LITTERATURSTUDIE OM INTERNATIONALE ER- FARINGER MED UDDAN- NELSESEKSPORT BILAG 2
|
|
- Tove Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til Uddannelses- og Forskningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Februar 2015 LITTERATURSTUDIE OM INTERNATIONALE ER- FARINGER MED UDDAN- NELSESEKSPORT BILAG 2
2 LITTERATURSTUDIE OM INTERNATIONALE ERFARINGER MED UDDANNELSESEKSPORT BILAG 2 INDHOLD 1. INDLEDNING 1 2. TENDENSER PÅ TVÆRS AF LANDE Internationale hovedaktører og deres uddannelsesydelser Omfanget af det internationale uddannelsesmarked Vigtige vidensaktører 4 3. HOLLANDS UDDANNELSESEKSPORT Uddannelseseksportens rolle i Holland Hollands nationalstrategi for uddannelseseksport Understøttende initiativer til støtte af national uddannelseseksportsstrategi Kan Danmark hente inspiration fra Holland? 9 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F
3 Bilag INDLEDNING Dette bilag præsenterer resultaterne af et litteraturstudie af uddannelseseksport i et internationalt perspektiv. Bilaget indeholder dels en beskrivelse af de overordnede tendenser på tværs af lande, dels en beskrivelse af de hollandske erfaringer med eksport af videregående uddannelsesydelser. I overensstemmelse med definitionen af uddannelseseksport (se boksen nedenfor) tegner der sig to overordnede strategier for eksporten af videregående uddannelser internationalt. Nogle lande med England som fremmeste eksponent driver uddannelseseksport med et stærkt fokus på offshore-aktiviteter, mens andre lande afholder eksportaktiviteterne inden for egne grænser, det vil sige onshore. Det gælder for eksempel Holland, der i en årrække har drevet onshoreuddannelseseksport med stor succes. Kapitel 2 beskriver internationale tendenser på tværs af lande, herunder hovedaktørers strategier i forhold til uddannelseseksport. Boks 1. Definition af uddannelseseksport Uddannelsesaktiviteter der iværksættes af danske aktører i udlandet (offshore) eller ved at gennemføre aktiviteter i Danmark (onshore), hvor der modtages betaling fra en udenlandsk aktør. De succesfulde hollandske erfaringer med onshore-uddannelseseksport er særlig interessante i et dansk perspektiv, idet danske uddannelsesinstitutioner ligeledes satser på onshoreuddannelseseksport. Desuden deler danske og hollandske uddannelsesinstitutioner en række karakteristika, der gør dem sammenlignelige generelt, og altså ikke kun i forhold til uddannelseseksport. Således kan der hentes brugbar inspiration i det hollandske eksempel til, hvordan danske videregående uddannelsesinstitutioner kan styrke deres eksportaktiviteter. De hollandske erfaringer beskrives i kapitel 3. Litteraturstudiet er gennemført som en bred litteratursøgning og gennemgang af relevante internationale udgivelser. Der er søgt på termerne transnational education, crossborder og export education på tværnationale organisationers hjemmesider og i deres publikationsarkiver. Databaserne Science Direct og Business Source Complete er anvendt i forbindelse med litteratursøgningen.
4 Bilag TENDENSER PÅ TVÆRS AF LANDE Formålet med den tværnationale del af litteraturstudiet er at afdække overordnede tendenser i relation til uddannelseseksport på tværs af lande. Resultater af og indsigter i det tværnationale litteraturstudie præsenteres nedenfor, idet følgende undersøgelsesspørgsmål besvares: Hvem er hovedaktørerne, og hvilke ydelser sælger de? Hvor stort er omfanget af uddannelseseksportmarkedet, og hvem er de centrale købere? Hvilke vigtige vidensaktører findes i relation til forskning og formidling af uddannelseseksport, og hvad kan de bidrage med? 2.1 Internationale hovedaktører og deres uddannelsesydelser Litteraturstudiet viser, at det er vanskeligt at skabe et faktuelt og fyldestgørende overblik over hovedaktører inden for international uddannelseseksport. Ifølge The Observatory on Borderless Higher Education (OBHE) 1 er der kun fire lande, der systematisk indsamler data i relation til uddannelseseksport. De fire lande er Australien, England, Tyskland og Irland. Til trods for at der ikke er registreret omfattende nationale data om uddannelseseksport, viser tal fra The Observatory on Borderless Higher Education, at uddannelse er en ydelse, der i stigende grad sælges på det internationale marked. De største eksportlande vurderes ifølge Tænketanken DEA at være England, Australien, USA og New Zealand. Eftersom Australien og England er blandt de lande, der er mest aktive i handlen med uddannelse og ydermere systematisk indsamler data om deres uddannelseseksport, fylder de to lande meget i den internationale litteratur om uddannelseseksport, hvor de betragtes som værende verdensmarkedets hovedaktører. De to lande repræsenterer to overordnede modeller for uddannelseseksport: Australien har flest onshore-eksportaktiviteter, mens England primært driver offshore-uddannelseseksport. Australien og England Litteraturstudiet viser, at geografisk beliggenhed og sprog spiller en afgørende rolle i de enkelte landes nationale strategier for uddannelseseksport. England og Australien drager begge fordel af, at deres hovedsprog er engelsk. Deres forskellige geografiske beliggenheder bevirker, at de to lande har forskellige nationale strategier for uddannelseseksport. Australien placerer sig geografisk tæt på det asiatiske marked og kan derfor let tiltrække de asiatiske studerende, som oftest er dem, der efterspørger videregående uddannelser. Grundet overstående har Australien størst virksomhed og vækst i onshore-uddannelseseksport, hvor udenlandske studerende kommer til landet for at tage hele eller dele af deres uddannelse. I 2011 var hovedparten af de udenlandske studerende i Australien fra Kina, Indien, Malaysia, Vietnam og Indonesien. I modsætning til Australien har England størst virksomhed og vækst i deres offshoreuddannelseseksport. England havde i uddannelsesinstitutioner uden for landet, hvor studerende betalte for at tage hele eller dele af deres uddannelse. Hovedparten af de studerende, der køber engelske uddannelser, kommer fra Malaysia, Singapore, Hong Kong, Pakistan og Nigeria. Omfanget af Englands og Australiens onshore- og offshore-uddannelseseksport fremgår af tabellen nedenfor. 1 OBHE en forsknings- og overvågningsenhed, der beskæftiger sig med tværnational uddannelse. Se
