Pædagogiske læreplaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogiske læreplaner 2015-2017"

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner

2 Indhold: Forord side 4 Præsentation af Børnehuset Møgelkær side 5 Børnehuset Møgelkærs pædagogiske profil side 5 Læringsforståelse og læringsmiljøer -læring side 6 -de tre læringsrum side 6 -personalets rolle side 7 Læreplanstemaerne 0-3 år -barnets alsidige personlige udvikling side 9 -sociale kompetencer side 10 -sproglig udvikling side 11 -krop og bevægelse side 12 -natur og naturfænomener side 13 -kulturelle udtryksformer og værdier side 14 Læreplanstemaerne 3-6 år -barnets alsidige personlige udvikling side 16 -sociale kompetencer side 17 -sproglig udvikling side 18 -krop og bevægelse side 19 -natur og naturfænomener side 20 -kulturelle udtryksformer og værdier side 21 Børn med særlige behov side 22 Hvordan arbejder vi med overgange i Børnehuset Møgelkær -opstart i vuggestue side 24 -overgang fra vuggestuen til børnehave i huset side 24 2

3 -overgang fra Børnehuset Møgelkær til skole side 24 -overgang til/fra anden institution side 25 Ramme for forældresamtaler -vuggestuen side 26 -børnehaven side 26 -øvrige samtaler side 26 Pædagogisk dokumentation side 27 Børnemiljø i Børnehuset Møgelkær side 28 -det fysiske børnemiljø side 28 -det psykiske børnemiljø side 29 -det æstetiske børnemiljø side 29 Bilag -Forventningsskema ved 2½ års samtale side 30 -Dialogark ved overgang til skole side 31 3

4 Pædagogisk læreplan for Børnehuset Møgelkær : Som forældre kan i her læse om, hvordan vi arbejder målrettet med barnets læring gennem legen. Den pædagogiske læreplan skal sikre gode læringsmiljøer og udvikling for alle børn. Børn leger ikke for at lære de leger fordi de ikke kan lade være Den pædagogiske læreplan fungerer i dagligdagen som et redskab til information og dialog mellem forældre og personale, desuden bruges læreplanen som et arbejdsredskab til at planlægge, dokumentere og evaluere den daglige praksis. Den pædagogiske læreplan skal ses i sammenhæng med vores pædagogiske profil, som beskriver vores fokus værdier. Læreplanen er i de 6 læreplans temaer delt op i 0-3 år og 3-6 år, for at målene er tilpasset barnets alder. Rigtig god læselyst 4

5 Præsentation af Børnehuset Møgelkær Børnehuset Møgelkær er en privat integreret institution med plads til ca. 75 børn. Vi har to vuggestuegrupper, gul og grøn stue, med 13 børn på hver stue. I børnehaven er vi to grupper, blå og lilla stue, med gennemsnitlig 25 på hver stue. Vi har 17 pædagogiske medarbejdere ansat, 2 i køkkenet og løbende studerende og praktikanter. Vi er et ledelsesteam der består af institutionsleder, souschef og pædagogisk leder - alle med forskellige og fælles ansvarsområder, der sikre trivsel og udvikling i Børnehuset. Børnehuset holder til i nye lokaler, som er skabt med fokus på lys, luft og store vinduer i en højde, hvor de helt små kan se ud. Huset blev bygget i Et 650m2 stort hus med fællesrum og køkken hvorfra der er et tarzanrum, værksted, to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vuggestuen har egen indgang, fælles garderobe og fælles toiletter/pusleborde. Børnehaven har ligeledes fælles indgang, egen garderobe og toiletter til hver stue. Der er kontor, personalestue, værksted, depot og rengøringsrum. Vi har en dejlig stor legeplads, som giver udfordringer og gode oplevelser på mange niveauer. Børnehuset Møgelkær er en privat institution ejet af Marlene og hendes bror Jeppe. Marlene er institutionsleder i huset og er derfor at finde i huset dagligt. Vi har en forældrebestyrelse med forældre- og personalerepræsentanter og vi har en institutionsbestyrelse med formand og næstformand fra forældrebestyrelsen, personale repræsentant, eksterne repræsentanter, Jeppe og Marlene. Nærmere beskrives af bestyrelsen og deres arbejde kan ses på hjemmesiden. Vi har ansat en kostfagligeneansvarlig i køkkenet og en køkkenmedhjælper, som laver dejlig børnevenlig mad til os hver dag hele dagen. Børnehuset Møgelkærs pædagogiske profil Over en længere periode i 2014 har personale arbejdet med vores pædagogiske profil. Vi ønskede, at vise mere udadtil "hvem vi er i Børnehuset Møgelkær", hvad det er vi vægter, hvad finder vi udviklende og menings-skabende for jeres børn og hvorfor. Den pædagogiske profil er de værdier, vi vægter højt ifht jeres barns trivsel og udvikling og skal derfor ses i sammenhæng med den pædagogiske læreplan. Se den fulde pædagogiske profil på vores hjemmeside. De 4 værdier i vores pædagogiske profil er: Vi er ansvars bevidste voksne Vi vægter den frie leg Vi rummer det enkelte barn ved at følge barnets spor Vi tilsigter livsglade børn med et godt selvværd 5

6 Lærings forståelse og læringsmiljøer Læring Begreberne læring og udvikling går hånd i hånd. Barnet lærer, når det udvikler sig, og udvikler sig, når det lærer. I Børnehuset Møgelkær har vi fokus på, at lære gennem legen. Vi har gennem vores pædagogiske profil fokus på, at følge børnenes spor og der skal være plads til den frie leg. Dette tænker vi ind i vores læringsmiljøer. Der skal være masser af plads til barn-barn læring, undersøgelse og udforskning i legen. Den frie leg bliver på den måde et arbejdsredskab for os. I den frie leg kan vi se: hvad der optager barnet, hvad der udfordrer det, hvad der pirre dets sanser og hvor vi kan følge barnets spor. De tre læringsrum I vores daglige arbejde, i planlægning og didaktisk tænkning, laver vi plads til læring i forskellige rum. Vi anvender modellen de tre læringsrum, inspireret af Basil Berstein. Modellen veksler mellem voksenskabt læring, voksenstøttet læring og læring præget af leg og spontane oplevelser. Hvert læringsrum har sine styrker og begrænsninger og de kan ikke erstatte hinanden. Men i situationen kan der veksles mellem læringsrummene, afhængigt af barnets behov og selvstændighed. Alle læringsrum ses som vigtige i barnets udvikling og for at lære at begå sig. Barnet har ringe indflydelse på indhold og form Barnet har høj indflydelse på indhold og form Den voksne har høj grad af indflydelse på indhold og form Den voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form 1. læringsrum Voksenskabt læring Den voksne går foran barnet (undervisning/envejskommunikation) 2. læringsrum Voksenstøttet læring Den voksne går ved siden af barnet (undersøger sammen/undrende/ eksperimenterende) 3. læringsrum Leg og spontane oplevelser, lærings muligheder i miljøet. Den voksne går bagved barnet I Børnehuset Møgelkær vægter vi den frie leg og at følge børns spor højt (jf vores pædagogiske profil). Men vi mener stadig, der skal være en grad af balance i læringsrummene. Derfor arbejder vi ud fra alle læringsrum, men med hovedvægt på læringsrum 2 og 3, da vi mener, at der møder vi barnet bedst. Arbejder vi ud fra læringsrum 1. kan der gives plads til, at bevæge sig over i læringsrum 2 og 3, alt efter situationen og barnets kompetencer. 6

7 Personalet rolle Alle ansatte i Børnehuset Møgelkær har ansvaret for, at læringsmiljøet fremmer de læreprocesser barnet skal have mulighed for i sin udvikling. Vi arbejder i en struktur, hvor børnehusets voksne er tydelige rollemodeller for barnet. Vi er rummelige, har overblik, vi går i dialog med børnene, og vi sætter ord på egne handlinger og følelser med en bevidsthed om egen rolle (verbal og nonverbal). Tilgangen til barnet bliver anerkendende og samtalen er baseret på en åben dialog, der sikrer at barnets egne refleksioner sættes i spil. Barnet mødes af de voksne med respekt og empati Vi har fokus på børnenes forskelligheder og fællesskab. Vi er ligeledes opmærksomme på, at læring ofte sker i sociale fællesskaber, og vores fokus er her på det enkelte barn. Barnet skal have en følelse af, at blive set, at høre til og blive respekteret. Det er den voksnes ansvar, at hjælpe barnet og barnets familie ind i fællesskabet i huset og på stuen. 7

8 0 3 år 8

9 Barnets alsidige personlige udvikling 0-3 år Sammenhæng I løbet af barnets tid i vuggestuen udvikler det sig fra, at forholde sig til kun familien, til at skulle indgå i et større fælleskab på stuen, i vuggestuen og i hele børnehuset. Barnet opbygger sit personlige indre gennem tæt tilknytning og i relation til voksne omsorgspersoner. En positiv selvopfattelse er gennem opvæksten helt afhængig af relationer med andre, dette er også et fokus i vores pædagogiske profil. I en positiv selvopfattelse føler barnet sig værdsat, kan mærke sig selv og er fortrolig med egne følelser. Når et barn har en stabil selvopfattelse, er barnet i stand til, at udvikle evne til forundring, fordybelse, opmærksomhed og koncentration. Mål Tegn At skabe et miljø hvor barnet opnår en følelse af selvværd. At skabe et rum for tryghed og udvikling, igennem anerkendelse af barnets individuelle behov og genkendelighed. At barnet oplever, at have værdi i at være sig selv i et fælleskab. At barnet udvikler begyndende empati. Barnet tager initiativ Barnet tør være en del af et fællesskab, fx deltage i samling/sanglege. Barnet viser gå-på-mod og initiativ med selvhjulpenhed/selvstændighed og lysten til at deltage, fx at barnet sætter sig klar, da det opdager at de voksne finder sangbøger. Barnet tør henvende sig til andre børn og voksne. Barnet begynder at give udtryk for egne behov, interesser og følelser verbalt eller nonverbalt (gråd, kropssprog, lyde, berøring, smil og hvin). Tiltag Vi skaber sammenhæng mellem hjem og vuggestue, ved en god og tæt forældrekontakt (særligt i indkøringen). Fx ved forældremorgenmad, forældrearrangementer, forældresamtaler og den daglige kontakt. Vi sætter ord på barnets initiativer, følelser og handlinger. Vi giver barnet mulighed for at være del af fællesskabet: ved sanglege, spisning, på tur og fastlagte aktiviteter fx tema uger. Vi anerkender og støtter barnet i at udtrykke følelser ved at sætte ord på. Alle følelser har brug for at blive udtrykt. Barnet støttes i opture og nedture. Vi har faste rutiner og vi fremstår som gode rollemodeller Vi arbejder i en genkendelig struktur, som barnet trygt kan agere i: fast dagsrytme frugttid, samling, spise på fast plads, pusle, soverytme mv Gennem barnets initiativer (jf fri leg pæd. profil), tilrettelægger vi aktiviteter, der giver udfordringer og giver barnet lyst til at deltage og opleve succeser. Vi støtter barnet i at være selvhjulpen, fx ved selv at tage overtøj på, rydde op efter sig, dække bord mv. Vi tager udgangspunkt i barnets udviklingsniveau, derved har barnet det største succes kriterie. Evaluering: Hvordan vi evaluerer, tager udgangspunkt i vores pædagogiske metoder: TOPI, SMTTE modellen og marte meo. Vi evaluerer løbende på stuemøder, pædagogmøder og personalemøder 9

10 Sociale kompetencer 0-3 år Sammenhæng Når engagementet bliver til et fælles engagement, så har individet rigtig gode muligheder for at udvikle sig. Social udvikling og læring sker i samspil med omverdenen. Det er vigtigt, at børn lærer at omgås andre børn og voksne på en hensigtsmæssig måde, således at de er i stand til at skabe positive relationer med deres medmennesker. Mål Tegn Tiltag At barnet støttes i at indgå i sociale relationer At barnet oplever tryghed og tillid i dets relationer til både børn og voksne At barnet begyndende lærer empati og begyndende kan sætte sig i andres sted At barnet viser omsorg og empati for andre, fx at være opmærksom på at en blev ked af det, give knus og holde i hånd. At barnet viser glæde ved at være i et fællesskab, fx glæde med samling, spisning, dans på stuen. At barnet lytter til andre og begyndende lærer turtagning/ at dele At barnet deltager aktivt i leg At barnet deltager aktivt i den daglige samling Vi benævner barnets følelser og handlinger. Fx du bliver ked af det fordi du faldt. Vi udvikler barnets sproglige kompetencer. Vi sætter ord på det vi gør overfor barnet fx du vil gerne have mere vand hvis barnet sidder og peger på glasset Vi igangsætter aktiviteter med fælles fokus. Børnene mødes af positive, engagerede og anerkendende voksne Vi vil lære børnene at være rummelige overfor det anderledes, ved selv at være rummelige overfor alle Vi inddrager børnene i dagligdagens aktiviteter og praktiske gøremål Evaluering Hvordan vi evaluerer, tager udgangspunkt i vores pædagogiske metoder: TOPI, SMTTE modellen og marte meo. Vi evaluerer løbende på stuemøder, pædagogmøder og personalemøder 10

11 Sproglig udvikling 0-3 år Sammenhæng En af de vigtigste forudsætninger for læring er kommunikation. Derfor har vi voksne, som er omkring børnene, fokus på deres sproglige udvikling. Når vi taler om sprog, mener vi både det verbale og nonverbale. Børn skal udfordres på deres nysgerrighed og på deres sprog, så de bevarer glæden ved, at bruge sproget på deres forskellige udviklingsniveauer. Mål Tegn Tiltag At motivere barnet til at bruge sproget til at kommunikere, samarbejde, lære og til at udtrykke egne følelser At skabe et miljø, som afspejler at sproget er en vigtig del af barnets udvikling og læring At udvikle barnets ordforråd samt evnen til at kommunikere At skabe tryghed og forudsigelighed for barnet, så det får lysten til at bruge sproget At barnet får et større ordforråd og lyst til at fortælle At barnet genkender sange og historier fx ved at synge med, eller ved at lave fagter At barnet giver udtryk for behov og følelser (verbal og nonverbal) At barnet lytter og bruger sproget i samværet med andre At barnet sætter ord på egne handlinger At barnet og de voksne taler i en anerkendende tone Vi gør sproget synlig fx ved at hænge billeder, historie, sange mm op på væggen Vi bruger sange, højtlæsning og dialogisk læsning Vi anerkender barnets kropssprog fx ved at sige du gnider dig i øjnene, jeg kan se du er træt Vi øver barnet i at modtage en kollektiv besked fx nu skal vi alle ud på legepladsen Vi benævner overfor barnet, vi sætter ord på dagligdagsting, handlinger og behov Vi deler børnene op i mindre grupper, hvor der er fokus på dialog og samvær, fx til spisning Vi har fokus på barnets sproglige niveau Evaluering Hvordan vi evaluerer, tager udgangspunkt i vores pædagogiske metoder: TOPI, SMTTE modellen og marte meo. Vi evaluerer løbende på stuemøder, pædagogmøder og personalemøder. 11

