energiforum Skræl er ikke bare skrald Tema: Fødevarer Nr. 3 / Maj 2014 Nr. 4 / April 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "energiforum Skræl er ikke bare skrald Tema: Fødevarer Nr. 3 / Maj 2014 Nr. 4 / April 2009"

Transkript

1 Nr. 3 / Maj 2014 Nr. 4 / April 2009 Energiforum Danmark er et forum for professionel sparring og formidling omkring konkrete løsninger, der resulterer i varig, rationel reduktion af energiforbruget. energiforum d a n m a r k Tema: Fødevarer Skræl er ikke bare skrald

2 Tryg med fjernovervågede røgalarmer fra ista NYHED Fjernovervågning og løbende funktionstest* Færre fejlalarmer med intelligent røgdetektering LED-lys for bedre orientering i tilfælde af brand 10 års levetid på batteri Kompatibel med ista radiator radionetværk Kontakt ista på for mere information. * Pris: Kr. 19,- pr. år pr. lejlighed. ista er certificeret af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut ista Danmark A/S Brydehusvej Ballerup Tlf.: ISTA_alarmannSOVadm210x148_EFD_0913.indd 1 10/09/ Møderække for industrien September (2014) November (2014) Februar (2015) April (2015) ENERGIAFGIFTER overblik og nyt om regeringens oprydning i energiafgifterne SALG AF BESPARELSER Kravene til energiselskabernes spareindsats øges løbende. Hvilke muligheder giver det for industrien? MEDARBEJDER- INDDRAGELSE OG LEAN Metoder til at inddrage medarbejderne i spareindsatsen både som idémagere, men også gennem påvirkning af adfærd og vaner GENSKAB FOKUS PÅ ENERGI- OPTIMERING Hvordan genskaber vi fokus og får nye øjne på indsatsen?

3 Af Susanne Kuehn, chefkonsulent, ROCKWOOL A/S og næstformand i Energiforum Danmark LEDER Fra mad til energiforsyning MEGET I DET DANSKE SAMFUNDS INDRETNING skal omstilles, hvis vi skal nå de energi- og klimapolitiske målsætninger. I dette nummer sætter Energiforum Danmark fokus på et af de områder, som i løbet af de sidste par år er kommet på dagsordenen, nemlig fødevarer. Fra alene at være et spørgsmål om smag og sundhed bliver fødevarer i dag i stigende grad forbundet med ressourcer og miljø. Forbrugerbevægelsen Stop spild af mad har på imponerende kort tid formået at gøre madspild til et emne i brede kredse. Bevægelsen har sat fokus på ressourceforbrug, CO2-udledning og har også sat kroner og øre på spildet: 16 mia. kr. årligt i Danmark. Der er spild i mange led i fødevarekæden, hvilket flere artikler i dette nummer handler om. Den stigende opmærksomhed på problemstillingen betyder samtidig, at der kan opstå nye måder at udnytte det spild, der nok altid vil være i vores velfærdssamfund, selvom vi bliver bedre til at begrænse madspild. På den måde bliver fødevarer også relevant i forhold til energiforsyning. Regeringen lancerede i slutningen af 2013 sin ressourcestrategi, Danmark uden affald. Et af målene er at genanvende mere end dobbelt så meget husholdningsaffald i 2022, og der skal særligt fokus på madaffaldet. Det skal fremover forgasses i stedet for, som i dag, at brændes af i energiforsyningen. 80 procent af det organiske affald - såsom madaffald - er faktisk vand, som brændes af. Det skal gøres mere begavet i fremtiden. Et ændret syn på energiressourcerne fremover hænger også sammen med efterspørgslen på energi. Bygninger en en af de helt store energislugere i det danske samfund, og i begyndelsen af maj præsenterede regeringen sin længe ventede Strategi for energirenovering af bygninger - vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark. Regeringen lægger op til, at der skal spares 35 procent af energiforbruget i bygninger frem til 2050 og har fremlagt 21 konkrete forslag til, hvordan målet skal nås. Energiforum Danmark vil naturligvis beskæftige sig med disse forslag i de kommende måneder. Vores taskforce om energirenovering vil analysere forslagene og formidle deres synspunkter til resten af foreningen på hjemmesiden. Dette nummer af Energiforum Danmarks blad beskæftiger sig desuden med valget til EU-Parlamentet. EU har stor indflydelse på den danske lovgivning, når det drejer sig om politikområderne energi, klima og miljø. EU har en fælles målsætning for reduktionen af CO2-udledning og andelen af vedvarende energi i energiforsyningen frem til Desværre har EU endnu ikke kunnet nå til enighed om et mål for energieffektivitet. EU-Parlamentet kom i deres afstemning i februar i år med et ambitiøst udspil til EUs energi- og klimamålsætning for 2030: 40 procent reduktion af CO2-udledningerne, 30 procent vedvarende energi samt 40 procent energieffektivitet. Det vil være interessant at følge, om det nyvalgte parlament vil lægge samme ambitiøse linje og dermed udfordre såvel EU-Kommissionen som ministerrådet. n Der skal særligt fokus på madaffaldet. Det skal fremover forgasses i stedet for, som i dag, at brændes af i energiforsyningen. 80 procent af det organiske affald - såsom madaffald er faktisk vand, som brændes af. Det skal gøres mere begavet i fremtiden. Energiforum Danmark maj 2014 / 3

