Forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken"

Transkript

1 Rapport om Forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken Afgivet til Økonomiministeren den 30. juni 2000 Udenrigshandel Juni 2000

2 Forord På finansloven for 1999 blev Danmarks Statistik tildelt en ekstra bevilling på 5,9 mio. kr. for 1999 og 5,1 mio. kr. permanent i de efterfølgende år med henblik på at styrke kvaliteten af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken. Bevillingen skulle bl.a. anvendes til, at: 1. Kontrollere udenrigshandelsstatistikkens tal med de tilhørende varebetalinger i Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik en kontrol som blev mulig efter omlægningen af betalingsstatistikken pr. 5. oktober Øge kontrollen af udenrigshandelstallene vedr. handel med EU-landene (INTRASTAT) ved sammenligninger med angivelserne på momsindberetningerne 3. Øge kontrollen af udenrigshandelsstatistikken på detaljeret niveau ved at gennemføre en mere finmasket fejlsøgning og øge omfanget af fejlretning for at sikre tallenes konsistens. Nærværende rapport er en opfølgning til rapporten af 14. december 1999, hvor de første foreløbige resultater af arbejdet med at forbedre kvaliteten af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken blev beskrevet. Efter den 14. december 1999 er etableret et integreret system, hvor der løbende foretages kontrol af firmaernes indberetninger til udenrigshandels- og betalingsstatistikken samt de oplysninger firmaerne anfører på momsangivelsen, dvs. punkt 1 og 2. I nærværende rapport beskrives primært arbejdet med styrkelsen af denne kontrolindsats, idet der ikke efter den 14. december 1999 er foretaget yderligere styrkelse af den finmaskede fejlsøgning, jf. punkt 3. Danmarks Nationalbank har leveret flere bidrag til rapporten, men Danmarks Statistik er ansvarlig for rapportens endelige udformning. Kontrollen af indberetningerne til de forskellige statistikker der belyser Danmarks samhandel med udlandet vil også blive foretaget i fremtiden og resultaterne vil løbende blive fremlagt i rapporten Kvaliteten af udenrigshandelstallene, der udgives af Danmarks Statistik fire gange om året. Danmarks Statistik, juni 2000 Jan Plovsing 2

3 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING UDENRIGSHANDEL RESULTATER BETALINGSBALANCEN I ØVRIGT RESULTATER KONSEKVENSER FOR DE HISTORISKE TAL KONTROLARBEJDET I FREMTIDEN BAGGRUND FOR PROJEKTET KILDER DER BELYSER DANMARKS VAREHANDEL MED UDLANDET UDENRIGSHANDELSSTATISTIK BETALINGSSTATISTIKKEN FRA DANMARKS NATIONALBANK RUBRIK A/B PÅ MOMSANGIVELSEN LISTE-SYSTEMET ETABLERING OG ANVENDELSE AF SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG INDLEDNING GENERELT OM OPGØRELSE AF VAREBETALINGER OG VARETRANSAKTIONER UH- OG BS-STATISTIKKEN UH-STATISTIKKEN OG MOMSANGIVELSENS RUBRIK A/B LISTE-OPLYSNINGERNE OG MOMSANGIVELSENS RUBRIK B ANVENDELSE AF SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG RESULTATER PILOTUNDERSØGELSEN DANMARKS STATISTIKS INTEGREREDE DRIFTSSYSTEM DANMARKS NATIONALBANKS SAGSBEHANDLING (TEMAUNDERSØGELSE) HVOR UDBREDT ER TREKANTSHANDEL? PROJEKTETS GENNEMFØRELSE BILAG 1. NØGLE MELLEM BS-STATISTIKKENS FORMÅLSKODER OG UH-STATISTIKKENS TRANSAKTIONSTYPER BILAG 2. KREDITTIDER I FORBINDELSE MED VAREHANDEL BILAG 3. INFORMATIONSMATERIALE FRA DANMARKS STATISTIK BILAG 4. INFORMATIONSMATERIALE FRA DANMARKS NATIONALBANK BILAG 5. KK-SYSTEMET - SAGSBEHANDLING OG TEKNISK DOKUMENTATION BILAG 6. FORSKRIFTER FOR DET ERHVERVSSTATISTISKE REGISTERSYSTEM BILAG 7. FORSKRIFTER FOR STATISTISK AFDELINGS BETALINGSSTATISTIK BILAG 8. AFTALE MELLEM DANMARKS STATISTIK OG DANMARKS NATIONALBANK OM SAMMENLIGNING AF OPLYSNINGER VEDR. UDENRIGSHANDEL OG UDLANDSBETALINGER

4 1. Sammenfatning Baggrund Sammenligninger af udviklingen i udenrigshandelstallene (UH-tallene) fra Danmarks Statistik og de tilhørende varebetalinger i Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik (BS-statistik) har indikeret, at det tidligere stabile forhold mellem tallene i de to statistikker gradvist er eroderet siden indførelsen af INTRASTAT pr. 1. januar Sammenligninger af udviklingen i UH-tallene med andre statistiske kilder udviser ikke tilsvarende afgivelser. Der er derfor en særlig interesse knyttet til en afdækning af baggrunden for differencerne mellem UH- og BS-statistikken. BS-statistikken er imidlertid den væsentligste kilde til opgørelse af Danmarks betalingsbalance overfor udlandet vedr. ikke-varerelaterede transaktioner, hvorfor korrekt klassificering af betalinger i BS-statistikken umiddelbart har betydning for opgørelsen af saldoen på betalingsbalancens løbende poster. Opfølgning Hovedresultater Nærværende rapport er en opfølgning på den foreløbige rapport, der blev afgivet til Økonomiministeren den 14. december 1999 (herefter betegnet som december-rapporten). Hovedresultaterne af undersøgelserne er, at UH-statistikken i sin nuværende form giver en statistisk dækkende beskrivelse af Danmarks varesamhandel med udlandet. Ved de første offentliggørelser er tallene dog behæftet med nogen usikkerhed på grund af mangelfulde/fejlagtige indberetninger til INTRASTAT. Dette forhold korrigeres der for ved at sammenholde indberetningerne til INTRASTAT med indberetningerne til andre statistikker, der belyser Danmarks varehandel med udlandet primært oplysningerne om EU-varehandel på momsangivelsen. Undersøgelsen har bekræftet at denne kontrol, der har været gennemført løbende siden INTRASTATs indførelse, er meget effektiv, hvorfor Danmarks Statistik ikke finder anledning til at korrigere de historiske handelstal. Sammenligninger af indberetningerne til UH-statistikken med de tilhørende varebetalinger i BS-statistikken har i beskedent omfang bidraget til at lokalisere fejl i UH-statistikken, som ikke har kunnet identificeres via oplysningerne om EU-varehandel på momsangivelsen. Samtidig har disse sammenligninger afdækket kodningsfejl i BS-statistikken, hvilket skal ses i lyset af, at det er første gang det har været muligt at sammenholde anmeldelser til BS-statistikken med oplysninger fra UH-statistikken på firmaniveau og indkøringsproblemer i forbindelse med omlægningen af BS-statistikken i oktober Kodningsfejlene har primært bevirket, at betaling for varer der passerer den danske grænse, dvs. de varetransaktioner som medtages i UHstatistikken, er overvurderet i BS-statistikken. Undersøgelserne bekræfter dermed, at BS-statistikken stort set dækker alle betalinger mellem Danmark og udlandet det er primært sondringen mellem vare- og tjenestebetalinger, der giver anledning til kodningsfejl. Ved sammenligning af UH-statistikkens tal med de tilhørende varebetalinger fra BS-statistikken er det vigtigt at gøre sig klart, at tallene ikke skal være ens på grund af en række begrebsmæssige forskelle mellem statistikkerne. 4