12 Krop og bevægelse 0-3 år Sammenhæng Kroppen er det sanseinstrument barnet møder omverden med og sanser verden gennem. Kroppen spiller derfor en stor rolle, når barnet skal lære noget nyt. At kunne beherske kroppens funktioner (alderssvarende) er en forudsætning for, at kunne udvikle andre kompetencer. At have en god motorik, har en stor betydning for sproglig indlæring, kognitivt og sociale kompetencer. Mål Tegn Tiltag At barnet føler lyst og glæde ved at bruge kroppen. At barnet opnår begyndende kropsbevidsthed og bevidsthed om sanserne. At barnet udvikler sin motorik, for derved at opnå større selvhjulpenhed og selvstændighed. At barnets fysiske sundhed styrkes med fokus på kost, hygiejne og bevægelse. At barnet selv opsøger fysisk aktivitet og viser glæde derved: fx kravler op af bakken, løber, kører på scooter mv At barnet tør udfordre sig selv og afprøve egne grænser: fx at turde gynge på solgyngen for første gang. At barnet viser glæde ved selv at tage tøj på. At barnet viser interesse, for det vi skal spise, og tør at smage på det. At barnet har lysten til at vaske hænder, og selv tager initiativet. At barnet begyndende kan benævne forskellige kropsdele. At barnet selv bliver opmærksom på sine sanser, fx at det dufter dejligt, at noget larmer eller at solen er varm. Vi vil skabe miljøer både ude og inde i vuggestuen, der giver mulighed for bevægelse og motoriske udfordringer på forskellige alderstrin: Bakken på legepladsen, bobles på stuen, krave op på højstol/taburet, motorikbane og tarzanrummet. Vi synger fagtesange, der benævner kropsdelene, spejler sig på stuen og benævner kroppen Vi øver dagligt selvhjulpenhed fx at tage tøj af og på. Ture til troldeskoven og dagligt på legepladsen. Vi er gode rollemodeller samt igangsættere ifht fysiske aktivitet, så barnet bevare bevægelses glæde. Vi skaber rum og god stemning omkring måltidet se spise politik. Køkkenet tilbereder hver dag børnenes mad og er meget bevidst om, at maden skal være børnevenlig, sund og nærende. Vi lærer børnene om hygiejne på alderssvarende niveau, fx at de vasker hænder, hjælper til ved bleskift (tager bukserne af), pudse næse mv. Vi hjælper barnets med at skærpe dets sanser og være opmærksom på dem. Fx at dufte til en blomst, lytte til stille musik, se madens farver mv. Evaluering: Hvordan vi evaluerer, tager udgangspunkt i vores pædagogiske metoder: TOPI, SMTTE modellen og marte meo. Vi evaluerer løbende på stuemøder, pædagogmøder og personalemøder 12

13 Natur og naturfænomener 0-3 år Sammenhæng Natur og naturfænomener er mere end en tur i skoven det er fordybelse, eksperimenter, respekt og kendskab til miljø, erfaringen med årstider og vejr. Barnets skal have mulighed for at møde voksne, som viser glæde, interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen. Det betyder også, at der skal arbejdes med normer f.eks hvordan man opfører sig i naturen samt bruger den. Mål Tegn Tiltag At give barnet mulighed for at opleve glæde, respekt og forståelse ved at være i naturen At give barnet mulighed for, at lære naturen at kende med alle sanser og opleve naturen som mulighed for leg, oplevelser, udfordringer og viden. At give barnet mulighed for at få kendskab til kryb og kravl i nærmiljøet året rundt At barnet viser glæde ved at opholde sig i naturen og på legepladsen At barnet dufter til blomster, lytter til bien og fuglen, mærker vinden og regnen. At barnet bliver opmærksom på dyr og planter, fx sår karse, kigger på mariehøns At barnet tør undersøge det de finder i naturen At naturen inspirerer barnet til forskellige lege, fx mudderleg i regnen, snemænd i snevejr mv Vi bruger naturen, troldeskoven, nærmiljøet og legepladsen i dagligdagen fx årlig bondegårdstur samt fisketur Vi snakker om de ting, vi møder på vores vej fx en planlagt gå-tur rettet mod et bestemt sted, kan godt ende ud med, at vi står og kigger/snakker om en død mus og turen får en anden betydning. Vi udviser glæde og engagement ved at være ude i alt slags vejr Vi giver barnet mulighed for, at opleve årstidernes skift Vi samler ting i naturen og tager dem med hjem til vuggestuen, for at snakke om dem og undersøge dem fx udstiller vi sten og blade mv i vores glasmontre. Vi giver barnet mulighed for at klatre, kravle og blive beskidte samt bruge deres sanser i naturen Vi går foran og viser, at vi rydder op efter os i naturen Evaluering: Hvordan vi evaluerer, tager udgangspunkt i vores pædagogiske metoder: TOPI, SMTTE modellen og marte meo. Vi evaluerer løbende på stuemøder, pædagogmøder og personalemøder 13

14 Kulturelle udtryksformer og værdier 0-3 år Sammenhæng Børn skal møde voksne, der aktivt formidler kultur, og som støtter dem i at eksperimenter med, øve sig i og afprøve sig selv ifht et bredt spektre af kulturelle aktiviteter. Kultur med børn er når børn og voksne i fælleskab producerer udtryk, gennem brug af forskellige kulturelle udtryksformer. Mål Tegn Tiltag At barnet får kendskab til, hvordan de kan bruge forskellige redskaber, materialer og medier. At barnet oplever glæden i processen ved at fremstille et kunstværk. At barnet får kendskab til deres nærmiljø og forskellige kulturinstitutioner fx biblioteket. At barnet inddrages i Børnehusets kultur og traditioner. At give barnet mulighed for, at bearbejde hverdagens indtryk gennem forskellige udtryksformer. At barnet deltager med lyst og glæde i kreative aktiviteter, temauger, tegne, male, synge, danse mv At barnet er nysgerrig og optaget af det vi ser, når vi besøger lokale kultur institutioner. At barnet oplever glæde ved aktiviteter ved de årlige traditioner, fx fastelavn, jul, påske mv At barnet oplever glæde ved at vise deres kreativ projekt frem, fx julegave eller en tegning. Begyndende glæde ved fælles udtryksform: fx at dans spontant opstår på stuen og de andre også begynder at danse. De voksne finder forskellige materialer og redskaber frem, ved planlagte aktiviteter og på barnets initiativ. Vi går foran, er gode rollemodeller og viser barnet, hvordan de forskellige materialer bruges: sakse, pensler, karton mm. Giver mulighed og plads til udklædning, danse eller lytte til musik. Mulighed for brug af Ipads, tilpasset vuggestuens udviklingsniveau. Vi holder dagligt samling med forskellige indhold: sang, lege, fortælle og lytte til hinanden. I Børnehuset fejre vi mange traditioner se hjemmesiden om traditioner. Køre med offentlig transportmidler på ture og får oplevelser på ture. Barnet oplever tilhørsforhold til stuen, ved at kreative projekter hænges op, familiebøger/billeder og billeder af barnet er på stuen. Vi giver plads og mulighed for den frie leg (jf pæd profil). Evaluering: Hvordan vi evaluerer, tager udgangspunkt i vores pædagogiske metoder: TOPI, SMTTE modellen og marte meo. Vi evaluerer løbende på stuemøder, pædagogmøder og personalemøder. Traditioner evaluerer på efterfølgende personalemøde og sættes derefter i tradition mapperne. 14

15 3-6 år 15

16 Barnets alsidige personlige udvikling 3-6 år Sammenhæng I et samspil med omgivelserne, spejler børn sig i andre børn og voksne. I løbet af barnets tid i Børnehuset udvikler det sig fra at forholde sig til få voksne til ved skolestart at kunne indgå i varierende sociale og kulturelle sammenhænge. Barnet opbygger sit personlige indre gennem tæt tilknytning og i relation til voksne omsorgspersoner. En positiv selvopfattelse er gennem opvæksten helt afhængig af relationer med andre. I en positiv selvopfattelse føler barnet sig værdsat, kan mærke sig selv og er fortrolig med egne følelser. Når et barn har en stabil selvopfattelse, er barnet i stand til at udvikle evne til forundring, fordybelse, opmærksomhed og koncentration (jf vores pædagogiske profil). Mål Tegn Tiltag At skabe et inkluderende miljø, hvor barnet kan udfolde sig, som selvstændig og alsidig person, der selv kan tage initiativ At skabe rum og mulighed for udvikling og tryghed igennem anerkendelse og genkendelighed (en tryg hverdag) At skabe mulighed for, at barnet oplever sig selv som værdifuld deltager i og medskaber af et socialt og kulturelt fællesskab At barnet tager initiativ, fx igangsætter lege. At barnet tør være i fokus, fx sidde i den gode stol At barnet kan udtrykke holdning og meninger og sige fra overfor andre. Fx at sige stop, når legen ikke er sjov længere, omvendt sige til, hvis man har lyst til at være med i en leg At barnets selvhjulpen udvikles. Fx barnet kan selv trække i tøj og rydde op efter sig selv At barnet bevæger sig frit rundt i huset og tør henvende sig til børn og voksne. At barnet kan og tør sætte ord på egne behov, interesser og følelser. At barnet lytter og giver plads til andre. At barnet udviser respekt for hinanden og for Børnehusets ting. At barnet viser interesse og glæde ved at deltage lys i øjnene (Viborg kommunes politik). At barnet kan genkende husets faste struktur. Fx barnet går i garderoben efter spisning Vi sætter ord på barnets initiativer, handlinger og værner herom. (Marte Meo) Vi anerkender og støtter barnet i at udtrykke alle følelser og hjælper barnet med at håndtere det. Så barnet føler sig set, læst og forstået Vi skaber faste rutiner og genkendelige strukturer med tydelige voksne. Vi tilrettelægger aktiviteter, der giver udfordringer ifht barnets udviklingszone og giver barnet lyst til at deltage og opleve succeser At arbejde med at barnet lærer at forstå og håndtere egne grænser At lærer at tolke andres signaler (empati), ved at være opmærksomme og sætte ord på. At lære barnet at være selvhjulpen og at tage ansvar for egen og andres ting At de voksne er inkluderende i deres tilgang til barnet og skaber mulighed for, at barnet kan deltage i forskellige fællesskaber, fx samling, skolegruppe, legegrupper, slåskultur mv. Evaluering: Hvordan vi evaluerer, tager udgangspunkt i vores pædagogiske metoder: TOPI, SMTTE modellen og marte meo. Vi evaluerer løbende på stuemøder, pædagogmøder og personalemøder 16

17 Sociale kompetencer 3-6 år Sammenhæng Social udvikling og læring sker i samspil med omverdenen. Børn påvirker og påvirkes af de omgivelser, de færdes i. Det er vigtigt, at børn lærer at omgås andre børn og voksne på en hensigtsmæssig måde, således at de er i stand til at skabe positive relationer med deres medmennesker. Sociale kompetencer handler om at kunne indgå i positive relationer, kulturer og venskaber. At kunne leve sig ind i andres følelser og behov at udvise empati. Mål Tegn Tiltag At barnet oplever tryghed og tillid i deres relationer til både børn og voksne. Sikre at barnet anerkendes, inkluderes og respekteres som det individ det er, så det oplever at høre til. At barnet øver sig i, at være med til at løse konflikter. At barnet lærer de sociale spilleregler der gælder i en gruppe. At barnet tager et socialt ansvar og udvikle evnen til, at kunne give og tage i en gruppe. At barnet oplever, at vi ikke accepterer mobning eller drillerier. At barnet viser omsorg og empati for hinanden. At barnet har et tilhørsforhold til gruppen og en værdi for fællesskabet. At barnet er glad og deltager aktivt i leg. At barnet lytter til andre og venter på tur. At barnet selv tager initiativ til forskellige aktiviteter. At barnet kan aflæse de signaler andre børn og voksne viser. Vi vil støtte barnet på en anerkendende og inkluderende måde, så alle bliver set og hørt. Vi vil støtte barnet i at skabe venskaber og accepterer samtidig forskellighed. Vi er bevidste om, at forældresamarbejdet også har en stor betydning for barnets venskaber og relationer og opfordrer til lege aftaler, når vi kan se det giver mening. Vi træner barnets sproglige kompetencer, så det dermed kan begå sig i fællesskabet. Vi hjælper barnet med, at forstå de sociale spilleregler ved at benævne barnets egne følelser, og vi arbejder med at lære dem, at give udtryk for disse følelser. Vi opretter legegrupper eks. hvis et barn har svært ved, at skabe kontakt til de andre børn. Vi taler med børnene om, hvordan man er en god ven. Evaluering Hvordan vi evaluerer, tager udgangspunkt i vores pædagogiske metoder: TOPI, SMTTE modellen og marte meo. Vi evaluerer løbende på stuemøder, pædagogmøder og personalemøder 17

18 Sproglig udvikling 3-6 år Sammenhæng En af de vigtigste forudsætninger for læring er kommunikation. Derfor har vi voksne, som er omkring børnene, fokus på deres sproglige udvikling. Når vi taler om sprog, mener vi både det verbale og nonverbale. Børn skal udfordres på deres nysgerrighed og på deres sprog, så de bevarer glæden ved, at bruge sproget. Sprog er mange ting, der er både talesprog, sprogforståelse, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Det er igennem disse sprog børn bliver i stand til at udtrykke deres egne tanker og følelser samt lære at forstå andres. Mål Tegn Tiltag At motivere barnet til, at bruge sproget som et værktøj til at kommunikere, samarbejde, lære, og til at udtrykke egne følelser. At give barnet lyst og motivation til, at udvikle og tilegne sig viden om sprogets mange facetter. At skabe et miljø, som afspejler at sproget er en vigtig del af barnets udvikling og læring. At barnet bliver bedre til at sætte ord på egne følelser og meninger samt i sociale sammenhænge at fortælle og lytte til hinanden At barnet har lyst til at lege med skriftsproget At børn og voksne taler i en anerkendende tone At barnet leger med sproget Børn der ikke tidligere har vist interesse for højtlæsning vil nu gerne deltage i dialogisk læsning Personalet deltager i sprogkurser og implementerer det i hverdagen Vi bruger sange, rim og remser, dialogiske læsning samt højtlæsning Vi sætter ord på vores egne handlinger og følelser og hjælper børnene med at sætte ord på deres Vi gør sproget synligt i institutionen med bogstaver, tal, billeder og ordkort Vi arbejder i mindre grupper, hvor der er tid til dialog og fortællinger Vi inddrager Ipads med læringsapps i vores pædagogiske praksis Børnenes navne gøres synlig på skuffer, garderobe mv. Børnene opfordres til at skrive, fx ved at skrive navn på egne tegninger og ordkort Evaluering: Hvordan vi evaluerer, tager udgangspunkt i vores pædagogiske metoder: TOPI, SMTTE modellen og marte meo. Vi evaluerer løbende på stuemøder, pædagogmøder og personalemøder 18

19 Krop og bevægelse 3-6 år Sammenhæng Kroppen er grundlæggende det sanseinstrument, barnet møder verden med. Kroppen spiller derfor en stor rolle for barnet, når det skal lære noget nyt. At kunne beherske kroppen funktioner (alderssvarende) er en forudsætning for at kunne udvikle andre kompetencer. At have en god motorik har en stor betydning for sproglig indlæring, kognitivt og sociale kompetencer. Mål Tegn At barnet oplever glæden ved og accept af kroppen, og oplever glæden ved at være i bevægelse. At barnet opnår kropsbevidsthed og bevidsthed om sanserne. At barnets motorik udvikles for derigennem at udvikle en større grad af selvstændighed, fx tøj af og på At barnets fysiske sundhed styrkes med fokus på kost, hygiejne og bevægelse. Vi er bevidste om at se bevægelse og fysisk aktivitet som en forudsætning for læring, fx i vores temauger At barnet aktivt er bruger af legepladsens legeredskaber, gynger, cykler, balancebom, fodboldbane m.m. At børnene sidder sammen og tegner, maler, klipper, bygger med klodser og meget mere. At barnet interesserer sig for, hvad der laves af mad i køkkenet hvad skal vi ha at spise?. Og viser interesse og lyst til også at prøvesmage den mad, det ikke umiddelbart kender. At børnene sammen løber, kravler og klatrer på turen i skoven og andre steder. At barnet glemmer sig selv i bevægelse (flow) og opnår derved at overskride egne grænser. Tiltag Vi skaber attraktive miljøer både ude og inde, der giver mulighed for bevægelse på mange niveauer og opfordrer til bevægelsesleg, fx legepladsen med forskellige terræn, tarzan rummet, troldeskoven. Vi skaber en god stemning ved måltiderne - se spisepolitik At børnene får større viden om deres krop f.eks. ved at italesætte forskellige kropsfunktioner, fx projekt om kroppen. Vi skaber rum i børnehaven for kreative processer med henblik på at udvikle finmotorikken Den kostansvarlige tilbereder hver dag børnenes mad og er meget bevidst om, at maden skal være børnevenlig, sund og nærende. Vi lærer børnene om hygiejne på alderssvarende niveau, fx at de vasker hænder, hjælper til ved bleskift (tager bukserne af), pudse næse mv. Vi hjælper barnets med at skærpe dets sanser og være opmærksom på dem. Fx at dufte til en blomst, lytte til stille musik, se madens farver mv. Evaluering: Hvordan vi evaluerer, tager udgangspunkt i vores pædagogiske metoder: TOPI, SMTTE modellen og marte meo. Vi evaluerer løbende på stuemøder, pædagogmøder og personalemøder 19

20 Natur og naturfænomener 3-6 år Sammenhæng Natur og naturfænomener er mere end en tur i skoven det er fordybelse, eksperimenter, respekt og kendskab til miljø, erfaringer med årstider og vejr. Mangeartede naturoplevelser giver børnene en viden om, samt forståelse af naturen. Børnene får gennem sine sanser og erfaringer med naturen et kendskab til miljø, årstider og vejr, samt en forståelse af deres rolle i naturen. Når vi er ude er der højere til loftet, og ofte færrere konflikter mellem børnene de oplever en større ro omkring dem. Mål Tegn At barnet har mulighed for at opleve glæde, undren og nysgerrighed, respekt og forståelse ved, at være i naturen At barnet kan erfare naturen med alle deres sanser og bruge den i i deres leg (se, røre,, smage, dufte, lytte). At barnet bliver bekendt med årstiderne At barnet forstår naturens/årstidernes gang. Fx at det sner om vinteren, at bladene falder af træerne om efteråret. At barnet bruger naturens muligheder for leg, fx klatre i træer, rutche på bakken, finde smådyr At barnet stiller spørgsmål, udviser interesse og glæde ved at være i naturen At barnet deltager interesseret i at så, plante og høste fra køkkenhaven og naturen At barnet forstår naturen som ressource (tur til Energi-museet, bål, jord til bord) At barnet bemærker ting som ikke hører til i naturen, fx skrald i vejkanten At barnet viser forståelse for, hvordan maden kommer fra jord til bord At barnet selv tager initiativ til at opholde sig ude At den frie leg opstår spontan, når vi opholder os ude (jf pædagogisk profil) Tiltag At arrangere ture til vores nærliggende skov og natur, særligt troldeskoven At give barnet mulighed for at klatre, kravle og blive beskidte samt bruge alle deres sanser i naturen At alle børn er ude hver dag og oplever derved årstiderne og det skiftende vejr Vi sår og planter i vores køkkenhave og i potter Vi eksperimenterer med naturens fire elementer jord, ild, vand og luft De voksne er rollemodeller og gå i dialog med børnene, ved at vise ansvarlighed for naturen og inddrage børnene så meget som muligt Vi vil i skoven tage udgangspunkt i børnenes undren og følger deres spor (jf pædagogisk profil). Vi arbejder hvert år med temaet fra jord til bord Vi tænder bål og laver bålmad Vi giver plads til fri leg, når vi er ude (jf pædagigisk profil) Evaluering Hvordan vi evaluerer, tager udgangspunkt i vores pædagogiske metoder: TOPI, SMTTE modellen og marte meo. Vi evaluerer løbende på stuemøder, pædagogmøder og personalemøder 20

21 Kulturelle udtryksformer og værdier 3-6 år Sammenhæng Børn skal møde voksne, der aktivt formidler kultur, og som støtter dem i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle aktiviteter. Børn med flere kulturelle møder og oplevelser får et bredere og mere nuanceret forhold til verden. Børnene skal have adgang til forskellige materialer, redskaber og IT, som de kan bruge i deres skabende kulturelle aktiviteter. Kulturelle udtryksformer og værdier er et læreplanstema, som er med til at præge børns forståelse af og tilgang til verden Mål Tegn Tiltag At barnet får afprøvet sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Herunder kendskab til forskellige redskaber, materialer og moderne medier At barnet får mulighed for viden om kultur og traditioner i lokalområdet At barnet får kendskab til deres nærmiljø, fx komme på besøg hos hinanden ifm. fødselsdage, tur til museum eller biblioteket At barnet møder voksne, som aktivt formidler kultur, og som støtter dem i at afprøve forskellige udtryksformer fx skuespil At barnet inddrages i Børnehusets kultur og traditioner At barnet bruger og deltager med lyst og glæde i kreative aktiviteter, tegne, male, modellere, synge m.m. At barnets interesser sig for at høre historie og selv kigge i bøger, klæde sig ud, danse og høre musik. At barnet er nysgerrig og optaget af det det ser, når vi besøger lokale kulturinstitutioner og andre planlagte udflugter At barnet finder glæde ved aktiviteterne ved de årlige traditioner og kreative udfoldelser At barnet kan beherske moderne medier, fx Ipad At barnets oplever de voksne går foran, viser forskellige udtryksformer, fx skuespil, sang, dans, instrumenter. At materialer og redskaber, er tilgængelig for børnene papir, farveblyanter, karton, klæde-ud-tøj, musik. At give barnet frie rammer og plads til udklædning, danse til musik eller blot lytte. At barnets kreationer og forestillinger bliver udstillet/fremvist Vi bruge Ipads med forskellige læringsspil Vi holder dagligt samling med forskelligt indhold. Sang, lege, rim og remser, lytte til hinanden m.m. Vi markere højtiderne og snakker om hvorfor vi har dem se traditioner på hjemmesiden. Vi tager på ture i omegnen, fx hjemme-fødselsdage, Mønsted kalkgruber, Viborg stiftsmuseum, biblioteket. Evaluering: Hvordan vi evaluerer, tager udgangspunkt i vores pædagogiske metoder: TOPI, SMTTE modellen og marte meo. Vi evaluerer løbende på stuemøder, pædagogmøder og personalemøder 21

