Kvalitetsrapport 2014/15. Tårnby Kommune Amager Landevej Kastrup. Tlf.:

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2014/15 Tårnby Kommune Amager Landevej Kastrup Tlf.:

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år Tillid og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal gennemføre folkeskolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Overgangsfrekvenser Særlige fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Dansk som andet sprog Opfølgning udvalgte fokusområder på sidste års kvalitetsrapport Udviklingsudvalg Ny ledelsesstruktur Skolernes arbejde med læsning i alle fag Digitale læremidler Status og mål for implementering af folkeskolereformen Læringsmålstyret undervisning Bevægelse Lektiehjælp og faglig fordybelse Teamsamarbejde Understøttende undervisning Den åbne skole Bilag

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet, samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter, samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner, samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Sammenfattende helhedsvurdering Skoleåret 2014/15 var første år med den nye skolereform. Det betød, at skoleåret var præget af en masse nye tiltag, usikkerhed og afprøvninger af reformens nye elementer. Både skoleledelser, lærere, pædagoger, elever og forældre skulle vænne sig til nye former for undervisning og en ny hverdag med længere skoledage. Skolerne i Tårnby Kommune fik hen over året afprøvet rigtig mange nye tiltag og gjort sig mange erfaringer, som har hjulpet til, at vi løbende har kunnet justere vores indsatser. Vi bliver hele tiden klogere på, hvordan vi bedst virkeliggør skolereformens mange mål og vi lærer hele tiden nyt. Al forandring er svær og vi kan ikke lykkes med det hele fra starten. I Tårnby Kommune har vi valgt at starte med at fokusere på de bærende elementer i skolereformen: Læringsmålstyret undervisning og teamsamarbejde. Alle vores skoler har haft fokus på dette. Nogle skoler har haft forløb med læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet, som har understøttet arbejdet med at implementere den læringsmålstyrede tilgang. De erfaringer har vi efterfølgende kunnet udbrede til alle vores skoler, så vores skoler kan lægge fælles strategier og dele erfaringer og viden på området. I forhold til teamsamarbejdet har fokus blandt andet været på lærer-pædagogsamarbejdet: At få de to faggrupper til at arbejde sammen og hver især bidrage med det, de er bedst til i forhold til at sikre vores børn den bedste læring, trivsel og udvikling. Også de øvrige reformelementer åben skole, bevægelse, understøttende undervisning samt faglig fordybelse og lektiehjælp har naturligvis fyldt i skolernes hverdag. Det er forskelligt, hvordan skolerne har arbejdet med dem. Fokus vil fremover være på, at vi hele tiden videndeler skolerne imellem, så vi sammen kan lære og sætte fokus på at gøre mere af det, der virker bedst. Med folkeskolereformen er der opsat nationale mål for både faglige resultater og trivsel. Generelt går det godt i Tårnby Kommune, men vi har også rum for forbedringer. Vi skal arbejde videre med at bruge de informationer, vi får fra prøver, test og trivselsundersøgelser til at få viden om, hvad vi er gode til, og hvor vi kan blive bedre. De forskellige data kan sammen med forskning, 3

4 undersøgelser og vores egne skolers viden og erfaringer give os et rigtig godt grundlag for at vurdere, hvordan vi hele tiden kan udvikle vores skolevæsen, så vores elever lærer, trives og udvikler sig. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 4

5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Eleverne i folkeskolen skal igennem deres skoletid gennemføre 10 obligatoriske nationale test inden for forskellige fag. De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder og giver dermed lærerne et indblik i den enkelte elevs niveau og progression. På baggrund af testresultaterne, kan lærerne målrette undervisningen til den enkelte elev og i højere grad arbejde med undervisningsdifferentiering med baggrund i den enkelte elevs progression. Resultaterne af de nationale test er fortrolige, og de fremgår af det lukkede bilag til rapporten. Skolerne er blevet bedt om at redegøre for, hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag skolens resultater har givet anledning til og de drøftelser, der har været i forbindelse med konsulenternes skolerunde. Flere skoler giver udtryk for at være ved at nærme sig målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne. Der angives følgende overvejelser, drøftelser og tiltag: Følge barnets progression Individuelt tilrettelagt undervisning Særligt tilrettelagte kurser Gruppeforløb eller forløb for hele klasser Matematikløft og læseløft Opmærksomhed på tidligt at støtte op om de elever, der klarer sig under forventet Læseflyver i indskolingen Udviklingsudvalget på en skole har udviklet og udbygget en plan til systematisk opfølgning Klasselæsekonferencer Sætte fokus på, at matematikvejlederen vejleder lærerne i forbindelse med afholdelsen og evalueringen af de nationale test To skoler ønsker, at testen kommer mere i fokus, bl.a. ved at få italesat og evalueret testen Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Der angives følgende overvejelser, drøftelser og tiltag: Flere skoler har fokus på at udfordre de dygtigste Læringsmålstyret undervisning Udbygge den systematiske indsats Undervisningsdifferentiering Tilgodese de fagligt udfordrede Systematisk indsats på dansk og matematikområdet Faglig fordybelse og holddannelser 5

6 Uddannelse af læse- og matematikvejledere. Det anbefales fortsat, at skolernes fagteams arbejder med lærerens brug af de nationale testresultater, så de i højere grad bliver inddraget i den enkelte lærers planlægning af undervisningen med et fokus på alle elever og ikke udelukkende de elever, der opnår mangelfuld eller ikke tilstrækkelig resultat. Dette fokus kunne med fordel optimeres ved inddragelse af ressourcepersoner som læse- og matematikvejledere. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. Skolerne er blevet bedt om at redegøre for hvilke overvejelse, drøftelser og tiltag skolens resultater har givet anledning til. Der angives følgende: Positive resultater med to-lærerordning i dansk og matematik Tidlig matematikindsats Læseløft Forløb med ALT - vejlederen Elevens progression følges med Beregneren i forhold til nationale test i dansk Testene indgår i årgangs-klassekonferencer Inddragelse af It Fokus på faglige deltagelsesmuligheder Læsebånd, som udløser to ekstra dansktimer ugentligt Der undervises intenst og differentieret i forskellige læringsmiljøer Holdtimer. Skolerne giver følgende svar på spørgsmålet om, hvordan sidste års anbefalinger om, at fagteam arbejder med lærerens brug af nationale test med fokus på alle elever: Drøftelser er sket, men i mindre omfang end ønskeligt på grund af, at den længere skoledag har vanskeliggjort mødevirksomhed Mangler stadig noget udvikling, målet er at skabe tydelige mål og aftaler for brug af de nationale test Møde en gang om ugen i storteam I det kommende skoleår vil der være fokus på udvikling af strukturerne omkring fagteam Fagteam laver handleplan for brugen af de nationale test En opgørelse af i hvilken grad lærerne inddrager resultaterne fra nationale test i deres planlægning, gennemførelse og evaluering af deres undervisning viser ud fra en Likert skala følgende: 6

7 I meget høj grad: 0 I høj grad: 5 I nogen grad: 3 I ringe grad: 0 Slet ikke: 0 Hvordan inddrages testresultaterne Frivillige test tages systematisk, og forløb lægges ind imellem Testene inddrages sammen med de øvrige test til at vurdere, hvor den enkelte elev er i udviklingen Testresultaterne gennemgås med en vejleder Hovedfokus på progression Fagteamene skal fremadrettet samarbejde med vejledere og konsulenter, så resultaterne af de nationale test i højere grad bruges Testene bruges vejledende i tilrettelæggelse af elevens læringsplan. Jævnfør konklusionen i kapitel 4, hvoraf det fremgår af ovenstående svar, at viljen til at inddrage fagteam i arbejdet med og evaluering af de nationale test til gavn for det enkelte barn er til stede. Mødevirksomheden besværliggøres af den lange skoledag. Nogle skoler er på vej, andre er kommet knapt så langt. 6. Tillid og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis I forhold til de nationale fastsatte mål i forbindelse med skolereformen er et af målene, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De nationale mål omhandler dels trivsel og dels tilliden til folkeskolen. Resultatsmålet fra den nationale trivselsmåling 2014/15 fokuserer alene på elevernes trivsel. Resultaterne skal give mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. Denne trivselsundersøgelse er den første skolerne har fået foretaget, derfor danner den baseline for kommende trivselsundersøgelser. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, for eksempel ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området. Trivselsundersøgelsen bygger på fire obligatoriske indikatorer, som er social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, samt ro og orden. Indikatorerne giver mulighed for at følge op elevernes trivsel fremadrettet. 7

8 6.1. Elevernes trivsel skal øges Social trivsel Differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Tårnby, 2014/2015 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen og Skottegårdsskolen Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 8

9 Faglig trivsel Differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Tårnby, 2014/2015 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen og Skottegårdsskolen Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 9

10 Støtte og inspiration i undervisningen Differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Tårnby, 2014/2015 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen og Skottegårdsskolen Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 10

11 Ro og orden Differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Tårnby, 2014/2015 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Som opfølgning på testresultaterne, er skolelederne blevet bedt om at redegøre for hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag skolens resultater har givet anledning til i forhold til faglig trivsel, ro og orden, social trivsel, samt støtte og inspiration i undervisningen. 11

12 Overvejelser, drøftelser og tiltag i forbindelse med at styrke den faglige trivsel Alle skolerne arbejder med at styrke den faglige trivsel bl.a. gennem målstyring. Flere skoler peger på, at en udfordring er, at eleverne skal være med til at sætte sig opnåelige faglige mål, arbejde frem mod målet og evaluere målopfyldelsen. Derfor er der fokus på, at det for nogle elever kan være svært at sætte realistiske mål, som eleven oplever som motiverende, meningsfulde og giver dem succes med det, de laver. Som tiltag for at styrke trivslen har tre skoler nævnt, at de har prioriteret kompetenceudvikling af lærere og pædagoger med henblik på at styrke deres faglighed. Kompetenceudviklingen er bl.a. sket i form af linjefag på alle årgange, kursus for pædagoger i skolen og uddannelse af vejledere. Flere skoler har tilført ekstra ressourcer på flere eller alle årgange. En skole har for eksempel prioriteret tre-lærerordning, en anden har lagt holdtimer ud til årgangene, således at både de fagligt udfordrede og de fagligt stærke elever kan tilgodeses. To skoler peger på, at faglig fordybelse varetages af lærere på årgangen, og at fagene er bredt repræsenteret. På en skole er lærer og pædagoger sammen seks lektioner om ugen for at få mere undervisningsdifferentiering ind i timerne. På en anden skole har de indført ungemøder med deltagelse af leder, ALT- og AKTkoordinatorer og UU-vejlederen. En skole beskriver, at der arbejdes i forhold til skolens kerneopgaver om social, faglig og fysisk læring i et helhedsorienteret læringsmiljø i et tæt og komplementerende samarbejde mellem lærere og pædagoger. På en skole giver en leder feedback på undervisningen bl.a. på den faglige trivsel i forbindelse med VUS-samtaler. Der er flere skoler, der peger på, at en anden tilgang til læring kan fremme den faglige trivsel, der er derfor igangsat nogle tiltag som for eksempel: Åben- skole- samarbejde med DGI Undervisningen er baseret på digitalisering Profillinjer Alternativ varieret læringsaktivitet Fællesskabet som udgangspunkt, men i respekt for, at nogle af børnene i perioder af dagen trives bedst holddelt eller med at sidde alene med en given opgave Udvikling af nye læringsrum og give eleverne deltagelsesmuligheder i læringsfællesskabet. Overvejelser, drøftelser og tiltag i forbindelse med at styrke ro og orden Der er forskellige indsatser på skolerne i forhold til at styrke ro og orden. Der arbejdes bl.a. med at styrke relationskompetensen og kompetenceudvikling for lærere og pædagoger. Der peges på, at der er afsat tid til teamsamarbejde, hvor der arbejdes med en fælles ramme og retning. På en af skolerne arbejder indskolingens lærere og pædagoger i samarbejde med Rådgivning og Forebyggelse med social læring og konflikthåndtering. En anden skole arbejder med, at teamet afklarer normer og metoder med fokus på klasserumsledelse som teamopgave, og en tredje skole har iværksat projektet Social læring og konflikthåndtering i indskolingen. 12

13 Tre skoler peger på, at AKT- lærerne (Adfærd, Kontakt og Trivsel) har en særlig rolle i forhold til at styrke ro og orden. En af skolerne har med AKT-lærerne iværksat en forebyggende indsats samt møder med kontaktforældregrupper og ledelsesdeltagelse. En anden skole har generelt fokus på klasseledelse, støtte og sparring med AKT- lærerne og på en tredje, indgår en leder og AKTlærerne i problemløsningen i klasser, hvor der har været særlige vanskeligheder. Den tredje skole arbejder for at afholde netværksmøder med relevante deltagere, hvor der afstemmes roller og forventninger i forhold til indsatser for elever udfordringer. På skolerne arbejdes der med helt konkret tiltag som for eksempel, at eleverne alle skal passe på hinanden og tage hensyn, at en leder overværer undervisningen med henblik på at give feedback bl.a. på klasseledelsen, at der er to voksne i klassen i 6-9 lektioner om ugen, styrkelse af et fælles VI ved, at eleverne jævnligt samles til fælles aktiviteter. En skole peger på, at der er den udfordring, at man på den ene side skal have mere bevægelse i undervisningen, og samtidigt skal der være ro og orden. Skolen vil derfor se på mulighederne for, at der på skolen skal ske en fysisk forandring, som kan hjælpe til med, at implementeringen af bevægelse i undervisningen ikke virker så forstyrrende. En anden skole svarer, at undersøgelsen har givet anledning til, at der bliver kigger på skolens regler vedrørende indtagelse af mad og drikke i timerne samt brug af mobiltelefoner i undervisningen. Derfor er der indført regler vedr. eksempelvis studieparathed, aflevering af mobiltelefonen, når undervisningen starter, elevernes computerskærm er lukket ned, når lærerne formidler. Derudover indtages kun vand i timerne. Der er også fokus på elevernes medansvar for egen skole. Der angives følgende overvejelser, drøftelser og tiltag i forbindelse med at styrke den sociale trivsel Der er forskellige indsatser på skolerne i forhold til at styrke den sociale trivsel. På to skoler lægges der bl.a. vægt på skole/hjem samarbejdet. Den ene skole lægger vægt på skole-hjem-samarbejdet, kontaktforældrenes opgave, samt at de gerne vil have, at forældrene tager del i opgaven omkring den sociale trivsel i klasserne. På en anden skole har man en lokal trivselsmåling, der danner udgangspunkt for skole-hjem-samtalerne i efteråret. På alle skolerne er der fokus på fællesskaber, der rummer alle. Dette sker i helt konkrete tiltag som fællesskabsgrupper, legebanden, hvor elever på 6. klassetrin sætter legeaktiviteter i gang for de mindste elever, fællesskabsdage (2x 3 dage), trivselsdag på skolen, venskabsklasser, forældreaftener, antimobbemøder, støttekammerater, fasesamlinger en gang om måneden. AKT og SSP med enkeltelever har i samarbejde SFO/Skole lavet trivselsgårdvagter, opgraderet lærernes rolle i pauserne samt frikvartersdag, hvor pædagogerne står for det gode frikvarter for derigennem at udvikle det sociale samspil mellem eleverne. Der er også fokus på at gøre eleverne mere ansvarlige for hinanden, og der arbejdes på, at eleverne har et sted udendørs, hvor de kan være aktive og et pauselokale til dem, der har brug for ro. En skole forklarer, hvordan de har lavet et samarbejde for at styrke trivsel i pauserne. SFO, 13

14 skole og klub har en struktur for pauserne, hvor de voksne er iført hhv. rød, gul eller grøn vest. De røde veste indikerer: Sidste mand til at gå op i klasserne. Dette for at få alle elever med. De gule indikerer: Brug for hjælp? Kom til mig. De grønne indikerer: Kom og leg med mig. For at styrke den sociale trivsel peger mange af skolerne på teamsamarbejdet på årgangene, hvor der bl.a. er mulighed for, at lærere og pædagoger kan drøfte det hele barn og det sociale samspil. Der er også i teamsamarbejdet, at der er mulighed for at arbejde med trivselsundersøgelsen. Overvejelser, drøftelser og tiltag i forbindelse med den faglige støtte og inspiration i undervisningen Fire skoler har lavet en strukturel ændring som tiltag for bedre at kunne støtte og motivere eleverne. Den ene skole har indført profillinjer, hvor målet er at øge elevernes motivation og medbestemmelse. En anden skole har indført holdtimer. En tredje skole har indført, at alle lærere er kontaktlærer for elever, hvilket betyder, at hver elev har en fast person, de kan gå til, hvis de har brug for det. En fjerde skole har ansat to skolepædagoger udelukkende til at tage sig af sociale trivselsproblemer, mens den faglige fordybelse udelukkende varetages af lærere. Der er flere skoler, der peger på det gode og brugbare ved at have pædagoger med i skolen, hvor de bl.a. samarbejder omkring kerneopgaven. På en skole er pædagogen med i den fagdelte undervisning. På en anden skole udvikler de på FIL (Faglig Inklusion) og SIL (Social Inklusion) i forhold til at få relevant støtte til enkeltelever, grupper af elever eller hele klasser og klassetrin. På to skoler peges der på, at de kan blive endnu bedre til at udnytte to-lærer-organiseringen og bruge ressourcepersonerne mere der, hvor det giver mening, og der er brug for det. Der er tre skoler, der har fokus på, at det er i udviklingsudvalget, der skal sættes fokus på nye tiltag. En af skolerne peger på, at det er skolens vejledere, som er medlemmer af udviklingsgruppen, og som er spydspidser i forhold til skolens kerneydelser i et helhedsorienteret læringsmiljø, der "initierer og understøtter en udvikling, der skaber deltagelsesmuligheder for alle". En anden skole har organiseret det på den måde, at det er udviklingsudvalget, der starter en proces, hvorigennem der kan arbejdes med de professionelle læringsfællesskaber som for eksempel, hvordan det udnyttes, at der kan være flere lærere i undervisningen. På skolerne er der forskellige, men helt konkrete tiltag i forhold til at skabe motivation og støtte eleverne. Her kan nævnes: Etablering af et kor Eleverne selv skal være mere med i beslutninger omkring deres skoleliv Overvejelser omkring at indføre en ugentlig temadag på mellemtrinnet Mulighed for alternative og sammenhængende læringsaktiviteter Varierende undervisningsformer, bl.a. udvikles der på CL Læringsmålstyretundervisning. Der er tre skoler, der støtter og inspirerer lærerne og pædagogerne i undervisning ved at arbejde med aktionslæringsforløb. Dette gøres for at sætte fokus på en systemisk tilgang til refleksion og 14

15 kommunikation i praksis. På en skole er der aktionslæringsforløb med konsulenterne fra PUC. På en anden skole er det vejledernes funktion at gennemføre aktionslærings forløb. En skole fortæller, at de søger støtte og inspiration hos kommunens konsulentkorps. Denne støtte har i særlig grad været omkring skolens udebase. Udebasen er skolens 10. gruppe, der arbejder i en faglighed væk fra klasselokalet og bogmaterialet hen mod en mere konkret/praktisk undervisningsform med mål om, at barnet opnår "livsduelige" kompetencer. Konklusion Ud fra ovenstående er det tydeligt, at skolerne gør mange tiltag for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. De arbejder alle for at styrke elevernes trivsel og forbedre undervisningsmiljø på skolen. Skolerne har gjort sig mange overvejelser, haft drøftelser og gennemført tiltag i forhold til de resultater, skolen har opnået i trivselsundersøgelsen. 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I bilaget til punkt 7 p. 54 vises elevernes karaktergennemsnit ved folkeskolens prøver i 9. klasse (FP9) i de bundne prøvefag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Udtræksfagene, der er forskellige fra skole til skole og fra år til år, indgår ikke i opgørelserne. Karaktergennemsnittet opgøres desuden opdelt på køn og sat i forhold til den socioøkonomiske reference, hvilket ligeledes fremgår af bilag 3. Med udgangspunkt i prøvekaraktererne (FP9 og FP10) gennemfører kommunens konsulenter en karakterrunde, hvor den enkelte skoles resultater drøftes med ledelse og faglige ressourcepersoner. Karakterrunden består af en fælles refleksion med henblik på, hvorledes undervisningen i fagene kan udvikles, så eleverne kan blive så dygtige som muligt. Konsulenterne spørger ind til, hvilke overvejelser årets prøveresultater har medført i skoleledelsen, og hvilke initiativer resultaterne har givet anledning til. Dansk Prøven i læsning FP9 Maj-juni prøven 2015 bestod i lighed med tidligere år af 5 tekster med stigende sværhedsgrad. Teksterne fordelte sig over følgende emner: artikler, eventyr, novelle og kommentar. Alle eksempler på danskfagets genre- og tidsmæssige spændvidde. Løsningen af opgaverne kræver stadig kendskab til forskellige læseteknikker. Tekst 5 er den tekst, der afgør, om eleven kan opnå karakteren 10 eller 12. det er en tekst med distraktorer, der kræver meget sikker læsning med særdeles god forståelse. Skolernes samlede score i 2015 var 5,9 mod 6,6 i Faldet på 0,7 kan måske forklares ved, at skoler, der var tilmeldt den internetbaserede prøve, måtte opgive at gennemføre denne på grund af tekniske problemer. Dette medførte forvirring og stress hos eleverne. Prøven i skriftlig fremstilling FP9 15

16 De fire hovedkategorier ved skriftlig fremstilling: journalistik, fiktion, opinion og det personlige var repræsenteret på følgende måde i stiloplægget maj-juni 2015: Erindring, nyhedsartikel, essay, klumme og novelle. Alle genrer har tydelige krav til layoutet, en vigtig del af stilskrivningen for deri ligger kommunikationsværdien. Der gives ikke selvstændig karakter i orden. Denne indgår i den samlede bedømmelse. Skolernes samlede score i 2015 var 6,2 mod 6,6 i Prøven i retskrivning FP9 Prøven bestod som tidligere år af en fælles førstedel med 90 prøveord af forskellig sværhedsgrad, som tilgodeser den usikre elev samtidig med, at den sikre udfordres. Anden del bestod af opgaver, som eleverne selv skal læse og løse: fra nutid til datid, sæt komma, rigtig form, ordklasser og ret en tekst. Skolerne samlede score i 2015 var 6,9 mod 6,2 i 2014 Prøven i mundtlig fremstilling FP9 Det hører efterhånden til sjældenheder, at prøveform A anvendes. Billedet var det samme ved prøven i maj juni. Denne prøveform kræver stor selvstændighed af eleverne. Prøveformen lægger op til faglig fordybelse i de 10 lektioner, der er afsat til fordybelsesarbejdet omkring den af eleven valgte tekst. Skolernes samlede score i 2015 var 7,6 mod 7,8 i Dansk FP10 frivilligt prøvefag. Den skriftlige prøve Eleverne i 10. klasse prøves i læsning og sprogbrug, modtager-rettet kommunikation og skriftlig fremstilling. Rækkefølgen, som eleverne løser opgaverne i, bestemmer de selv. De skal således kunne disponere tiden og overskue de forskellige prøvedeles krav. Dette er en del af opgaven i 10. klasse. De tre opgavedele skal tilsammen give et helhedsbillede af elevens skriftlige formåen. Der gives en samlet karakter. Skolens samlede score i 2015 var 5,3 og i 2014 samme resultat. Mundtlig dansk Prøveform B er den eneste mulighed i 10. klasse. Skolens samlede score i 2015 var 7,3 mod 6,4 i Matematik Matematiske færdigheder FP9 I Tårnby kommune er karaktergennemsnittet for matematiske færdigheder er fra 2014 til 2015 faldet fra 6,5 til 6,1. Den skole, der har det laveste gennemsnit, har oplevet en stigning fra 5,6 til nu 6,0. Seks skoler har en stigning i gennemsnittet, ligesom der på landsplan også er en stigning fra 6,7 til 7,3. To skoler har et fald i gennemsnittet for matematiske færdigheder, den ene en meget lille fald på 0,2 karakterpoint, på den anden skole er det et større fald på 0,9 karakterpoint. Den skole, der sidste år havde det laveste snit på 4,6, har i år et gennemsnit på 6,2. Matematisk problemløsning FP9 Karaktergennemsnittet for matematisk problemløsning FP9 på landsplan er steget fra 2014 til 2015 fra 6,2 til 7,0. I Tårnby er gennemsnittet næsten det samme fra 6,0 til 6,1. Der er en betydelig spredningen mellem skolerne fra 5,7 til 7,4. Den skole, der har det laveste gennemsnit, har oplevet et en stor stigning fra 4,5 til 5,7, mens den skole, der har den højeste gennemsnit, har oplevet en stigning fra 6,5 til 7,4. Den skole med den største stigning er steget fra et gennemsnit på 5,2 til nu 16

17 7,0. Fem skoler har en stigning i gennemsnittet i forhold til 2014, en skole er uændret og en skole har et fald i gennemsnittet i forhold til Mundtlig prøve i matematik FP udtræk I Tårnby er der fem klasser, der er udtrukket til mundtlig prøve i matematik Karaktergennemsnittet kommunalt for den mundtlige prøve er 6,6 og uændret siden På landsplan er gennemsnittet i 2014 på 7,1. Der er stor spredning på gennemsnittet mellem skolerne fra 5,5 til 7,8. Der er to skoler, der har et fald i det mundtlige karaktergennemsnit, og tre skoler har en stigning i snittet. Den skole, der har den største stigning, er fra 5,6 til 7,7. Matematik skriftlige prøve FP10 Karaktergennemsnittet for skriftlig matematik FP10 er steget fra 2014 til 2015 fra 4,0 til 4,4. Spredningen mellem klasserne er fra 3,1 til 5,8. Mundtlig prøve i matematik FP10 Karaktergennemsnittet for den mundtlige matematik prøve FP10 er steget fra 2014 til 2015 fra 5,1 til 6,0. Spredningen mellem klasserne er fra 3,8 til 7,6. Konklusion Alle skolerne på, nær to, har i år haft uddannet matematikvejlederen, som har været med til at styrke matematikindsatsen på skolerne. Dette kan være medvirkende til forbedringen af resultaterne på mange af kommunes skoler. Det er bekymrende, at en skole oplever et markant fald både i færdighedsprøven og problemløsningen, dette kan både skyldes, at det er en anden elevgruppe og lærerskift. Prøverne har nu meget fokus på elevernes vurdering, egne beskrivelser samt tanker omkring et problem. Det tyder derfor på, at der skal laves en indsats i matematikundervisningen indenfor faglig læsning, ræsonnementskompetencen og digitale værktøjer. De digitale værktøjer, som eleverne skal bruge og skal kunne løse opgaver i, er et dynamisk geometriprogram, et regneark og et CAS program. Det er godt, at både matematik skriftlig og mundtligt FP10 er steget, og at der netop er meget fokus på de digitale hjælpemidler. Engelsk Mundtlig engelsk 9. klasse Der er sket et fald i gennemsnittet, som i år ligger på 7,5, mens gennemsnittet i 2014 lå på 7,9. Karaktergennemsnittet i Tårnby for de sidste tre år har udviklet sig fra 7,5 (2013), 7,9 (2014) og 7,5 (2015). Landsgennemsnittet er i år 7,8. Som sædvanlig er der udsving skolerne imellem, hvor skolen med det laveste gennemsnit opnår 6,5, og skolen med højeste gennemsnit får 10,6. På skolen med det laveste gennemsnit ses et fald fra 7,6 til 6,5. Det er et generelt billede, at der er sket et fald i den enkelte skoles gennemsnit, kun to skoler oplever en stigning. Skolerne peger på flere faktorer, der kan have haft betydning for resultaterne. Flere skoler har oplevet lærerskift blandt engelsklærerne i 9. klasse og vanskeligheder med at rekruttere nye lærere. Fagudvalgene har haft vanskelige kår med mangel på samarbejdstid på grund af de sene 17

18 skoledage, hvor lærerne i udskoling ofte først har skemafri kl Skolerne har i skoleåret 2015/16 sat fokus på at få skabt mulighed for didaktiske refleksioner blandt engelsklærerne. Engelsk 10. klasse Der er sket et fald i gennemsnittet for mundtlig engelsk, som i år ligger på 6,0 mens gennemsnittet i 2014 lå på 6,9. Karaktergennemsnittet i Tårnby for de sidste tre år har udviklet sig fra 6,0 (2013), 6,9 (2014) og 6,0 (2015). Der er sket et fald i gennemsnittet for skriftlig engelsk, som i år ligger på 6,0. Karaktergennemsnittet for de sidste tre år ligger på 5,8 (2013), 6,7 (2014) og 6,0 (2015). Engelsklærerne er udfordrede, fordi mange elever har faglige huller. US10 har i år særligt fokus på engelsk med lektionslængde på 55 minutter, engelske fagdage og fleksibel planlægning. Engelsklærerne har gode erfaringer med at planlægge og evaluere undervisningen sammen. Fysik/kemi Afgangsprøven i fysik/kemi er obligatorisk for alle elever i 9. klasse, og i juni 2015 var 392 elever i Tårnby Kommune til afgangsprøve i f/k. Det betyder, at 33 elever ikke har været til prøve i faget. En del af disse er evalueret på andre måder, det gælder for eksempel nogle elever fra specialklasserne på KG. Få elever tilbydes reeksamination i januar 2016, men der er stadig et stykke arbejde med at få alle elever i Tårnby evalueret i fysik/kemi. Karaktergennemsnittet for 2015 ligger på 6,3, hvilket er fin stigning i forhold til sidste år, hvor gennemsnittet var på 5,8. Det understreger den stigende tendens, der har været i karaktergennemsnittet af den obligatoriske fysik/kemiprøve i Tårnby Kommune de seneste år. Landsgennemsnittet ligger i 2015 på 6,7, hvilket også er en svag om end ikke signifikant stigning fra de foregående år. Karaktergennemsnittene i Tårnby varierer på skoleplan mellem 5,1 og 7,3 og på klasseplan varierer det mellem 4,1 og 8,1. Skolernes indsats for at højne det faglige niveau er bredspektret, for eksempel kan fremhæves en betragtelig indsats med arbejdet med sprog og begreber i fysik/kemi, holddeling, lærersamarbejde, kompetenceudvikling og fagteamets vejledning af nye kolleger i faget. 8. Alle elever skal gennemføre folkeskolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik Målet er, at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik. Målet beskrives af skolerne som værende realistisk; skolerne har stort fokus på, at den enkelte elev udnytter sit potentiale fuldt ud. Dog kan det for eleverne i specialklasserækkerne være et svært opnåeligt mål. Disse elever beskrives via alternativ evaluering. Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver 18

19 Kommune, tre skoleår Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Klassetrin: Institution: Tårnby Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Specialklasser 9. klasse Alle Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 19

20 Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 02 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Overvejelser og drøftelser på baggrund af skolernes resultater: For alle skoler gælder, at der er stort fokus på, at alle elever får den fornødne hjælp. Denne hjælp udmønter sig naturligvis forskelligt fra skole til skole: Ekstra holdtimer på 9. årgang Dsa-lærerne inde over de tosprogede Tidlig indsats i både dansk og matematik Matematik indført som valgfag Timetallet i dansk øget med 2 i det faglige læsebånd Der arbejdes målrettet med at understøtte fagligt udfordrede elever Kortere forløb i faglige huller Sparre med lærerne om prøvesættet for at sætte fokus på, hvad der er vigtigt i forhold til prøven at være opmærksom på i undervisningen. I forbindelse med skolerunden for matematik fortæller en af skolerne, at de har haft fokus på, at alle elever skal have over 02. Det, de bl.a. har gjort, er, at holde møder hver uge med forældrene til de elever, de har haft fokus på og tilbudt de elever, der har særligt brug for det et særligt tilrettelagt fagligt løft med matematikvejlederen. De har i nogle matematiktimer lavet holdundervisning, hvor eleverne er delt efter niveau og efter, hvor meget de markerer i timerne. Deres erfaring med denne form for holdundervisning har været, at det har givet rigtig meget for både de svage og de dygtigste elever. Det har løftet færdighedsregningen såvel som den matematiske problemløsning. Derudover opfordrer de alle elever til at bruge computer som værktøj. En anden skole fortæller, at de har fokus på vejledning til lærere, der har henvendt sig i forhold til elever, der har svært ved matematik. Det har højnet den måde, de taler matematik på skolen. Endvidere har de på en skole gode erfaringer med, at matematikvejlederen tilrettelægger et fagligt løft for 9.klasserne. På en skole skal matematikvejlederen tage kontakt til lederne, når det opleves, at der skal en ekstra indsats ind i en klasse eller til en elev. På en skole er der seks elever, der får 00 i den skriftlige prøve. Det har fået skolen til at tænke strukturen om, så det nu er teamene selv, der fordeler eleverne i klasserne. Eleverne deles ud efter, om de efterfølgende vil på gymnasiet eller erhverveskolen. Derudover deles eleverne også efter en pædagogisk analyse. De har også en del udfordringer med elever, der ikke vil i skole. Skolen arbejder hårdt på, at erhvervssøgende elever kan få 02 i matematik. De prøver fx at begrænse, at der forgår mange andre ting end faglig undervisning. Derudover har de opnormeret matematik fra 4 til 6 lektioner om ugen. 20

21 På en anden skole er der ingen elever, der i matematik får under 02. På skolen har de særlig fokus på, at alle elever så vidt muligt går til FP9, også de, der kan have det svært, da det at gå til prøve er en succes i sig selv. De tager derfor udgangspunkt i, hvad der kan have værdi, for den enkelte elev og for det sted, de skal videre til i forhold til hvilken evaluering de får. For danskfagets vedkommende er der på skolerne stort fokus på ordblindeproblematikken eller problematikken omkring skriftsproglige vanskeligheder. Der arbejdes intensivt med de elever, der har så svære skriftsproglige vanskeligheder, at de ikke følger den normsatte læse- og skriveudvikling. Der er fra skolernes side en stor opmærksomhed og klar tilbagemelding på hvilke tiltag, der har været iværksat for elever i skriftsproglige vanskeligheder. Kommunens skoler er tæt på at have opfyldt målsætningen. På en skole opnåede alle elever karakterer mindst 02 i dansk og matematik på nær en enkelt og på en anden skole var der ingen elever der fik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen 9.1 Overgangsfrekvenser I FTU opgørelsen (Statistik 1) fra marts 2015 er medtaget tal fra alle folkeskoler i Tårnby, samt US 10, Amager Privatskole og inklusionsrækken på Kastrupgårdsskolen. Det samlede antal unge, der indgår i tilmeldingen er 601. Det er 24 elever færre end sidste år. I det kommende år har 44,7 % valgt at tage en 10 klasse. Sidste års tal var 41 %. Landsgennemsnittet er 48,1. En del af stigningen skyldes en øget søgning til efterskolernes 10. klasse. Sidste år søgte 10,4 % 10. klasse på en efterskole. I år er tallet 17,5 %. Denne stigning ses over hele landet. Søgningen til efterskoler faldt under krisen, men er nu oppe på samme niveau som før. Der er også 2,1 %, der har søgt kommunens nye erhvervsrettede 10. klasse. Denne nye klasse kan rumme elever, der ikke tidligere ville søge et 10. klasse tilbud. Søgningen til erhvervsuddannelser er steget med 3 %, så den nu er på 18,6 %. Landsgennemsnittet er 18,5 %. Regeringens mål og dermed UUs mål er, at 25 % af en ungdomsårgang søger en erhvervsuddannelse i 2025 og 30 % i Efter regeringen august 2015 besluttede, at kun elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate har ret til individuelle samtaler, har UU ikke længere mulighed for at afholde individuelle samtaler med unge, blot fordi de har et vejledningsbehov. Derfor arbejder UU for gennem kollektiv vejledning og besøg på erhvervsskolerne at skabe viden om de uddannelsesmuligheder, der findes på erhvervsskolerne. I år har 61,8 % af eleverne fra 9. og 10. klassetrin søgt en gymnasial ungdomsuddannelse. Tallet for 2014 var 50,4 %. Hvis vi ser på tallene i statistik 2, hvor blandt andet de elever, der har været et år på efterskole indgår, ser tallene lidt anderledes ud. Der er Tårnby Kommune pænt over landsgennemsnittet, når det gælder tilmelding til erhvervsuddannelser og lige over, når det gælder tilmelding til gymnasiale uddannelser. 21

22 Statistik 1 FTU Tårnby Kommune 2015 Uddannelsesnavn Uddannelsestype 9kl.dreng 9.kl.pige 10.kl.dreng 10.kl.pige I alt I % 10. klasse Erhvervsrettet ,1 klasse 10. klasse 10. klasse ,3 10.klasse Efterskole 10.klasse ,5 10. klasse 20/20-model ,8 Erhvervsuddannelse Kontor, handel og ,5 forretningsservice Erhvervsuddannelse Teknologi, byggeri og ,8 transport Erhvervsuddannelse Omsorg, sundhed og ,0 pædagogik Erhvervsuddannelse Fødevarer, jordbrug ,3 og oplevelser HTX ,7 HHX ,1 STX ,5 HF ,4 Andre aktiviteter ,5 Antal Statistik 2 FTU Samlet tilmelding til erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser 2014 og 2015 for alle elever, der har bopæl i Tårnby. (I disse tal indgår altså også elever fra efterskoler, friskoler m.m.) Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser ,1 % 21,1 % 74,1 % 75,5 % 22

23 Status på opfyldelse af 95 % målsætningen PROFILMODEL 2012 OG 2013 Udvalgte kommuner i procent Kommuner Andel af en ungdomsårgang, der forventes at få en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse 2012 Andel af en ungdomsuddannelse, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse 2012 Andel af en ungdomsårgang, der forventes at få en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse 2013 Tårnby 88 % 91 % 88 % 92 % Andel af en ungdomsuddannelse, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klassse 2013 Kommuner Andel af en ungdomsårgang, der forventes at få en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse 2012 Andel af en ungdomsuddannelse, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse 2012 Andel af en ungdomsårgang, der forventes at få en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse 2013 Tårnby 73 % 74 % 73 % 74 % 10. Særlige fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Andel af en ungdomsuddannelse, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse 2013 Med folkeskolereformen indgik staten og kommunerne en aftale om kommunernes kompetencedækning af folkeskolens fag. Aftalen om fuld kompetencedækning indebærer, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende skal øges, dvs. at undervisningen fremover skal varetages af lærere med undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende til undervisningskompetence. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren for eksempel har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetence svarende til undervisningskompetence. Skolens leder foretager et skøn i denne forbindelse. Kommunerne skal således sikre, at 95 % af alle timer i 2020 varetages af en lærer med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence. De 95 % omtales som fuld kompetencedækning og dette krav gælder alle fag og alle klassetrin. Målet er et niveau på mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i

24 Af nedenstående tabel fremgår, at Tårnby kommune ligger over landsgennemsnittet, idet kommunen har en kompetencedækning på 87 % og dermed har opfyldt 2016-målsætningen. Der tegner sig imidlertid et billede af særlige fagområder, der skal kompetenceudvikles indenfor. Da skolerne i skoleåret 2014/15 har haft en større udskiftning af personale er dette billede ikke længere retvisende. På skolerunden blev der peget på manglen på lærere med matematikkompetencer. Der er for skoleåret 2015/16 iværksat kompetenceudvikling inden for biologi, fysik/kemi og natur/teknik. 24

25 Kommune, tre skoleår Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Kommune: Institutionstype: Tårnby Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 25

26 seh Kommune, fag Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr fag. Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/

27 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Fag: Institution: Tårnby Folkeskoler 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Dansk, engelsk, tysk (tilbudsfag), fransk (tilbudsfag), kristendomskundskab, historie, samfundsfag, idræt, musik, billedkunst, håndarbejde, håndværk og design, sløjd, madkundskab, matematik, fysik/ kemi, geografi, biologi, natur/teknik Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 27

28 Kommune, klassetrin Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015 Kommune: Institutionstype: Tårnby Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 28