5 Selv efter korrektion for disse begrebsmæssige forskelle er der dog stadig ikke ubetydelige forskelle mellem tallene, især på bruttobasis, hvis årsag endnu ikke er dokumenteret. 1.1 Udenrigshandel resultater Arbejdet med at kontrollere kvaliteten af UH-statikken er foretaget i form af opfølgning på tidligere undersøgelser og etablering af nye kontrolsystemer, der nedenfor beskrives i tre separate afsnit Pilotundersøgelsen - opfølgning Resultater I december-rapporten blev de foreløbige resultater fra en pilotundersøgelse, baseret på perioden marts-maj 1999, hvor 100 pilotfirmaer med væsentlige afvigelser i deres indberetninger til UH- og BS-statistikken samt oplysningerne på momsangivelsen, analyseret. Hovedresultaterne var, at: Kvalitetsproblemerne vedr. udenrigshandelstallene hovedsagelig skyldtes manglende indberetninger til INTRASTAT (udenrigshandlen med de øvrige EU-lande) og disse problemer kunne i de fleste tilfælde identificeres ved at sammenligne med oplysningerne om EU-varehandel på momsangivelsen denne kontrol er også tidligere foretaget inden offentliggørelsen af UH-tallene I de tilfælde, hvor der var væsentlige afvigelser mellem indberetningerne til UH-statistikken (korrigeret for manglende indberetning til INTRASTAT ved anvendelse af oplysningerne på momsangivelsen) og BS-statistikken, da var årsagen næsten entydigt fejlagtig og/eller mangelfuld indberetning til BS-statistikken - fejl og mangler, der dog påvirkede både indtægter og udgifter i nogenlunde samme omfang og derfor kun er af beskeden betydning for opgørelsen af nettobetalingerne. Efterfølgende detailstudier af pilotfirmaernes indberetninger har ikke givet anledning til i nævneværdig grad at ændre disse resultater. Danmarks Nationalbanks opfølgning på pilotundersøgelsen har vist, at fejlindberetningen hovedsagelig skyldes, at tjenestebetalinger fejlagtigt angives som varebetalinger, og manglende betalingsanmeldelser fra firmaer, som foretager modregning eller afregner netto. Dette skal ses i lyset af, at en række af pilotfirmaerne blev udvalgt netop fordi der var formodning om problemer med indberetning til BS-statistikken i forbindelse med overgangen til det nye indberetningssystem Danmarks Statistiks integrerede kontrolsystem Undersøgelsens omfang er udvidet Den i pilotundersøgelsen anvendte fremgangsmåde er siden afleveringen af december-rapporten videreført, idet indberetningerne fra flere firmaer er blevet undersøgt. Danmarks Statistik har gennemført undersøgelserne ved at konfrontere firmaerne med deres egne indberetninger til de forskellige statistikker vedr. udenrigshandel og bedt firmaerne om at forklare/fjerne inkon- 5

6 sistenser i indberetningerne. Dette integrerede kontrolsystem med tilhørende administrativ rykkerprocedure har været i drift siden marts For firmaer udtaget til kontrol sikrer Danmarks Statistiks kontrolsystem, at indberetningerne til UH-statistikken og oplysningerne på momsangivelsen vedr. EUvarehandel korrigeres så de bliver konsistente. Eventuelle fejl i BS-statistikken identificeres, men arbejdet med at korrigere fejl og mangler i BS-statistikken overdrages til Danmarks Nationalbank arbejdsdelingen mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank er fastlagt i en samarbejdsaftale, jf. bilag 8. Vejledning til tabel 1 Resultaterne fra undersøgelserne er resumeret i nedenstående tabel 1. Tabellen er opdelt i to hovedafsnit: Øverst er vist hvilke korrektioner sammenligningen af indberetningerne til INTRASTAT og oplysningerne på momsangivelsen har ført til og nederst hvilke rettelser sammenligningen af indberetningerne til både INTRA- og EXTRASTAT (den samlede udenrigshandel) og BS-statistikken har medført. Når der er taget højde for disse korrektioner til indberetningerne fremkommer en "korrigeret difference", der afspejler forskellige begrebsmæssige forskelle mellem statistiksystemerne - altså gyldige årsager til forskelle. Firmaer, der er udtaget til kontrol, er blevet bedt om at dokumentere årsagerne til den korrigerede difference. 6

7 Tabel 1. Resultater for de undersøgte firmaer Import Eksport Firmaer Faktisk Numerisk Firmaer Faktisk Numerisk Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. 1. Difference, INTRASTAT minus moms Ændringer til INTRASTAT Ændringer til moms (rubrik A/B) Korrigeret difference (1+2-3) Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. 1. Difference, Udenrigshandelsstatistik minus Betalingsstatistik Ændringer til EXTRASTAT Ændringer til INTRASTAT Ændringer til BS-statistikken (foreløbig) Heraf behandling afsluttet 1) Hovedårsag: - Manglende indberetning Fejlkodning, trekantshandel Anden fejlkodning Modregning/netting Øvrige Korrigeret difference ( ) ) Tallene angivet på grå baggrund vedrører alene de 10 firmaer, som Danmarks Nationalbank har færdigbehandlet, idet der ikke er foretaget fordeling af ændringer på årsager. Anm.: Danmarks Statistik indsamler kun summariske oplysninger om fejlindberetninger til BS-statistikken, hvorfor der ikke er beløbsangivelser fordelt på årsager vedr. BS-statistikken fra Danmarks Statistiks undersøgelser - kun oplysning om antal firmaer, der angiver, at der er fejl i deres indberetning til BS-statistikken indhentes. Det skal endvidere bemærkes, at en række firmaer er kontaktet mere end en gang med henblik på afklaring af differencer for forskellige perioder. Danmarks Nationalbank sondrer ikke mellem import og eksport, når antal firmaer med korrektioner til BS-statistikken afrapporteres. Kilde: Tabel 5.7 UH-statistikken BS-statistikken De væsentligste kvalitetsproblemer i UH-statistikken er manglende eller mangelfulde indberetninger til INTRASTAT, hvis omfang det dog er muligt at kvantificere via oplysningerne om EU-varehandel på momsangivelsen. Danmarks Statistik har i øvrigt altid korrigeret for forskelle i firmaernes indberetninger til INTRASTAT og oplysningerne på momsangivelsen, hvorfor der ikke er offentliggjort uopregnede INTRASTAT-tal. Denne opregning af UH-tallene er dog ikke uproblematisk, idet der, som det fremgår at tabel 1, også forekommer betydelige fejl i firmaernes angivelser vedr. EU-varehandel på momsangivelsen. For de 10 firmaer, hvor behandlingen af ændringer til BS-statistikken er afsluttet, er det væsentligste problem, at varebetalingerne fejlkodes især for en række enkelte store betalinger. Relativt få af de sager, hvor firmaerne ved første henvendelse har anført, at årsagen til differencer skyldes problemer med indberetning til BS-statistikken er på nuværende tidspunkt afsluttet, hvorfor resultaterne skal tolkes med varsomhed. Det kan senere vise sig, at de i linje 4 (i nederste halvdel af tabel 1) angivne beløb vedr. ændringer til BS-statistikken, der afspejler firmaernes første tilbagemelding på en henvendelse, skal ændres. 7

