Den grønne madkasse Lærervejledning. Den grønne madkasse. Elevhæfte

Transkript

1 Den grønne madkasse Lærervejledning Den grønne madkasse Elevhæfte

2 Den grønne madkasse Elevhæfte Velkommen til Den grønne madkasse I madkundskab skal du arbejde med emnet Den grønne madkasse, der er en konkurrence om at udvikle og skabe den bedste og mest kreative madpakke med brug af økologiske råvarer. I løbet af undervisningen skal du finde på, eksperimentere, undersøge, smage og ikke mindst være kreativ, så I sammen i klassen får lavet en spændende og lækker madpakke samt en præsentation til jeres bidrag til konkurrencen. For at du kan lære om, hvad økologi er, skal du og dine klassekammerater læse om økologi, smage, dufte og undersøge økologiske råvarer. Du skal også lære om, hvad en sund madpakke er, og hvorfor det er vigtigt at få en god og nærende madpakke i din skoledag. Målet med materialet er, at du skal: Lære om hvad økologi er, og hvordan man kan kende økologiske fødevarer. Få et kendskab til hvordan økologiske fødevarer fremstilles, og deres vej fra jord til bord. Lære om hvad forskellen er på økologiske og konventionelle fødevarer. Opnå en viden om, hvordan man kan undersøge, hvad fødevarer indeholder. Lære at vurdere fødevarer ud fra smag, duft og konsistens. Opnå en viden, der sætter dig i stand til at tage kritisk stilling til og vurdere de fødevarer, du spiser. 2

3 Madkassen Madpakken er en vigtig del af din skoledag. Når klokken ringer til spisepausen kommer madkasser, poser, sølvpapirspakker og små bøtter frem fra skoletaskerne eller køleskabet i klassen. Der er sikkert meget stor forskel på, hvad I har med i jeres madpakker i klassen. Nogen har rugbrødsmadder med. Andre har sandwich, salat, rester fra aftensmaden eller noget helt andet. Hvor meget tænker du egentligt over, hvad du har med i madpakken? Det er ofte mor og far, der smører madpakken, og måske vælger I sammen, hvad du skal have med. En undersøgelse lavet af Coop i viser, at rugbrød med pålæg stadig er det mest populære at have med i madpakken. Rugbrød har været en del af vores madpakkekultur i skolen i næsten 100 år. Når du og dine forældre skal købe ind til madpakken, er der mange ting at tage stilling til. I skal naturligvis først og fremmest bestemme, hvad du skal have med, og hvad du synes er en lækker madpakke. Ude i supermarkederne skal I tage stilling til, hvad varerne koster, deres kvalitet, friskhed, sundhed, og om I selv vil lave maden fra bunden, eller om I vil købe færdiglavede varer som for eksempel rugbrød eller sandwichboller. Men der er også andre ting, man skal tage stilling til. Det kunne f.eks. være, om hvordan fødevarerne er produceret. I de kommende lektioner i madkundskab skal du arbejde med noget, der hedder økologi. Du kender måske allerede til begrebet og har set det røde ø-mærke på fødevarer i supermarkedet, når du køber ind. Økologi er en bestemt måde at producere fødevarer på, hvor der blandt andet tages særlig hensyn til miljø og dyrevelfærd. SAMTALE PÅ KLASSEN ELLER I GRUPPER Hvem bestemmer, hvad du har med i madpakken? Hvilke overvejelser gør du, når du skal vælge, hvad du skal have med i madpakken? Hvad betyder det for dig, at du selv er med til at vælge, hvad du skal have med i madpakken? Hvad synes du, gør en madpakke lækker? Tænker du over, hvor fødevarerne i madpakken kommer fra, og hvordan de er dyrket eller produceret? Hvem køber ind hjemme hos jer? Bruger I økologiske fødevarer hjemme hos jer? Hvordan kan man kende en økologisk fødevare? Hvad kunne du godt tænke dig at vide om økologi? 1 3

4 Økologik Hvad betyder økologi? Økologi er en betegnelse for, hvordan bestemte fødevarer er produceret. Når en fødevare er økologisk, vil det sige, at der har været bestemte krav til produktionen, for eksempel hvordan grønsagerne er dyrket, eller hvordan dyrene har levet deres liv. Kort fortalt kan man sige, at økologi skal tage særlig hensyn til miljøet og naturen i produktionen. Der kan være mange gode grunde til at vælge økologiske fødevarer. Økologi Landsforening har lavet en plakat, der fortæller om 10 gode grunde til at vælge økologi. 2 På næste side er deres grunde uddybet. SAMTALE PÅ KLASSEN: Hvilke fordele er der ved at købe økologiske fødevarer? Hvad får folk til at vælge økologi? Hvad får folk til at fravælge økologi? Taler I om økologi hjemme? Er det vigtigt at tage stilling til økologi? EKSTRA OPGAVE: Gå ind på hjemmesiden Undersøg hvilke forskelle der er mellem økologisk og konventionel landbrug. Hvilke forskelle kendte du i forvejen? Er der noget, du undrer dig over?

5 Økologik 1. Når man spiser økologiske varer, er der ikke rester af sprøjtegifte i fødevarerne. For eksempel må økologiske landmænd ikke bruge sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudt og skadedyr på deres marker. I stedet sår de forskellige afgrøder på markerne fra år til år, og det er med til at forebygge sygdomme og angreb af afgrøderne. 2. Økologiske grønsager indeholder generelt flere smagsstoffer pr. kg end ikke økologiske varer. 3. I økologiske fødevarer er det ikke tilladt at tilsætte kunstige farvestoffer og sødestoffer. I almindeligt producerede fødevarer må man bruge 379 forskellige tilsætningsstoffer. De bruges blandt andet til at farve, søde, forlænge holdbarheden og ændre konsistensen. I økologiske varer er det tilladt at anvende 49 forskellige tilsætningsstoffer, hvor det er nødvendigt. 10. Flere undersøgelser viser, at produktion efter økologisk metoder i U-lande kan hjælpe fattige bønder i U-landene til at producere mere mad og tjene flere penge. U-lande betyder udviklingslande. Det er ofte fattige lande, hvor deres produktion af varer er under udvikling. GODE GRUNDE 3 10 Du får rene varer uden sminke 1 4 Du får mad uden rester af sprøjtegifte Økologiske dyr har bedre forhold 2 5 Du får mad med mere smag Økologi er godt for vores grundvand 4. Der findes specielle regler for økologiske dyr. Man skal tage hensyn til dyrenes naturlige adfærd, og de skal have plads at bevæge sig på. Dyrene skal også have mulighed for at komme ud, når årstiden tillader det. Foder til dyrene skal være økologisk, men da det er svært at lave nok økologisk foder, må 5% af deres foder være ikke-økologisk. 9. Virksomheder, der producerer økologiske varer, bliver kontrolleret mindst en gang om året af en repræsentant for myndighederne. Repræsentanterne kan være den lokale Fødevareregion eller Naturerhvervsstyrelsen. 6 9 Ø-mærket Bevar en rig og ren natur står for grundig kontrol Naturlig 7 8 mad fornuft er sund 10 Økologi er godt for ulande Nej tak til gensplejset mad til at vælge ØKOLOGI 5. I økologiske landbrug må man ikke bruge de sprøjtegifte, der kan sive ned gennem jorden og forurene vores grundvand. Grundvandet bliver pumpet op fra undergrunden og ført ud i vores vandhaner. Tidligere var vores grundvand rent, men i dag kan man finde rester i vandet fra sprøjtegifte, der også kaldes pesticider. Pesticider er giftige og de kan være svære at fjerne fra grundvandet. Plakaten er trykt med tilskud fra Grønt Udviklings- og Læs mere i folderen 10 Gode Grunde og på Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet. Kilde: 8. GMO er gensplejsede fødevarer. Det betyder, at man har ændret på generne i en råvare. For eksempel kan en grønsag blive tilsat et gen, der gør, at den bedre kan tåle frost. Man ændrer altså på grønsagens natur. I den økologiske produktion må man ikke bruge GMO. 7. Økologiske landmænd producerer deres fødevarer med hensyn til naturen. De må ikke anvende kunstgødning og sprøjtegift, der får afgrøderne til at vokse hurtigere. 6. På økologisk dyrkede områder, er der en renere natur med flere vilde plante- og dyrearter. Det er med til at bevare naturen. 5

6 Mærk maden med dine sanser I Danmark findes der to officielle økologimærker. At de er officielle betyder, at de er anerkendt af fødevarestyrelsen, som kontrollerer, at de varer, der har økologimærkerne, nu også er økologiske. Det danske økologi-logo er det røde Ø-mærke. Der findes også et grønt økologi-logo, der ligner et blad. Det er EU s økologi-logo. Alle økologiske fødevarer, der er produceret eller pakket i et EU land, skal mærkes med sådan et logo. Logoet er et tegn på, at reglerne for økologi er overholdt. Du har nu lært de to økologimærker at kende, så nu er du klar til at mærke forskellige økologiske fødevarer med dine sanser. 3 Du skal teste forskellige økologiske fødevarer og sammenligne dem med konventionelle fødevarer. Din lærer har indkøbt forskellige varer, hvor nogle af dem er udvalgt fordi, de er i sæson. Det vil sige, at vi i Danmark dyrker og sælger varerne lige nu. Fordelen ved at vælge varer i sæson er, at de er mere klimavenlige. Det betyder for eksempel, at et æble ikke skal transporteres hertil fra udlandet, men at man bruger lokale danske æbler. Hvis æblet skulle transporteres hertil fra udlandet, ville brændstoffet forurene og udlede CO 2, som er skadeligt for vores klima. 4 VIDSTE DU... At nogle konventionelle æbler bliver dyppet i voks, så de får en flot blank overflade? 3 Inspiration til sanseopgaven 4 Flere oplysninger om bæredygtighed, mad og klima kan findes på 6

7 UDSEENDE Du skal nu bruge din synssans til at undersøge og sammenligne økologiske og konventionelle varer. Brug disse hjælpespørgsmål til at udfylde skemaerne: Der findes 5 grundsmage: Sødt, surt, bittert, salt og umami. Hvis du kender grundsmagene i forvejen, kan I lave en smagstest på klassen. Her er fem eksempler på, hvad grundsmagene smager af: SMAG Hvordan ser de to varer ud? Er der forskel på den økologiske og den konventionelle? SØDT SUKKER SALT SALT UMAMI PARMESANOST Du kan for eksempel bedømme varen ud fra farve, form og størrelse. SURT CITRON BITTERT RUCOLA FORM STØRRELSE FARVE Når du kender grundsmagene, er du klar til at være smagsdommer. Beskriv hvilke af grundsmagene, du kan smage i fødevaren som du tester. Konsistens er den måde maden føles i munden. Der findes mange ord til at beskrive konsistensen af mad. Her er nogle ord du kan bruge som hjælp, når du skal sammenligne de to varer. BLØD MELET KONSISTENS SPRØD CREMET SEJ LUFTIG MØRT HÅRD TØR FAST SVAMPET SAFTIG KNASENDE FEDTET RU Duften af mad har stor betydning for, om vi synes noget er lækkert eller ej. Vores lugtesans har direkte forbindelse til vores hukommelsescenter i hjerne, så vi forbinder ofte specielle dufte med bestemte oplevelser. Duft og smag hænger sammen. I næsen har vi omkring 50 millioner sanseceller, der bliver aktiveret, når en duft rammer vores næsebor. Aromaen fra maden er med til at forbedre vores smagsoplevelse. Det er for eksempel derfor, at maden smager af mindre, når man er forkølet eller har en stoppet næse. FRISK STÆRK SKARP SØD Du skal nu vurdere, hvordan de to varer dufter og sammenligne deres dufte. Du kan hente inspiration til dufteord i boblerne oven for, men prøv også selv at finde på nogle flere beskrivende duft-ord. KRYDRET SYRLIG DUFT Begreber inspireret fra smagensdag.dk 7

8 Mærk maden med dine sanser Brug kopiark A til at vurdere og sammenligne flere varer TEST AF: Bedøm med sanserne: UDSEENDE ØKOLOGISK PRIS: KONVENTIONEL PRIS: DUFT KONSISTENS SMAG Samlet kommentar om varen: 8

9 Mærk maden med dine sanser SAMTALE PÅ KLASSEN ELLER I GRUPPER Der kan ofte være stor forskel på økologiske og konventionelle fødevarer, både hvad angår udseende, smag, duft og konsistent. Du har nu undersøgt og sammenlignet flere forskellige økologiske og konventionelle fødevarer. Kan du beskrive nogle generelle forskelle? Var der stor forskel på de økologiske og konventionelle varer? Hvilke? Hvad lagde I specielt mærke til? Er hele klassen enige i bedømmelserne? Hvad betyder prisforskellen? Er der prisforskel? Hvis ja, hvad betyder det? 9

10 Hvad er der i? I har brugt jeres sanser til at vurdere og sammenligne økologiske og konventionelle fødevarer, men der er også mange ting i fødevarer, vi ikke kan se, føle, smage og dufte. Økologiske fødevarer er ikke nødvendigvis sundere end konventionelle varer. Når man vil undersøge, hvad der er i en fødevare, kan man kigge på fødevarens varedeklara tion. En varedeklaration fortæller dig en masse oplysninger om varen. 5 Man kan blandt andet finde ud af: Hvilke ingredienser der er i varen Hvor længe varen kan holde sig Hvor varen er produceret Varens vægt Hvilke tilsætningsstoffer der er i varen VIDSTE DU AT E-numrene groft kan deles op i: Farvestoffer: E Konserveringsstoffer: E (forlænger holdbarheden) Antioxidanter: E (kan forlænge holdbarhed og mindske misfarvning af f.eks. skrællet frugt) Konsistensmidler: E (ændre på fødevarens konsistens) Andre stoffer, f.eks. hævemidler, smagsforstærkere og sødestoffer: E 500 og opefter Kilde til teksten:

11 Hvad er der i? Tilsætningsstoffer er stoffer, der tilsættes fødevarer af forskellige årsager. De kan blandt andet tilsættes for at ændre varens farve, smag, konsistens og holdbarhed. Tilsætningsstoffer kaldes også E-numre. Hvert tilsætningsstof har et E-nummer, der fortæller, hvilke forandringer det giver varen. Mange tilsætningsstoffer bliver fremstillet kemisk, og der findes regler fra EU om, hvilke man må bruge i fremstilling af fødevarer. I økologiske fødevarer er det kun tilladt at bruge 49 forskellige tilsætningsstoffer, og kun hvor det er nødvendigt. I konventionelle fødevarer, må man anvende 379 forskellige. 6 En varedeklaration kan også indeholde en næringsdeklaration. Næringsdeklarationen fortæller, hvilke næringsstoffer der er i varen. Det vil sige de stoffer i maden, der giver kroppen energi. De energigivende stoffer hedder protein, fedt og kulhydrat, og næringsdeklarationen fortæller, hvor meget der er af hvert stof i maden. Det angives både i antal g per. 100 g og i energiprocent. Nogle næringsdeklarationer fortæller også, hvor meget tilsat sukker varen indeholder og hvor mange kostfibre, der er i varen. I skal nu undersøge forskellige varedeklarationer på nogle varer, som jeres lærer har indkøbt. De indkøbte varer er ofte noget, man har med i madpakken. I skal sammenligne de økologiske fødevarer med konventionelle. Det er selvfølgelig vigtigt, at varerne er så ens som muligt. Det er nødvendigt for, at man kan sammenligne dem på et retfærdigt grundlag. Læg for eksempel også mærke til udseende af varen, når I sammenligner. EKSTRAOPGAVE: Undersøg varerne ved hjælp af dine sanser. Brug skemaet fra kopiark A. SAMTALE PÅ KLASSEN ELLER I GRUPPER Hvilke oplysninger kan du finde på en varedeklaration? Hvad er tilsætningsstoffer? Og hvad bruges de til? Hvis økologiske fødevarer ikke er sundere, hvilke andre grunde kunne der så være til at vælge dem?

12 Hvad er der i? Udfyld skemaerne: Bedøm med sanserne: Tilsætningsstoffer (E-numre) Hvad bruges de til i varen? ØKOLOGISK PRIS: RUGBRØD KONVENTIONEL PRIS: Hvad er der mest af i varen? Ingrediensliste Næringsindhold (protein, kulhydrat og fedt) Beskriv forskellene: 12

13 Hvad er der i? Udfyld skemaerne: SPEGEPØLSE ØKOLOGISK PRIS: KONVENTIONEL PRIS: Tilsætningsstoffer (E-numre) Hvad bruges de til i varen? Hvad er der mest af i varen? Ingrediensliste Næringsindhold (protein, kulhydrat og fedt) Beskriv forskellene: 13

14 Give me five! Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg Brød helst rugbrød eller groft brød Pålæg kød, ost eller æg Fisk mindst en slags fiskepålæg Frugt det friske og søde Du er i skole mange timer i løbet af en dag. Derfor er det vigtigt, at din krop får energi, så du er oplagt til både læring og leg. Madpakken giver dig energi til din skoledag, men det er ikke helt ligegyldigt, hvad du får at spise. Det er vigtigt at spise varieret og få noget mad, der er sundt for kroppen og mætter i lang tid. Når man skal lave sin madpakke er det godt at have en huskeregel for, hvad der er sundt at have med. Madpakke-hånden kan hjælpe dig med at vælge de rigtige ting til madpakken, så du både får en varieret, spændende og sund madpakke. Den energi din krop får fra maden kommer fra næringsstoffernes protein, fedt, kulhydrat og kostfibre, som også hører under kulhydrat. Kroppen får også vigtige vitaminer og mineraler fra maden, som den bruger til at vedligeholde kroppen. Protein findes specielt i kødpålæg og fisk. Fedt findes i både grønt, brød, kødpålæg og fisk. Kulhydrat findes specielt i grønt, frugt og brød. Kostfibre findes specielt i brød og de grove grønsager. 14

15 Give me five! Du kan også bruge de officielle kostråd til at sammensætte en sund madpakke. Sammen med madpakke-hånden giver de et godt bud på, hvordan du får den helt rigtige energi til en lang og aktiv skoledag. Råd 1 Handler om at spise varieret og være fysisk aktiv. Det kan du gøre ved at variere din madpakke fra dag til dag og ved at komme ud og røre dig i frikvarterene. Råd 2 Handler om, at man skal spise frugt og mange grønsager ligesom tommeltotten og lillefingre i madpakke-hånden. Råd 3 Siger, at man skal spise fisk ligesom ringefingeren I madpakke-hånden. Råd 4 Siger, at man skal vælge fuldkorn. Det kan man gøre ved at vælge rugbrød eller groft brød, som pegefingeren i madpakke-hånden viser. Råd 5 og 6 Handler om at vælge magert kød og kødpålæg og at vælge magre mejeriprodukter. Det er altså langefingeren i madpakke-hånden, hvor man skal vælge ost og pålæg uden for meget fedt. Råd 7 Fortæller, at man skal spise mindre mættet fedt. Mættet fedt er ofte fedt fra dyr og mejeriprodukter. Derfor skal man tænke over dette råd, når man vælger pålæg. Det er langefingeren i madpakke-hånden. Råd 8 Spis mindre salt. Salt skal kun tilsættes, hvis der er nødvendigt. Råd 9 Handler om at spise mindre sukker. Derfor er det en god ide at undlade slik og søde sager i madpakken og gemme dem til en særlig lejlighed. Råd 10 Fortæller, at vi skal drikke vand. Det er derfor en god ide, at have en drikkedunk med i skole, som du altid kan fylde op med vand, når du bliver tørstig. Madpakke-hånden og de nye officielle kostråd hjælper dig med at vælge den sunde og lækre madpakke. 15

16

17 Give me five! OPGAVE Sammensæt en spændende og lækker madpakke ved at hente hjælp i madpakkehånden. Det skal være noget, du godt kunne tænke dig at have med selv. Skriv herunder, hvad du vil vælge. Bagefter skal du begrunde og forklare, hvorfor din madpakke lever op til madpakke-hånden. Har du tænkt over smag og konsistens i dit forslag til madpakke? Beskriv hvilke grundsmage, der er i din madpakke, og hvordan konsistensen vil være. SAMTALE PÅ KLASSEN ELLER I GRUPPER Beskriv jeres madpakker for hinanden. Er der forskelle og ligheder? Hvad har I valgt i madpakken og hvorfor? Hvad betyder en sund madpakke for dig? Er der nogle ting, du ikke vidste, som du vil tænke over i fremtiden, når du skal planlægge din madpakke? 17

18 Dit valg! Der findes mange forskellige slags madpakker lige fra rugbrødsmadder og sandwich til frokostmuffins og salater. Sammen med dine klassekammerater skal du nu prøve at fremstille forskellige forslag til en økologisk madkasse. Opskrifterne er meget forskellige, men de har til fælles, at de fleste råvarer er økologiske. Samtidig lever opskrifterne op til madpakke-hånden og de nye officielle kostråd. Opskrifterne er bagerst i hæftet. SAMTALE PÅ KLASSEN ELLER I GRUPPER Vurder de forskellige madpakke-opskrifter. Hvordan er smagen? kan du smage alle fem grundsmage? Hvordan er konsistensen? Hvordan ser den ud? Er den lækker og indbydende? Kunne du tænke dig at have nogle af madpakkerne med i skole? hvorfor / hvorfor ikke? Beskriv hvordan madpakken lever op til madpakke-hånden. JERES EGEN ØKOLOGISKE MADKASSE Når I har afprøvet opskrifterne i klassen, kan I snakke om, hvordan I kunne tænke jer, at jeres egen madkasse til konkurrencen skal være. Fem gode råd: Tænk økologisk brug de økologiske råvarer hvor muligt Tænk bæredygtigt vælg råvarer i sæson og undgå madspild Tænk sundt indtænk madpakke-hånden og de officielle kostråd i jeres opskrift Tænk smag en god kombination af de fem grundsmage giver madpakken det helt rette pift. Tænk præsentation en lækker og æstetisk madpakke er mere interessant at sætte tænderne i. I skal nu selv prøve at fremstille en opskrift, hvor I medtænker de fem gode råd. Tal med jeres lærer om, hvordan I skal løse opgaven. Rigtig god fornøjelse med jeres egen økologiske madpakke! 18

19 Opskrifter Frokostmuffins med fyld (3 i én) Muffinsdej 3 dl hvedemel 1 dl grahamsmel 2 tsk. bagepulver 3 æg ¼ tsk. salt ½ dl rapsolie 2 dl minimælk Pynt: 1 dl revet ost Ingredienser: Fyld 1: 75 g økologisk spegepølse med lav fedtprocent ¼ porre Fyld 2: ½ dl hakkede, soltørrede tomater 50 g frisk mozzarella ost Lidt frisk basilikum Fyld 3: 50 g røget skinke ½ snackpeberfrugt Lidt frisk basilikum Muffinsdej: Fremgangsmåde: 1. Bland hvedemel, grahamsmel, bagepulver og salt i en skål 2. Tilsæt rapsolie og minimælk og rør dejen godt sammen med en elpisker. 3. Tilsæt herefter æggene et ad gangen. Rør dejen godt igennem imellem hvert æg. Fyld: 1. Forbered fyldet ved at vaske grønsager grundig. Skær herefter grønsager i små tern. 2. Skær kød/ost i små tern. 3. Vend fyldet i dejen med en grydeske. 4. Fordel dejen i 12 muffinsforme. 5. Drys med ost. 6. Bages midt i ovnen i min. ved 180 grader. 7. Server med gnavegrønt. 19

20 Opskrifter Rugklappere eller rugboller til madpakken ½ pakke gær 1 dl vand 1 dl mælk 1 spsk olivenolie 1 tsk salt 125 g hvedemel 50 g fuldkorns speltmel 100 g groft rugmel 50 g havregryn Ingredienser: Pensles med æg Pyntes med havregryn på toppen 1. Bland vand og mælk. Fremgangsmåde: 2. Lun væsken i en gryde ved svag varme, indtil den er lillefingervarm. 3. Hæld væsken i en bageskål. 4. Rør gæren ud i væsken. 5. Tilsæt olie og salt. 6. Bland hvedemel, fuldkornsspeltmel, rugmel og havregryn i en anden skål. 7. Tilsæt melblandingen i væsken lidt efter lidt. 8. Ælt dejen godt. 9. Lad dejen hæve tildækket i 30 min. 10. Form dejen til 4 madpakkeboller eller rugklappere. 11. Lad bollerne/klapperne efterhæve 15 min. på en bageplade med bagepapir. 12. Pensl dem med æg og drys med havregryn. 13. Bag midt i ovnen ved 200 grader i min. 20

21 Opskrifter Rugbrødssandwich 2 slags fyld Ingredienser: Kartoffelfyld: ( til to rugklappere ) 4 kogte kartofler 2 skiver økologisk parmaskinke 3 spsk hjemmelavet aioli friskkværnet peber 6 stænger purløg Aioli: 2 pasteuriserede æggeblommer ¼ tsk citronsaft ¼ tsk dijonsennep 1 dl økologisk olie ( oliven og raps ) 1 fed hvidløg Salt og peber Ørredfyld: 3 spsk rygeost 3 spsk A38 ¼ agurk ½ avodado 1 spsk citronsaft 6 stænger purløg 2 skiver røget ørred 2 salatblade Friskkværnet peber salt Kartoffelfyld: Fremgangsmåde: 1. Skræl kartoflerne. 2. Læg kartoflerne i en lille gryde. Hæld vand ved kartoflerne så de er dækket. 3. Kog kartoflerne i ca. 20 min. indtil de er møre. Lad dem herefter køle af. 4. Mens kartoflerne koger, forberedes parmaskinken. 5. Læg parmaskinken på en bageplade med bagepapir. 6. Bag parmaskinken i ovnen ved 180 grader i 5 min. Aioli: 1. Kom æggeblommerne i en lille skål. 2. Tilsæt citronsaft og dijonsennep. 3. Pisk blommerne med en håndmikser indtil de er lyse og skummende. 4. Tilsæt herefter en dråbe olie og pisk. Olien skal tilsættes dråbe for dråbe ellers skiller den. 5. Stop når mayonnaisen har fået en tyk konsistens. 6. Pil hvidløget og pres det i en hvidløgspresser. 7. Tilsæt det pressede hvidløg til mayonnaisen. 8. Smag til med salt og peber. 9. Skær de afkølede kartofler i skiver. 10. Skær en rugklapper over. 11. Læg kartoffelskiverne på bunden af rugklapperen. 12. Kom 1 ½ skefuld aioli ovenpå kartoflerne, og smør det ud. 13. Læg en skive parmaskinke ovenpå. 14. Drys med friskkværnet peber. 15. Vask purløg. 16. Klip purløg i 1 cm stykker. 17. Læg purløg i sandwichen 18. Læg øverste del af rugklapperen på sandwichen Ørredfyld: 1. Skyl agurken 2. Skær agurken i små tern 3. Tag skællen af den halve avocado 4. Skær avocado i tern 5. Skyl purløg og klip det i 1 cm lange stykker 6. Bland rygeost og A38 i en lille skål 7. Tilsæt citronsaft, agurk, avocado og purløg 8. Smag til med friskkværnet peber og salt 9. Skær de røgede ørredskiver i små tern 10. Skyl salatbladene og tør dem med køkkenrulle 11. Skær en rugklapper over 12. Læg et salatblad på bunden af rugklapperen 13. Smør halvdelen af sandwichfyldet på 14. Læg øverste del af rugklapperen på sandwichen Server sandwichen med gnavegrønt i madkassen 21

22 Opskrifter Kornsalat med blomkål (2 pers.) Ingredienser: Fremgangsmåde: ¼ stort blomkål 2 gulerødder 1 dl fine ærter 1 dl soltørrede tomater eller semidried tomater 1 dl perlespelt 2 æg Dressing: 1 spsk. olivenolie 1 spsk. citronsaft Reven skal af ¼ økologisk citron 1 tsk. flydende honning 1 knsp. salt Friskkværnet peber Evt. en spsk. hakkede friske krydderurter Hæld perlespelten i en si og skyl dem grundigt i koldt i vand vand Fyld Fyld en en lille lille gryde gryde halvt halvt op op med med vand vand og og tilsæt tilsæt ½ ½ tsk. tsk. salt. salt Tilsæt Tilsæt perlespelten. perlespelten Sæt Sæt gryden gryden på på en en kogeplade kogeplade og og bring bring vandet vandet i kog. i kog. Skru Skru ned ned for varmen, når vandet koger. for varmen, når vandet koger. 5. Lad perlespelten koge med låg i ca. 20 min. til de er møre. 5. Lad perlespelten koge med låg i ca. 20 min. til de er møre. 6. Sæt et dørslag i køkkenvasken. Hæld perlespelt og vand i dørslaget og lad perlespelten køle af. 6. Sæt et dørslag køkkenvasken. Hæld perlespelt og vand i dørslaget og lad perlespelten køle af. 7. Fyld en lille gryde med vand og bring vandet i kog. 7. Fyld en lille gryde med vand og bring vandet i kog. 8. Læg det ene æg på en ske og sænk det forsigtigt ned i det kogende vand. Gentag med næste æg. 8. Læg det ene æg på en ske og sænk det forsigtigt ned i det kogende vand. Gentag med næste æg. 9. Lad æggene koge i 10 min. 9. Lad æggene koge 10 min. 10. Sæt derefter gryden i køkkenvasken og hæld koldt vand ned i 10. Sæt derefter gryden i køkkenvasken og hæld koldt vand ned i gryden, så æggene kan køle lidt af. gryden, så æggene kan køle lidt af. 11. Pil æggene og lad dem køle helt af. 11. Pil æggene og lad dem køle helt af. 12. Vask blomkålen og skær det i små stykker buketter. 12. Vask blomkålen og skær det i små stykker buketter. 13. Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af et rivejern. 13. Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af et 14. Skær rivejern. de soltørrede tomater i tern Skær de afkølede soltørrede æg tomater i terne. i tern Skær Bland de blomkål, afkølede gulerødder, æg i terne. ærter, soltørrede tomater, perlespelt og æg forsigtigt sammen. 16. Bland blomkål, gulerødder, ærter, soltørrede tomater, perlespelt og æg forsigtigt sammen. Dressing: Dressing: Pres saften af en halv citron Pres Bland saften olie, citronsaft en halv og citron. honning Bland Rør dressingen olie, citronsaft godt sammen. og honning Rør Tilsæt dressingen salt og lidt godt friskkværnet sammen. peber. Rør sammen Tilsæt Evt. vask salt og og hak lidt krydderurter friskkværnet fint. peber. Tilsæt Rør krydderurter sammen. til dressingen og Vask rør og sammen. hak krydderurter fint. Tilsæt krydderurter til dres- 22. Evt. 6. singen Vend dressingen og rør sammen. i kornsalaten Vend Server dressingen kornsalaten i kornsalaten. med rugbolle. 24. Server kornsalaten med en rugbolle. 22

23 Opskrifter Kornsalat med efterårets farver (2 pers.) Ingredienser: Fremgangsmåde: 100 g rødkål 2 gulerødder En håndfuld salat (feldsalat eller rucola) 1 dl fine ærter 1 dl perlebyg ½ pakke kalkunbacon ½ dl mandler ½ tsk. salt Dressing: 1 spsk. olivenolie 1 spsk. appelsinsaft ½ tsk. flydende honning 1 knsp. salt Friskkværnet peber 1. Hæld perlebyggen i en si og skyl dem grundigt i koldt vand. 2. Fyld en lille gryde halvt op med vand og tilsæt ½ tsk. salt. 3. Tilsæt perlebyggen. 4. Sæt gryden på en kogeplade og bring vandet i kog. Skru ned for varmen, når vandet koger. 5. Lad perlebyggen koge med låg i ca. 20 min. til de er møre. 6. Sæt et dørslag i køkkenvasken. Hæld perlebyg og vand i dørslaget og lad perlebyggen køle af. 7. Vask rødkål og snit det fint. 8. Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af et rivejern. 9. Skyl salaten og dup den tør med køkkenrulle. 10. Skær kalkunbacon i små tern. 11. Steg baconternene på en pande ved middelvarmen i ca. 5 min. indtil de er sprøde. 12. Læg dem på et stykke papir og lad baconternene køle af. 13. Bland rødkål, gulerødder, ærter, perlebyg, mandler og baconternene i en skål. Dressing: 1. Pres saften af en halv appelsin. 2. Bland olie, appelsinsaft og honning. 3. Rør dressingen godt sammen. 4. Tilsæt salt og lidt friskkværnet peber. Rør sammen. 5. Vend dressingen i kornsalaten. 6. Server kornsalaten med en rugbolle. 23