af tabel 3. Det ses, at raten er stabil trods den voldsomt stigende hyppighed af nye tilfælde (figur 2). Tabel 3: Prostatacancer, aldersstandardiserede dødsrater pr indbyggere Uddrag fra "Nye tal fra Sundhedstyrelsen" Åvgang 12 nr. 10, september 2008, s. 6. v: e~

8 Figur 2. Udviklingen i prostatacancer for perioden å 2500 c 0 ~ 2000 a~ a 1500 ro Q 1000 Lli År t Antal nye tilfælde af prostatacancer. Antal dødsfald forårsaget af prostatacancer En 50-å rig mands risiko for at udvikle prostatacancer er ca. 42 %,mens risikoenfor at dø heraf er under 4 %. Af de dødsfald, der forårsages af prostata- ~an~er, forekommer93 % i aldersgruppen 65 og ældre. I en alderaf 80 år vil ca. 80 % af alle mænd have cancerceller i deres prostata (tabel 4) [6].

9 Tabel4. Tilstedeværelse a(prostatacancerkonstateret ved obduktion Andel af mænd med konstateret pro- 8 % 28 % 39 statacan~erved obduktion 53 % 66 % 80 Antallet af tilfælde med prostatacancer er steget støt gennem det sidste århundrede [3]. Stigningen skyldes til dels, 1) at befolkningen bliver ældre, 2J dels en forbedret registrering i cancerregistre 3) større præcision i diagnosticeringen og 4) nye metoder til påvisning af prostatacancer. Oprindeligt blev prostatacancer typisk diagnosticeret ved transuretral resektion af prostata (TURP) ved behandling for intravesikal obstruktion, herunder obligatorisk histologisk undersøgelse af væv fjernet under TURP. Siden har den diagnostiske udredning været baseret på den udbredte stigning i anvendelsen af PSA-testen og ultralydsvejledte biopsier [TRUS) hos mænd med forhøjede PSA-niveauer. De sidstnævnte test har medført diagnosticering af flere cancertilfælde, hvoraf nogle ikke ville være kommet klinisk til udtryk i mandens levetid [7]. 1.2 Prostatacancers naturhistorie Der er ikke fuldt kendskab til prostatacancers naturhistorie. Prostatacancer er ikke en enkeltstående sygdom, men snarere etspektrum af sygdomme, der varierer fra langsomt voksendetumorer, som ikke nødvendigvis medførersymptomer eller afkortelse af levetiden, til meget aggressive tumorer (se graduering i afsnit z.4j. Nogle tumorer kan udvikle sig fra lavrisiko til højrisiko. Den største andel af mænd med langsomt voksende tumorer dør med deres cancer snarere end af den.

10 1.3 Risikofaktorer for prostatacancer Årsagerne til prostatacancer er ikke kendt med sikkerhed [8]. Den stærkeste risikofaktor er alder (se figur 1), men andre faktorer spiller også en rolle. Fortilfælde i familien Der ses nogle gange adskillige tilfælde af prostatacancer i den samme familie, og ca % af alle tilfælde antages at være arveligt betinget [9]. Deter blevet anslået, at et stærkt prædisponerende gen kan være ansvarligt for 43 % af tilfældene der opstår før 55-års alderen [10]. Der forskes i Øjeblikket i at identificere prædisponeringsmarkører for prostatacancer [11]. Der er blevet påvist en sammenhæng mellem prostatacancer og tidligere tilfælde af brystcancer i familien, og denne sammenhæng formodes at skyldes generne BRCA1 og BRCA2 [12, 13]. 10

11 Den relative risiko for prostatacancer stiger, jo flere slægtninge i første led, der er blevet diagnosticeret (tabel 5). Den relative risiko fra far til søn stiger med faktor 2,5, mens den relative risiko mellem brødre stiger med faktor 3,4 i forhold til baggrundsbefolkningen [14]. Tabel s. Indvirkning af fortil fælde i familien på den relative risiko for prostatacancer 2,5 gange, stigende til 4,3 gange, hvis slægtningen var under 60 år på diagnosti~eringstidspunktet 3,5 gange Dansk Urologisk Selskab og Dansk Prostata Cancer Gruppe anbefaler screening for prostatacancer med årlig PSA-test og rektaleksploration fnr mænd med familiær disposition, påbegyndt ved 50-årealderen, men senest 5-10 år før den tidligste debutalder for prostatacancer i i familien. Kontrollerne bør ophøre når kurativ terapi ikke længere er aktuel pågrund af alder [15]. Kost Meget af den forskning, der er udført far at undersøge sammenhængen mellem kost og prostatacancer, er indtil videre resultatløs [16]. Nogle undersøgelser tyder på, at lycopener [17, 18] og muligvis selen [19] kan have en beskyttende virkning, mens dataene for rødt kød er tvetydige [16]. En kost med et højt indhold afprotein eller kalcium fra mejeriprodukter kan Øge risikoen for at udvikle prostata~an~er[20]. Fedme erogså blevetforbundet med prostatacancer, idet risikoen for alvorlige tilfælde af sygdommen stiger i takt med BMI-tallet [21]. En nylig gennemgang af 18 undersøgelserviste, at kønshormoner ikke har nogen indvirkning på risikoen for prostatacancer [22].