8 1.1.3 Danmarks Nationalbanks temaundersøgelse Fokus på kode firmaer undersøgt Resultater Danmarks Nationalbank har som opfølgning på resultaterne fra pilotundersøgelsen gennemført en temaundersøgelse, hvor der er fokuseret på firmaernes anvendelse af betalingsformålskode 2100, der skal anvendes ved anmeldelse af betaling for varer som ikke passerer den danske grænse, herunder trekantshandel (varetransaktioner, hvor et dansk firma som mellemhandler køber en vare i udlandet, hvorfra varen sendes direkte til et andet land uden at passere den danske grænse). Der blev rettet henvendelse til de 47 firmaer, der havde den mest asymmetriske anvendelse af kode 2100 på indtægts- og udgiftssiden. Herved fik man henvendt sig til hovedparten af de firmaer, hvor analysen af indberetningerne på kode 2100 indikerede forkert anvendelse af koden. Tabel 2. Foreløbige korrektioner til BS-statistikken i forbindelse med undersøgelsen af firmaernes anvendelse af kode 2100 (januar marts 2000). De foreløbige resultater fra denne temaundersøgelse fremgår af tabel 2, idet der er foretaget fordeling på henholdsvis vare- og tjenestebetalinger i henhold til Danmarks Nationalbanks praksis ved offentliggørelse af BSstatistikken. Nettoindtægter Indtægter Udgifter 1 2 3=1-2 Mio. kr. Varebetalinger Varer, der passerer grænsen (kode 1800) Proviantering (kode 2400) I alt varebetalinger Tjenestebetalinger Varer, der ikke passerer grænsen (kode 2100) Øvrige tjenester I alt tjenestebetalinger Kilde: Tabel 5.8 medførte omrubricering på 2,9 mia. kr. De foreløbige resultater af undersøgelsen bekræfter, at firmaerne i vidt omfang ikke er opmærksomme på sondringen mellem varer der passerer dansk grænse og varer der ikke passerer dansk grænse der flyttes ca. 2,9 mia. kr. for indtægter og udgifter fra førstnævnte til sidstnævnte kategori. 1.2 Betalingsbalancen i øvrigt resultater Betalingsbalancens kilder Den danske betalingsbalancestatistik opgøres grundlæggende i en kombineret udnyttelse af Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik og Nationalbankens BS-statistik. Dette indebærer, at BS-statistikken er betalingsbalancestatistikkens vigtigste kilde til posterne uden for hovedposten varer. En 8

9 formålskodning af høj kvalitet i BS-statistikken er derfor af væsentlig betydning også for betalingsbalancestatistikken. Kvalitet Korrektioner til UH-statistikken slår direkte igennem på betalingsbalanceopgørelsen. I det omfang korrektioner til BS-statistikken fører til modgående korrektioner på tjenesteområdet eller på andre områder under løbende konto, vil dette have følger for opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster. De gennemførte undersøgelser indebærer således under alle omstændigheder et kvalitetsløft for betalingsbalanceopgørelsen. 1.3 Konsekvenser for de historiske tal UH-statistikken er retvisende i dag Historisk har der formentlig været nogle problemer men dog ikke muligt at opgøre præcist BS-statistikken Ikke belæg for historiske korrektioner til betalingsbalancen Omlægningen af BS-statistikken, der har muliggjort den detaljerede kontrol af BS-statistikkens tal vedr. varebetalinger og UH-statistikkens varetransaktioner, blev effektueret i oktober Undersøgelsen af indberetningerne til de forskellige statistikker fra oktober 1998 og fremefter giver ikke anledning til at ændre i UH-statistikken udover de korrektioner som foretages i forbindelse med den løbende kvalitetskontrol. Kontrollen af indberetningerne til INTRASTAT har været gennemført løbende siden dette systems indførelse pr. 1. januar 1993, hvilket implicerer, at kvaliteten af UH-tallene også før oktober 1998 er tilfredsstillende. Dette er imidlertid næppe helt korrekt, idet det er velkendt, at der var ikke ubetydelige problemer med implementeringen af INTRASTAT-systemet i de første år af systemets levetid - hovedsagelig fordi mange firmaer fandt det temmelig vanskeligt at forstå alle raffinementerne i dette ganske komplicerede statistiksystem. Det er imidlertid ikke muligt at gennemføre detaljeret kontrol af kvaliteten af UH-tallene før oktober 1998 ved at sammenligne med betalingstallene. Andre kilder, der beskriver Danmarks udenrigshandel, primært oplysningerne om EU-varehandel på momsangivelsen, spejlstatistikker (dvs. de øvrige landes opgørelse af importen fra og eksporten til Danmark) samt, for eksportens vedkommende, industristatistikkens opgørelse af eksportomsætningen, indikerer imidlertid, at UH-statistikken også før oktober 1998 gav et retvisende billede af Danmarks varehandel med udlandet. For BS-statistikken er der ikke fundet anledning til at anfægte indberetningerne før oktober Det er ikke muligt at undersøge om problemerne med fejlkodning i det nye indberetningssystem også historisk har gjort sig gældende, idet tærskelværdien for enhedsidentifikation og indberetning af betalingsformål i det gamle system var på 2 mio. kr. Med hensyn til den historiske kvalitet af betalingsbalancetallene i øvrigt er der ikke for den undersøgte periode fremkommet oplysninger om så systematiske fejlposteringer eller manglende posteringer, at det kan begrunde tilbagegående rettelser i betalingsbalanceopgørelsen før

10 1.4 Kontrolarbejdet i fremtiden UH-statistik Efter kontrollen er handelstallene dækkende på totalniveauet men ikke på detaljeret niveau Stadig problemer ved første offentliggørelse Handelstallenes aktualitet "Flash-version" på vej Fremgangsmåden, hvor indberetterne konfronteres med deres egne indberetningerne til de forskellige statistikker og skal korrigere inkonsistente oplysninger, vil fortsat være den foretrukne model for Danmarks Statistiks fortsættelse af kontrolarbejdet. Erfaringerne fra undersøgelserne tilsiger, at der er behov for løbende at foretage henvendelser til de indberettende firmaer, idet en række firmaer flere gange er blevet kontaktet med henblik på at undersøge differencer for forskellige perioder. Nærværende undersøgelse underbygger, at UH-statistikken, når kontrollerne i form af sammenligninger med andre statistikker er gennemført og indberetterne efterfølgende er blevet konfronteret med sammenligningerne, dækker Danmarks varehandel med udlandet. UH-statistikken er imidlertid alene dækkende for totaltallenes vedkommende, idet der stadig er behov for estimation af en væsentlig del af de detaljerede vare-landefordelte udenrigshandelstal på grund af manglende eller mangelfulde indberetninger - i 1998 udgjorde omfanget af denne estimation på detaljeret niveau ca. 10 pct. og 5 pct. af henholdsvis den samlede import og eksport. Det forventes, at det nyetablerede integrerede kontrolsystem i et vist omfang vil rette op dette forhold, da det tabelmateriale som indberetterne præsenteres for giver bedre mulighed for at identificere manglende indberetninger til INTRASTAT end materiale udsendt tidligere. Det må dog understreges, at udbedring af UH-statistikkens manglende dækning på detaljeret niveau kræver indberetternes medvirken. Der er endvidere stadig betydelige problemer med aktualiteten af udenrigshandelstallene og kvaliteten af handelstallene ved de første offentliggørelser, der næsten udelukkende skyldes problemer med INTRASTAT. Fristen for rettidig indberetning til INTRASTAT er 10 hverdage efter en måneds udgang, men ca. 15 pct. af de indberetningspligtige overholder ikke denne tidsfrist og skal derfor rykkes: Først med en postkortrykker, hvor den indberetningspligtige får oplyst en ny indsendelsesfrist. Overholdes den nye indsendelsesfrist ikke pålægges respondenten at betale en ekspeditionsafgift på 550 kr., der dog ikke fritager respondenten for indberetningspligten. Indberetter respondenten fortsat ikke fremsendes anbefalet rykkerskrivelse med angivelse af en absolut sidste indsendelsesfrist hvis denne ikke overholdes anmeldes den indberetningspligtige til politiet. Den beskrevne rykkerprocedure kan strække sig over 6-9 måneder, hvis hele proceduren skal gennemløbes. De fleste respondenter reagerer dog på den første rykker, hvorfor første offentliggørelse af udenrigshandelstallene sker når indberetningerne efter første rykker er edb-registreret og materialet er behandlet statistisk, dvs. ca. 10 uger efter en statistikmåneds udgang. Rykkerproceduren sikrer altså, at de fleste respondenter indberetter så handelstallene kan offentliggøres 10 uger efter en statistikmåneds udgang desværre er indberetningerne meget mangelfulde: Ved første offentliggørelse af handelstallene mangler indberetninger for ca pct. af værdien. Tal for de manglende data må etableres ved estimation, der næsten udelukkende 10