5 Bilag TENDENSER PÅ TVÆRS AF LANDE Formålet med den tværnationale del af litteraturstudiet er at afdække overordnede tendenser i relation til uddannelseseksport på tværs af lande. Resultater af og indsigter i det tværnationale litteraturstudie præsenteres nedenfor, idet følgende undersøgelsesspørgsmål besvares: Hvem er hovedaktørerne, og hvilke ydelser sælger de? Hvor stort er omfanget af uddannelseseksportmarkedet, og hvem er de centrale købere? Hvilke vigtige vidensaktører findes i relation til forskning og formidling af uddannelseseksport, og hvad kan de bidrage med? 2.1 Internationale hovedaktører og deres uddannelsesydelser Litteraturstudiet viser, at det er vanskeligt at skabe et faktuelt og fyldestgørende overblik over hovedaktører inden for international uddannelseseksport. Ifølge The Observatory on Borderless Higher Education (OBHE) 1 er der kun fire lande, der systematisk indsamler data i relation til uddannelseseksport. De fire lande er Australien, England, Tyskland og Irland. Til trods for at der ikke er registreret omfattende nationale data om uddannelseseksport, viser tal fra The Observatory on Borderless Higher Education, at uddannelse er en ydelse, der i stigende grad sælges på det internationale marked. De største eksportlande vurderes ifølge Tænketanken DEA at være England, Australien, USA og New Zealand. Eftersom Australien og England er blandt de lande, der er mest aktive i handlen med uddannelse og ydermere systematisk indsamler data om deres uddannelseseksport, fylder de to lande meget i den internationale litteratur om uddannelseseksport, hvor de betragtes som værende verdensmarkedets hovedaktører. De to lande repræsenterer to overordnede modeller for uddannelseseksport: Australien har flest onshore-eksportaktiviteter, mens England primært driver offshore-uddannelseseksport. Australien og England Litteraturstudiet viser, at geografisk beliggenhed og sprog spiller en afgørende rolle i de enkelte landes nationale strategier for uddannelseseksport. England og Australien drager begge fordel af, at deres hovedsprog er engelsk. Deres forskellige geografiske beliggenheder bevirker, at de to lande har forskellige nationale strategier for uddannelseseksport. Australien placerer sig geografisk tæt på det asiatiske marked og kan derfor let tiltrække de asiatiske studerende, som oftest er dem, der efterspørger videregående uddannelser. Grundet overstående har Australien størst virksomhed og vækst i onshore-uddannelseseksport, hvor udenlandske studerende kommer til landet for at tage hele eller dele af deres uddannelse. I 2011 var hovedparten af de udenlandske studerende i Australien fra Kina, Indien, Malaysia, Vietnam og Indonesien. I modsætning til Australien har England størst virksomhed og vækst i deres offshoreuddannelseseksport. England havde i uddannelsesinstitutioner uden for landet, hvor studerende betalte for at tage hele eller dele af deres uddannelse. Hovedparten af de studerende, der køber engelske uddannelser, kommer fra Malaysia, Singapore, Hong Kong, Pakistan og Nigeria. Omfanget af Englands og Australiens onshore- og offshore-uddannelseseksport fremgår af tabellen nedenfor. 1 OBHE en forsknings- og overvågningsenhed, der beskæftiger sig med tværnational uddannelse. Se
6 Bilag 2 3 Tabel 2-1: Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i England og Australien Aktivitet England 1 Australien 2 Studerende Onshore Offshore Note: 1) Antallet af hele uddannelser gennemført af udenlandske studerende i studieåret Tallene indeholder studieaktivitet afholdt af studerende i Europa, hvoraf hovedparten principielt skal holdes ude af opgørelsen, og 2) aktiviteten er opgjort i Kilde: Higher Education Statistics Agency (HESA), Figur 2-1 illustrerer, hvordan aktiviteten af den britiske offshore-aktivitet (hele uddannelser) fordeler sig mellem geografiske regioner. Det fremgår heraf, at næsten halvdelen af Englands eksport af hele uddannelser sælges offshore i Asien, der er hovedaftageren af de britiske offshore-ydelser. Den andenstørste aftagerregion er Afrika, der modtager omtrent en fjerdedel af offshore-aktiviteten af hele uddannelser udbudt af britiske videregående uddannelser. Figur 2-1: Engelsk uddannelseseksport hele videregående uddannelser afholdt offshore, Omfanget af det internationale uddannelsesmarked Værdien af det internationale uddannelsesmarked estimeres til at være over mia. USD om året og ventes at stige til mia. USD i 2017 (DEA, 2013). En væsentlig årsag til, at uddannelse er et stort eksportmarked, kan tilskrives en stigende international efterspørgsel på videregående uddannelser i vækstlandene. Det er hovedsageligt de asiatiske vækstlande, herunder Kina, Indien, Malaysia, Singapore, Vietnam og Indonesien, der efterspørger videregående uddannelser. Brasilien forudses også at blive en central efterspørgselsaktør, da Brasilien i løbet af det næste årti forventer, at 2,1 millioner flere studerende har ønske om optagelse på videregående uddannelser (OBHE, 2013). British Council estimerede i 2012, at det samlede antal af tilførte studerende på videregående uddannelser til at være 21 millioner i Det stigende antal studerende verden over gør uddannelseseksport til et marked med stort vækstpotentiale. Flere lande har i takt med den stigende efterspørgsel på videregående uddannelser etableret uddannelsesinstitutioner uden for landets egne grænser. Uddannelsesinstitutioner, der opererer i et andet land end deres hjemland, define-
7 Bilag 2 4 res af The Observatory on Borderless Higher Education (OBHE) som en branch campus en filialcampus. USA, England og Frankrig var i 2011 de lande, der havde flest filialcampusser. Det reelle antal af filialcampusser ses i tabellen nedenfor. Tabel 2-2: Antal filialcampusser i verden År Antal (forventet antal) (forventet antal) Kilde: Lawton, W et al (2013): Horizon Scanning: What will higher education look like in 2020?, OBHE. Tabellen viser, at antallet af filialcampusser er mere end fordoblet på blot fem år ( ). Stigningen forventes at fortsætte frem til 2020 dog ikke med helt den samme procentuelle vækst. Sammenhængen mellem forskellige typer af uddannelseseksportydelser The Observatory on Borderless Higher Education har i en nyligt offentliggjort rapport undersøgt, hvordan det stigende antal filialcampusser vil påvirke studentermobiliteten. 2 Spørgsmålet er, om studerende i mindre grad vil rejse ud af deres hjemland, hvis filialcampusser rykker ind landet. Rapporten belyser den indgående og udgående mobilitet i Kina, Hong Kong, Malaysia og Singapore til hovedeksportaktørerne England og Australien. Rapporten konkluderer, at et stigende antal filialcampusser ikke har nogen direkte påvirkning på den udgående studentermobilitet, da antallet af filialcampusser stadig er så begrænset, at det ikke har nogen effekt på studentermobiliteten. Endvidere konkluderer rapporten, at filialcampusser og studentermobilitet er to forskellige uddannelsesaktiviteter, der tiltrækker to forskellige typer af studerende. I rapporten undersøges ligeledes, hvorvidt markedet for online-uddannelseskurser vil påvirke antallet af filialcampusser samt studentermobiliteten. Rapporten peger på, at markedet for onlinekurser som det er i dag ikke vil påvirke hverken antallet af filialcampusser eller studentermobiliteten. Frem til 2020 forventes både antallet af filialcampusser, onlinekurser og studentermobilitet at stige uden intern påvirkning. 2.3 Vigtige vidensaktører I takt med at uddannelse i stigende grad sælges på det internationale marked, vokser mængden af internationale vidensaktører, der beskæftiger sig med uddannelseseksport. Tabellen nedenfor indeholder en oversigt over centrale aktører, der forsker i og formidler viden om uddannelseseksport i et internationalt perspektiv. De vidensaktører, der er fremhævet i tabellen nedenfor, er dem, som Rambøll vurderer, er de mest centrale for uddannelseseksport i et tværnationalt perspektiv. 2 Tsiligiris, V. (2014): Transnational education vs. international student mobility: Substitutes or distinct markets?, OBHE.
8 Bilag 2 5 Figur 2-2: Oversigt over centrale vidensaktører Aktørens fulde navn Forkortelse Bidrag The Observatory on Borderless Higher Education British Council IDP Education University World News European Association for International Education United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization Organization for Economic Cooperation and Development OBHE UWN EAIE UNESCO OBHE er en forsknings- og overvågningsenhed, der beskæftiger sig med uddannelse på tværs af lande. OBHE leverer viden om uddannelseseksport både på et statsligt og et institutionelt niveau. OBHE s formål er at levere data og analyser til politiske beslutningstagere og institutionelle ledere, så de kan forme deres strategier succesfuldt i relation til det skiftende landskab i internationale videregående uddannelser. British Council er et statsfinansieret, men officielt uafhængigt kulturinstitut, som promoverer britisk kultur og uddannelse i andre lande. British Council foretager analyser af uddannelseseksport med særligt afsæt i det engelske marked. IDP Education er en forskningsenhed, der undersøger spørgsmål, der påvirker international uddannelse, herunder studentermobilitet og uddannelseseksport. UWN er en international avis og hjemmeside, der skriver om udviklingen i videregående uddannelser. EAIE er det europæiske center for ekspertise, netværk og ressourcer i internationaliseringen af de videregående uddannelser. EAIE er en nonprofit, medlemsledet organisation. UNESCO har i relation til uddannelseseksport været meget optaget af kvalitetssikring af uddannelser, når de sælges på markedet. UNESCO har udarbejdet en guide, der har til formål at sikre kvalitet i videregående uddannelser. OECD OECD leverer talrige informationer om uddannelse generelt. I 2004 udgav OECD en rapport om udfordringer og muligheder i forbindelse med uddannelseseksport
9 Bilag HOLLANDS UDDANNELSESEKSPORT Dette kapitel har til formål at beskrive Hollands erfaringer med uddannelseseksport og sætter disse erfaringer i relation til Danmark. Den hollandske case er interessant i et dansk perspektiv, da de to lande er sammenlignelige på flere parametre. Først og fremmest har hollandske videregående uddannelsesinstitutioner, ligesom danske, primært fokus på onshore-uddannelseseksport og har, som det beskrives nedenfor, succes med disse aktiviteter. Desuden er både Holland og Danmark små åbne økonomier med relativt små og afgrænsede sprogområder, ligesom der er en række ligheder i institutionsstrukturen på de videregående uddannelser i de to lande. Dog er der også forskelle i relation til uddannelseseksport mellem Holland og Danmark. Disse beskrives og vurderes løbende i kapitlet. Resultater af og indsigter i de hollandske erfaringer afdækkes med afsæt i følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvilken rolle spiller uddannelseseksport på det statslige og institutionelle niveau i Holland? Hvad er Hollands nationale strategi for uddannelseseksport? Hvilke understøttende initiativer er iværksat af den nationale uddannelseseksportsstrategi? Kan Danmark hente inspiration fra Holland? Kapitlet bygger på en omfattende undersøgelse udarbejdet af Academic Corporation Association (ACA) til Europa-Kommissionen i Undersøgelsen kortlægger fem europæiske landes erfaring med uddannelseseksport i relation til landenes politik og praksis, hvor et af de fem lande er Holland. 3 Den hollandske landerapport danner i primært samspil med Vossensteyn et al grundlag for dette kapitel. 4 Desuden henvises til Netherlands Organisation for International Cooperation in Higher Education (NUFFIC) for opgørelser over hollandsk uddannelseseksport og studentermobilitet. I rapporten Mapping Mobility kortlægges hollandsk uddannelseseksport tilbundsgående, blandt andet med fokus på fordelingen af indkommende studerende fra EU/EØS henholdsvis uden for EU/EØS. 3.1 Uddannelseseksportens rolle i Holland I relation til Hollands uddannelseseksport vurderer Rambøll i tråd med definitionen i kapitel 1, at det er hensigtsmæssigt at sondre mellem offshore- og onshore-uddannelseseksport. Offshore-uddannelseseksport er en relativt ny og lille sektor, som hverken spiller en central rolle i det hollandske uddannelsessystem eller det politiske system. Derimod spiller onshoreuddannelseseksport en strategisk og central rolle i både det videregående uddannelsessystem og det politiske system. Siden 1990 har det hollandske ministerium for uddannelse, kultur og videnskab eksplicit opfordret til, at de hollandske uddannelsesinstitutioner aktivt rekrutterer studerende uden for EU/EØS og opkræver fuld deltagerbetaling for disse studerendes studieaktiviteter i Holland. Ifølge Netherlands Organisation for International Cooperation in Higher Education (NUF- FIC) var Holland det første ikke-engelsktalende land, der udbød kurser på engelsk. I dag er Holland det ikke-engelsktalende land, der udbyder flest kurser på engelsk. I 2012 udbød Holland studieprogrammer på engelsk og tallet er stigende. 3 ACA (2012). De øvrigt fire lande, der indgår i ACA s rapport, er Frankrig, Tyskland, Spanien, England og Holland. Se 4 Vossensteyn et al. (2007): Offshore education in the wider context of internationalisation and ICT: experiences and examples from Dutch higher education. I denne rapport anvendes data fra Digital University (DU), der er et konsortium bestående af hollandske uddannelsesforskere. Undersøgelsen bygger på en survey blandt 107 hollandske uddannelsesdirektører, der afrapporterer deres erfaringer med uddannelseseksport. 5 NUFFIC (2012). Mapping Mobility 2012 International Mobility in Dutch Higher Education, se
10 Bilag Brugerbetaling på videregående uddannelsesinstitutioner I Holland er det ikke kun studerende uden for EU/EØS, der betaler for at tage en videregående uddannelse. Derimod betaler alle studerende, i modsætning til Danmark, studieafgifter direkte til uddannelsesinstitutionerne, hvilket supplerer institutionernes offentlige grundfinansiering, udformet efter taxameterprincippet 6. Den offentlige finansiering udgør en nogenlunde lige stor andel af danske og hollandske videregående uddannelsesinstitutioners samlede finansieringsmodeller (ca. 70 pct. 7 ). Den resterende finansiering tilvejebringes i begge lande delvist af forskningsstipendier og af øvrige, herunder private, budgetmidler, mens de hollandske videregående uddannelsesinstitutioner desuden finansieres gennem de studerende brugerbetaling (ca. 7 pct. 8 ). Den hollandske regering fastsætter hvert år niveauet for de studerendes betaling. Brugerbetalingen udgør et incitament for de hollandske uddannelsesinstitutioner til at arbejde for at tiltrække studerende til uddannelserne. Fokusset på indtægtssiden og dermed markedsføring og salg af de hollandske videregående uddannelser er dermed ikke nyt i relation til uddannelseseksport, men er allerede eksisterende i forhold til de hollandske studerende. Den hollandske finansieringsstruktur for de videregående uddannelser kan altså være med til at belyse centrale forudsætninger for de hollandske videregående uddannelsesinstitutioners satsning på uddannelseseksport. Finansieringsstrukturen er forskellig fra den danske, og bør indgå i overvejelser om sammenligning mellem danske og hollandske videregående uddannelsesinstitutioners uddannelseseksport. Dog synes den nogenlunde lige store offentlige finansieringsgrad af de videregående uddannelsesinstitutioner at pege i retning af, at en sammenligning er mulig og relevant. Samtidig med, at hollandske videregående uddannelsesinstitutioner opkræver brugerbetaling fra studerende, gives finansiel støtte og lån til både hollandske og udenlandske studerende. Udenlandske studerende uden for EU er dog ikke berettiget til finansiel støtte, og berettigelsen er endvidere kun gældende for så vidt den studerende er under 30 år gammel og har minimum 32 timers arbejde ved siden af sit studium i Holland. Støtteberettigede studerende kan desuden optage studielån i Holland, som helt eller delvist kan ophæves afhængig af dels den studerendes karaktermæssige præstationer på uddannelsen, dels om den studerende færdiggør sin uddannelse inden for en 10-årig periode Hollands nationalstrategi for uddannelseseksport Holland har skærpet fokus på at styrke deres onshore-uddannelseseksport. I et strategioplæg fra det hollandske ministerium for uddannelse, kultur og videnskab understreges det, at de videregående uddannelser skal være internationalt anerkendte og i stand til at tiltrække talentfulde studerende og forskere. Strategien har to formål: et kortsigtet og et langsigtet. Det kortsigtede mål er at skabe økonomisk afkast via studieafgifter. I Holland ligger studieafgifterne for ikke-eu/eøs-studerende mellem årligt på bachelorniveau og mellem årligt på kandidat- og ph.d.-niveau. Strategiens langsigtede formål er at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til det fremtidige jobmarked. Holland vil i fremtiden opleve mangel på fagfolk inden for det naturtekniske fagområde og forsøger derfor at rekruttere studerende fra Sydøstasien (fx Inden, Indonesien, Malaysia, Taiwan, Thailand og Vietnam). I relation til Hollands nationalstrategi for offshore-uddannelseseksport har hverken hollandske politikere eller uddannelsesinstitutioner offshore-uddannelseseksport på dagsordenen. Politikerne 6 Eyridice, Europa Kommissionen (2014/2015). National Student Fee and support Systems in European Higher Education. Se 7 Sander, Helge (2009). Fremtidens Universiteter. Gyldendal, DEA (2010). Taxametersystemet under lup en analyse af taxameterstrukturens påvirkning på effektivitet og kvalitet for de videregående uddannelser. Se 8 Sander, Helge (2009). Fremtidens Universiteter. Gyldendal, DEA (2010). Taxametersystemet under lup en analyse af taxameterstrukturens påvirkning på effektivitet og kvalitet for de videregående uddannelser. Se 9
11 Bilag 2 8 er bevidste om, at mere monitorering, strategisk planlægning og udvikling af den nuværende lovgivning vedrørende akkreditering er nødvendig, hvis offshore-uddannelseseksport skal realiseres. Det anses således som en barriere for offshore uddannelseseksport, at hollandske videregående uddannelsesinstitutioner ikke kan udstede akkrediteringer til studerende i udlandet, og at udenlandske studerende i Holland skal have læst på en den pågældende videregående uddannelsesinstitution i minimum et år, for at få uddannelsen akkrediteret. I en hollandsk survey om uddannelseseksport svarer hovedparten af de adspurgte uddannelsesdirektører, at de ikke planlægger at engagere sig i offshore-uddannelseseksport. Der gives følgende forklaringer herpå: offshore-uddannelseseksport er ikke prioriteret institutionens kurser egner sig ikke til salg institutionens personale er ikke kendt med arbejdet i relation til offshore-uddannelseseksport der er ikke nok personaleressourcer til at udvikle og lede processen med offshoreuddannelseseksport der er problemer med at finde gode partnerskaber. En yderligere forklaring på manglende interesse for offshore-uddannelseseksport findes på det nationale niveau, hvor lovgivningsmæssige forhold og finansielle begrænsninger (mangel på økonomisk støtte) hindrer videregående uddannelsesinstitutioner i at engagere sig i offshoreuddannelseseksport. Den hollandske regering er ikke villig til at finansiere støtte til offshoreuddannelseseksport, og det er ikke sandsynligt, at dette ændres i den nærmeste fremtid, da regeringen ønsker at fastholde fokus på at tiltrække udenlandske studerende til Holland. Til trods for at hverken politikere eller uddannelsesinstitutioner har offshore-uddannelseseksport på dagsordenen, så identificerede den hollandske survey alligevel 20 større eller mindre offshoreuddannelsesaktiviteter blandt ni forskellige videregående uddannelsesinstitutioner. I Holland skelnes der mellem to typer af videregående uddannelser. 