Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Transkript

1 Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Mødedato: Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte Kondrup (A) Betina Svinggaard (A) Morten Westergaard (C) Birgitte Ljunggreen Rasmussen (F) Katrine Vendelbo Dencker (O) Jan Ryberg (L) William Leedgaard (V) Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Forslag til "Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommmune" efter høring...2 Bilagsliste...8

2 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side Forslag til "Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommmune" efter høring Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/12652 Byrådet Bilag 1 - Styregruppens indstilling til Fremtidens folkeskole Bilag 2 - Oversigt over Børne- og Ungeudvalgets indstillinger til Fremtidens folkeskole Bilag 3 - Alle høringsvar Bilag 4 - Høringssvar fordelt på styregruppens forslag Bilag 5 - Økonomien i folkeskolereformen Bilag 6 - Forslag til nye resultatmål for skoleområdet Indledning/Baggrund Den nye folkeskolereform, der træder i kraft den 1. august 2014, lægger op til en anderledes og mere sammenhængende skoledag for eleverne. Det kræver en lang række beslutninger i forhold til den sammenhængende dag i både skole, SFO og klub. Børne- og Ungeudvalget behandlede på mødet den 23. oktober 2013 oplægget til Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune og sendte oplægget i høring. Høringsfasen sluttede den 28. november 2013, og resultaterne skal behandles af Børne- og Ungeudvalget på mødet den 6. december, og af Byrådet den 16. december Retsgrundlag Lov af 26. april 2013 om nye arbejdstidsregler fra 1. august 2014 for lærere i folkeskoler m.v. Aftalereform Et fagligt løft for folkeskolen af 13. juni Kommende ny folkeskolelov. Relation til vision og tværgående politikker Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune ligger i naturlig forlængelse af Vision 2020, med mål om, at vi skal profilere os på skoler og dagtilbud af høj kvalitet og kommunens særlige kendetegn tidlig indsats, høj faglighed i skolerne og gode læringsmuligheder for både børn og voksne. Sagsfremstilling Der er i høringsperioden modtaget 53 høringssvar. Høringssvarene er samlet i bilag 3 Alle høringsvar, og ses opdelt efter styregruppens indstillinger i bilag 4 Høringssvar fordelt på styregruppens forslag. Høringssvarene er grundigt gennemarbejdede, og indeholder værdifulde og anvendelige tilbagemeldinger på den administrative styregruppes forslag til rammer og principper for Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune fra den 1. august Alle Børne- og Ungeudvalgets indstillinger findes i bilag 2 Oversigt over Børne- og Ungeudvalgets indstillinger til Fremtidens folkeskole. Høringssvarene har givet anledning til følgende supplerende bemærkninger fra den administrative styregruppe i forhold til de enkelte indstillinger:

3 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid Der er generel opbakning til, at arbejdet generelt placeres på skolerne i dagtimerne på hverdage. Der skal dog findes en løsning for, hvordan der aftales hjemmearbejde m.v. Der er også brug for en afklaring af, hvordan der skal laves aftaler om lærernes arbejdstid. Styregruppen anbefaler sine oprindelige indstillinger under pkt Struktur og organisering 27 høringssvar forholder sig til, hvorvidt det bør være scenarie 1, at fritidsklubberne bliver en del af skolen, eller 2, at skoler og fritidsklubberne indgår forpligtende partnerskaber. Af de 27 svar peger 18 på scenarie 2, mens 6 peger på scenarie 1. Der er således en overvægt af høringssvar, der peger på scenarie 2. Hvis man ser på høringssvarenes sammenhæng med høringsberettigedes egen situation, så repræsenterer 78 % af dem, der peger på scenarie 2, klubberne. Klubberne ville miste autonomi, hvis scenarie 1 blev valgt, og det tyder på, at klubberne ikke ønsker at miste deres autonomi. Af de 6 høringssvar der peger på scenarie 1, at klubberne bliver en del af skolerne, er alle svarene fra skolernes repræsentanter. Det må således konkluderes, at det tyder på, at skolerne siger scenarie 1, og klubberne scenarie 2. Argumenter for scenarierne kan læses i bilaget Høringssvar fordelt på styregruppens forslag Styregruppen anbefaler sine oprindelige indstillinger under pkt Ændrede faglige ledelsesopgaver Der er flere gode ideer fra eksterne samarbejdspartnere omkring det konkrete fremtidige samarbejde i en sammenhængende skoledag. Disse medtages til forslag til politisk behandling i 1. kvartal om dette område. Styregruppen anbefaler sine oprindelige indstillinger under pkt Den understøttende undervisning 27 høringssvar bidrager med kommentarer til punktet. Der tegner sig et generelt billede af, at skolerne støtter styregruppens indstilling om, at scenarie 1 indføres, så skolelederen har mulighed for at ansætte medarbejdere med andre fagligheder og kompetencer til den understøttende undervisning, end de der i forvejen er ansat i skole, SFO og klub. Det skal dog altid først vurderes, om det er muligt at finde de nødvendige kompetencer hos eksisterende personale. Klubbernes repræsentanter støtter derimod enstemmigt scenarie 2, hvor skolelederen er forpligtet til hovedsagelig at basere personalesammensætningen på allerede eksisterende personale, så kommunen anvender allerede eksisterende kompetencer. I scenarie 2 skal skolelederen sikre, at mindst halvdelen af tiden til understøttende undervisning skal anvendes af pædagogisk personale. Begrundelserne for at vælge scenarie 2 er både for at sikre eksisterende medarbejderes job, og herunder at der fortsat kan skabes attraktive stillinger på klub- og skoleområdet. Flere

4 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side 4 peger på, at det er trygt for børnene, at de kender de voksne fra flere sammenhænge, og at pædagogerne som relations- og samspilseksperter er den rigtige medarbejdergruppe til at løfte opgaven med den understøttende undervisning i samarbejde med lærerne. Styregruppen anbefaler sine oprindelige indstillinger under pkt Ambitionen for fremtidens skole i Helsingør Kommune Der er opbakning til få klare politiske mål. Det skal dog vurderes, om der også skal være klare mål for de enkelte fag. Der er i reformen fokus på alle elever, også de allerdygtigste elever, så der også skal være en synlig udvikling af undervisningen/læringen i forhold til de allerdygtigste elever. Styregruppen anbefaler sine oprindelige indstillinger under pkt (Se forslag til konkrete mål i forlængelse af kvalitetsrapporten) Trivsel Der er generel opbakning til, at der anvendes samme metode og værktøj på kommunens skoler. Der er et ønske om, at værktøjet rummer muligheder med hensyn til løbende trivselsmålinger af enhed, årgang, indskoling, mellemtrin. Værktøjet bør tage hensyn til små og store skoler, og de forskelle og udsving af forskellig karakter, som størrelse vil skabe. I forhold til trivselsområdet er der et ønske om, at der også sættes fokus på forældresamarbejdet, og at der både sættes delmål og langsigtede mål for dette. Styregruppen anbefaler sine oprindelige indstillinger under pkt Antal skoledage Der er enighed om, at skoleåret bør forblive på 200 skoledage for eleverne. Det vil være en god ide at evaluere antallet af skoledage allerede efter det 1. skoleår efter den nye reform. Styregruppen anbefaler sine oprindelige indstillinger under pkt. 2.7 med den tilføjelse, at antallet af skoledage evalueres efter det 1. år fremmedsprog Der er i stort set alle høringssvar uenighed i styregruppens indstilling om, at 2. fremmedsprog på klassetrin skal være tysk. Der er argumenter for forskellige sprog, men flest peger på, at det skal være fransk. En lang række høringssvar foreslår frit valg mellem tysk og fransk, idet der er gode argumenter for at tilegne sig begge sprog. Styregruppen ændrer på baggrund af ovenstående sin oprindelige indstilling og anbefaler, at der på klassetrin kan vælges mellem tysk og fransk som 2. fremmedsprog Konfirmationsforberedelsens placering Der er indkommet en lang række høringssvar, hvor der er en klar uenighed om

5 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side 5 konfirmationsforberedelsens placering. Generelt ønsker skolerne konfirmationsforberedelsen lagt uden for den obligatoriske undervisning, mens alle menighedsråd mener, at den skal ligge inden for skoletiden. Styregruppen anbefaler sine oprindelige indstillinger under pkt OBS: Efter styregruppens sidste møde, har Ministeriet for Ligestilling og Kirke i brev af 28. november 2013 til biskopper m.fl. fastslået, at der med den nye lov om folkeskolen ikke vil blive ændret i reglerne om placeringen af konfirmationsforberedelsen, så denne fremover også skal ligge indenfor normal skoletid svarende til tidsrummet ca Det betyder, at Byrådet har mulighed for at beslutte følgende: At administrationen forhandler den endelige placering af konfirmationsforberedelsens placering inden for den normale skoletid ca. kl med præsterne Kompetenceudvikling Flere høringssvar peger på, at kompetenceudviklingen af medarbejderne bør udskydes fra januar 2014 til august 2014 eller januar 2015, da kompetenceudviklingen i forbindelse med Inklusion2016 rækker langt ind i foråret Styregruppen anbefaler sine oprindelige indstillinger under pkt med den tilføjelse, at det drøftes med skolerne, hvornår kompetenceudviklingen af medarbejderne mest hensigtsmæssigt kan startes i 1. halvår af Økonomiske forudsætninger Flere høringssvar peger på, at det kan være svært at gennemskue økonomien i den nye reform. Flere peger også på, at når beløbet til Helhed og sammenhæng bortfalder i 2015, vil der skulle tages højde for dette ved de nye børns skolestart i august Der er hos flere bekymring for pædagogernes jobsituation, når SFO og klub skal have kortere åbningstid. Flere spørger om klubbernes åbningstid i ferierne, og mht. klubberne påpeger styregruppen, at disse også har uændret åbningstid i ferierne. Der er flere høringssvar, der ønsker åbningstid i klub og SFO udvidet til kl. 17 om fredagen. Dette forslag vil indgå i den administrative styregruppe arbejde i Styregruppen anbefaler den oprindelige indstilling under pkt med den tilføjelse, at der skal udarbejdes nyt forslag til en samlet model for skolestart og indskolingen fra 1. august Evaluering Nogle høringssvar peger på, at det kan være en god ide at evaluere den nye reform allerede efter 1. skoleår. Styregruppen anbefaler, at såfremt der opleves uhensigtsmæssigheder eller lignende, drøftes dette med henblik på evt. ændringer allerede efter det 1. skoleår. Under pkt Antal skoledage er styregruppens indstilling, at antallet af skoledage evalueres efter det 1. år. Styregruppen anbefaler den oprindelige indstilling under pkt om evaluering efter 2 år med den tilføjelse, at såfremt der i det 1. skoleår opleves uhensigtsmæssigheder, drøftes

6 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side 6 disse med henblik på evt. ændringer Fællesorganisatorisk/administrative beslutninger Flere påpeger væsentligheden i, at Center for Dagtilbud og Skoler rammesætter bredt, så skolerne får vide rammer for lokal udfyldelse. Indstillingen er en overordnet ramme for, hvad Center for Dagtilbud og Skolers ansvarsområde og de oplistede centeropgaver således er udtryk for. Forslag om ændringer af opgavernes definition er således ikke relevante at medtage her, da de naturligt drøftes med de relevante parter i implementeringen af reformen. Styregruppen anbefaler den oprindelige indstilling under pkt Delegering til den enkelte skoleleder Der er bred opbakning til indstillingen om at uddelegere de oplistede beslutningskompetencer til skolelederen. Styregruppen anbefaler den oprindelige indstilling under pkt Delegering til den enkelte skole og skolebestyrelse Der er generel opbakning til uddelegeringen. Styregruppen anbefaler sin oprindelige indstilling under pkt Økonomi/Personaleforhold Fremgår af bilag 5 Økonomien i folkeskolereformen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Den administrative styregruppe indstiller, 1. at Forslag til rammer og principper for Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - indstillingspunkterne vedtages med styregruppens indstillinger gældende fra den 1. august at implementering af Forslag til rammer og principper for Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune koordineres af den administrative styregruppe helt frem til den 1. august at høringssvarenes ideer til den praktiske gennemførelse af den sammenhængende skoledag tages med i det videre arbejde med implementeringen af de nye rammer og principper. Beslutninger Børne- og Ungeudvalget den Ikke til stede: Jan Ryberg

7 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side 7 Ad 1: Indstillingen anbefales med udvalgets indstillinger i bilag 2. Ad 2: Indstillingen anbefales. Ad 3: Indstillingen anbefales.

8 Børne- og Ungeudvalget Mødedato Side 8 Bilagsliste 1. Forslag til "Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommmune" efter høring 1. Bilag 1 - Styregruppens indstilling til Fremtidens folkeskole (119790/13) 2. Bilag 2 - Oversigt over Børne- og Ungeudvalgets indstillinger til Fremtidens folkeskole (120820/13) 3. Bilag 3 - Alle høringsvar (118852/13) 4. Bilag 4 - Høringssvar fordelt på styregruppens forslag (118853/13) 5. Bilag 5 - Økonomien i folkeskolereformen (120285/13) 6. Bilag 6 - Forslag til nye resultatmål for skoleområdet (120831/13)

9 Bilag: 1.1. Bilag 1 - Styregruppens indstilling til Fremtidens folkeskole Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Mødedato: 06. december Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

10 Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Styregruppens forslag til rammer og principper fra 1. august 2014

11 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, side 4 2.Styregruppens indstillinger til Byrådet, side Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid, side Arbejdstiden, side Antal undervisningsuger og ferieplan, side Det fysiske arbejdsmiljø, side 6 Indstilling vedrørende tilstedeværelse og arbejdstid, side Struktur og organisering, side Scenarie 1: Fritidsklubberne som en del af skole, side Scenarie 2: Indgåelse af partnerskaber med fritidsklubberne, side 10 Indstilling vedrørebde struktur og organisering, side Ændrede faglige ledelsesopgaver, side Politiske mål for samarbejdet med eksterne, side Forældresamarbejde og skolebestyrelsens sammensætning, side Pædagogisk Råd, side 12 Indstilling vedrørende ændrede faglige ledelsesopgaver, side Den understøttende undervisning, side Tildelingsmodel for den understøttende undervisning, side Personalesammensætning i den understøttende undervisning, side 14 Indstilling vedrørende tilstedeværelse, side Ambitionen for fremtidens skole i Helsingør Kommune, side 15 Indstilling vedrørende ambitionen for fremtidens skole, side 16< 2.6 Trivsel, side 17 Indstilling vedrørende trivsel, side Antal skoledage, side 18 Indstilling vedr. antal skoledage, side Fremmedsprog, side 19 Indstilling vedr. 2. fremmedsprog, side 19 (Indholdsfortegnelsen fortsætter på næste side) Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 2

12 Indholdsfortegnelse (fortsat) 2.9 Konfirmationsforberedelsens placering, side 20 Indstilling vedr. konfirmationsforberedelsen, side Kompetenceudvikling, side Kompetenceudvikling for at opnå fuld kompetencedækning i fagene, side Kompetenceudvikling vedr. den understøttende undervisning, side Kompetenceudvikling for at styrke teamsamarbejde om den sammenhængende skoledag, side Kompetenceudvikling for at styrke de nye lederroller på skolen, side 23 Indstilling vedr. kompetenceudvikling, side Økonomiske forudsætninger, side 25 Indstilling vedrørende økonomiske forudsætninger, side Evaluering af indhold og principper i Fremtidens folkeskole i Helsingør, side 27 Indstilling vedrørende evaluering, side 27 3.Fællesorganisatoriske/administrative beslutninger fælles for kommunens skoler, s Det kommunale skoleområde, side 28 Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence på administrativt niveau, Delegering til den enkelte skoleleder, side Lokale beslutninger, side 30 Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence på lokalt niveau, side Delegering til den enkelte skole og dennes skolebestyrelse, side Mening og ejerskab, side 31 Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence til skolebestyrelserne, side 31 Vedlagte bilag, side 31 Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 3

13 Baggrund I august 2014 træder den nye reform af folkeskolen i kraft. Folkeskolereformen skal give eleverne en mere spændende og sammenhængende skoledag. Folkeskolereformen indebærer en række nye udfordringer for medarbejdere og ledere på skoler, SFO er og i klubberne. Folkeskolereformen understøtter blandt andet: At skolen får et større udviklingspotentiale, for eksempel ved mulighederne for samarbejde med det omgivende samfund, satsningen på evidensbaseret undervisning / kompetencer svarende til linjefagsdækning og større satsning på læring. Udmøntningen af arbejdet med Inklusion2016, der har fokus på det hele menneske, og med Helsingør Kommunes Vision 2020, der har børnefamilier, herunder skoler, dagtilbud og fritidsaktiviteter, som et særligt fokusområde. Alle løsninger og organiseringer bør tage afsæt i målet om at skabe de bedste muligheder for hvert enkelt barns læring og trivsel. Samtidig skal man hele tiden have for øje, at folkeskolen handler om almen dannelse og læring. Folkeskolen består af fællesskaber, og disse fællesskaber skal udvikle bæredygtige løsninger for at kunne give svar på de mange spørgsmål, som blandt andet globaliseringen giver. At skabe gode læringsfællesskaber handler om at udvikle de individer i positiv forstand som indgår i fællesskaberne. Det handler om børn og unge, og det er i den forståelse, vi skal se opgaven. Der bør være så fleksible rammer som muligt for det obligatoriske skoleforløb, hvor de, der er tættest på eleven og elevgruppen, har mulighed for at planlægge skoleforløbets organisering og indhold ud fra en løbende og sammenhængende vurdering af de konkrete elevers faglige og sociale behov. For at sikre de bedste rammer for udviklingen af læringsforløbene forudsættes medarbejderne fulgt på vej af tæt sparring og dialog med den nærmeste ledelse. Dette giver det bedste afsæt for at de fagprofessionelle kan løfte opgaven så kvalificeret og elevrelevant som muligt. Styregruppen ser de digitale medier som understøttende for den pædagogiske praksis og som en mulig løftestang for fagligheden, hvorfor det er naturligt og nødvendigt, at arbejdet med de digitale medier videreudvikles og optimeres. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 4

14 Indstillinger til Byrådet 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om de overordnede rammer for arbejdstid, ferieplan og det fysiske arbejdsmiljø Arbejdstiden En stor og væsentlig ændring i de nye arbejdstidsregler er tilstedeværelse. Med aftalen om den nye folkeskole er der lagt op til, at alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Hvor læreren tidligere har forladt skolen efter endt undervisning og anvendt op til halvdelen af arbejdstiden hjemme/andre steder end på skolen, vil de nye regler betyde, at læreren som udgangspunkt udfører sit arbejde på skolen. De ændrede regler vil samtidig få betydning for skole/hjemsamarbejdet, idet læreren ikke længere skal kunne kontaktes hjemme, men alene på skolen Antal undervisningsuger og ferieplan Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes en fælles ferieplan for skoleåret, der fortsat tager udgangspunkt i 40 ugers undervisning. Som en administrativ Helsingør-lærerordning, besluttet på fællesadministrativt niveau (centerniveau), foreslår styregruppen, at de nuværende 200 undervisningsdage fastholdes. Derudover foreslår arbejdsgruppen i skoleåret undervisningsfrie arbejdsdage (tidligere 10), 15 0-dage, 25 feriedage og 9 søgne-helligdage. Såfremt medarbejderne ønsker at afholde den 6. ferieuge, kan den placeres i uge 27. (Se bilag 2 som eksempel). De 15 0-dage er dage, hvor alle lærere er garanteret fri. Antallet af 0-dage kan variere fra år til år alt efter søgne-helligdage, sidste skoledag m.m. 0-dage er planlagte fridage, hvor 7.4 timer x 15 dage opbygger en lederstyret pulje på i alt 111 timer pr. år. Puljen anvendes forskelligt fra skole til skole og fra lærer til lærer og skal sikre ledelsesmæssig fleksibilitet henover året. Puljen giver mulighed for at planlægge kompetenceudvikling og videndeling med for eksempel SFO og klub, samt i det omfang det er presserende at afholde møde med forældre uden for den normale arbejdstid. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 5

15 En weekend og to lørdage kan også benyttes som arbejdsdage (inkl. tillæg), så der er mulighed for at afholde konferencer/ planlægningsdage mv. i samarbejde med SFO-personalet. I løbet af skoleåret vil der i begrænset omfang være arbejde efter De 212 arbejdsdage har varierende længde inden for almindelig arbejdstid. Fra minimum 4 timer pr. dag, til max 46 timer pr uge (særlige regler for lejrskoler m.v.). Der vil være variationer fra skole til skole og fra lærer til lærer alt efter opgaveløsningen. Lærerne skal have en arbejdsplan med mødetidspunkter som på det øvrige arbejdsmarked. Skolerne vil med inddragelse af A-MED og skolebestyrelserne opbygge nye traditioner for skole/hjemsamarbejdet, så det ligger inden for den almindelige arbejdstid. Som eksempel kan nogle skoler vælge at have en lang ugentlig dag til formålet og/ eller aftenåbent en hverdag i den første uge i måneden. Samarbejdet med andre samarbejdspartnere ligger inden for normal arbejdstid, hvor samarbejdspartnerne ligeledes har deres arbejdstid. Overarbejde skal søges undgået, men kan forekomme efter aftale med lederen. Nedsat tjeneste kan aftales med lederen (korte dage/ugentlig fridag/andet) Det fysiske arbejdsmiljø Der er i aftaleteksten til den nye folkeskolereform og i arbejdsgruppens oplæg lagt op til, at lærerne skal tilbringe mere tid sammen med eleverne end i dag, og at medarbejdernes forberedelse skal foregå på skolen. Styregruppen anbefaler, at der øremærkes midler til det fysiske arbejdsmiljø på skolerne. Anvendelse af midlerne skal ske i dialog med medarbejderne på de enkelte skoler og med inddragelse af Center for Ejendomme og Center for Politik og Organisation. Med de politiske besluttede investeringer på 122 mio., der er foretaget omkring den fysiske indretning i en tre årig periode fra , er der gode forudsætninger for de nødvendige tilpasninger. Der er endvidere en forventning om, at SFOog klubfaciliteter fremadrettet bliver anvendt i et langt større omfang end tidligere. Det er dog arbejdsgruppens anbefaling, at dette punkt indgår i en samlet evaluering af skolereformen. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 6

16 Styregruppens indstilling vedrørende tilstedeværelse og arbejdstid Styregruppen indstiller, at: arbejdstiden placeres normalt på hverdage, mandag - fredag i dagtimerne. arbejdet foregår på skolen i arbejdstiden, medmindre andet aftales konkret mellem medarbejder og ledelse. der udarbejdes en fælles ferieplan for skoleåret, der fortsat tager udgangspunkt i 40 ugers undervisning. placering og tilrettelæggelse af undervisningsdage, arbejdsdage, 0-dage, feriedage og søgne-helligdage besluttes på fællesadministrativt niveau (centerniveau). der afsættes anlægsmidler til forbedring af det fysiske arbejdsmiljø i forhold til lærernes forberedelse på skolerne Struktur og organisering Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om den fremadrettede struktur med skole, SFO og klub, herunder en beslutning om, hvorvidt klubberne skal forblive en selvstændig enhed, eller om de fremadrettet skal være organiseret under skolerne ligesom SFO Scenarie 1: Fritidsklubberne som en del af skolen Fritidsklubberne i Helsingør Kommune bliver organisatorisk placeret under skolerne. En sådan struktur vil indebære en fælles ledelse med en fælles øverste leder for de fagpersoner, der indgår i børnenes sammenhængende dag samt én fælles bestyrelse. Styregruppen ser følgende fordele ved en sådan organisering: Én samlet ledelse kan sikre, at der arbejdes med samme værdigrundlag og samme målsætning. En fælles organisering vil kunne sikre en sammenhængende dag for det enkelte barn i skole og fritidsdel. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 7

17 I hverdagen (og især i den forestående forandringsproces) vil der være bedre mulighed for at inddrage alle fagpersoner i udviklingsprocessen uden, at der nødvendigvis skal laves nye aftaler for nogle af medarbejderne. Det vil ligeledes gøre det muligt, at løse eventuelle uklarheder/uenigheder lokalt. Bygninger og lokaler vil kunne anvendes mere optimalt ved, at der er en fælles råderet over alle bygninger og lokaler for både skoledelen og fritidsdelen. Hvis fritidsklubberne ikke organisatorisk placeres under skolerne, kan det frygtes, at fritidsklubberne på sigt ikke er bæredygtige i sig selv. Ved at være en integreret del af skolen vil det være muligt at fastholde personale ved at opretholde en højere beskæftigelsesgrad for fritidsklubpersonalet. Dette kan være med til at fastholde personale, så kvaliteten i det pædagogiske arbejde ikke forringes. Forældrene vil fortsat have frit klubvalg. Personalet fra fritidsklubberne vil, på lige fod med SFO-personalet, kunne bidrage væsentligt i skoledelen i forhold til den understøttende undervisning. I forhold til inklusion vil personalet fra fritidsklubberne og SFO ligeledes kunne bidrage med at styrke elevernes sociale kompetencer. Dette vil ofte være opgaver, der skal aftales og planlægges her og nu. Ved at være én organisation vurderes det, at der er den fleksibilitet, der er påkrævet i en omskiftelig hverdag. De erfaringer, der er gjort i forhold til samarbejdet mellem skole/ SFO viser, at samarbejdet styrkes ved at være én organisation, og der er et større fælles ansvar i forhold til børns læring og trivsel. Ved at placere fritidsklubberne under skolen, skabes der organisatorisk mulighed for at udnytte disse erfaringer og opnå samme tætte samarbejde og fælles ansvar. Erfaringerne med samarbejdet skole/sfo viser, at der er plads til både pædagoger og lærere i skolen. Ingen af faggrupperne har måttet gå på kompromis omkring deres faglighed. Og når samarbejdet fungerer i praksis, skabes der en synergieffekt, som kommer børnene til gavn ved, at der skabes bedre rammer for læring og trivsel. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 8

18 Scenarie 2: Indgåelse af partnerskaber med fritidsklubberne Fritidsklubber i Helsingør Kommune indgår forpligtende partnerskaber med skolerne. Fordele ved en sådan organisering: Klubberne kan bidrage til at udvikle børn og unges skoledag, gøre den mere motiverende og spændende og sikre en bedre trivsel. Samtidig kan Helsingør Kommune beholde det velfungerende fritidstilbud, vi har i dag. Klubberne kan forsat spille en væsentlig rolle i forhold til udsatte børn og unge og arbejde forebyggende og opsøgende. Klubberne har et tæt samarbejde til SSPK, HU, foreningsliv, m:ph, m.fl., og det vil her være muligt at bruge den erfaring og viden, som klubberne har, til en brobygning med skolen. Fritidsklubberne har en anderledes målgruppe end SFO, der stiller andre krav og har andre behov. Børn og unge kommer af lyst, fordi hverdagen er en spændende blanding af godt kammeratskab og selvvalgte aktiviteter, de kan fordybe sig i. Det kan lade sig gøre, fordi klubben som arbejdsform er dynamisk, den arbejder meget med demokrati og medbestemmelse, hvilket betyder fokus på den enkeltes nærmeste udviklingszone i processer og projekter. Klubbens aktiviteter, ture og ikke mindst madordning er delvist egenfinansieret. Egenfinansiering er kun muligt i begrænset omfang ifølge Folkeskoleloven. Hvis klubberne ikke består som selvstændige enheder, bliver den klub, vi kender i dag, ikke det samme kvalificerede og faglige fritidstilbud til børn og unge i Helsingør Kommune. Der er desuden bekymring for, om organisering under skolen på sigt betyder højere forældrebetaling. Klubben som arbejdsform er unik og sikrer et fokus på børn og unges læring og udvikling til hele mennesker, som Inklusion 2016 og Vision 2020 lægger op til. Partnerskab kan udvikle sig til en rigtig spændende nyskabelse og åbne for et kvalitativt og flerdimensionelt løft af den undervisning, de voksne, det indhold og de læringssituationer, som børn og unge møder. Hvis scenarie 2 vælges vil indstillingen være, at: Alle skoledistrikter indgår partnerskab med fritidsklubben inden for de givne politiske rammer, hvor der er et forpligtgende samarbejde omkring understøttende undervisning og ikke mindst trivsel på mellemtrin og udskoling. Fritidsklubben kan etablere en lektiecafe som supplement til skolens obligatoriske lektiecafe. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 9

19 Der i fritidsklubbens lokaler og faciliteter m.v. kan arbejdes med processer, der tilgodeser såvel børn og unge med særlige udfordringer som børn og unge med særligt talent eller faglig styrke. Da såvel skoler som fritidsklubber er meget forskellige i deres udtryk og virke, er det muligt at lave lokale konstruktioner. Holdningen er, at mange børn og unge har brug for et regulært skift fra skole til fritidsliv, hvor fritidsklubberne arbejder med Den Personlige Kompetence, der er så vigtig for at skabe det hele unge menneske, der ikke bare påbegynder, men gennemfører en ungdomsuddannelse. Endvidere peger Evaluering af indsatsen for at udvikle klubarbejdet rapport, som Rambøll (2004, men lige aktuelt) har lavet på, at: Klubben har en anden mulighed for at skabe en god og troværdig relation til de unge alene af det forhold, at klubben kan tilbyde nogle andre (og spændende) samværsformer og det forhold, at de unge frivilligt kommer i klubben, giver klubmedarbejdere nogle bedre betingelser for at kunne arbejde pædagogisk med de unge. Via sin sociale fokus og rummelighed, er klubben med til at mainstreame nogle af de udsatte unge, som udviser risikoadfærd eller er marginaliserede i mindre grad. Klubben har andre muligheder for at nå de unge, og de unge oplever ikke nødvendigvis nederlag, som de kan gøre i skolen på grund af de faglige og sociale krav, som de har svært ved at opfylde. Derudover kan klubben på mange punkter fungere som en central partner i det forebyggende arbejde. Et bindeled mellem den unge, forældrene, skolen, lokalområdet og den kommunale forvaltning. Note: Der er i scenarie 2 ikke fokuseret på hverken afbureaukratisering eller økonomi, men udelukkende på børn og unges læring og udvikling. Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende struktur og organisering Styregruppen indstiller, at: Det fritidspædagogiske arbejde stadig indgår som en væsentlig del af elevernes/børnenes sammenhængende dag. Det besluttes om scenarie 1 eller scenarie 2 indføres fra den 1. august Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 10

20 2.3. Ændrede faglige ledelsesopgaver Styregruppen har afgrænset temaet til at vedrøre: Dialogen med fagprofessionelle og skolebestyrelse om mål og resultater Samarbejdsformer, der understøtter det faglige arbejde Udnyttelse af de mange fagligheder Respekt for faggrænser Klasseledelse Forældre- og elevinddragelse Samarbejde med eksterne Pædagogisk råd Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om de politiske mål for samarbejdet med eksterne, skolebestyrelsens sammensætning samt pædagogisk råd Politiske mål for samarbejdet med eksterne I aftalen om ny folkeskolereform vægtes det, at skolerne i højere grad åbner sig for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunen forpligtes til at sikre samarbejde. Det vægtes endvidere, at skolerne har fokus på tilegnelse af ny viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet for på den måde at sætte eleverne i stand til og give dem forståelsen for at omsætte viden til produkter af værdi for andre Forældresamarbejde og skolebestyrelsens sammensætning I aftaleteksten om ny folkeskolereform får Byrådet kompetence til at fastsætte regler for valg af skolebestyrelser. Helsingør Kommune afventer den endelige lovtekst for skolebestyrelsers sammensætning. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 11

21 2.3.3 Pædagogisk Råd I aftaleteksten om ny folkeskolereform bliver dannelsen af Pædagogisk Råd frivilligt for kommunerne, og kommunerne har mulighed for at begrænse eller eventuelt helt afskaffe den afsatte tid til mødevirksomheden og forberedelsen af mødet i det pædagogiske råd, som er afsat i dag. Ændringen har til formål at give kommunerne frihed til selv at vurdere, hvilke samarbejdsformer der giver det største faglige og pædagogiske udbytte. Styregruppen foreslår, at Pædagogisk Råd nedlægges og erstattes af Pædagogisk Forum, som har samme formål som de tidligere pædagogiske råd. Udgangspunktet er nærhed og dialog mellem læringspersonale og ledelse. Pædagogisk Forum har et årligt møde, hvor alle ansatte (herunder TAP) deltager (pligtige drøftelser jf. styrelsesvedtægterne). Her fremlægger lederen årsberetningen samt fremtidig strategi. Desuden afholdes opgaverelaterede møder med repræsentanter for skoleledelsen og repræsentanter fra det pædagogiske personale. Møderne kan være med: afdelingen basen årgangen Punkter kan være: dialog om pædagogisk aktivitet (eks. frikvarter) udvikling af skolen rådgivning til skolebestyrelsen m.fl. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 12