4 INDHOLD Leder Fra mad til energiforsyning... side 3 12 Gør ekstremregn til en god forretning... side 5 Det er ikke kun dommedag og uoverskuelige efterregninger, der følger i kølvandet på klimaforandringernes øgede vandmængder. Faktisk er der masser af værdi både rekreativ og i kroner og ører for kommunerne at hente i at klimasikre. Boligejernes appetit for energirenoveringer skal vækkes... side 8 Samfundet står over for et kæmpe uforløst potentiale i forhold til at reducere bygningers energiforbrug. Løsningerne fokuserer på udbud, men vi bør i stedet få gang i efterspørgslen, skriver Mieke Bak Rasmussen. Skole sparer penge på grøn energi... side 10 Efter tre måneders Energijagt på Parkvejens Skole er Odder Kommune nu lidt grønnere. Tema: Fødevarer... side 12 Madaffald bliver til grøn energi... side 12 Jagten på de spildte kartofler... side 15 Kunsten at handle klimavenligt ind... side 16 Grøn omstilling: Sagen er bøf... side 18 Er du energibevidst i køkkenet?... side 21 Tema kort nyt... side Kina forbrug af fossile brændsler boomer... side 25 Kina har store ambitioner om at mindske landets afhængighed af kul og olie og gode grunde til at få dem ført ud i livet. Det kinesiske kulforbrug er tredoblet på kun 20 år. Kan fjernvarme uden rør blive oliefyrets endeligt?... side 28 En ny forretningsmodel, der skal fremme brugen af varmepumper, bliver nu afprøvet. Grøn eller sort energi?... side 31 Energiforum Danmark har været til debatmøde forud for EU-Parlamentsvalget. Den europæiske energi skal flyde nemmere over landegrænser, mener politikere... side 32 Spidskandidater til det netop overståede EU-Parlamentsvalg svarer på spørgsmål om deres syn på EU og energien. 28 Kend den totale pris inden du køber... side 34 Nyt udbudsdirektiv fra EU sætter fokus på totalomkostninger ved indkøb. Det skal være med til at sikre energi- og miljørigtige indkøb. Udnyt alle muligheder på energiforumdanmark.dk... side 37 Hjemmesiden er en vigtig del af strategien om at positionere Energiforum Danmark som førende, når det gælder nyhedsformidling og videndeling. Medlemssiden... side 38 Forsidefoto: Colourbox Sekretariat Energiforum Danmark Paul Bergsøes Vej Glostrup Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen Telefon: / Fax: Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 9 16, fredag kl Website: Redaktion Mads Bo Bojesen (formand, ansvarshavende) Redaktionsudvalg: Dorte Nørregaard Larsen (sekretariatsleder) Karen Marie Pagh Nielsen (næstformand) Susanne Kuehn (næstformand) Niels Boel (lokalformand) Malene Dissing (redaktør) Dorte E. Larnæs (redaktionssekretær) Karin Winther (layout) Annoncer Dorte Nørregaard Larsen Telefon: Abonnement Dorte Nørregaard Larsen Årsabonnement kr. 75,00 ekskl. moms Tryk Scanprint A/S ISSN: / ISSN: (online version) Trykoplag: 800 eksemplarer Distribueret oplag: 600 eksemplarer NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag 4 / Energiforum Danmark maj 2014

5 Foto: Colourbox Det er ikke kun dommedag og uoverskuelige efterregninger, der følger i kølvandet på klimaforandringernes øgede vandmængder. Faktisk er der masser af værdi både rekreativ og i kroner og ører for kommunerne at hente i at klimasikre Ø Gør ekstremregn til en god forretning Energiforum Danmark maj 2014 / 5

6 Ø VAND ER VILDT. LIVSNØDVENDIGT OG SAMTIDIG ALTØDELÆGGENDE, hvis det kommer væltende i ukontrollerede kaskader. Det voldsomme skybrud i København 2. juli 2011 kostede mere end seks milliarder kroner i erstatning. Selv om nedbørsmængder i den størrelsesorden sandsynligvis først viser sig igen om år, bringer klimaforandringerne øgede temperaturer med sig. Og med temperaturerne kommer øgede nedbørsmængder, som det er værd for kommunerne at sikre sig imod. Budskabet fra postdoc på Københavns Universitet, Toke Panduro, der forsker i værdisætning af klimatilpasninger, er klart: Vi vil se de ekstreme hændelser oftere og oftere, men de nuværende byer er ikke tilpasset de ændrede forhold. Kloakkerne er generelt nedslidte og har været underprioriteret længe. Derfor bør kommunerne se at komme i gang med at renovere kloaksystemerne og lade være med at vente, til de bliver ramt ligesom Greve eller Københavns Kommuner, siger han. De forskellige typer af naturfænomener er inddelt i kategorier, alt efter hvor ofte de forekommer, og kloakkerne bliver dimensioneret efter dem. En såkaldt 10 års-hændelse har en gennemsnitlig sandsynlighed for at forekomme hvert 10 år. Klimaforandringerne indebærer, at en 10 års-hændelse vil have 30 procent større sandsynlighed for at forekomme om 100 år og altså snarere til den tid vil være en 7,5 års-hændelse. Der skal med andre ord fremover håndteres større regnmængder - oftere. De traditionelle løsninger indebærer kloakrør med større diameter og etablering af overdækkede bassiner, der opsamler regnvandet og forsinker nedsivningen til kloakken. Et typisk regnvandsbassin har betonkanter og er indhegnet for at sikre mod drukneulykker og nysgerrige indtrængende. Det er tilgroet og afsidesliggende og har ingen anden værdi for samfundet, end at det holder regnvandet tilbage. Det er et blind spot i omgivelserne, siger Toke Panduro. Regnvandssøer giver værdi Der er fortsat i høj grad brug for de traditionelle løsninger, men der er andre, mere interessante, løsninger at supplere med. Toke Panduro opfordrer derfor til, at kommunerne lader regnvandsbassiner indgå i deres forskellige grønne strategier og gør regnvandshåndteringen til en integreret del af byens parker og grønne områder. I stedet for at gemme regnvandsbassi- 6 / Energiforum Danmark maj 2014

7 Foto: Colourbox nerne væk er det en god idé for kommunerne at overveje, hvor i bybilledet de kan integrere bassinerne. Hvis de gøres lækre, vil borgerne opfatte bassinerne som en lille park med en sø, og det har stor værdi, siger Toke Panduro. Når vi køber hus eller lejlighed, køber vi samtidig omgivelserne og de muligheder, de byder på i form af daginstitutioner, transportmuligheder og adgang til rekreative oplevelser, herunder adgang til grønne områder. Toke Panduros forskning viser, at udsigt fra et hus til en sø i gennemsnit hæver ejendomsprisen med hele syv procent, mens det gælder for lejligheder, at udsigten til en park lægger seks procent oveni. I centrum af København har boligejerne i gennemsnit betalt lige knap kroner for at bo i umiddelbar nærhed af en park. Det kan hurtigt blive til et stort beløb, hvis flere tusinde lejligheder har adgang til den samme park, siger Toke Panduro. Det er gode nyheder for kommunerne, der opkræver grundskyld af boligejerne på baggrund af ejendomsværdien. Hvis ejendomsværdien stiger, giver det flere penge i kommunekassen og ved at etablere flere grønne områder kan kommunerne få ejendomsværdien til at stige. Vælger kommunerne oven i købet at bruge parkerne til at håndtere de øgede vandmængder, er der slået fluer med ét smæk. Der er tale om en investering, der gavner kommunens økonomi, skaber en masse rekreativ merværdi for borgerne, og som samtidig reducerer risikoen for oversvømmelser, siger Toke Panduro. Løsningen er dog ikke lige velegnet alle steder. Der skal være tale om et areal på mindst 100 gange 100 meter, og er der i forvejen adgang til grønne områder i umiddelbar nærhed, vil en ny park ikke af betydning øge boligkøbernes investeringsvillighed. Kommunens eksisterende kloakeringssystem spiller også en væsentlig rolle i forhold til, hvor ligetil det er at lave søer af regnvand. I kommuner med fælleskloakering, hvor regnvand og kloakvand ledes bort i samme rør, vil et ordentligt regnskyl medføre kloakvand i parkens sø, og så ryger den rekreative idé. Der vil derfor være behov for at adskille regnvand og kloakvand, hvilket sagtens er muligt, men kan fordyre processen betydeligt. Frem med fakta Når det trods alt sker så sjældent, at byernes grønne områder bruges til at håndtere regnvand, skyldes det ifølge Toke Panduro den kultur, der hersker blandt beslutningstagerne. Der er en klar tendens til kun at se på omkostningerne, og når man gør det, risikerer man at vælge en løsning, der ud fra et velfærdsmæssigt synspunkt er mindre god. Han opfordrer derfor kommunerne til at foretage grundige analyser af både omkostninger og gevinster ved de løsninger, der findes til at håndtere regnvand, og dermed give beslutningstagerne det bedst mulige grundlag at træffe beslutningerne ud fra. Københavns Kommune er godt i gang med at lave små lommeparker og håndtere regnvandet i grønne parker. Men hvad med alle de andre kommuner? Lav beregningerne og læg dem frem, så skal der nok ske noget, siger Toke Panduro. n Af Karin Wain, journalist Energiforum Danmark maj 2014 / 7

8 KORT NYT Kommunerne i gang med strategisk energiplanlægning Energiforum Danmarks taskforce for strategisk energiplanlægning lavede i januar en survey om kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning. Undersøgelsen viste, at flertallet af kommunerne er i gang, men også at aktivitets- og ambitionsniveauet varierer meget. Endelig viser undersøgelsen, at de fleste kommuner har afsat et årsværk eller mindre til opgaven. Læs mere om undersøgelsen på og Boligejernes appetit for energirenoveringer skal vækkes Foto: Colourbox Af Mieke Bak Rasmussen, seniorkonsulent i Insero Energy "Boligejerne sidder selv med guleroden, siger klimaministeren. Men i praksis ser vi ingen mekanismer i markedet, der skubber energirenoveringer i gang. Løsningerne fokuserer snævert på udbudssiden, mens det er efterspørgslen, der er den virkelige barriere for at skubbe markedet i gang 8 / Energiforum Danmark maj 2014

9 Flyver fra Seoul over Moskva til rådsmøde i Athen. Den dag jeg bliver stillet for klimadomstolen bliver straffen hård. Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg på Twitter Dæmp LED-lyset Den danske hygge trives godt med dæmpet belysning, og her har LED-lyskilder budt på en udfordring. Nu kan du se, hvilke lysdæmpere der virker sammen med din LED-lyskilder på Om Strategi for energirenovering af bygninger Regeringens Strategi for energirenovering af bygninger. Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark blev offentliggjort 5. maj. Strategien indeholder 21 konkrete initiativer til fremme af energirenovering af eksisterende bygninger. Disse initiativer fokuserer på, at: n Bygningsreglementets energikrav i forbindelse med vedligeholdelse og udskiftning af bygningsdele skal opgraderes, og det skal sikres, at kravene efterleves. n Det skal gøres nemmere for bygningsejere at energirenovere. n Der skal opretholdes et højt vidensniveau og bevidsthed om muligheder og effekter af energirenovering hos bygningsejere og de parter, som inddrages i overvejelser om og gennemførelse af energirenoveringer. n Energirenoveringer skal udføres korrekt for at sikre, at de forventede energibesparelser realiseres. n Der er behov for at udvikle energieffektive løsninger og gøre dem billigere. n Energirenovering af bygninger, som ejes eller benyttes af offentlige myndigheder, skal fremmes. Læs hele strategien på Energiforum Danmarks taskforce for energirenovering kommenterede strategien kort efter dens lancering (se nyt/) og vil løbende følge op på de 21 initiativer. Et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning uden at begrænse deres valgmuligheder, eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger (herunder økonomi, tid, besvær, social sanktioner, o. lign.) Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker og adjunkt SAMFUNDET STÅR over for et kæmpe uforløst potentiale i forhold til at reducere bygningers energiforbrug. Med den energirenoveringsstrategi, som regeringen offentliggjorde 5. maj, lægges en politisk retning, hvor regeringen satser på at opgradere og kvalificere udbuddet af løsninger og redskaber til at nå målet. Men strategien lider under mangel på incitamenter til boligejerne. De besparelser, boligejerne kan opnå ved at energieffektivisere deres boliger, er nemlig i sig selv ikke store nok til at udgøre guleroden. Det centrale spørgsmål, som bliver overset i strategien, er, om boligejerne i det hele taget har lyst til at energirenovere? Vi kan gøre løsningerne på markedet nok så smarte og tilgængelige for boligejerne; hvis de ikke ser gevinsten ved det, så rykker vi ikke markedet en tøddel. Vi skal ikke kigge langt ud i EU for at se den ringe effekt af lignende endda mere omfattende ordninger. Med Green Deal har englænderne siden januar 2013 tilbudt de engelske husejere nemme løsninger for energirenovering gennem rådgivning og tilskud. Men på trods af at energirenoveringer er blevet både billigere og lettere at gennemføre, har kun omkring 250 boligejere i 2013 søgt om en Green Deal. Den engelske model har altså stadig lang vej endnu til at indfri ambitionen om at reducere energiregningen hos 14 millioner boligejere. Hvordan kan vi udvikle motivation og incitamenter hos boligejerne, så de oplever en værdi ved at kaste sig over energirenoveringsprojektet? Det er den opgave, vi alle prøver at løse. Den lektie, vi kan tage med os fra den engelske model, er, at der skal andet til end gennemgribende initiativer på udbudssiden. Men alligevel begår vi den fejl, at vi prøver at designe løsninger ud fra de rationaler, vi tror, boligejeren gennemgår omkring økonomi, sundhed og miljø rationaler som ikke altid indgår, når vi som mennesker træffer beslutninger; som når vi for eksempel investerer vores penge i en al for dyr ferie til Maldiverne. Vi følger en følelse og en mavefornemmelse ikke et rationale. Når vi skal designe instrumenter, der skal fremme energirenoveringer, skal vi derfor rettet blikket mod efterspørgslen og kigge nærmere på de psykologiske reaktioner og tendenser i mennesket, som ikke burde betyde noget, men alligevel har stor betydning for, hvorvidt man får succes med et politisk virkemiddel. Hvis økonomiske incitamenter og øget information skal have optimal effekt, skal de designes på baggrund af disse adfærdsmæssige indsigter. Det er denne forudsætning, der er udgangspunktet i nudgetilgangen. Nudging er stadig en relativt ny tilgang på energiområdet, og vi mangler viden og erfaringer omkring, hvordan nudging kan blive en game changer på energirenoveringsområdet. Det er derfor helt centralt, at vi udvikler, afprøver og demonstrerer de løsninger, som skal skabe værdien og efterspørgslen hjemme i vores boliger. Først når vi har den viden klarlagt, kan vi sætte det store ryk for energirenoveringer i gang. Vi står over for et paradigmeskifte i den måde, vi tænker energirenoveringer ude hos boligejerne på. Lokale kræfter og ressourcer spiller her en central rolle i udvikling og demonstration, når vi skal vise vejen for fremtidens politiske initiativer. n Energiforum Danmark maj 2014 / 9