11 baseres på tidligere indberetningsadfærd, idet der på dette tidspunkt ikke er andre statistiske oplysninger tilgængelige udover oplysninger fra industriens omsætning på eksportmarkederne. Danmarks Statistik har igangsat et estimationsprojekt, hvor målet er både at øge aktualiteten og kvaliteten af handelstallene ved første offentliggørelse denne "flash-version" af handelstallene forventes offentliggjort første gang i november Betalingsbalance Danmarks Nationalbanks BS-statistik Også andre områder end varer vil blive inddraget i den fremtidige kontrol af betalingsbalancens kvalitet. Sådanne initiativer vil i første omgang navnlig vedrøre tjenesteområdet, og sigtet med disse undersøgelser er en mere detaljeret opgørelse af handlen med tjenester. Undersøgelserne kan resultere i, at det af hensyn til detaljeringsgraden for opgørelse af tjenestehandlen findes nødvendigt at indhente oplysninger direkte hos firmaer med betydelig international tjenestehandel. I den netop vedtagne ændring af lov om Danmarks Statistik er der åbnet op for denne mulighed. Den løbende kvalitetssikring af BS-statistikken foregår ved, at de betydeligste fejl søges afdækket på baggrund af en lang række kontroller. Danmarks Nationalbank vil fortsætte dette arbejde. De tematiserede undersøgelser, dvs. henvendelser til en veldefineret kreds af firmaer, hvor der sandsynligvis er fejl i indberetningerne, ligger i forlængelse heraf og vil ligeledes bliver videreført. Umiddelbart forestående er en undersøgelse af firmaernes betalingsanmeldelser ved modregning/netting. 11

12 2. Baggrund for projektet Sammenhængen mellem BS-statistikken og betalingsbalancen Traditionelt har overskuddet på de løbende betalinger i BS-statistikken og på de løbende poster, netto, i betalingsbalancen været rimeligt ens. Sammenhængen mellem de to begreber er som følger: Saldo på løbende betalinger i BS-statistikken + Korrektion for definitoriske forskelle vedr. fordelte emissionskurstab, betalinger i forbindelse med finansiel leasing og ikke udbetalte udbytter + Korrektion for skibe og fly mv., hvor betalingerne erstattes af UHstatistikkens im- og eksportværdier + Korrektion for den del af forskellen for varer, der ikke kan forklares ved forskelligt indhold af de med varehandelen forbundne tjenester (fragt, forsikring mv.) = Saldo på løbende poster, netto, i betalingsbalancen De tre korrektioner var indtil begyndelsen af 1990'erne relativt begrænsede og sikrede dermed en rimelig overensstemmelse mellem de to saldobegreber. Problemer starter i 1993 Især forskellig handelsbalanceudvikling Siden 1993 har forskellene mellem de to statistikkers vareoplysninger imidlertid været så betydelige, at de ikke har kunnet forklares ved forskelligt tjenesteindhold. Den tredje korrektionen har derfor i perioder været betragtelig med heraf følgende betydelig forskel mellem overskuddet på de løbende betalinger og de løbende poster, netto, i betalingsbalancen. Dette giver sig udslag i forskellig opgørelse af handelsbalancen afhængig af om BS-statistikkens varebetalinger eller UH-tallene anvendes udviklingen er især forskellig i perioden af et forhold, der dog også tidligere er observeret, jf. figur 2.1. I 1999 har de to statistikker nærmet sig hinanden med hensyn til beskrivelse af handelsbalanceudviklingen. 12

13 Figur 2.1. Handelsbalancen og nettovarebetalinger (Mio. kr., 12 mdr. gl. gnst.) Betalingsstatistik jan-82 jan-84 jan-86 jan-88 jan-90 jan-92 jan-94 jan-96 jan-98 Udenrigshandelsstatistik Kilde: Beregninger på basis af Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 10. april 2000, figur 4 og 5. Bruttotallene Nærmere analyse af den forskelligartede udvikling på handelsbalancen i henhold til de to statistikker må baseres på bruttotallene, dvs. BS-statistikkens varebetalinger og UH-statistikkens import- og eksporttal, jf. figur 2.2. Figur 2.2. Danmarks import/eksport og varebetalinger til/fra udlandet (udgifter/indtægter) (Mio. kr., 12 mdr. gl. gnst.) Import Eksport Udgifter Indtægter jan-82 jan-84 jan-86 jan-88 jan-90 jan-92 jan-94 jan-96 jan jan-82 jan-84 jan-86 jan-88 jan-90 jan-92 jan-94 jan-96 jan-98 Anm.: Ekskl. import af (udgifter til køb af) og eksport af (indtægter fra salg af) skibe, fly og boreplatforme. Varebetalinger mellem Færøerne/Grønland og Danmark er ikke medtaget, men de tilhørende varebevægelser er medtaget i UH-tallene. Kilde: Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 10. april 2000, figur 4 og 5. Import Eksport UH-statistikkens importtal har generelt ligget på et højere niveau end de tilhørende udgifter, hvilket antages at skyldes, at den statistiske værdi af importen inkluderer fragt og forsikringsomkostninger frem til den danske grænse, der i BS-statistikken skal registreres som betaling for tjenesteydelser. UH-statistikkens eksporttal og de tilhørende indtægter har generelt ligget på næsten det samme niveau, hvilket kan tages som udtryk for, at den statistis- 13

14 ke værdi af eksporten tilnærmelsesvis svarer til de fakturerede værdier, der danner basis for BS-statistikkens indtægter. BS-tallene ligger nu på et højere niveau end UH-tallene Undersøgelse først mulig efter omlægning BS-statistikken Opregning ved manglende dækning i INTRASTAT Efter indførelsen af EUs indre marked pr. 1. januar 1993 er sammenhængen mellem UH- og BS-statistikkens tal gradvis ændret: BS-statistikkens tal er generelt steget kraftigere end UH-statistikkens tal for eksportens vedkommende konstateres denne tendens først omkring årsskiftet 1995/96, men tendensen er dog brudt i det seneste års tid. Denne udvikling i tallene har medført, at BS-tallene i dag ligger på et højere niveau end UH-statistikkens import- og eksporttal. Årsagen til at undersøgelser af den gradvise ændring af sammenhængen mellem UH- og BS-statistikken ikke tidligere er foretaget, skal ses i lyset af, at det tidligere BS-statistiksystem, jf. afsnit 3.2, hvor tærskelgrænsen for enhedsidentifikation samt indberetning af detaljeret betalingsformål var på 2 mio. kr. Dette forhold bevirkede, at ca. 50 pct. af varebetalingerne ikke kunne identificeres på firmaniveau og umuliggjorde en fornuftig sammenligning med UH-tallene. Ovennævnte tegn på, at UH-tallene skulle være undervurderede genfindes imidlertid ikke i de øvrige statistiske kilder som belyser Danmarks varehandel med udlandet 1. Som det fremgår af afsnit bevirker det ret omfattende omfang af no-response i INTRASTAT, at Danmarks varehandel med EU-landene ikke bliver indberettet i fuldt omfang på detaljeret niveau til INTRASTAT dette tages der imidlertid højde for ved estimation, idet der opregnes ved anvendelse af data fra momsangivelsens rubrik A/B, jf. figur 2.3 nedenfor. 1 Se Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 10. april 2000, hvor de danske UH-tal sammenlignes med de øvrige EU-landes opgørelse af deres varehandel med Danmark (spejlstatistikker), industriens omsætning på eksportmarkederne og oplysningerne vedr. varesalg til EU-lande afgivet til LISTE-systemet. 14