22 Børn med særlige behov Sammenhæng Vi definerer børn med særlige behov som: Alle de børn vi i Børnehuset Møgelkær, skal gøre noget særligt for stort som småt. Alle de børn, som har behov for særlig tilrettelagt pædagogisk indsats, for at styrke deres trivsel og udvikling Når et barn har nogle udfordringer, skal vi i samarbejde med forældrene gøre vores bedste for, at barnet støttes i dette. Udfordringerne kan være mangeartede og være både store og små. Vi skal sætte så tidligt ind som muligt, så små udfordringer ikke vokser sig til store (jf TOPI). Så snart vi bliver opmærksomme på et barns signaler på mistrivsel eller manglende udvikling generelt, sættes der fælles fokus i personalegruppen. I vores samarbejde med forældrene tager vi altid barnets perspektiv. Det er individuelt fra barn til barn, hvad vi i praksis gør for at støtte og hjælpe barnet videre i dets udvikling. Men fælles for alle børn er, at vi arbejder inkluderende og at det er os, som professionelle der tager ansvaret for barnets udvikling og trivsel, i samarbejde med forældrene. Mål Tegn: Tiltag Vi vil skabe et anderkendende og inkluderende miljø, hvor forskelligheder og behov anerkendes af både børn og voksne. Personalet skal, i samarbejde med forældrene, støtte barnet til bedre trivsel. Vi er bevidste om vigtigheden af et tæt forældresamarbejde, særligt når et barn har nogle udfordringer. Vi anvender TOPI materialet for at kunne sætte tidligt ind, når et barn er i mistrivsel/har udfordringer At barnet har lettere ved at indgå i fællesskabet At barnet er trygt og har tillid til de voksne og de andre børn At barnet bliver mødt med tillid fra de voksne og de andre børn At barnet føler sig set og hørt At barnet selv søger de tiltag, der er lavet Vi laver TOPI trivsels evalueringer 3 gange om året på alle børn Personalet og forældrene har et tæt samarbejde og sammen aftales tiltag der skal hjælpe barnet. Der udarbejdes evt sammen en handleplan. At der er fokus på barnets resurser og det barnet kan. Vi er positivt ledende overfor barnet, bekræfter og benævner barnet. Vi er opmærksomme på barnets udviklingsniveau og at skabe gode succes oplevelser Vi anvender marte meo forløb, til de børn det giver mening for Vi har et samarbejde med PPR og er opmærksomme på at inddrage tværfaglig sparring, når det er nødvendigt Vi har fokus på sprog og det at være to-sproget. Vi har faste sprogfokusmøder med en talehørekonsulent hver anden måned. Vi har mulighed for vejledning fra PPR, når der skal sparres tværfagligt. Vi laver sprogscreening, når vi vurderer det er nødvendigt eller er i tvivl. 22

23 Vi har mulighed for at lave TRASMO test, når vi har brug for at vurderer barnets sansemotoriske kunnen. Vi har mulighed for at lave TRAS test, fra barnet er 2½ år, for at vurderer sproglige kompetencer. Evaluering Der er mulighed for fag-faglig sparring på de månedlige personalemøder og pædagogmøder hver anden uge. Her kan den pædagog, som er kontaktperson i forhold til et barn med særlige behov, fremlægge en opsamling på, hvad der er iværksat og hvad der er opnået. Kollegerne på stuen bidrager med deres viden, og sammen planlægges, hvad der skal arbejdes videre med. Ledelsen holdes orienteret. Vi finder det vigtigt at inddrage familien i hverdagen, så de hele tiden ved, hvad der gøres, og også på hvilken måde, de kan bidrage. Der kan holdes løbende forældre samtaler. 23

24 Hvordan vi arbejder med overgange i Børnehuset Møgelkær For at barnet får den bedste mulige start i Børnehuset Møgekær, overgang i huset og til skole eller anden institution har vi udarbejdet en overgangsprocedure, som tager udgangspunkt i TOPI. Opstart i vuggestue Inden barnet starter sender vuggestuen et brev hjem til familien, med besked om opstart, info om hvilken stue barnet skal gå på og en opfordring til at komme på besøg. Inden opstarten snakker forældrene sammen med stuen omkring barnets behov, indkøring mv. Vi har fokus på at have en tæt dialog særligt i den første tid i vuggestuen. Det er en ny verden at starte i vuggestuen og det er vigtigt at forældre og personale arbejder sammen om, at give barnet en god start. Efter barnet har gået ca. 3 mdr. i vuggestuen, tilbyder vi en 3 mdr. samtale, hvor vi vil snakke om hvordan opstarten er gået og hvordan det går nu. Overgang fra vuggestue til børnehave i huset: At være en integreret institution, giver gode fordele ifht overgange i huset. Vuggestuebarnet kender allerede huset inden start i børnehaven, har sikkert været i børnehaven mange gange og kender de voksne. Alligevel har vi fokus på den gode opstart i børnehaven - at starte i børnehave er stort og nyt, også selvom barnet kender huset. Når barnet er 2,5 år, afholdes der en forældresamtale i vuggestuen. Samtalens form tager udgangspunkt i TOPI et forventningsskema(se kommunens hjemmeside her) og har fokus på, hvad barnet skal støttes i inden start i børnehaven. Forældre og pædagog fra vuggestuen snakker sammen om, hvordan barnet vil få den bedste start i børnehaven, og hvad vi kan hjælpe barnet med at styrke inden. Har barnet nogle særlig udfordringer, vi er opmærksomme på, eller er barnet i gul eller rød position, holder vi en forældresamtale kort inden børnehave opstart, hvor en pædagog fra børnehaven, en pædagog fra vuggestuen og forældrene deltager. Måneden op til at barnet skal starte i børnehaven laver vuggestuen en overlevering til børnehaven, omkring barnet på et pædagogmøde. Så børnehaven kender barnets rytme i vuggestuen, interesser, madvaner mv. Børnehaven kontakter forældrene inden opstart, så vi kan tale om indkøring, behov mv. ca. 1-2 uger inden barnet skal starte i børnehave kommer barnet på besøg, spiser evt. med og får lov at få en fornemmelse af børnehavelivet. Det er meget individuelt, hvad det enkelte barn har brug for. Nogle vil gerne meget på besøg og andre bliver forvirret af, at skulle være to steder på samme tid. Derfor vurderer vi, hvad barnet har brug for inden opstart. Overgang fra Børnehuset Møgelkær til skole Det er stort at skulle starte i skolen for barnet men også for forældrene. Vi bruger TOPI materialet til at have fokus på overgang mellem børnehaven og skole. I februar/marts indkalder vi forældrene til en førskolesamtale. Samtalen tager udgangspunkt i TOPI, og forældrene får inden udleveret brev og dialogark (se bilag). Til samtalen udfylder vi i samarbejde et overleveringsskema (se bilag), som videregives til skolen inden opstart. 24