12 1.4 Kliniske karakteristika Lokaliseret prostatacancer modsætning til benign prostata hypertrofi (BPH) har prostatacancer en tendens til at udvikles i den perifere del af prostata.tidlige cancertilfælde forårsager derfor sjældent symptomer men kan hos nogle palperes ved hjælp af digital rektal eksploration (DRE). Ved lokaliseret prostatacancer er cancercellerne indesluttet i kapslen og er normalt asymptomatisk. Lokaliseret cancer varierer fra blot nogle få cellertil mere udbredt sygdom, der betragtes som "klinisk vigtig". Ved lokaliseret fremskredet prostatacancer har cancertilfælde bredt sig uden for prostatas kapsel og er oftest også asymptomatiske. Metastatisk prostatacancer Metastaser kan være det første tegn på prostata~ancer, som hyppigt metastaserer til knoglerne og dermed forårsager smerte. På røntgenbilleder ses disse ofte som en sklerotisk læsion. Lymfeknuderneinvolveres også hyppigt, hvilket kan medføre IymfØdem og obstruktion af de Øvre urinveje. Selv om de fleste mænd med metastatisk prostata- ~an~er dør af sygdommen, reagerer den godt på hormonbehandling, der ofte kan holde den under kontrol i flere år. Ca. 30 % af de mænd, der får konstateret metastatisk prostatacancer, overlever i mere end fem år [23]. 1.5 Symptomer i de nedre urinveje på prostatacancer Symptomer i de nedre urinveje (lower urinary tract symptoms (LUTS)) optræder hyppigt hos ældre mænd. Tidlig prostatacancer forårsager i sig selv normalt ikke symptomer. Symptomer på LUTS (hyppighed, trang, igangsætningsbesvær, efterdryp og/eller overaktiv blære) hænger ofte sammen med tilstedeværelsen af benign prostataforstørrelse (BPH) snarere end prostatacancer [24]. Mellem 70 og 80 % af prostatatumorer opstår i yderkanten af kirtlen væk fra urinrøret [25]. På det tidspunkt, hvor prostata~anceren i sig selv forårsager LUTS, kan den således have nået et fremskredet og uhelbredeligt stadium. Når en mand søger rådgivning om LUTS, kan dette afstedkomme undersøgelser, hvorderdiagnosti- ~eres en samtidig prostatacancer, medens fravær af LUTS ikke udelukker prostatacancer [26].

13 2. Diagnostik Der findes i dag flere metoder til bestemmelse af tilstedeværelsen og/eller udbredelsen af prostatacan~er. 2.1 PSA-testen / PSA-testen Digital rektal eksploration (DRE) / Transrektal ultralydsscanning (TRUS) TRUS-vejledte prostatabiopsier og histologi Billeddiagnostik (knogles~intigrafi, røntgen, MRog CT-scanning) PSA er en prostataspe~ifik og ikke tumorspecifik markør. Prostataspecifikt sntigen (PSA) er et gly~oprotein, der er ansvarligt for at gøre sæd flydende og lade sædceller svømme frit. Det produceresved både benigne og maligne processer, der involverer epitelceller i prostata. Pågrund af en ændring i prostatas opbygning i forbindelse med tilstande som f.eks. prostatitis og BPH samt prostatacancer forekommer der udsivning af PSA og dermed en stigning af PSA-niveauet i blodet. 13~

14 Hyppigheden af prostatacancervarierer med op til enfaktor fire mellem europæiske lande, idet den er højere i de lande, hvor PSA-test er mere almindelige [27]. Jo flere mænd, der får taget en PSAtest, joflere mænd vil få påvist prostatacancer. Hvis der findes en klinisk relevant prostatacancer, giver PSA-testen mulighed for at diagnosticere denne på etstadium, hvor behandlingsmulighederne og udsigterne er gode. PSA-testen fører imidlertid ofte til påvisning af klinisk ikke-signifikante ~an~ertilfælde, som ikke har givet gener i mandens tevetid. I dag er det ikke muligt i det tidlige stadie at skelne mellem klinisk vigtige og ikke-signifikante tilfælde. PSA-test er i øjeblikket den bedste metode til påvisning af en øget risiko for lokaliseret prostatacan~er. Eftersom PSA er et enzym, som også findes hos mænd uden prostatacancer, og PSAværdierne har tendens til at stige med alderen pga. BPH, ligger vanskeligheden ved at anvende denne markør i at definere "normalområdet" og vide, hvornår henvisning til specialist samt biopsi er hensigtsmæssige. Fordele ved testen PSA-testen kan opdage cancer, før der er opstået symptomer. PSA-testen kan opdage cancer på et tidligt stadium, hvor canceren kan kureres, eller hvor behandling kan forlænge levetiden. V ~

15 Begrænsninger ved testen PSA-testen er ikke diagnostisk: Personer med forhøjet PSA-niveau skal til yderligere undersøgelse, eventuelt transrektal ultralydsvejledte, er (TRUS) prostatabiopsi (se afsnit 3.4) for at bekræfte tilstedeværelsen af prostatacancer. PSA er ikke tumorspe~ifikt [28]. Derfor kan andre tilstande, såsom benign prostataforstørrelse, prostatitis, residualurin og infektioner i de nedre urinveje også medføre et forhøjet PSA-niveau. Ca. to tredjedele af alle mænd med forhøjet PSA-niveaul har IKKE prostata- ~ancer, der kan konstateres ved biopsi, men dette tal kan variere fra hospital til hospital [29, 30]. PSA-testresultatet er muligvis ikke forhøjet og indgyder falsk tryghed. Ca. 15 % af alle mænd med et "normalt" PSA-niveau kan have prostatacancer, og 2 %vil have lavt differentierede cancere, selvom det ikke vides, hvor mange af disse, derville være kommet klinisk til udtryk i mandens levetid [37]. Dette skyldes PSA-testens ringe følsomhed og specificitet [36]. 1 I denne publikation klassificeres et forhøjet PSA-niveau som >4 ng/ml. 15~

16 PSA-testen kan medføre påvisning af prostata~ancer. som ikke ville være kommet klinisk til udtryk i mandens levetid. Retningslinjer for henvisning PSA-testen skelner ikke mellem 1) aggressive tumorer i et tidligt stadium, som vil udvikle sig hurtigtog 2) tumorer, som ikke er aggresive. Praktiske detaljer omkring testen forbindelse meden PSA-test, må manden IKKE have enaktiv urinvejsinfektion (PSA-niveauet kan være forhøjet i måneder efter en infektion). Sundhedsstyrelsens aldersrelaterede referenceværdierfor henvisning er anført i tabel 6. Tabel 6. Aldersrelateredereferenceværdier for henvisning for totalt PSA-niveau X32] > > 4.0 >_70 >

17 2.2 Digital rektal eksploration (DRE) af prostata 2.3 Transrektal ultralyd (TRUS) TRUS kan anvendes til at undersøge prostata og bestemme dens størrelse nøjagtigt. UndersØgelsens primære værdi ligger dog i at muliggøre nøjagtig nåleplacering i prostata under systematisk udtagelse af prostatabiopsier. UndersØgelsen er ikke tilstrækkeligt pålidelig til at udelukke prostatacancer. DRE er en nyttig diagnostisk test for mænd med symptomer i de nedre urinveje eller symptomer, der tyder på metastatisk prostata cancer. Den giver mulighed for at vurdere prostata mhp. tegn på prostatacancer (hård kirtel, nogle gange med tydelige småknuder) eller benign forstørrelse (glat, fast, forstørret kirtel). En mand, hvor DRE rejser mistanke om prostatacancer, skal tilbydes yderligere udredning samt PSA test. Prostata~an- ~er kan medføre ændringer, der kan registreres vha. DRE, men disse ændringer er ikke specifikke, og en væsentlig andelaf prostatacancer i det tidligestadie opdages ikke ved hjælp af DRE [33]. En kirtel, der føles normal, er ikke ensbetydende med, at der ikke er en tumor. 2.4 TRUS-vejledte prostatabiopsi og Gleason-score Underen TRUS-biopsi tages der ultralydsvejledt nåleprøver af prostatavæv gennem rektum [34]. Hvis der påvises en tumor, vil en histologisk undersøgelse afsløre, hvor differentieret tumoren 17~

18 er. Tumordifferentiering klassificeres ved hjælp af en Gleason score, baseret på det hyppigste og værste forekommende tumorvækstmønster. Hvert vækstmønster tildeles en karakter (1 til 5), og disse karakterer kombineres for at udregne Gleason scoren (2 til 10). Jo lavere score, jo højere differentieret og jo mindre aggressiv er tumoren. Som med andre indgreb kan biopsitagningen forårsage voldsom ængstelse. De fleste mænd beskriver biopsitagningen som en pinlig, ubehagelig oplevelse, og nogle beskriver den som smertefuld [34]. Fordele ved biopsi t Biopsier kan finde cancer, før der er udviklet symptomer. e Biopsier kan identificere kræftvæv og bestemmetumorens aggressivitetsgrad. Et negativt biopsiresultat kan afhjælpe ængstelse vedrørende prostatacancer, selvom det kan være nødvendigt med endnu etsæt biopsier. Biopsiindgrebets diagnosticeringsmulighed Øges i takt med antallet heraf. Begrænsninger ved biopsi i Komplikationer efter biopsier omfatter blødning og infektion, der imidlertid er sjælne på grund af anvendelsen af antibiotika i tilknytning til undersøgelsen (se yderligere detaljer i bilag 1). ~ Op til 20 % af tumorer bliver ikke opdaget ved en biopsi (falsk negative resultater) [35]. Andelen, der ikke opdages ved en biopsi, falder i takt med antallet af nåleprøver. ~ Diagnosticering af prostatacancer, der ikke skønnes klinisk signifikant, kan have en voldsom indvirkning på patienten. Patienten kan opleve et øget mentalt pres ved at gå med en ubehandlet sygdom. [36]. Håndtering af mænd med negative biopsier, men et konstant forhøjet PSA-niveau er meget vanskelig. Lange perioder med opfølgning og eventueltfornyet biopsi kan forårsage voldsom ængstelse.

19 2.5 Billeddiagnostik Billeddiagnostisk(knogles~intigrafi, MR-og CTs~anning) kan anvendes til at fastslå udbredelsen af cancer og til at vurdere, hvorvidt den har spredt sig. Ingen form for scanning er tilstrækkeligt pålidelig til at udelukke prostatacancer eller til at screene asymptomatiske mænd. 2.6 Fremtiden for påvisning af prostatacancer PSA-testen er i øjeblikket den bedste test for prostatacancer, men der er uafklarede spørgsmål omkring dens nøjagtighed. Det er blevet debatteret, hvordan den kan forbedres, så den mere sikkert kan opdage prostatacancer, og så den bedre kan skelne mellem klinisk ikke-signifikante og aggressive cancere. Der pågår undersøgelser med henblik på at analysere forskellige aspekter af PSA-niveauer. Det omfatter andele af frit og kompleks PSA, PSAdensitet, PSA-velocity og PSA-fordoblingstid [53]. Andelen af frit PSA er højere ved benigne tilstande, og andelen af kompleks PSA er højere ved maligne tilstande. Derfor vil en lav fri/kompleks PSA-værdi kunne indikere prostatacancer. Høje PSA-niveauer fra et lille prostatavolumen (prostatadensitet PSA-niveau divideret med dettrus-estimerede prostatavolumen) kan øge mistanken om prostatacancer. PSA-niveauerne har tendens til at stige i takt med, at prostata~anceren skrider frem. Derfor kan beregning af stigningshastigheden for PSA og den tid, det tager et PSA-niveau at fordobles, være nyttige diagnostiske værktøjer, selv om den bedste metode til beregning, det optimale antal tidsmålinger og det optimale tidsinterval mellem målingerne ikke kendes i øjeblikket [37]. PSA-niveauer anvendes til at overvåge sygdomsaktiviteten hos mænd med konstateret prostata~ancer, hvor de giver en indikation på behandlingsresponsen.niveauerne kan også give en tidlig indikation af en cancers progression, enten efter behandling eller som del af en aktiv overvågning. a

20 3. Behandling Behandling af lokaliseret prostatacancer er et centralt element i debatten om screening. Mænd, der overvejeren PSA-test, skal forstå, at: 3.1 Lokaliseret prostatacancer tidlig konstatering og behandling af prostata- ~an~er kan være fordelagtigt i øjeblikket er der stor usikkerhed om, hvordan mænd, der har størst risiko for at få en aggressivform for prostatacancer identificeres, og som med størst sandsynlighed kan drage fordel af yderligere undersøgelserog behandling i øjeblikket findes der ikke evidens for, hvilken behandlingsmulighed der er bedst egnet til hvilke mænd, og ~ aktive behandlinger har markante bivirkninger. Der findes en række forskellige behandlingsmuligheder: ~~ observation aktiv overvågning radikal prostatektomi (åben operation eller robotkirurgi) strålebehandling (ekstern strålebehandling eller brachyterapi} ~b adjuvant endokrin behandling a kryoterapi M

21 Der pågår en debat om, hvordan patienter tilde forskellige behandlingsmuligheder bedst identifi~eres. Sammenligninger af effektiviteten af behandlingsmulighederne ervanskelige pga. forskelie mellem de enkelte tilfælde, aggressivitetsgraden og behandlingsteknikkerne. Generelt er der større sandsynlighed for, at kirurgi forårsager vandladningsproblemer og seksuel dysfunktion, mens der er større sandsynlighed for, at strålebehandling forårsager skader på tarm og rektum [38]. Mænd med lokaliseret prostatacancer med lav risiko (defineret via Gleason-score, PSA-niveau og T-stadium), som betragtes som egnede til radikal behandling, bør også tilbydes aktiv overvågning efter passende rådgivning. Observation Under observation foretages der regelmæssig opfølgning af patienten. Metoden er non-invasiv og medfører ingen ubehagelige bivirkninger. Observation tilbydes til mænd, som pågrund af deres alder eller tomorbiditet, eller fordide har langsomt voksende tumorer, sandsynligvis vil dø af andre årsager og ikke vil blive udsat for væsentlig morbiditet fra deres prostatacancer. Disse mænd vil kunne tilbydes endokrinbebehandling, hvis symptomer på prostatacancer udvikler sig. En sådan behandling vil ikke være helbredende, men vil have til formål at standse cancervæksten tilstrækkeligttil atforhindre, atden pågældende patient får symptomer af canceren. Aktiv overvågning Under aktiv overvågning foretages der regelmæssig opfølgning af patienten. Aktiv overvågning tilbydestil yngre, raske mænd, som ønsker at undgå unødvendig behandling af klinisk ikke-signifikante cancere. Ulempen er, at sygdommen kan spredes lokalt, og at der kan udvikles en fremskreden sygdom. Mænd under aktiv overvågning overvåges vha. en række PSA-test og fornyede prostatabiopsier. Radikal behandling med henblik på helbredelse tilbydes, hvis der er tegn på progression af canceren. Radikal prostatektomi (åben operation eller robotkirurgi) Formålet med radikal prostatektomi er at fjerne hele prostatakirtlen med potentielt helbredende sigte. Imidlertid opnås der ikke altid fuld fjernelse af tumoren, og ca. 20 % af disse mænd oplever senerebiokemisk eller klinisk recidiv af sygdommen [39]. Recidiv er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med død som følge af prostatacancer. Komplikationer iforbindelse med kirurgi omfatter typisk seksuel dysfunktion og inkontinens (se yderligere detaljer i bilag 2). Denne behandling tilbydes sjældenttil mænd over 70år [40]. Medicinsk behandling kan afhjælpe symptomer hos ca. halvdelen af patienter med seksuel dysfunktion. ~J

22 Strålebehandling (ekstern strålebehandling og bra~hyterapi) Strålebehandling har til formål at helbrede sygdommen.yderligere detaljerom komplikationshyppighed far ekstern strålebehandling (EBRT) og brachyterapi findes i bilag 3. Ekstern strålebehandling involverer en ekstern strålekilde, der rettes mod tumoren. Kortvarige bivirkninger fra strålingen kommer hovedsageligt til udtryk som tarm- og blæreproblemer. Længerevarende komplikationer omfatter seksuel dysfunktion og vandladningsproblemer. Denne behandling anbefales normalt ikke til mænd med mindre end tiårs forventet levetid. HØjrisikopatienter skcl i forbindelse med udredning af sygdomsudbredelsen have foretaget operativ lymfeknudetagning. Lavrisikopatienter med prostatavolumen c 50 ml og uden LUTS kan tilbydes bra~hyterapi. Bra~hyterapi involverer permanent implantation af små radioaktive korn i prostata, som afgiver en høj stråledosis i kirtlen. Mulige bivirkninger omfatter urinvejssymptomer og seksuel dysfunktion. Endokrinbehandling Hormonbehandling bliver stadig hyppigere anvendt adjuverende iforbindelse med strålebehandling [42]. Hormonbehandlinger (LHRH-analogereller antiandrogener) forsøger at undertrykke cancerens vækstved at reducere androgenniveauet iblodet. Behandlingerne udgør endvidere fundamentet i styringen af metastatisk sygdom. Bivirkningerne omfatter seksuel dysfunktion, tab af libido, brystdannelse, hedeture og osteoporose (se yderligere detaljer i bilag 4). Mænd under observation, som udvikler symptomer på fremadskridendesygdom, tilbydes som regel hormonbehandling. Kryoterapi Kryoterapi har til formål at helbrede sygdommen ved at fryse prostata. Bivirkningsprofilen svcrertil risikoen efter radikal prostatektomi. 22

23 3.2 Lokalt fremskredet og metastatisk prostatacancer 3.3 Sygdomsmonitorering med PSA Patienter med klinisk fremskredet cancer kan ikke tilbydes potentiel helbredende behandling. Sygdommens progressionshastighed varierer meget. Patienter med fremskreden sygdom modtager hovedsagelig hormon-og pallierende behandling. Kemoterapi har vist sig levetidsforlængende. Nogle mænd lever i mange år med få symptomer, mens andre opleveren hurtig udvikling af ~an~eren. PSA-niveauer anvendes til at overvåge sygdomsaktiviteten has mænd med konstateret prostatacancer, hvor de giver en indikation pådisses behandlingsrespons. Niveauerne kan også give en tidlig indikation af en cancers progression, enten efter behandling eller som del af en aktiv overvågning. v 1 `'; J

24 4. Befolkningsscreening Et stort europæisk screeningsstudie [43] har påvist en reduktion af prostatacancerbetinget død, men på baggrund af en betydelig overbehandling. Figur 3 viser, at for hver enkelt patient som reddes fra død af prostatacancer skal 48 patienter behandles. For at identificere de 48 patienter til behandling skal over 1400 mænd undergå tilbagevendende screening. Figur 3. Screening og mortalitet a f prostatacancer 7C Antal screenede (1410 mænd) '~ Antal behandlede for prostatacancer (48 mænd) 7F Antal reddet liv fra at dø af prostatacancer (en mand) Kilde: Schröeder et al. Screening and prostate-cancer mortality in a randomized european study. N Engl J Med 2009;360:

25 For prostatacancer kendes fordelene ved et befolkningsscreeningsprogramsåledes endnu ikke. Det skyldes vores ringe forståelse af naturhistorienfor deforskellige typer prostatacancer og mangel på den optimale behandling [44]. En nylig undersøgelse i USA konkluderede, at der ikke er tilstrækkeligt belæg for at anbefale rutinemæssig befolkningsscreening med PSA eller DRE [45]. Der er væsentlige mangler i viden om PSA-testen, prostata~an~er og behandlingsmulighederne. De potentielle skadevirkninger ved prostatascreening er særligt påfaldende. Selvom nogle tidlige cancertilfældeville blive opdaget og nogle liv reddet, ville indførelse af et PSA-baseret screeningsprogram på nuværende tidspunkt medføre, at mange mænd med klinisk ikke-signifikante sygdom unødigtville opleve behandlingsbivirkninger, herunder seksuel dysfunktion, inkontinens og i værste fald død. Af disse årsager anbefaler Dansk Urologisk Seiskab og Dansk Prostata Cancer Gruppe, at der ikke indføres et s~reeningsprogram for prostatacancer i Danmark på nuværende tidspunkt. i stedet bør mænd, der ønsker at få foretaget en PSA-test, gives et informeret valg.