1) de traditionelle universiteter (WO s) og 2) professionsrettede og tekniske uddannelser (HBO s). Surveyen peger på, at de professionsrettede og tekniske uddannelser (HBO s) er mere aktive i relation til uddannelseseksport end de traditionelle universiteter. Den mest aktive uddannelsesinstitution er Christelijke Hogeschool Nord-Nederland (CHN), som har fem filialcampusser i henholdsvis Kina, Libanon, Sydafrika, Qatar og Thailand samt fire joint degree-programmer i Thailand, Indonesien, Aruba og Surinam. Det fremgår af surveyen, at økonomiske gevinster ikke er den primære drivkraft for offshoreuddannelseseksport. Institutionerne rapporterer, at partnerskaber kræver langsigtet engagement, investering af finansielle ressourcer og personaletid. Der er ydermere mange administrative, juridiske og kulturelle hindringer mellem de faglige miljøer, der reducerer det økonomiske afkast. Motiverne for uddannelseseksport er i højere grad at styrke kvaliteten af de respektive uddannelsesprogrammer samt skabe et attraktivt og internationalt uddannelsesmiljø. 3.4 Understøttende initiativer til støtte af national uddannelseseksportsstrategi Som det fremgår af det forrige afsnit, har den hollandske regering ikke prioriteret at yde direkte finansiel støtte til offshore-uddannelseseksport. Til gengæld prioriterer regeringen finansiel støtte til uddannelsesinstitutionernes arbejde med at markedsføre deres uddannelser i udlandet og derved rekruttere udenlandske studerende til Holland. Dette understeger endnu en gang, at regeringen ønsker at fastholde en stringent strategi rettet mod onshore-uddannelseseksport. Desuden har hollandske uddannelsesinstitutioner glæde af det nationalt støttede netværk NESO (Netherland s Education Support Offices), hvis opgave er at sætte fokus på og markedsføre hollandske uddannelser i udlandet. NESO har kontorer i lande over hele verden, som understøtter
12 Bilag 2 9 uddannelseseksporten, idet de udgør naturlige baser for netværk, juridisk rådgivning og generel information. I øjeblikket findes ti NESO kontorer, som ligger i Kina, Taiwan, Indonesien, Vietnam, Mexico, Thailand, Rusland, Brasilien, Indien og Korea. Kommende studerende i Holland kan således henvende sig på NESO-kontorerne, som formidler information og kontrakt til de videregående uddannelser i Holland. NESO drives af nonprofitorganisationen NUFFIC (Netherlands Organization for International Cooperation in Higher Education), som spiller en central rolle i relation til understøttende aktiviteter for uddannelseseksport. NUFFIC udarbejder blandt andet handleplaner for, hvordan organisationer, uddannelsesinstitutioner og det politiske system sammen kan styrke den hollandske uddannelseseksport. Senest er udarbejdet Make it in the Netherlands , som er en målstyret handlingsplan for, hvordan Holland kan fastholde internationale studerende og på den måde styrke den hollandske vidensøkonomi. 3.5 Kan Danmark hente inspiration fra Holland? Som det fremgår ovenfor, er der en række fællestræk mellem Holland og Danmark, der gør, at det er relevant at forholde sig til, hvad Danmark kan lære af den hollandske case. Der er dog også forskelle, som bør indgå, når hollandske erfaringer vurderes i en dansk kontekst. Den hollandske finansieringsmodel for de videregående uddannelser adskiller sig fra den danske ved brugerbetaling på såvel WO- som HBO-området. Brugerbetalingen kan være med til at belyse hollandske videregående uddannelsesinstitutioners tradition for at arbejde med indtægtssiden af deres finansiering, ligesom markedsføring er en del af institutionernes virke. Disse parametre, hvorpå danske videregående uddannelsesinstitutioner adskiller sig fra de hollandske, kan udgøre fordele for de hollandske institutioner, når de skal lancere uddannelseseksportydelser. Den primære finansiering af de videregående uddannelsesinstitutioner er dog, i både Danmark og Holland, det offentlige tilskud. På trods af forskellen angående brugerbetaling vurderer Rambøll på den baggrund, at det er muligt og relevant at sammenligne danske og hollandske videregående uddannelsesinstitutioner. Rambøll finder, at tre vigtige læringspunkter kan fremhæves i den hollandske tilgang til og erfaringer med uddannelseseksport: En klar national strategi med fokus på onshore-aktiviteter Specifik og målrettet støtte til markedsføring af uddannelseseksporten Potentialer for offshore-aktiviteter på de professionsrettede uddannelser. En klar national strategi med fokus på onshore-aktiviteter En klar national strategi for uddannelseseksporten har givet Holland en række bemærkelsesværdige resultater. Holland har i dag en førerposition blandt de ikke-engelsktalende lande, når det gælder udbud af studieprogrammer på engelsk, og tiltrækker tilsvarende et meget stort antal ikke-eu/eøs-studerende. Holland havde i studerede fra ikke-eu/eøs-lande, mens Danmark i 2010 havde ikke-eu/eøs-studerende, svarende til 14 procent af den hollandske. 10 I Holland er der fokus på, at uddannelseseksporten skal styrke de internationale læringsmiljøer, således at uddannelseseksporten sikrer en høj kvalitet i de videregående uddannelsesinstitutioners ydelser i Holland. I betragtning af de hollandske uddannelsesinstitutioners mange engelsksprogede uddannelser med tilsvarene mange studerende fra både EU/EØS og resten af verden synes der at være klare indikationer af, at dette mål er lykkedes. Målrettet markedsføring 10 Oxford Research (2012): Betalingsuddannelser for internationale studerende.
13 Bilag 2 10 Rambøll vurderer, at Hollands flotte resultater i forhold til onshore-aktiviteten formentlig ikke alene skyldes det store udbud af engelske uddannelser og kurser, men også den målrettede indsats for markedsføring af hollandsk uddannelse i udlandet via NESO-kontorer i ti lande. Den målrettede markedsføring understøtter primært onshore-aktiviteten, men er antagelig også et aktiv for de uddannelsesinstitutioner, der har valgt at prøve kræfter med offshore-aktiviteter. Potentialer for offshore-aktiviteter på de professionsrettede uddannelser Til trods for, at hverken politikere eller uddannelsesinstitutioner i Holland har offshoreuddannelseseksport højt på dagsordenen, så er ni videregående uddannelsesinstitutioner lykkedes med at få etableret succesfulde offshore-aktiviteter, hvad angår antal studerende samt det forretningsmæssige aspekt af offshore-satsningerne. Erfaringerne peger på, at de professionsrettede og tekniske uddannelser er mere aktive og har succes med offshore-aktiviteter end de traditionelle universiteter. Dette er interessant i en dansk kontekst, hvor også flere danske erhvervsakademier og professionshøjskoler peger på, at de oplever en stor efterspørgsel på de nye vækstmarkeder efter praksisnære, anvendelsesorienterede og professionsrettede uddannelser.
14 Bilag HOLLANDS UDDANNELSESEKSPORT Dette kapitel har til formål at beskrive Hollands erfaringer med uddannelseseksport og sætter disse erfaringer i relation til Danmark. Den hollandske case er interessant i et dansk perspektiv, da de to lande er sammenlignelige på flere parametre. Først og fremmest har hollandske videregående uddannelsesinstitutioner, ligesom danske, primært fokus på onshore-uddannelseseksport og har, som det beskrives nedenfor, succes med disse aktiviteter. Desuden er både Holland og Danmark små åbne økonomier med relativt små og afgrænsede sprogområder, ligesom der er en række ligheder i institutionsstrukturen på de videregående uddannelser i de to lande. Dog er der også forskelle i relation til uddannelseseksport mellem Holland og Danmark. Disse beskrives og vurderes løbende i kapitlet. Resultater af og indsigter i de hollandske erfaringer afdækkes med afsæt i følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvilken rolle spiller uddannelseseksport på det statslige og institutionelle niveau i Holland? Hvad er Hollands nationale strategi for uddannelseseksport? Hvilke understøttende initiativer er iværksat af den nationale uddannelseseksportsstrategi? Kan Danmark hente inspiration fra Holland? Kapitlet bygger på en omfattende undersøgelse udarbejdet af Academic Corporation Association (ACA) til Europa-Kommissionen i Undersøgelsen kortlægger fem europæiske landes erfaring med uddannelseseksport i relation til landenes politik og praksis, hvor et af de fem lande er Holland. 3 Den hollandske landerapport danner i primært samspil med Vossensteyn et al grundlag for dette kapitel. 4 Desuden henvises til Netherlands Organisation for International Cooperation in Higher Education (NUFFIC) for opgørelser over hollandsk uddannelseseksport og studentermobilitet. I rapporten Mapping Mobility kortlægges hollandsk uddannelseseksport tilbundsgående, blandt andet med fokus på fordelingen af indkommende studerende fra EU/EØS henholdsvis uden for EU/EØS. 3.1 Uddannelseseksportens rolle i Holland I relation til Hollands uddannelseseksport vurderer Rambøll i tråd med definitionen i kapitel 1, at det er hensigtsmæssigt at sondre mellem offshore- og onshore-uddannelseseksport. Offshore-uddannelseseksport er en relativt ny og lille sektor, som hverken spiller en central rolle i det hollandske uddannelsessystem eller det politiske system. Derimod spiller onshoreuddannelseseksport en strategisk og central rolle i både det videregående uddannelsessystem og det politiske system. Siden 1990 har det hollandske ministerium for uddannelse, kultur og videnskab eksplicit opfordret til, at de hollandske uddannelsesinstitutioner aktivt rekrutterer studerende uden for EU/EØS og opkræver fuld deltagerbetaling for disse studerendes studieaktiviteter i Holland. Ifølge Netherlands Organisation for International Cooperation in Higher Education (NUF- FIC) var Holland det første ikke-engelsktalende land, der udbød kurser på engelsk. I dag er Holland det ikke-engelsktalende land, der udbyder flest kurser på engelsk. I 2012 udbød Holland studieprogrammer på engelsk og tallet er stigende. 3 ACA (2012). De øvrigt fire lande, der indgår i ACA s rapport, er Frankrig, Tyskland, Spanien, England og Holland. Se 4 Vossensteyn et al. (2007): Offshore education in the wider context of internationalisation and ICT: experiences and examples from Dutch higher education. I denne rapport anvendes data fra Digital University (DU), der er et konsortium bestående af hollandske uddannelsesforskere. Undersøgelsen bygger på en survey blandt 107 hollandske uddannelsesdirektører, der afrapporterer deres erfaringer med uddannelseseksport. 5 NUFFIC (2012). Mapping Mobility 2012 International Mobility in Dutch Higher Education, se
15 Bilag 2 8 er bevidste om, at mere monitorering, strategisk planlægning og udvikling af den nuværende lovgivning vedrørende akkreditering er nødvendig, hvis offshore-uddannelseseksport skal realiseres. Det anses således som en barriere for offshore uddannelseseksport, at hollandske videregående uddannelsesinstitutioner ikke kan udstede akkrediteringer til studerende i udlandet, og at udenlandske studerende i Holland skal have læst på en den pågældende videregående uddannelsesinstitution i minimum et år, for at få uddannelsen akkrediteret. I en hollandsk survey om uddannelseseksport svarer hovedparten af de adspurgte uddannelsesdirektører, at de ikke planlægger at engagere sig i offshore-uddannelseseksport. Der gives følgende forklaringer herpå: offshore-uddannelseseksport er ikke prioriteret institutionens kurser egner sig ikke til salg institutionens personale er ikke kendt med arbejdet i relation til offshore-uddannelseseksport der er ikke nok personaleressourcer til at udvikle og lede processen med offshoreuddannelseseksport der er problemer med at finde gode partnerskaber. En yderligere forklaring på manglende interesse for offshore-uddannelseseksport findes på det nationale niveau, hvor lovgivningsmæssige forhold og finansielle begrænsninger (mangel på økonomisk støtte) hindrer videregående uddannelsesinstitutioner i at engagere sig i offshoreuddannelseseksport. Den hollandske regering er ikke villig til at finansiere støtte til offshoreuddannelseseksport, og det er ikke sandsynligt, at dette ændres i den nærmeste fremtid, da regeringen ønsker at fastholde fokus på at tiltrække udenlandske studerende til Holland. Til trods for at hverken politikere eller uddannelsesinstitutioner har offshore-uddannelseseksport på dagsordenen, så identificerede den hollandske survey alligevel 20 større eller mindre offshoreuddannelsesaktiviteter blandt ni forskellige videregående uddannelsesinstitutioner. I Holland skelnes der mellem to typer af videregående uddannelser. 1) de traditionelle universiteter (WO s) og 2) professionsrettede og tekniske uddannelser (HBO s). Surveyen peger på, at de professionsrettede og tekniske uddannelser (HBO s) er mere aktive i relation til uddannelseseksport end de traditionelle universiteter. Den mest aktive uddannelsesinstitution er Christelijke Hogeschool Nord-Nederland (CHN), som har fem filialcampusser i henholdsvis Kina, Libanon, Sydafrika, Qatar og Thailand samt fire joint degree-programmer i Thailand, Indonesien, Aruba og Surinam. Det fremgår af surveyen, at økonomiske gevinster ikke er den primære drivkraft for offshoreuddannelseseksport. Institutionerne rapporterer, at partnerskaber kræver langsigtet engagement, investering af finansielle ressourcer og personaletid. Der er ydermere mange administrative, juridiske og kulturelle hindringer mellem de faglige miljøer, der reducerer det økonomiske afkast. Motiverne for uddannelseseksport er i højere grad at styrke kvaliteten af de respektive uddannelsesprogrammer samt skabe et attraktivt og internationalt uddannelsesmiljø. 3.4 Understøttende initiativer til støtte af national uddannelseseksportsstrategi Som det fremgår af det forrige afsnit, har den hollandske regering ikke prioriteret at yde direkte finansiel støtte til offshore-uddannelseseksport. Til gengæld prioriterer regeringen finansiel støtte til uddannelsesinstitutionernes arbejde med at markedsføre deres uddannelser i udlandet og derved rekruttere udenlandske studerende til Holland. Dette understeger endnu en gang, at regeringen ønsker at fastholde en stringent strategi rettet mod onshore-uddannelseseksport. Desuden har hollandske uddannelsesinstitutioner glæde af det nationalt støttede netværk NESO (Netherland s Education Support Offices), hvis opgave er at sætte fokus på og markedsføre hollandske uddannelser i udlandet. NESO har kontorer i lande over hele verden, som understøtter
16 Bilag 2 9 uddannelseseksporten, idet de udgør naturlige baser for netværk, juridisk rådgivning og generel information. I øjeblikket findes ti NESO kontorer, som ligger i Kina, Taiwan, Indonesien, Vietnam, Mexico, Thailand, Rusland, Brasilien, Indien og Korea. Kommende studerende i Holland kan således henvende sig på NESO-kontorerne, som formidler information og kontrakt til de videregående uddannelser i Holland. NESO drives af nonprofitorganisationen NUFFIC (Netherlands Organization for International Cooperation in Higher Education), som spiller en central rolle i relation til understøttende aktiviteter for uddannelseseksport. NUFFIC udarbejder blandt andet handleplaner for, hvordan organisationer, uddannelsesinstitutioner og det politiske system sammen kan styrke den hollandske uddannelseseksport. Senest er udarbejdet Make it in the Netherlands , som er en målstyret handlingsplan for, hvordan Holland kan fastholde internationale studerende og på den måde styrke den hollandske vidensøkonomi. 3.5 Kan Danmark hente inspiration fra Holland? Som det fremgår ovenfor, er der en række fællestræk mellem Holland og Danmark, der gør, at det er relevant at forholde sig til, hvad Danmark kan lære af den hollandske case. Der er dog også forskelle, som bør indgå, når hollandske erfaringer vurderes i en dansk kontekst. Den hollandske finansieringsmodel for de videregående uddannelser adskiller sig fra den danske ved brugerbetaling på såvel WO- som HBO-området. Brugerbetalingen kan være med til at belyse hollandske videregående uddannelsesinstitutioners tradition for at arbejde med indtægtssiden af deres finansiering, ligesom markedsføring er en del af institutionernes virke. Disse parametre, hvorpå danske videregående uddannelsesinstitutioner adskiller sig fra de hollandske, kan udgøre fordele for de hollandske institutioner, når de skal lancere uddannelseseksportydelser. Den primære finansiering af de videregående uddannelsesinstitutioner er dog, i både Danmark og Holland, det offentlige tilskud. På trods af forskellen angående brugerbetaling vurderer Rambøll på den baggrund, at det er muligt og relevant at sammenligne danske og hollandske videregående uddannelsesinstitutioner. Rambøll finder, at tre vigtige læringspunkter kan fremhæves i den hollandske tilgang til og erfaringer med uddannelseseksport: En klar national strategi med fokus på onshore-aktiviteter Specifik og målrettet støtte til markedsføring af uddannelseseksporten Potentialer for offshore-aktiviteter på de professionsrettede uddannelser. En klar national strategi med fokus på onshore-aktiviteter En klar national strategi for uddannelseseksporten har givet Holland en række bemærkelsesværdige resultater. Holland har i dag en førerposition blandt de ikke-engelsktalende lande, når det gælder udbud af studieprogrammer på engelsk, og tiltrækker tilsvarende et meget stort antal ikke-eu/eøs-studerende. Holland havde i studerede fra ikke-eu/eøs-lande, mens Danmark i 2010 havde ikke-eu/eøs-studerende, svarende til 14 procent af den hollandske. 10 I Holland er der fokus på, at uddannelseseksporten skal styrke de internationale læringsmiljøer, således at uddannelseseksporten sikrer en høj kvalitet i de videregående uddannelsesinstitutioners ydelser i Holland. I betragtning af de hollandske uddannelsesinstitutioners mange engelsksprogede uddannelser med tilsvarene mange studerende fra både EU/EØS og resten af verden synes der at være klare indikationer af, at dette mål er lykkedes. Målrettet markedsføring 10 Oxford Research (2012): Betalingsuddannelser for internationale studerende.
Uddannelseseksport. på de videregående uddannelser i Danmark. Uddannelsesinstitutionernes erfaringer samt perspektiver på uddannelseseksport
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling) UFU Alm.del Bilag 26 Offentligt Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark 1 Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereFremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?
Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereBilag om det globale marked for uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om det globale marked for uddannelse 1 I.
Læs mere.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO
.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO,QGOHGQLQJ Kapitlet ser nærmere på efterspørgslen efter risikovillig kapital. Hovedsigtet er at få belyst udbuddet af risikovillig kapital fra efterspørgernes
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereServiceerhvervenes internationale interesser
Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereBilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på
Læs mereValutaindekseret obligation
Valutaindekseret obligation Højrente Valuta 2006/2008 - valutainvestering med hovedstolsgaranti Nye økonomier nye muligheder Internationale investorer har de seneste år vist stor interesse for investering
Læs mereInternationale studerende i Viborg Kommune 2014
Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereAustralien GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48
IDA Landerapport 2015 Australien IDA Landerapport 2015 GLOBAL Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereGlobale ambitioner i Region Midtjylland
23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 66 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 66 Offentligt Notat EU s regelgrundlag for Erasmus Mundus programmet Indholdsoversigt 1. Hvad er Erasmus Mundus programmet? 2. Hvilke
Læs mereUdmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2
Læs mereSverige GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48
IDA Landerapport 2015 Sverige IDA Landerapport 2015 GLOBAL Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge
Læs mereHandlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser
Uddannelsesministeriet Slotsholmsgade 10 1015 København K Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser Den 13. september 2013 Sag.nr. S-2013-541 Dok.nr. D-2013-16209 bba/ka
Læs mereFremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.
1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2014
Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereSingapore GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48
IDA Landerapport 2015 Singapore IDA Landerapport 2015 GLOBAL Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereFærøerne GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48
IDA Landerapport 5 Færøerne IDA Landerapport 5 GLOBAL Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk IDA DK 78 København V ida.dk/global +45 3 8 48 48 Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk
Læs mereIDA Landerapport 2015 GLOBAL. Holland +45 31 18 48 48 +45 31 18 48 48
IDA Landerapport IDA Landerapport Holland GLOBAL Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge DK 78 København V + 8 8 8 mc@ida.dk ida.dk/global Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge DK 78 København V + 8
Læs mereInternationale ingeniørstuderende i hovedstaden
januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs merePositionspapir: Creating Shared Value (CSV)
20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mere2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til
2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereEn identitet, Et navn. Jenk skifter navn til ebmpapst. ebm-papst Mulfingen GmbH & Co. KG. ebm-papst Denmark ApS
En identitet, Et navn ebm-papst Mulfingen GmbH & Co. KG ebm-papst Denmark ApS Bachmühle 2 D-74673 Mulfingen Phone +49 7938 81-0 Fax +49 7938 81-110 info1@de.ebmpapst.com Vallensbækvej 21 DK 2605 Brøndby
Læs mere1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.
Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om
Læs mereUndersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereKonference arrangeret af DI 20. januar 2005
Konference arrangeret af DI 20. januar 2005 Emne: Sydøstasien tilbage i sigtekornet ram plet og ikke ved siden af Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København.
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mereEksport af vandteknologi 2017
Eksport af vandteknologi 2017 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 25 Maj 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-93710-22-1 Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereKORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER
KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER Skønt manglen på byggematerialer er blevet mindre, er det stadig et problem for mange håndværkere at få tilstrækkeligt med byggematerialer i hverdagen.
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereNotat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag
Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mere#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA
#4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0661 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 6.11.2006 KOM(2006) 661 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mere7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2
Læs mereMål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.
24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks
Læs merePRODUKTION & SALGSSELSKABER
Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereKvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser
December 2013 Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser Af Richard B. Larsen, chefkonsulent, rbl@di.dk og Natasha Thaysen, stud.oecon.agro., nrth@di.dk Bestyrelserne i de store danske selskaber
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning
Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat
Læs mereDIREKTIONENS STRATEGIPLAN
DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar september 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker
Læs mereGrænseoverskridende virksomheder
Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Danmarks Statistik Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Grænseoverskridende virksomheder Danske
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater
Læs mereNye markeder, nye muligheder
Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%
Læs mereEksport skaber optimisme
Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal
Læs mereLedelse & kapital i praksis- Internationalisering. v/ Jens Alsbirk, Underdirektør EU & International afdeling DANSK ERHVERV Børsen d. 3.
Ledelse & kapital i praksis- Internationalisering v/ Jens Alsbirk, Underdirektør EU & International afdeling DANSK ERHVERV Børsen d. 3. april 2014 HVEM ER DANSK ERHVERV? 17.000 medlemsvirksomheder og 100
Læs mereHøringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K 26. august 2013 Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet Danske
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereErhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser
Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereDET NYE VÆKSTMARKED BEDSTEFORÆLDREKØB TIL BØRNEBØRN BLIV FIRST MOVER OG FÅ DANMARKS FØRSTE ANALYSE AF BEDSTEFORÆLDREMARKEDET!
DET NYE VÆKSTMARKED BEDSTEFORÆLDREKØB TIL BØRNEBØRN BLIV FIRST MOVER OG FÅ DANMARKS FØRSTE ANALYSE AF BEDSTEFORÆLDREMARKEDET! GRAND ECONOMY 2 3 Grandparents will yearly spend approximately 52.000.000.000
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereKomparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor
Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.
Læs mereRapport om anmodninger om oplysninger
Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. juli til. december Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder
Læs mereStærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år
København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link
Læs mereAJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND
MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst
Læs mereDanske professionshøjskoleog
Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mere2. Adgangsveje til internettet
Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereBenchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien
Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs mereIndholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste
Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,
Læs mereHøringsudkast 6. juli 2012
Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse
Læs mereNOTAT. Internationalt idrætspolitisk magtbarometer (Revideret den 20. november 2013)
NOTAT Internationalt idrætspolitisk magtbarometer (Revideret den 20. november 2013) Forfattere: Poul Broberg pbr@dif.dk, Idrætspolitisk Chef Lasse Bak Lyck, lly@dif.dk, Projektkonsulent Baggrund Blandt
Læs mereRegionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006
N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mere