15 Figur 2.3. Sammenligning af UH-statistik og Momsstatistik (Mio. kr.) Import Eksport Moms, EU-varekøb Moms, EU-varesalg kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv. 99 Anm.: UH-tallene er inkl. de estimater som foretages på basis af momstallene. Kilde: Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 10. april 2000, figur 7 Begrebsmæssige forskelle Estimationens betydning Af figur 2.3 ses, at de opregnede UH-tal og data fra momsangivelsens rubrik A/B, afviger niveaumæssigt fra hinanden, hvilket skyldes begrebsmæssige forskelle mellem de to statistikker, jf. afsnit 4.4. Den udvikling de to statistikker beskriver er imidlertid meget parallel. Det skal bemærkes, at forskellene mellem BS-statistikkens varebetalinger og UH-tallene ikke alene kan henføres til forskelle i indberetningerne en (ukendt) del af forskellene skyldes formentlig de anvendte estimationsmetoder. INTRASTAT-tallene opregnes for indberetningspligtige firmaer som enten helt eller delvist undlader at indberette og for firmaer som er fritaget for at indberette. BS-statistikken er totaldækkende, men for betalinger under kr. som indberettes på samleanmeldelser angives ikke formålskode for samleanmeldelser skønnes betalingens formål. 15

16 3. Kilder der belyser Danmarks varehandel med udlandet Flere kilder Den centrale kilde vedr. Danmarks varehandel med udlandet er udenrigshandelsstatistikken (UH-statistikken), men der findes andre statistiske kilder som helt eller delvis belyser Danmarks udenrigshandel det drejer sig om følgende kilder: 1. UH-statistik vedr. varehandel med Danmark opgjort af partnerlandets statistikinstitution, fx skal Statistisches Bundesamts opgørelse af importen fra Danmark i princippet ligge ret tæt på Danmarks Statistiks opgørelse af eksporten til Tyskland. Sammenligninger af denne art betegnes spejlstatistikker 2. Danske industrivirksomheders eksport af varer registreres som totaltal i forbindelse med Danmarks Statistiks månedlige opgørelse af industriens ordre- og omsætningssituation 3. I forbindelse med indførelsen af EUs indre marked den 1. januar 1993 bortfaldt grænseformaliteterne ved varehandel mellem EU-landene, men moms- og afgiftsregler blev bibeholdt uændret. Da momslovgivningen tilsiger, at der skal betales moms i forbrugslandet er der behov for at følge hvilke firmaer som modtager varer, når de købes i et andet EUland, for derved at kunne kontrollere om varemodtageren angiver det momspligtige køb. Der blev derfor etableret et administrativt kontrolsystem benævnt VIES: VAT (Value Added Tax) Information Exchange System) på dansk benævnt LISTE-systemet. Danske firmaer som eksporterer varer til andre firmaer i EU skal, som hovedregel, hvert kvartal til Told Skat oplyse varemodtagerens momsnummer, i hvilket EU-land varemodtageren er momsregistreret og værdien af varesalget (eksporten) 4. Ligeledes i forbindelse med indførelsen af EUs indre marked blev antallet af oplysninger på momsangivelsen udvidet med bl.a. to rubrikker vedr. EU-varekøb (rubrik A) og EU-varesalg (rubrik B). Formålet med disse rubrikker er primært at muliggøre fastlæggelse af den population som skal indberette detaljerede tal vedr. EU-varehandel, dvs. indberette til INTRASTAT 5. I betalingsstatistikken fra Danmark Nationalbank (BS-statistikken) registreres alle betalinger mellem Danmark og udlandet, fordelt på formål (hvis over kr.) og land betalinger som vedrører varehandel kan identificeres særskilt. Momstjekket Andre undersøgelser på firmaniveau Oplysningerne fra momsangivelsens rubrik A/B, jf. punkt 4, anvendes løbende til systematisk kontrol af INTRASTAT-indberetningerne på firmaniveau, idet væsentlige differencer mellem de to statistikker undersøges ved henvendelse til de indberettende firmaer i daglig tale betegnet "momstjekket". Endvidere anvendes oplysningerne til opregning for manglende indberetning til INTRASTAT. Der er foretaget ad hoc analyser af sammenhængen mellem firmaernes indberetninger til industriens ordre- og omsætningsstatistik vedr. afsætningen på eksportmarkederne, jf. punkt 2, indberetninger til LISTE-systemet, jf. punkt 3, og eksportoplysninger afgivet til UH-statistikken. Disse analyser har generelt verificeret de til UH-statistikken afgivne oplysninger og har ikke bidraget til at styrke kvaliteten af kontrolarbejdet i nævneværdigt om- 16

17 fang alle væsentlige mangler ved indberetning til UH-statistikken har det været muligt at identificere via momstjekket. Der er derfor ikke tidligere etableret permanente kontrolsystemer udover momstjekket. Forbedret grundlag til sammenligning af UH- og BS-statistikken Der er forskelle Sammenligninger af BS-statistikken og UH-statistikken har tidligere været foretaget på firmaniveau, men har været næsten umuliggjort af, at kun betalinger over 2 mio. kr. (tærskelgrænsen) kunne identificeres med hensyn til betalingsmodtager/afsender samt detaljeret betalingsformål. Omlægningen af BS-statistikken pr. 5. oktober 1998, har markant forbedret dette sammenligningsgrundlag, grundet nedsættelse af tærskelgrænsen til kr. Nærværende rapport skal netop ses i lyset af dette forhold. Af de nævnte alternative kilder, der belyser Danmarks varehandel med udlandet, er oplysningerne på momsangivelsen og i BS-statistikken de mest dækkende, hvorfor arbejdet med kontrol af UH-statistikken er koncentreret om at sammenligne UH-statistikkens tal med tallene på momsangivelsen og i BS-statistikken. Endvidere viser resultaterne fra undersøgelserne, jf. afsnit 5, at der er betydelige problemer med korrekt registrering af trekantshandel - et forhold hvis omfang kan belyses ud fra LISTE-oplysningerne, hvorfor også denne statistikkilde beskrives. Statistikkerne udarbejdes efter forskellige opgørelsesmetoder mv., hvilket beskrives i resten af dette afsnit. 3.1 Udenrigshandelsstatistik INTRASTAT og EXTRASTAT Datagrundlaget for den danske UH-statistik stammer fra to forskellige systemer: 1. EXTRASTAT, der vedrører varehandel med ikke EU-lande 2. INTRASTAT, der omfatter varehandel mellem EU-landene. De to systemer er på en række områder ret forskellige og beskrives derfor i separate afsnit nedenfor EXTRASTAT Varebevægelser mellem Danmark og ikke EU-lande Ikke alle varebevægelser medtages Dækning og registreringstidspunkt EXTRASTAT omfatter varebevægelser mellem Danmark og ikke EU-lande (3. lande) Færøerne og Grønland betragtes i denne forbindelse som ikke EU-lande. I princippet skal enhver vareforsendelse som passerer den danske grænse registreres separat (transaktionsopgørelse), hvis varen forøger eller formindsker beholdningen af varer, der er til rådighed i Danmark. Hvis varer kommer fra eller sendes til ikke EU-lande skal der altid foretages en anmeldelse til toldmyndighederne, hvilket sikrer totaldækning af alle varetransaktioner som lovligt passerer dansk grænse på vej til/fra ikke EU-lande. En række varebevægelser medtages imidlertid ikke ved opgørelsen af UHstatistikken - det drejer sig primært om varer der udveksles midlertidigt, ikke-erhvervsmæssige transaktioner mv. 17

18 Særlige varebevægelser Oplysningsomfang Transaktionstærskel To principper Generalhandel Specialhandel Transit I Danmark optælles generalhandel Import UH-statistikken dækker også en række varebevægelser, hvor opgørelsen ikke finder sted ved grænsepassagen det drejer sig fx om skibe og fly, som i UH-statistikken registreres hvis ejendomsretten til varerne skifter fra en danske resident til en udenlandsk eller omvendt. For alle varetransaktioner specificeres bl.a. varekode, landekode (oprindelses- og afsendelsesland for import og bestemmelsesland for eksporten), varens værdi, nettovægt i kg og evt. supplerende mængdeenhed og procedurekode. For varetransaktioner af ringe værdi og nettovægt (værdi på kr. og vægt på kg. eller derunder for handel med Færøerne og Grønland er værdigrænsen dog kr.) behøver varekoden dog ikke at blive specificeret. Denne ordning benævnes tærskelværdiordningen, og de konkrete grænser benævnes statistiske tærskelværdier eller transaktionstærskler Opgørelsesmetode UH-statistik kan opgøres efter to forskellige principper: Enten efter generalhandels- eller specialhandelsprincippet. Ved opgørelse efter generalhandelsprincippet medtages alle varebevægelser, når varerne passerer grænsen for det danske statistikområde, der bortset fra den danske del af fastlandssoklen, er sammenfaldende med det danske toldområde varebevægelserne medtages i UH-statistikken uafhængig af varernes toldmæssige status. Ved opgørelse efter specialhandelsprincippet medtages varebevægelserne når varerne overgår til fri omsætning 2 eller til anvendelse i industrielle frizoner eller på lokaliteter for aktiv forædling. Hvis varerne fx ved import oplægges på toldoplag medtages varerne først når de fraføres toldoplaget ved generalhandelsopgørelsen medtages varerne straks ved oplæggelsen på toldoplaget. Varer der transiterer igennem Danmark for udenlandsk regning medtages hverken ved opgørelse af general- eller specialhandel. I Danmark anvendes generalhandelsprincippet ved opgørelse af UH-statistikken Værdiansættelse Værdiansættelsen af importen fra lande udenfor EU sker i henhold til EUs bestemmelser om varens toldværdi 3. Værdien opgøres franco den danske grænse, dvs. ekskl. told og afgifter, men inkl. omkostninger til transport og 2 Der skelnes mellem overgang til fri omsætning og frit forbrug. Overgang til fri omsætning forudsætter, at varen er toldbehandlet, imens overgang til frit forbrug tillige kræver, at afgifter, herunder moms, er afregnet. Ved EUs ydre grænse kan enhver vare frigøres til fri omsætning ved erlæggelse af told, mens overgangen til frit forbrug sker i de enkelte medlemslande, idet de forskellige nationale afgiftsregler skal iagttages. 3 En detaljeret redegørelse for opgørelse af toldværdien findes i Toldvejledningen, afsnit A.6. 18

19 forsikringer frem til den danske grænse. Denne pris betegnes CIF-prisen (Cost Insurance Freight). Eksport Varer og lande Varenomenklatur Landenomenklatur Landebegreb i importen Landebegreb i eksporten Procedurekoder Værdiansættelsen i eksporten er FOB-prisen (Free On Board), dvs. ekskl. eventuelle eksportrestitutioner i medfør af EUs landbrugsordninger, men inkl. omkostninger til transport og forsikring frem til den danske grænse Klassifikationer UH-statistikken offentliggøres på det mest detaljerede niveau fordelt på varer og lande. Kodningen af varer foretages i henhold til EUs Kombinerede Nomenklatur (KN), der svarer til Toldtariffens første 8 cifre. KN er baseret på den internationale 6 cifrede nomenklatur benævnt Harmonized System (HS) de første 6 cifre i KN er identisk med klassificeringen i HS. KN revideres årligt og indeholder i dag ca varekoder. Kodningen af lande foretages ved anvendelse af EUs fælles landefortegnelse, der indeholder ca. 220 landekoder. Importerede varer opgøres efter oprindelsesland, hvilket er det land hvor varen er fremstillet eller, hvis fremstillingen er foregået i to eller flere lande, det land hvori den sidste væsentlige forarbejdning er foretaget. Eksporterede varer opgøres efter bestemmelsesland, hvilket er det - på eksporttidspunktet - sidst kendte land, hvortil varen afsendes. Hvilke varetransaktioner som konkret optælles i UH-statistikken bestemmes af hvilke procedurekoder som angives, når varerne skal fortoldes eller udførselsberigtiges. Procedurekoder 4 er 5 cifrede koder, hvor: ciffer angiver den toldprocedure som varerne ønskes behandlet under ciffer angiver hvilken forudgående toldprocedure varerne har været underlagt 5. ciffer er en national opdeling, der anvendes til statistiske formål Der eksisterer et sæt procedurekoder for både import og eksport. Ved import kan anvendes ca. 140 forskellige koder, mens der i eksporten findes ca. 180 koder. Told Skat Indsamling af data Indsamlingen af oplysninger om varehandel med 3. lande, er en integreret del af Told Skats behandling af virksomheders im- og eksportangivelser af varer. Told Skat edb-registrerer alle oplysninger og videresender disse til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik foretager på dette grundlag statistisk 4 En detaljeret beskrivelse af de enkelte procedurekoder findes i Toldvejledningen, der udgives årligt af Told Skat. 19

20 kontrol af de indsamlede oplysninger, mens selve fejlretningen foretages af Told Skat.... og andre kilder For en række særlige varebevægelser, fx skibe og fly, indhenter Danmarks Statistik oplysninger vedr. udenrigshandel fra andre kilder (fx Dansk Internationalt Skibsregister) INTRASTAT Varebevægelser mellem Danmark og andre EU-lande Ikke alle varebevægelser medtages Særlige varebevægelser Oplysningsomfang Periodeangivelser INTRASTAT er et fælles EU-statistiksystem Indberetningspligtige virksomheder Dækning og registreringstidspunkt INTRASTAT 5 omfatter alle varebevægelser mellem Danmark og de øvrige EU-lande. Varer, der alene transporteres igennem Danmark med henblik på anvendelse i et andet EU-land registreres ikke i INTRASTAT (transitbevægelser). Varer, der afsendes fra Danmark til et andet EU-land med henblik på udførsel til et ikke EU-land, skal i INTRASTAT registreres som eksport til EU-landet. Tilsvarende skal varer, der indføres fra et andet EU-land med henblik på udførsel til et ikke EU-land via Danmark, medtages som import til Danmark i INTRASTAT. En række varebevægelser medtages imidlertid ikke ved opgørelsen af UHstatistikken, det drejer sig primært om varer der udveksles midlertidigt, ikke-erhvervsmæssige transaktioner mv. UH-statistikken dækker også en række varebevægelser, hvor opgørelsen ikke finder sted ved grænsepassagen det drejer sig fx om skibe og fly, som i UH-statistikken registreres hvis ejendomsretten til varerne skifter fra en danske resident til en udenlandsk eller omvendt. For alle varetransaktioner specificeres bl.a. varekode, landekode (afsendelsesland for import og bestemmelsesland for eksporten), varens værdi, nettovægt i kg og/eller supplerende mængdeenhed og transaktionsart. Oplysningerne til INTRASTAT kan afgives summeret på månedsbasis for hver ens kombination af vare, land, strøm og transaktionsart - identifikation af hver enkelt varebevægelse er ikke nødvendig ved indberetningen, men i praksis vælger mange virksomheder at indberette enkelttransaktioner, akkurat som i EXTRASTAT. INTRASTAT er et fælles EU-statistiksystem, der blev indført i forbindelse med etableringen af det indre marked i 1993, hvor al told- og udførselskontrol for handel med varer mellem EU-lande bortfaldt 6. Oplysninger afgivet til INTRASTAT anvendes alene til udarbejdelse af UH-statistik. Fastlæggelsen af INTRASTAT-populationen sker hovedsagelig ud fra oplysningerne i rubrik A/B (EU-varekøb og EU-varesalg) på momsangivelsen, 5 En nærmere beskrivelse af INTRASTAT fremgår af Vejledning til INTRASTAT Lovgrundlaget for INTRASTAT er EUs forordning 3330/91 med tilhørende gennemførelsesbestemmelser. 20

21 idet der er i INTRASTAT er indført tærskelgrænser, der fritager firmaer med beskeden EU-varehandel for at indberette detaljerede oplysninger benævnt fritagelsestærskler. De danske fritagelsestærskler er siden 1997 fastsat til 1,5 og 2,5 mio. kr. for henholdsvis import og eksport firmaer med en årlig EU-varehandel, der er lig med eller overstiger disse fritagelsestærskler, er indberetningspligtige til INTRASTAT. Transaktionstærskel Estimation I INTRASTAT-systemet findes tilsvarende forenklinger med hensyn til indberetning til UH-statistikken som i EXTRASTAT-systemet, idet varetransaktioner med en værdi på kr. og en nettovægt på kg eller derunder ikke skal specificeres med hensyn til varekode, men kan angives samlet under en særlig varekode ("andre varer"). De anførte tærskelværdier benævnes transaktionstærskler. For at gøre UH-statistikken totaldækkende, foretager Danmarks Statistik estimation på baggrund af oplysningerne i momsangivelsens rubrik A/B. Omfanget af estimation fremgår af nedenstående tabel 3.1. Tabel 3.1. Estimationselementer i INTRASTAT År EU-import EU-eksport Indberettet Indberettet Heraf: Transaktions- Fritagelses- No re- Heraf: Transaktions- Fritagelses- No re- I alt tærskel tærskel sponse I alt I alt tærskel tærskel sponse I alt 1 1.a 2 3 4= a 2 3 4=1+2+3 Mio. kr * Pct ,4 0,7 1,2 8, ,4 0,3 1,1 6, ,4 0,6 1,2 8, ,4 0,3 1,0 6, ,4 0,5 1,0 8, ,4 0,4 0,8 6, ,6 0,5 1,0 7, ,7 0,2 0,8 6, ,3 0,4 2,5 8, ,1 0,2 2,1 4, ,8 0,4 2,5 9, ,3 0,2 2,1 4, *... 86,8 0,5 2,6 10, ,0 0,3 2,0 5,0 100 Kilde: Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 10. april 2000, tabel 4 og internt materiale i Danmarks Statistik. Ca pct.'s estimation Dækningsgraden er formelt ca. 99 pct. frem til 1996, hvorefter den reduceres til lidt under 98 pct. i 1997 som følge af, at fritagelsestærsklerne forhøjes i I praksis er dækningsgraden dog væsentlig lavere som følge af noresponse, hvilket bevirker, at der må foretages estimation af totaltallene samt vare- og landefordeling af tallene for ca pct. af den samlede EU-handels vedkommende. Beløb indberettet under transaktionstærsklen skal alene fordeles på varer via estimation. 21

22 INTRASTAT ligner generalhandel Statistisk værdi indtil 1. januar herefter fakturaværdi Samme vare- og landenomenklatur som i EXTRASTAT Landebegreb Transaktionsarter Indsamling via Told Skat Opgørelsesmetode Sondringen mellem general- og specialhandel er alene relevant i et tolddokumentbaseret indsamlingssystem. Opgørelsesprincippet som anvendes i INTRASTAT har imidlertid mange lighedspunkter med generalhandelsprincippet, hvilket var afgørende for valg af generalhandelsprincippet ved offentliggørelse af 3. landshandelen fra 1993 og fremefter Værdiansættelse Indtil 1. januar 1998 skulle alle værdier angives i statistisk værdi ved indberetning til INTRASTAT, dvs. samme værdiniveau som for 3. landshandlens vedkommende, jf. afsnit For at lette indberetningsbyrden indførtes fra og med januar 1998, at firmaerne skulle indberette fakturaværdien. UH-statistikken publiceres dog stadig i statistisk værdi, idet Danmarks Statistik estimerer den statistiske værdi Klassifikationer I INTRASTAT anvendes den samme vare- og landenomenklatur som i EXTRASTAT, jf. afsnit , hvilket sikrer, at hele UH-statistikken kan offentliggøres på det samme detaljeringsniveau. Eksporten opgøres fordelt på bestemmelseslande, dvs. samme princip som i EXTRASTAT, hvorimod importen alene opgøres efter afsendelsesland - oplysning om oprindelsesland indsamles ikke i INTRASTAT. Der anvendes 13 transaktionsarter til klassificering af varebevægelserne - altså langt færre end de tilsvarende procedurekoder som anvendes i EXTRASTAT. Denne forenklede klassificering hænger sammen med, at der ikke er behov for iagttagelse af komplicerede toldregler i INTRASTAT Indsamling af data Indsamlingen af data foretages af praktiske årsager også af Told Skat. Danmarks Statistik gennemfører både fejlsøgning og fejlretning af alle data - sidstnævnte via direkte kontakt til indberetterne. 3.2 Betalingsstatistikken fra Danmarks Nationalbank Anmeldelser fra godt 70 pengeinstitutter... Betalingsstatistikken (BS-statistikken 8 ) baseres på anmeldelse af transaktioner fra godt 70 danske pengeinstitutter vedrørende transaktioner med udlandet, der dagligt modtages af Danmarks Nationalbank. Derudover suppleres med rapportering af kontoindberetninger og modregning/netting, hvor danske virksomheder indberetter direkte til Nationalbanken vedrørende deres transaktioner med udlandet. 7 Estimationsmetoden er beskrevet i Statistiske Efterretninger: Udenrigshandel, 1998:6. 8 Se i øvrigt Nationalbankens kvartalsoversigt 2. kvartal 1999; Lasse Tryde: Nationalbankens nye indberetningssystem til betalingsstatistikken. 22

Projektet vedrørende forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken

Projektet vedrørende forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken Rapport om Projektet vedrørende forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken Afgivet til Økonomiministeren den 14. december 1999 Udenrigshandel December 1999 2 Forord På finansloven for

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

Udenrigshandel med Fly og Helikoptere i udenlandske

Udenrigshandel med Fly og Helikoptere i udenlandske Maj 2016 Udenrigshandel med Fly og Helikoptere i udenlandske registre 1. INTRODUKTION... 2 2. UDENRIGSHANDEL MED FLY OG HELIKOPTERE I UDENLANDSKE REGISTRE... 2 2.1. HVEM SKAL INDBERETTE?... 2 2.2. HVAD

Læs mere

Udenrigshandel med Skibe, Fly og Helikoptere

Udenrigshandel med Skibe, Fly og Helikoptere Maj 2016 Udenrigshandel med Skibe, Fly og Helikoptere 1. INTRODUKTION... 2 2. SKIBE, FLY OG HELIKOPTERE I DANSKE REGISTRE... 2 2.1. HVEM SKAL INDBERETTE?... 2 2.2. HVAD SKAL INDBERETTES?... 2 2.3. HVORDAN

Læs mere

Udenrigshandel og betalingsbalance. Kilder og metoder 2015

Udenrigshandel og betalingsbalance. Kilder og metoder 2015 Udenrigshandel og betalingsbalance Kilder og metoder 2015 Udenrigshandel og betalingsbalance Kilder og metoder 2015 Udenrigshandel og betalingsbalance Kilder og metoder 2015 Udgivet af Danmarks Statistik

Læs mere

Dokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet

Dokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet 9. april 2019 Dokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet Indledning Denne note uddyber baggrunden for datarevisionen af NR i 2016. Desuden beskrives hvorledes vi opgør den globale

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42?

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42? EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.11.2011 KOM(2011) 733 endelig KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE

Læs mere

Angivelse af Intrastat, Moms og EU-salg uden moms Særlige begreber

Angivelse af Intrastat, Moms og EU-salg uden moms Særlige begreber Angivelse af Intrastat, Moms og Særlige begreber I nedenstående tabel er vist hvorledes international handel med varer angives i hhv. Intrastat og SKAT s momsangivelse og. Det skal understreges, at oplysningerne

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 2 Offentligt Notat SKATTEMINISTERIET Departementet Skatte- og Afgiftsadministration 17. april 2008 8. april 2008 J.nr. 2008-251-0070 Grundnotat om Europa-Kommissionens

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Udenrigshandel med Skibe, Fly og Helikoptere

Udenrigshandel med Skibe, Fly og Helikoptere November 2016 Udenrigshandel med Skibe, Fly og Helikoptere 1. INTRODUKTION... 2 2. SKIBE, FLY OG HELIKOPTERE I DANSKE REGISTRE... 2 2.1. HVEM SKAL INDBERETTE?... 2 2.2. HVAD SKAL INDBERETTES?... 2 2.3.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Møde i Indberetterudvalget, 4. december 2012

Møde i Indberetterudvalget, 4. december 2012 Danmarks Statistik, Virksomhedsindberetninger 19. december 2012 SMC/- Møde 5 Til Indberetterudvalget Møde i Indberetterudvalget, 4. december 2012 Tid og sted Deltagere kl. 12.30-14.00 i Danmarks Statistik,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

Status på udvalgte nøgletal februar 2015 Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,

Læs mere

Vejledning til indberetning af fragtomkostninger i Intrastat

Vejledning til indberetning af fragtomkostninger i Intrastat 3. november 2017 Udenrigsøkonomi Vejledning til indberetning af fragtomkostninger i Intrastat Statistikken over udenrigshandel med varer opgøres i såkaldte statistiske værdier. Den statistiske værdi er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Kartoffelafgiftsfonden December 2015 Vejledning om revision af tilskudsmidler modtaget fra Kartoffelafgiftsfonden Når der modtages støtte fra Kartoffelafgiftsfonden, vil de særlige krav, der gælder for

Læs mere

FAQ Udenrigshandel med tjenester

FAQ Udenrigshandel med tjenester FAQ Udenrigshandel med tjenester INDHOLD Generelt... 2 Varer som ikke passerer grænsen til Danmark... 3 Fakturering... 4 Kreditnota... 5 Transport... 6 Rejser... 7 Forsikringer... 8 Bygge- og Anlæg...

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld 23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 15.8.2002 L 220/67 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 30. juli 2002 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 152 af 21. december 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 152 af 21. december 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S). Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 161 Offentligt 29. juni 2018 J.nr. 2017-59 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 152 af 21. december

Læs mere

Statistikdokumentation for Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014

Statistikdokumentation for Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014 Statistikdokumentation for Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014 1 / 10 1 Indledning Formålet med statistikken 'Detailomsætningen af økologiske fødevarer' er at belyse omfanget og sammensætningen

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013

Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013 Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013 1 / 11 1 Indledning ØMU-gæld og ØMU-saldo opgøres som et led i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt

Læs mere

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Statistikdokumentation for Handel med musikrettigheder- og værker 2014

Statistikdokumentation for Handel med musikrettigheder- og værker 2014 Statistikdokumentation for Handel med musikrettigheder- og værker 2014 1 / 10 1 Indledning Musikstatistikken opgør salget af indspillet musik (dvs. fysisk salg, downloads og streaming), samt omfanget af

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S

Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S Vejen Rensningsanlæg A/S Att.: Anja Myrhøj Nytofte-Bæk Grønhøjgade 45 6600 Vejen 16.april 2014 Sag 13/02607 Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand)

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

4. kvartal 2012. Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

4. kvartal 2012. Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation. 4. kvartal 2012 Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation. Stigning i elforbruget for 4. kvartal 2012. Efter adskillige

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Grænseoverskridende virksomheder

Grænseoverskridende virksomheder Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Danmarks Statistik Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Grænseoverskridende virksomheder Danske

Læs mere

Ny betalingsbalancestatistik i Danmark

Ny betalingsbalancestatistik i Danmark Ny betalingsbalancestatistik i Danmark Bidrag til Nordisk statistikermøde i Åbo, august 2004 Karin Blix (kwb@dst.dk) Katja Møller (kmo@dst.dk) Selma Mulalic (smu@dst.dk) Ny betalingsbalance, Danmarks Statistik

Læs mere

8 Detailomsætningsindekset

8 Detailomsætningsindekset 85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

2009/1 LSF 20 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2009/1 LSF 20 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2009/1 LSF 20 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-711-0033 Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

E-handlen godt fra start i 2016

E-handlen godt fra start i 2016 1. KVARTAL APRIL 2016 E-handlen godt fra start i 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen med dankort lagde stærkt

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Handler du med udlandet?

Handler du med udlandet? Handler du med udlandet? Fakta om momspakken Sidste år vedtog EU et direktiv, den såkaldte Momspakke, som fra 1. januar i år har ændret den måde, din virksomhed skal håndtere og rapportere moms, hvis I

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 153 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.153

Læs mere

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser 1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998

Læs mere

Sikkerhedsstillelse (WEEE)

Sikkerhedsstillelse (WEEE) Sikkerhedsstillelse (WEEE) September 2015 I henhold til reglerne om producentansvar for affald fra elektriske og elektroniske produkter (EEprodukter) beskriver dette dokument principperne for sikkerhedsstillelse

Læs mere

Danmarks vareimport og -eksport 2001. External Trade of Denmark 2001

Danmarks vareimport og -eksport 2001. External Trade of Denmark 2001 Danmarks vareimport og -eksport 2001 External Trade of Denmark 2001 Danmarks vareimport og -eksport 2001 Udgivet af Danmarks Statistik December 2002 119. årgang ISBN 87-501-1253-8 ISSN 1398-0777 Pris:

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Nationalregnskab Marts-version

Nationalregnskab Marts-version Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

I den forbindelse er det da bemærkelsesværdigt, at den samlede danske øleksport til hele Tyskland er mindre, end 7 store danske

I den forbindelse er det da bemærkelsesværdigt, at den samlede danske øleksport til hele Tyskland er mindre, end 7 store danske Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Samrådsspørgsmål I Ministeren bedes forklare forskellen mellem grænsehandelsrapportens tal for salg af øl og læskedrikke og

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-711-0033 Udkast (1) 27. august 2009. Forslag. til

Skatteministeriet J. nr. 2009-711-0033 Udkast (1) 27. august 2009. Forslag. til Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 389 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-711-0033 Udkast (1) 27. august 2009 Forslag til Lov om ændring af energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift

Læs mere

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE 25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner

Læs mere

I DSM omtales dette som Intrastat rapportering. Kundens eller leverandørens landekode Varens brugstarifnummer Varens nettovægt Transaktionsarten

I DSM omtales dette som Intrastat rapportering. Kundens eller leverandørens landekode Varens brugstarifnummer Varens nettovægt Transaktionsarten Intrastat Alle virksomheder i EU skal rapportere deres handel med andre EUlande. I Danmark skal bevægelsen af varer rapporteres til statistikmyndighederne hver måned, og rapporten skal indleveres til skattemyndighederne.

Læs mere

Byggevirksomheden historiske oversigter

Byggevirksomheden historiske oversigter Byggevirksomheden historiske oversigter 1. Indledning Realdania, Boligøkonomisk Videnscenter har i 2013-14 finansieret et projekt, der skulle etablere lange tidsserier på en række områder inden for bygge-

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg

Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade 130 6900 Skjern Den 20. april 2015 Sag nr. 14/05486 Deres ref.rlj/pmo Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

ERSTATNINGSREGLER FOR MARKFRØ

ERSTATNINGSREGLER FOR MARKFRØ ERSTATNINGSREGLER FOR MARKFRØ Reglerne er godkendt af Erstatningsfondens bestyrelse og træder i kraft den 25. august 1998. Erstatningsfonden for markfrø c/o Brancheudvalget for Frø Axeltorv 3 1609 København

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Statistikdokumentation for Luftfart 2014 3. kvartal

Statistikdokumentation for Luftfart 2014 3. kvartal Statistikdokumentation for Luftfart 2014 3. kvartal 1 / 10 1 Indledning Luftfartsstatistikken belyser investeringer i lufthavnsanlæg og udviklingen i transport af passagerer og gods i danske lufthavne.

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2015

Status på udvalgte nøgletal december 2015 Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere