Uddannelsesmuligheder i Norden

Transkript

1 Uddannelsesmuligheder i Norden Præsentationer

2 "Uddannelsesmuligheder i Norden - præsentationer" Bilag til s seminar 27. maj 2011 i København Forsidefoto Ane Cecilie Blichfeldt/norden.org

3 Præsentationer Præsentation af og nordisk uddannelsessamerbejde Jakob Tråsdahl Eriksen () Forskelle og ligheder mellem de nordiske uddannelsessystemer Tine Bjerregaard Hansen (KOT - Den Koordinerede Tilmelding) Eksamener, karakterer og kvalifikationer over de nordiske grænser Dorthe Eeg Pedersen (Styrelsen for International Uddannelse) De danske studerendes mobiltet Ken Thomassen (Styrelsen for International Uddannelse) Erfaringer fra Norge Tore Berg og Lena Dammen (ANSA - Association of Norwegian Students Abroad)

4 Hvad er? s seminar Uddannelsesmuligheder i Norden København, 27. maj 2011 Mobilitet i Norden Nordiske aftaler Hvad er? Spørgsmål til på nettet Grænsehindringer s seminarer 26. maj maj Mobilitet i Norden Mobilitet i Norden nordiske borgere bor i et andet nordisk land. Det svarer til lidt mere end én procent af Nordens samlede befolkning indbyggere i Sverige arbejder i enten Norge eller Danmark. 26. maj maj Mobilitet i Norden Cirka danske studerende var i 2008 på et udvekslingsophold eller i gang med en hel uddannelse i et andet nordisk land. Nordiske aftaler Flere end nordiske studerende var samtidig under uddannelse i Danmark. 26. maj maj

5 Helsingforsaftalen (1962) Retsligt samarbejde Kulturelt samarbejde Socialt samarbejde Nordisk Råd (stiftet 1952) Nordisk Ministerråd (stiftet 1971) Helsingforsaftalen (1962) Enhver af de kontraherende parter bør opretholde og øge mulighederne for, at studerende hjemmehørende i et andet nordisk land, kan drive studier og aflægge eksaminer ved sine uddannelsesinstitutioner. En deleksamen bestået i et nordisk land bør i størst mulig udstrækning anerkendes og medregnes ved afsluttende eksaminer i et andet nordisk land. Økonomisk støtte fra hjemlandet bør kunne ydes, uanset til hvilket land studierne henlægges. 26. maj maj Andre vigtige nordiske aftaler Pasfrihed (1954) Fælles nordisk arbejdsmarked (1954) Aftaler på uddannelsesområdet Nordisk uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau Overenskomst om adgang til videregående uddannelse Aftale om fælles arbejdsmarked for faglærere, lærere i praktiskæstetiske fag og speciallærere i grundskolen Fælles nordisk arbejdsmarked for lærere i folkeskolen Nordisk arbejdsmarked for personer som har gennemgået en erhvervskompetencegivende, højere uddannelse af mindst 3 års varighed Fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet Samarbejde mellem myndigheder og institutioner inden for erhvervsmæssig revalidering og arbejdsmarkedsuddannelserne 26. maj maj Hvad er? Hvad er? Nordisk Ministerråds informationstjeneste (stiftet 1998) Kontorer i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige Fra 2011: Kontaktpunkt på Åland forvaltes af foreningerne Norden 26. maj maj

6 Hvad gør? Informerer om at flytte, arbejde og studere i Norden Vedligeholder netsiderne på Besvarer spørgsmål Rapporterer grænsehindringer til Nordisk Ministerråd Afholder seminarer Hvad er ikke? er ikke sagsbehandlere. er ikke jurister. kan ikke handle på vegne af borgere over for nordiske myndigheder. 26. maj maj Spørgsmål Spørgsmål til besvarer alle typer spørgsmål der drejer sig om at bevæge sig over grænser i Norden. Vores primære rolle er at henvise borgere til de korrekte myndigheder. besvarer cirka spørgsmål om året. 26. maj maj Typiske spørgsmålstyper Jeg har arbejdet nogle år i Norge. Har jeg ret til norsk pension? Må jeg køre i min islandsk indregistrerede bil mens jeg bor midlertidigt i Danmark? Jeg er ikke EØS-borger. Må jeg bo i Sverige og arbejde i Danmark? Min kone er finsk statsborger, jeg er dansk. Vores datter er født på Færøerne. Hvor er hun statsborger? Kan jeg få danske dagpenge mens jeg søger arbejde i Sverige? Typiske spørgsmål om uddannelse Kan jeg få SU når jeg studerer i udlandet? Kan jeg komme ind på den uddannelse jeg ønsker i et andet nordisk land? Hvordan omregner jeg mit karaktergennemsnit til en udenlandsk skala? Kan jeg gå et år i gymnasiet i et andet nordisk land? Kan jeg få anerkendt min udenlandske uddannelse i Danmark? 26. maj maj

7 på nettet 26. maj maj på nettet har tidligere haft sit eget netsted, men s information er nu blevet en del af det nordiske samarbejdes officielle netsider. Cirka besøg om året Information om Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og Åland, samt i mindre grad Færøerne. på nettet Norden/ Information på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk 26. maj maj Grænsehindring: Bred definition Grænsehindringer En grænsehindring er et problem der opstår for en borger der bevæger sig over en nordisk grænse, som ikke ville findes hvis vedkommende bevægede sig inden for ét lands grænser Det vil typisk dreje sig om rettigheder der mistes når en person ønsker at flytte til, arbejde i eller studere i et andet nordisk land. 26. maj maj

8 og grænsehindringer identificerer grænsehindringer. indberetter grænsehindringer til Nordisk Ministerråd. orienterer andre aktører om aktuelle og relevante hindringer. Nordisk Ministerråds grænsehindringsdatabase: Eksempler på grænsehindringer for studerende Social sikring for studerende i Sverige Eksamenssprog Autorisation (fx SOSU-assistenter i Danmark, elektrikere i Norge) Kvoter for udenlandske studerende på svenske uddannelser Beskatning af udenlandsk studiestøtte i Danmark 26. maj maj Eksempler på grænsehindringer for studerende Ingen studiestøtte til studier i udlandet efter ophold i tredjeland Studieafgifter ved danske uddannelser Dagpenge for nyuddannede i Danmark Krav om lokalt personnummer ved leje af studieboliger Ingen studiestøtte til finske studerende under sygdom Fjernelse af grænsehindringer Nordisk Ministerråds sekretariat Grænsehindringsforum Ministerråd og ministerier Bilaterale fora og tjenester (fx Øresundskomiteen og Øresund Direkt) Nordisk Ministerråds grænsehindringsdatabase: maj maj Målgrupper for s seminarer s seminarer Myndigheder Sagsbehandlere Interesseorganisationer 26. maj maj

9 Formål for s seminarer Uddanne Udveksle erfaringer Forum til at skabe netværk på tværs af myndigheder og landegrænser Identificere grænsehindringer Forbedre information til borgerne Direkte information til borgere Eksempler på s seminarer Familieformer og familieydelser i Norden De nordiske skattesystemer Arbejdsløshedsforsikring over grænserne De nordiske aftaler i praksis Flytning til og fra Færøerne 26. maj maj Hvorfor dette seminar? Øge kendskabet til studiemulighederne i de nordiske lande Identificere punkter hvor den tilgængelige information kan forbedres Identificere nye grænsehindringer 26. maj

10 Ungdomsuddannelser Forskelle og ligheder i de nordiske uddannelsessystemer V. Tine Bjerregaard Den Koordinerede Tilmelding EUD - 4 år Primært praktisk læretid Gymnasial uddannelse STX, HHX, HTX 3 år HF 2 år eller som enkeltfag Erhvervsuddannelse Erhvervskompetence (delvis studiekompetence) Studiekompetence Slutbetyg fra Gymnasieskolan Generelle programmer og erhvervsrettede programmer (i alt 17 forskellige) - 3 år Slutbetyg från gymnasial vuxenutbildning (komvux) Grundläggende behörighet Vitnemål vidaregående opplæring 10 almene programmer (alle op til VG3) Yrkesfagligt utdanningsprogram med et påbygningsår på VG3 (alment program) Folkehøjskoler Videregående uddannelse Højskole: Forskelligt kursusudbud og profil Ikke kompetencegivende (Visse steder samarbejde med VUC om enkeltfag) Folkhögskola: Forskelligt kursusudbud og profil Betyg kan bruges til at søge optagelse Folkehøgskola: Forskelligt kursusudbud og profil 2 år 3-4 år Bachelor 3 år Kandidat 2 år Universitet og Högskola Kurser og programmer Kandidat 3 år Master 2 år Ikke kompetencegivende Erhvervsakademiuddannelser Universitetsuddannelser Professionsbacheloruddannelser Afstigningsmuligheder til bestemte professioner Høyere utdanning Universitet og Høgskole Yrkesrettede uddannelser 2-4 år (høgskole), fx lærer Bachelor 3 år Master 2 år Theol, psyk, med, med.vet har en lang sammenhængende struktur Optagelse på videregående uddannelser Generelt og specifikke adgangskrav Første adgangsgivende eksamen er adgangsgrundlaget Adgang gennem to kvoter 1: Gennemsnit 2: Andre kvalifikationer Frist en gang om året. For udlændinge (også nordiske) 15. marts Ansøgning Den Koordinerede Tilmelding Elektronisk ansøgning er pt. kun for danske, men ansøgningsskema kan printes på optagelse.dk Max 8 prioriteter. Et ansøgningsskema sendes rundt til alle uddannelser. Prioriteringsskema medsendes til første prioritet. Grundläggende behörighet og särskild behörighet Adgang gennem tre kvoter (urvalsgrupper) 1. Betyg (1/3) I: utan kompletteringer (gymnasiebetyg) II: med kompletteringer III : utländska betyg IIII: Folkhögskola 2. Høgskolaprovat (1/3) 3. Indivividuelle kriterierer (1/3) Frist to gange årligt (15. april og 15. oktober + til sommerkurser) Elektronisk ansøgning via Högskolaverket på studera.nu Max 20 prioriteter Generell studiekompetanse og spesielle opptakskrav Adgang gennem pointsystem i to kvoter: Førstegangsvitnemålsk ovote. Faglige point for gennemsnit, sprog mv= Skolepoeng. Ordinær kvote. Skolepoeng + tillægspoint for forbedringer, alder mv. = konkurransepoeng Frist 15. april (nordiske) Elektronisk ansøgning Nettsøknad via samordnaoptakk.no derefter føljeskema Max 10 prioriteter 1

11 Eksamener, karakterer og kvalifikationer over de nordiske grænser Seminar om uddannelsesmuligheder i Norden 27. maj 2011 Dorthe Eeg Pedersen, Styrelsen for International Uddannelse depe@iu.dk Talepunkter Styrelsen for International Uddannelse Optagelse på videregående uddannelse i Sverige Optagelse på videregående uddannelse i Norge Tilbage i Danmark Styrelsen for International Uddannelse Styrelse for internationalisering af uddannelser og læringsmiljøer Primære opgave: Vurderinger af udenlandske uddannelser (alle niveauer, hele verden) Integrationsperspektiv Videnscenter Optagelse på videregående uddannelse i Sverige Sveriges optagelsesportal: Én online-ansøgning op til 20 uddannelser følg din ansøgning undervejs Ansøgningsfrist 15. april/15. oktober 5. juli - frist for indsendelse af eksamensbevis Optagelses-/afslagsbrev ca. 15. juli Grundläggande/särskild behörighet Nye regler på vej for udenlandske ansøgere i 2012 Udvælgelseskriterier og fagniveauer Sverige Meritvärde og fagniveauer, se Bedömningshandboken: A er laveste niveau i Sverige Ansøger-/optagelsesstatistik på Värket för Högskoleservice s hjemmeside: Optagelse på videregående uddannelse i Norge Norges optagelsesportal: Én online-ansøgning op til 10 uddannelser følg din ansøgning undervejs Ansøgningsfrist 15. april for ansøgere med nordiske eksaminer Indsend eksamensbevis mv. efter modtagelse af Følgeskjema sidste frist 1. juli Optagelses-/afslagsbrev ca. 20. juli Adgangskrav: tjek uddannelsesinstitutionens hjemmeside 1

12 Udvælgelseskriterier og fagniveauer Norge Kvoter: Førstegangsvitnemål og ordinær kvote Pointberegning: Omregning af gennemsnit: Sprog- og realfagspoint: utdanning/europa/danmark/spr%c3%a5k- %20og%20realfagspoeng/ Fagniveauer: Ansøger- og optagelsesstatistik: Tilbage i Danmark IU s vurderingsstandarder IU s database over tidligere vurderinger på Landehåndbog på Lovregulerede erhverv: Kvalifikationsnævnet merit: Spørgsmål? 2

13 International studentermobilitet 2009/10 De danske studerendes mobilitet 27. maj 2011 Ken Thomassen Hele uddannelser Danske studerende i udlandet Internationale studerende i Danmark * I alt *) 2008/09 Udvekslingsstuderende til og fra Danmark Erasmus-studerende til og fra Danmark / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / /09 Fra DK Til DK Fra DK inkl. Praktik Til DK inkl. Praktik Til DK Fra DK Studerende på en hel uddannelse til og fra Danmark / / / / / / / / / /10 Udviklingsstuderende fordelt på sektorer, 2009/10 Danske studerende i udlandet Internationale studerende i Danmark Professionsbachelor Udvekslingsophold Universitetsuddannelser Erhvervsakademiuddannelser Kulturministeriets institutioner I alt Danskere i udlandet Internationale studerende i DK 1

14 Island Slovakiet Udgående mobilitet som andel af samlet studenterbestand, i pct., ,1 15,7 Udviklingsstuderende landegrupper, 2009/10 Antal Andel Irland 10,2 Belgien Norge 5,5 6,4 Norden % Schweiz 4,9 Canada Østrig Tyskland 3,4 4,0 4,8 Øvrige EU % Sverige Frankrig 2,5 3,3 Øvrige Europa % Denmark Tjekkiet Finland 2,0 1,9 2,2 Nordamerika % Nederlandene Italien New Zealand 1,8 1,7 1,7 Australien m.fl % Kina Polen United Kingdom 1,0 1,7 1,5 Asien % Australien USA 0,3 0,9 Andre % I alt % Top-10 lande udvekslingsstuderende (universiteter) 1. USA (613) 2. UK (369) 3. Australien (311) 4. Tyskland (294) 5. Frankrig (244) 6. Spanien (234) 7. Canada (203) 8. Kina (172) 9. Italien (102) 10. Nederlandene (102) Top-10 lande hel uddannelse Storbritannien (1.551) 2. Sverige (381) 3. USA (325) 4. Norge (224) 5. Tyskland (179) 6. Australien (128) 7. Nederlandene (127) 8. Frankrig (71) 9. Spanien (70) 10. Island (42) Top-5 lande udlandsstipendieordningen Studieophold 1. USA 2. Australien 3. Storbritannien 4. New Zealand 5. Norge Hele uddannelser 1. Storbritannien 2. Australien 3. USA 4. Nederlandene 5. Frankrig Nordiske studerende til DK Udvekslingsstuderende (universiteterne) Hel uddannelse Finland Island Norge Sverige I alt

15 Mere info: Grib Verden Road Tour

16 ANSA kort fortalt Uddannelsesmuligheder i Norden Tore Berg og Lena Dammen ANSA Organisationen for norske studerende i udlandet Stiftet 1956 af norske studerende i Tyskland på opfordring fra det norske Udenrigsministerium. Fungerer som Interesseorganisation. Ca medlemmer i løbet af året. Ca. 60 % af alle norske studerende i udlandet. Mere end institutioner. Flere end 90 lande. Velfærdsorganisation: afdelinger i 22 lande som arrangerer sociale og faglige arrangementer. 5 lokale foreninger i Danmark. Hjælper i alle situationer. Informationscenter. Nordmænd i Danmark Hvordan vejlede om studier i udlandet? Ca Fortrinsvis på CBS, KU og Aarhus Koster de det danske samfund for meget? Norske studerende koster ca. 250 mil i året. Afgrænsning av rådgiverens ansvarsområde: Mere end videregående uddannelsesinstitutioner i verden. USA alene har næsten En person har ikke mulighed for at have opdateret information om alle studiemuligheder. ANSA - Nasjonalt infosenter om studier i utlandet Infosenteret Infosenteret Nationalt informationcenter for uddannelse i udlandet, finansieret af Kunnskapsdepartementet. Mål: At informere neutralt om studiemuligheter i ALLE land. Vejleder op til studiesøgere om året Mere end besøg på hjemmesiden Internationaliseringskurser for studievejledere på gymnasier i Norge Hvad hjælper vi med? Hjælp til selvhjælp Uddannelsessystem, ansøgningsproces, generel information, optagelseskrav, visum, godkendelse Støtte fra Lånekassen Skolepenge Udgiver hvert år bogen «Utdanning i utlandet», samt landspecifikke brosjurer 1

17 Infosenteret Hvordan arbejder infosenteret? Studieturer Samarbejde med udenlandske universiteter Kontakt med ANSAs tillidsvalgte Nettet Alle ansatte har erfaring fra udlandet og ansvar for «egne» land. Hvorfor så få danske studerende Norden? Branding Branding Institutionelle hindringer Tradition Danmark er populært (ferie)land København er 2 mest populære ferieby for nordmænd Uddannelse trækker f.eks. CBS Institusjonelle hindringer og tradition studyinnorway.no Institutionelle hindringer Karakterer Tradition for forbedring af karakterer F.eks. Jura: UiO: 10,25 KU: 8,3 Tradition Danmark langsom med internationalisering Familietraditioner og udlandet 2

18 Kontakt Telefon Nødnummer: Generalsekretær: