Ti myter om influenza og forkølelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ti myter om influenza og forkølelse"

Transkript

1 Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden. Men hvad er sandt og hvad er falsk? To virologer afliver ti udbredte myter om folkeplagerne. Influenza-sæsonen er på vej. I den anledning genpublicerer Videnskab.dk en serie artikler om videnskaben bag influenza. Følg med hver fredag eftermiddag i oktober og november. Denne artikel blev bragt første gang 29. januar Professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen og lektor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, tager her livet af de ti mest sejlivede fejlopfattelser om influenza og forkølelse. Myte 1: Influenza er bare en slem omgang forkølelse Fakta:»En mild influenza kan ligne en forkølelse, men det er helt forskellige virusfamilier, der står bag de to sygdomme,«forklarer Jan Pravsgaard Christensen.»Det, vi kalder influenza og forkølelse, er to forskellige sæt af kliniske symptomer - immunforsvarets reaktion på de to forskellige familier af virus.forkølelsessymptomer forårsages ofte af virusfamilierne picornavirus og coronavirus, som hver omfatter mange varianter,«fortæller professor Allan Randrup Thomsen.»Influenzasymptomer derimod forårsages af virusfamilien orthomyxovirus, som omfatter slægterne, influenza A - der bl.a. indeholder fugleinfluenza H5N1 og denne sæsons udgaver af H1N1 og H3N2, B, C og den nyopdagede orthomyxovirus D, der dog ikke giver influenza. Hver af disse slægter har forskellige underarter.«typiske forkølelsessymptomer er løbende eller stoppet næse, irritation og nysen, og ofte røde, løbende øjne, let trykken over bihulerne, men ingen væsentlig temperaturstigning eller generel sygdomsfornemmelse. Høj feber og voldsom generel påvirkning hører derimod ofte til blandt influenzasymptomerne, som desuden omfatter kulderystninger, muskelsmerter, hovedpine, tør hoste, synkesmerter og generelt ubehag, evt. kvalme og opkast. I mere alvorlige tilfælde kan influenza føre til lungebetændelse, som

2 kan være farlig for især små børn og ældre. Forkølelse og influenza har visse symptomer til fælles, og i lettere tilfælde kan influenza ligne forkølelse. Men influenza er typisk en mere alvorlig sygdom, og skyldes en helt anden familie af virus. Myte 2: Man kan få influenza af en influenzavaccination Fakta:»Nej, nej og atter nej. Der er ikke levende virus i en influenzavaccination. Man har stampet, trådt og vredet virus i småstykker, så det er helt dødt, «svarer Allan Randrup Thomsen og tilføjer:» Desuden indeholder vaccinen ikke hele virus, men i stedet udvalgte komponenter, som immunforsvaret er designet til at genkende og derefter skabe beskyttelse mod, hvis du senere skulle blive udsat for det levende virus.man kan få nogle lokale symptomer efter indsprøjtningen, det er for eksempel helt normalt, at man hæver og bliver øm i et område omkring det sted, hvor man har fået sin vaccination, og i sjældne tilfælde også let feber. Det er faktisk et godt tegn. Det viser, at immunsystemet er i gang med at blive opdateret.«denne myte er en af de mest sejlivede vandrehistorier omkring influenza. Dens overlevelseskraft skyldes sandsynligvis, at folk ikke altid kan skelne influenza- og forkølelsessymptomer, eller tror, at influenzavaccination også beskytter mod forkølelse, eller opfatter den mulige lette feber, som kan opstå efter vaccinationen som en rigtig omgang influenzasyge. Det er to helt forskellige ting, og det er vigtigt at skelne mellem dem. Er du blevet smittet med influenzavirus et par dage før, du får stikket, så beskytter vaccinationen ikke. Og bliver du smittet med forkølelsesvirus og bliver syg, så er det fordi en influenzavaccination ikke beskytter mod forkølelse. Det er lige så umuligt at få influenza af en influenzavaccination, som det er for en fantomtegning af en forbryder at begå kriminalitet. MYTE 3: Man smitter kun med influenza og forkølelse så længe man hoster og nyser Fakta: Du kan smitte andre, så længe du har virus i kroppen.»mængden af virus man udskiller er naturligvis størst og man spreder det mest, når man hoster og nyser. Men man kan udskille både influenza- og forkølelsesvirus uden at have symptomer,«fortæller professor Allan Randrup Thomsen.»Normalt viser de første influenza-symptomer sig 3-4 dage efter man er smittet med influenzavirus, med forkølelse drejer det sig om 1-3 dage, og i de tidsrum er man også smitsom. Typisk kan man også smitte andre et par dage efter sygdomssymptomerne er holdt op.så det er faktisk et argument for, at man i princippet skal blive en dag længere hjemme sygemeldt end symptomerne varer. Og arbejdspladsens 'helte', der slæber sig syge og dårlige ind på kontoret selvom de har symptomer, er jo i virkeligheden de største smittespredere, og de burde blive hjemme af hensyn til

3 andre.«myte 4: Har jeg lige haft influenza, behøver jeg ingen vaccination før om et år Fakta:»Ofte cirkulerer to typer A-influenza og én type B. Det er grunden til, at hvert års influenzavaccine indeholder beskyttelse mod to-tre forskellige influenzavirus.men har du været inficeret med den ene type-a-influenza, og kommer den næste A-variant eller B- typen, så er du ikke beskyttet, medmindre du bliver vaccineret,«forklarer Allan Randrup Thomsen. En influenzainfektion skaber beskyttelse mod lige præcis den variant af influenza-virus, man har været udsat for. Men da virus muterer stille og roligt over et år, og nye varianter kommer forbi Danmark, er en influenzasygdom ikke nogen langvarig beskyttelse. Det samme gælder influenzavaccinen, og derfor skal man have et nyt 'skud' hver år. Myte 5: Antibiotika og C-vitamin kan forebygge eller behandle forkølelse og influenza Fakta:»Antibiotika bekæmper bakterier og har derfor absolut ingen effekt på virusinfektioner. Det samme gælder urteudtræk, pebermyntepulver og den slags. Der findes ingen overbevisende dokumentation for, at de hverken forebygger eller behandler forkølelse og influenza,«fortæller Allan Randrup Thomsen. Myten om at man kan overdosere sig vitaminmæssigt fra forkølelse kan have en simpel forklaring:»både A- og C-vitaminmangel øger din infektionsrisiko,«siger Allan Randrup Thomsen. Det er derfor muligt, at nogen har troet, at man kunne vende denne årsags-sammenhæng rundt. Men kroppen kan kun optage sine 100 procent daglige C-vitamin og ikke mere.»man kan ikke C-vitamins-overdosere sig fra forkølelse,«tilføjer Jan Pravsgaard Christensen,»men der findes et virksomt middel mod influenza - de såkaldte neuramindasehæmmere, som for eksempel tamiflu. Det er bare vigtigt, at man begynder at tage midlet så hurtigt efter, man er blevet inficeret med influenzavirus, som muligt.«disse stoffer sætter sig på et enzym på overfladen af influenzavirus, så det ikke kan sprede sig. Derfor er det vigtigt, at du går i gang med behandlingen, så snart du opdager de første influenzasymptomer, eller har grund til at tro, at du er blevet smittet med influenza. Bemærk: Da neuramindasehæmmerne retter sig mod et enzym på overfladen af influenzavirus så har de ingen effekt mod forkølelsesvirus. Myte 6: Vacciner er farlige Fakta:»Vacciner er ikke farlige, men de har bivirkninger som enhver anden medicinsk behandling,«

4 slår Allan Randrup Thomsen fast.»bivirkningerne træder måske tydeligere frem ved vacciner, fordi vi tager et raskt menneske og behandler det. Modtager en syg patient derimod en behandling, er han eller hun nok mere tilbøjelig til at acceptere visse bivirkninger.sammenligner vi vaccine-bivirkninger med den naturlige variant af sygdommen, kommer ingen vacciner bare tilnærmelsesvis op i nærheden af farlighedskategori som den naturlige infektion,«," fortæller Jan Pravsgaard Christensen.»Det amerikanske Center for Disease Controle (CDC) lavede i 2002 en undersøgelse af risikoen for fatale følger ved vaccinationer. Den var så lav, at den ikke kunne estimeres.«årsagen til denne vandrehistorie skal måske søges i de tidspunkter/perioder i et menneskes liv, hvor vi bliver vaccineret. Som allerede nævnt kan en influenzavaccineret person få en forkølelse to dage efter vaccinationen, og måske tro, at det er vaccinens skyld. Vi modtager mange vacciner som børn, og det er på samme tidspunkt i vores liv, at vi er særligt sårbare overfor infektioner, da immunforsvaret endnu ikke er kommet ordentligt op i omdrejninger.»det har fået nogle mennesker til at kæde for eksempel kighostevaccinen sammen med hjerneskade,«forklarer Allan Randrup Thomsen.»Sundhedsmyndighederne prøvede så at flytte tidspunktet for vaccinationen for at undersøge, om der virkelig var så voldsomme bivirkninger, for så skulle de to jo følges ad. Det skete ikke. Men man vaccinerer mod kighoste på et tidspunkt i et barns liv, hvor kramper og spastisk lammelse kan opstå som følge af hjerneskader.og så blev vaccinen 'brandet' som årsagen, selvom en vaccine ikke kan give hjerneskader. Det samme gælder for eksempel autisme og vuggedød. Nogen har hævdet, at vacciner kan give autisme hos små børn, eller ligefrem forårsage vuggedød.det er klart, at når vi vaccinerer børn i de første 15 måneder af deres liv, hvor vuggedøden indtræffer, så kan folk få den fejlagtige opfattelse, at der er en sammenhæng,«fortæller Jan Pravsgaard Christensen.»Men det har ikke mere på sig end at hævde, at bilulykker skyldes, at folk har spist franskbrød til morgenmad. Det vil mange have gjort, men det er jo ikke derfor de kører galt.«myte 7: Man skal vaccineres før december, ellers virker vaccinationen ikke Fakta:»Man skal helst lade sig vaccinere allerede i oktober og november, før influenzasæsonen begynder. Der går noget tid, op til en uge, fra man har fået sin indsprøjtning og indtil immunforsvaret så at sige er opdateret og kroppen beskyttet,«fortæller Allan Randrup Thomsen.»Men det betyder ikke, at det er for sent at lade sig vaccinere i december eller januar for den sags skyld. Du skal bare være klar over, at der går noget tid, fra du får vaccinationen og til den virker, og i det tidsrum er du stadig sårbar.«det svarer til at downloade det seneste virusbeskyttelsesprogram til din computer. Den virker ikke, før du har brugt tid på at installere programmet og det kører.

5 Myte 8: Influenzavaccination er kun til ældre mennesker og folk med svage immunsystemer Fakta:»Ældre og børn er den primære målgruppe, for de bliver mest syge og kan dø. Men så er der gruppen af mennesker, som omgås svage og syge mennesker, de bør også lade sig vaccinere.sygeplejersker, læger, i det hele taget sundhedspersonale, så de ikke bliver smittebærere i forhold til svage patienter,«fortæller Allan Randrup Thomsen.»Og det er værd at påpege, at der kan være raske smittebærere. De er ikke syge, tager på jobbet hver dag, og risikerer at smitte andre omkring sig. Eller det er de opofrende typer, som ikke vil udsætte vagter og 'svigte' patienterne, og tager på arbejde, selvom de har influenza,«siger Jan Pravsgaard Christensen. Myte 9: Man bliver kun forkølet og får influenza i vinterhalvåret Fakta:»Der er nok større sandsynlighed for at fange en influenza eller forkølelse i vinterhalvåret,«fortæller Allan Randrup Thomsen. De forskellige varianter af forkølelse- og influenzavirus bevæger sig langsomt Jorden rundt i forskellige bølger. Om vinteren er vi mere indendørs, vi er mere tæt pakkede i den offentlige transport, og så er der nok også en lille effekt af, at virus - både forkølelses- og influenzavirus - overlever bedre i kulde. Influenza og forkølelse smitter ofte ved at en patient hoster eller nyser i sin hånd og afsætter virus, enten ved at give hånd, eller på dørhåndtag, udendørs pengeautomater mm. Og der kan virus overleve længere om vinteren end om sommeren.»vores influenzasæson ligger i vinterhalvåret og du kan betragte det som bølger,«siger Jan Pravsgaard Christensen.»Har vi lige haft én bølge, så går der tid før en ny når os. Men det betyder ikke, at du ikke kan få forkølelse eller influenza om sommeren.«myte 10: Man bliver ikke nemmere forkølet af at fryse Fakta: Det er ikke kulden som sådan, der giver dig forkølelsessymptomer, men hvis virus er ved at invadere dig, er du mere sårbar, hvis du fryser.»den primære vej for forkølelsesvirus ind i kroppen er gennem næsen, og det er vigtigt at huske, at immunsystemets forsvarsceller, som antistoffer, kommer rundt i kroppen via blodbanerne,«forklarer Allan Randrup Thomsen.»En amerikansk undersøgelse har vist, at hvis du afkøler fødderne, giver det en større risiko for at udvikle forkølelsessymptomer. Forklaringen er måske, at afkøling kan føre til mindre blodgennemstrømning i næseslimhinden.kulden får blodbanerne til at trække sig sammen, og blodet trækkes dermed væk fra ekstremiteter som hænder, ører og næse for at beskytte og varme hjerne og hjerte. Men mindre blod i næseslimhinderne

6 betyder færre immunceller til at patruljere og bremse en mulig invaderende forkølelsesvirus.«lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Denne artikel blev bragt første gang på videnskab.dk den 29. januar URL: Ophavsretten tilhører Videnskab.dk

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Myterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008. Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv

Myterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008. Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv Myterne om hiv Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008 Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv Hiv er i dag omgivet af mystik og myter, præcis som pest og syfilis har været det tidligere.

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner

Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner Allerød Kommune Sundhedsplejen Bjarkesvej 2 3450 Allerød www.alleroed.dk/sundhedsplejen ALLERØD KOMMUNE KÆRE FORÆLDRE Undersøgelser viser et meget tydeligt

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig

Læs mere

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året.

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året. Forkølelse Denne brochure handler ikke kun om slim, snot, hovedpine og bihulebetændelse. Den handler også om, hvordan du kan undgå det. Og hvordan du lettest kommer over den forkølelse, som du statistisk

Læs mere

og alvorligt problem i Da

og alvorligt problem i Da Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Guide: Sådan snyder du influenzaen

Guide: Sådan snyder du influenzaen Guide: Sådan snyder du influenzaen Lige nu skyller den anden bølge af influenzaepidemien ind over os. Og selvom det er for sent på sæsonen at blive vaccineret, kan vi med forholdsvis simple råd slippe

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Indlægsseddel: information til brugeren Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden

Læs mere

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt

Læs mere

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende

Læs mere

3.1. Opgavesæt B. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

3.1. Opgavesæt B. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 3.1 Opgavesæt B FVU-Læsning Trin 3 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Forsker: Rotten var ikke skyld i pestepidemi

Forsker: Rotten var ikke skyld i pestepidemi Forsker: Rotten var ikke skyld i pestepidemi Af: Ingrid Spilde, forskning.no 9. juni 2010 kl. 13:09 Det har længe været en kendsgerning, at det var rotten, som spredte Den Sorte Død gennem Europa. Men

Læs mere

Medicinsk behandling af lymfekræft med ICE

Medicinsk behandling af lymfekræft med ICE Vi har anbefalet dig behandling af din lymfekræftsygdom med den medicinske kræftbehandling kaldet ICE. Denne pjece skal give dig og dine pårørende viden om behandlingen, og om hvordan behandlingen kan

Læs mere

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 2.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 30. januar 2009 Kontor: Lægemiddelkontoret J.nr.: 2009-1307-398 Sagsbeh.: kfh Fil-navn: Grundnotat Intanza

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995

Læs mere

FORKØLELSE FORKØLELSE

FORKØLELSE FORKØLELSE Forkølelse FORKØLELSE Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen. Den rammer folk i alle aldre, men børn bliver hyppigere forkølet end

Læs mere

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1. RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje Magistratens 1. afdeling Personalet i Århus Kommunes dagtilbud sikrer, at raske børn har gode

Læs mere

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom

Læs mere

Virale luftvejsinfektioner

Virale luftvejsinfektioner Virale luftvejsinfektioner Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge, professor,

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014 Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem. Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

ZA5222. Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5222. Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5222 Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 287 INFLUENZA Q1. Påtænker du at blive vacccineret mod årstidsbestemt influenza i år? Ja, jeg er allerede blevet

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule

Læs mere

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi Fedmens gåder Af: Thorkild I.A. Sørensen, professor, dr. med, leder af DanORC, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 30. november 2011 kl. 11:07 Er det folks egen skyld, når de bliver

Læs mere

Pandemisk influenza A H1N1/09

Pandemisk influenza A H1N1/09 Pandemisk influenza A H1N1/09 Jens D. Lundgren, MD, DMSc Professor, Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet et Overlæge, Rigshospitalet Chef, Copenhagen HIV Programme Vi skal lære af de

Læs mere

Din tarmflora er vigtigere end du tror

Din tarmflora er vigtigere end du tror Din tarmflora er vigtigere end du tror Af: Ingrid Spilde, forskning.no 25. december 2011 kl. 03:59 Mange vidt forskellige sygdomme, som autisme og kronisk træthed, kan måske spores til menneskets tarmflora.

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole 2 I skolen har vi for nylig haft om at vaske hænder, og der lærte vi nogle ret seje ting, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg håber, du også vil synes, det er

Læs mere

Virale respirationsvejsinfektioner. Infektionshygiejnisk perspektiv. Svend Ellermann-Eriksen. ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d.

Virale respirationsvejsinfektioner. Infektionshygiejnisk perspektiv. Svend Ellermann-Eriksen. ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d. Virale respirationsvejsinfektioner Infektionshygiejnisk perspektiv ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Virus: Latin for giftstof (Fugtighed - slim - stinkende

Læs mere

Hele virion influenzavaccine af pandemisk stamme, inaktiveret, med antigen * svarende til:

Hele virion influenzavaccine af pandemisk stamme, inaktiveret, med antigen * svarende til: 1. LÆGEMIDLETS NAVN Daronrix, injektionsvæske, suspension, i fyldt injektionssprøjte Pandemisk influenzavaccine (hele virion, inaktiveret, adjuveret) 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hele virion

Læs mere

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Fugleinfluenza - 1 En virusinfektion hos fugle. Ses over hele verden H5N1 influenzavirus

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

LYLENYHEDER. Når man er i en opmærksomhedsperiode, gør man lidt status over lymfekræft- og leukæmiområdet.

LYLENYHEDER. Når man er i en opmærksomhedsperiode, gør man lidt status over lymfekræft- og leukæmiområdet. LYLENYHEDER SEPTEMBER 2009 Skab opmærksomhed på Lymfekræft og Leukæmi September måned er opmærksomhedsmåned for leukæmi og 15. september er den internationale opmærksomhedsdag for lymfekræft. Vi har valgt

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten, Valby 14. november 2012 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Calicivirusinfektion (FCV) Herpesvirusinfektion

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

Hvis du vil arbejde med bärns ret til sundhed, kan du f.eks. se på noget af det, der skal hjçlpe os med at leve op til artikel 24.

Hvis du vil arbejde med bärns ret til sundhed, kan du f.eks. se på noget af det, der skal hjçlpe os med at leve op til artikel 24. Artikel 24 i BÄrnekonventionen handler om, at bärn har ret til et sundt liv. Samfundet skal särge for, at bärn lever under ordentlige forhold, forebygge at bärn blive syge og give behandling til dem, der

Læs mere

1.1. Opgavesæt T. FVU-læsning. 1. august - 31. december 2007. Forberedende Voksenundervisning

1.1. Opgavesæt T. FVU-læsning. 1. august - 31. december 2007. Forberedende Voksenundervisning 1.1 Opgavesæt T FVU-læsning 1. august - 31. december 2007 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 45 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis)

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis) SKOVFLÅT og bid af Skovflåt Alle ved man skal være påpasselig med skovflåt-bid. Borrelia er en virus som kan overføres ved bid af skovflåt. Bliver man smittet med borrelia kan en kraftig pennicilin-kur

Læs mere

KLAGER I FORBINDELSE MED

KLAGER I FORBINDELSE MED Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende KLAGER I FORBINDELSE MED MENINGITIS 2000-2007 December 2007 Fuldmægtig, cand. jur. Alexia Jensen Fuldmægtig, cand. jur. Katrine

Læs mere

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Læs denne information godt igennem, før du begynder at bruge medicinen. Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Kontakt læge eller apotek,

Læs mere

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus

Læs mere

Informations. PhD Cup 2015. Formidlingstekst. Morten Würtz. Læge, ph.d.

Informations. PhD Cup 2015. Formidlingstekst. Morten Würtz. Læge, ph.d. Informations PhD Cup 2015 Formidlingstekst Morten Würtz Læge, ph.d. Institut for Klinisk Medicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Medicinskabets Grand Old Man Beskytter mod blodprop

Læs mere