22 Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende ændrede faglige ledelsesopgaver Styregruppen indstiller, at: Byrådet i 1. kvartal af 2014 på baggrund af et oplæg fra Center for Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om nogle få klare politiske mål for samarbejdet med eksterne, der har sammenhæng til Inklusion 2016 og Helsingør Kommunes Vision Byrådet i 1. kvartal af 2014 på baggrund af et oplæg fra Center for Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om, hvordan der følges op på de politiske mål for samarbejdet med eksterne. Indstilling om forældresamarbejdet og skolebestyrelsernes sammensætning afventer den endelige lovtekst. Pædagogisk Råd nedlægges og erstattes af Pædagogisk Forum, som har samme formål som tidligere Pædagogisk Råd Den understøttende undervisning Temaet vedrører tildelingsmodellen for understøttende undervisning samt personalesammensætning i den understøttende undervisning. Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om rammer for den understøttende undervisning mellem lærere og pædagoger, herunder tildelingsmodel og personalesammensætning i den understøttende undervisning Tildelingsmodel for den understøttende undervisning Den længere og mere varierede skoledag, som aftaleteksten om ny folkeskole beskriver, skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagopdelte undervisning. Det kan f.eks. være varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 13

23 sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Lektiecaféen er obligatorisk at tilbyde, men i tiden frem til næste folketingsvalg vil det grundet aftalen om ny folkeskolereform (frivillige lektiecafeer) dog alene være muligt at tilbyde lektiehjælp i ydertimerne om eftermiddagen og dermed ikke som en del af skoledagen. Den understøttende undervisning skal som den fagopdelte undervisning bidrage til at styrke elevernes faglige niveau. Noget af det, der adskiller den understøttende undervisning fra den fagopdelte undervisning, er, at skolerne får mere frihed til at tilrettelægge tiden til understøttende undervisning, så den imødekommer lokale behov og indsatsområder. Det er skolelederens ansvar, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Tiden til understøttende undervisning tilrettelægges fleksibelt i kommunerne, og det er kommunens opgave at tilrettelægge personalesammensætningen Personalesammensætning i den understøttende undervisning Skolelederen har kompetencen til at beslutte den konkrete personalesammensætning i den understøttende undervisning. Inden for denne overordnede ramme præsenterer styregruppen 2 scenarier for personalesammensætningen i den understøttende undervisning Scenarie 1 Det anbefales ud fra en personalepolitisk betragtning, at skolelederen er forpligtet til hovedsageligt at basere sin personalesammensætning på allerede eksisterende personale, så kommunen gør brug af eksisterende kompetencer og tager et væsentligt hensyn til den nuværende fordeling mellem faggrupperne. I scenarie 1 betyder det konkret, at hvis skolelederen vurderer, at der er behov for pædagogisk personale, så anvendes allerede ansat pædagogisk personale. Er der behov for at anvende eksempelvis en håndværker, en danser eller en biolog, så er der også mulighed for det, men stadig med et væsentligt hensyn til den nuværende fordeling mellem faggrupperne. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 14

24 Scenarie 2 Det anbefales ud fra en personalepolitisk betragtning, at skolelederen er forpligtet til hovedsageligt at basere sin personalesammensætning på allerede eksisterende personale, så kommunen gør brug af allerede eksisterende kompetencer. I scenarie 2 betyder det konkret, at mindst halvdelen af tiden til understøttende undervisning skal anvendes af pædagogisk personale. Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende den understøttende undervisning Styregruppen indstiller, at: Scenarie 1 indføres, så det er skolelederen, der træffer beslutning om den fremtidige personalesammensætning i den understøttende undervisning som ved øvrige opgaver Ambitionen for Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Styregruppen har afgrænset temaet til at vedrøre arbejdet med at flytte fokus fra lærernes undervisning til elevernes læring (forandringsledelse). Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om den overordnede ambition for fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune, herunder nogle få klare resultatmål. I aftaleteksten om ny folkeskolereform beskrives det, at Danmark har en god folkeskole, men at den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Det påpeges, at folkeskolen er blandt de bedste til at udvikle eleverne til aktive medborgere og til at give dem gode sociale kompetencer. Den danske folkeskole står dog samtidig over for store udfordringer. Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Elevernes faglige niveau skal forbedres, og her er det centralt, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud, så Danmark kan klare sig i den stigende internationale konkurrence. Aftaleteksten tager udgangspunkt i tre overordnede mål, som skal supplere regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse: Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 15

25 Styregruppen anbefaler, at der ved Byrådets behandling af kvalitetsrapporten for folkeskolerne i december samtidig besluttes, hvad ambitionen og resultatmålene for Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune skal være inden for de fastsatte nationale mål. Den overordnede ambition og de opstillede resultatmål skal tage et naturligt afsæt i Inklusion2016 og Helsingør Kommunes Vision Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan - Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis - Elevernes trivsel skal øges Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende ambitionen for Fremtidens Folkeskole Styregruppen indstiller, at: Byrådet i forbindelse med godkendelse af kvalitetsrapporten for folkeskolerne i december 2014 træffer beslutning om den overordnede ambition for Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune, herunder nogle få klare resultatmål. Ambition og resultatmål skal tage et naturligt afsæt i Inklusion2016 og Helsingør Kommunes Vision Byrådet på baggrund af et oplæg fra Center for Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om, hvordan der følges op på den overordnede ambition og resultatmål for fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 16

26 2.6. Trivsel Det er styregruppens anbefaling, at Børne- og Ungeudvalget træffer beslutning om den overordnede ramme for trivselsarbejdet, herunder beslutning om resultatmål og opfølgning på politisk niveau. I aftalen om ny folkeskole peges der bl.a. på, at ro i klassen, gode kammeratskaber og et godt skolemiljø er en forudsætning for, at eleverne har lyst og mulighed for at lære. Skolerne skal arbejde systematisk og målrettet med at styrke elevernes trivsel i sammenhæng med den faglige udvikling. Indikatorerne skal danne grundlag for det nye måltal for trivsel i folkeskolen, hvor løbende digitale målinger vil skabe åbenhed om trivsel, ro og orden, som kan bidrage til at understøtte skolernes og kommunernes arbejde og dialog om at forbedre undervisningsmiljøet lokalt. Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende trivsel Styregruppen indstiller, at: der anvendes samme metode og værktøj på alle kommunens skoler. metode og værktøjer besluttes på fællesadministrativt niveau (centerniveau). Børne- og Undervisningsudvalget i 1. kvartal af 2014 på baggrund af et oplæg fra Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om resultatmål for trivselsarbejdet, herunder også hvordan der følges op på målene. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 17

27 2.7. Antal skoledage Antal skoledage har betydning for skoledagens længde, og dermed for hvornår den obligatoriske dag går over til fritid (SFO/Klub/andet). Arbejdsgruppen har derfor arbejdet med følgende to scenarier: 200 skoledage (for eleverne) status quo Fordele: Skoleåret for eleverne bliver som vi kender det. Eleverne vil dagligt få fri på samme tid, og SFO/Klub vil have en ensartet daglig opstart. Elevernes ferie vil være placeret som nu, og dermed vil SFO/Klubs feriebemanding også være status quo. Mere end 200 skoledage, eks. 205 (for eleverne) Fordele: Kortere daglige obligatoriske forløb. Ulemper: Skoleåret bliver længere, strækker sig over eks. 1 uge mere end i dag. Ulemper: Flere daglige obligatoriske lektioner, dvs. en længere skoledag og dermed også en kortere eftermiddag til at være i SFO/Klub/andet. Styregruppens indstilling til Byrådet vedr. antal skoledage Styregruppen indstiller, at skoleåret forbliver på 200 skoledage for eleverne. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 18

28 Fremmedsprog Med Folkeskolereformens indtog, skal eleverne have 2. fremmedsprog fra og med 5.klasse det betyder at eleverne vil få 1 lektion om ugen i 5.klasse og 2 lektioner om ugen i 6.klasse Disse til sammen 3 lektioner, er hentet fra klasse, som over 3 år får et reduceret lektionstimetal i 2. fremmedsprog på 3 lektioner. Styregruppen finder det væsentligt, at eleverne skal undervises i det sprog på 5. og 6. årgang, der på lang sigt åbner mest for eleven. Tysk Fordele: Tysk vurderes som det mest anvendelige sprog, bl.a. set i sammenhæng med handelsaftaler mv. Dertil kommer, at Tyskland er vores nabo. Ulemper: Det kan muligvis være svært at motivere til at skulle lære tysk. Andet (eks. fransk, spansk, russisk) Fordele: Muligvis sjovere. Ulemper: Risiko for at eleverne ikke vil kunne bygge videre på 2. fremmedsprog i udskoling og/eller gymnasiet. Fransk er eks. et lille sprog, globalt set. Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende 2. fremmedsprog Styregruppen indstiller, at 2. fremmedsprog på klassetrin er tysk. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 19

29 2.9. Konfirmationsforberedelsens placering I Helsingør Kommune er konfirmationsforberedelsen placeret på 8. klassetrin, og timerne hos præsten ligger i dag fra kl én gang om ugen. Konsekvensen er at undervisningen for alle 8. klasser, uanset om de går til konfirmationsforberedelse eller ej, ligger tilsvarende sent på dagen, altså laves der en forskydning af skoletimer fra morgen til eftermiddag. Konfirmationsforberedelse placeret udenfor den obligatoriske skoletid Konfirmationsforberedelse placeret som nu Fordele: Den obligatoriske skoletid som giver eleverne en længere dag, bliver mere fleksibel i forhold til indhold, holddeling og planlægning. Ligeledes vil elevernes obligatoriske skoletid være klaret indenfor et rimeligt tidspunkt. Ulemper: Folkekirken kan fastholde ønske om at konfirmationsforberedelsen ligger indenfor den obligatoriske skoletid. Fordele: Elever som ikke går til konfirmationsforberedelse møder sent i skole én dag om ugen. Ulemper: Dette betyder, at den obligatoriske undervisning forlænges med godt 1,5 time én eftermiddag om ugen for alle elever, uanset om de går til konfirmationsforberedelse eller ej. Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende konfirmationsforberedelse Styregruppen indstiller, at konfirmationsforberedelsen placeres efter den obligatoriske skoletid. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 20

30 2.10. Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling for at opnå fuld kompetencedækning i fagene Folkeskolereformen indebærer at alle elever skal have flere timer. Det højere antal timer som kommunens lærere skal afholde, som følge af reformen, modsvares af at der for næste skoleår forventes en nedgang i antallet af klasser på cirka 25, jf. Skoleprognosen for Differencen mellem det antal timer der afholdes i nuværende skoleår, og det antal timer der forventes at skulle afholdes i næste skoleår er 440 flere, ud af cirka Gruppen forventer derfor ikke, at det øgede timetal i reformen vil påvirke kompetencedækningen på kort sigt. Målet om fuld kompetencedækning skal understøtte reformen af folkeskolen med fokus på at styrke elevernes faglige resultater. Konkret er det aftalt, at kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 procent under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. En kompetencedækning opgøres ved at se på hvordan skolerne har fordelt timerne i praksis, dvs. efter en fagfordeling har fundet sted. Fagfordelingen er resultatet af skolens samlede prioriteringer, og kan ses som det mulige, som er afgjort af kompetencedækningen, koblet med det ønskede, som er de principper skolebestyrelsen har fastsat for fagfordelingen. Kommunens nuværende kompetencedækning ses her: Fag og status for kompetenceudvikling (skoleåret 2013/14) Dansk Engelsk 2. fremmedsprog Historie Kristendom Samfundsfag Matematik Natur/teknik naturfag Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndværk og design Madkundskab Supplerende undervisning Undervisning i dansk som andetsprog 96% 88% 91% 72% 55% 82% 84% 66% 83% 91% 97% 75% 89% 79% 71% 51% 93% 89% Skolernes ledelser har vurderet, hvilke lærere der er kompetencedækkede Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 21

31 Tabellen viser, at de fag med de 4 laveste kompetencedækninger er madkundskab med en kompetencedækning på 51%, kristendom med 55%, naturfagene med 66% og det kommende nye fag Håndværk og Design med 71%. Få-lærer-princippet påvirker således tydeligvis kommunens kompetencedækning i de små fag, og det gør at tallene ikke har den validitet der kunne ønskes i planlægningsøjemed. Skolernes organisering påvirker også kommunens kompetencedækning, dvs. om der f.eks. arbejdes med indskoling, mellemtrin og udskoling, eller om skolens lærere arbejder i teams der dækker hele årgange. Da en ændret organisering af skolen er et kerneelement i Fremtidens Folkeskole, så er denne ændring af afgørende betydning for hvordan den enkelte skole kan kompetencedække undervisningen. Dog er der elementer i reformen der trækker i den modsatte retning, dvs. at holddannelsesreglerne på skolerne lempes, så det bliver muligt at operere med at lærere tager det faglige ansvar for større elevgrupper, i samarbejde med andre kolleger, og at undervisningen dermed for alle elever betragtes som kompetencedækket. Kommunens kompetencedækning er afhængig af de lokale fagfordelinger og af organiseringen af undervisningen, hvilket gør det vanskeligt at forudsige kompetencebehovet på sigt. Det er derfor nødvendigt i samarbejde med medarbejderne at følge og tilpasse kompetencedækningen tæt - og koblet til skolernes daglige praksis Kompetenceudvikling vedr. den understøttende undervisning Kompetenceudviklingsbehovene i forhold til den understøttende undervisning skal sikre kompetencerne hos det pædagogiske personale, der skal indgå i den understøttende undervisning. Det pædagogiske personale skal kende fagets indhold, og have en forforståelse af undervisningsmetode og didaktik, især indenfor følgende områder: 1. Den tidlige sprogindsats er afgørende for læseudviklingen gennem hele skoleforløbet. 2. Elevernes fremmøde og stabilitet, herunder opsøgende arbejde. 3. Fokus på konflikthåndtering, og arbejdet med mentorordninger for eleverne med henblik på øget trivsel. 4. Motion og bevægelse. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 22

32 Kompetenceudvikling for at styrke teamsamarbejde om den sammenhængende skoledag Samarbejdet skal organiseres på nye måder på skolerne. Der vil derfor være et behov for at kompetenceudvikle medarbejderne til et styrket tværfagligt teamsamarbejde, med fokus på elevernes faglige udvikling og trivsel. Udviklingen af teamsamarbejdet skal foregå med udgangspunkt i den konkrete praksis, sådan at en reel implementering af Fremtidens Folkeskole og Inklusion2016 sikres. Kompetenceudviklingen skal ske med udgangspunkt i de reelle kompetencer, der findes i det pågældende team Kompetenceudvikling for at styrke de nye lederroller på skolen Folkeskolereformen lægger op til en grundlæggende anderledes folkeskole. Faglighed og trivsel skal styrkes. Alle elever skal udfordres og inkluderes i undervisningen. Kun få elever skal tilbydes skolegang på specialskoler. Skolerne skal arbejde målstyret og fokusere langt mere på faktiske resultater og forskningsbaseret viden end vi gør i dag. Disse krav betyder, at skolernes ledelser på meget kort tid skal implementere nye strukturer for børnenes længere skoledag, sammen med det øvrige pædagogiske personale. Sideløbende med dette skal nye arbejdstidsregler implementeres og der skal sikres et godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at disse processer, og resultatet af dem, bliver gode og at forandringen sker ved tydelige rammer fra ledelsen og involvering af det pædagogiske personale. Skolernes udgangspunkt for forandring er forskellige. Det samme er ledernes individuelle kompetencer. Kompetenceudviklingen skal derfor tage udgangspunkt ii den konkrete hverdag. Ledere er: Skoleledere, DPL (Pædagogisk Leder), Pæd. afd.-ledere, SFO-ledere, SFO-afd.-koordinatorer og klubledere, og der bør flere niveauer i lederuddannelsen: 1. Fælleskommunalt niveau 2. Skolelederniveau 3. Mellemlederniveau 4. Lokalt lederniveau Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 23

33 Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende kompetenceudvikling Styregruppen indstiller, at Kompetenceudviklingen i fagene tager udgangspunkt i de lokale behov på skolerne, og der nedsættes en gruppe bestående af repræsentanter for den enkelte skoleledelse, MED-udvalg og Uddannelseshuset som udarbejder en kompetenceudviklingsplan, der sikrer, at reformens kompetencedækningskrav nås. Den faglige kompetenceudvikling for lærere og det pædagogiske personale starter i januar Skolebestyrelserne opfordres til at forholde sig til kravene om kompetencedækning. I overvejelserne bør skolens principper for fagfordelingen og organiseringen af undervisningen indgå, nu hvor det i højere grad er muligt at anvende holddeling. Byrådet uddelegerer kompetencen til skoleledere ift. at afgøre om en lærers kompetencer svarer til fuldt kompetencedækket. Der afsættes de næste 4 år 30 kursustimer pr. person til ¼ af det samlede pædagogiske personale i klubber og SFO. Kurserne sammensættes af Uddannelseshuset på baggrund af skolernes udmeldte behov. Kompetenceudviklingen for at styrke teamsamarbejdet skræddersys til de lokale behov, på teamniveau. Der udarbejdes et samlet handlingsplan for lederudvikling, bl.a. med fokus på forandringsledelse. Finansiering af kompetenceudviklingen sker via de afsatte centrale midler til Kompetenceudvikling for Inklusion 2016 og Folkeskolereformen, samt de afsatte midler i Folkeskolereformen og kommunens øvrige uddannelsesmidler på området. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 24

34 2.11. Økonomiske forudsætninger I tabel 1 nedenfor er den samlede betydning af folkeskolereformen for Helsingør Kommune vist for Effekten er gengivet for en årrække, da første år alene omfatter de sidste 5 måneder af 2014, Helhed og Sammenhæng falder bort fra 2015 og at der de første to år er forudsat dobbeltbemanding ifm frivillig lektiecafe. (For en uddybning af de økonomiske forudsætninger - se bilag 3) Den samlede effekt udgør således en mindreudgift på 3,2 mio.kr. i 2014 stigende til 5,5 mio.kr. i 2017 og fremefter. Den væsentligste forklaring på at effekten af folkeskolereformen i Helsingør Kommune indebærer mindreudgifter er, at udover at lærernes undervisningstid øges med 2 timer og så reduceres åbningstiden i SFO erne og Klubberne tilsvarende den øgede skoletid, hvilket samlet set indebærer et overskud af pædagog- og lærer årsværk i Helsingør. I de første to år er lektiecafeen frivillig for eleverne. Det er indregnet i tabellen ovenover. Her er det forudsat, at der i alle SFO er og klubber den første ½ time af åbningstiden er tilstedeværelse af en voksen til at passe de børn, der ikke deltager i lektiecafeen. Såfremt et stort antal børn fravælger lektiecafeen, vil der være ledige ressourcer i skoledagen, der kan overføres til SFO/Klub, hvor presset fra mange børn den første ½ time vil være tilsvarende større. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 25

35 I aftalen er det forudsat at forældrebetalingsandelen holdes uændret. Det vil medføre en mindreindtægt på ca. 5,6 mio. kr. En uændret andel af forældrebetalingen i SFO på 49 pct. vil medføre en månedlig forældrebetaling på omkring kr. mod kr. i dag. Tilsvarende vil en uændret forældrebetalingsandel på 20 pct. i klubberne medføre en månedlig forældrebetaling på omkring 450 kr. mod 520 kr. i dag. Helhed og Sammenhæng er forudsat stoppet med udgangen af 2014, jf. budgetaftalen for Det skønnes på nuværende tidspunkt, at der vil være merudgifter på 1,7 mio. kr. til undervisningstillæg og 1,7 mio. kr. i kompensation til lærerne for bortfald af retten til aldersreduktion. Herudover bliver Helsingør kompenseret med 4,0 mio. kr. i DUT midler, mens aftalen ligeledes indeholder en forudsætning om afbureaukratisering for samlet set 100 mio. kr. i kommunerne svarende til omkring 1 mio. kr. for Helsingør. Endelig er der beregnet tilsvarende time/ressourceopgørelser for de tre specialskoler Team V, ADHD og H-klassen. Helårseffekten af skolereformen på specialskolerne er netto 1,5 mio.kr. i mindreudgifter. Samlet set vurderes der således at være et overskud på omkring 5,5 mio. kr., når reformen er fuldindfaset med de forudsætninger, der ligger til grund på nuværende tidspunkt. Styregruppens anbefalinger vedrørende økonomiske forudsætninger i skolereformen Styregruppen indstiller, at: der tildeles ressourcer til den understøttende undervisning med en fordelingsmodel med 50% pædagoger og 50% lærere. lærerne underviser 2 klokketimer mere om ugen. forældrebetalingsandelen til SFO og klubber fastholdes. SFO og klubber ændrer deres åbningstider fra kl til kl på skoledage. uændrede åbningstider i SFO om morgenen samt i ferier og ved modtagelse af maj-børn. mindreudgiften på 3,2 mio.kr. i 2014 disponeres til medarbejdernes kompetenceudvikling. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 26

36 2.12. Evaluering Da implementeringen af den nye Folkeskolereform er en større forandringsproces med flere ubekendte faktorer, foreslår styregruppen, at indholdet i og resultaterne af Fremtiden Folkeskole i Helsingør Kommune (skolereformen) evalueres efter to år. Evalueringen skal have fokus på de nye erfaringer og de eventuelle uhensigtsmæssigheder, der viser sig i forhold til virkelighedens praksis, herunder også hvorvidt skolerne er hensigtsmæssigt indrettet til, at børnene skal opholde sig længere på skolen og samtidig have gode muligheder for fysisk aktivitet. Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende evaluering Styregruppen indstiller, at: de trufne beslutninger omkring skolereformen evalueres efter 2 år, dvs. ved udgangen af skoleåret Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 27

37 Fællesorganisatoriske/administrative beslutninger fælles for kommunens skoler 3.1 Det kommunale skoleområde Helsingør Kommune har som udgangspunkt en intention om at kvalitetssikre det skoletilbud eleverne får, uanset hvilke skole de går på. Dette sker selvfølgelig både for at leve op til kommunens vision, men også i forhold til de strategikort som er opstillet for og af Center for Dagtilbud og Skoler. Kommunen har givet Center for Dagtilbud og Skoler ansvar for at sikre, at de decentrale enheder overholder en overordnet forpligtelse til at tænke i inkluderende fællesskaber, fællesskaber hvor elevens sociale rygsæk stilles udenfor skolens indgang, og ikke står i vejen for de læringsrum eleven møder i løbet af en dag. Med udgangspunkt i ovenstående, vil det give mening at Center for Dagtilbud og Skoler, udstikker en retning for det samlede kommunale skolevæsen. Dette kan gælde følgende områder: Den overordnede ramme for arbejdet med virkeliggørelsen af ambition og resultatmål. Bistand til ledelseskommunikationen ift. de nye vilkår og forandringens konkrete betydning for medarbejderne og skole, SFO og klub som helhed. Teamstruktur med et tværfagligt islæt, som organisering omkring eleverne. Strukturen bygges op omkring det fagprofessionelle team (lærere, pædagoger, medhjælpere og andre), som er ansvarlige for at fagfaglige, sociale og trivselsmål opnås. Teamet tilrettelægger dagen/ ugen/perioden for eleverne, ud fra de læringsmål som er fastsat for eleven/klassen/holdet. Omfang og udformning af elevplan/læringsplan, som hænger sammen med læreplanerne i daginstitutionerne (gældende for 0.kl.), og med uddannelsesplanerne som udarbejdes af UU (gældende for udskolingen). Principielle rammer og mål for den understøttende undervisning. Timeløse fag (i udskolingen) bliver en del af den understøttende undervisning. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 28

38 En evt. inddragelse af UEA i den understøttende undervisning Overordnet ramme for opgaveoversigt Overordnet ramme og koordinering af den løbende inddragelse af C-MED, A-MED og TR Organisering ift. folkeskolereformen (fx fællesledermøder videndeling -, mødestruktur generelt) Dialogen med fritidsdelen Understøttende tværprofessionel ledelse (iht. gældende overenskomster) Ledelsesstrukturen (inden for den politisk besluttede organisering) ift. den bedste udvikling af medarbejdernes opgaver og kompetencer Orientering og introduktion til bestyrelsernes arbejde Koordinering ifm. politiske mål for samarbejdet med eksterne Ramme for koordinering og opfølgning på omfang, måleredskab og resultatmål for elevernes trivsel Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence på administrativt niveau Styregruppen indstiller at, beslutningskompetencen i forhold til ovenstående delegeres til Center for Dagtilbud og Skoler. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 29

39 Delegering til den enkelte skoleleder 4.1 Lokale beslutninger Fleksibilitet er nøgleordet i forhold til organisering og planlægning af både indhold og struktur i den sammenhængende dag. Fleksibiliteten skal være et redskab for den enkelte skoleleder, hvor lokale forhold vil have indflydelse på hvordan tilrettelæggelsen sker. Denne fleksibilitet ser vi som et væsentligt element i fremtidens folkeskole. Det bliver væsentligt at vi får de forskellige fagligheder i spil, og sikrer en ordentlig koordinering og organisering, således at dette får en understøttende virkning på elevens læring, og ikke bliver en barriere. På denne baggrund vil vi pege på følgende områder til lokale beslutning: Det konkrete arbejde med at virkeliggøre politisk vision og resultatmål Opgaveoversigt inden for rammen for arbejdstid og tilstedeværelse Løbende inddragelse af A-MED og TR om opgaver Konkrete opgaver ift. forskellige fagligheder ift. opgaven Den fremtidige klasselærerfunktion Planlægning og organisering af den fagopdelte og den understøttende undervisning Planlægning og gennemførelse af samarbejde med eksterne parter (Ungdomsskole, UU, billed- og musikskole, SIM m.fl.) Sammensætning af team/læringsteam (lærere, pædagoger, medhjælpere), herunder beslutning og sortering i forhold til relevante kompetencer Beslutning om hvem/hvilke fagperson som er klasseleder/klasselærer Koordinering og planlægning af inklusion, inkl. hvilke fagperson som har det primære inklusionsansvar Opfølgning på resultater for trivselsmålingerne, herunder handleplaner m.v. Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence på lokalt niveau Styregruppen indstiller at, beslutningskompetencen i forhold til ovenstående delegeres til skolelederen. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 30

40 Delegering til den enkelte skole og dennes skolebestyrelse 5.1 Mening og ejerskab Der vil være områder hvor det giver bedst mening, at beslutninger træffes lokalt på den enkelte skole. Skolelederen involverer skolebestyrelse, elever og medarbejdere på alle relevante områder. Følgende områder giver både ejerskab og mening at delegere direkte til skolebestyrelsen: Udbydelse af linjer og beslutning om indhold af disse Valgfag, både fag hvor der er opstillet mål og nyoprettelser, hvor målene først skal beskrives. Valgfagene bliver obligatoriske fra og med 7.klasse, og er relevante for elevernes dygtiggørelse og fremtidige skoleforløb. Faglighed er intensionen Samarbejde (lærere og ledelse) omkring krav og prøveafholdelse i forhold til nye prøvefag. Principper for det daglige samarbejde mellem skole og forældre Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence til skolebestyrelserne Styregruppen indstiller, at beslutningskompetencen i forhold til ovenstående delegeres til skolebestyrelserne. Vedlagte bilag Bilag 2: Årskalender med fordeling af skolernes arbejdsuger, skoledage og ferier Bilag 3: Notat om økonomiske forudsætninger for skolereformen Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 31

41 Bilag: 1.3. Bilag 3 - Alle høringsvar Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Mødedato: 06. december Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

42 Alle høringssvar vedrørende: Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune styregruppens forslag til rammer og principper fra 1. august 2014 November 2013 Center for Dagtilbud og Skoler Acadre: 13/12652 Side 1 af 110

43 Der er modtaget 53 høringssvar. Høringssvarene er samlet i deres fulde form i dette dokument. Svarene kommer fra følgende parter: Borgere Klubber Skoler Fransklærerene på 2 skoler De faglige organisationer Kulturinstitutionerne i kommunen Den danske Folkekirke Denne rækkefølge er styrende for dokumentet. Indholdsfortegnelse Høringssvar fra Rikke Crosby...4 Høringssvar fra Marianne Burmester...6 Høringssvar fra Sven Buster Krauch...8 Høringssvar fra A-Med i Fritidsklubben Abildtræet...10 Høringssvar fra A-Med i Fritidsklubben Fiolen...12 Høringssvar fra A-Med i Fritidsklubben Krudtuglen...14 Høringssvar fra A-Med i Fritidsklubben Villa Fem...17 Høringssvar fra A-Med i Espergærde Fritidscenter...19 Høringssvar fra A-Med og forældrebestyrelse i Fritidsklubben Puk...20 Høringssvar fra A-Med og forældreråd i Fritidsklubben Bølgen...22 Høringssvar fra bestyrelsen i Fritidsklubben Abildtræet...24 Høringssvar fra bestyrelsen i Espergærde Fritidscenter...25 Høringssvar fra bestyrelsen i Fritidsklubben Fiolen...27 Høringssvar fra bestyrelsen i Fritidsklubben Krudtuglen...29 Høringssvar fra bestyrelsen i Fritidsklubben Villa Fem...32 Høringssvar fra Tikøb fællesbestyrelse...34 Høringssvar fra A-Med på Tikøb Skole og Familiehus...37 Høringssvar fra A-Med på Espergærde Skole...38 Høringssvar fra A-siden af A-Med på Helsingør Skole...40 Høringssvar fra B-siden af A-Med på Helsingør Skole...41 Høringssvar fra A-Med på Hellebækskolen...46 Høringssvar fra A-Med på Snekkersten Skole...50 Høringssvar fra A-Med og skolebestyrelse på Hornbæk Skole...53 Høringssvar fra A-Med og skolebestyrelse på 10. klasseskolen...58 Høringssvar fra A-Med og skolebestyrelse på Ungdomsskolen...59 Høringssvar fra skolebestyrelsen på Espergærde Skole...63 Side 2 af 110

44 Høringssvar fra skolebestyrelsen på Hellebækskolen...64 Høringssvar fra skolebestyrelsen på Helsingør Skole...66 Høringssvar fra skolebestyrelsen på Snekkersten Skole...70 Høringssvar fra A-Med på UU Øresund...73 Høringssvar fra Integrationsrådet i Helsingør Kommune...76 Høringssvar fra fransklærerene på Espergærde Skole...77 Høringssvar fra fransklærerene på Helsingør Skole...78 Høringssvar fra Helsingør Lærerforening...79 Høringssvar fra tillidsrepræsentanterne for BUPL, Nordsjælland...84 Høringssvar fra TR på BUPL s område, SFO Mørdråben...85 Høringssvar fra FOA Nordsjælland...86 Høringssvar fra Skolelederforeningen...87 Høringssvar fra A-Med i Kulturhuset Bølgen...89 Høringssvar fra Netværk for Børnekultur i Helsingør Kommune...90 Høringssvar fra Helsingør Musikskole...92 Høringssvar fra Helsingør Teater...93 Høringssvar fra Helsingør Kommunes Biblioteker...94 Høringssvar fra C-Med i Center for Kultur, Plan og Erhverv...96 Høringssvar fra Forenings- og Fritidsudvalget...97 Høringssvar fra Helsingør Sportsunion...98 Høringssvar fra Domprovst Steffen Ravn Jørgensen...99 Høringssvar fra Menighedsrådene i Gurre og Tikøb Høringssvar fra Menighedsrådene i Helsingør Domprovsti Høringssvar fra Menighedsrådet i Mørdrup Sogn Høringssvar fra Menighedsrådet i Vestervang Kirke Høringssvar fra Menighedsrådet i Sthens Kirke Høringssvar fra Menighedsrådet i Skt. Olai Kirke Side 3 af 110

45 Høringssvar fra Rikke Crosby Espergærde, d. 24 november 2013 Til Børne- og Ungeudvalget Har med stor interesse læst det spændende oplæg vedr. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune. Vil gerne som forælder med 2 børn i de små klasser, give mit indspil til hvilke overvejelser i bør tage med i de endelige beslutninger for de nye rammer og principper. Vedr Fritidsklubberne Jeg støtter Scenarie 2 som i mine øjne giver klubberne mere frie rammer for at skrue aldersvarende tilbud sammen til børnene. Flere af de tilbud som er mest populære, kræver af og til en mindre egenbetaling fra forældrenes side. Børnene kommer der er lyst og det er derfor vigtigt at klubbernes tilbud følger med den udvikling. Vedr Ambitionen I aftaleteksten vedr. den nye folkeskolereform står der: Det er centralt at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud. Jeg synes i jeres målsætninger at der er taget godt højde for at hæve niveauet for de med de dårligste resultater og at flere fra mellemgruppen skal trækkes op i det som i benævner andelen af de allerdygtigste elever skal stige. Men hvad med den andel som allerede er de allerdygtigste elever hvad får de ud af den nye skolereform? Har man ikke nogle ambitioner for dem? Jeg savner at vi også opstiller faglige målsætninger for den gruppe af elever som allerede klarer sig godt og gjorde sig nogle tanker om hvordan man vil eksekvere på den målsætning. Den enkelte lærer udøver allerede i dag differentieret undervisning, men uden målsætninger kommer der jo ikke automatisk til at ske noget nyt her. Det synes jeg er en forpasset mulighed. Vedr Fremmedsprog Oplægget vedr. fremmedsprog er i mine øjne helt vildledende- Fransk og spansk er på ingen måde et mindre sprog end tysk. Helt tværtimod. Tysk som modersprog: 90 Mio, bliver i de næste årtier mindre da befolkningen er faldende Spansk som modersprog: 400 Mio De fleste i Afrika som vil blive nyt vækstmarked for DK. Sprog vokser hurtigt, som verdens 2. største sprog Fransk som modersprog: 250 Mio. Hele Sydamerika er også et også et viktigt eksportmarked for DK. Sprog vokser stærkt, 7% af verdensbefolkningen i Lad os udbyde mere en ét sprog og i så fald slet ikke tysk, som er det sprog vi umiddelbart får mindst brug for ift at skulle vækste den danske økonomi Økonomiske forudsætninger Vil gerne indstille til at man udvide åbningstiden for SFO erne om fredagen til kl Vi er mange pendlere i Helsingør kommune og lukketiden kl stemmer ikke overens med en normal arbejdsdag. Tidligere var fredag en kortere dag. På de private arbejdspladser er fredag ikke længere en særlig dag hvor man kan smutte lige over frokost. At hente børn i Helsingør, hvis man arbejder i København, kræver at man forlader sin arbejdsplads kl , da man må påregne en del ekstra tid da kystbanen ikke altid er til at regne med. Det ville derfor gøre en stor forskel hvis vi kunne benytte en del af den overordnede Side 4 af 110

46 besparelse til at udvide SFO åbningstiden med én time om fredagen. Det vil være en meget populær beslutning iblandt forældrene i Helsingør og svarer godt overens med ambitionen om at gøre Helsingør til den mest attraktive bosætter kommune for familier. Håber I vil tage mine input med I jeres endelige overvejelser. Med venlig hilsen, Rikke Crosby Fredskovvej 7A 3060 Espergærde Side 5 af 110

47 Høringssvar fra Marianne Burmester Fra: Marianne Burmester Sendt: 25. november :47 Til: Gitte Kondrup (BY) Emne: Fremtidens Skole, 2. fremmedsprog Kære Gitte Jeg skriver til dig som formand for Børne- og Ungeudvalget vedrørende 2. fremmedsprog. Jeg vil bede dig tage mit brev og mine argumenter med i jeres overvejelser, før I træffer en beslutning, som får betydning for mange familier. Jeg er forældre, og vi er mange forældre som synes det er en rigtig dårlig ide at tvinge vores børn til at lære tysk. Min søn går i 8. klasse og elsker fransk og vil gerne til Frankrig efter 9. klasse på udveksling i et år. Halvdelen af alle hans skolekammerater har valgt fransk, den anden halvdel tysk. Man må formode, at eleverne har valgt sådan, fordi de efter grundige overvejelser finder, at det er det bedste for dem. Hvorfor skal nogle kommunale politikere sætter sig til doms over hvilket sprog, der er vigtigst for eleverne at lære. Tænk, hvis man tvang den anden halvdel, der har tysk til at lære fransk. Sprog bruges ikke kun i forbindelse med handel. Når man lærer et sprog fordyber man sig også i landets/landenes kultur, historie, samfundsforhold mv. Meget af Frankrigs historie og kultur har haft indflydelse på mange lande herunder Danmark. Hvorfor skal alle danske børn kun lære noget om tysk kultur? Er det gavnligt for vores samfund? Hvis man ser på fransk i forhold til karrieremuligheder, er der mange argumenter som taler for at bevare muligheden for at nogle kan dygtiggøre sig i fransk: -karriere i internationale organisationer; i FN er fransk (ikke tysk) et af de seks hovedsprog og for at få arbejde i FN skal man typisk kunne tale to af hovedsprogene, som er fransk, spansk, russisk, arabisk, kinesisk, engelsk. International Røde Kors er et andet eksempel, hvor fransk, spansk, engelsk, arabisk er de officielle arbejdssprog. Herudover er der mange andre organisationer, NGO er som opererer i lande, hvor hovedsproget er fransk. - karriere i diplomatiet, fransk er stadig et vigtigt sprog, også i forhold til at være udstationeret i fransktalende lande. -store dele af Afrika (DR Congo, Congo, Burundi, Rwanda, Gabon, Benin, Elfenbenskysten, Cameroun, Togo, Mali, Niger, Chad, Congo, Mauretanien, Senegal, Marokko, Tunesien, Algeriet m.fl. )samt Canada hvor der tales fransk. Fransk er væsentlig mere globalt end tysk. Argumentet om at fransk ikke er et globalt sprog holder ikke. Det tales i langt flere lande end tysk. Herudover kan man argumentere at samhandlen med Frankrig eller andre fransktalende lande (Belgien, Luxembourg, Schweiz i Europa) ikke påvirkes positivt ved at nedprioritere fransk. Hvorfor vil man ensrette eleverne og dermed deres jobmuligheder og samfundets indtjeningsmuligheder? Det må da være bedre at have lidt mere diversitet i forhold til befolkningens kvalifikationer. Endelig er det klart at man får mere tilfredse elever og borgere, som har fået mulighed for at selv at have indflydelse på denne del af deres skolegang. Side 6 af 110

48 Hvordan stiller det egentlig eleverne, hvis de vil vælge fransk som linjefag på gymnasiet. Vil det gøre det svært for dem at flytte til en anden kommune, hvor man har haft mulighed for at lære fransk i flere år. Er de så stavnsbundet til at blive i Helsingør kommune? Man vil gøre fransk undervisningen dårligere og opprioritere tysk, fordi vi har Tyskland som nabo, og fordi vi har mere samhandel med Tyskland. Det er tynde argumenter, og det er alt for indskrænket kun at kigge på det forhold. Den sproglige diversitet i samfundet går tabt og det sproglige landskab bliver mere gråt og kedeligt. Hvorfor opprioriterer man ikke begge sprog ved at starte undervisningen i 5. klasse uden at tage timerne fra udskolingen. Man kunne også give mulighed for at man i udskolingen kunne vælge et 3. fremmedsprog. De elever som har valgt fransk kunne så vælge tysk i udskolingen, samtidig med at de bevarer et godt niveau i fransk. Man kan også vælge at introducere et helt andet sprog f.eks. spansk eller kinesisk, som man kunne vælge til. Jeg håber, at I besinder jer og undlader at indføre ensretning i en skole, som i øvrigt er god, og som gerne vil være spændende, sjov, rummelig og lærerig. Med venlig hilsen Marianne Burmester Side 7 af 110

49 Høringssvar fra Sven Buster Krauch Kære Børne- og Ungeudvalg! Da jeg i weekenden sad med aviserne Helsingør Dagblad og Nordsjælland, og læste artiklerne der omhandler tysk i folkeskolen frem for fransk, blev jeg noget overrasket! Obligatorisk tysk og ingen mulighed for at vælge fransk? Okay, jeg kan se ideen i at have tysk som 2. fremmedsprog, men muligheden for slet ikke at vælge fransk, kan jeg overhovedet ikke se ideen i! Da jeg i slutningen af 6. klasse fik af vide at jeg skulle vælge mellem at have fransk eller tysk fra 7. og op, var jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg ville have fransk. Jeg har altid synes at sproget lød smukt, og synes de sætninger og ord jeg havde set så spændende ud. Jeg havde ikke været i kontakt med sproget før, og mine forældre kunne kun en smule skolefransk som de havde lært da de selv gik i folkeskole. Det tror jeg også er en af grundende til at jeg valgte fransk jeg ville vise at jeg kunne lære et sprog jeg egentlig ikke havde kendskab til, og samtidig vide at jeg ikke havde nogen derhjemme som bare kunne give mig svarene. Derudover synes jeg at Frankrig er et fantastisk spændende land og vidste at jeg på et tidspunkt ville derned for en længere periode. Men var det nu også så fedt at have fransk som jeg havde set frem til? Nej Det var bedre! Fransk blev mit absolutte yndlingsfag, og selvom jeg havde mine ups and downs, for det er et svært sprog at lære, havde jeg mit mål om at kunne håndtere sproget flydende. Det hjalp selvfølgelig en del at vi havde en virkelig engageret lærer, som bl.a. forberedte rollespil, vejrudsiger og tog os med til undervisning Institut Français. På den måde fik vi virkelig brugt sproget som havde vi været der selv. Jeg er dog overbevist om at det at kunne vælge sprog, spiller en væsentlig rolle for motivationen til at lære sproget. Tre års fransk i folkeskolen og et år på efterskole var selvfølgelig ikke nok til at lære det flydende. Efter 10. Klasse på efterskolen tog jeg et år på Textilskolen i Holte, og da størstedelen af verdens mode udspringer i Frankrig, er fransk et betydeligt sprog indenfor den verden. Nu går på Film og Teaterskolen Holberg hvor der ikke undervises i sprog, og jeg har derfor valgt at tage undervisning i fransk i min fritid. Hvis jeg havde valgt gymnasiet, havde jeg selvfølgelig valgt fransk på A niveau. Derfor synes jeg stadig det ville være en fordel at have kendskab til sproget, for som skrevet før var tre år ikke nok til at kunne det flydende, og derfor ville tre år kun i gymnasiet heller ikke være nok. Mine planer er at jeg skal tage et semester Frankrig, for dels at får finpudset sproget og også komme tæt på mine interesser kunst, mad, musik og mode, som er de felter hvor Frankrig er længst fremme i skoene. Jeg kender mange der er kreativt interesseret, hvor et semester i Frankrig er en mulighed, og der ville det selvfølgelig være en fordel at kunne sproget især fordi der på flere skoler kun undervises i fransk. I artiklen indgår det at fransk er et forholdsvis lille sprog hvilket jeg synes lyder dybt mærkeligt. Som der bliver svaret er det et af hovedsprogene i EU-sammenhænge. Et af Canadas hovedsprog er fransk. Der tales fransk i omkring halvdelen af de afrikanske lande, og da der snakkes så meget om at vi skal hjælpe med at udvikle Afrika, kan jeg kun se det som en fordel at vi med så mange ressourcer har mulighed for at lære deres sprog, til en klarere kommunikation. Derudover tænker man måske heller ikke over at der faktisk også tales fransk i et par lande i Asien. Så at fransk skulle være et lille sprog, synes jeg er et meget underligt argument. Til slut har jeg at sige, at jeg synes det vil være meget ærgerligt ikke at have muligheden for at vælge fransk i folkeskolen fra 5. klasse, og havde jeg ikke haft den mulighed, er jeg overbevist om Side 8 af 110

50 at jeg havde fundet en skole der kunne tilbyde mig det så langt fra kommunegrænsen bor jeg heller ikke! Jeg ser frem til at høre, at de kommende elever stadig vil have muligheden for at vælge fransk som deres 2. fremmedsprog. Med venlig hilsen Sven Buster Krauch Side 9 af 110

51 Høringssvar fra A-Med i Fritidsklubben Abildtræet Fritidsklubben Abildtræets høringssvar på personalesiden. den Materialet over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 er gennemgået i personalegruppen, og vi har følgende kommentarer at knytte dertil. 2.2 Struktur og organisering. Vi indstiller at der vælges Scenarie 2, at skolerne indgår partnerskab med fritidsklubberne. Dette valg begrunder vi med, I Abildtræet anerkender vi børn og unges behov for at kunne benytte et social- og fritidspædagogisk tilbud via et fysisk skifte fra skolemiljø til fritidsmiljø om eftermiddagen. Dette vil medvirke til at vi fortsat kan fremme det enkelte barns alsidige udvikling, selvstændighed, og forståelse for demokrati, som beskrevet i Dagtilbudsloven 65 stk. 1. Modellen vil desuden give mulighed for gruppesammensætninger samt udflugter og arrangementer i Abildtræet på baggrund af de unges frie valg, interesser og ønsker, idet økonomien til ture, arrangementer og aktiviteter fortsat vil blive forvaltet af fritidsklubben selv. Abildtræet med special enheden Gavlen, har særligt fokus på specialområdet med forstærket socialpædagogisk indsats. Pt. med 20 indmeldte børn visiteret hertil fra forskellige skoler i kommunen, henledes opmærksomheden på vanskeligheden ved, eventuelt at skulle følge disse børn i deres nuværende specialskoletilbud, set i lyset af normeringsforholdet på børne- og personalesiden samt i forhold til geografien. Vi har desuden en bekymring for at forældrene vil melde deres børn ud, hvis forældrebetalingen stiger. Pædagogisk ledelse. Vi finder det desuden vigtigt at fritidsklubberne bibeholder en eller anden form for ledelse, med fritids og/eller socialpædagogisk baggrund. Denne bør varetage personalets og fritidsområdets interesser samt forældreindflydelse og økonomi i egen enhed Den understøttende undervisning. Vi indstiller at der vælges scenarie 2, at skolelederen er forpligtet til at benytte det eksisterende personale. Vi mener at det er vigtigt at skolelederen i samarbejde med klublederen, benytter det eksisterende personale med de eksisterende kompetencer og kendskab til børnene i den understøttende undervisning. Forpligtigelsen vil desuden sikre bedre muligheder for fastholdelse af klubbens personalegruppe og bevarelsen af fuldtidsstillinger, samt udførelse af kommunens kompetenceudviklingsplan Økonomiske forudsætninger. Vi ønsker at gøre styregruppen opmærksomme på at der under punktet angående åbningstid i ferierne bør tilføjes klubområdet, således at de uændrede åbningstider for Sfo i ferierne, ligeledes gælder for klubberne Evaluering. Side 10 af 110

52 Vi ser frem til at følge styregruppens arbejde med projektet og foreslår at der gives mulighed for at foretage løbende justéringer, og ikke kun som beskrevet med evaluering efter 2 år. Pædagog og Tillidsrepræsentant i fritidsklubben Abildtræet Marianne Deublein Konstitueret leder Poul Vinding Side 11 af 110

53 Høringssvar fra A-Med i Fritidsklubben Fiolen Fritidsklubben Fiolens høringssvar vedr. folkeskolereformen Høringssvar fra A-MED i Fritidsklubben Fiolen Generelt Allerførst vil vi gerne tilkendegive at vi glæder os til at arbejde med den nye skolereform. Samtlige medarbejdere kan se sig selv som en aktiv del af arbejdet under de nye forhold. Alle glæder sig til at kunne bidrage med deres kompetencer, så skolebørnene får det mest optimale ud af deres skolegang og efterfølgende fritid. Alle synes, det bliver en særdeles spændende udfordring at lærere og pædagoger skal arbejde sammen og have fælles ansvar for læring hos børnene. Struktur og organisering I forhold til den kommende struktur peger et enigt personale på, at løsningen med et partnerskab mellem klub og skole (Scenarie 2)er den allermest ideelle løsning. Herved sikres at fritidspædagogikken, som den er kendt i klubberne, fortsat kan udfolde sig som hidtil, samtidig med at klubberne bliver en væsentlig mere aktiv del af læringsdelen. Ved at fastholde klubberne som nu, sikrer man sig, at forældrene har direkte indflydelse på klubbens pædagogik, økonomi m.m. i forældrebestyrelsen. Som SFO2 vil forældrenes indflydelse blot blive en mindre del af en stor skolebestyrelse. Børnene er bedre sikret gennem dagtilbudsloven, da det er mere udførligt beskrevet her, hvad tilbuddet skal indeholde Laves tilbuddet om til SFO2, er der politisk mulighed for at opkræve væsentlig højere forældrebetaling, hvilket kan medføre, at forældrene tager deres børn ud---og dette er jo ikke meningen med reformen. Den understøttende undervisning Vi peger på, at skolederen er forpligtiget til at bruge det eksisterende personale fra SFO og klubber i den understøttende undervisning (scenarie 2). Det giver tryghed i medarbejdergruppen og er med til at fastholde de kompetencer, der er i forvejen. Det giver også tryghed hos børnene, at de kender de voksne fra anden sammenhæng. Et alternativ til dette kunne være at man vælger scenarie 2 i 2 år og herefter tager stilling efter den samlede evaluering. Dette for som minimum at skabe tryghed i ansættelsen i en overgangsface. Økonomiske forudsætninger Man har vist glemt at nævne at i skoleferier og lign. skal klubberne have åbningstid som nu. Andet Fiolen peger endvidere på det upraktiske i, at der omkring Helsingør Skole er tre klubber. Det ville være langt mere hensigtsmæssigt med en klub, når reformen skal implementeres. Skolelederen får herved mulighed for kun at skulle forholde sig til en enhed og ikke 3. På A-MED s vegne Side 12 af 110

54 Poul Vinding Leder Side 13 af 110

55 Høringssvar fra A-Med i Fritidsklubben Krudtuglen Høringssvar i forhold til oplæg til skolereform! Som medarbejdere i fritidsklubben Krudtuglen er vores indstilling til oplægget til den nye skolereform: Stk Fritidsklubberne som en del af skolen: Vi er bekymrede og forudser at en sfo2 løsning vil betyde at rigtigt mange børn, vil blive udstødt fra at have en fritid hvor de er sammen med pædagogisk uddannede voksne, da vi frygter at mange forældre ikke vil ønske at betale en høj ydelse, for et kvalitativt svagere produkt, som vi ser at sfo2 løsningen vil være. Vi er bevidste om at der i Helsingør kommune er mange udsatte børn og unge, og vi er overbevidste om at fritidsklubberne i høj grad er med til at forhindre en ekskludering, marginalisering og ekstremisering af disse unge. Fritidsklubberne, i den form de har i dag, er med til at skabe samhørighed og knytte bånd imellem unge og det frygter vi at det vil være svært at opretholde i en anden konstellation. Hvis klubberne overgår til folkeskoleloven, forsvinder de muligheder der gør klubberne til det unikke frirum de er i dag. Det sted hvor personlig udvikling og uorganiseret læring finder sted, vil med stor sandsynlighed blive udhulet, til fordel for pasning og opsyn, for de børn, hvor forældrene til trods for tilbuddets kvalitet, vurderer at det trods alt er bedre end at skulle være alene uden voksent opsyn. Vi er enige i flere af de fordele der oplistes som hørende til sfo2 løsningen, men ser også at mange af dem rent faktisk er mulige at gennemføre ved det forpligtende partnerskab. Vi er bekymrede for at kunne konstatere at bl.a. Gentofte kommune, efter få års omlægning til sfo2, har måtte opgive den løsning og omdanne til fritidsklubber igen, da kvaliteten af tilbuddet blev stærkt forringet. Stk Indgåelse af partnerskaber med fritidsklubberne: Vi er begejstrede for muligheden, for at indgå i et forpligtende partnerskab med skolerne og dermed blive en del af den understøttende undervisning. Vi mener at regeringens oplæg til skolereformen, indeholdt et oprigtigt ønske om at pædagoger, på lige vilkår med lærerne, skulle indgå i undervisningen, for at understøtte og sikre det gode, udviklende læringsliv. Vi mener at vi som pædagoger er relations eksperter og at lærerne er undervisningseksperter og at en kombination af disse 2 faggrupper, vil være den optimale løsning, for at kunne skabe en udviklende, spændende og lærerig undervisning. Side 14 af 110

56 Mange af de fordele der ses opnået med en sfo2 løsning, ser vi også muligt i partnerskabsmodellen. Det vil være muligt på samme vilkår at skabe en sammenhængende dag, hvor det tætte forpligtende samarbejde gennemføres på samme vilkår. Det vil ligeledes være muligt at benytte lokaler og faciliteter i denne konstellation. Frit klubvalg eksisterer fortsat om det er den ene eller anden konstellation. Den fordel der nævnes ved sfo2 løsningen om at pædagogerne fra klub kan bidrage væsentligt i skoledelen og at der er plads til både pædagoger og lærere, er fuldt ud lige så gyldig i det forpligtende partnerskab. Vi mener samlet set at de få fordele der reelt er ved at omdanne fritidsklubberne til sfo2, er forholdsvis begrænsede samt at de ulemper der er ved den omlægning er så store, at de kan få fatale konsekvenser for eksistensen af fritidsklubberne. De fordele der er ved sfo2, kan langt hen af vejen imødekommes ved at sikre et tæt og stærkt samarbejde under det forpligtende partnerskab. Der er bekymring for om fritidsklubberne er levedygtige hvis de ikke placeres under skolen vi er bekymrede for om fritidsklubberne er levedygtige HVIS de placeres under skolen! Hvis man skal se på hvad barnets interesse er i denne sammenhæng, så er det vigtige for dem at de har en spændende, udviklende og lærerig dag. Hele dagen. Vi mener at det at barnet kan træde ind i forskellige arenaer og oplever skift i løbet af dagen, er en styrke i den sammenhæng. Netop derfor er det bydende nødvendigt at klubben repræsenterer et reelt skifte og at skiftet kan mærkes af børnene. Stk Personalesammensætningen i den understøttende undervisning: Vi mener at det er af stor vigtighed at pædagogerne fra klub og sfo, bliver de kræfter, der skal til for at løfte opgaven med understøttende undervisning. Historisk set har løsningen med pædagoger i skolen, været talt om i rigtigt mange år. Regeringens oplæg til skolereformen var brugen af pædagoger i den understøttende undervisning. Vi mener på den baggrund at det må være den eneste rigtige løsning. Pædagoger i skolen kan være med til at sikre en høj pædagogisk faglighed, som f.eks. en håndværker eller en danser ikke kan bidrage med. Pædagogerne er relations og samspils eksperterne og sammen med lærerne kan de sikre, understøtte og udvikle det gode undervisningsmiljø. Samtidigt ved vi at en forudsætning for at modtage læring, er at barnet trives og har det godt i det miljø det befinder sig i. Netop den trivsel, som nævnt i stk Trivsel, kan samarbejdet mellem pædagog og lærer fremme. Hvis ønsket om inklusion på tværs i hele kommunen er oprigtigt ment, er det helt åbenlyst oplagt netop at bruge pædagoger i skolens hverdag. Inklusion er en krævende proces, som der ikke bør tages let på og vi har svært ved at se det gennemført uden forudgående viden og kompetence inden for området. Side 15 af 110

57 Ydermere vil denne løsning også være med til at sikre kommunale arbejdspladser samt sikre at de kompetencer og talenter der allerede er i kommunen, fortsat bliver i kommunen. Vi anbefaler derfor at der vælges scenarie 2, hvor det primært er pædagogisk personale der varetager den understøttende undervisning. Stk Økonomiske forudsætninger: I det økonomiske overslag for indfasning af skolereformen, er der lagt op til en besparelse på pædagogtid på ca. 7 mill. stigende til 9 mill. i Denne besparelse opnås ved reducering i klubberne og sfo ernes åbningstid. Størrelsen af besparelsen er fastsat under forudsætning af at man vælger løsningen, hvor pædagoger og lærere deles om at løfte opgaven med understøttende undervisning og ikke stk scenarie 1, som styregruppen ellers har anbefalet. Det skal dog siges at styregruppen under de økonomiske forudsætninger, anbefaler at man vælger fordelingsmodellen og derved modsiger sin tidligere anbefaling. Vi er som pædagoger stærkt bekymrede for om vi under disse forudsætninger overhovedet kan forvente at have et job, når vi kan se at der skal spares op mod 9 millioner. Eller om besparelsen spredes ud over alle ansatte i sfo og klub, som derved bliver tvunget ned i ansættelsestid. Vi forudser også at med en reduceret åbningstid på 10 timer om ugen, vil det være umuligt at fastholde fuldtids-ansættelser, medmindre at den overskydende tid, lægges i skolen som understøttende undervisning. Og vi er bekymrede for om selv hvis man bruger fordelingen mellem lærere og pædagoger til understøttende undervisning, at det så er tilstrækkeligt til at fastholde fuldtidsansættelser. Side 16 af 110

58 Høringssvar fra A-Med i Fritidsklubben Villa Fem Høringssvar vedrørende styregruppens indstilling til Børne og ungeudvalget A-MED i Villa Fem har i vores høringssvar valgt at adressere følgende: 2.2 SFO2 eller partnerskab 2.3 Den understøttende Undervisning Vedrørende 2.2 Vi foretrækker klart partnerskabstanken altså Scenarie 2. Vi ønsker, at Helsingør Kommune på børnenes vegne er så ambitiøse og visionære som muligt, og samtidigt med implementeringen af Fremtidens skole forpligter sig til at fastholde attraktive og faglige fritidstilbud til kommunens børn. I dette bliver en ordentlig ramme for Fritidsklubberne et vægtigt omdrejningspunkt. Klubberne bør fortsat gives optimale vilkår for at fortsætte deres opsøgende, forebyggende og socialpædagogiske arbejde, og vi tror, at dette i videst mulig udstrækning sikres ved at bevare Fritidsklubben som selvstændig organisationsform i et jævnbyrdigt partnerskab med skolerne. Vi bekymringer i forhold til Scenarie 1 går hovedsageligt på, at... - en omlægning af børnenes fritidsliv til SFO2-ramme, vil føre til en øget forældrebetaling, og dermed et fald i medlemstallet også blandt de mange børn, der dagligt profiterer allermest af tilbuddet og dets mange muligheder i dets nuværende form. - et reduceret medlemsgrundlag fører til en økonomisk forringelse af tilbuddet og en efterfølgende udvanding af indholdet. Vi frygter, at SFO2 på sigt lider den stille død, og at man i et eventuelt tilvalg af denne organisationsform uforvarende kommer til at eliminere opbygningen af 70 års frugtbar fritidspædagogik - et tab, der aldrig kan genskabes igen. - en skoleleder ikke vil have tilstrækkeligt fokus på betydningen af børnenes fritidsliv, og kun vil se dette som den ubetydelige del af sit samlede område. Vi frygter, at skolelederen selvfølgeligt vil kigge i egen retning, såfremt der i forbindelse med økonomiske udfordringer skal prioriteres mellem skole og fritidslivet og at Fritidsklubbens fleksibilitet i råderetten over egen økonomi [såvel løn som rådighedsbeløb] svækkes i forhold til konstant at kunne skabe og prioritere nødvendige og meningsfyldte tilbud. - en skoleleder er for fjernt fra gulvet i fritidstilbuddet, og ikke har relevansen og nødvendigheden af et kvalitativt fritidspædagogisk i fokus. - forældresamarbejdet svækkes, hvis dets retningslinjer for Fritidsklubbens vedkommende ikke længere kan have sit afsæt i en selvstændig forældrebestyrelse, men derimod i skolebestyrelsen, som naturligt vil have sit fokus et andet sted. - Fritidsklubben i Villa Fem er en vigtig partner i udmøntningen af helhedsplanerne for vores nærområde [Vapnagård og Nøjsomheden], og at dette vil gå tabt såfremt vi fremover organiseres under skolen. - et sceneskift fra skole til klub er godt for børnene, særligt nogle børn og at dette behov ikke vil blive tilstrækkeligt tilgodeset i et eventuelt tilvalg af SFO2. I Fritidsklubben finder vi det vigtigt at adressere skabelsen af hele mennesker. Ikke kun børn med boglige færdigheder, men i lige så høj grad sociale og relationelle færdigheder og her har Klubberne, i deres nuværende organisationsform, deres absolutte spidskompetence. Sammenfattet skal fritidspædagogikken, i vores optik, ikke blot have lov at eksistere, men også fortsat gives optimale vilkår for at trives og udvikle sig. Indenfor Klubbernes nuværende ramme som selvstændig Side 17 af 110

59 organisationsform, er den nemlig med til at sikre børnene retten til et konstruktivt fritids- og ungdomsliv, der i udviklingen af personlige kompetencer, igen kan være stærkt medvirkende til at skabe grobunden for, at børnene senere kan få et frugtbart voksenliv som livsduelige samfundsborgere. Såfremt der eksisterer en præmis omkring, at et samarbejde mellem faggrupperne automatisk bliver nemmere, hvis alt placeres under én [skole]leder, er vi ikke enige heri. Vi mener udgangspunktet til stadighed skal være børnenes tarv hele vejen rundt, og dermed både i en adressering af skole- og fritidslivet. Vi håber dette vil være gældende i den snarlige beslutningstagen fremfor en primær hensyntagen til teknikker omkring ansættelsesformer, udnyttelse af lokaler eller samarbejde mellem faggrupperne. I vores optik er alle medarbejdere i Helsingør Kommune forpligtede til at kunne samarbejde omkring at tilbyde såvel børn som forældre det bedste tilbud uanset organisationsform. Dette mener vi således også bør kunne ske i et fremtidigt samarbejde mellem skolen og klubben i et jævnbyrdigt partnerskab. Vedrørende 2.3 Vi finder det hensigtsmæssigt, at skolelederen forpligtes til at benytte pædagoger i 50 procent af den understøttende undervisning, som tildelingen af økonomiske midler lægger op til. På den måde sikrer vi, at børnene fremadrettet tilbydes en alsidig pædagogisk tilgang i deres læring og dannelse. På vegne af A-MED i Villa Fem TR Andreas Brandt Rep. for B-side Rep. for A-side Nikolaj Høeg AMR Leise Thielgaard Rep. for A-side Ralf Jensen Jon Sigbert Sorth Side 18 af 110

60 Høringssvar fra A-Med i Espergærde Fritidscenter Hørringssvar vedr. Folkeskolereform. A-MED ved Espergærde Fritidscenter har drøftet indstillingerne til implementering af Fremtidens skole i Helsingør Kommune, og er grundlæggende positive i forhold til reformen. Vi ser mange muligheder for at bidrage til, at 95 % af vores unge fremadrettet afslutter en ungdomsuddannelse. Dog har vi følgende: Vedr.2.2: Vi peger på partnerskab, og herunder at medarbejdere fra klubben, skal stå for min. 50 % af den understøttende undervisning. Argumentationen for partnerskab med skolen, er fint beskrevet i indstillingen 2.2.2, men vi har dog et par tilføjelser: Understøttende undervisning: Det er afgørende at vi som klub kender forventninger til den understøtende undervisning. Hvis ikke vi kender omfanget at den tid og de kompetencer vi skal leverer i skolen er det ikke til at vide hvor meget personale vi kan tilbyde faste stillinger. Det må være en fordel for både skole og klub at vi sammen i feb./marts kan planlægge det kommende skoleår, velvidende hvilke kvalifikationer og kompetencer skolen har behov for, og hvilke vi kan opfylde og/eller tiltrække for på den bedste måde, at opfylde de behov børn og unge har, ikke mindst set i lyset af Inklusion Fortsat udvikling af ungemiljøet i Helsingør Kommune: Erfaringer fra andre kommuner, bl.a. Gentofte, viser at SFO 2 kan betyde det nuværende klubsamarbejde går i stå. I 2006 valgte Gentofte Kommune SFO 2, men en evaluering (forefindes i EFC) var tydelig i, at udviklingen i ungdomsmiljøet gik i forkert retning, klubberne følte sig som fragmenter i en lukket skole, og samarbejdet mellem klubberne stoppede. Andre kommuner har også prøvet SFO 2, men efterfølgende organiseret sig anderledes (bl.a. Frederiksberg) I Helsingør Kommune har netop det klubsamarbejdet været en styrke: sammen har vi udviklet vores personale, og lavet events for vores børn og unge. Hvad vi haft en Multipark uden klubberne? Hypotetisk, men vi tvivler. Klubben som arbejdsform: De unge kommer i klubberne fordi det er et attraktivt tilbud; hvis ikke vi leverer hver dag finder de andre steder at tilbringe deres fritid, f.eks. foran pc en. Vores kolonier, ture og aktiviteter er medvirkende til at de unge bruger klubben så meget som de gør; dels fordi de i høj grad selv er med til at bestemme hvordan deres liv i klubben skal formes, og dels fordi medarbejderne har gode, sunde relationer og er meget fleksible i forhold til arbejdstid. Vi kan være bekymret for om den mulighed er til stede i SFO 2, sikkert er det, at de begrænsninger Folkeskoleloven sætter for egenbetaling har betydning. SFO 2: Vi har valget en positivt og objektivt tilgang til partnerskab, men er nød til også at kommenterer på alternativet. Indstillingen for SFO 2 mener vi rummer elementer som er postulater og uden evidens: Erfaringerne med samarbejdet skole/sfo viser, at der er plads til både pædagoger og lærere i skolen. Ingen af faggrupperne har måt tet gå på kompromis omkring deres faglighed. Og når samarbejdet fungerer i praksis, skabes der en synergieffekt, som kommer børne ne til gavn ved, at der skabes bedre rammer for læring og trivsel Det er muligt det for nogen forholder sig således, set i et politisk, et administrativt eller ledelsesmæssigt perspektiv, men så vidt vides skal SFO evalueres i 2014, og tiden må vise hvordan virkeligheden opfattes, men for nuværende mener vi ikke der er evidens bag udsagnet. Generelt ser vi at flere af udsagnene fint kan fungere i tanken om partnerskab. Endelig har vi i EFC 3 års erfaring med Helhed og Sammenhæng, hvilket kan fungerer, ikke mindst med de forpligtigelser der vil ligge i et partnerskab. De erfaringer kan vi bruge i skolereformen. Side 19 af 110

61 Høringssvar fra A-Med og forældrebestyrelse i Fritidsklubben Puk Hornbæk den 26. november 2013 Helsingør Kommune Center for dagtilbud og skoler. Høringssvar om Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune. Puks forældre, forældrebestyrelse, medarbejdere, ledelse og A-Med har behandlet Styregruppens forslag til rammer og principper fra 1. august 2014 og skal hermed udtale følgende: Indledningsvis vil vi gerne give udtryk for, at skolereformen åbner for fantastisk mange muligheder for læring og udvikling for børn og unge både i skoletiden, men også i fritiden. Vi er klar over, at det er en proces, der sættes i gang en proces, hvor det tager flere år at udfylde de givne rammer, men også en proces som alle i Puk er yderst positiv over for til gavn for både brugere og ansatte. Generelt håber vi, at Helsingør Kommune lever op til skolereformens indsatsområde om få klare mål og regelforenklinger. Af de mange indstillinger har Puk valgt at kommentere tre, nemlig 2.2 Struktur og organisering 2.4 Den understøttende undervisning 2.11 Økonomiske forudsætninger Ad Struktur og organisering. Det har været svært at diskutere rammen. Dels er der utroligt mange forskellige interesser på banen, og dels er forældre og medarbejdere heldigvis mest optaget af indholdet. Alle ved, at indholdet først skal aftales, når rammen er vedtaget. I Hornbæk har vi en lang tradition for et tæt samarbejde mellem Hornbæk Skole og Puk. Så uanset om beslutningen bliver partnerskab eller sfo2, vil samarbejdet fortsætte og blive udbygget. Opfattelsen i Puk af, hvad der er den bedste løsning, er ikke entydig. Af argumenterne nævnt i styregruppens forslag for og imod de to løsningsforslag kan hovedparten bruges som argument for begge forslag. Da Helsingør Kommune for et par år siden vedtog en ny skolestruktur, tog man meget hensyn til lokale forhold i erkendelse af, at forholdene og forudsætningerne er forskellige rundt omkring i kommunen. For at følge op på denne linie skal Puk anbefale, at man, uanset hvilke model man vælger, giver mulighed for lokale løsninger. Forskellige skoledistrikter med forskellige forudsætninger kan godt bære forskellige organiseringer. Ad Den understøttende undervisning. Som tidligere nævnt har Hornbæk skole og Puk en lang tradition for samarbejde. Under hele forløbet har såvel lærere som pædagoger utvetydigt givet udtryk for, at de ser frem til yderligere samarbejde. Vel er det forskellige personalegrupper med forskellig kultur og forskellige kompetencer, men viljen og lysten til samarbejde er til stede. Helsingør Kommune er god til at passe på sine medarbejdere og skal også være det fremover. Da formålet er at udvikle elevernes undervisningsparathed, kræver det uddannet pædagogisk personale. Puk kan derfor anbefale at scenarie 2 vedtages gældende i en 2 års periode frem til evalueringen ved udgangen af skoleåret Side 20 af 110

62 Ad Økonomiske forudsætninger. Desværre er økonomien i forslaget helt uigennemskuelig. Det fremgår ikke af forslaget, hvilke ændringer der kommer i ressource-tildelingen. Vi forventer, at dette spørgsmål er afklaret inden indholds-processen går i gang efter nytår. Desværre er der heller ikke lavet beregninger på konsekvenserne af mindre egenbetaling (brugerbetaling) ved evt. overgang for klubberne til sfo2. Klubberne vil blive flyttet fra serviceloven til folkeskoleloven. Dette bevirker, at vi ikke længere kan opkræve samme brugerbetaling til ture og udflugter. For at opretholde samme aktivitetsniveau vil det give ekstraudgifter i klubberne. Der er ikke lavet en egentlig opgørelse, men skønsmæssigt vil det give en ekstraudgift på ca. 200 kr. pr. klubbarn pr. år. Hvis rådighedsbeløbet hæves med 200 kr. pr. barn, vil forældrebetalingen stige med ca. 4 kr. pr. mdr. og Helsingør Kommunes udgift med ca kr. pr. år. Skiture og udenlandsrejser vil ligge udenfor klubbernes formåen. Sammenfatning: 2.2 Puk tager ikke stilling til partnerskab eller sfo2, men anbefaler mulighed for lokale løsninger. 2.4 Puk anbefaler scenarie Puk anbefaler, at der afsættes penge som kompensation for nedsat brugerbetaling såfremt fritidsklubberne bliver sfo2. På vegne af forældrebestyrelse og A-MED Stig Eir Leder Side 21 af 110

63 Høringssvar fra A-Med og forældreråd i Fritidsklubben Bølgen Høringssvar vedr. Fremtidens folkeskole i Helsingør. Vedr.2.2 Fritidsklubben Bølgens A-med og forældreråd anbefaler, at der indgås partnerskab mellem klubberne og Skolerne. Vi tilslutter os fuldt ud afsnit 2.2.2, så vi vil koncentrere i det følgende koncentrere os om det, der er specielt gældende for Fritidsklubben Bølgen: Vi indgår allerede i partnerskaber og i særdeleshed med Kulturhuset Bølgen, hvilket vi har gjort siden Bølgens åbning i Og det med rigtig gode erfaringer, hvorfor vi er overbeviste om, at endnu et partnerskab med Hellebækskolen vil være den bedste løsning for alle berørte parter. I partnerskabet med Kulturhuset Bølgen tilgodeses såvel klubbens som Kulturhuset Bølgens kerneydelser. Vi tilrettelægger og afvikler i fællesskab med Kulturhuset foredrag, familiefester, musik og sportsarrangementer m.m., og alle personaler forventes at respektere ligeværdigheden i vore forskellige udgangspunkter og uddannelser. Som oftest har arbejdsopgavernes løsning båret præg af den gevinst, som mangfoldigheden i personalesammensætningen repræsenterer. Udover at deltage i ovenstående, er klubpersonalet ansvarlig for arbejdet med alle lokalområdets unge i aftentimerne og weekenderne. Her har vi mulighed for at møde den unge i en anden kontekst end skolen. For ud over den frivillighed, der præger klubberne, handler det om sociale aktiviteter og et fællesskab, hvor den unge ikke bliver bedømt på sin boglighed. Og netop sociale kompetencer og at kunne begå sig i fællesskaber er ofte noget udsatte børn og unge mangler. Vi er meget usikre på, om dette partnerskab med Kulturhuset Bølgen kan fortsætte i samme udstrækning, hvis klubben placeres under skolen. Vi frygter, at en SFO2-lignende model vil have store konsekvenser, ikke kun i vore bestræbelser på at sikre et kvalificerede fritidstilbud for egne klubbørn. Men også for klubbens mulighed for, i samarbejde med Kulturhuset Bølgen, at fastholde det nuværende høje aktivitetsniveau til glæde for alle børn, unge og ældre i Hellebæk/Ålsgårde. Argumentationen om, at det ville kunne redde klubberne hvis de underlægges skolen, stiller vi os meget tvivlende overfor. I flere kommuner eks. Gentofte er man tværtimod gået bort fra placeringen af fritidsklubber under folkeskolerne, bl.a. på baggrund et massivt frafald i fritidsklubberne. Ydermere vil en underlægning af fritidsklubberne under folkeskoleloven begrænse mulighederne for at kræve betaling for aktiviteter, hvilket i dag er en forudsætning for den brede vifte af aktiviteter og tilbud, som er medvirkende til at gøre klubberne attraktive for børn og unge. Vedr.2.4 Styregruppen anbefaler, at der afsættes 30 timer til kompetenceudvikling for det pædagogiske personale i forbindelse med den understøttende undervisning(2.10.2), hvilket vi kan tilslutte os. Men når nu Side 22 af 110

64 styregruppen anbefaler at afsætte midler til denne kompetenceudvikling kan det undre, at den ikke samtidig vil sikre, at der skal indgå pædagogisk personale i den understøttende undervisning. For vi er en veluddannet personalegruppe, der ud over at være pædagogisk velfunderet tillige rummer mange af de faglige kvaliteter, som efterspørges i den nye folkeskolelov (musikere og lydteknikere uddannede skræddere og designere pc og mediefolk teatermedarbejdere - uddannede sløjdlærere kunstmalere klatre, ski og speedbådsinstruktører sport, bevægelse og friluftlivspædagoger). Derfor er det skuffende, at der kun er en vag hensigtserklæring om, at skolelederen forpligtes, hvis han ønsker at bruge pædagogisk personale (scenarie 1). Det giver stor usikkerhed i vores personalegruppe; Skal vi eller skal vi ikke indgå i skolen, og i givet fald hvornår og hvor længe? Uden denne sikkerhed for deltagelse i skolen, vil det også være noget nært umuligt at fastholde fuldtidsstillinger i klubberne. Og uden fuldtidsstillinger er der stor fare for at det uddannede pædagogiske personale vil søge væk. Det vil uden tvivl medføre, at kvaliteten i det fritidspædagogiske tilbud vil falde. Dette stik imod styregruppens ønske om at det fritidspædagogiske arbejde stadig indgår som en væsentlig del af elevernes/børnenes sammenhængende dag. Derfor anbefaler Fritidsklubben Bølgens A-med og forældreråd, at skolederen forpligtes til at bruge pædagogisk personale i mindst halvdelen af tiden til den understøttende undervisning (scenarie 2). Til sidst: styregruppen anbefaler at SFO-delen fastholder deres åbningstider i skoleferier. Vi formoder at det også skal gælde for klubberne? Med venlig hilsen Jørgen Grangaard arbejdsmiljørepr. Thomas Tardini tillidsrepr. Lone Schioldan formand Kent Petersen leder Side 23 af 110

65 Høringssvar fra bestyrelsen i Fritidsklubben Abildtræet Høringssvar fra Abildtræet s bestyrelse. Materialet er gennemgået og vi har følgende bemærkninger til Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune: 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid Vi mener at man skal forsøge at sikre fuldtids stillinger. Så der ikke ansættes på 15 timer eller mindre, så vi kan fastholde de ansatte i attraktive stillinger. Hvor løn, stillingsindhold, medindflydelse, helhed og sammenhæng går hånd i hånd, så Helsingør Kommune s skoler, SFO er og klubber fortsat bliver nogle gode arbejdspladser at arbejde ved Struktur og organisering Vi indstiller at der vælges Scenarie 2, at skolerne indgår et partnerskab med fritidsklubberne. Vores begrundelse for dette valg er flg.: - 2 miljøer = 2 forskellige tilgange til udvikling af færdigheder = bedre forudsætninger for fagligt løft, samt større sikkerhed for at den unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. - at betaling for fritidsaktiviteter kan foretages i ubegrænset omfang og derved få et bredere aktivitetsudvalg for vores børn (så som skiture, Lalandia, Laserdome, kano-tur). - Sikre at forældrebetalings-andelen for at gå i klub forbliver på max 20% 2.4. Den understøttende undervisning Da vi ønsker at klub og skole indgår i et partnerskab i fremtiden, indstiller vi at Scenarie 2 indføres. Og at teksten derfor skrives om til Skolelederen i samarbejde med klub- og SFO lederen er forpligtet på at benytte det eksisterende personale Økonomiske forudsætninger Vi ønsker at der i Styregruppens indstillinger også skal stå noget om klubberne og deres åbningstilbud i ferierne Evaluering af indhold/administrative beslutninger Vi indstiller at Styregruppen fortsætter arbejdet med at støtte projektet og vi foreslår at der foretages en løbende evaluering og helst før de 2 år. På vegne af bestyrelsen i Abildtræet Maiken Fiksak Christensen Formand Side 24 af 110

66 Høringssvar fra bestyrelsen i Espergærde Fritidscenter Høringssvar til styregruppens indstilling til Børne og ungeudvalget Som bestyrelse i Espergærde Fritidscenter har vi i vores høringssvar valgt at fokusere på følgende der berører vore børn mest: 2.2 SFO2 eller partnerskab 2.4 Den understøttende Undervisning Vedr.2.2 Vi foretrækker klart partnerskabstanken. Argumentationen herfor er fint beskrevet i indstillingen 2.2.2, men vi vil gerne udbygge specifikt for EFC: Espergærde Fritidscenter har mange samarbejdspartnere; også med det omkringliggende samfund; håndboldklubben, Skov- og naturstyrelsen m.fl. og et partnerskab med skolen er derfor nærliggende. Dels har klubbens personale meget at bidrage med i folkeskolen, som stemmer rigtig godt overens med de intentioner der ligger i reformen, men i høj grad også fordi klubben har et helt andet blik for vores børn og unge; hvor ledelse og personale i deres arbejdsform rammer, udvikler og tilbyder vores børn en udfordrende, spændende og lærerig hverdag, og af høj faglig kvalitet. Vi ønsker at Helsingør Kommune fastholder attraktive og faglige fritidstilbud til vores børn. Hvorfor lukke en succes? Vores børn og unge kommer troligt i alle afdelinger, hvor engagerede voksne tager dem alvorligt, og hvor de i høj grad selv kan være med til at sætte dagsordenen for deres egen hverdag. Vi mener børn og unge har brug for det skift; ikke bare fysisk, men i hele måde at klubben tilgodeser vores børn og unges behov. Vi skal huske vores børn og unge kommer i klubben af lyst; det er en væsentlig forskel for vores børn og unge, at det faktisk er et aktivt valg de selv gør! Desuden er klubpersonalet ansvarlig for arbejdet med børn og unge både aften og weekender, både hvad angår fritidsklubben og ungdomsklubben det forebyggende og opsøgende arbejde finder vi vigtigt. Endelig mener vi det er yderst bekymrende at der med en SFO2 åbnes mulighed for at skure op for forældrebetalingen. I øvrigt har man i flere kommuner bl.a. Gentofte og Frederiksberg valgt at gå bort SFO2 igen, bl.a. på baggrund af et massivt frafald i SFO2 erne, en ungdomskultur der udviklede sig anderledes end politikerne ønskede, og et ungdomsmiljø hvor udviklingen gik i stå, fordi SFO2 erne følte sig som fragmenter i egne skoledistrikter. Personalet hos EFC er rigtig gode til at samarbejde på tværs og man kunne frygte at denne mulighed forsvandt hvis hver afdeling blev lagt ind under skoleafdelingerne. Vedr.2.4 Vi bifalder, at der for det pædagogiske personale afsættes 30 timer til kompetenceudvikling vedr. den understøttende undervisning(2.10.2). Det vil forhåbentligt bidrage til en større forståelse og styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger til gavn for børn og unge. Vi er dog bekymrede for om disse 30 timer er nok og foreslår at der afsættes midler til løbende kompetence udvikling mellem relevante samarbejdspartnere, f.eks. lærere og pædagoger. Men når nu styregruppen anbefaler at afsætte midler til denne kompetenceudvikling kan det undre, at den ikke samtidig vil sikre, at der skal indgå pædagogisk personale i halvdelen af den understøttende undervisning. Klubben har en veluddannet personalegruppe, med både kvalifikationer og kompetencer, der ud over at være pædagogisk velfunderet tillige rummer mange af de faglige kvaliteter, som efterspørges i den nye folkeskolelov. Det er skuffende, at der kun er en vag hensigtserklæring om, at skolelederen forpligtes, hvis han ønsker at bruge pædagogisk personale (scenarie 1). Det giver stor usikkerhed i vores personalegruppe; Skal vi indgå i skolen, og i givet fald hvornår og hvor længe? Vi frygter, at det pædagogiske personale ender som daglejere uden sikkerhed for job og timetal. Det bliver meget vanskeligt at planlægge og styre sin økonomi, samtidig med, at vi får svært ved at fastholde og tiltrække kvalificeret personale og kan vi så i sidste ende leverer det skolerne efterspørger? Vi tvivler, og ønsker vi at Vision 2020 skal blive virkelighed er Helsingør Side 25 af 110

67 Kommune som arbejdsplads også nød til at bidrage som en attraktiv arbejdsplads, med jobsikkerhed og udviklingsmuligheder. Uden denne sikkerhed vil det også være noget nært umuligt at fastholde fuldtidsstillinger i klubberne. Og hvis vi ikke kan tilbyde fuldtidsstillinger er der stor fare for, at det uddannede pædagogiske personale vil søge væk. Det vil medføre, at kvaliteten i det fritidspædagogiske tilbud vil falde. Derfor anbefaler vi, at skolederen forpligtes til at bruge pædagogisk personale i mindst halvdelen af tiden til den understøttende undervisning (scenarie 2). Forældrebestyrelsen for EFC ved formand Tine Lygum Side 26 af 110

68 Høringssvar fra bestyrelsen i Fritidsklubben Fiolen Høringssvar til Forslag til fremtidens folkeskole Forældrebestyrelsen i Fritidsklubben Fiolen Punkt 2.2. om struktur og organisering Forældrebestyrelsen mener, at Helsingør Kommune skal arbejde videre med scenarie 2, hvor fritidsklubberne indgår forpligtende partnerskaber med skolerne. Forældrebestyrelsen anbefaler, at en samlet skole indgår forpligtende partnerskab med en samlet klub, således at man tænker én skole, én klub. Det vil give barnet flere muligheder for aktiviteter og relationer, hvis der er én samlet klub for én skole. Vi ønsker, at det pædagogiske personale følger barnet og tager hånd om dets læring i forhold til livsduelighed, dannelse og etik. Med denne styrkelse af de personlige og sociale kompetencer vil barnet i højere grad være klar til at lære. Derfor skal både lærere og pædagogisk personale være forpligtet til at tage hånd om det enkelte barn og dets læring og samarbejde aktivt om barnet. Det vil altså betyde, at pædagoger i klubben og på skolen samt lærere på skolen samarbejder om barnets udvikling Punkt 2.4 Den understøttende undervisning Forældrebestyrelsen anbefaler, at Helsingør Kommune arbejder videre med scenarie 2, således at skolelederen skal gøre brug af allerede eksisterende personale. Vi ser frem til, at klubpersonalet inddrages i den understøttende undervisning og giver mulighed for en social forbedring af barnets skoledag. Vi anbefaler, at der er faste pædagoger tilknyttet de enkelte klasser, således at der er en gennemgående person med pædagogisk baggrund, der kan hjælpe med trivsel og det sociale. Konkret ser vi en række mulige faglige roller for det pædagogiske personale: Side 27 af 110

69 Coach en pædagog, der er tilknyttet klassen og kan hjælpe barnet med sociale relationer, udvikling og trivsel i klassen, i frikvarteret og i fritidsklubben. Aktivitetsvejledere pædagogisk personale, der hjælper med at skabe aktive frikvarterer, hvor der er mulighed for forskellige udendørs lege eller aktiviteter, der er pædagogisk funderede. Den sociale klasseleder Pædagogisk personale tager ansvaret for klasselederrollen, og giver dermed lærerne mulighed for at kunne fokusere mere på det faglige. Pædagogisk personale kunne eksempelvis tage sig af klassens tid. På bestyrelsens vegne Poul Vinding Side 28 af 110

70 Høringssvar fra bestyrelsen i Fritidsklubben Krudtuglen Helsingør 25/ Høringssvar af oplægget omkring fremtidens folkeskole i Helsingør kommune. Vi, forældrebestyrelsen i fritidsklubben Krudtuglen, har med stor interesse læst styregruppens indstilling til fremtidens folkeskole i Helsingør. Vi ser flere gode elementer i intensionen med skolereformen. Vi mener blandt andet at det er meget værdifuldt, at man ønsker at pædagoger skal indgå i skolen og i den understøttende undervisning. Dette kan være med til at bygge bro mellem skole og fritidsklub, samt optimere samarbejdet med forældrene. At der er fælles fokus på trivsel og læring, er et godt udgangspunkt for fremtidens samarbejde. De to scenarier giver begge, muligheder for endnu mere fokus på den enkelte elev og mulighederne for bedst læring til den enkelte. Det mener vi er positivt og bakker op om. Vi har læst begge scenarier og mener at scenarie 2 vil være den bedste løsning for fortsat socialt og relationelt udvikling for børnene via fortsat mulighed for frit fritidsklub valg, fortsat mulighed for egenbetaling og forældresamarbejde i bestyrelses øjemed samt fortsat højt pædagogisk arbejde der hvor ungerne udvikler sig. Det gør vi ud fra følgende betragtninger: 1. Et kvalificeret tilbud. For at sikre at fritidsklubberne kan bevare det kvalificerede tilbud for vores børn med spændende aktiviteter, ture og kolonier som er givtigt for vores børn, ser vi det nødvendigt at fritidsklubberne bevarer deres selvstændighed. Scenarie2 giver mulighed for partnerskab og gør ovenstående muligt. Vi ønsker at bevare fritidsklubberne og deres pædagogiske arbejde, der har så stor værdi for børn og som gør en forskel i vores børns hverdag. Børnene har her mulighed for at danne relationer på tværs af de eksisterende skoleklasser, noget der er med til at skabe en betydelig socialisering børnene imellem. De tilrettelagte aktiviteter i klubberne så som rollespil, syning, madlavning, klatring, skateboard o.a. giver børnene en betydelig kompetenceudvikling og en masse oplevelser. Det samme gør de ture klubben kan tilbyde i den nuværende form. I fritidsklub vælger børn selv deres kammerater, aktiviteter og de voksne de vil have relationer med. Fritidsklubben er vores børns fristed og vi mener at det er vigtigt at de oplever dette miljøskift mellem skole og fritidsdelen. Hvis ikke alle børn fungerer lige godt socialt i klassen, er det klart en fordel, at bryde dagen op, så der er mulighed for, at få andre sociale relationer. Dette kan kun foregå i en fritidsklub der ikke er en del af skolen, da de skal bryde deres sociale relationer som er dannet i klassen. Dette giver mulighed for at roden i klassen, kan ses i en ny rolle og den stille pige i klassen kan vise de andre færdigheder hun besidder. 2. Risiko for fravalg giver mindre forebyggelse Vi ønsker som forældre at fritidsklubberne fortsætter i serviceloven, da det giver loft for forældrebetaling. Vi er bekymrede for om nogle forældre vil fravælge fritidsklubberne og vi i stedet vil opleve børn og unge der sidder alene i eftermiddagstimerne, eller befinder sig Side 29 af 110

71 på gaderne. Dette vil give en negativ effekt på den forebyggende indsats fritidsklubberne yder. 3. Færre ture, mindre relationsdannelse Scenarie 2 vil gøre det muligt at bevare egenbetaling. Dette vil muliggøre at fritidsklubberne kan opretholde det varierende udbud og den store kvalitet, klubberne har i deres tur-tilbud. I øjeblikket har klubberne mulighed for at tage på bl.a. større udlandsture, på koloni og til musikfestivaler for klubbørn. Disse ture giver store oplevelser for børn, der måske ikke ville have fået muligheden, hvis ikke klubben tilbyder det. Desuden skaber de vigtige relationer både børnene imellem, men også børn og voksne imellem. Disse relation er væsentlige faktorer i det daglige pædagogiske arbejde, som personalet yder. Tilbuddet om spændende ture er også noget, der er med til at fastholde de lidt større børn i klubberne. 4. Mulighed for fortsat bestyrelsesarbejde og dialog med forældre. Ved at indgå partnerskab mellem skole og fritidsklub, vil der stadig være mulighed for bestyrelsesarbejde. Det giver mulighed for den tætte kontakt, dialog og indflydelse på vores børns fritidsliv. Vi har ladet os vælge til en bestyrelse i vores børns fritidsklub, da vi brænder for at være med til at præge vores børns fritidsliv. Dette er ikke muligt i samme grad i en skolebestyrelse, og det mener vi er en nødvendighed for klubben, ligesom vi mener at det er pædagogerne der er i den daglige drift der skal være aktive i beslutningsprocesserne som påvirker klubbens hverdag. Vi vil opfordre til at fortsætte selvstændige klubber, da det giver mulighed for frit klubvalg så børnene kan bryde deres roller i skolen, blive tvunget til at indgå nye sociale relationer og hvor de bliver præsenteret for at skulle tage et ansvar for sig selv, og dem man er i gruppe med. Det har gentagne gange vist sig, at de fleste børn vokser med at få et ansvar, og her er klubbernes ansatte meget kompetente til at kunne bedømme, hvor stort ansvar det enkelte barn kan håndtere, samt samle op, hvis ansvaret ikke har været passende. 5. Understøttende undervisning kræver kompetent personale. I forhold til den understøttende undervisning er vi bekymrede for om kvaliteten i det pædagogiske arbejde i fritidsklubberne kan bevares. Vi ønsker at der skal sikres arbejdspladser til det pædagogiske personale, som skal være med til at løfte opgaven i skolereformen, så det sikres at der i skolen er kompetent pædagogisk personale og samtidig også mulighed for dette i fritidsklubberne. Det vil være naturligt at klubbens pædagoger indgår i den understøttende undervisning, enten som støtte, eller som drivende i visse situationer. Her er det en klar fordel, at klubben er en selvstændig enhed, da dens personale så vil kunne deltage i projekter i flere skoler, alt efter de specifikke kvalifikationer som det enkelte projekt behøver. Dette vil også kunne sikre timeantal til klubbens personale. Afslutningsvis vil vi gerne henlede opmærksomheden på den økonomiske besparelse på 3.2 mill. I Der er i fremlæggelsen af høringsmaterialet lagt stor vægt på, at dette ikke er en spare øvelse. Det virker derfor mærkeligt, at den besparelse der er på nedsat åbningstid i klubben skal bruges til den generelle kompetenceudvikling. Der er ingen tvivl om, at der skal sættes massivt ind på kompetence udvikling, både for lærere og pædagoger, hvis intentionerne om skolereformen skal realiseres, men det virker forkert at der skal hentes Side 30 af 110

72 en besparelse på nedsat åbningstid, da det må være i alles interesse at klubbens personale beholdes og sikres et timeantal, der gør, at det stadig er et attraktivt job, at sikre, vores børn nogle sunde og gode værdier, at bygge videre på i fremtiden. Derfor må den nedsatte åbningstid i klubben ikke betyde en nedsat tid for klubbens personale, da disse i stedet skal bruges til at styrke og udvikle den understøttende undervisning. Forældrebestyrelsen i Fritidsklubben Krudtuglen. Side 31 af 110

73 Høringssvar fra bestyrelsen i Fritidsklubben Villa Fem Snekkersten d Høringssvar vedr. Fremtidens folkeskole Fra klub Villa Fems forældrebestyrelse Som forældre til børn i Villa Fem er det os magtpåliggende, at klubforældrenes stemme også bliver hørt i forbindelse med udformningen af børn og unges hverdag, når skolereformen træder i kraft. Skolereformen har som erklæret mål at forbedre elevernes faglige niveau særligt i læsning og matematik. Dette formål bakker vi som forældre naturligvis fuldt op om. Men ikke al læring kan eller skal foregå i skolens rammer. Vi mener, det er vigtigt at bevare et stærkt klubsystem - af mange grunde. For det første er klubben helt grundlæggende et sted fyldt med sjov, glæde, spændende oplevelser og muligheder, og det er ikke uvæsentligt i et børne- og ungdomsliv, som for mange er presset og fyldt med præstationskrav. Derudover er klubberne et perfekt supplement til skolerne i moderne børns liv. Det er i klubben, der står voksne klar til at støtte børnenes sociale udvikling, samarbejdsevner og projektlederevner i forhold til de projekter, børnene selv beslutter og sætter i søen. Det er evner som disse, vi som nation ofte fantaserer om at skulle leve af i fremtiden. Men det kræver en barndom og ungdom, hvor det er muligt at udvikle disse evner, og her har klubben en af sine spidskompetencer. Klubberne er et sted, hvor alle børn og unge tilbydes succesoplevelser. Klubben er også stedet, hvor det kan lykkes at integrere velfungerende børn og udsatte børn med en helt anden support end i skolen. Klubberne ser ikke børnene begrænsninger, men deres muligheder. Her kan skolens værste møgunge blive klubbens bedste rapper. Det er helt centralt i en tid, hvor der er meget fokus på inklusion og et ønske om større rummelighed og på den måde leverer klubberne en vigtig understøttelse af skolens arbejde. Fritidsklubben Villa Fem, som vores børn er de glade brugere af, har desuden med den nye, flotte multipark bevist, at klubben kan være en stærk drivkraft i forhold til nye initiativer, som kommer både kommunens borgere og image til gavn, fordi klubben og dens personale netop er kompetente og vigtige aktører i et lokalsamfund. Derfor ønsker vi som forældrebestyrelse: Vi opfordrer børne- og ungeudvalget og kommunalbestyrelsen til at tage klubbernes fremtid meget alvorligt og at adressere klubbernes rolle i fremtidens børneliv direkte. Klubberne klarer sig ikke af sig selv, hvis de ikke bliver sikret en position efter skolereformen. Og mister vi klubberne i farten, så mister vi noget, som er meget svært at genskabe, når det først er væk. Helsingør Kommune skal være så visionær som muligt, når det gælder om at udnytte klubbernes potentiale som selvstændige institutioner, der samarbejder tæt og ligeværdigt med skolen altså partnerskabstanken. Vi ønsker med andre ord ikke en SFO2, fordi vi ikke tror på, at en klub underlagt skolens logik kan bevare sin styrke og sit særpræg og dermed vil blive udvandet. For det andet ønsker vi ikke som forældre den himmelflugt af forældrebetalingen, man har set i andre kommuner, hvor SFO2 er indført. For det tredje er vi bekymrede for, at forældresamarbejdet svækkes, hvis det for klubbens vedkommende ikke længere skal foregå i en selvstændig forældrebestyrelse, men i skolebestyrelsen, som naturligt vil have sit fokus et andet sted. Endelig er Side 32 af 110

74 vi bekymrede for klubbens økonomi, hvis den omdannes til SFO2. Vi er bekymrede for, at en klub, der er underlagt skolen ledelsesmæssigt og økonomisk, vil blive påvirket økonomisk og ikke som nu vil kunne disponere sine midler fleksibelt efter, hvilke pædagogiske aktiviteter de til enhver tid indmeldte børn har brug for og lyst til. Klubmedarbejderne og klubbens ledelse skal fortsat have frihed til at sammensætte klubbens tilbud, så tilbuddet bliver målrettet og godt. Sådan har det været hidtil og for Villa Fems vedkommende, ses det tydeligt på den procentvise stigning af brugere. Klubben har, fra år til år i perioden fra formået at øge antallet af nyindmeldte børn i maj måned med mellem 10 og 19 % - vel og mærke i en tid med et overordnet faldende børnetal. Samtidigt er antallet af udmeldte børn i samme periode stærkt faldende. Dette vidner om et forankret og yderst relevant tilbud, som flere og flere børn, unge og forældre finder mening i. Herudover ønsker vi, at klubber som Villa Fem får mulighed for at udvide åbningstiden til f.eks. at holde åbent lørdag og flere aftener, hvor særligt de sårbare børn kan have gavn af et indholdsrigt og pædagogisk tilbud. Dette kræver dog selvsagt, at klubben ikke blot automatisk skæres i normering svarende til den forlængede skoletid. Endelig ønsker vi, at skolen forpligtes til at benytte pædagoger i 50 procent af den understøttende undervisning, som tildelingen af økonomiske midler lægger op til. På den måde sikrer vi, at børnene fremadrettet tilbydes en alsidig pædagogisk tilgang i deres læring og dannelse. Villa Fem har i forvejen gode erfaringer med at understøtte skolegangen for unge, som ikke kan rummes i den almindelige undervisning. Denne kompetence og dette samarbejde kan med fordel udvides, så klubbens pædagoger i endnu højere grad bliver en del af børnenes samlede skoletilbud. Derudover er der mulighed for at opretholde attraktive stillinger for topkvalificeret og motiveret klubpersonale, som kan give vores børn fantastiske og udviklende oplevelser. På Villa Fems Forældrebestyrelses vegne, Ulla Glædesdahl, Formand Side 33 af 110

75 Høringssvar fra Tikøb fællesbestyrelse Høringssvar for ny skolereforms rammer og principper Tikøbs fællesbestyrelse har haft høringsbrevet oppe på bestyrelsesmøde den 11/ Generelt er vi glade for omhyggelige materiale vi har modtaget. Ideen er på mange måder gennemtænkt, og til børnenes fordel. 2: I forhold til lærernes arbejdstidsaftale har vi visse bekymringer om fleksibiliteten. For at den enkelte skole kan fungere optimalt, finder vi det altafgørende at den lokale leder laver aftaler med lærer og pædagoger om hvor og hvornår de forbereder sig til undervisningen. Vi finder det essentielt for den gode undervisning, at man anerkender lærerstillingen som anderledes end et 8-16 job. Lærer arbejder kreativt på alle tider af døgnet, derved bliver de inspireret til næste dags undervisning. Det gør undervisningen vedkommende og dermed nemmere at indlære for vores børn. Fakta for os forældre er, at ingen af ville føle os trygge ved at aflevere vores barn til et menneske der anså vores dyrebareste som en arbejdsopgave der sluttede kl Tikøb matrikel ser gerne et forpligtende partnerskab mellem skolen og klubben. Sådan kører det allerede ude hos os, og det er en stor succes 2.3 Hvis man vælger at nedlægge pædagogisk råd og oprette pædagogisk forum, bifalder vi at man, om man så må sige, ryster posen Vi finder det dog nødvendigt at der bliver mere end et fast møde om året, og at de nye faggrupper bliver inkluderet 2.4 Understøttende undervisning. For os lyder det dejligt at man kan inddrage pædagoger. Eftersom vores børns dag bliver længere, er det også vigtigt at dagen ikke kun er faglig indlæring, men også er menneskelig samvær, og styrkelse af de personlige og sociale kompetencer, som er altafgørende for at begå sig på en god måde i voksenlivet. Desuden bifalder vi at der kommer mulighed for at eksterne kan komme og bidrage i undervisningen i den nye skolereform Her vælger vi at det er scenarie 2, hvor 50% lærer og 50% pædagoger står for den understøttende undervisning, men vi ønsker også at eksperter udefra, kan få muligheden i særlige projekter. 2.6 For ambitionerne for fremtidens skole ønsker vi at der bliver sat fornuftige og målbare mål. Målinger kan ofte være en nu og her måling som ikke gavner i det længere forløb. 2.7 Vi er enige med styregruppen i at have 200 skoledage om året. Side 34 af 110