10 KORT NYT Stresstest af grønne løsninger Nye grønne løsninger vil fra 2016 kunne blive ekstremtestet i en accelereret virkelighed i et kommende Green PET Lab (Green Power Electronics Test Lab) i Sønderborg. Her skal diverse energieffektive løsninger udsættes for blandt andet fugt, tryk, forskellige temperaturforhold og vibration, så produkterne gennemgår en hel livscyklus på meget kort tid. Den kombinerede virkning af alle forhold skal øge stressniveauet på elektronikken, så fejl bliver afdækket hurtigt. Skole sparer penge på grøn energi Foto: Kim Herborg Kristensen Af Kim Herborg Kristensen, evikali En medarbejder fra evikali gennemgår, hvordan eleverne på Parkvejens Skole i Odder kan følge forbruget for el, varme og vand på skolen. 10 / Energiforum Danmark maj 2014

11 Jeg hæfter mig ved, at på trods af den umiddelbare forventning om, at verden kører derudad i et sort spor, udgør den vedvarende energi med 43 procent en meget betydelig del af energiinvesteringerne. Men det er bekymrende, for der skal meget mere til, hvis vi skal holde målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til 2 grader. John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden, om rapporten Global Trends in Renewable Energy Investment 2014 i Politiken. adfærd Danfoss Efter tre måneders Energijagt på Parkvejens Skole er Odder Kommune nu lidt grønnere FRA JANUAR TIL MARTS 2014 underviste lærerne på Parkvejens Skole i Odder eleverne i 4. til 6. klasse i, hvordan de kunne spare på energien både på skolen og derhjemme. Det gav målbare resultater. I de tre måneder udarbejdede de årige elever ideer og kampagner under overskriften Energijagten for at vise, hvordan der bedst muligt kunne spares på energiforbruget. Administrativ leder på Parkvejens Skole, Jens Vejby Mortensen, fortæller: Gennem perioden kom alle med gode ideer, og eleverne var meget kreative. De lavede flotte foldere, digte, sange og danse med temaet om energirigtig adfærd. Eleverne gav også ideerne videre til pedellerne, der justerede på varme- og ventilationsanlægget. I løbet af perioden fandt de ud af, at det kunne betale sig at vente med at tænde for ventilationen til kl. 8 om morgenen. På denne måde sparede skolen på forbruget af Læs mere n om energisparekampagnen på Parkvejens Skole på n om Odder Kommune på n om evishine på både el og varme. Ved at følge målingerne fandt pedellerne også ud af, at vandforbruget var alt for højt i weekenden. Skolen havde en målsætning om at bruge fem procent mindre energi som følge af forløbet, men resultatet blev noget højere. På de to dyreste energiformer, el og varme, sparede skolen henholdsvis 13,4 procent og 28,7 procent. I kroner og ører blev det besparelser på i alt kroner. Besparelsen er resultatet af både adfærdsændringer og de optimeringer, som skolens personale, ikke mindst pedellerne, lavede på bygningens varme- og ventilationsanlæg. Følg energiforbruget Skolens personale og elever kunne følge energiforbruget hele tiden, blandt andet via opsatte fladskærme på gangene på skolen. Samtidig kunne eleverne følge det aktuelle energiforbrug for skolen på deres egen smartphone via en app. Hvis energiforbruget ikke faldt som forventet, kunne eleverne se det og justere, hvor det var nødvendigt. Eleverne foretog også målinger på enkelte elektroniske apparater for at se, hvor meget strøm hver enhed brugte. For at understøtte dette brugte Parkvejens Skole det web-baserede softwaresystem evishine sammen med en bærbar elmåler. Ad flere omgange kunne 30 elever også tage målere med hjem for at se forbruget derhjemme og drøfte det bagefter med klassen og deres lærere. Indbygget konkurrence Eleverne dystede internt med deres energikampagner, og vinderklassen fik en tur til Universe, mens de andre deltagende klasser tog til Industrimuseet i Horsens. Men også skolen og kommunen vandt. Der er penge at hente, og udover det beløb, som institutionerne selv kan investere i energibesparelser, har vi penge til energibesparende foranstaltninger, siger Elvin J. Hansen, der er formand for miljø- og teknikudvalget i Odder Kommune. Han opfordrer derfor andre skoler og institutioner til at gå i gang med tilsvarende projekter for at opnå besparelser på forbruget og samtidig skabe en mere grøn energibevidsthed. Og andre har fundet inspiration i Energijagten : Vi kan tydeligt mærke, at der er en stigende efterspørgsel efter vores løsninger til institutionerne i Danmark, og når vi fortæller om vores samarbejde med Odder Kommune og Parkvejens Skole, er de meget interesseret i at høre mere om skolen, og hvordan vi kan hjælpe med at synliggøre en mere grøn energiadfærd, siger Anders Rolann, projektchef og medejer hos evikali, der leverede evishine og fladskærmene. Lignende projekter vil henvende sig til en bred målgruppe med mange forskellige aktører, der får muligheden for at tage den energirigtige adfærd til sig og gøre det til en vane også andre steder. Kampagnen medvirkede nemlig også til, at eleverne tog deres læring om energiadfærd med fra skolen og hjem, hvor de diskuterede emnet med deres forældre. n Energiforum Danmark maj 2014 / 11