25 Fokus er på, at barnet får en god opstart og hvor barnet har særlige styrker og eventuelle udfordringer. I april/maj indkalder skolerne til overleveringssamtale, hvor pædagog fra børnehaven, skolepersonale og forældrene deltager. Her gives overleveringsskemaet videre. Er børnehaven eller forældrene usikre på om barnet er skoleklar tales der sammen om dette inden barnet bliver indmeldt i skolen. Overgange til/fra anden institution: Skal et barn flytte fra Børnehuset Møgelkær, kan vi evt. tilbyde en overlevering, så barnet får en god start det nye sted. Alt efter barnets behov kan dette gøres personligt eller telefonisk. Det aftales altid med forældrene inden der overleves til anden institution. Modtager vi et barn fra anden institution eller fra dagpleje, kontakter vi forældrene, så vi kan aftale en overlevering af barnet, for at sikre en god opstart i Børnehuset. Hvis barnet er ifht til TOPI er u grøn position modtager vi som udgangspunkt kun TOPI papire på barnet. Er barnet i gul position afsætter vi 30 min til overleveringssamtale, og er barnet i rød position afsætter vi 45 min til overleveringssamtale. Til overleveringssamtale vil pædagog/dagplejer fra det forhenværende sted deltage, pædagog fra BHM (evt pædagogisk leder), samt forældrene. 25

26 Ramme for forældresamtaler I vuggestuen Vi holder faste forældre samtaler når barnet har gået i vuggestuen i ca. 3 måneder og når barnet er ca. 2,5 år. Der er mulighed for at holde en overleveringsamtale til børnehaven, hvis der vurderes at det er en fordel. I børnehaven Vi holder faste forældresamtaler når barnet har gået i børnehaven i ca. 3 måneder og en førskole samtale i foråret inden barnet skal starte i skole. Øvrige Derudover holder vi samtaler hvis barnet er i gul eller rød position ifht TOPI, så vi kan være opmærksomme sammen på barnets udvikling og trivsel. I gul position skal vi gå dialog med forældrene og i rød position, skal vi afholde samatale med forældrene for, at sikre trivsel for barnet sammen. Der er altid mulighed for en samtale, hvis personalet eller forældre har behovet og undre sig eller har behov for at vende noget omkring barnets trivsel. 26

27 Pædagogisk dokumentation Den pædagogiske dokumentation har til formål at beskrive og vurdere det pædagogiske arbejde der er udført. Dokumentationen kan have mange forskellige udtryk og formål alt efter, hvem den henvender sig til: barn, forældre, personale. Vi har fokus på a have børneperspektivet med i den pædagogisk dokumentation, så barnet mødes respektfuldt. I Børnehuset anvender vi dokumentation i form af: Billeder fotomateriale: Vi hænger billeder op af børnene på stuerne: fødselsdagsbilleder, fra aktiviteter mv. (Vi kan ligge billeder på daycare skærmen, som børnene kan se sammen og sammen med sine forældre, når det bliver hentet). Vi bruger vores facebook side næsten hver dag, til billede dokumentation til forældrene og barnet. Tanken er at forældrene hjemme, hvor der er ro og tid, kan se hvad barnet har lavet i Børnehuset. Forældre og barnet kan se billeder hjemme sammen og få en snak om dagen. Vi bruger vores whiteboard tavler i vindfangene til at beskrive dagens aktiviteter. Vi hænger barnet kreative udtryk op og udstiller på stuerne: Tegninger, udklip, skulpturer, ordkort og alverdens konstruktioner. Vi bruger små film fx til forældremøder, forældresamtaler, forældrekaffe, til at ligge på facebook eller i Marte Meo forløb. Vi bruger vores smttemodeller til at dokumentere det pædagogiske arbejde. 27

28 Børnemiljø i Børnehuset Møgelkær I Børnehuset Møgelkær arbejder vi med børnemiljø og børnemiljøvurdering for at inddrage børneperspektivet. Til dette har vi nedsat en gruppe som laver børnemiljøvurderingen/tager initiativ. Der udarbejdes en børnemiljøvurdering, hvor børnene tages aktivt med via dialog, evaluering med børnene, spørgeskema mv (tilpasset alders niveau). Vi har ligeledes inkluderet et punkt i SMTTE modellen der hedder børnemiljø, for at huske at have Børneperspektivet med i vores mål. Alle tre børnemiljø temaer hænger sammen og påvirker hinanden. Det fysiske børnemiljø Vi er i konstant forandring i de fysiske rammer/indretning både, fordi vi er en forholdsvis ny institution og fordi vi tilpasser rammerne inde og ude efter børnenes behov. Vi har en ny institution med lyse rum, højt til loftet og masser af vinduer. Vi har fokus på at skabe rum til forskellige aktivitetsniveauer: stillerum/hyggekroge, tarzanrum, værksted, dukkekrog, legerum mv. Der skal være mulighed for trække sig lidt i legen og fordybe sig i leg, derfor skaber vi, hvor det er muligt, små lege kroge/rum, hvor der er mulighed for dette. Vi har borde og stole/skamler/højstole der er i børnehøjde til bordet. Vinduer er i børnehøjde og i vuggestuen er de også i gulvhøjde, så der kan kigges ud, selvom man kravler. Badeværelserne er indrettet med små toiletter i vuggestuen og håndvask/papir/sæbe og skraldespand i børnehøjde. I børnehaven er der større toiletter og skamler, hvis det er svært at nå og håndvask/papir/sæbe og skraldespand i børnehøjde. Midt i huset har vi et fællesrum der giver mulighed for, at hele institutionen kan samles til arrangementer fx fredagssamlinger. Fællesrummet grænser op til vores køkken, hvor dagens mad laves, så børnene kan følge med og dufte maden. Den ene side af køkkenet passer i børnehøjde. Vi har en fantastisk legeplads. Legepladsen er delt op i vuggestuen og børnehave med et hegn imellem, tilpasset alderstrinnet. Legepladsen giver mulighed for bred motorisk udfoldelse: gynger store og små, sandkasser, legehuse, klatretårn, bakker, fodboldbane, stier til cykler/scooter, fliseområde til mooncar og cykler, overdækkede terrasser, bålhytte, buske og græsområder mv. Vi har 500 m fra institutionen et grund med tilgroet træer, buske og græs som vi kalder troldeskoven, her har vi en skurvogn med div materialer, et bålsted og en toiletvogn. 28

29 Det psykiske børnemiljø Vores pædagogiske profil beskriver vores vægt på livsglade børn med et godt selvværd, hvilket er en del af det psykiske børnemiljø. Vi har i hele huset fokus på fællesskaber og venskaber på de forskellige alders niveauer, og de værdier det giver med sig. At have en god ven, giver selvværd og positive oplevelser med sig. Alle børn er tilknyttet en fast stue og faste voksne på stuen, som giver tryghed og omsorg for barnet. Alle børn har et rum (børnehaven børn har også en skuffe) og en fast plads, hvilket for barnet betyder der er altid plads til mig, blandt alle de andre. Vi har fokus på, at alle børn bliver set og hørt i det daglige, derfor sidder vi i flere små grupper og spiser. Vi deler børnene op i mindre grupper, når det er muligt, så der er tid til fordybelse. Til samlinger i vuggestuen og i børnehaven er der fokus på fællesskab, det at være sammen om noget. Ligeledes er der fokus på at kunne dele noget/fortælle/vælge sang/gå foran og give noget af sig selv til fælleskabet. Når vi holder samling i hele huset er der fokus på det store forpligtende fælleskab. Vi har fokus på de enkeltes børns trivsel gennem vores trivselsskemaer ved TOPI uger. Det æstetiske børnemiljø Børnene opholder sig hver dag mange timer i Børnehuset Møgelkær, så her skal være rart at være og en god atmosfære. Vi indretter rummene tilpasset efter behovet (obs på sikkerhed). Her er lyst og højt til loftet. På væggene hænger vi ting der giver mening for barnet (alfabet, billeder, sange mv). Ting der pirre deres sanser og ting der er produceret i huset (tegninger, billeder af barnet, klip mv) det giver barnet tilholdsforhold. Vi tilpasser, hvad der bliver hængt op/udstillet hvor, så det ikke giver et forstyrrende indtryk. Vi har fokus på at noget legetøj hører til bestemte steder, for at barnets kan overskue det, og give lyst til at barnet udfolder sig og pirre barnets sanser. Fx hører puder og madrasser til i puderummene/tarzan så der kan udfoldes vild leg her. Legemad, dukkeservice mm hører til i dukkekrogen, så der kan udfolde sig rollelege her. Puslespil og spil høre til ved bordet, så barnet kan sidde koncentreret om dette - Og nogen gange tager legen en ny fantastisk drejning og derved kan legetøj blive brugt på en ny måde og i en ny sammenhæng derfor har ikke alt legetøj sin egen plads. 29

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer Læreplan for Vuggestuen Barnets alsidige personlighedsudvikling Barnets personlighed udvikles over tid i de sociale fællesskab, som barnet indgår i. Barnet skal mødes af en omverden, hvor det trygt kan

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011

Læs mere

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING L.P. Tema 3 6 år BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING SAMMENHÆNG MÅL TILTAG TEGN Glentereden er en institution med få tosprogede børn. Vi ser en børnegruppe der er sproglig velfungerende. Ordforråd, udtale kendskab

Læs mere

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen. Farvekodesystemet Farvekodesystemet i dokumentationen af praksis på baggrund af de seks temaer For at gøre arbejdet med de seks temaer overskueligt både for personalet, forældre og børn bruger vi et farvekodesystem.

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen. Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget

Læs mere

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske

Læs mere

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven. Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor

Læs mere

Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen:... 2. Pædagogisk læreplan:... 3. Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3

Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen:... 2. Pædagogisk læreplan:... 3. Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3 Regnbuens Læreplan Indholdsfortegnelse Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen:... 2 Pædagogisk læreplan:... 3 Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3 Tema 2, barnets sociale kompetencer...

Læs mere

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner børnehaverne 2012-2014

Pædagogiske læreplaner børnehaverne 2012-2014 Pædagogiske læreplaner børnehaverne 2012-2014 DAGINSTITUTION VESTBYEN Læreplaner for børnestuerne 2012-2014 Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan Overordnede mål: De overordnede

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner I Skovparkens Børnehus arbejder vi ud fra de 6 læreplanstemaer i vores pædagogiske praksis. Da vi også er en del af Grønne spirer projekt, som sætter fokus på miljø, udeliv og et

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

Præsentation af D.I.I Hasselhuset. D.I.I Hasselhuset. Hasselhusets Værdier. Kærgårdsvej 4A 8355 Solbjerg Tlf: 87 13 83 04. Respekt.

Præsentation af D.I.I Hasselhuset. D.I.I Hasselhuset. Hasselhusets Værdier. Kærgårdsvej 4A 8355 Solbjerg Tlf: 87 13 83 04. Respekt. Præsentation af D.I.I Hasselhuset. D.I.I Hasselhuset Kærgårdsvej 4A 8355 Solbjerg Tlf: 87 13 83 04 Hasselhuset er en del af Solbjergs dagtilbud 8411. Vi er en integreret institution, som åbnede i foråret

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING Glentereden er en institution med få to sprogede børn Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog. Gentager hvad børnene siger højtlæsning. Går ture og snakke om, hvad

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution. Hedensted d. 17.5.-16 Til udvalget for læring! Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution. Hermed anmodes om godkendelse af, at Solsikken ændrer

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV. Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej 17-19 2450 Københaven SV Telefon: 3331 4439 www.bornehusetbavnehoj.dk 1 Vi har taget udgangspunkt i både vejledningen til læreplanen og Pædagogisk Perspektivplan. Det

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Børnehavens lærerplaner 2016

Børnehavens lærerplaner 2016 Børnehavens lærerplaner 2016 I børnehaven er fri for mobberi i en stor del af hverdagen og derfor et det også en del af lærerplanerne. To gange om ugen arbejder vi med fri for mobberi til bamse samling.

Læs mere

Læreplan 2012. Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1

Læreplan 2012. Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1 Læreplan 2012 Børnehuset Diamanten det bedste sted at være - og lege og lære Side 1 At føle, at høre, at se At tale, at græde, at le At danse, at cykle, at gå At opdage, lære, forstå At spørge hvorfor

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være Børnehaven Rådyrvej Læreplaner Børnehaven Rådyrvej Rådyrvej 1A 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 64 Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være Kun der hvor børn kan føle sig trygge

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE. Skovvang-området PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2014 TIL 31-12-2014. Hjernen&Hjertet

FAVRSKOV KOMMUNE. Skovvang-området PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2014 TIL 31-12-2014. Hjernen&Hjertet FAVRSKOV KOMMUNE Skovvang-området PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2014 TIL 31-12-2014 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner handler om, hvordan vi som voksne handler overfor børn, og hvordan vi lære børn færdigheder.

Læreplaner handler om, hvordan vi som voksne handler overfor børn, og hvordan vi lære børn færdigheder. Forord Hvordan kommer vi videre? Læreplaner handler om, hvordan vi som voksne handler overfor børn, og hvordan vi lære børn færdigheder. Det handler om at give børn ny erfaring. Det handler om at give

Læs mere

Personlige kompetencer

Personlige kompetencer Personlige kompetencer At styrke og udvikle børnenes IT-kendskab. At lære at dele og vente på tur. METODER OG AKTIVITETER: Vi er opmærksomme på ikke kun at bruge IPad en som babysitter Vi sidder sammen

Læs mere

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe. læreplaner: Tema: 2009 Målgruppe: ½ 2 år: xxxxx 3 6 år: Barnet skal blive mere selvhjulpent og udvikle dets selvværd. Målet skal være medvirkende til, at udvikle barnet til et helt harmonisk individ. Barnet

Læs mere

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Sprog. At børnene synger, bruger rim og remser, fortæller historier og kigger i bøger.

Sprog. At børnene synger, bruger rim og remser, fortæller historier og kigger i bøger. Sprog Sproget er det umiddelbare kommunikationsmiddel i dagligdagen. Børnene lærer at udtrykke deres meninger og behov i dialog med andre. Gennem talesproget, skriftsproget, tegnsproget (babytegn), kropssproget

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 9 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng 6 6760 Ribe Tlf. 76 16 77 99 Mail: takas@esbjergkommune.dk

Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng 6 6760 Ribe Tlf. 76 16 77 99 Mail: takas@esbjergkommune.dk Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng 6 6760 Ribe Tlf. 76 16 77 99 Mail: takas@esbjergkommune.dk Naturen og Naturfænomener (18-36md) Få kendskab til plante proces.(fra frø

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Læreplan for Refmosegård Børnehave Læreplan for Refmosegård Børnehave Fokusfelt i Område 11: Læringsmål: Natur og naturfænomener Handleplan 1. Alle børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen på alle årstider. 2.

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet

Læs mere

Pædagogiske tilgange i det daglige arbejde med læreplanstemaer

Pædagogiske tilgange i det daglige arbejde med læreplanstemaer Pædagogiske tilgange i det daglige arbejde med læreplanstemaer Vores værdigrundlag, vision, forståelse af kerneopgaven, og læreplanstemaer udgør grundlaget for nedenstående beskrivelse af de mere konkrete

Læs mere

Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission

Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud Mission Sammen med missionen indeholder den fælles referenceramme for alle medarbejdere følgende overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal

Læs mere