76 2.8. Tikøb fællesbestyrelse diskuterede dette og nogle synes fransk er mere brugbart, og andre tysk, så vi er ikke enige i dette punkt 2.9 Konfirmationsforberedelserne bør ligge efter skoletid Med tanke på alle de ekstra møder der allerede er lagt ind til lærere/pædagoger og skoleledere i første halvdel af 2014, finder vi det lige hårdt nok at man også vil indlægge 30 timers kompetence udvikling. Vi tænker at det kan blive svært, at finde ledige stunder hos lærerne/pædagogerne. Vi ønsker ikke at opleve udbrændthed hos de mennesker, som har ansvaret for vores børn i dagstimerne, så vi finder det rimeligt at rykke kompetenceudviklingen lidt ud i tiden Den samlede sum på 3.2 millioner til kompetenceudvikling i 2014, kommer vist ikke til at dække den erstatning der skal være på skolen i lærerens og pædagogernes fravær, og det belaster skolens økonomi yderligere. Det er godt at vi evaluerer efter 2 år. Til den tid vil der være et rimeligt billede af hvor vi er på vej hen Når betaling for klub og SFO bliver nedsat på grund af nedsat åbningstid, og det pædagogiske personalet skal bibeholdes, men sendes videre over til skole og dermed dennes økonomi, bekymrer det os overordentligt meget hvordan disse ekstra pædagoger i skole økonomien skal finansieres. Vi er bange for at I mener at der så skal fyres nogle lærer eller pædagoger, og vi forventer virkelig at I har regnet meget bestemt på, at det passer med den naturlige afgang. Vi mener at der her skal sættes ekstra penge ind på skole budgetterne, for med mere skoletid, bliver der nu også en merudgift til lønninger. Vi frygter på sigt at man udvander det kvalificerede personale fra klub og SFO, og dermed kommer færre børn dertil, og slutteligt kan mange af disse eftermiddagstilbud uddø, hvilket kan skræmme en hver forældre, når de tænker på hvad der så skal ske med deres barn om eftermiddagen. 4.1 Vi synes også at det er op til den enkelte skoleleder at beslutte punkterne herunder 5.1 Vi synes at skolebestyrelserne gør et kæmpe stykke arbejde hver dag. Vi synes at det er vigtigt at man ALDRIG glemmer at vi er vores børns forældre, og vi kender dem bedst. Derfor er vi også en slags eksperter på området. At fratage os beslutningsret er ikke alene dårligt for skolen, men det er også dumt set i det store billede, hvor vi kigger på inklusion, trivsel og andre menneskelige aspekter. Vi ønsker ikke at blive frataget noget ansvar, og vi ønsker at den del skal være tæt på den nuværende måde at gøre det på. Vi venter spændt på at der kommer en tekst om skolebestyrelsernes sammensætning, og finder det suspekt hvis byrådet skal ind over valg af den enkelte bestyrelse. Men konkluderende vil vi sige, at vi forholder os afventende over for mening og ejerskab af fremtidens bestyrelse, dog med en vis skepsis overfor om vi bliver frataget beslutningskompetencer Side 35 af 110

77 Slutteligt vil vi sige at Tikøb matrikel på mange måder, allerede arbejde ens med den nye skolereform, med et bredt sammenarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi er en matrikel med god trivsel, og dygtige børn Side 36 af 110

78 Høringssvar fra A-Med på Tikøb Skole og Familiehus Tikøb d Høringssvar over Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra a-med på Tikøb Skole og Familiehus. Indledningsvis vil vi gerne give udtryk for, at skolereformen åbner muligheder for mange nye gode tiltag for læring og udvikling af børn og unge både i skoledelen og i fritidsdelen. Vi ser det dog som en proces, der kræver tid, opkvalificering og ikke mindst ressourcer for at gennemføre. På Tikøb matrikel er vi allerede i gang med tiltag i retning af den nye skolereform, da vi de sidste par år, har haft personale fra Familiehuset integreret i skolens hverdag samt en fælles bestyrelse. På sigt er vi udviklingsorienterede og tænker børnehaven ind i vores organisering. For at ovenstående skal kunne lykkes, er der nogle forudsætninger, der må være afklarede: Vi forventer, at de forskellige fagpolitiske rammer er handlet på plads af kommunen. Det må sikres, at der afsættes midler, så de fysiske rammer er på plads, herunder lærernes arbejdspladser, såfremt lærerne skal være fysisk til stede på arbejdspladsen det meste af deres arbejdstid. Vi stiller os tvivlende over beregningerne i den nuværende økonomiske model. Vi læser det, som om pengene er blevet brugt to gange. Kompetenceudviklingen af personalet bør udskydes til januar 15, da vi allerede er i gang med efteruddannelse i inklusion. Personalet behøver ro til at komme ordentligt ind i reformen. Endvidere bør der gives tid nok til efteruddannelse, når den så kommer, vi mener at 30 timer pr. medarbejder er for uambitiøst. Vi forventer nogle klare, tydelige og frem for alt realistiske og målbare mål. Kommunen bør bruge de statslige mål, således at vi ikke behøver at dobbeltteste børnene. Vi forventer, at kommunen fastsætter antal skoledage samt en kalender fælles for hele skolevæsnet. Vi vil gerne pointere, at ovenstående høringssvar er produktet af samarbejdet mellem forskellige faggrupper (pædagoger, lærere, ledere samt skolesekretær) på matriklen. Vi ser frem udmøntningen af den nye folkeskolereform med spænding og forventning men ikke uden en god portion sommerfugle i maven. På vegne af a-med på Tikøb matrikel Peter Gottschalck. Side 37 af 110

79 Høringssvar fra A-Med på Espergærde Skole A-MED ved Espergærde Skole har på sit møde d. 19. november behandlet indstillinger til Fremtidens folkeskole, og udtaler flg.: Generelt anser A-med de økonomiske beregninger for at være helt urealistiske. Vi tilslutter os, at der satses på evidensbaseret undervisning (side 4 dot 1) I forhold til de enkelte punkter i oversigten over anbefalinger til politikerne udtaler A-med: Vedr. pkt.: 2.1. dot 2 Der ønskes fuld tilstedeværelsestid med mindre der via en aftale mellem HLF og Helsingør Kommune åbnes mulighed for, at leder og lærer kan aftale hjemmearbejde. A-med hæfter sig ved, at lovteksten præciserer, at kun arbejde, der lægges på arbejdsstedet medregnes i arbejdstid dot 5 Det er afgørende vigtigt, at der tilføres tilstrækkelige midler til, at der kan etableres de nødvendige arbejdspladser i henhold til arbejdsmiljøloven. 2.4 A-med undrer sig over, at muligheden for at konvertere den understøttende undervisning til fag-faglig undervisning med to lærere / lærer + pædagog / lærer + anden fagperson ikke nævnes. Herunder, at man ikke forholder sig til mulighederne i den understøttende undervisning for at udnytte de pædagogiske- og samarbejdsmæssige muligheder, som lovgivningen giver. Med normeringsforslaget 50/50 bliver dette minimalt. 2.8 A-med går ind for at der tilbydes både tysk og fransk fra 5. klasse. 2.9 A-med anbefaler, at konfirmationsforberedelsen ligger udenfor eller i slutningen af elevernes almindelige undervisningstid dot 1 A-med anser det for vigtigt, at kompetenceudviklingen tager udgangspunkt i individuelle behov selvom det kan betyde, at medarbejdere må sendes på uddannelse udenfor uddannelseshusets regi dot 3 Det foreslås at teksten udgår dot 4 A-med anbefaler, at klubberne koordinerer åbningstiden med skolen, så den passer med det tidspunkt, hvor eleverne får fri fra skole dot 5 A-med anbefaler, at de nye 0. klassebørn begynder d. 1. august i SFO af hensyn til børnene og den understøttende undervisning i maj og juni. De fysiske rammer på afdelinger, hvor SFO en ligger på skolen, har desuden meget svært ved at honorere kravet om plads til de nye SFO børn i skoletiden. B-siden udtaler desuden: - Vi ser frem til en beregning af skoleåret 2014/15 med korrekt antal 0-dage mm. Side 38 af 110

80 - Det vil være en ekstra belastning at udføre arbejde i weekender Skolebestyrelsen skal fortsat kun udtale sig om principperne for skolens drift At repræsentanter til f.eks. de opgaverelaterede møder bør være medarbejdervalgte, da de skal være repræsentative På A-MED s vegne Bjarne Caspersen Side 39 af 110

81 Høringssvar fra A-siden af A-Med på Helsingør Skole Gefionsvej Helsingør T E gu@helsingor.dk W helsingorskole.dk EAN-nr: Helsingør november 2013 Høringssvar vedrørende Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune A-side Helsingør Skole 2.1 kommentarer til tilstedeværelse og arbejdstid Skolens ledelse er helt enige i styregruppens anbefalinger omkring lærernes arbejdstid med udgangspunkt i den udmeldte ferieplan. 2.2 Struktur og organisering Skolens ledelse finder der pædagogisk og organisatorisk oplagt at beslutte scenarie 1, altså at fritidsklubberne organiseres under skolen. Vi finder at der er så mange positive erfaringer omkring SFO både pædagogfagligt, i forhold til barnet samt samarbejdsmæssigt, at det giver al mulig grund til at tænke nyt. 2.4 Den understøttende undervisning Da det er ledelsens ansvar at de faglige mål nås og at den understøttende undervisning komplementerer den faglige undervisning, anser vi det for nødvendigt at skolens ledelse har fuld råderet over den samlede ressource. 2.9 Konfirmationsundervisning Skolens ledelse anbefaler at konfirmationsundervisningen lægges udenfor den obligatoriske skoletid, og dermed skal flyttes fra morgentimerne. Dette for at leve op til folkeskolereformens intension om en fleksibel og varieret skoledag Kompetenceudvikling Skolens ledelse anbefaler at beslutning og økonomi lægges ud til den enkelte skole. Med venlig hilsen Kari Jørgensen Formand for A-MED og Skoleleder Helsingør Skole Side 40 af 110

82 Høringssvar fra B-siden af A-Med på Helsingør Skole Høringssvar vedr. Fremtidens Folkeskole i Helsingør A-MED ved Helsingør Skole, 27/ B-sidens udtalelser : Vedr. styregruppens indstilling vedrørende tilstedeværelse og arbejdstid s. 5-7: Arbejdet foregår på skolen. Aftaler kan KUN indgås mellem HLF og Centeret. Jvf. Lov Vedr. arbejdspladser forventer vi selvfølgelig, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes samt alle de underliggende AT-vejledninger. Disse anviser præcist, hvilke krav, der gælder for arbejdspladserne, som skal oprettes. Opgørelse af tid: Det er nødvendigt med et system, der kan registrere, om man er på deltid samt til afvikling af 6.ferieuge. Vedr. opgaveoversigt: Medarbejderne skal kunne overskue og vide, hvad de skal lave og beregne deres undervisningstillæg og evt. andre tillæg. Mødetidspunkt og sluttidspunkt for arbejdsdagen skal være kendt af medarbejderne. Vi opfordrer til, at alt arbejde foregår på hverdage og ikke i weekender. Det slider på medarbejdere ikke at have sine weekender til at restituere sig efter en lang arbejdsuge. Vedr. styregruppens indstilling vedr. struktur og organisering af fritidsklubberne s. 7-10: Vi anbefaler scenarie 2, hvor man indgår i forpligtende partnerskab med klubberne, fordi vi mener, at børnene også har brug for et frirum, hvor de tilbydes andet end undervisning og læring. Desuden har skolelederne allerede mere end rigeligt at se til i deres dagligdag. Af høringsoplægget fremgår det, at samarbejdet mellem skolen/sfo har skabt bedre rammer for læring og trivsel. Der har imidlertid ikke været foretaget en samlet evaluering af dette samarbejde på kommunalt plan (helhed og sammenhæng), så det må alene stå som styregruppens påstand. Pædagogisk personale udtaler: Side 41 af 110

83 Det pædagogiske personale kan bruges til klub/aftenarbejde for mellemtrin og udskoling. Det pædagogiske personale kan arbejde på alle trin i den understøttende undervisning, vi er gode til relations/konfliktarbejde og til motivationsarbejde. Vedr. styregruppens indstilling vedr. ændrede faglige ledelsesopgaver s : Vedr. samarbejdet med eksterne: Det vil være vanskeligt for den enkelte fagansvarlige lærer at vide, hvad der faktisk foregår, mens den eksterne underviser er i klassen. Læreren er jo ikke selv til stede, selvom det er ham/hende der har ansvaret for den faglige sammenhæng i det, der foregår. Der skal selvfølgelig også indhentes børneattest på alle personer, som skal have med børnene at gøre. Pædagogisk forum bør være det mødeforum, der afholder et antal aftalte årlige møder på den enkelte skoleafdeling, hvor alle afdelingens lærere og pædagoger tilknyttet undervisningen er til stede. Det skal fungere som et dialogforum, hvor medarbejderne oplever at blive hørt og inddraget i tilrettelæggelsen af deres daglige arbejde. Desuden kan der i nødvendigt omfang indkaldes til personalemøder, hvor hele personalestaben på den enkelte afdeling er til stede. Vedr. valg af medarbejdere til skolebestyrelser: Det er vigtigt at medarbejderrepræsentanterne i skolebestyrelserne er demokratisk valgt af og blandt medarbejderne. Vedrørende styregruppens indstilling vedr. den understøttende undervisning s : I høringsmaterialet mangler et scenarie 3, som fremgår af reformteksten fra Folketinget. Citat: Kommunerne og den enkelte skole kan beslutte at konvertere den nye tid til understøttende undervisning til fagopdelte undervisningstimer i fagene. Vi anbefaler dette scenarie, da det jo er lærerne, der har ansvaret for sammenhængen i al undervisning og for, at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Lektiehjælp bør varetages af lærere for at sikre den bedste kvalitet. Klasselærerfunktionen bør tildeles klassens lærere og bør af hensyn til overskuelighed fordeles mellem maksimum to af lærerne. Side 42 af 110

84 Der bør skelnes mellem idræt og bevægelsestimer, idet idræt jo nu bliver et prøvefag. Pædagogisk personale udtaler: At det pædagogiske personale får mulighed for at koble sig på de fag/timer hvor de har kompetencer. Planlægning af understøttende undervisning inden skolestart (være en del af ansvaret for vores børn) Meget af det pædagogiske personale har andre uddannelser/kompetencer, disse er vigtige, og kan bruges i det understøttende arbejde, eks. Sløjd, billedkunst, håndarbejde, musik, idræt, hjemkundskab mm. Det pædagogiske personale kan bruges til inklusionsarbejde (støtter), mange bliver brugt nu, det giver mening, gode resultater, og vi kender børnene. Lektiecafé for indskoling varetages af det pædagogiske personale, det sker allerede nu og fungerer godt. Vedrørende styregruppens indstilling vedr. antal skoledage s.18: Vi støtter forslaget om, at man at man bibeholder antallet af skoledage (200) Vedrørende styregruppens indstilling vedr. 2.fremmedsprog s.19: Reformteksten giver mulighed for at vælge enten tysk eller fransk fra 5.klasse, så hvorfor denne begrænsning i styregruppens anbefalinger? Vi anbefaler selvfølgelig, at eleverne har mulighed for at vælge mellem begge sprog. Vedrørende styregruppens indstilling vedr. Konfirmationsforberedelse s.20: Vi støtter styregruppens indstillinger om, at konfirmationsforberedelsen placeres efter den obligatoriske skoletid. Hvis dette ikke er muligt bør den placeres i de sidste timer om eftermiddagen. Vedrørende styregruppens indstilling vedr. kompetenceudvikling s.21-24: Vi mener ikke, at skolebestyrelserne skal have indflydelse på fagfordeling og organisering af undervisning. Skolebestyrelserne bør udelukkende beskæftige sig med principper. Vi afventer i øvrigt ny lovgivning på området. Der bør udarbejdes et system, som gør det muligt for den enkelte medarbejder at se, hvornår han/hun står for tur til kompetenceudvikling. Side 43 af 110

85 Desuden skal det klart fremgå efter hvilke principper, man tildeles kompetenceudvikling på den enkelte afdeling. Pædagogisk personale udtaler: Udarbejdelse af kompetenceprofil for den enkelte medarbejder: En model for hvordan det tydeliggøres og systematiseres hvilke kompetencer det pædagogiske personale har at byde på. For at få et overblik over ressourcepersoner mm. Afklaring af det eksisterende personales kompetencer til videreuddannelse, med henblik på understøttende undervisning. Pædagogisk personale må opgradere sig selv, vide sig værd i samarbejde med andre faggrupper. Det pædagogiske personale skal efteruddannes, så de kan rustes til de nye opgaver, de skal varetage. Løn skal følge kompetencer. Vedrørende styregruppens anbefalinger vedr. økonomiske forudsætninger s.25-26: Vedr. mere undervisning: Mere undervisning kræver mere forberedelse og mere teamsamarbejde. Vedr. understøttende undervisning: Undervisningen skal varetages af personer med kompetencer, der svarer til opgavens krav og barnets behov og ikke i forhold til den økonomiske fordelingsmodel. Vi kan være bekymrede for, om de økonomiske beregninger er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Pædagogisk personale udtaler: Udvid åbningstid i SFO: F.eks også fredag for at gøre tilbuddet mere attraktivt og følge arbejdsmarkedets og samfundets udvikling og bibeholde elever. Udvid åbningstiden i SFO F.eks samt åben i weekends. Arbejdsmarkedet stiller krav til at ansatte arbejder til senere i hverdagen og i weekender, her er der også børn der skal passes. Tilbyd eleverne ekstra undervisning/alternativ undervisning/camps på SFO, i ferier, her inddrages de større elever. Side 44 af 110

86 Vedrørende styregruppens indstilling om beslutningskompetence på administrativt niveau s.28-29: Vedr. teamstruktur: Lederen bør tage en drøftelse med teamet med opmærksomhed på, hvilke vilkår der giver gode betingelser for teamsamarbejdet. Vedrørende styregruppens indstilling om beslutningskompetence til skolebestyrelse s.31: Skolebestyrelsen bør udelukkende arbejde med principper. Jvf. kommentar under kompetenceudvikling. Øvrige kommentarer: Nygård skole savner en kattelem for deres elevgruppe, som kan have svært ved at nå resultat- og ambitionsmålene. Ligeledes hvad angår gennemførelse af ungdomsuddannelser, inddragelse af lokale klubber samt entreprenørskab. Man efterlyser specielle hensyn tilrettet denne specielle elevgruppe. Der ønskes og forventes en optimering af de digitale medier, så de lever op til de krav, der er om anvendelse af disse. Desuden er der brug for yderligere support både i undervisningssituationer, men også i forhold til, at lærerne skal forberede sig på skolen. Pædagogisk personale udtaler: Vi ønsker tid for det pædagogiske personale til at kunne forberede os på forløb/aktiviteter i SFO og skole: Hvis SFO fortsat skal være en attraktiv salgsvare, kræves det at vi har tid til at strukturere forløb for dagligdagen, så det ikke bare ender med at blive pasning. Side 45 af 110

87 Høringssvar fra A-Med på Hellebækskolen A-MED ved Hellebækskolen ønsker at fremføre følgende kommentarer og synspunkter til det udsendte høringsmateriale vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune Kommentarer til Styregruppens indstillinger 2.1 Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid. A-MED ønsker at minde det politiske niveau om, at det i henhold til L409 underbilag fortsat er muligt for det politiske niveau at træffe beslutning om at afvige fra loven og indgå en KTO-aftale vedr. lærernes arbejdstid med Helsingør Lærerforening, såfremt der er politisk opbakning og vilje til dette. B-siden i A-MED vil bede børne-/ungeudvalget revurdere og undersøge denne mulighed. Såfremt det ikke er en mulighed, har vi følgende kommentarer til styregruppens indstillinger: Efter forårets lockout, og en i den forbindelse total fraværende kommunalpolitisk opbakning, anser lærerne ved Hellebækskolen sig som normaliseret med det efterfølgende lovindgreb. Der er dermed konsensus i A-MED om, at vi ønsker arbejdstiden placeret inden for normal arbejdstid, på hverdage indenfor kl Vi ønsker at understrege, at lærerne ikke kan indgå en aftale med ledelsen, men derimod, at den enkelte medarbejder kan drøfte sine arbejdsopgaver med skolelederen (jf. L409 underbilag 2.1 5). Arbejdet foregår på skolen i arbejdstiden, med mindre A-MED konkret udfærdiger en retningslinje om andet. Det er hensigtsmæssigt, at antallet af arbejdsdage og ferieplan er ens for alle skoler i kommunen. Det vil i den forbindelse ligeledes være hensigtsmæssigt, at lærerne har en fast årsnorm for arbejdet. Vi kan ikke anbefale muligheden for at indkalde personalet på arbejde i en hel weekend. Ønsker ledelsen at indkalde lærerne til arbejde på lørdage, bør det sker ved årsplanlægningen. Vi stiller os undrende overfor vores centers brev til medarbejderne af 10.oktober, hvoraf det fremgår, at lærerne skal arbejde 2 timer mere om ugen (3 lektioner). Vi mener ikke, det er en hensigtsmæssig udmelding til de ansatte, når den økonomiske tildelingsmodel, der lægges til grund, fortsat er til høring. Der er desuden konsensus om, at der i forlængelse af normaliseringen bør afsættes specifikke anlægsmidler til indretning af lærerarbejdspladser, samt at arbejdsmiljøloven overholdes ved anlæggelse af disse. Vi forventer desuden, at disse er klar til august 2014, og at skolerne får tilført resurser til dette. 2.2 Struktur og organisering Hellebækskolens A-MED ønsker at anbefale scenarie 1, således at fritidsklubben skal være en del af skolen, såfremt der fortsat garanteres en sikring af den generelle pædagogiske ledelse. Side 46 af 110

88 Vi har dog en konkret bekymring i forhold til, at SFO-leder og Klubleder bliver én og samme person, da der indføres et nyt ledelseslag i den nye organisering på bekostning af den nære og direkte ledelse på de enkelte enheder. 2.3 Ændrede faglige ledelsesopgaver Vi ønsker klare og veldefinerede mål for forventningerne til udbyttet af samarbejde med eksterne parter. Vi ønsker ikke at kommentere på indstillingen vedr. forældresamarbejde, da det end ikke er blevet besluttet politisk endnu. Det er formålsløst, eller i bedste fald ligegyldigt, at diskutere, hvorvidt det bør hedde Pædagogisk Råd eller Pædagogisk Forum, hvis mødet har samme formål som hidtil. Der hersker ingen forvirring over hvor det formelle høringsorgan fremover er placeret. 2.4 Understøttende undervisning A-MED støtter, at ledelsen skal have beslutningskompetence til at sammensætte den konkrete personalesammensætning i den understøttende undervisning. 2.6 Trivsel Det er vigtigt, at der kommunalt er det samme værktøj på skolerne i forhold til at måle trivsel. Fokuspunkterne/handleplanerne skal tilpasses de lokale skolers behov og forhold, så der tages hensyn til sociokulturelle og økonomiske forskelle. Hellebækskolens A-MED henstiller til, at der også opstilles mål for, hvordan tilliden til kommunens Folkeskoler skal måles. 2.7 Antal skoledage Med udgangspunkt i 200 skoledage for eleverne, vil det give mening, at der er en fast årlig årsnorm for lærerne. Det vil give en mere smidig planlægning af arbejdstiden i skoleårene, da forskellige antal søgnehelligdage dermed udlignes. 2.8 Fremmedsprog A-MED har en bekymring i forhold til relevante undervisningsmaterialer, og ser visse didaktiske udfordringer forbundet med, at undervisningen i fremmedsprog påbegyndes allerede i 5. klasse. Endvidere mener vi de to fag, tysk og fransk, bør ligestilles. Side 47 af 110

89 2.9 Konfirmationsforberedelsens placering A-MED er enige i, at konfirmationsforberedelsen skal placeres uden for den obligatoriske skoletid, da det vil skabe mulighed for en mere fleksibel og sammenhængende skoledag for eleverne Kompetenceudvikling Et samlet A-MED mener, at kompetenceudvikling skal være lokalt forankret, og styret af skolens ledelse, men fremfor alt tage udgangspunkt i den enkelte læringsmedarbejders individuelle uddannelsesplan. Kompetente lærere er afgørende for, at Fremtidens Skole kan lykkes. Den enkelte skole skal i A-MED lave en kompetenceudviklingspolitik, som danner grundlag for den samlede kompetenceudviklings-indsats på skolen. Vi ønsker på ingen måde fremtidige gentagelser af de seneste års kompetenceudvikling i metermål Kompetenceudvikling for styrkelse af lederrollen En kompetent ledelse er (ligeledes) afgørende for, at Fremtidens Skole kan lykkes. PLUSsamtalerne bør danne udgangspunkt for lederudviklingen, så lederudviklingen i kommunen ikke bliver uddannelse i metermål Økonomiske forudsætninger Det er stærkt bekymrende, hvis det politiske niveau beslutter at fjerne ressourcer til Helhed og Sammenhæng. Lærere og pædagoger fratages muligheden for sammen at løse opgaven om det enkelte barn. Det har samtidig skabt en kontinuitet i elevens hverdag, da der er et fælles fokus på eleven i skole og SFO-tid. A-MED henstiller til, at der fortsat tildeles ressourcer til Helhed og Sammenhæng. Der er gennem årene udviklet en konstruktiv samarbejdskultur, der bl.a. har resulteret i mulighed for to-lærer ordning og dermed en øget læring hos eleverne. A-MED lægger stor vægt på, at Fremtidens Folkeskole ikke er en spareøvelse. Der er en bekymring for, om der i de økonomiske beregninger er taget højde for alle elementerne i Skolereform 14. Regnskabet fremstår som overslagsregning, og er derfor svært at gennemskue i forhold til de fremtidige effekter for skolereformen, herunder de personalemæssige konsekvenser. Det er problematisk for det pædagogiske personale, der er en del af den understøttende undervisning, at skulle deltage i den øgede åbningstid i forbindelse med modtagelse af majbørn i SFO en. A-MED foreslår derfor, at børnenes SFO-start ligger i den betalingsfri måned, juli Evaluering Side 48 af 110

90 A-MED bakker op om, at beslutningerne i forbindelse med Skolereformen evalueres efter 2 år. Dog er der også enighed om, at der skal være nogle pejlemærker undervejs, for at sikre, at implementeringen af skolereformen forløber i den rigtige retning i forhold til visionerne for reformen. Såfremt de ovenstående kommentarer ønskes uddybet, kontakt da venligst enten formand eller næstformand. Ulla Wiese Christensen DPL afd. Hellebæk & Formand for A-MED Merete Svalgaard Knuhtsen TR DLF & Næstformand Side 49 af 110

91 Høringssvar fra A-Med på Snekkersten Skole Børne- og ungeudvalget, Helsingør Kommune Snekkersten den 27. november 2013 Høring vedr. Fremtidens Folkeskole Snekkersten Skoles AMED har nedenstående kommentarer til det fremsendte forslag til implementering af Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune: Generelt: I hele processen med skolereformen skal Inklusion2016 medtænkes, så vi kan tage hånd om de sårbare elever. Personale, elever og forældre får ændret deres hverdag hvilket gør, at der skal være et stort fokus på tydelighed og klarhed over beslutninger, processer og de rammer skolen virker under. De sårbare elever har behov for struktur og forudsigelighed og hvis skolen skal give dette, så skal ovenstående efterleves, så personalet kan levere en pædagogisk indsats der støtter op om Inklusion2016 og tankerne bag skolereformen. Der er en generel bekymring for pædagogernes og pædagogmedhjælpernes arbejde i forhold til folkeskolereformen bekymringen går dels på, om der er et arbejde efter sommerferien og dels om indholdet. Vedr. pkt. 2.1 Det er centralt, at der afsættes et betydeligt beløb til at lave en forbedring af det fysiske arbejdsmiljø, så det kan honorerer de formelle retningslinjer på området. De midler der tidligere er afsat til forbedring af undervisningsmiljøet er ikke tilstrækkeligt. Med øget tilstedeværelse er det vigtigt, at man på center- / skoleniveau sørger for, at medarbejdernes arbejdstid ligges sammenhængende, så dagen ikke deles op i mindre bidder. Arbejdstiden skal kunne tilrettelægges således, at der gives mulighed for samarbejde på tværs af faggrupper. På Snekkersten Skole har vi det ønske, at vi som organisation har fri mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden, så det giver bedst mening i forhold til tjenestens udførsel. Denne tilrettelæggelse skal ske i dialog mellem skolens formelle organer, medarbejderne og ledelsen. Vedr. pkt. 2.2: Vi finder, at vi som skole bedst kan imødekomme intentionerne i folkeskolereformen, såfremt klubberne bliver en integreret del af skolen. Dette for: - at anvende de pædagogiske kompetencer bedst muligt, - at sikre brugen af klubbens lokaliteter optimalt både i forhold skole- og klubdelen og - at sikre fornuftige ansættelser. Side 50 af 110

92 Såfremt klubben bliver en del af skolen, så skal det sikres at klubbens attraktive fritidstilbud om aftenen, i weekenderne og i skoleferierne fortsat bliver tilbudt distriktets børn. Såfremt klubben ikke bliver en del af skolen, men skal indgå i et partnerskab, så mener vi at partnerskabet skal klarlægges mellem de decentrale enheder og der skal ikke fastlægges rammer centralt. Vedr. pkt. 2.3 Der er et behov for et større antal møder i det fælles pædagogiske forum, hvis vi som skole skal udvikle os i samme pædagogiske retning. Vedr. pkt Tages til efterretning dog med den bemærkning, at vi som skole altid skal have mulighed for at bevare højt kvalificerede medarbejdere. Vedr. pkt Tages til efterretning. Vedr. pkt Tages til efterretning. Vedr. pkt Tages til efterretning. Vedr. pkt. 2.8 Som skole ønsker vi, at man som elev i 5. og 6. klasse har mulighed for enten at vælge tysk eller fransk. Fra 7.klasse skal man som elev kunne vælge et tredje fremmedsprog som valgfag enten på skolen eller i regi af ungdomsskolen. Vedr. pkt. 2.9 Det er helt centralt for planlægningen af konfirmationsforberedelserne sker efter skoletid. Vedr. pkt Tages til efterretning. Vedr. pkt Det er centralt for os, at reformen giver os en bedre platform for at drive en endnu bedre skole det må ikke kun blive et spørgsmål om at optimere økonomien på skoleområdet, men skal derimod være et spørgsmål om at udvikle skolen og den læring der finder sted Vi henstiller derfor til, at kerneydelsen (dvs. undervisning af skolesøgende børn og unge) forbliver i fokus i planlægningsfasen, så intentionerne i reformen kan udnyttes. Såfremt intentionerne med den understøttende undervisning, øget mulighed for holddannelse og yderligere anvendelse af pædagoger i undervisningen skal udleve sit fulde potentiale, så er det en nødvendighed, at der tildeles økonomiske ressourcer til skolen der tilgodeser mulighed for, at der arbejdes i mindre enheder end den traditionelle klasse. Vi er derfor bekymrede for, at midlerne til helhed og sammenhæng forsvinder fra budgettet i 2015, fremfor fortsat at indgå som ressource i forbindelse med den understøttende undervisning. Vedr. pkt Side 51 af 110

93 Der bør evalueres og erfaringsopsamles løbende og ikke først efter to år. Vedr. pkt Tages til efterretning. Vedr. pkt Tages til efterretning. Vedr. pkt Tages til efterretning. Side 52 af 110

94 Høringssvar fra A-Med og skolebestyrelse på Hornbæk Skole Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at samle flest mulige input til det samlede høringssvar 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid Skolebestyrelse og A-med er enige i, at det bør være det politiske niveau, der træffer afgørelse om de overordnede rammer for lærernes arbejdstid, ferieplan og det fysiske arbejdsmiljø. Vi er enige i tankerne omkring den lederstyrede pulje, der sikre at den konkrete arbejdstid giver mening på den enkelte skole og er tilpasset den enkelte skoles behov. Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Vi er enige i, at arbejdet normalt placeres på hverdage, mandag - fredag i dagtimerne, dog med mulighed for at skolehjemsamarbejdet også kan foregå om aftenen. Vi er enige i, at arbejdet foregår på skolen i arbejdstiden, medmindre andet er aftalt konkret mellem medarbejder og ledelse. Vi er enige i, at placering af undervisningsdage, arbejdsdage, 0-dage, feriedage og søgne-helligdage besluttes på fælles administrativt niveau (Centerniveau). Det er positivt, at der forsat er fokus på at udvikle og tilpasse det fysiske arbejdsmiljø til fremtidens krav og samarbejdsformer. Der skal i denne henseende være opmærksomhed omkring lærernes muligheder for at kunne arbejde i teams samt muligheden for at kunne få ro til fordybelse Struktur og organisering På Hornbæk Skole peger vi på scenarie 1, hvor skole og klub er samme organisation, men som en lokal løsning. Med det mener vi, at vi ikke ønsker at udtale os om scenarie 1 er den rigtige løsning for alle kommunens skoler og klubber. Vi ønsker at Byrådet tager stilling til forældrebetalingen i scenarie 1, således at klubbernes tilbud ikke forringes ud over de konsekvenser den reducerede åbningstid vil få. Der er i dag et loft på forældrebetalingen på 30% af de budgetterede bruttodriftsudgifter i klubberne, som dagtilbudsloven foreskriver. Der er ikke samme lovmæssige loft over forældrebetalingen på SFO området. I Helsingør er der i beregningsgrundlaget fastsat en forældreandel på 49% af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Mulige scenarier kunne være at Byrådet fastholder forældrebetalingen på 30% samt lemper retningslinjerne for forældrebetalingen på klubbens aktiviteter, således at disse attraktive klubtilbud kan fastholdes. Vi mener, at der er i scenarie 2 omkring partnerskaber er opstillet en argumentation, som ikke er i modsætning til en argumentation for scenarie 1. Det er eksempelvis muligt at opretholde klubben som et sted, hvor børn og Side 53 af 110

95 unge kommer af lyst uanset hvilket scenarie, der vælges. Det samme gælder klubbens mulighed for sikre et fokus på børn og unges læring og udvikling til hele mennesker. Det er også muligt at bevare klubbens eftermiddags- og aftentilbud som noget andet end skole, selvom der peges på scenarie 1, hvor klubben er organiseret som en afdeling af skolen. Vi antager (modsat argumentationen omkring scenarie 2), at fremtidens skole ikke påfører børn og unge nederlag på grund af faglige og sociale krav, men at vi i fremtidens skole ved hjælp af dygtigt og professionelt inkluderende personale understøtter børn og unges faglige, sociale og personlige udvikling, så de opnår tillid til egne evner. Dette ønsker vi skal ske gennem et fokus på den sammenhængende dag og et styrket fagprofessionelt samarbejde. Vi mener ikke at et partnerskab kan indfri de ambitioner, vi har omkring dette samarbejde. Skolens ledelse er bekymrede for kombinationsstillinger, hvor medarbejderen kan risikere at skulle arbejde ud fra forskellige pædagogiske grundantagelser og hvor sammenhængende indsatser skal koordineres mellem to sideordnede ledere. Partnerskaber giver ikke samme mulighed for at skabe attraktive pædagogstillinger for pædagoger, der ønsker at arbejde med denne børnegruppe Ændrede faglige ledelsesopgaver Samarbejdet med eksterne er en ny samarbejdsflade for skolerne. For at sikre et fokus på dette samarbejde, vil skolebestyrelsen på Hornbæk Skole fremadrettet arbejde ud fra tre overordnede principper: Skolens drift, skolehjemsamarbejdet og skolens samarbejde med omverdenen. Disse principper skal indgå som en del af skolens visions- og strategikort. Vi mener, at princippernes efterlevelse med fordel kunne indgå som en del af skolens kvalitetsrapport Den understøttende undervisning Hornbæk Skole er enig i scenarie 1, hvor det er skolelederen, der træffer beslutning om den fremtidige personalesammensætning i den understøttende undervisning - som ved øvrige opgaver. Det har afgørende betydning for en fleksibel og nytænkt skole, at skoleledelsen kan skabe en sammenhæng mellem den fagopdelte og understøttende undervisning uden at skulle registrere brugen af specifikke faggrupper i regneark, som skal gå op. En beslutning om en fordeling af 50% pædagoger og 50% lærere vil ikke være i tråd med skolereformens intentioner om regelforenklinger. Den understøttende undervisning skal bruges fleksibelt og forskelligt fra elev til elev Ambitionen for Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune De tre overordnede mål og resultatmål er fornuftige og i overensstemmelse med reform, inklusionslov og kommunens vision Trivsel Hornbæk Skole bakker op om et fælles værktøj til måling af trivsel på tværs af kommunens skoler. Vi har et ønske om at dette værktøj også rummer muligheden for at tage løbende trivselsmålinger på den enkelte enhed og at trivselsmålingerne, ud over benchmarking på tværs af skolerne, også rummer Side 54 af 110

96 muligheden for at følge udviklingen på årgangsniveau på den enkelte skole, altså måling i to dimensioner: enhed og årgang. Vi anbefaler, at det fremtidige trivselsværktøj kan sammenlignes med nuværende værktøj (DCUM), sådan at effekten før og efter Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune kan følges. Trivselsmålinger kan blive et godt værktøj til at arbejde med udvikling af elevernes trivsel, hvis det understøttes af kompetenceudvikling til at udarbejde afledte handleplaner for både elever, medarbejdere og ledelse Antallet af skoledage Hornbæk Skole er enige i indstillingen om 200 skoledage Fremmedsprog Hornbæk Skole ønsker ikke at begrænse elevernes valg mellem tysk og fransk, som det valgte andet sprog. Vi indstiller derfor, at både tysk og fransk skal kunne vælges fra 5. klasse. Argumentationen i høringsmaterialet omkring de to fremmedsprog, er umiddelbart svær at forstå Konfirmationsforberedelsens placering Hornbæk Skole er enige i, at konfirmationsforberedelsen bør ligge udenfor undervisningstiden. Vi ønsker fortsat at samarbejde med kirken og vil supplere dette med elevernes kendskab til andre kulturer og religioner i øvrigt Kompetenceudvikling En gruppe bestående af skoleledelsen, MED-udvalg og Uddannelseshuset kan sætte overordnede rammer for opnåelsen af kravene omkring fuld kompetencedækning. Leder og medarbejder skal kunne indgå individuelle aftaler om meningsfuld kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder. Kompetenceudviklingen af det pædagogiske personale bør være fra august Opnåelsen af en 95% kompetencedækning skal følges op af skolebestyrelsen. På Hornbæk Skole skal dette fokus tænkes ind som et delelement af det overordnede princip omkring skolens drift - herunder holddannelsesprincipperne. Vi er enige i, at det bør være skolelederen, der vurderer om en lærers kompetencer svarer til fuldt kompetencedækket ud fra de gældende retningslinjer som Undervisningsministeriet udstikker. Det er positivt at de 30 timers kompetenceudvikling af det samlede pædagogiske personale i SFO og klubberne aftales på baggrund af skolernes udmeldte behov. Det er positivt, at der afses midler til kompetenceudvikling i teamsamarbejde og at dette sker med udgangspunkt i de konkrete og oplevede behov på Side 55 af 110

97 skolerne. Vi ser frem til handleplanerne for skolelederenes kompetenceudvikling. Vi er generelt bekymrede for de økonomiske beregninger, der både går ud fra at lærerne skal undervise mere, men samtidigt skal der bruges arbejdstid på at kompetenceudvikle Økonomiske forudsætninger Vi er generelt usikre på om de økonomiske beregninger omkring Fremtidens folkeskole holder. Usikkerheden beror på, at mindreforbruget er faldet med godt 10 millioner undervejs i processen. Derudover er vi usikre på, hvordan udgifterne til undervisningstillægget er beregnet samt om der er taget højde for, at der skal bruges arbejdstid på kompetenceudvikling. Den konkrete tidsramme for den reducerede åbningstid er relevant i forhold til en økonomisk beregning. Der kan være lokale forhold, der periodevist tilsiger andre åbningstider Evaluering En evaluering af Fremtidens skole i Helsingør bør tjene det formål at overføre erfaringer fra den ene skole til den anden. På skoleniveau ønsker vi at evalueringen tager form at et overordnet review af skolens indsatser og effekterne heraf. I et samarbejde mellem skole, center og skolebestyrelse fastsættes mål for skolens fremtidige indsatser og mål Fælles organisatoriske/administrative beslutninger Hornbæk Skole har kun kommentarer til følgende foreslåede ansvarsområder for Centeret. Vi ønsker at centerets rolle bliver at godkende den enkelte skoles begrundede teamorganisering. Vi ønsker ikke at centeret træffer beslutning om en ensartet teamorganisering på alle skoler, da det vil begrænse innovation og nytænkning af skoledagen. Det bør afklares om det er UU eller skolerne selv, der varetager/har ansvaret for den understøttende UEA undervisning Delegering til den enkelte skoleleder Hornbæk Skole er enig i de opstillede ansvarsområder for skolelederen Delegering til den enkelte skole og dennes skolebestyrelse Skolebestyrelsen på Hornbæk Skole vil udarbejde tre overordnede principper, der skal understøtte skolens visions- og strategikort: Skolens drift, skolehjemsamarbejde og skolens samarbejde med omverdenen. Det samlede arbejde understøtter både skolereform og inklusionslov. Princippet for skolens drift kommer til at indeholde mål for de opstillede valgfag samt prøveafholdelsen i de nye prøvefag. Samarbejdet med forældrene bliver ét af skolens overordnede principper. Øvrige kommentarer fra Hornbæk Skole Side 56 af 110

98 Vi indstiller at overgangen fra børnehave til den sammenhængende skoledag fremover sker ved skolestart i august. Der er ikke længere tale om, at børnene skal indkøres i to forskellige tilbud Ferieperioden for det pædagogiske personale er overstået og barnet vil ikke møde skiftende voksne i det nye tilbud Barnet kan møde, og overdrages til, det team af pædagogisk personale (lærere, pædagoger og medhjælpere), der skal være sammen med barnet i årene frem Antallet af overgange reduceres Side 57 af 110

99 Høringssvar fra A-Med og skolebestyrelse på 10. klasseskolen Med-udvalgets og Skolebestyrelsens høringssvar til forslag om Fremtidens skole på 10. klasseskolen Øresund. Høringssvaret fra 10. klasseskolen Øresund er afgivet under hensyntagen til, at vi som skole, ikke er omfattet af den nye folkeskolereform. Vi har derfor valgt kun at kommentere på de områder, der vedrører os. Ad Overordnet set er vi enige om, at der skal være en fælles ferieplan i kommunen, men vi ønsker også på 10. klasseskolen Øresund en fleksibilitet til at kunne planlægge året og lærernes arbejdstid, så det passer til aktiviteterne hos os. Ad Vi er på 10. klasseskolen Øresund glade for, at man fra Styregruppens side har fokus på at etablere gode arbejdspladser til lærerne. Ad På 10. klasseskolen Øresund har vi, som ansatte i kommunen, et ønske om at deltage i kompetenceudviklingen på såvel medarbejder- som på lederniveau. Skolebestyrelsen ønsker at tilføje følgende: Set i lyset af intentionerne om at alle elever skal flytte sig fagligt og blive i stand til at tage en ungdomsuddannelse, har bestyrelsen et ønske om, at der afsættes kommunale midler til at ansætte en pædagog, som skal arbejde med at fastholde/hjælpe/understøtte de unge i at gennemføre deres 10. klasses forløb med henblik på, at de unge opnår gode skole-/studievaner, inden de starter en ungdomsuddannelse. Venlig hilsen På Skolebestyrelsen og MED-udvalget s vegne Susanne Sejer Skoleleder Side 58 af 110

100 Høringssvar fra A-Med og skolebestyrelse på Ungdomsskolen Helsingør Børne og Ungeudvalget. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune: Hermed fremsendes høringssvar fælles for A-med og bestyrelse fra UNGDOMSSKOLEN. Venlig hilsen Tom Nielsen Bestyrelsesformand Torben Weck Inger Marie Larsen TR-repræsentant ungdomsskoleleder Høringssvar fremtidens folkeskole i Helsingør. Fremtidens skole samarbejde med UNGDOMSSKOLEN Christine Antorini: UNGDOMSSKOLEN er vigtig i folkeskolereformen. UNGDOMSSKOLEN skal have en ny og anderledes rolle i fremtidens folkeskole. Folkeskolen skal blive endnu bedre, og derfor er der et ønske om at inddrage andre kræfter end dem, der sædvanligvis er at finde på skolerne. Det er her UNGDOMSSKOLEN kommer ind,indledende bemærkning og anbefaling: Ungdomsskolen vil være en vægtig og vigtig samspiller/samarbejdspartner i den kommende reform af folkeskolen. Ungdomsskolen opfordrer til en politisk beslutning, som forpligter skolerne til at inddrage den særlige viden og erfaring, både pædagogisk og didaktisk som er i ungdomsskolen. Overordnede betragtninger Side 59 af 110

101 UNGDOMSSKOLEN er en vigtig medspiller i forbindelse med Den åbne Skole. UNGDOMSSKOLEN har en stor erfaring med at etablere attraktive og fleksible læringsmiljøer for de ældste elever i folkeskolen med afsæt i ungdoms/fritids-pædagogikken. Vi har udgangspunkt i de ældste unge i folkeskolen, og ønsker gennem samarbejde med skolerne, at bidrage til vision 2020, særlig omkring udvikling af: Gode muligheder for læring Høj faglighed i dagtilbud og skoler Attraktive og kreative læringsmiljøer Holdstørrelse, indhold og varighed af kurser, med afsæt i US-erfaringer omkring organisering af undervisning. Gode muligheder for uddannelse gennem et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv Åbne og levende bymiljøer med mange kulturelle tilbud, gennem samarbejde med ex multipark, kulturværft, biblioteker mmm Der er nem adgang til at være aktiv Ex. Ungdomsskolen er for de mange, mulighed for flexibel planlægning/afvikling af undervisning/aktiviteter UNGDOMSSKOLEN har gennem flere år samarbejdet med folkeskolerne kulturinstitutionerne, og Uddannelseshuset bla. i forbindelse med særlige musik events, kunst i projektopgaven, kulturnat, førstehjælp for 8.klasserne, mangfoldighedsuge for 9.klasserne, Byens Bedste 7.klasser og et utal af lektiecafeer rundt om i kommunen. UNGDOMSSKOLEN er kendt for at nå ud til alle unge, fordi relation, faglighed og frivillighed, er de bærende elementer i UNGDOMSSKOLENS aktiviteter og læringsmiljøer for de unge. Baggrund side 4: Vi opfordrer til politiske målsætninger, der fokuserer på den unges møde med gode og udviklende læringsfællesskaber om at udvikle individer. Det handler om unge, og det er i den forståelse vi skal se opgaven Alle elever i 7.-9.klasse skal sikres mulighed for gennem deres skoleforløb, at deltage i et eller flere af UNGDOMSSKOLENS særlige events Alle elever i 7.-9.klasse bør stifte bekendtskab med UNGDOMSSKOLENS mange fritids- og aftenundervisningstilbud. Dette kan indgå både i relation til den fagfaglige undervisning og som en del af den understøttende undervisning 2.1 Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid side 5 UNGDOMSSKOLENS dagskole hhv. Alternativklasserne og De Internationale ungdomsklasser skal, som deres kammerater i folkeskolen, have udvidet deres ugentlige timetal til 35 I forbindelse med dette er det vigtigt at påpege at Alternativklasserne og IU-klasserne ikke har tilknyttet en fritidsordning, som kan indgå i den understøttende undervisning, Denne kan evt. tilkøbes fra den almene ungdomsskole, idrætsforeninger således at det fritidspædagogiske arbejde også indgår, som en væsentlig del af disse elevers sammenhængende dag. Forbedring af det fysiske arbejdsmiljø i forhold til lærerne skal følge arbejdsmiljølovens anvisninger. 2.3 Ændrede faglige ledelsesopgaver side Politiske mål for samarbejdet med eksterne Side 60 af 110

102 I forhold til UNGDOMSSKOLENS rolle i Fremtidens Folkeskole ønsker vi, at det politisk pointeres, at der er en gensidig forpligtelse til et samarbejde folkeskolerne og ungdomsskolen, som der står i lovforslaget. Gensidig forpligtigelse kræver fælles forståelse for planlægning, økonomi, mål og rammer m.m. UNGDOMSSKOLEN kan tilbyde: o attraktive og kreative læringsrum o Valgfagsvifte kompetenceforandring o Partnerskabsdannelser udenfor folkeskolen specifik fokus på erhvervsrettede uddannelser o Erhvervs-og uddannelsesrettede forløb i samarbejde med UU o Iværksætter forløb o Demokratidannelse o Uddannelse af instruktører i samarbejde ex idrætsforeninger /DGI o Sætligt og tilrettelagte forløb elever i folkeskolen, som ikke umiddelbart vil kunne erklæres uddannelsesparate 2.5 Ambitionen for Fremtidens folkeskole i Helsingør side 15 UNGDOMSSKOLEN bifalder at der er flyttet fokus fra lærernes undervisning til elevernes læring. Denne læring er fundamentet i ungdomsskole pædagogikken. UNGDOMSSKOLEN inddrages gerne i sparring omkring læring i forbindelse med en anderledes skoledag 2.6 Trivsel side 17 UNGDOMSSKOLEN bakker op om fælles værktøj til måling af trivselsarbejdet UNGDOMSSKOLEN deltager gerne i udvikling af særlige events læringsforløb for grupper/klasser med fokus på trivsel i samarbejde med folkeskolen og andre aktører Fremmedsprog side 19 UNGDOMSSKOLEN støtter ikke at tysk er det eneste sprogfag der kan vælges i 5.klasse UNGDOMSSKOLEN peger ligeledes på fransk som en mulighed. Konfirmationsforberedelsens placering side 20 UNGDOMSSKOLEN indgår gerne i et samarbejde med byens præster, om en re-tænkning af konfirmationsforberedelsen udenfor skoletid kompetenceudvikling vedr. den understøttende undervisning side 22 UNGDOMSSKOLENS dagskole byder her ind, som kompetence og sparring for lærere, der har folkeskolens ældste elever - i forhold til det særlige fokus på konflikthåndtering, samt arbejdet med mentorordninger for elever med henblik på øget trivsel Økonomiske forudsætninger side 25 UNGDOMSSKOLENS dagskolers økonomi: i forhold til udvidelse af undervisningstiden for lærerne og den understøttende undervisning for eleverne, vil vi gøre opmærksom på, at der skal findes finansiering af de forøgede udgifter indenfor puljen til gennemførelse folkeskolereformen for de øgede udgifter Evaluering side 27 Side 61 af 110

103 UNGDOMSSKOLEN opfordrer til at der tilknyttes ekstern evaluering Det kommunale skoleområde side 28 UNGDOMSSKOLEN påpeger at formuleringen fra linie 6:.til at tænke i inkluderende fællesskaber, fællesskaber hvor elevens sociale rygsæk stilles udenfor skolens indgang, og ikke står i vejen for de læringsrum eleven møder i løbet af en dag kunne ændres til til at tænke i inkluderende fællesskaber, fællesskaber hvor forståelse og indsigt i elevens sociale baggrund og historie, inkluderes i det læringsrum/ den kontekst, eleven møder i løbet af en dag 4.1. Lokale beslutninger side 30 Ungdomsskolen anbefaler, at der politisk tages en klar tydelig overordnet beslutning om at folkeskolerne pålægges et samarbejdes med eksterne parter (Ungdomsskole, UU billed- og musikskole, SIM m.fl. Der skal ikke være mulighed for som skoleleder at kunne fravælge et samarbejde med de mange eksterne samarbejdspartenere der findes i Helsingør kommune, og som også er en del af vision Beslutning om nærmere omfang og planlægning ligger hos skolelederen. Side 62 af 110

104 Høringssvar fra skolebestyrelsen på Espergærde Skole Skolebestyrelsen ved Espergærde Skole har på sit møde d. 13. november behandlet indstillinger til Fremtidens folkeskole, og udtaler ift. indstillingerne: Vedr. pkt.: 2.1 Enten skal der være fuld tilstedeværelse eller også skal der laves en kommunal aftale. Det foreslås, at der laves en midlertidig aftale, som gælder i to år. Det er afgørende vigtigt, at der afsættes midler til forbedring af det fysiske arbejdsmiljø i forhold til lærernes forberedelse. SKB er bekymret for, om lærerne kan nå deres arbejdsopgaver indenfor tilstedeværelsestiden. 2.2 SKB anbefaler scenarie SKB undrer sig over, at muligheden for at konvertere den understøttende undervisning til fagfaglig undervisning med to lærere/lærer + pædagog/lærer + anden fagperson ikke nævnes. 2.8 SKB anbefaler, at der tilbydes både tysk og fransk fra 5. klasse. 2.9 SKB anbefaler, at konfirmationsforberedelsen ligger udenfor den almindelige undervisningstid Dot 4 SKB anbefaler, at klubberne koordinerer åbningstiden med skolen, så det passer med det tidspunkt eleverne får fri. Desuden frygter SKB, at de økonomiske forudsætninger ved reformens indførelse ikke holder På skolebestyrelsens vegne Bjarne Caspersen Side 63 af 110

105 Høringssvar fra skolebestyrelsen på Hellebækskolen D. 25. november 2013 HØRINGSSVAR Kære Udvalg Skolebestyrelsen ved Hellebækskolen ser frem til de muligheder, der ligger i Fremtidens Folkeskole i forhold til at få løftet det faglige niveau og få skabt en mere aktiv, kreativ og sammenhængende skoledag for eleverne. Vi har valgt at kommentere en række ting i materialet, som vi finder mest relevant. Det drejer sig om følgende: * Det er for os at se helt centralt, at der bliver skabt de rigtige rammer for, at lærere og pædagoger kan samarbejde. Derfor støtter vi også umiddelbart planerne om, at der er fysisk mulighed for samarbejde, ved at man simpelthen er fysisk til stede på skolen. Vi lægger dog vægt på, at der stadig gives en vis fleksibilitet indenfor de rammer, som ledelsen udstikker, men især til, at der bliver prioriteret fysiske rammer, der understøtter gruppernes nye arbejdstid. Det nytter ikke, at der kun er lærerværelset eller andre lokaler, der ikke fungerer til formålet, hvis de nye muligheder skal udnyttes optimalt. Vi opfordrer til, at man tænker intelligent og evt. får lavet en analyse af, hvad der egentlig er brug for, så man ikke skaber unødige rammer, der ikke vil blive brugt men i stedet afsætter ressourcer til det egentlige behov, som allerede nu viser sig at være akut tilstede på for eksempel Hellebækskolen, der også i 2013/2014 har kørt med udvidet arbejdstid på skolen. Skolebestyrelsen opfordrer derfor til, at der afsættes de nødvendige ressourcer, så arbejdet med at indrette arbejdspladser/møderum eller hvad der nu viser sig optimalt på den enkelte skole, kan gå i gang hurtigst muligt og være klart til skoleåret 2014/2015. * Skolebestyrelsen har efter en del drøftelser enedes om at bakke op omkring det foreslåede scenarie, hvor skole og klub bliver sammenlagt. Det vil i vores optik kunne smidiggøre samarbejdet mellem lærere og pædagoger i forhold til understøttende undervisning og bevægelsestimer. Det vil også betyde nye muligheder for fleksibel lokaleanvendelse. Men skolebestyrelsen vil også gerne understrege, at det er vigtigt, at ånden i klubregi skal bevares, og at de aktiviteter, der foregår i klubtid, er af fritidskarakter. Bølgen i Ålsgårde er usædvanligt velfungerende, og et fast og godt men også det eneste - samlingspunkt for områdets unge. Derfor lægger vi i skolebestyrelsen stor vægt på, at klubben fortsat er et attraktivt tilbud, og at de økonomiske forhold er uændrede, ligesom det er vigtigt, at åbningstiderne og engagementet ikke kommer til at lide under at blive lagt ind under skolen. Side 64 af 110

106 * Samtidig har vi i bestyrelsen drøftet, at det formentlig vil være nødvendigt at have en samlet ledelse i forhold til sammensætningen af personale. Det er dog endnu vigtigere for bestyrelsen, at ledelseskompetencen også betyder, at ledelsen kan ansætte de bedste kompetencer til evt. ledige job, og ikke er bundet af særlige hensyn i arbejdet med at sammensætte den optimale personalegruppe indenfor alle niveauer af skolen/klubben/sfoens område. Det skal være de rette kompetencer, der skal være afgørende for, hvem der skal ansættes. * Hvad angår sprogundervisning støtter vi helt konkret forslaget om at indføre tysk fra 5. klasse, men udelukkende under forudsætning af, at der tilbydes et 3. fremmedsprog yderligere fra 7. klasse for eksempel som valgfag. Alternativt foreslår skolebestyrelsen, at der fra 5. klasse er valg mellem fransk og tysk. Vi er naturligvis opmærksomme på, at Tyskland er en af Danmarks store handelspartnere, men der er flere ting, der taler for fransk. Herunder for eksempel, at sproget udgår fra en anden sprogstamme. Samtidig tales der fransk i flere lande end tysk, selvom det samlede antal mennesker i verden, der taler tysk er størst. Alt i alt er det for vigtigt et valg til at træffe centralt, og derfor bør valget af fransk eller andet 3. sprog gøres muligt fra 7. klasse. * Hvad angår det samlede regnestykke og den forventede besparelse er vi generelt skeptiske. Vi ser en risiko for, at der er mange ubekendte i det fremtidige scenarie, som endnu ikke kan kvantificeres. Men vi vil gerne understrege, at vi bakker op omkring, at Fremtidens folkeskole ikke skal være en spareøvelse, men en kvalitetsforbedring. Derfor er vi også bekymrede over, at der alligevel har indsneget sig besparelser relativt ubemærket som for eksempel, at Helhed & Sammenhængs-midlerne i forbindelse med reformen bliver sparet væk. Det er således ikke tydeligt for os i høringsmaterialet om der er sammenhæng mellem ressourcer og den nye skolehverdag. Jf. vores høringssvar angående sprogundervisning ovenfor, er vi for eksempel bekymrede for, hvordan valgfag i form af både sprog samt andre valgfag i klasse skal finansieres, når ressourcerne til valgfag er skåret væk. * Endelig vil vi gerne bede udvalget overveje nøje, hvordan overgangen mellem børnehave og skole med start i maj rent praktisk skal planlægges. Det pædagogiske personale er en del af elevens sammenhængende skoledag, og kan derfor ikke fremadrettet tages ud af skolehverdagen. Skolebestyrelsen foreslår derfor konkret, at store-skiftedag flytter til 1. august fremadrettet. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Hellebækskolen Ole Kjerkegaard Nielsen, og Kamilla Sevel Formand og Næstformand for Skolebestyrelsen Side 65 af 110

107 Høringssvar fra skolebestyrelsen på Helsingør Skole Gefionsvej Helsingør T E gu@helsingor.dk W helsingorskole.dk EAN-nr: Helsingør, november 2013 Høringssvar vedrørende Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Skolebestyrelsen ønsker med dette høringssvar at være med at til at sætte retning for Fremtidens folkeskole i Helsingør kommune. Generelt ønsker Helsingør Skoles bestyrelse, at kommunen vil leve op til folkeskolerefomens intension om, bl.a. at give skolerne fleksible rammer for tilrettelæggelse af skoledagen, således at man lokalt kan planlægge med de bedste og mest hensigtsmæssige løsninger. Dette fordi ingen af kommunens skoler er ens og ej hellere har det samme elevgrundlag. Som respons til det samlede høringsudspil oplever skolebestyrelsen at flere af punkterne er tyndt argumenterede, og dermed kan være svære at forholde sig til. 2.1 kommentarer til tilstedeværelse og arbejdstid Skolebestyrelsen imødeser meningsfuld tilstedeværelse på skolen for lærerne, og tager det for givet at det fysiske arbejdsmiljø vil blive prioriteret og nødvendige midler tilført skolerne, således at skolerne kan opfylde de gældende arbejdsmiljøregler. Der er en afdeling (Marienlyst) hvor de 122 mio. ikke er blevet frigivet, grundet kommende byggeri og muligvis renovering. 2.2 Struktur og organisering Skolebestyrelsen oplever, at der er forskel på kvaliteten af de forskellige klubtilbud på kommuneniveau, både i forhold til udbud af aktiviteter og i forhold til den tiltrækningskraft og evne klubberne har til at fastholde børnene i klubtilbuddene. Det kan derfor være interessant hvis kommunen vælger forskellige modeller at organisere klubberne efter, og efterfølgende (eks. efter 2 år) evaluerer disse forskellige former for organisering. Velfungerende og attraktive klubber er rollemodeller, og den viden disse steder har oparbejdet bør deles og være til inspiration og guide for andre klubber. Der er fordele og ulemper ved de beskrevne modeller, og skolebestyrelsen kunne også komme med idéer til helt andre modeller (eks. distriktsledelse i klubberne, ledelsesmæssigt lagt sammen med Ungdomsskolen), men det afgørende for skolebestyrelsen er, at der bliver sat fokus på og skabt rammer for et langt tættere samarbejde mellem skole og klub. Skolebestyrelsen har en bekymring i forhold til hvorvidt der vil blive tale om en forringelse af klubtilbuddet, hvis klubtilbuddet overgår fra Serviceloven til Folkeskoleloven. Om det er muligt eks. for skolelederen, at være leder for medarbejdere som arbejder under to forskellige lovgivninger, er uklart for skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen lægger vægt på, at der fortsat vil være mulighed for en delvis egenfinansiering af aktiviteterne i klubregi (aktiviteter, ture, madordning mv.). Det opleves som et stort plus, at de klubber, der ønsker det og har tradition herfor, fortsat kan tilbyde klubaktiviteter, der kræver en (begrænset) deltagerfinansiering. Det vil være et tab, hvis klubberne ikke også fremover kan tilbyde fx kreative aktivitetsværksteder, hvor der som i dag - er en mindre brugerbetaling ( materialekort / bar-kort mv.). Side 66 af 110

108 Skolebestyrelsen finder det væsentligt at uanset hvilken model kommunen vælger for organisering af klubberne, at prisniveauet fastholdes på nuværende niveau. At økonomien for den understøttende undervisning bliver lagt under skolen, og dermed også beslutningsretten i forhold til hvilke fagperson(er) der har de kompetencer der skal til for at løfte den understøttende undervisning. Dette fordi det fremgår af lovforslaget, at det er skolelederens ansvar at tilse, at den understøttende undervisning lever op til de mål der er sat for denne, og at den rent faktisk understøtter den fagopdelte undervisning. 2.3 Ændrede faglige ledelsesopgaver I forhold til skolebestyrelsens sammensætning fremadrettet, bør alle afdelinger være repræsenteret på storskolerne. Vi ønsker at kunne have et medlem fra lokalsamfundet eks. fra ungdomsuddannelserne, erhvervslivet, lokale foreninger mv. - ind som medlem i skolebestyrelsen. Vi mener det er hensigtsmæssigt, at vedkommende kun sidder som medlem af skolebestyrelsen for et år ad gangen, altså en løbende udskiftning. Dertil kommer, at skolebestyrelsens øvrige medlemmer i høj grad også repræsenterer det lokale samfund og erhvervslivet, hvilket vi på skolerne skal være dygtigere til at benytte os af. 2.4 Den understøttende undervisning Skolebestyrelsen tilslutter sig scenarie 1 (s. 14 i høringsmaterialet). Vi er bekymrede over at Helhed og Sammenhæng bortfalder, og at ressourcen hertil indgår i det samlede regnskab. Skolebestyrelsen undrer sig over at pædagogerne ikke i langt højere grad er medtænkt, da der er evidens for, at det tættere samarbejde er til gavn for eleverne. Det fremgår ikke af materialet, at lærer og pædagog skal være sammen i undervisningssituationen, men at samarbejdet vil bestå i planlægning af elevernes læring. Vi ønsker derfor at der sættes fokus på den værdi det har at flere fagligheder er omkring eleverne på samme tid, også med inklusion for øje, og at der afsættes økonomi til dette. Skolebestyrelsen glæder sig over, at reformteksten stiller krav til daglig motion og bevægelse, og imødeser en kraftig opjustering af netop dette område, som vil være til gavn for rigtig mange af både velfungerende og udfordrede elever. Helsingør Skole Afd. Nygård har bred erfaring i forhold til flere fagligheder i skolehverdagen, og vil kunne bidrage med læring og viden. 2.5 Ambitionen for fremtidens skole i Helsingør Kommune Skolebestyrelsen ser gerne at der fastsættes mål for alle skolens fag, og at det primære fokus ikke udelukkende bliver på dansk, matematik og historie. Vi ser positivt på den øgede mulighed for holddannelse som et redskab for også at medtænke inklusionen, således at der skabes mulighed for en vekslen mellem store og små fællesskaber. Skolebestyrelsen forstår holddannelse bredt, ikke blot som linjer eller niveaudelt undervisning. 2.6 Trivsel I udgangspunktet imødeser vi et fælles værktøj til at måle trivselen på kommunens skoler. Dog mener vi at dette værktøj skal tage hensyn til små og store skoler, og de forskelle og udsving af forskellig karakter som størrelse vil skabe. Værktøjet skal være operationelt, og man skal kunne se resultater på klasseniveau. Dertil kommer, at værktøjet skal kunne differentieres mellem indskoling, mellemtrin og udskoling. Det er på trivselen skolebestyrelsen mener man vil kunne se resultatet af, at man mindsker den sociale ulighed. Vi mener at der på dette område skal sættes langsigtede mål, og delmål for de mellemliggende år. Skolebestyrelsen opfordrer til at der sættes fokus på forældresamarbejdet i forhold til elevernes trivsel. 2.7 Antal skoledage Skolebestyrelsen ser sig ikke i stand til at træffe beslutning om punktet på den oplyste baggrund. Side 67 af 110

109 2.8 Fremmedsprog De 3 lektioner som bliver tilført på 5. og 6. kl. er lektioner som er hentet fra udskolingen, hvor der dermed er 3 færre lektioner i løbet af udskolingsforløbet. Skolebestyrelsen mener generelt at det er forkert at låse sig fast på blot at udbyde ét 2. fremmedsprog, da dette stiller eleverne ringere i udskolingen og senere. Dette fordi vi udpiner det sprog vi ikke udbyder. 2.9 Konfirmationsundervisning Skolebestyrelsen anbefaler at konfirmationsundervisningen lægges udenfor den obligatoriske skoletid, og dermed skal flyttes fra morgentimerne. Dette for at leve op til folkeskolereformens intension om en fleksibel og varieret skoledag Kompetenceudvikling Skolebestyrelsen har en bekymring i forhold til hvorvidt kompetencedækningen tænkes, som at der blot skal være en med den nødvendige kompetence per årgang, og dermed ikke sikrer ressourcer til at en klasse / større gruppe af elever også har tilgang til de bedste kompetencer, og at skolen kan planlægge fleksibelt og varieret. Dette betyder at vi mener det er hensigtsmæssigt at ressourcerne ikke tildeles således, at vi skal planlægge med at der eks. er én linjefagsuddannet lærer til 60 elever. Skolebestyrelsen opfordrer til at der på medarbejderniveau ikke bliver tale om en fælleskommunal masseuddannelse, men at den enkelte skoles behov varetages. Muligheden for kvalificeret vikardækning skal tænkes ind i efteruddannelsesplanerne, således at der ikke bliver tale om forringelser for eleverne i uddannelsesperioderne. Skolebestyrelsen tager vurderinger med når vi reviderer principperne Økonomiske forudsætninger Generelt mener skolebestyrelsen ikke, at de økonomiske beregninger er tilstrækkeligt oplysende. Med dette for øje, har vi en stærk bekymring for, hvorvidt der er taget højde for de udgifter der kommer, eks: Maj-børnene 2015; løses i dag via Helhed og Sammenhæng Undervisningstillægget; bliver højere end vi kender i dag, da lærerne skal undervise mere Specialskoleområdet; beregningerne virker ufuldstændige. Så vidt vi kan se er ressourcen til Helhed og Sammenhæng fjernet fra og med august 2014 og indgår i den samlede ressource. Dette bekymrer i forhold til muligheden for at være flere fagligheder sammen om eleverne, på samme tid og ikke blot i planlægningsfasen. Ligeledes vil dette påvirke afviklingen af modtagelsen af maj-børnene og inklusion evaluering Skolebestyrelsen tilslutter sig en evaluering efter 2 år, hvilket betyder at der opstilles tydelige mål for kommunens skoler inden august 2014, som vi måles på efter de 2 år. 3.1 Det kommunale skoleområde Skolebestyrelsen imødeser en rammesætning fra Center fra Dagtilbud og Skolers side, som skolerne efterfølgende bør gives frie og vide rammer til at udfylde. I forhold til de timeløse fag, mener skolebestyrelsen at placeringen af disse som en del af den understøttende undervisning, ikke bør begrænses til udskolingen, men kan og bør være gældende for hele skoleforløbet. Side 68 af 110

110 4.1 Lokale beslutninger Skolebestyrelsen tilslutter sig punkterne. 5.1 Mening og ejerskab Skolebestyrelsen tilslutter sig punkterne. Kenneth Højbjerg Sørensen Formand for Skolebestyrelsen Kari Jørgensen Skoleleder Side 69 af 110

111 Høringssvar fra skolebestyrelsen på Snekkersten Skole Børne- og ungeudvalget, Helsingør Kommune Snekkersten den 14. november 2013 Høring vedr. Fremtidens Folkeskole Generelt: Som skolebestyrelse forventer vi os meget af skolereformen og vi glæder os over, at der på skolen og centralt på kommunalt niveau arbejdes intenst med reformen. Vi er fuldt bevidst om, at reformens store ændringer, og indførslen af en ny måde at registrere arbejdstiden på, kræver meget planlægning og en stærk kommunikation mellem center, skole og medarbejder og det kræver en stærk dialog og kommunikation på hele skoleområdet. Det er helt centralt for os, at reformen giver os en bedre platform til at drive en endnu bedre skole det må ikke kun blive et spørgsmål om at optimere økonomien på skoleområdet, men skal derimod være et spørgsmål om at udvikle skolen og den læring der finder sted. Vi henstiller derfor til, at kerneydelsen har det primære fokus rettet mod eleverne i hele planlægnings- og implementeringsfasen. Snekkersten Skole har nedenstående kommentarer til det implementering af Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune: fremsendte forslag til Vedr. pkt. 2.1 På en moderne arbejdsplads med vidensmedarbejdere, som vi anser lærerne for at være, er det centralt for os, at arbejdspladsen er fleksibel. Denne fleksibilitet skal man som arbejdsplads udvise på flere forskellige områder og et af områderne er arbejdstid og tilrettelæggelsen af denne. På Snekkersten Skole lægges der op til en organiseringsstruktur, hvor man som medarbejder i langt højere grad end nu arbejder i teams. Det forudsætter, at man som medarbejder er fysisk til stede på skolen i givne tidsrum, så man kan planlægger og forberede sig sammen med teamet. Samtidigt er det helt centralt for os som skolebestyrelse, at der ikke bliver tale om en rigid arbejdsstruktur, hvor man som medarbejder ikke kan arbejde fleksibelt. Tilstedeværelse på skolen udelukkende for tilstedeværelsens skyld bærer ingen argumenter, der taler ind i en fleksibel arbejdsplads. Arbejdet skal placeres og planlægges så det giver mening i forhold til den opgave der skal løses. Man skal som leder lede på opgavens karakter og ikke på tiden. Det er også vigtigt for bestyrelsen, at man som medarbejder afskærmes overfor det grænseløse arbejde. Derfor er det vigtigt, at kommunen eller skolens ledelse opsætter en personalepolitik, der imødekommer netop denne problematik. Vedr. pkt. 2.2: Reformen indeholder mange strukturelle ændringer og vi er bekymrede for, at fritidsklubbernes nuværende aktiviteter og frie tilbud på sigt blot bliver et appendiks til skolen, hvis de underlægges skolens ledelse fra 1/ Side 70 af 110

112 Vi er samtidigt også bekymrede for fritidsklubbernes mulighed for at tiltrække børn og unge når skoledagen forlænges og om fritidsklubberne kan tiltrække og fastholde kvalificeret personale når åbningstiden ændres. Vi ser derfor, at fritidsklubberne i de første to år af skolereformen forbliver selvstændige og indgår i et partnerskab. Efter disse to år evalueres modellen (jævnfør pkt. 2.12) med henblik på, om klubberne fortsat skal være selvstændige eller om det vil give bedre mening til den tid at lægge dem ind under skolens ledelse. Såfremt scenarie 2 bliver en realitet allerede fra august 2014, finder Snekkersten Skolebestyrelse det vigtigt, at partnerskabet udspringer af de lokale forhold, og der ikke fastlægges centrale retningslinjer for partnerskabet. Vedr. pkt Tages til efterretning. Vedr. pkt Tages til efterretning. Vedr. pkt Tages til efterretning. Vedr. pkt Tages til efterretning. Vedr. pkt Tages til efterretning. Vedr. pkt. 2.8 Som skolebestyrelse ønsker vi, at man som elev i 5. og 6. klasse har mulighed for enten at vælge tysk eller fransk. Fra 7.klasse skal man som elev kunne vælge et tredje fremmedsprog som valgfag enten på skolen eller i regi af ungdomsskolen. Vedr. pkt Tages til efterretning. Vedr. pkt Beregningsgrundlaget for skolereformen og de økonomiske konsekvenser af udmøntningen er svært gennemskueligt for os som skolebestyrelse. Det er centralt for os, at reformen giver os en bedre platform for at drive en endnu bedre skole det må ikke kun blive et spørgsmål om at optimere økonomien på skoleområdet, men skal derimod være et spørgsmål om at udvikle skolen og den læring der finder sted Vi henstiller derfor til, at kerneydelsen (dvs. undervisning af skolesøgende børn og unge) forbliver i fokus i planlægningsfasen, så intentionerne i reformen kan udnyttes. Såfremt intentionerne med den understøttende undervisning, øget mulighed for holddannelse og yderligere anvendelse af pædagoger i undervisningen skal udleve sit fulde potentiale, så er det en nødvendighed, at der tildeles økonomiske ressourcer til skolen der tilgodeser mulighed for, at der arbejdes i mindre enheder end den traditionelle klasse. Side 71 af 110

113 Vi er derfor bekymrede for, at midlerne til helhed og sammenhæng forsvinder fra budgettet i 2015, fremfor fortsat at indgå som ressource i forbindelse med den understøttende undervisning. Vedr. pkt Tages til efterretning. Vedr. pkt Tages til efterretning. Vedr. pkt Tages til efterretning. Vedr. pkt Tages til efterretning. På skolebestyrelsens vegne Alexander Houen Skolebestyrelsesformand. Side 72 af 110

114 Høringssvar fra A-Med på UU Øresund Høringssvar vedr. FREMTIDENS FOLKESKOLE i Helsingør Kommune Fokus på udskoling og tiden efter skolen I UU-Øresund ser vi frem til at styrke og udvikle samarbejdet med skolerne i lyset af folkeskolereformen. Fremtidens folkeskole skal forberede eleverne til fremtidens samfund. Første skridt er, at vores unge har de faglige, personlige og sociale kompetencer, der skal til for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor vil vi i dette høringssvar fremhæve udskolingsperspektivet: Samarbejdet mellem skolen, uddannelsesvejledningen og ungdomsuddannelserne bør prioriteres meget højt, når folkeskolereformen skal indføres. Kommende lovgivning vil gøre uddannelsesparathed til en mere central skoleopgave og understøtte et forpligtende samarbejde mellem skole og UU i forhold til Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorienteringen (UEA). På det sidste punkt er Helsingør Kommune langt foran. Et kommende nationalt center vedr. UEA kunne med fordel placeres i Helsingør. Fremtidens folkeskole handler først og fremmest om det, der sker i skolen. Men den unges vej i tiden efter skolen er også afgørende. I UU-Øresund ønsker vi, at samarbejdet med ungdomsuddannelserne i udskolingen får et stærkere fokus. Vi har netop i 2013 etableret et udskolingsforum, hvor vi samler ledere i udskolingen og UU-vejlederne. Her inviterer vi også ungdomsuddannelserne med henblik på at skabe et rum for dialog, erfaringsudveksling og udvikling. Dette samarbejde kan understøttes af en politisk beslutning. Kommentarer og forslag til enkelte afsnit: Afsnit 1 Baggrund Forslag til tilføjelse: Alle løsninger og organiseringer bør tage afsæt i målet om at skabe de bedste muligheder for hvert enkelt barns læring og trivsel. Samtidig skal man hele tiden have for øje, at folkeskolen handler om almen dannelse og læring. Den første forudsætning for at klare sig godt senere i livet er at eleverne får de faglige, personlige og sociale kompetencer, der kræves for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Både målet om inklusion og samvirke med det omgivende samfund skal ses i dette perspektiv. Folkeskolen består Afsnit Politiske mål for samarbejdet med eksterne Forslag til tilføjelse som nyt afsnit: Åbningen mod samfundet skal medvirke til at give eleverne forståelse for livet uden for - og livet efter skolen. Skolerne forpligtes til at indgå i tæt samarbejde med UU for at fremme fokus på at eleverne efter skolen kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal rettes særlig fokus på at styrke overgangen til erhvervsuddannelserne. Afsnit Tildelingsmodel for den understøttende undervisning Forslag til tilføjelse: Den understøttende undervisning skal.læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Disse aktiviteter peger direkte frem mod skolens forpligtelse til at gøre eleverne uddannelsesparate, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. I udskolingen kan gruppevejledning indgå med fokus på de faglige, social og personlige kompetencer eleverne skal opnå for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. God kontakt til erhvervsuddannelserne kan Side 73 af 110

115 bringe nye pædagogiske vinkler ind i skolen, som kan udnyttes i den understøttende undervisning. Lektiecaféen er obligatorisk Afsnit Personalesammensætning i den understøttende undervisning Forslag til tilføjelse som nyt afsnit: Skolen kan efter aftale med UU-Øresund inddrage UU-vejlederne i den understøttende undervisning. Afsnit 2.5 Ambitionen for Fremtiden folkeskole i Helsingør Kommune Forslag til tilføjelse som nyt afsnit: Fremtidens Folkeskole skal medvirke til at hæve uddannelsesniveauet i Helsingør Kommune, så en større andel af kommunens unge opnår mindst en ungdomsuddannelse. Gennem et styrket samarbejde i udskolingen mellem skole, UU og ungdomsuddannelse, skal det sikres at eleverne er uddannelsesparate, når de forlader folkeskolen. Afsnit 2.9. Konfirmationsforberedelsens placering Kommentar: En af de helt centrale vejledningsaktiviteter i udskolingen er introduktionskurser på ungdomsuddannelserne for alle elever i 8. klasse. Forløbet danner grundlag for såvel gruppevejledning, UEA-undervisning, individuel vejledning, som for den foreløbige uddannelsesparathedsvurdering. Vi har oplevet at enkelte elever forhindres i at deltage på grund af fremmødekrav til konfirmationsforberedelsen. Den foreslåede ændring vil derfor være positiv i forhold til vejledningsprocessen og overgangen til ungdomsuddannelse. Afsnit Kompetenceudvikling Kommentar: Der mangler et fag øverst på oversigten vedr. linjefagsdækning: Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorienteringen (UEA), som er skemalagt med 69 lektioner fra klasse, dækkes 100% af linjefagsuddannede. Alle vejledere har efteruddannelse på diplomniveau. Afsnit 3.1 Det kommunale skoleområde Forslag vedr. elevplan/uddannelsesplan: Det er afgørende at elev- og uddannelsesplan i udskolingen betragtes som et sammenhængende dokument, hvor såvel elev, forældre, lærere og UU-vejleder kan samarbejde. Udformningen skal tilpasses, så det matcher de nationale standarder for uddannelsesplaner. (Nye retningslinjer på vej i 2014.) Forslag vedr. samarbejde med UU-Øresund: Det gældende ydelseskatalog for samarbejdet mellem skole og UU justeres i lyset af folkeskolereformen i samarbejde mellem Center for Børn, Unge og Familier og Center for Dagtilbud og Skole. Det gælder ikke mindst samarbejdet om uddannelsesparathedsvurderingen og den fælles 8. klassekonference, hvor indsatsen for de ikke-uddannelsesparate aftales. Forslag vedr. det timeløse fag UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering), som ikke er timeløst i Helsingør Kommune, men skemalagt med egen læseplan: Dele af UEA-undervisningen kan inddrages i den understøttende undervisning efter nærmere aftale mellem skolen og UU-Øresund, der har ansvaret for undervisningen. Afsnit 4.1 Lokale beslutninger Forslag til tilføjelse af nyt punkt: Planlægning og gennemførelse af samarbejde med UU-Øresund, indenfor de rammer, der følger af lovgivning, byrådets retningslinjer i samarbejde med Fredensborg Kommune og øvrige aftaler mellem Center for Dagtilbud og Skole og Center for Børn, Unge og Familier. For at styrke fokus på elevernes forløb Side 74 af 110

116 efter grundskolen forpligtes skolernes udskolingsafdelinger til at indgå i samarbejde på tværs med UU og ungdomsuddannelserne (udskolingsforum). Som konsekvens af ovenstående udgår UU i punktet med (Ungdomsskole, UU, billed- og musikskole, SIM m.fl.) En bekymring til slut: Vi har en enkelt bekymring i forhold til de økonomiske modeller, hvis ressourcerne til de udsatte børn og unge opsplittes for meget. Når de mest udsatte unge snubler i skoleforløbet eller børnelivet, er det vigtigt at der findes gode fælleskommunale tilbud til at samle dem op. Det findes i dag og må ikke tabes på gulvet i en ny tildelingsmodel. Med venlig hilsen På vegne af et enigt MED-udvalg i UU-Øresund Ane Bonnesen & Jens Christy Side 75 af 110

117 Høringssvar fra Integrationsrådet i Helsingør Kommune Center for Sundhed Idræt og Medborgerskab Kit Jørgensen 28. november 2013 Fremtidens folkeskole Integrationsrådets høringssvar Integrationsrådet takker Børne- og Ungeudvalget samt Center for Dagtilbud og Skoler for det fremsendte materiale. Integrationsrådet har ved sit møde den 26. november drøftet styregruppens anbefalinger og har følgende kommentarer/anbefalinger: 1. Afsnit 2.5: Integrationsrådet bifalder styregruppens første indstilling, der handler om opstilling af konkrete mål i forlængelse af den årlige kvalitetsrapport. Integrationsrådet har flere gange påpeget, at der mangler konkrete mål for udligningen af karaktergabet mellem to- og étsprogede elever. Integrationsrådet anbefaler derfor også, at den midterste dot på side 16 ændres til Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund samt herkomst 2. Afsnit 2.8: Integrationsrådet glæder sig over, at styregruppen finder det væsentligt, at eleverne skal undervises i det sprog, der på lang sigt åbner mest for eleven. Integrationsrådet anbefaler, at det undersøges om det er muligt at tilbyde nogle af de tosprogede elevers modersmål - fx arabisk og tyrkisk - som 2. fremmedsprog eller som valgfag. Dette med henblik på en alderssvarende udvikling af modersmålet. 3. Afsnit 2.10.: Integrationsrådet anbefaler styrkes at kompetenceudviklingen indenfor tosprogsområdet både for lærere og ledere. Integrationsrådet finder, at det er særlig vigtigt for udviklingen af fagligheden for tosprogede elever, at dette område har ledelsesmæssig bevågenhed i skolerne. Venlig hilsen Integrationsrådet Side 76 af 110

118 Høringssvar fra fransklærerene på Espergærde Skole Børne- og Ungeudvalget Att. Center for Dagtilbud og Skole v/jesper Daugaard Espergærde den Høringssvar vedr. udvalgets indstilling om at gøre tysk obligatorisk som 2. fremmedsprog fra 5. klassetrin. Af høringsmaterialet fremgår det, at Helsingør Kommune fremover agter at udelukke eleverne fra at kunne vælge mellem tysk og fransk, når de skal starte på deres 2. fremmedsprog. Dette gør vi klart indsigelse imod! Traditionen i Helsingør har i mange år - som i de aller fleste andre kommuner - været, at eleverne har haft mulighed for at vælge mellem tysk og fransk, når de stod over for at skulle begynde at lære deres 2. fremmedsprog. Det er efter vores opfattelse en logisk og rimelig mulighed, og praksis viser da også, at mange børn faktisk vælger faget fransk, bliver dygtige til det, synes det er spændende og sjovt og får glæde af det fremover. I udkastet til loven anføres det da også som en naturlig ting, at børnene får valgmuligheden mellem tysk og fransk, og netop valgmuligheden understøtter da også i særdeles høj grad det ene af reformens tre hovedmål: Alle børn skal blive så dygtige, de kan. Den mulighed fratager man børnene, hvis man allerede i 5. klasse udelukker dem fra at kunne vælge fransk som 2. sprogfag. Som fransklærere på Espergærde Skoles 4 afdelinger protesterer vi imod udvalgets indstilling, og vi forbavses endvidere over de argumenter for indstillingen, som står anført i høringsmaterialet. Fakta og daglig praksis viser jo, at der på globalt plan anvendes fransk som hovedsprog på mange kontinenter man i EU-sammenhænge anvender fransk som et af hovedsprogene vore EU-naboer er max. 2-3 timers flyrejse væk den danske befolkning - og dermed også vores børn - i både ferie- og uddannelse/jobsammenhænge i overvældende grad drager til Frankrig Vi kan være bekymrede for, om udvalgets indstilling om at udfase fransk snarere bygger på økonomiske overvejelser, idet man ved at udelukke muligheden for valg af fransk måske kan undgå at skulle etablere både tysk- og franskhold på 5. og 6. klassetrin. Muligheden for elevflugt/forældreflugt til andre kommuners skoler/privatskoler kunne blive en konsekvens, hvis der ikke tilbydes fransk fra 5. klasse i Helsingør Kommune. Vi henstiller til, at man i Helsingør Kommune sidestiller tysk og fransk, som vi har kendt det i mange år. Med venlig hilsen fransklærerne på Espergærde Skole Stine Alnes Christensen, Annett Kjær-Andersen, Houria Sadi, Helle Margrethe Klein og Karen Kallesøe. Side 77 af 110

119 Høringssvar fra fransklærerene på Helsingør Skole Helsingør, d. 22/11-13 Kommentar/høringssvar vedr. 2. fremmedsprogsundervisningen i Fremtidens Skole i Helsingør Kommune - hvor tysk skal gøres obligatorisk fra 5. klasse og fransk skal udelukkes. Undertegnede lærere ( fransklærere ) ved Helsingør Skole bekræfter hermed vores fulde støtte til det høringssvar, som Espergærde Skoles fransklærere har formuleret. Vi gør indsigelse mod Helsingør Kommunes udspil vedr. fremmedsprogsundervisningen, hvor fransk som 2. sprog udgår som valgmulighed på lige fod med tysk, og hvor fransk bliver degraderet til valgfag fra 7. klasse. Supplerende kommentar fra Helsingør Skole: - Selve argumentationen for at udelukke fransk er aldeles vag og uprofessionnel: Vi lever i en globaliseret verden anno 2013, hvor handelsforbindelser sker på kryds og tværs af kontinenter og hvor Europa, der er domineret af det franske sprog, er vores nabo. Derfor er det nærmest middelalderligt at bruge argumentet, at tysk er vigtigt p.g.a. dets beliggenhed i forhold til DK. Desuden tales der fransk af knap 200 mio. mennesker i verden, hvilket er et større antal end tysktalende. Frankrig er verdens mest besøgte turistland, og ét af danskernes foretrukne turistmål. Det franske sprog er hovedsprog i EU og den frankofile kultur har en stor indflydelse på mange livsområder i og udenfor Europa ( historie, mad, mode, kunst, design, arkitektur, film, forskning, teknologi osv. ). Både tysk og fransk er blandt de mest 13 talte sprog i verden. - Tilmeldingen af tysk - fransk blandt elever på skoler i Helsingør Skole, der tilbyder begge sprog er gennemsnitligt 50/50. - Har Helsingør Kommune taget højde for franskfagets fremtid på kommunens to gymnasier? - Hvis Danmark i fremtiden skal være med, hvor det sker - i den store verden - så er der al grund til, at de danske elever fortsat bør have mulighed for at vælge mellem tysk og fransk. På den måde kan elevernes evner spredes til et langt større marked. Med venlig hilsen Fransklærerne ved Helsingør Skole Charlotte Jakobsson, Susanne Pedersen, Lone Rasmussen, Sara Eltorm. Side 78 af 110

120 Høringssvar fra Helsingør Lærerforening Til Børne- og Ungeudvalget Helsingør Kommune. Helsingør d. 26. november 2013 Helsingør Lærerforening har følgende kommentarer og synspunkter til Udkastet til rammer og principper for Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 1) Baggrund: Helsingør Lærerforening finder det helt naturligt, at elevernes skolegang skal optimere den enkelte elevs læring og trivsel. Når læreren har ansvaret for undervisningen, er det derfor også en forudsætning, at lærerne får reel mulighed for at løfte opgaven. Vejen til det fælles mål kræver en dialogbaseret ledelse, hvor medarbejdernes erfaringer og synspunkter tages alvorligt og indgår i beslutningsprocessen, og der skal være sammenhæng mellem de økonomiske ressourcer, mål og krav. 2) Styregruppens indstillinger: 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid. Det er Helsingør Lærerforenings (HLF) vurdering, at konsekvenserne af indførelsen af Lov 409 endnu ikke er afklaret. Derfor gør vi opmærksom på muligheden for at fravige loven ifølge lovens 2. Vi mener, at denne mulighed bør være åben, således at hvis der viser sig at være fordele ved en fravigelse, skal den bruges. HLF finder det positivt i forhold til lærernes arbejdsmiljø, at forældrekontakten trækkes ud af lærerens privatsfære. Vi opfordrer samtidig til, at der lægges klare rammer for arbejdet, så forældre og lærere stadig har gode muligheder for at kontakte hinanden. Det er natur-ligt, at rammerne for samarbejdet aftales i henholdsvis skolebestyrelser og i A-MED. Det er hensigtsmæssigt, at arbejdsdage og ferieplan er ens for alle skoler i kommunen. HLF kan ikke anbefale muligheden for at indkalde personalet på arbejde i weekenden. Skal lærerne indkaldes til arbejde på lørdage, er det hensigtsmæssigt at det allerede sker ved årsplanlægningen. HLF forventer at arbejdsmiljøloven overholdes på arbejdsstederne. Vi opfordrer til, at der på skolerne snarest indledes dialog i A-MED og specielt med arbejdsmiljørepræsentanten, s.1/6 så forholdene tilpasses den enkelte afdeling og er klar til august Vi vil i den sammenhæng også nævne behovet for mødefaciliteter for mindre grupper. Skolerenoveringerne i omfattede kun i meget beskedent omfang lærerarbejds-pladser. Side 79 af 110

121 2.1. Struktur og organisering Børn lærer også i fritiden. HLF finder det tilbud, børn møder i fritidsklubberne en variation til den strukturelle faglige vinkel, som undervisningen skal indeholde. Klubberne skal bevare selvstændigheden i forhold til skolerne. 2.3 Ændrede faglige ledelsesopgaver I forhold til samarbejdet med eksterne skal det gøres klart, om det forventes at eksterne overtager opgaver eller deltager i undervisningen eller i den understøttende undervisning. I forhold til en samlet årsplanlægning for eleverne anbefaler HLF, at samarbejdet vil omfatte deltagelse i undervisningen. Benævnelsen for et råd/ forum er ikke så afgørende som brugen og formålet med et pædagogisk samarbejdsorgan. Pædagogisk Råd skal være det forum, hvori der foregår en reel dialog med ledelsen om opgaverne på skolen. Den dialog, der skal sikre, at lærere og andet pædagogisk personale får bragt deres faglighed i spil i fællesskabet. Dette har afgørende betydning for såvel samarbejdet mellem personalet som samarbejdet med ledelsen. HLF anbefaler, at dagsordenen til møder i det pædagogiske råd udarbejdes af ledelsen og en ansat, udpeget af personalet. 2.4 Understøttende undervisning. Skal formålet med den understøttende undervisning være et supplement til den daglige undervisning med henblik på at hæve den samlede kvalitet, er det afgørende, at personalet, der skal varetage opgaverne, har de nødvendige kompetencer i forhold til den samlede undervisningsopgave. Der synes at mangle en overordnet afklaring af, hvordan lærernes opgave med at indfri de faglige mål skal udmøntes i forhold til den understøttende undervisning. HLF skal i denne sammenhæng fremhæve muligheden for at veksle tiden til understøttende undervisning til tolærerordninger eller anden sammensætning af personalet i den fagfaglige undervisning. Denne mulighed bør kunne bruges, hvor det kan være til gavn for eleverne. HLF finder det naturligt, at det er skolelederen,der træffer en endelig beslutning om sammensætningen af personalet. Vi anbefaler, det sker i et samarbejde med de ansatte. s.2/ Ambitionen for Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Grundlæggende arbejder lærerne altid for, at alle elever skal opnå det bedste faglige resultat! Derfor er det ikke de politiske vedtagne mål, der er afgørende for de faglige resultater. HLF peger på en nødvendig støtte i den daglige undervisning i sammenhæng med inklusionsopgaven. Der skal sikres ressourcer til den nødvendige og rette kvalificerede støtte, når lærerne påpeger behovet. Side 80 af 110

122 Ligeledes ved vi, at det faglige niveau i undervisningen løftes ved, at lærernes faglige kompetencer løftes. HLF vil endnu engang fremføre behovet for individuelle kompetenceløft aftalt i forhold til den enkelte lærers behov. Samtidig skal vi påpege en problemstilling ved at konkretisere enkelte mål, idet der så kan være tendens til at andre områder tilsidesættes. Dette er ikke hensigtsmæssigt set i forhold til elevernes samlede udviklingspotentiale Trivsel HLF finder det naturligt, at der er et fælles kommunalt udgangspunkt til at evaluere elevernes trivsel Antal skoledage HLF finder det nødvendigt at evaluere antallet af skoledage allerede efter næste skoleår, bl.a. for at vurdere, hvordan lærernes ændrede arbejdsvilkår påvirker muligheden for at løfte undervisningsopgaven fremmedsprog Tysk og fransk bør ligestilles som 2. fremmedsprog Konfirmationsforberedelsen HLF vurderer at tilrettelæggelsen af skoledagen forbedres, hvis konfirmationsforbe- redelsen lægges efter almindelig skoletid Kompetenceudvikling HLF finder det meget positivt at medarbejderne inddrages i kompetenceplanlægningen. s.3/6 Der er stadig et stort behov for kurser, der følger op på den fag-faglige viden. HLF opfordrer til, at skolerne i samarbejde med lærerne udarbejder en oversigt over lærernes behov for fag-faglig kompetencebehov, og der derefter oprettes kurser i forhold hertil. HLF gør opmærksom på, at der skal udarbejdes individuelle uddannelsesplaner jf. overenskomstmæssige aftaler. Bemærk venligst i denne sammenhæng bemærkningerne til de kommunale resultatmål Økonomiske forudsætninger. Når der i de økonomiske beregningerne bruges gennemsnitstal, må der nødvendigvis være plads til overraskelser, når økonomien skal tilpasses dagligdagen, hvorfor spådommen om, at der vil være et overskud på 5,5 mio. kr., når reformen er indfaset ikke hænger sammen med realiteterne. Skal inklusionsopgaven løses forsvarligt, og eleverne have den undervisning, der løfter deres faglige kompetence fuldt ud, er der behov for ressourcer hertil. Side 81 af 110

123 Allerede nu efterlyses der midler til at løfte inklusionsopgaven. Spørg gerne lærerne og pædagogerne på skolerne! I beregningerne mener vi ikke, at der tages højde for skolernes udgifter til lærernes aldersreduktion på de 175 timer for lærere, der er fyldt 60 år. Dette udgør op mod arbejdstimer for det samlede skolevæsen. Aftalen vil være en udgift på budgetterne i endnu mindst tre år. Der er behov for et konkret overslag over behovet for midler til de nødvendige arbejdspladser til lærerne. Mindreudgiften på 3,2 mio. i 2014 disponeres til medarbejdernes kompetenceudvikling. Dette budskab finder vi positivt og en erkendelse af, at der er et behov for penge til denne opgave, men umiddelbart finder vi ikke beregningen holdbar. Det er HLF s vurdering, at lederne på skolerne ikke har tillagt lærerne unødigt arbejde. Når lærerne i gennemsnit skal undervise to klokketimer mere om ugen, vil der derfor være opgaver, som de ikke kan tage sig af, og opgaverne skal løftes af andet personale. Vi mener også at oplægget til øget samarbejde med andet pædagogisk personale, såvel som med eksterne samarbejdspartnere vil kræve øget behov for tid til samarbejde Evaluering HLF tilslutter sig behovet for en overordnet evaluering efter 2 skoleår, men opfordrer der ud over til, at der vil ske en løbende evaluering, og at nødvendige ændringer allerede kan indgå for skoleåret s.4/6 Fællesorganisatoriske/administrative beslutningerfælles for kommunernes skoler 3. Det kommunale skoleområde Udgangspunktet for beslutningskompetencerne på Center-niveau finder vi umiddelbart relevant. Igen vil vi opfordre til fleksibilitet i forhold til at ændre i rammerne, ifald der viser sig behov for det. Vi foreslår at teksten vedr. rammen for MED-arbejdet (dot. 9) udvides til Overordnet ramme og koordinering af samarbejdet og inddragelse af C-MED, A- MED og FTR og TR. 4.Delegering til skoleleder I forbindelse med strukturændringen og indførelsen af storskolerne finder HLF det relevant, at der udarbejdes en oversigt over de daglige pædagogiske lederes kompetenceområder. Vi foreslår, at der tilføjes en tekst: På skoler med flere enheder skal skolelederen udarbejde en oversigt over Daglig Pædagogisk Leders kompetenceområder. Side 82 af 110

124 HLF erfarer, at der er et stigende behov for ovenstående, for at få et mere afklaret forhold i samarbejdet med skolens ledelse og daglig pædagogisk ledelse i hverdagen. Ovenstående kan også lægges som en fælles kommunal opgave og tilføjes til Centerets kompetenceområde. Vi foreslår der ud over følgende tekst i dot. 3, skolelederens kompetenceområde: Løbende samarbejde og inddragelse af A-MED og TR om opgaver. 5. Delegering til den enkelte skole og dennes bestyrelse. Skolebestyrelsens opgaver fastlægges endeligt ved vedtagelsen af reformen, hvor vi selvfølgelig skal overholde indholdet heri. Skolebestyrelsernes kompetencer beror på principielle beslutninger. Derfor bør det påpeges for alle opgaver, at det er principper for udbydelse af linjer. Principper for valgfag, m.v. s.5/6 Afsluttende kommentar: Det er Helsingør Lærerforenings opfattelse, at den undervisning eleverne modtager i dag allerede er optimeret i forhold til de rammer og vilkår lærerne arbejder under. Det vejledende timetal har været et godt udgangspunkt for undervisningen, men betyder så samtidig at skolereformens tilførsel af faglige timer er forholdsvis begrænset i Helsingør Kommune. Skal der ske et løft af elevernes faglige standpunkt, er det derfor nødvendigt at fokusere på kvaliteten af den undervisning, der finder sted. Lærernes vilkår for at planlægge og gennemføre undervisningen samt muligheden for samarbejde vil være et centralt opmærksomhedspunkt i den sammenhæng. HLF opfordrer til en fortsat konstruktiv dialog med Centeret med henblik på at arbejdsdagen for lærerne kan underbygge en høj kvalitet i undervisningen. Venlig hilsen Kredsstyrelsen / Vera Sandby Hansen Side 83 af 110

125 Høringssvar fra tillidsrepræsentanterne for BUPL, Nordsjælland Kære C-MED i Center for Dagtilbud og Skoler i Helsingør kommune Hermed høringssvar fra en samlet TR gruppe for BUPL, Nordsjælland: Som faggruppe ser vi frem til at samarbejde med vores kollegaer i SFO, skole og KLUB. Vi glæder os til at være med til at udvikle visionen for Folkeskolereformen, og derigennem sikre børns udvikling, trivsel og læring. - For at sikre den eksisterende kvalitet i de fritidspædagogiske tilbud, og fastholde den viden, der er lokalt på Klubberne og i SFO erne, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i det eksisterende pædagogiske personale. - Vi indstiller, at der under Struktur og organisering 2.2 vælges scenarie 2, hvor skolerne indgår Partnerskab med KLUB. - Vi indstiller at der under Understøttende undervisning, vælges scenarie 2, hvor skolelederen er forpligtet til at benytte det eksisterende personale. Som faggruppe har vi allerede kendskab til børnene og deres familie, Vi har viden om de det enkelte barns kompetencer, udvikling og potentialer, og vi har viden om hvordan barnet trives i fællesskabet. I skoledelen kan vi således fortsætte det igangværende relationsarbejde - For at sikre den pædagogiske kvalitet til børn i vanskeligheder tager vi for givet, at der på skolerne benyttes det eksisterende uddannede pædagogiske personale med de kompetencer det forudsættes for at varetage opgaven. - Vi finder det essentielt, at der naturligvis er pædagogisk ledelse, der hvor der er pædagogisk uddannet personale. - Vi ser frem til at forløbet evalueres efter 2 år. Og vi anbefaler at Skolereformen, er et fast punkt på dagsordenen på de lokale A-MED, så vi sikrer en løbende drøftelse. - For at sikre det pædagogiske personales arbejdsmiljø, trivsel og arbejdsvilkår, tager vi for givet, at TR for BUPL, er sikret en plads i de lokale A-MED. - Vi har en klar forventning om, at der kommer tydelige retningslinjer fra Center fra DS om, hvilke forventninger der er til jobbeskrivelser for det pædagogiske personale, der skal varetage opgaven på skolerne for derigennem at sikre lige vilkår for pædagoger i Helsingør kommune. Mange hilsner fra TR gruppen for BUPL i Helsingør Kommune, den 27.november Side 84 af 110

126 Høringssvar fra TR på BUPL s område, SFO Mørdråben Espergærde den På Mørdråben er vi bekymret for, at der ikke overordnet er lagt op til en stillingtagen fra politikernes om, hvordan pædagogernes kompetencer og stillinger kan indgå og bevares i fremtidens folkeskole. Det er der ikke konkret når der står, at det er skolelederen der suverænt udvælger, hvem der er behov for i den understøttende undervisning. Hvordan tænkes den understøttende undervisning fra maj og frem til sommerferien, hvor SFO erne modtager de kommende førskolebørn? Afskaffes denne ordning, vil megen viden og børnenes udbytte af denne start gå tabt, og vi kan forudse yderligere stillingsreduktioner. Pædagogerne ønsker at indgå i samarbejdet med lærerne på lige vilkår og med hver deres kompetencer og fælleskompetencer. Forudsætningen for at det gode samarbejde lykkes er, at der afsættes tid til fælles forberedelse til målfastsættelse og planlægning. Derigennem opbygges en fælles platform og mål, tilrettelæggelse af året og gensidige forventninger skal være klare. Bevægelsen fra undervisning til læring skal alle ønske, ville og gøre. Der skal brydes op med hverdagstænkningen og sammen tænkes i et nyt fælles tredje. Vi stiller spørgsmål til hvordan udregningen med 10 timers mindre åbningstid er udregnet, når undervisningstiden kun udvides med 7 timer fra 0-3 kl. Vi kunne ønske os at udvide åbningstiden om fredagen, til kl da det er et reelt behov. I forhold til kalenderudgangspunktet bilag 2 har lærere 15 0 dage på indeklemte dage, skal pædagoger ligestilles med disse? Skal der fortsat være lukkeuger og lukkedage? Vi mangler forklaring på hvordan udregninger er foretaget i forhold til de timer der skal anvendes i den understøttende undervisning (s4 i bilag 3 i Fremtidens folkeskole) Vi glæder os til at arbejde med reformen og se et overordnet mål for Helsingør Kommunes skoleliv, så det opleves som et fællesprojekt fremfor enkeltprojekter. Lene Nørgaard Kjær Tr for pædagogerne på SFO Mørdråben Side 85 af 110

127 Høringssvar fra FOA Nordsjælland Fra: Ann Hansen Sendt: :31 Til: Gudrun Hammer Cc: Anne Marie Hestehave; Christina Coppa; Lene Lindberg Emne: Svar på høring skolereform - Helsingør Kommune Kære Gudrun Hammer Allerførst vil vi sige tak for, at vi har fået muligheden for at fremkomme med vores kommentarer ift. Helsingør kommunes håndtering af skolereformen. Vi er meget tilfredse med, at selve implementeringsplanen for fremtidens folkeskole i Helsingør kommune er centralt placeret, så der ikke opstår for store forskelle ift. arbejdstid, herunder ferie m.v. Herudover er det med tilfredshed at vi konstaterer, at det bliver forankret i MED-systemet. Det er endvidere meget positivt, at FOA Nordsjællands fællestillidsrepræsentant Cristina Coppa, har været en naturlig del af arbejds- og styregruppen ifb. med udarbejdelsen af materialet, og hermed har haft mulighed for at gøre sin indflydelse gældende. FOA Nordsjælland vil også gerne videregive den ros, at pædagogmedhjælperne i dag og i fremtiden vil være en del af det samlede dag- og skoletilbud i Helsingør Kommune. Vores holdning er, at pædagogmedhjælperne er en mangfoldig faggruppe, som kan bidrage positivt i heldagsskolen - både når det gælder undervisningstimer, aktivitetstimer og som et led i inklusion af børn med særlige behov. Den pågældende faggruppe kan have både kortere og længerevarende uddannelser bag sig, eller have merit fra øvrige uddannelser. Der har tidligere været lavet projekt omkring undervisningsassistenter i skolerne i Helsingør Kommune med stor succes. Heri var pædagogmedhjælperne og pædagogiske assistenter en stor del. For os en faggruppe der er meget vigtig i dagligdagen, også set fra børnenes perspektiv. Vi er yderst tilfredse med, at I anvender de eksisterende medarbejdere og faggrupper i fremtidens folkeskole, samt afsætter midler til at kompetenceudvikle det eksisterende personale, som skal have en anderledes opgaveportofølje. Vi vægter særligt kompetenceudvikling ift. inklusionsdelen. Denne plan er klar og tydelig, hvilket vi oplever skaber ro for medarbejderne. FOAs holdning er, at det er væsentligt at der bliver tydelige og klare rammer meldt ud fra ledelsen. De fysiske rammer er vi noget bekymret for, da det vil påvirke både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Her tænker vi eksempelvis på den larm der kan opstå grundet de manglende egnede lokaler, der skal rumme en stor gruppe medarbejdere som skal planlægge det tværfaglige samarbejde imellem de forskellige faggrupper. Vi bekymrer os også ift. at SFO en vil få ændret åbningstid, men her forventer vi at pædagogmedhjælperne ikke sættes ned i tid, men bruges timemæssigt i den samlede heldagsskole. Vi er endvidere bekymret for, at der ikke er afsat nok økonomiske midler til en så stor ambitiøs plan. Afslutningsvis vil vi gerne fremhæve, at der allerede på nuværende tidspunkt foregår et fint samarbejde mellem lærerne og pædagogmedhjælperne, idet der her støttes godt op omkring børnenes læringsrum ved at lærerne får optimale arbejdsbetingelser. Vi ser frem til at blive indkaldt som forhandlingsberettiget organisation ift. en forhandling af arbejdsvilkår. Med venlig hilsen FOA - Fag og Arbejde Nordsjælland Lene Lindberg Afdelingsformand Side 86 af 110

128 Høringssvar fra Skolelederforeningen Helsingør den Til Helsingør Byråd og Børne- og Ungeudvalget Høring over Styringsgruppens indstilling til Fremtidens folkeskole, Skolelederforeningen i Helsingør støtter intentionerne i høringsmaterialet, herunder de helt nye muligheder for læring og ledelse. Skolelederne anser medarbejderne som en vigtig ressource og vi vil være særlig opmærksomme på meningsfuld tilstedeværelse, med fokus på opgaveløsning, kvalitet og målstyring fremfor tidstælling. De fysiske rammer på skolerne, skal indrettes så de understøtter lærernes nye arbejdstid. Det er derfor essentielt, at der afsættes ressourcer til at indrette arbejdspladser til det pædagogiske personale. Skolelederforeningen i Helsingør er glade for netop de politiske udmeldinger, der pointerer at forslaget ikke er en spare øvelse, men vi finder det bekymrende, at de økonomiske beregninger ikke er gennemskuelige, samt at omtalte provenu er faldet fra 15 mio. til næsten ingenting. Det er ikke tydeligt hvilke muligheder, der er for særlig indsats for samarbejdet med de yngre årgange, når f.eks. "Helhed og sammenhæng" udfases. Overgangen fra børnehave-skole med start i maj, er endvidere et opmærksomhedspunkt, da de pædagoger der skal passe førskoleeleverne, samtidig er en integreret del af undervisningen. Skolelederforeningen foreslår, at overgangen tilpasses reformen. Kompetenceudviklingen bør iværksættes fra august 2014 og ikke januar 2014, og bør struktureres således, at der er en god balance mellem lokal kompetenceudvikling og fælleskommunal ditto. Det er afgørende, at det er den decentrale enhed, der har beslutningskompetencen i forhold til hvordan kompetencemidlerne skal bruges. Skoleledelserne skal, som medarbejderne, være uddannede til de ændrede vilkår. Skolederforeningen tænker uddannelse i bred forstand. Forandringsledelse, netværks - og teamledelse, samt helt nye vilkår kan ikke i alle tilfælde klares med en Diplom- eller Masteruddannelse. Et af fokusområderne skal være praksisnær kompetenceudvikling, som opfylder det enkelte ledelsesteams behov. Skolelederforeningen er enig med styregruppen i høringsoplægget angående ansvarsfordeling i forhold til det politiske, det central administrative og på skoleniveau. Der er fortsat begyndelsesudfordringer i ledelsesstrukturen, som vi bør justere fremadrettet. Fremtidens Folkeskole kræver ændrede ledelsesindsatser. DS og skoleledelserne bør tage et fælles ansvar for retningen af det samlede skolevæsen. Vi anbefaler at DS redefinere samarbejdet med de samlede skoleledelser, så dette samarbejde understøtter netværksledelse. Skolelederforeningen betragter ledelsen på skolerne som en samlet ledelse skoleleder, DPL, PAL (Pædagogisk Afdelingsleder) og disse skal medtænkes samlet, i de tiltag som der er i forhold til fremtidens folkeskole. Den administrative ledelses- og samarbejdsopgave bliver fremover meget anderledes i ministeriet, dermed også anderledes lokalt på centerniveau og på skoleniveau. Kommunens værdigrundlag skal danne klangbund for Fremtidens Folkeskole i Helsingør, og skal være genkendeligt i de beslutninger der træffes i forbindelse med høringsmaterialet. Side 87 af 110

129 Skolelederforeningen i Helsingør vil også fremover indgå positivt konstruktivt og konkret i udviklingen af Fremtidens Folkeskole i Helsingør. Bedste hilsener Benny Christiansen Formand BCH08@HELSINGOR.DK Side 88 af 110

130 Høringssvar fra A-Med i Kulturhuset Bølgen Høringssvar til styregruppens indstilling til Børne og unge udvalget fra Kulturhuset Bølgen. Vi er blevet opfordret af centerchef i KPE Stella Hansen, kulturchef Jørgen Sprogøe og børnekulturkonsulent Ida Wettendorff til at komme med høringssvar til Fremtidens folkeskole i Helsingør kommune Materialet er rigtig spændende læsning og åbner mange muligheder. Der er dog forhold vi som kulturinstitution er særligt opmærksomme på når vi forholder os til materialet. I Helsingør er reformen stort set finansieret ved frigjort lærertid 53 årsværk og frigjort pædagogtid 54 årsværk. I praksis betyder det at SFO er og klubber skæres 2 timer i den daglige åbningstid Det er for nuværende ikke afgjort om det bliver en partnerskabsmodel eller en SFO 2 model for klubbernes vedkommende og der er derfor forståelig bekymring over hvordan fremtiden skal se ud for disse faggrupper. Dette er en central del af den reform vi skal skrive os ind i. Her på Bølgen har vi siden 1996 indgået i et forpligtende partnerskab med fritidsklubben Bølgen med rigtig gode erfaringer. Gennem samarbejdsaftaler tilgodeses både klubbens og kulturens kerneydelser og vi tilrettelægger, bemander og afvikler i fællesskab både til hverdag og fest til gavn for kommunens borgere. Alt dette sker med respekt for kernekompetencer og trækker på den synergi effekt der opstår ved en mangfoldig personalesammensætning. Fx løses pædagogiske opgaver med børn udover klubalderen af det pædagogiske personale fra fritidsklubben da de har fagligheden og kendskabet til de unge. Vi håber meget at vi kan fortsætte dette samarbejde som har vist sin værdi siden 1996 også under en ny reform. Den åbne Skole - Vi kan se en masse muligheder for øget samarbejde med skolen hvor vores værksteder og spidskompetencer indenfor det audio visuelle områder kan komplementere en undervisning ikke erstatte - men understøtte eller stimulere et planlagt forløb her kan også tænkes i fælles arrangementer hvor huset kan facilitere begivenheder og projekter. Vi har fra vores lange samarbejde med fritidsklubben rigtig gode erfaringer netop på dette område. Det vigtige er at det er individet der er i centrum at vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske og understøtter det der driver dem kort sagt de unge og deres tid har en værdi i sig selv. Vi vil meget gerne supplere med de kompetencer vores kulturhus besidder og mener at reformen i bedste fald kan knytte lokalsamfund tættere sammen, tilbyde forskellige og varierede rum for børn og unge s dannelse og læring. Sammenhæng og mening dannes forskelligt i det enkelte individ. Med venlig hilsen A-MED i Kulturhuset Bølgen Side 89 af 110

131 Høringssvar fra Netværk for Børnekultur i Helsingør Kommune Høringssvar til Styregruppens indstilling Netværk for Børnekultur i Helsingør Kommune har udarbejdet et fælles høringssvar i forbindelse med Fremtidens Folkeskole. Høringssvaret er sammenfattet af børnekulturkonsulenten og konsulent for skolebiblioteker og de praktisk musiske fag. Netværket består af: Bibliotekerne, Børnekulturcentret Billedskole, Toldkammeret og Kulturværftet, Kulturhuset Bølgen, Helsingør Kommunale Musikskole, Helsingør Kommunes Museer, Naturcentret Nyruphus. Helsingør Teater, Hamlet Scenen, Danmarks Tekniske Museum, M/S Museet for Søfart, Øresundsakvariet. Børnekulturkonsulenten og Uddannelseshuset Fremtidens skole samarbejde med kulturinstitutioner Overordnede betragtninger Helsingør Kommune har mange kulturinstitutioner. Kulturområdet er en vigtig ressource i relation til folkeskolens nye målsætninger omkring Den åbne Skole. Kulturinstitutionerne vil meget gerne byde ind med erfaringer, viden og nysgerrighed. Opbygning af stærke relationer er en dimension i opfyldelsen af kommunens Vision De følgende betragtninger tager udgangspunkt i barnet/eleven og vi ønsker gennem samarbejde med skole, SFO og klub, at bidrage til Vision 2020, særligt omkring at udvikle: Attraktive og kreative læringsmiljøer At natur, kultur og historie anvendes aktivt... mange kulturelle tilbud Kulturområdet har igennem flere år, i samarbejde med Uddannelseshuset, arbejdet på en fælles forståelse og retning for indsatsen i forhold til skoler og dagtilbud. Dette samarbejde og netværk anbefales bibeholdt og udviklet i det videre samarbejde. Med udgangspunkt i høringsmaterialet vil vi pege på en række punkter. Kommentarer til Baggrund - side 4 Vi opfordrer til politiske målsætninger, der fokuserer på den enkelte elevs møde med en bred vifte af kunstneriske og kulturelle udtryksformer i relation til almen dannelse og læring, læringsfællesskaber, elevernes faglige og sociale behov og de digitale medier som understøttende for den pædagogiske praksis... og løftestang for fagligheden. Alle elever bør gennem deres skoleforløb opleve mange kulturelle tilbud. Alle elever bør stifte bekendtskab med kunstneriske læreprocesser samt naturvidenskabelige, kunstneriske og kulturhistoriske dimensioner i forhold til læring og oplevelse. Dette bør indgå både i relation til den almene undervisning og som en del af den understøttende undervisning. Kommentarer til høringsmaterialets pkt Politiske mål for samarbejdet med eksterne - side 11 I lovforslaget og dets bemærkninger er der tale om en gensidig forpligtigelse. Det er vigtigt at sikre en fælles forståelse af begrebet forpligtes i forhold til samarbejdet med kommunale og ikke-kommunale kulturinstitutioner og skoler. Side 90 af 110

132 Med forpligtende samarbejde tænker vi: tid til fælles planlægning, økonomisk ressourcefordeling, fælles mål og rammer. Samarbejdet skal have et læringsperspektiv og fokus på elevernes almene dannelse. Kulturinstitutionerne tilbyder et andet slags læringsrum, både mentalt og fysisk. De kan tilbyde autentiske læringsmiljøer og give erfaring med mange måder at lære på både for elever, pædagoger og lærere. Entreprenørskab, innovation og kreativitet er nøglebegreber. Kulturinstitutionerne kan også samarbejde med skolerne omkring talentklasser og skoler med særlige profiler samt valgfagsundervisning, fx i forbindelse med planlægning og udvikling. De kan bidrage med lokaler, undervisere og sparring. Det er vigtigt at styrke det tværgående netværk mellem skoler og kulturinstitutioner. Det skal ske på ledelsesniveau, og vi anbefaler, at det sker i det daglige med læringscentrene (skolebibliotekerne) som et vigtigt bindeled mellem skolen og det eksterne niveau. Kommentarer til høringsmaterialets pkt kompetenceudvikling vedr. den understøttende undervisning side 22 Vedrørende pkt. 4: Vi anbefaler at punktet udvides til: 4. Motion, bevægelse og kulturelle udtryksformer Vi foreslår, at der også tænkes i kompetenceudvikling mellem lærere, pædagoger i SFO og klub, kulturinstitutioner, foreningsliv og kunstnere. En kompetenceudvikling der er tæt knyttet til praksis planlægning, målsætning, gennemførsel og evaluering (aktionslæring). Særlige opmærksomhedspunkter Musikskolen og Billedskolen Musikskolens og Billedskolens platform forudses at kunne komme under pres, når skoledagen udvides betydeligt. Det har bl.a. konsekvenser for skemalægningen af individuelle tider, placeringen af sammenpilsog orkester-aktiviteter og adgangen til lokaler på skolerne. Der opfordres til en politisk opmærksomhed og drøftelse af spørgsmålet om lovforslagets muligheder for at musik- og billedskoleelever kan modtage undervisning i skoletiden, ligesom mulighederne for placering af blokke for Musikskolen i skoletiden i samarbejde med skolerne også bør drøftes. Det forpligtende samarbejde mellem skolerne og de kommunale musik- og billedskoler jf. Den åbne Skole forudsætter en afklaring i forhold til gældende lovgivning på området, herunder musikskolernes nye bekendtgørelse pr. 1/ Der skal desuden ske en afklaring af økonomiske rammer og forudsætninger for det forpligtende samarbejde. På vegne af Netværk for Børnekultur i Helsingør Kommune Anne-Mette Hermansen, Uddannelseshuset Ida Wettendorff, børnekulturkonsulent Side 91 af 110

133 Høringssvar fra Helsingør Musikskole Til Formand for Børne- og uindeudvalget Gitte Kondrup Att. Gudren Hammer Høringssvar til Styregruppens indstilling. Fra Helsingør kommunale Musikskole. Relationen mellem Musikskoler (og Ungdomsskoler) gives en helt særlig placering i lovforslaget til skolereformen. Samtidigt pålægges Musikskolerne i ny bekendtgørelse pr 1/ en skalforpligtelse til samarbejde med Folkeskolen. I bemærkningerne til lovforslaget gøres meget ud af denne nye kobling, både for nå de faglige mål for musikfaget i skolerne, men også for at løfte en musisk kultur på skolerne som et alment dannende element. Endelig giver loven nye muligheder for at egentlige aktiviteter i Musikskolens regi, kan indgå som en del af elevens skoledag. Musikskolen vil derfor opfordre til, at indstillingen fra styregruppen i højere grad betoner de særlige muligheder, der åbnes for i tættere relationer og samarbejde mellem Grundskoler og Musikskole. (Indstillingens punkt 2.3.1). Perspektiverne er store og kobler direkte til kommunens vision og bosætningstrategi, men giver også nye muligheder for projekt Ny Skole i Bymidten som en særlig musisk-kreativ profilskole med en eller flere talentklasser i musik. Venlig hilsen Morten Gronemann Formand for bestyrelsen Helle Waagø Formand for lærerrådet Henrik Nedergaard Musikskoleleder Side 92 af 110

134 Høringssvar fra Helsingør Teater Gudrun Hammer Pædagogisk Administrativ Konsulent Helsingør Kommune Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej Helsingør Helsingør, 27. november 2013 HØRINGSSVAR Fremtidens skole i Helsingør Kommune Den åbne skole børnekultur Med skolereformens begreb DEN ÅBNE SKOLE bør man SÆTTE BARNET I CENTRUM og ikke den enkelte kulturinstitution. Det er vort ønske, at der udarbejdes en samlet kortlægning af børnekulturen i Helsingør Kommune og at enkelte kulturområder ikke favoriseres af enkelte skoler, men at ALLE BØRN I HELSINGØR KOMMUNE SIKRES ADGANG TIL SÅ BREDT ET KULTURTILBUD SOM MULIGT. Vigtige opgaver i forbindelse med dette kan være: Formulering af fælles mål og resultatkrav for skoler og kulturinstitutioner i Helsingør Kommune Det er ledelsens ansvar på skolen og kulturinstitutionen, at mål og resultat opfyldes for den enkelte elev - Udstyr eleven med et klippekort som giver ret til et minimum af kulturbesøg Bedre formidling af kulturtilbud, undervisningstilbud, projektforløb og attraktive økonomiske ordninger - Inddragelse af klub og SFO Børnekulturens aktører i Helsingør Kommune udgør en vigtig resurse for børn og skoler i Helsingør Kommune. Ud over at besidde en vigtig dannelsesmæssig kapital er kulturlivet en pædagogisk og økonomisk resurse, som er med til at kvalificere undervisningen i Helsingør Kommune. Helsingør Teater støtter sig desuden til det høringssvar som er afgivet af børnekulturkonsulent og Uddannelseshuset på vegne af kulturinstitutionerne i Helsingør. Med venlig hilsen, Ole Honoré Formand Helsingør Teater Side 93 af 110

135 Høringssvar fra Helsingør Kommunes Biblioteker Fremtidens Folkeskole Høringssvar fra Helsingør Kommunes Biblioteker D Det er vigtigt, at børn lærer, at der er et folkebibliotek, der er anderledes end skolebiblioteket. Jeg har ikke været på et folkebibliotek, hvor der ikke har været et godt børnebibliotek. Det er vigtigt, at børn oplever folkebiblioteket og er vant til at komme der gennem deres barndom og skoletid. Citatet stammer fra et interview med kulturminister Marianne Jelved (R), hvor hun samtidigt fastslår, at skole- og folkebibliotekarer har forskellige fagligheder, og at hun ikke kan forestille sig et skolebibliotek uden skolebibliotekarer. Fagbladet Perspektiv Rød tråd i livslang læring Folkebibliotekerne har på mange måder et godt og frugtbart samarbejde med skolerne i kommunen. Et rigtigt godt eksempel er det mangeårige fælles forløb i projekt På samme hammel mellem Espergærde Bibliotek og skolerne i området inklusive Tikøb Skole. Samarbejdet i øvrige lokalområder er pt. baseret på gode kontakter mellem skolebibliotekarer, lærere og folkebibliotekernes ansatte, og nye initiativer er undervejs i samarbejde mellem folkebiblioteket og Uddannelseshuset, bl.a. med det sigte at forsøge at udvikle en fælles program for introduktion til det samlede biblioteksvæsen. Folke og skolebiblioteker i Helsingør Kommune er efter aftale p.t. i et fælles samarbejde i en overgangsfase vedr. nyt fælles bibliotekssystem og i samarbejde med næsten alle andre kommuner i DK. Konsekvensen vil bl.a. være, at materialer i folke- og skolebiblioteker kan præsenteres sidestillet og dermed udnyttes bedre. De potentielle muligheder i dette bør følges op. Eksempelvis i et tættere materiale-/medievalg til henholdsvis folkebibliotek og læringscentre/skolebiblioteker, herunder økonomi i kommende EU udbud af medier til de to biblioteksformer. Vi er med andre ord nået et godt skridt gennem et samarbejde, der er båret af sund fornuft og personlige relationer, og vi kan nå endnu længere i arbejdet med at bygge bro mellem skole og fritid. For skolereformen giver anledning til overvejelser om revurdering og formalisering af samarbejdet. Folkebiblioteket er som krumtap i folkeoplysningen et kraftcenter for viden og oplevelse og tilbyder en mangfoldighed af indgange til oplysning. I sin funktion som læringsrum er folkebiblioteket den røde tråd i borgerens personlige dannelse livet igennem fra vuggestuebarnet til senioren. Et forpligtende samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeskoler vil kunne bidrage til en øget udnyttelse af de komplementerende fagkvalifikationer, som bibliotekarer og skolebibliotekarer har, og være en stærk platform for videreudvikling af igangværende konkrete samarbejdsprojekter. At byde ind med forskellige fagligheder vil også styrke eleverne og folkeskolen. Overordnet indstiller vi derfor, at der i planerne for skolerne indgår et formaliseret samarbejde mellem skole- og folkebibliotek med det formål at introducere elever/børn i kommunen til Mulighederne/tilbuddene i de lokale folkebiblioteker og det samlede biblioteksvæsen Muligheden for personlig/individuel videnstilegnelse og oplevelse Støtte til opgaveløsning Side 94 af 110

136 Forberedelse til ungdomsuddannelse Mulighederne for livslang læring - kultur - dannelse demokratiudøvelse Med venlig hilsen Margrete Haugen Bibliotekschef mha60@helsbib.dk Side 95 af 110

137 Høringssvar fra C-Med i Center for Kultur, Plan og Erhverv C-MED, Kultur, Plan og Erhverv, udtaler flg. til høring om fremtidens folkeskole: Vi har modtaget høringssvar fra kulturinstitutionerne i Helsingør kommune, herunder ikke kommunale kulturinstitutioner der modtager kommunalt tilskud, som er indsamlet af Netværk for Børnekultur. C-MED er enige i indholdet af kulturinstitutionernes høringssvar. C-MED lægger vægt på, at det er vigtigt at styrke det tværgående netværk mellem skoler og kulturinstitutioner. Det forudsætter at skole- og kulturområderne, sammen med det nye byråd, drøfter fælles rammer og mål for det videre samarbejde. C-MED, forventer at ressourcer og rammer for det forpligtende samarbejde i skolereformen, drøftes i de pgl. A-MED og formaliserede personalemøder på de kommunale kulturinstitutioner. Det er endvidere en forudsætning at evt. nødvendig kompetenceudvikling arrangeres/bevilges. C-MED, Center for Kultur, Plan og Erhverv Side 96 af 110

138 Høringssvar fra Forenings- og Fritidsudvalget Forenings- og Fritidsudvalget har på mødet den 30. oktober 2013 behandlet punktet Fremtidens folkeskole i Helsingør Center for Dagtilbud og Skoler Att.: Gudrun Hammer SIM stab Stengade Center for Sundhed Idræt oghelsingør Medborgerskab Tlf ltn01@helsingor.dk Dato Sagsbeh. ltn01 Udvalget har følgende høringssvar: Forenings- og Fritidsudvalget ser positivt på den ny skolereform med mere bevægelse i hverdagen. I Helsingør Kommune har vi et foreningsliv med mangfoldige aktivitetstilbud understøttet af kompetente undervisere. På den baggrund ser Forenings- og Fritidsudvalget oplagte muligheder for foreningslivets inddragelse i skolernes hverdag. Forenings- og Fritidsudvalget ønsker derfor at komme i dialog med de lokale skoler og det omliggende foreningsliv. Udvalget finder det naturligt at den kommende Idræts- og Sundhedskoordinator i samarbejde med Center for Dagtilbud og Skoler bliver et centralt omdrejningspunkt for at optimere dette samarbejde. Forenings- og Fritidsudvalget erstattes pr. 1. januar 2014 af et lovpligtigt brugerudvalg ved navn Idræts- og Fritidsforum. Det nuværende Forenings- og Fritidsudvalg forudsætter, at det nye brugerudvalg inddrages, når det de politiske mål for samarbejde med eksterne parter skal omsættes i konkrete handlinger. Med venlig hilsen Louise Trine Nielsen Side 97 af 110

139 Høringssvar fra Helsingør Sportsunion Snekkersten, den 28. november 2013 HSUs Høringssvar Fremtidens folkeskole i Helsingør kommune Helsingør Sports Union ser positivt på den ny skolereform med mere bevægelse i hverdagen, og den i reformen angivne forpligtigelse til at inddrage de lokale foreninger i skolens virke. I Helsingør Kommune har vi et rigt foreningsliv med mangfoldige aktivitetstilbud, understøttet af kompetente undervisere. Samarbejde mellem idrætsforeninger og skole sker allerede i dag i mindre udstrækning, bl.a. på Idrætslinjen, diverse skoleturneringer og Skolesport m.v. På den baggrund ser HSU oplagte muligheder for foreningslivets inddragelse i skolernes hverdag. For at sikre det størst mulige udbytte og effektivitet af det fremtidige samarbejde vil HSU anbefale, at der afsættes både økonomiske og personalemæssige ressourcer til et tværgående projekt, som kan analysere og kortlægge nuværende samarbejder, i og udenfor, kommunen, samt til udarbejdelse af modelbeskrivelser, aftaler, procedurer, handlingsplaner og politikker m.v. for samarbejdet. DIF og DGI har i (vedlagte bilag) fællesskab peget på, at det konkrete samarbejde på de enkelte skoler tager udgangspunkt i en eller flere af nedenstående modeller: Partnerskabsmodel Profilskolemodel Trænermodel Indsatsmodel Talentmodel Intromodel Karavanemodel - Inspirationsmodel HSU vil endvidere foreslå at der i økonomiforslaget afsætte en startpulje i størrelsesordenen 0,5 1 mio. kr. til pilotprojekter i 2014, herunder til kompetenceudvikling af og aflønning af instruktører, samt til indkøb af materialer m.v. HSU bidrager meget gerne i den videre proces og arbejde omkring lokalsamfundets inddragelse i fremtidens folkeskole i Helsingør kommune, og meget gerne i samarbejde med den kommende Idræts- og Sundhedskoordinator. HSU finder det endvidere naturligt at de lokale idrætsforeninger bliver repræsenteret i skolebestyrelserne, samt at idrættens undervisere deltager i Pædagogisk Forum. HSU vil gerne have hele vores høringssvar m/bilag, med som bilag til BU s dagsorden. Med venlig hilsen Frank S. Jensen Næstformand Helsingør Sports Union Bilag: DIF s og DGI s notat; Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde skole-foreninger et inspirationsmateriale - final.pdf Side 98 af 110