26 !I v 5. Konklusioner Prostatacancer er et alvorligt helbredsproblem, som hovedsagelig rammer ældre mænd. Der er en række problemer omkring tidlig diagnosticering og behandlingsmulighederne for sygdommen, og der findes ikke et befolkningsscreeningsprogram. Pågrund af de usikkerhedsfaktorer, der omgiver PSA-testen og behandlingerne for prostatacancer, er det vigtigt, at mænd, der ønsker at foretaget en test, modtager nuanceret information, som kan hjælpe dem med at træffe en informeret beslutning om, hvorvidt de vil testes.

27 6. Kilder til yderligere information Kræftens bekæmpelse Prostatacancer Patientforeningen PROPA Dansk Urologisk Selskab Dansk Prostata Cancer Gruppe (DAPROCA) Sundhedsstyrelsen (nationale kliniske retningslinier) Engelsk link -information til støtte for besluting om at få foretaget en PSA test

28 7. Bilag Bilag 1 Komplikationer ved TRUS-vejledte biopsier To store undersøgelser omfattende og 5.80 prostatabiopsier hcrvist, at mindre komplikationervar relativt almindelige [46, 47]: 1 hæmatospermi 36,3-50,4 hæmaturi 14,5-22,6 rektal blødning, som aftog uden intervention 1,3-2,3 mens større komplikationer var relativt sjældne: prostatitis 0,9 feber 0,8-3,5 epididymitis 0,07-0,7 rektalblødning længere end to dage 0,6 1 urinretention 0,2-0,4 %. Der var behov for genindlæggelse på hospital som følge af prostatabiopsi i 0,4 % af tilfældene [47]. en nylig britisk analyse af 750 mænd (i ProtecTundersøgelsen), som fik foretagettrus-vejledte biopsier, omfattede de rapporterede bivirkninger [48]: hæmatospermi 83,6 1 hæmaturi 64,9 % og rektal blødning 33,1 %. Bilag 2 Komplikationer ved radikal prostatektomi To store undersøgelser af og mænd, der fik foretaget radikal prostatektomi, viste, at den kirurgiske dødelighedsrisiko inden for 30 dage er mindre end 0,5 %, men at risikoen stiger i takt med alderen [49, 50]. Adskillige faktorer harvistsig at have en indflydelse på den postoperative seksuelle funktion (f.eks. alder, klinisk og patologisk stadium samt kirurgisk teknik). Erektil dysfunktion blev rapporteret af op til 82 % af mændene efter to år og af 79 % af mændene fem år efter operation [51] og orgasmeassocieret urininkontinenshos 38 % ni måneder efter kirurgi [52]. Inkontinens er et væsentligt problem for nogle patienter efter radikal prostatektomi. Deter vanskeligt at kvantificere, og der er store variationer i definitionerne på og vurderingen af inkontinens fra undersøgelse til undersøgelse. Det er blevet rapporteret, at 15 % af mændene er inkontinente fem år efter kirurgi [51]. 19 % af mændene rapporterer om pludselig afføringstrang, og 10 % af mændene rapporterer om smertefulde hæmorider fem år efter kirurgi [51].

29 Bilag 3 Komplikationer ved strålebehandling Ekstern strålebehandling ~ 4 % af mændene rapporterer om urininkontinens, v 29 % rapporterer om pludselig afføringstrang, 20 % rapporterer om smertefulde hæmorider fem år efter behandling [51]. Niveauet for erektil dysfunktion falder fra 63 % to år efter behandling til 50 % fem år efter behandling [51]. Ca. 33 % af mændene oplever moderate episoder med rektal blødning tre år efter behandling [53]. Bilag 4 Komplikationer ved adjuvant hormonbehandling Rapporter om erektil dysfunktion varierer fra 50 til 100 % [56]. 54 % af mændene rapporterer om tab af libido efter et år [57]. ~ Op til 80 % af mændene rapporterer, at de oplever hedeture [58]. Rapporter om gynækomasti (brystdannelse) varierer fra 13 til 70 %, afhængigt af det anvendte behandlingspræparat [56]. 23 % af patienterne udviklede osteoporose inden for 5,5år [59]. Denne reduktion i knoglemineraltæthed er blevet knyttet tilen stigning på 7 % i risikoen for knoglefrakturer [60].

30 0 rd I i ste BPH DRE Benign prostata hypertrofi Digital rektal eksploration EBRT External beam radiotherapy LUTS Lower urinary tract symptoms PSA Prostataspe~ifikt antigen TRUS Transurektal ultralydscanning TURP Transurektal resektion af prostata v 1

31 8. Referencer (1) NH5 Executive. The NHS Prostate Cancer Programme Sep. (2] Burford DC, Kirby M, Austoker J. Prostate Cancer Risk Management Programme: an information pack for primary care. Sheffield: NH5 Cancer Screening Programmes; (3) Sundhedsstyrelsen. Kræft i Danmark Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse. Version: 1.0 ed. Sundhedsstyrelsen; (7) Chamberlain J, Melia 1, Moss S, Brown J. The diagnosis, management, treatment and costs of prostate cancerin England and Wales. Health Te~hnol Assess 1997;1(3):1-53. (8) Giovannuc~i E, Liu Y, Platz EA, Stampfer MJ, Willett WC. Risk factors for prostate cancer incidence and progression in the health professionals follow-up study. Int J Cancer 2007 Oct 1;121(7): (9J Elo JP, Visakorpi T. Molecular genetics of prostate cancer. Ann Med 2001 Mar;33(2): (4) Woolf SH. Screening for prostate cancer with pro- (10) Carter BS, Beaty TH, Steinberg GD, Childs B, state-specific antigen. An examination ofthe evi- Walsh PC. Mendelian inheritance of familial prodence. NEngl JMed 1995 Nov 23;333(21): state cancer. Proc Natl Acad 5ci U S A 1992 Apr 15;89[8): (5) Nordcan. Kræftstatistisk: nøgletal og figurer. Association ofthe Nordic Cancer Registries [Inter- (11) Risk loci, biological candidates and biomarkers. net] 2007 [cited 2009 May 12]. Available from: URL: Nat Genet 2008 Mar;40(3]:257. p?registry=208&sort=0&sex=1&type=0&stat=0&pe (12) Thompson D, Easton DF. Cancer Incidence in riod=20.danish. BRCA1 mutation carriers. J Natl Cancer Inst 2002 Sep 18;94(18): (6) Sakr WA, Grignon D1, Haas GP, Heilbrun LK, Pontes 1E, Crissman JD. Age and racial distribution of prostatit intraepithelial neoplasia. Eur Urol 1996;30(2): (13) Edwards SM, Kote-larai Z, Meitz J, Hamoudi R, Hope Q, Osin P, lackson R, Southgate C, Singh R, Falconer A, Dearnaley DP, rdern-jones A, Murkin A, Oowe A, Kelly J, Williams S, Oram R, Stevens M, Teare DM, Ponder BA, Gayther SA, Easton DF, 31~

32 Eeles RA. Two percent of men with early-onset (19) van den Brandt PA, Zeegers MP, Bode P, Goldbohm prostate cancer harbor germline mutations in the BRCA2 gene. Am J Hum Genet 2003 Jan;72(1):1-12. RA. Toenail selenium levels and the subsequent risk of prostate cancer: a prospective cohort study. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2003 (14) Johns LE, Houlston RS. A systematic review and meta-analysis offamilial prostate cancer risk. BJU Sep;12(9): Int 2003 Jun;91(9): (20) Allen NE, Key TJ, Appleby PN, Travis RC, Roddam AW, Tjonneland A, Johnsen NF, Overvad K, (15) Mommsen 5, Braslo K, Graverlen P, Iversen P, Jakobsen H, Ottelen P, Høyer M. Prostatabetænkning Danske Urologisk Selskab (Danmark); Ref Type: Report. Danish. Linseisen 1, Rohrmann S, Boeing H, Pischon T, Palli D, Vineis P, Tumino R, Trichopoulou A, Kas- Bueno-de-Mesquita HB, Kiemeney L, Tagliabue G, sapa C, Trichopoulos D, Ardanaz E, Larranaga N, Tormo MJ, Gonzalez CA, Quiros JR, Sanchez MJ, [16) Cancer Research UK. Prostate Cancerstats Bingham S, Khaw KT, ManjerJ, Berglund G, Stattin P, Hallmans G, Stimani N, Ferrari P, Rinaldi S, Riboli E. Animal foods, protein, calcium and prostate can- (17) Etminan M, Takkouche 8, Caamano-Isorna F. The role of tomato products and lycopene in the prevention of prostate cancer: smeta-analysis of observational studies. Cancer Epidemiol Biomarkers ~er risk: the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition. Br J Cancer 2008 May 6;98(9): Prev 2004 Mar;13(3) (21) Rohrmann S, Roberts WW, Walsh PC, Platz EA. Family history of prostate cancer and obesity in (18) Key TJ, Appleby PN, Allen NE, Travis RC, Roddam AW, Jenab M, Egevad L, Tjonneland A, Johnsen NF, Overvad K, Linneisen J, Rohrmann S, Boeing H, Pischon T, Psaltopoulou T, Trichopoulou A, relation to high-grade disease and extraprostatic extension in young men with prostate cancer. Prostate 2003 May 1;55(2): Trichopoulos D, Palli D, Vineis P, Tumino R, Berrino F, Kiemeney L, Bueno-de-Mesquita HB, Quiros JR, Gonzalez CA, Martinez C, Larranaga N, Chirlaque MD, Ardanaz E, Stattin P, Hallmans G, Khaw KT, Bingham S, Stimani N, Ferrari P, Rinaldi S, Riboli E. Plasma carotenoids, retinol, and tocopherols and the risk of prostate cancer in the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition study. Am J Clin Nutr 2007 Sep;86(3): (22) (23) Roddam AW, Allen NE, Appleby P, Key TJ. Endogenoussex hormones and prostate cancer: a ~oilaborative analysis of 18 prospective studies.l Natl Cancer Inst 2008 Feb 6;100(3): CancerHelp. Statistics and outlookfor prostate URL: cancer. Cancer Research UK 2~08Available from: asp?page=

33 (24) Collin SM, Metcalfe C, Donavan J, Lane JA, Davis M, Neal D, et al. Associations of lower urinary tract symptoms with prostatespecific sntigen levels, and screen-detected localized and advanced prostate cancer:a case-control study nested within the UK population-based ProtecT (Prostate testing for cancer and Treatment) study. BJU Int 2008;102: (25) M~Neal 1E. Origin and development of carcinoma in the prostate. Cancer 1969 Jan;23(1): (31) Thompson IM, Pauler DK, Goodman PJ, Tangen CM, Lucia MS, Parnes HL, Minasian LM, Ford LG, Lippman 5M, Crawford ED, Crowley JJ, Coltman CA, Jr. Prevalence of prostate cancer among men with a prostate-specific antigen level < or =4.0 ng per milliliter. NEngl JMed 2004 May 27;350(22): (32) Sundhedsstyrelsen. Sundhedsfagligeelementer som grundlag for pakkeforløb for kræft i prostata, penis og testikel. 2008,:15. (26) Rohr LR. Incidental adenocarcinoma in transurethral resections of the prostate. Partial versus complete microscopic examination. Am J Surg Pathol 1987 Jan;ll(1):53-8. (33) Brawer MK, Chetner MP, Bestie 1, Buchner DM, Vessella RL, Lange PH. Screening for prostatit carcinoma with prostate specific antigen. J Urol 1992 Mar;147(3 Pt 2): (27) Autier P, Boniol M, Hery C, Masuyer E, Ferlay J. Cancer survival statistics should be viewed with caution. Lancet Oncol 2007 Dec;8(12): (28] HamdyFC.Prognosticandpredictivefactors in prostate cancer. Cancer Treat Rev 2001 Jun;27(3): (29) Selley S, Donovan J, Faulkner A, Coast J, 6illatt D. Diagnosis, management and screening of early localised prostate cancer. Health Technol Assess 1997;1(2):1, 1-1,96. (30) Thompson IM, Ankerst DP, Chi C, Lucia MS, Goodman PJ, Crowley JJ, Parnes HL, Coltman CA, Jr. Operating characteristics ofprostate-specific antigen in men with an initial P5A level of 3.0 ng/ ml or lower. JAMA 2005 Jul 6;294(1): (34) Prostate Cancer Risk Management Programme. Undertaking a Transrectal Ultrasound Guided Biopsy of the Prostate. Sheffield: NHS Cancer Screening Programmes; 2006 Dec. (35) Rabbani F, Stroumbakis N, Kava BR, Cookson MS, Fair WR. Incidence and clinical significance of false-negative sextant prostate biopsies. J Urol 1998 Apr;159(4): (36] Parker C. A more selective approach to prostate biopsy could be a safe and effective form of prostate cancer prevention'. BJU Int 2007 Sep;100(3): (37] Van den Bergh RC, Roemeling S, Roobol M1, Wolters T, Schroder FH, Bangma CH. Prostate-specific antigen kinetics in clinical decision-making during active surveillance for early prostate cancer - a review. Eur Urol 2008; 54:

34 (38) Wilt TJ, Thompson IM. Clinically localised prostate cancer. BM12006 Nov 25;333(7578): (39] The Royal College of Radiologists' Clinical Oncology Information Network. British Association of Urological Surgeons. Guidelines on the management ofprostate cancer. Clin Oncol (R Coll Radiol 1999;11(2): (40] National Institute for Health and Clinical Excellence. Prostate cancer: diagnosis and treatment Feb. (46) Berger AP, Gozzi C, Steiner H, Frauscher F, Varkarakis J, Rogatsch H, Bartsch G, Horvinger W. Complication rate of transrectal ultrasound guided prostate biopsy: a comparison among 3 protocols with 6, 10 and 15 cores. J Urol 2004 Apr;171(4): [47) Raaijmakers R, Kirkeis WJ, Roobol MJ, Wildhagen MF, Schrder FH. Complication rates and risk factors of 5802 transrectal ultrasound-guided sextant biopsies of the prostate within a population-based screening program. Urology 2002 (41) Michael Borre. Medicinsk behandling ved komplikationerefter operativ behandling for prostata- ~ancer. Urinvejskirurgisk afdeling, Århus Univer- (48] sitetshospitai, Skejby May 12. Ref Type: Unpublished work [42) Anderson 1. Surgery for early prostate cancer. In: Kirk D, editor. International Handbook of Prostate Cancer. Euromed Communications Ltd; p. (49] (43) Schröder FH, Hugosson J, Roobol MJ et al. 5creeningand prostate-cancer mortality in a randomized European study. N Engl J Med 360;13 March 26, (50) (44) Bryant RJ, Hamdy FC. Screening for prostate cancer: anupdate. Eur Urol 2008 Jan;53(1J Rosario DJ, Lane JA, Metcalfe C, Goodwin L, Doble A, Avery KN, Blazeby JM, Donovan J, Neal D, Hamdy F. The Prostate Biopsy Effects (ProBE) studyinterimanalysis Nov PCRMP commissioned Audit. In press Russo A, Autelitano M, Bisanti L. Re: 30-day mortalityand major complications after radical prostatectomy:influence of age and ~omorbidity. J Natl Cancer Inst 2006 Mar 15;98(6): Alibhai SM, Leach M, Tomlinson 6, Krahn MD, Fleshner N, Naglie G. Rethinking 30-day mortality risk after radical prostatectomy. Urology 2006 Nov;68(5): (45) Lim LS, Sherin K. S[reening for prostate cancerin U.S. men ACPM position statement on preventive practice. Am J Prev Med 2008 Feb;34(2):

35

Prostatacancer. Information til praktiserende læger. PSA-test af asymptomatiske mænd

Prostatacancer. Information til praktiserende læger. PSA-test af asymptomatiske mænd Prostatacancer Information til praktiserende læger PSA-test af asymptomatiske mænd 1 Forfattere Dr. Deborah C. Burford 1 Professor Michael Kirby 2 Dr. Joan Austoker 1 1 Cancer Research UK Primary Care

Læs mere

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? 9 Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? Flemming Bro Få test er så vanskelige at bruge på relevant vis i praksis som prostataspecifikt antigen-testen. Den kan bruges i diagnostikken af prostatakræft,

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance

ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Radikal behandling kan kurere tidlig prostatacancer men number needed to treat er højt. Til dato findes 2 randomiserede studier, der sammenligner observation med radikal

Læs mere

Prostatacancer. Information til praktiserende læger. PSA-test af asymptomatiske mænd

Prostatacancer. Information til praktiserende læger. PSA-test af asymptomatiske mænd Prostatacancer Information til praktiserende læger PSA-test af asymptomatiske mænd 1 Forfattere Dr. Deborah C. Burford 1 Professor Michael Kirby 2 Dr. Joan Austoker 1 1 Cancer Research UK Primary Care

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Hvordan diagnosticeres prostatakræft

Hvordan diagnosticeres prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft Du går måske til lægen, hvis du har problemer, når du skal tisse eller er bekymret over prostata problemer. Det kan også øge risikoen for at du får prostatakræft, hvis

Læs mere

Ekstern strålebehandling

Ekstern strålebehandling Ekstern strålebehandling Hvordan virker strålebehandling på prostatakræft? Formålet med strålebehandling er at ødelægge prostatakræftcellerne og samtidigt at begrænse beskadigelsen af andre celler mest

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Revideret: November 2014

Revideret: November 2014 DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 8A. ACTIVE SURVEILLANCE Forfattere: Frederik B. Thomsen og Klaus Brasso Revideret: November 2014 Næste revision: November

Læs mere

Det er afgørende, at patienternes individuelle behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning

Det er afgørende, at patienternes individuelle behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 7. OPFØLGNING Forfattere: MB & MM Revideret: oktober 2015 Næste revision: oktober 2016 REKOMMANDATIONER, Opfølgning individuel

Læs mere

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Med oplæg fra KREVI/DSI og Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsøkonomi blev metode, proces og resultater i de to rapporter præsenteret.

Med oplæg fra KREVI/DSI og Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsøkonomi blev metode, proces og resultater i de to rapporter præsenteret. SAMMENFATNING AF MØDE I TASK FORCE VEDR. STRÅLEBEHANDLING DEN 20. JUNI 2007 1. Orientering om Økonomiaftalens indhold I økonomiaftalen, indgået mellem regeringen og Danske Regioner, indgår et afsnit om

Læs mere

Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører?

Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører? Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører? Pia Kirkegaard, postdoc, ph.d., cand.mag, antropolog Flemming Bro, professor, dr.med,

Læs mere

Diagnostik og behandling af prostatakræft

Diagnostik og behandling af prostatakræft Diagnostik og behandling af prostatakræft Af Peter Iversen, professor, overlæge og Martin Andreas Røder, reservelægeurologisk afdeling D, Rigshospitalet Modifi ceret af redaktionen Som i mange vestlige

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Hvis du er interesseret i brachyterapi som behandling, vil din læge se på følgende faktorer for at finde ud af, om du er egnet til behandlingen.

Hvis du er interesseret i brachyterapi som behandling, vil din læge se på følgende faktorer for at finde ud af, om du er egnet til behandlingen. Brachyterapi Hvordan foregår brachyterapi? Ved brachyterapi indlægges små radioaktive korn i prostata. Hvert korn er på størrelse med et lille ris korn. Kornene forbliver i prostata og bliver ved med at

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Information om pakkeforløb for prostatakræft

Information om pakkeforløb for prostatakræft Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

Screening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt screeningsprogram nedbringer det dødeligheden?

Screening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt screeningsprogram nedbringer det dødeligheden? Screening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt screeningsprogram nedbringer det dødeligheden? af Thomas Olsen og Kenny Birk Bøtcher Forskningshold 4 Forskningstræningsopgave

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

Revideret specialevejledning for urologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for urologi (version til ansøgning) 01-06-2015 Revideret specialevejledning for urologi (version til ansøgning) Sagsnr. 4-1012-44/38 Reference ksa T 7222 7400 E syb@sst.dk Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning,

Læs mere

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve. Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16

Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16 Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16 Agenda Velkomst og orientering ved LL/MAM Publikationer siden sidst Status på igangværende projekter PhD-studerende Forskningsårsstuderende Øvrige

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul 1 Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer passive: patientens spontane rapport aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Radikal prostatektomi. Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet

Radikal prostatektomi. Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet Radikal prostatektomi Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet Mikkel Fode, Urologisk afdeling, Herlev Hospital, Københavns Universitet Urologisk Forum, 27. oktober 2012 Prostatacancer og

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Slappe stråler og våde bukser I

Slappe stråler og våde bukser I Den tid er forbi, hvor alle mandlige vandladningssymptomer pr. refleks henførtes til en forstørret prostata, og hvor kun endoskopisk kirurgisk behandling ( skrælning ) af prostata kunne hjælpe patienterne.

Læs mere

Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010

Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010 Prostatacancer t Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010 Klaus Brasso, Urologisk afdeling D, Rigshospitalet Hvis det bliver uforståeligt Prostata Valnød-stor kirtel på ca. 20 g Beliggende under blæren

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

Radikal prostatektomi i DK Status 2013

Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Henrik Jakobsen Overlæge Urologisk Afdeling Herlev Hospital Metode Enquete udsendt via primo september 2013 til alle opererende urologiske afdelinger i DK Afdelinger

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007 Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?

Læs mere

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?

Læs mere

Møde med Almen Praksis. Ulla Geertsen, Lars Lund, Henrik Jahn

Møde med Almen Praksis. Ulla Geertsen, Lars Lund, Henrik Jahn Møde med Almen Praksis Ulla Geertsen, Lars Lund, Henrik Jahn 14.09.2015 Nyheder i urologien 1. Revideret pakkeforløb for kræft i blære - nyre - nyrebækken og urinleder 2. Nye regler for hæmaturiudredning

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Brachyterapi som behandling ved lokaliseret prostatakræft

Brachyterapi som behandling ved lokaliseret prostatakræft Af overlæge Nis Nørgaard, Urologisk afdeling, Herlev Hospital. Brachyterapi kaldes også for indre strålebehandling og tilbydes kun til patienter, hvor kræften er lokaliseret til selve prostata og altså

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Regionsfunktionen: Transluminal nefroskopi er ændret til: Transluminal nefroskopi (endoskopisk undersøgelse af nyrebækken)

Regionsfunktionen: Transluminal nefroskopi er ændret til: Transluminal nefroskopi (endoskopisk undersøgelse af nyrebækken) TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i urologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i ovennævnte

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

DaProCadata. Dansk Prostata Cancer database. Dansk Urologisk Cancer Gruppe. National årsrapport. Version 4 Maj 2015

DaProCadata. Dansk Prostata Cancer database. Dansk Urologisk Cancer Gruppe. National årsrapport. Version 4 Maj 2015 1 DaProCadata Dansk Prostata Cancer database Dansk Urologisk Cancer Gruppe National årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014 Version 4 Maj 2015 2 Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er

Læs mere

DIAGNOSTICERING A) SCREENING

DIAGNOSTICERING A) SCREENING DIAGNOSTICERING A) SCREENING Systematisk populationsbaseret screening For ca. 20 år siden blev 2/3 af prostatacancer (PC) patienterne herhjemme diagnosticeret med avanceret og inkurabel sygdom. I dag har

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003 Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Patientvejledning. Vandladningsbesvær. Forstørret prostata

Patientvejledning. Vandladningsbesvær. Forstørret prostata Patientvejledning Vandladningsbesvær Forstørret prostata Vandladningsbesvær hos mænd skyldes oftest lidelser i blære eller prostata. Den hyppigste årsag er godartet forstørrelse af prostata. Anatomi Blærehalskirtlen,

Læs mere

Radikal prostatektomi & nye endokrine behandlinger

Radikal prostatektomi & nye endokrine behandlinger Radikal prostatektomi & nye endokrine behandlinger Urologisk Forum 25/10/2012 Rigshospitalet - en del af Københavns Universitetshospital PCa kontinuum PIN Lokal avanceret N+ CRPC Lokaliseret Biokemisk

Læs mere

MEDTRONIC CARELINK. Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten. Teknisk håndbog

MEDTRONIC CARELINK. Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten. Teknisk håndbog MEDTRONIC CARELINK Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten Teknisk håndbog 0123 2011 Følgende liste indeholder varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Medtronic

Læs mere