12 TEMA: FØDEVARER Foto: Klaus Sletting Jensen 12 / Energiforum Danmark maj 2014

13 Madaffald bliver til grøn energi 25 danske storkøkkener har indtil videre droppet skraldespanden og affaldscontaineren. Nu smider de i stedet alt deres madaffald i en biokværn, og dermed skaber de grøn energi og sparer på CO2- udledningen KARTOFFELSKRÆLLER, BRØDSKORPER OG PORTIONER, der ikke bliver spist op. Det vurderes, at der hvert år smides tons madaffald i skraldespandene i Danmark. Og en stor del af det skrald kan bruges som brændsel og omdannes til grøn energi med hjælp fra en madkværn. På sygehuset i Slagelse har de ansatte i storkøkkenet i godt et år sparet besværet med at køre tunge affaldscontainere væk. I stedet hældes alle madrester nu ned i en stor affaldskværn, der står i hjørnet af køkkenet. Selve kværnen fylder ikke meget mere end en almindelig opva- Ø Til venstre: Rester og skræller bliver hældt direkte ned i biokværnens tragt. Øverst til højre: Søren Pihl og hans partner i BioTrans Nordic, Søren Probst Jeberg, ved deres første anlæg på Slagelse Sygehus. Nederst til højre: Madaffaldet fra Slagelse Sygehus storkøkken opbevares i to tanke i sygehusets kælder. Energiforum Danmark maj 2014 / 13

14 TEMA: FØDEVARER Ø skemaskine. Maden hældes ganske enkelt ned i en 40 liter tragt, som fungerer som en blender. Affaldet bliver så finsnittet og ryger via et rørsystem ned i en stor biotank. Madresterne fylder nu mindre og kan afhentes af en slamsuger, der kører det til nærmeste biobrændselsværk. Stor tilfredshed med første anlæg Og madaffaldssystemet på Slagelse Sygehus er en stor succes, fortæller Peter Hansen fra koncernservice i Region Sjælland. Peter Hansen er ansvarlig for det grønne køkkenprojekt, og han indrømmer, at det var med spænding, at regionen besluttede at købe og installere det første anlæg i Danmark. Men alle bekymringer er gjort til skamme, fortæller han her knapt halvandet år efter. Vi er meget tilfredse med systemet. Medarbejderne i køkkenet er glade for at slippe for det tunge slid med at slæbe affald ud, og de undgår en masse tunge løft. Derudover er vi sluppet af med dårligt lugt fra madcontainere med gammelt affald, fortæller Peter Hansen. Mindre skraldebilskørsel Det er Odense-virksomheden BioTrans Nordic, der har opstillet madkværnen BioMaster på Slagelse Sygehus og indtil videre 24 andre steder i landet. At udnytte vores madaffald til grøn energi handler for os om flere ting, fortæller Søren Pihl, der er konsulent og partner i BioTrans: Blandt andet skåner vi miljøet, ved at storkøkkener som det på Slagelse Sygehus ikke behøver at få hentet deres madaffald med en skraldebil fire, fem eller seks gange om ugen. I gennemsnit sparer hver af vores kunder ti tons CO2-udledning om året på afhentning af madaffald. Som eksempel nævner Søren Pihl Odense Af Lotte Overbjerg, JJ Kommunikation ApS Universitets Hospital, som tidligere fik tømt deres madcontainere seks gange om ugen på grund af plads- og hygiejnehensyn. Men nu har OUH fået etableret en madkværn med tilhørende opsamlingstank. Tanken er fuldstændig tæt, så der ikke kan sive hverken væske eller lugt ud, der kan friste skadedyr. Og derfor er det muligt at ændre skraldebilens 300 årlige ture efter madaffald til kun ti ture for en slamsuger, forklarer Søren Pihl. Udnyttelse af biovarme Når affaldsmassen er blevet suget op af tanken, køres den til det nærmeste biogasanlæg, hvor den indgår som råstof og dermed er med til at øge udbuddet af grøn energi. BioTrans Nordic har i de forløbne to år opstillet anlæg til at håndtere madaffald i 25 danske storkøkkener, og ifølge Søren Pihl giver affaldet herfra mere end kwh el og mere end kwh fjernvarme. Og en del politiske vinde er på BioTrans Nordics side. Energiforliget fra 2012 støtter elproduktion fra biogas, og der er blevet givet 245 millioner kroner i støtte til opførelse af nye anlæg. I Region Sjælland lægger man vægt på, at madaffald har ændret sig fra at være en overskudsvare, der var dyr at skille sig af med, til nu at være et råstof, som giver nytte. Dels sparer vi selv penge på affaldstømningen, og dels er der jo et politisk signal i, at vi bidrager til at skabe grøn varme, fortæller Peter Hansen. Slagelse Sygehus madkværn producerede i sit første år cirka 16 tons biomasse, der er blevet omdannet til kwh el og kwh fjernvarme svarende til ca. 20 husstandes forbrug. Lang vej igen Jørgen E. Olsen, der er professor ved institut for agroøkologi ved Aarhus Universitet hilser initiativet med at genanvende madaffald velkomment. Det er den vej, vi skal gå, men vi må erkende, at den mængde energi, madaffald kan give i øjeblikket, kun er en dråbe i havet i forhold til, hvad vi bruger, siger Jørgen E. Olsen Men der er et andet perspektiv i at indsamle madaffaldet, når man ser på regeringens 2020-plan, fortæller Jørgen E. Olsen. Her er målet, at halvdelen af gyllen i Danmark skal sendes til et biogasanlæg i Og for at optimere gylle som brændsel Fakta: Et madaffaldsanlæg med kværn, rørføring og tank koster mellem og kr. skal det tilsættes 20% organisk materiale - for eksempel madaffald det giver nemlig et bedre afkast. Hvis målet om at anvende så store mængder gylle til brændsel bliver opfyldt, bliver der brug for at samle rigtig meget madaffald ind. Så med det for øje er det de første spæde skridt, der bliver taget nu, siger Jørgen E. Olsen. Flere madkværne på vej Og der er fart på hos BioTrans Nordic, som sælger affaldssystemerne i Danmark. Siden det første anlæg blev sat op på Slagelse Sygehus i slutningen af 2012, er 24 andre anlæg installeret, og ti mere er på vej. Blandt BioTrans Nordics kunder finder man DR Byen i Ørestaden, Hotel Radisson Blu i Aarhus, Hotel Legoland og Restaurant Papegøjehaven i Aalborg. Den store biotank, hvor det kværnede affald opbevares, er tilpasset det enkeltes køkken forbrug, så det passer med, at der bliver suget affald op ti gange om året. De fleste steder er tanken placeret i kælderen, men det er ikke den eneste mulighed. Den kan også være i rummet ved siden af eller gravet ned, alt afhængig af omgivelserne. På Papegøjehaven i Aalborg blev en 9000 liters tank sidste år gravet ned i græsplænen ud for køkkenet. Region Sjælland har allerede taget deres andet affaldssystem i brug. På Holbæk Sygehus blev der første gang kværnet madaffald i februar i år, fortæller Peter Hansen: Efter at have set, hvor godt systemet virker på Slagelse Sygehus, var det naturligt at købe et anlæg til et andet af vores store køkkener. Vores medarbejdere er glade for det, og det er den fornuftigste løsning både i det økonomiske regnskab og i det grønne regnskab. n 14 / Energiforum Danmark maj 2014

15 Jagten på de spildte kartofler CIRKA TON. Så stort er det årlige spild på spisekartofler, frugt og grønt i Danmark allerede inden det er nået frem til butikker og forbrugere. Det svarer til, at man kunne fylde ét langt lastvognstog på motorvejen fra Aalborg til den tyske grænse. Spildet betyder, at produktionsomkostningerne bliver høje, og at primærproducenterne ikke opnår omsætning og indtjening på 30 procent af de kartofler, frugter og grøntsager, der allerede er brugt ressourcer på at producere, høste og lagre over vinteren. Det nye Innovationskonsortium for begrænsning af madspild i spisekartofler og grønsager skal nu prøve at minimere spildet. Morten Storgaard fra AgroTech A/S er projektchef, og han fortæller om den forestående opgave: Vi skal undersøge, hvorfor de her varer ikke når bordet hos forbrugerne, og det kan der være mange grunde til. Vi skal blandt andet analysere på skader på grøntsagerne. Vi ved også fra andre undersøgelser, at der er et stort spild under lagringen. Der er jo tale om en biologisk vare med begrænset holdbarhed, så en af grundene til spildet kan være, at varerne ikke er blevet afsat til tiden. Det undersøger vi nu. Forskerne i projektet vil også se, om de kan finde frem til nogle sladrehanke, der kan gøre det muligt at måle kvalitetsændringer i grøntsagerne, før man kan se dem med det blotte øje. Baggrunden for projektet er både, at det Der er ingen grund til at græde over spildt kartoffel og dog. 30 procent af den danske produktion af kartofler, frugt og grøntsager når aldrig frem til detailbutikkerne og ud til forbrugeren. Et nyt konsortium skal undersøge, hvordan spildet i værdikæden fra jord til bord kan reduceres. store spild går ud over konkurrenceevnen, men også at det er et moralsk problem. For som AgroTech skriver på deres hjemmeside: Kan vi som samfund forsvare at smide store andele af produktionen ud, samtidig med at der er knaphed på fødevarer internationalt set? Derfor vil projektet også se på, om der er mulighed for at skabe værdi ud af det, der ellers er spild og affald: Jeg ved, at der er nogle producenter, der graver de kartofler ned, de ikke får solgt. Det kan naturligvis øge producenternes indtjening, hvis de kartofler kunne afsættes gennem andre kanaler end detailleddet. En af mulighederne kunne være til energiproduktion, men det kommer an på om der er økonomi i den løsning, siger Morten Storgaard. Bæredygtighed og bedre kvalitet Reduktion af råvarespildet vil gøre produktionen af fødevarer i landbruget mere bæredygtig og ressourceeffektiv. En reduktion på 30 procent af det samlede madspild vil formindske klimabelastningen med næsten ton CO2. Det svarer til en årlig CO2-belastning fra en kommune som Slagelse. Når det er muligt at reducere CO2-belastningen, skyldes det, at der bruges mindre vand og færre næringsstoffer i produktionen. Den tabte fortjeneste for primærproducenter er estimeret til en årlig værdi på 600 mio. kr. ifølge Københavns Universitet og Fødevareøkonomisk Institut. Konsortiet forventer, at resultaterne af projektet vil kunne skabe en yderligere årlig værdi for primærproducenterne på 180 millioner kr. ved at reducere det nuværende råvarespild med op til 30 procent. Konsortiet vil have fokus på at mindske råvarespildet ved at udvikle metoder til forbedret kvalitetsvurdering i værdikæden, som de forskellige aktører kan bruge ved optimering af dyrkning, høst, lagring og klargøring af produkterne før salg. n Læs mere på og Projektet om at mindske råvarespild i kartoffel- og grøntproduktionen n Projektet ledes af AgroTech A/S, og den forskningsmæssige del ledes af Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer Af Malene Dissing, journalist, Energiforum Danmark n Projektet vil vare i fire år og har et samlet budget på 37,3 mio. kr. Heraf finansieres de 14,6 mio. kr. af Innovationsfonden under Uddannelses- og Forskningsministeriet, mens resten finansieres af de deltagende virksomheder og forskningsinstitutioner. Energiforum Danmark maj 2014 / 15

16 TEMA: FØDEVARER Kunsten at handle klimavenligt ind Man skal som forbruger holde tungen lige i munden og beslutte sig for, hvad man lægger mest vægt på, hvis man vil handle klimavenligt ind. Mange faktorer spiller ind i klimaregnskabet, når man producerer fødevarer. Et godt tip er dog at købe danske råvarer, der er i sæson Af Flemming Nør- Pedersen, Politisk direktør i Landbrug & Fødevarer HVAD SKAL DU VÆLGE, hvis du skal handle ind, og du vil gerne belaste klimaet mindst muligt? Det spørgsmål har ikke et enkelt svar. Rigtig mange parametre spiller ind i klimaregnskabet, og selvom noget åbenlyst koster dyrt på klimakontoen at producere, er der andre varegrupper, hvor klima-prisen er meget sværere at regne ud. Helt grundlæggende kan man her i landet gå efter at spise dansk og spise mad, der er i sæson. I dag er der dog så mange varer på hylderne året rundt, at man som forbruger kan have svært ved at gennemskue, hvad der er i sæson. Engang var jordbær og nye kartofler kun et sommerfænomen i Danmark. Men i dag kan man få jordbær året rundt, og de første nye kartofler kommer fra Marokko allerede i februar. Det er en myte, at den største klimabelastning kommer fra transport af varer fra et land til et andet. Slet ikke så længe det forgår med skib. Men lokale råvarer er stadig at foretrække, hvis man forstår at producere dem klimaeffektivt. Det er vi meget dygtige til i Danmark. Som nævnt er transport ikke den største klimabelastning, men det koster stadig dyrt på klimaregnskabet, når man flyver jordbær og blåbær ind til Danmark, fordi de ellers ikke kan holde sig friske, til de når butikken. Hvis man vil handle klimavenligt ind, må man som forbruger starte med sig selv. Hvis du ikke ved, hvad der er i sæson, må du lære det. Og ja der er masser af fødevarer, som aldrig kommer i sæson i Danmark. Bliver det lidt for kedeligt at nægte sig selv appelsiner og meloner resten af livet, kan du som klimabevidst forbruger vente med at købe dem, til de er i sæson tæt nok på Danmark til at blive sejlet ind. Det handler hele tiden om at købe sine varer derfra, hvor de bliver produceret og transporteret med mindst mulig belastning. Økologi svært at gennemskue klimamæssigt Når man taler klimavenlig produktion, må man også nævne økologien. Desværre er økologi heller ikke så let gennemskuelig rent klimamæssigt. I den økologiske produktion påvirker man klimaet mindre pr. hektar, end man gør i en konventionel produktion. Men det kræver et større areal at producere en given mængde, fordi man ikke kan styre produktionen på samme måde, som en konventionel landmand kan. Men økologi kan alligevel være en del af en global løsning på klimaudfordringen, når man ser på den samlede palet af løsninger, og der arbejdes hårdt i den økologiske produktion for at øge udbyttet. Men som tingene er nu, må man som forbruger vælge, hvad man lægger mest vægt på. FN s internationale klimapanel, IPCC, har konkluderet, at verden står over for meget alvorlige problemer med fødevareforsyningen om 30 år, hvis ikke udledningen af drivhusgasser reduceres drastisk. En af IPCCs konklusioner er derfor, at vi skal blive bedre til at producere mere med mindre. I Danmark har landbrugserhvervet over de seneste 25 år reduceret drivhusgasudledningerne med 23 procent. I samme periode er produktionen steget markant. Vi har bevist, at vi kan producere mere med mindre, og det skal vi selvfølgelig fortsætte med at gøre. Konklusionen for den klimabevidste forbruger må derfor være at købe varer fra steder, hvor de kan producere dem med mindst mulig klimabelastning. Det kan vi ofte i Danmark. Så køb dansk og i sæson, så er du godt på vej. n 16 / Energiforum Danmark maj 2014

17 Foto: Colourbox Energiforum Danmark maj 2014 / 17

18 TEMA: FØDEVARER Grøn omstilling: "SAGEN Foto: Colourbox Hvis alle danskere gik over til Ny Nordisk Hverdagsmad, svarer det til, at vi på de danske veje fjernede 1,4 millioner eller 60 procent af personbilerne. 18 / Energiforum Danmark maj 2014

19 ER BOF" Ny Nordisk Hverdagsmad er mere end bare et modefænomen i de såkaldte speltghettoer. Det er også en sund og smagsfuld vej til mindre energiforbrug og et bedre miljø MINDRE BØF, MERE LOKALT PRO- DUCERET GRØNT. Det er to af hovedingredienserne i kosttypen Ny Nordisk Hverdagsmad, som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet har været med til at udvikle som en del af forskningssamarbejdet OPUS. OPUS-studiet er netop publiceret i det højt ansete amerikanske tidsskrift American Journal of Clinical Nutrition. Målet for Ny Nordisk Hverdagsmad er, at den skal være tilgængelig, sund og bæredygtig, og at den gennem sin fremragende smag og enkle tilberedning nemt udbredes til store dele af den danske befolkning. Men man behøver på ingen måde være et artigt dydsmønster for at spise Ny Nordisk Hverdagsmad velsmagen i de mange opskrifter er udviklet i tæt samarbejde med nogle af Danmarks dygtigste og mest kreative kokke. Ny Nordisk Hverdagsmad handler ikke om løftede pegefingre kun om velsmag, sundhed og bæredygtighed. Mindre kød, mere miljø Sammenlignet med det, vi spiser i dag, indeholder Ny Nordisk Hverdagsmad mere fisk, fuldkorn, frugt, bær og grønt efter årstiden. Opskrifterne viser, at der indgår 70 procent mindre okse- og kalvekød, 64 procent mindre svinekød, 27 procent mindre kylling, men til gengæld 7-8 gange mere græsfodret lam og vildtkød end vi spiser i dag. Alt i alt kun 35 procent mindre kød, hvilket dog stadig er en tredjedel mere kød, end danskerne spiste for 50 år siden. OPUS-studiet viser, at hvis man reducerer sit samlede kødindtag med 35 procent og i stedet spiser mere frugt, grønt og fuldkorn, kan man mindske madens miljøbelastning med 26 procent og samtidig få samme mængde energi og protein. Endvidere kan man reducere miljøbelastningen med yderligere 6 procent ved at købe lokale varer i stedet for varer, som er transporteret over lange afstande. Dette giver tilsammen en reduktion af miljøbelastningen på 32 procent. Sammenligningen er foretaget mellem Ny Nordisk Hverdagsmad og danskernes gennemsnitlige mad. Kan man sammenligne biler og bøffer? Men hvad betyder alle disse procenter i virkelighedens verden? Vægtningen mellem forskellige miljøpåvirkninger og den samlede miljøeffekt er vanskelig at overskue og sammenligne fra det ene produkt til det næste. Man kan ikke umiddelbart lægge 1 ton CO2 i atmosfæren sammen med 1 gram partikler afsat i lungerne eller hudkræft forårsaget af et udtyndet ozonlag i stratosfæren. Derfor sætter økonomer en prisseddel på hver enkelt miljøpåvirkning og følgeskade, hvad enten det handler om drivhuseffektens virkninger på storme, havstigninger og oversvømmelse, eller det handler om øget dødelighed og sygedage forårsaget af luftforurening, klimaforandring og giftige stoffer i miljøet og i maden. Ø Energiforum Danmark maj 2014 / 19

20 TEMA: FØDEVARER Fakta om maden Ny Nordisk Hverdagsmad følger kostrådene, og er blandt flere andre ting kendetegnet ved, at den i forhold til gennemsnitlig dansk mad indeholder mere frugt og grønt (især bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og urter), mere fuldkorn (især havre, rug og byg), flere fisk og skaldyr, mindre - men bedre - kød og flere måltider tættere på sæsonen (eksempelvis: spis jordbær om sommeren og kun der). Gennemsnitlig dansk mad er en betegnelse for den mad, der typisk er at finde på de danske middagsborde og i madpakken ifølge DTU s officielle undersøgelser af danskernes madvaner. Det kan for eksempel være frikadeller, pizza og spaghetti med kødsovs. Råvarerne er typisk mejeriprodukter, brød, kartofler, ris, pasta, kød og grøntsager som agurk og tomat. Madtypen indeholdt også flere produkter med sukker og mættet fedt end Ny Nordisk Hverdagsmad. Af Henrik Saxe, Lektor, dr.agro, ph.d., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet 20 / Energiforum Danmark maj 2014 Ø Når vi anvender økonomernes monetarisering af de mange forskellige miljøpåvirkninger og skader, opnås et samlet udtryk for miljøbelastningen af for eksempel det, vi spiser og drikker, eller de kilometer vi kører i vores personbil. OPUS-studiet viser, at hvis vi danskere tager bare to af de gode råd i Ny Nordisk Hverdagsmad til os nemlig kostens sammensætning og det at vælge lokalt producerede varer så undgår den enkelte forbruger skader på miljø og sundhed for kroner om året. Og her er ikke engang medregnet de forventelige sundhedsfordele, der ligger i at spise Ny Nordisk Hverdagsmad frem for den mindre sunde kost, som gennemsnitsdanskeren i dag spiser. Beregningerne viser, at miljøbesparelsen ved at vælge den velsmagende, sunde og bæredygtige Nordiske Hverdagsmad svarer til, at en gennemsnitlig dansk personbil kører km mindre om året. Hvis alle danskere gik over til Ny Nordisk Hverdagsmad, svarer det til, at vi på de danske veje fjernede 1,4 millioner eller 60 procent af personbilerne. Effekten af det velsmagende, sunde og bæredygtige kostvalg er lige så stor som at reducere danskernes kørsel i personbil med 2/3! Sagen er bøf mindre bøf! Økologi OPUS-studiet har også set på økologi, idet Ny Nordisk Hverdagsmad anbefaler, at vi spiser mindst 75 procent økologi. Men resultaterne viser, at nogle økologiske varer (for eksempel brød, gryn, kartofler og sojabønner) er gode for miljøet, mens andre økologiske varer (for eksempel bøf, kylling, æg og tomater) er mere miljøbelastende end de tilsvarende varer produceret konventionelt. Der er her tale om miljøet i bred forstand, altså defineret ud fra i alt 15 forskellige miljøpåvirkninger, OPUS-studiet har inddraget. Samlet set er en høj økologiandel en miljømæssig belastning. Forklaringen på, at økologisk produktion som helhed er mere miljøbelastende end de tilsvarende konventionelle varer, er, at miljøbelastningen i OPUS-studiet regnes per kilo føde- eller drikkevare. Hvis miljøbelastningen beregnes per dyrkningsareal, er økologiske varer miljømæssigt de konventionelle overlegne. Det handler altså om at brødføde en sulten verden kontra at beskytte et belastet miljø. Vi vil gerne begge dele - men det er svært at blæse og have mel i munden. Det væsentligste miljøaftryk afsættes imidlertid hverken af økologi eller importafstande, men af kostens sammensætning. Og her står animalske produkter (især kød) for 2/3 af miljøbelastningen både i det danskerne spiser i dag, og det OPUS anbefaler i form af Ny Nordisk Hverdagsmad. Nyt politisk klimaværktøj der virker De nye resultater fra OPUS-studiet kan ikke blot udnyttes af den bevidste forbruger, men med endnu større effekt af omstillingsparate politikere og erhvervsfolk. Vore madvaner spiller en meget større rolle end hidtil antaget i den klimatilpasning, som vi er i fuld gang med. Og det bør politikere og erhvervsfolk tænke ind, når de udformer fremtiden fødevare- og klimapolitik og udvikler fremtidens fødevareprodukter i en verden, der mangler stadigt mere af alting. Det globale dyrehold spiser i dag hovedparten af verdensproduktionen af hvede, majs og soja. Det har vi ikke råd til i fremtiden. Derfor vil færre animalske produkter i vores kost især de meget ressourcekrævende bøffer betyde bedre miljø, forøget sundhed og et større overskud af fødevarer. n

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen.

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen. Notat Klimapartnerskab mellem SE og Vejen Kommune Køb af UP-front vindstrøm, er som det fremgår af dagsordenspunktet, 1 ud af i alt 4 delaftaler som følge af den indgåede klimapartnerskabs aftale mellem

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/ Virksomhed ESCO Den bæredygtige skole ESCO Den bæredygtige skole er et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) indgået af Rudersdal kommune

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Projektbeskrivelse for Fremtidens Feriehus. - samarbejde mellem Hjørring og Jammerbugt Kommune for energirenovering af sommerhuse

Projektbeskrivelse for Fremtidens Feriehus. - samarbejde mellem Hjørring og Jammerbugt Kommune for energirenovering af sommerhuse Projektbeskrivelse for Fremtidens Feriehus - samarbejde mellem Hjørring og Jammerbugt Kommune for energirenovering af sommerhuse August 2011 Udarbejdet af Lisbeth Eeg, Hjørring Kommune Malene Stentoft

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne SYDDANMARK Klimastrategi Grøn omstilling booster væksten Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne Energi er dyrt. Heldigvis er det nemt at spare på den 1 intro Tekst: Kim Jensen / Foto: Hyldager

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere