* ', ,'.^: /T*.* ;ii' t : i t ' '' T J

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "* ', ,'.^: /T*.* ;ii' t : i t ' '' T J"

Transkript

1 * ',,'.^: T J i t ' '' /T*.* ;ii' t :

2 Risø-M-2598 METODE FOR KONSEKVENSBEREGNINGER FOR STORE HAVARIER Transient-uheld med sikkerhedsventil på Ringhals 1 Flemming Nielsen, S. Thykier-Nielsen og Ole Walmod-Larsen Resumé. Denne rapport er udarbejdet som kontraktrapport til Vattenfall, der ønskede en metode til beregning af stråledoser i omgivelserne forårsaget af alvorlige uheldssekvenser på Vattenfalls kernekraftværker. Beregningerne skulle foretages med Risøs sprednings- og dosisberegningsprogram PLUCN4. Som eksempel på anvendelse af metoden er valgt uheldssekvensen TC-SV på Ringhals 1. En transient efterfulgt af manglende reaktornedlukning fører til kernenedsmeltning gennem reaktortanken. Indeslutningen trykaflastes gennem en sikkerhedsventil. For at finde repræsentative vejrsituationer er 2 års meteorologidata fra Ringhalsmasten analyseret. Som typisk vejrsituation er valgt Pasquill D med en vindhastighed på 8 m/s og som ekstrem vejrsituation er valgt Pasquill F med en vindhastighed på 4,8 m/s. August 1986 Forskningscenter Risø, DK 4 Roskilde, Danma'k

3 ISBN ISSN Grafisk Service, Risø 1986

4 -3- INDHOLDSPORTEGNELSE 1. INDLEDNING 5 side 2. METEOROLOGI DATA Indledning Datamaterialet Statistisk behandling af de meteorolog i ske parametre Bygningers indflydelse på udslippet Deooneringsparametre Blandingslagets højde ØVRIGE BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER Bygningsafskarmninq og filtrering Vejreffekt Beregning af organdoser Den effektive udbredelseshøjda UDSLIPSSTØRRELSE OG TIDSFORLØB KONSEKVENSER EFTER TC-SV SEKVENSEN PA RINGHALS Individdoser Kollektivdoser REFERENCER 41 Bilag A: Meteorologi.?tatiskik 44 Bilag B: Dosisomregningsfaktorer 47 Bilag C: Beregningsresultater 5

5

6 -5-1. INDLEDNING Ved et møde hos Vattenfall i Vallingby fik Helsefysikafdelingen til opgave at foreslå en metode til beregning af stråledoser i omgivelserne forårsaget af alvorlige uheldssekvenser på Vattenfalls kernekraftværker. Beregningerne skulle foretages med Risøs sprednings- og dosisberegningsprogram PLUCN4 (Thykier-Nielsen, 198). Metoden skulle derefter anvendes på et eksempel: Uheldssekvensen TC-SV på Vattenfalls Ringhals 1-enhed: En transient, der efterfølges af en manglende reaktornedlukning, fører til kernenedsmeltning gennem reaktortanken. Trykaflastning af indeslutningen sker styret gennem en sikkerhedsventil (Haggblom 1985). Uheldssekvensen er nærmere beskrevet i kapitel 4. Det er først og fremmest de meteorologiske forhold, der hersker under uheldsforløbet, der er afgørende for konsekvenserne i omgivelserne. Forud for anvendelsen af PLUCN4 programmet skal f.eks. følgende spørgsmål besvares: I hvilken retning bærer vinden de radioaktive stoffer? Og med hvilken vindhastighed? Hvordan er stabilitetsforholdene, som bestemmer hvordan det radioaktive udslip vil blive fortyndet på sin vej bort fra stedet, hvor det slap ud? Regner det? Eksisterer der blandingslag, der spærrer af for yderligere spredning i højden? PLUCN4 programmet kan ikke beregne kumulacive sandsynligheder, dvs. f.eks., sandsynligheden for at dosis vil være mindre end x Sv i 5% af tiden. Ud fra en passende god meteorologistatistik må man altså vælge en eller flere vejrsituationer, soir er repræsentative for det pågældende sted på en Ønsket måde, f.eks. en vejrsituation, der repræsenterer en 5% eller en 5% kumulativ frekvens.

7 -6- Yderligere to faktorer som har indflydelse på konsekvenserne i omgivelserne skal nævnes her: De omgivende bygningsværkers indflydelse på hvirveldannelsen i vindretningen, og dermed på spredningen, samt valget af deponeringsparametre: De tal, der under såvel tørvejr som under regn beskriver, hvorledes radioaktivitetsindholdet i den forbipasserende luftmasse deponeres på jord- og bygningsoverflader. I kapitel 2 er meteorologidata fra Ringhalsmasten fra perioden 1/ til 3/ analyseret og præsenteret til brug for konsekvensberegninger på grundlag af P T J. JN4. Det er ligeledes beskrevet, hvordan der kan tages hensyn til de aktuelle bygningers indflydelse gennem deres hvirveldannelse, nemlig ved at antage, at udslipspunktet befinder sig et passende stykke bagved det reelle udslipssted. Endvidere er beskrevet, hvilke deponeringsparametre, der er valgt for tørvejr og regnvejr. For at få et realistisk billede af konsekvenserne i omgivelserne af en større ulykke på en reaktorenhed er det yderligere nødvendigt at gøre en række antagelser om andre forhold, der har betydning for den resulterende stråledosis: Betydningen af at opholde sig indendørs, dels fordi husene afskærmer mod den udefra kommende stråling, dels fordi husene virker filtrerende mod radioaktivitetsindholdet i den passerende luft. Vejret udøver endvidere gennem tiden sin indflydelse på den radioaktivitet, der er blevet deponeret på jordoverfladen. Yderligere skal beskrives, hvilke sæt af dosisomregningsfaktorer, der anvendes i modellen. Endelig skal beskrives den effektive højde, hvori det radioaktive udslip båret af vinden passerer henover omgivelserne. I kapitel 3 er gjort rede for disse faktorer.

8 -7- I kapitel 4 er beskrevet, hvorledes udslippet, der følger af den valgte uheldssekvens, er tilpasset PLUCN4 modellen for at give så realistisk et dosisbillede som muligt. Aktivitetsindholdet, der i indeslutningen er til rådighed for udslip, er delt op i tre mængder, der udslippes i en bestemt tidssekvens. Der er gjort rede for udslippenes varmeindhold og for deres effektive udbredelseshøjde. I kapitel 5 er beskrevet de væsentligste resultater af beregningerne på TC-SV sekvensen. Det er valgt som grundeksempel at regne med indendørs ophold i 24 timer. Det er forudsat, at udslippet ske under de hyppigste stabilitetsforhold ved Ringhals: Stabilitetsklasse Pasquiii D med den hyppigst forekommende vindhastighed: 8 m/s. Der er regnet med tørvejr. Da PLUCN4 modellen ikke kan beregne deponering af det store fugtindhold i det varme udslip som et fænomen, der aftager med afstanden, er der også regnet på situationen:,5 mm regn pr. time. Denne situation er forudsat at ville strække sig ud gennem hele beregningsafstanden, der ved beregninger af individdoser er sat til 5 km. Nogle af beregningerne blev præsenteret på et RKS-seminar i Stockholm, I bilag C, til rapporten er givet en detaljeret gennemgang af en række yderligere beregninger. Der er således også regnet på stabilitetsklassen Pasquiii P med en vindhastighed på 4,8 m/s. Der er regnet med normal færden på stedet igennent et år for at få et maksimalt indtryk af doserne over længere tid efter udslippet. Der er endelig beregnet kollektivdoser i et antal udslipsretninger fra Ringhalsværket.

9 -8-2. METEOROLOGIDATA 2.1. Indledning Med henblik på beregning med PLUCON4 programmet af Konsekvenserne af uheldsmæssige radioaktivitetsudslip fra kernekraftværket Ringhals er udført en undersøgelse af de meteorologiske forhold på denne plads. Undersøgelsen har været begrænset til at omfatte data fra perioden 1/ til 3/ målt ved anlæggets meteorologimast Datamaterialet Fra meteorologimasten på Ringhals foreligger timeværdier for perioden 1/ til 3/ De data, der er målt for hver time, er: Vindretning i højderne 24 m og 96 m. Vindhastighed i højderne 24, 48 og 96 m. Temperaturen i højden 2 m og temperaturdifferenserne: T(96m) - T(2m), T(48m) - T(2m), T(24m) - T(2m) samt T(l2m) - T(2m) 2.3. Statistisk behandling af de meteorologiske parametre Bestemmelse af stabilitet Stabilitetsforholdene er beregnet ud fra temperaturgradienten. Beregningen af temperaturgradienten kan foretages på følgende måder: 1) En simpel lineær temperaturgradient, hvor der kun tages hensyn til temperaturen i endepunkterne. 2) En lineær regression, hvor der ved beregningen af temperaturgradienten tages hensyn til temperaturen i endepunkterne og alle mellemliggende temperaturmålinger.

10 -9-3) En potensfunktion af formen T(h) = a«h* >, hvor konstanterne a og b findes ud fra temperaturerne i endepunkterne. 4) Samme potensfunktion som i 3), men konstanterne a og b f ides nu som bedste fit til kurven, idet der tages hensyn til temperaturen i endepunkterne og alle mellemliggende temperaturmålinger. Da der ikke er den store forskel på de 4 metoder, er det efter aftale med Vattenfall besluttet at bruge metode 1). Stabiliteten kan derefter findes ud fra tabel 2.1., som stammer fra USAEC, Beskrivelse Kategori T(1 m) - T( m) meget ustabil ustabil let ustabil neutral let stabil meget stabil A B C D E F + G mindre end -1,9 fra -1,9 til -1,7 fra -1,7 til -1,5 fra -1,5 til -,5 fra -,5 til 1,5 større end 1,5 Tabel 2.1. Bestemmelse af stabilitetsklasser fra den vertikale temperaturgradient. (USAEC, 1972) På fig. 2.1 er vist stabilitetens fordeling beregnet ud fra temperaturgradienten fra 2 til 96 m.

11 -1 D 38.2% Fig Fordeling af atmosfærisk stabilitet for Ringhals i perioden 1/ til 3/ Temperaturgradient fra 2 til 96 m. Svagheden ved denne metode er, at ikke alle relevante stabilitetsparametre indgår i klassifikationen. For et marint tempereret klima vil det typisk gælde at en statistik på grundlag af temperaturgradienten "hælder" for meget til den stabile side. Dvs., at der er for stor andel af stabile, specielt let stabile, situationer og for få ustabile og neutrale situationer. I betragtning af, at det væsentligste formål med nærværende undersøgelse er at give en oversigt over de mulige udslipssituationer for Ringhalsværket, skønnes usikkerheden ved den betragtede metode dog at være acceptabel Udslipsretning På fig er fordelingen af udslipsretning vist. Det ses, at udbredelsesretningen 9 grader er den mest sandsynlige med

12 -11- knapt 15% af tiden. Vinden bærer altså et eventuelt udslip i knapt 15% af tiden ind i sektoren 9, som omfatter 3 med t 15 omkring retningen % Fig Fordeling af udslipsretning for Ringhals i perioden 1/ til 3/ Der benyttes vindretning for højden 96 m. I bilag A på tabel Al er vist fordelingen af stabiliteterne i de enkelte udbredelsesretninger. Det ses her, at kombinationen af stabilitet D og udslipsretning 9 grader er den mest sandsynlige med 6,9% af tiden Valg af vindhastighed og udslipsretning I bilag A på tabel A2 er vist vindhastighedens fordeling i de enkelte udslipsretniger. Det ses, at kombinationen af vindhastighed over 1 m/s og udslipsretning 9 grader er den mest sandsynlige med 5,7% af tiden. I øvrigt ses af figuren, at udslipsretning 18 grader (vind fra nord) giver vindhastigheder signifikant lavere end ved andre retninger. Forklaringen

13 -12- er sandsynligvis, at nordenvind på det betragtede sted ofte er ledsaget af køligt vejr med stabil atmosfære. I bilag A på tabel A3 ses fordelingen af stabilitet i de enkelte vindhastighedsintervaller for alle vindretninger under ét. Det fremgår her, at kombinationen af stabilitet E og vindhastighed imellem 6 og 1 m/s er den mest sandsynlige med 15,3% af tiden. Af totalerne nederst ses, at midde vindhastigheden er ca. 7 m/s ved stabilitet A, B og C, ca. 8 m/s ved stabilitet D og E og ca. 4,8 m/s ved stabilitet F Sammenfatning af vejrsituationer valgt til beregningseksemplet På grundlag af den hermed beskrevne statistik er det valgt at gennemføre beregninger for følgende to kombinationer af vindhastighed og stabilitet: 1. Pasquiil D (neutral) med vindhastigheden 8 m/s. 2. Pasquiil F (meget stabil) med vindhastigheden 4,8 m/s. Pasquiil D er valgt som en typisk vejrsituation, og Pasquiil F er valgt som en ekstrem vejrsituation, der giver relativt store doser i stor afstand fra værket. For begge stabiliteter er valgt middelvindhastigheden i henhold til tabel A3. Efter beregningerne er gennemført, er der foretaget en fraktil beregning på vejrstatistikken fra 1982 fra Ringhalsmasten med CRAC2 (Ritchie, 1984). Der er her fundet, at de valgte vejrsituationer kommer tæt på 5% og 5% fraktilerne. Idet den bedste approksimation til 5% fraktilen er Pasquiil D med en vindhastighed på 1,2 m/s, og den bedste approksimation til 5% fraktilen er Pasquiil E med en vindhastighed på 2-3 m/s (Thykier-Nielsen, 1986). Det er endelig valgt også at regne på situation 1 med,5 mm regn pr. time. Herved kan illustreres virkningen af, at det

14 -13- store varme- og dampindhold i det afblæste udslip fra reaktorindeslutningen ved kondensation i den koldere, omgivende luft kan give anledning til udvaskning af en del af udslippets aktivitetsindhold. Det skal understreges, at denne effekt må antages at aftage, efterhånden som temperaturudligning sker mellem udslippet og de omgivende luftmasser. Det er ikke muligt med det eksisterende PLUCN4 program at illustrere denne aftagende effekt, hvorfor regnen antages at fortsætte i hele beregningsafstanden på de valgte 5 km. Den tilhørende våddeponeringsparameter er beskrevet nedenfor under Bygningers indflydelse på udslippet Når den effektive udslipshøjde for en frigørelse er af samme størrelsesorden som dimensionerne på de bygninger, der omgiver udslipsstedet, vil udbredelsen af materialet i betydelig grad påvirkes af bygningernes tilstedeværelse. For et konkret bygningskompleks kan de nøjagtige udbredelsesforhold tæt på udslipsstedet kun findes ved forsøg med modeller i en vindtunnel. For større afstande fra udslipsstedet (typisk 5-1 gange bygningshøjden) kan man dog med rimelig nøjagtighed anvende en af de i litteraturen forekommende analytiske modeller til definering af den såkaldte virtuelle kilde, hvorved en mere nøjagtig beregning kan foretages også for små afstande. Her er det valgt at benytte Barker/Jones model (1982/83), som i en nylig udført undersøgelse nævnes som velegnet på større afstande (Foster, 1984). Modellen benyttes i NRPB's modelsystem MARC (Methodology for Assessing the Radiological Consequences of Accidental Releases, (Jones, 1982)). Modellen er som følger: b o'() = y 3 h o '() = z 3 z = h hvis h < h s 3 stak ~ hvor

15 -14- b = bygningsbredde (på tværs af vindretningen) h = største bygningshøjde o' = korrigeret horisontal spredningsparameter y o' z = korrigeret vertikal spredningsparameter z s = effektiv udslipshøjde x = kildeafstand i vindretningen I tilfældet TC-SV har man eksempelvis for Ringhals-bygningen b = 5 m, h = 55 m og h s tak = 4 m. Heraf fås o'() = 16,667 m y o '() = 18,667 m z z s = 18,667 m Formlen gælder kun for x > 5 h = 275 m, hvilket er mindre end den minimumsgrænse på 5 n, som er valgt ved do foreliggende beregninger og som er mindre end afstanden til Ringhals-hegnet. Disse værdier er herefter indsat i PLUCN Deponeringsparametre Materialer i atmosfæren, partikulære eller luftformige, kan afsættes på overfladen ved forskellige processer. Hele dette kompleks af processer kaldes bekvemt, for deponering. Deponering afhænger af tre typer parametre. For det første parametre, der beskriver det materiale, der afsættes. For det andet meteorologiske parametre beskrivende temperatur, vindhastighed, fugtighedsprocent m.m. Fer det tredie parametre, der beskriver overfladen, f.eks. ruhedslængder, vegetationstype og -densitet m.m. Når man skal diskutere deponeringsparametre, er det hensigtsmæssigt at opdele deponeringsprocesserne i forskellige grupper efter materialetyper (luftarter, partikler) meteorologiske forhold (tør- og våddeponering) overfladetyper (ru og glatte overflader).

16 -15- Alle overflader betragtes som ru overflader (bevoksede overflader, græsmarker, kornmarker etc.), idet der her fås de største deponeringsparametre. For tørdeponering af luftarter i forbindelse med et hypotetisk reaktoruheld er det kun nødvendigt at beskæftige sig med elementær jod og luftformige forbindelser indholdende jod, f.eks. methyljodid. På baggrund af mange eksperimentelle bestemmelser af tørdeponeringsparametre for jod kan det konkluderes, at en typisk værdi for jod kan sættes til,7 cm/s, og at det vil være meget usandsynligt, at værdien vil overstige 1 cm/s. For methyljodid er værdien ca. 1 gange mindre end for jod (Heinemann 198 og Sehmel 198). Ovenstående tørdeponeringsparameter på 1 cm/s for jod kan kun bruges ved stabilitet A, B, C og D for vindhastigheder større end 3 m/s. Ved mindre vindhastigheder og ved stabilitet E og F overstiger denne deponeringsparameter det maksimalt mulige (Thykier-Nielsen 1982). Tørdeponeringsparametre for det Øvrige udslip fås fra Roed De ved beregningerne brugte tørdeponeringsparametre ses på tabel 2.2. Stabilitet D F Vindhastighed 8 m/s 4,8 m/s Tørdeponeringsparameter Jod Øvrigt udslip 1 cm/s,2 cm/s,4 cm/s,2 cm/s Tabel 2.2. De valgte tørdeponeringsparametre som funktion af Pasquill stabilitet og vindhastighed. (Øvrigt udslip omfatter ikke ædelgasser, der ikke deponeres). Ved TC-SV udslippet kommer kun 1/3 af den deponerede jod fra jod udslippet, medens 2/3 dannes ved henfald af Tellur. D.v.s. den effektive tørdeponeringsparameter for jod ved stabilitet F bliver ca.,3 cm/s.

17 -16- I regnvejrsituationen med intensiteten på *5 nm/tiae er våddeponeringsparameteren 1^, sat til 3*1" /s (Engelnann, 1968) Blandingslagets højde For stabilitet D er antaget et blandingsiag i højden 5 m og for stabilitet F i højden 23 m (Thykier-Nielsen, 198). Dette blandingslag kan ikke gennemtrænges af udslippet, hvis udbredelse dermed begrænses til området mellem blandingslaget og jordoverfladen.

18 ØVRIGE BEREGNINGSFORUDSSTNINGER 3.1. By^ningsafskærmning og filtrering Afskærmningsfaktorer under skypassage (indendørs) I beregninger af dosis fra deponeret aktivitet på overflader anvendes dosis i én meters afstand over en plan flade af uendelig udstrækning og ned jævnt fordelt overfladeaktivitet som referencedosis. Den reelle dosis vil altid være mindre end referencedosis på grund af forskellige reduktionsfaktorer, såsom afskærmning fra omkringliggende bygninger og de bygninger eller transportmidler, man opholder sig i. Den afskærmende virkning af en bygning kan udtrykkes ved en afskærmningsfaktor, som er forholdet mellem dosis, der modtages henholdsvis inde i og udenfor bygningen. For indendørs ophold fås følgende afskærmningsfaktorer fordelt på hustyper ved Ringhals: 1% d) flerfamiliehuse 2% d) parcelhuse, mursten 7% d)træhuse Gennemsnitlige afskærmningsfaktorer Skypasage,3b) Indendørs,6 C ),9 b >,78 Deposition,3 a > o,i a ),3 b >,233 Tabel 3.1. Afskærmningsfaktorer ved indendørs ophold. Der er brugt følgende referencer a) Hedemann, 1984 tabel 5 og 6 traditionelt, b) Statens StrålskyddsinsMtut, 1979, Vol. 5, tabel 4.3, c) tfash-14 og d) personlig kommunikation med l'ånsstyrelsen i Hal land 17/

19 -18- Filterfaktor Huse virker som filter mod den forureneje luft udendørs, idet partikler hænger fast i dør- og vindueskarme i stedet for at trænge med luftskiftet ind i huset. Den herved opnåede reduktion i inhalationsdoserne kaldes filterfaktoren. Pilterfaktoren for indendørs ophold sættes til,33, som nævnt i Miljøstyrelsen Opholdstider For at kunne tage hensyn til at personer opholder sig såvel udendørs som indendørs efter skypassage er det nødvendigt at anvende en tidsmidlet afskærmningsfaktor for deponeret aktivitet. I mangel af svenske tal anvendes amerikanske (Aldrich, 1978), her opgives følgende midiede opholdstider: Udendørs: Transport: Bolig, arbejde og skole: 6% af tiden 5% af tiden 89% af tiden Ved transport indregnes en faktor,5 som følge af transportmidlets egen afskærmende virkning (Lauridsen 1981). Afskærmningsfaktor efter skypassage (normal færden) Herefter kan den tidsmidlede afskærmningsfaktor for deponeret aktivitet beregnes: Udendørs: Transport: Boliq, arbejde og skole: lait,6-1 =,6,5*,5 =,25,89-,233=,27.292

20 Vejreffekt Aktivitet, der er deponeret udendørs, vil som følge af vejrlig og specielt regn forsvinde hurtigere, end den fysiske halveringstid betinger. Der er tale om en korttidseffekt som følge af nedbør, der falder samtidig med eller i de første par dage efter deponeringen, samt om en langtidseffekt. Der er på Risø gjort en række forsøg på at måle disse effekter med rubidium, der reagerer kemisk som cæsium (Warming, 1981). I gennemsnit fås, at vejret i begyndelsesperioden giver en halveringstid på 27 dage på asfalterede veje. H.J. Gale angiver en halveringstid på ca. 1 år for langtidseffekten (Gale, 1963). Herefter bliver reduktionsfaktoren, hvor t angives i år:,6 exp(-9,5t) +,4 exp(-,75t), 3.3. Beregning af organdoser Dosis til de enkelte organer beregnes som summen af de 3 dosiskomponenter gammadosis fra skypassage og deponeret aktivitet og indåndingsdosen Knoglemarv Det antages almindeligvis (WASH-14), at skade på knoglemarven er den vigtigste årsag til tidlig død på grund af store strålingsdoser til hele kroppen. Det vil sige, at strålingsskade af lunger og mavetarmkanal sandsynligvis ikke vil

21 -2- være dødbringende, medmindre knoglemarven også beskadiges. For knoglemarvsdoser er tærskelværdien, hvorunder der ikke kan ske tidlige dødsfald ved minimal behandling 1 Sv. Den akutte knoglemarvsdosis beregnes som summen af gammadosis fra skypassage, gammadosis fra deponeret aktivitet integreret over opholdstiden, og indåndingsdosen integreret til den 3. dag. Størstedelen af dosis til knoglemarven modtages indenfor den første måned Lunger Radioaktive stoffer, som tilhører aktiniderne (som inkorporeres i lymfeknuderne), lanthangruppen og i mindre grad rutheniumgruppen giver det største bidrag til lungedosis. Mellem 5 % og 8% af den inhalerede dosis vil være absorberet indenfor et år. Dosis til lungerne beregnes derfor som summen af gammadosis fra skypassage, gammadosis fra deponeret aktivitet integreret over opholdstiden og den interne dosis til lungerne fra inhalation integreret over et år. For lungedoser er der i WASH-14 (fig. VI 9-3) vist sammenhængen mellem sandsynligheden for dødsfald indenfor et år og den modtagne lungedosis. En lungedosis på 5 Sv giver en dødsrisiko på 2%, og en lungedosis på 4 Sv giver en dødsrisiko på 1%. Da risikoen for akut skade afhænger af hastigheden, hvormed lungedosis akkumuleres, vil denne beregningsmetode overvurdere dosis Skjoldbruskkirtel J-131 vil bidrage med ca. 2/3 af dosis til skoldbruskkirtelen. Da J-131 har en halveringstid på 8 dage, og de andre radioaktive jodisotoper, der kommer i betragtning, har en halveringstid på

22 -21- mindre end en dag, vil størstedelen af inhalationsdosis til skjoldbruskkirtelen være absorberet i løbet af en måned. Ifølge WASH-14 er tærskelværdien for akutte skader som følge af skjoldbruskkirteldoser 25 Sv. Dosis beregnes som summen af gamiaadosis fra skypassage, gammadosis fra deponeret aktivitet integreret over opholdstiden, og den interne dosis til skjoldbruskkirtelen fra indåndet aktivitet integreret over 1 uge. Dosis fra inhalation er beregnet for børn, der er den kritiske gruppe, ved at gange dosisfaktorerne for voksne med 2 (Cedervall, 1985) Hele kroppen For at opgøre de mulige langtidskcnsekvenser af bestråling af hele kroppen beregnes det såkaldte committede effektive dosisækvivalent. Dette beregnes som summen af gammadosis fra skypassage, gammadosis fra deponeret aktivitet integreret over opholdstiden, og det committede effektive dosisækvivalent fra inhalation. Det committede effektive dosisækvivalent fra inhalation (H5Q) er defineret som: hvor H5 E l w T,i- 5,i i 5»i = 5 års committed dosisækvivalent for organ i. W«p i= Vægtfaktor for organ i. Summationen foretages for gonader, bryst, knoglemarv, lunger, skjoldbruskkirtel, skelet og 5 andre organer. Data for, O5 og W T er taget fra ICRP 1979.

23 Dosisomregningsfaktorer 1 bilag B pi tabel Bl er vist de i beregningerne brugte omregningsfaktorer fra inhalation til henholdsvis knoglemar*'3-, lunge-, skjoldbruskkirtel- og helkropsdosis. For de med V mærkede isotoper har Vattenfaxl (Cedervail, 1995) opgivet nye tal, som er indsat i programmet. For de med W mærkede isotoper bruges faktorer fra WASH-i4, Appendix VI, tabel D-2 til beregning af knoglemarvs-, lunge-, og skjoibruskkirteidosis. Data til faktorerne til beregning af helkropsdosis er for de med W mærkede isotoper fra Hedemann, i98, ICRP, 1979 og NRPB Efter beregningerne er foretaget, er der fundet anledning til at revidere disse omregningsfaktorer. De vil derfor ikke blive brugt ved fremtidige beregninger. PLUCN4 indeholder ingen tilsvarende dosisomregningsfaktorer til beregning af gammadoser fra skypassage og deponeret aktivitet. I stedet indeholder programmet en tabel med gammaudbytter opdelt på 8 energigrupper for hver enkelt isotop. Ved hjælp af disse udbyttetal kan gammadoser i luft beregnes. For at få doser i organer er det nødvendigt at tage hensyn til selvafskærmningen i kroppen. Her er brugt de selvafkærmningsfaktorer, som er vist i bilag B på tabel B2. Ved at beregne koncentration af deponeret aktivitet og dosis for hver enkelt isotop kan dosisomregningsfaktorerne i bilag B på tabel B3 for deponeret aktivitet beregnes. Gammadosis fra skypassage beregnes ved at integrere dosisbidragene fra hele den radioaktive sky. Dosis afhænger således ikke kun af luftkoncentrationen det pågældende sted. Der eksisterer derfor ikke simple omregningsfaktorer mellem luftkoncentrationen et givet sted og gammadosis fra skypassage.

24 Den effektive udbredelseshøjde Den effektive udbredelseshøjde beregnes som summen af skorstenshøjden og varmeløftet. Løftet på grund af varmen i udslippet beregnes ved hjælp af Brigg's formel (WASH-14). Der ses bort fra varmeafgivelsen ved radioaktive henfald og fra fortstningsvarmen fra den ledsagende damp. Ved stabilitet D er formlen: H = h + l4«p ' 6 / u og ved stabilitet F er formlen: 3 H = h + 55,76«Vp/u hvor: H er den effektive udbredelseshøjde i m. h er udslipshøjden i m. p er energifrigørelseshastigheden i MW. u er vindhastigheden i m/s. Idet h er 4 m og p tages fra kapitel 4, fås de effektive udbredelseshøjder, der er brugt ved disse beregninger, som vist i tabel 3.2. Stabilitet Vindhastighed 1. periode p = 7 MW 2. periode p = 35 MW 3. periode p = 24 MW D 8 m/s 26 m 15 m 128 m F 4,8 m/s 176 m 148 m 135 m Tabel 3.2. Den effektive udbredelseshøjde som funktion af Pasquill stabilitet og vindhastighed.

25 UDSLIPSSTØRRELSE OG TIDSFO^ØB Der betragtes et TC-SV-uheld på Ringhals reaktor nr. 1. (Nærmere beskrevet i Haggblom, 1985). Uheldet starter med en transient efterfulgt af manglende reaktornedlukning. Kernen bliver hurtigt frilagt på grund af utilstrækkelig fødevandstilførsel og utilgængeligt nødkølesystem. Kernen overhedes og smelter igennem reaktortanken. På grund af øget tryk i indeslutningen åbner an sikkerhedsventil samtidig med gennemsmeltningen. Efter 3 1/2 minut lukker sikkerhedsventilen igen og forbliver lukket de næste 5 timer. Herefter åbnes sikkerhedsventilen igen i ca. 2 1/2 time. Reaktoreffekten er 1% frem til uheldets start, 5% de første 145 s af uheldsforløbet og herefter resteffekt. Dette forenkles til 1% effekt frem til 145 s og herefter resteffekt. Udslippets forløb deles op i tre perioder med konstant udslip i de enkelte perioder, som vist på tabel 4.1. Tid fra uheldsstart s Tid fra nedlukning s Start 1. Varighed Start 2. Varighed Ophør 2. periodes 25 sek (3 1/2 min) periode: sek (2 timer) periode: Start 3. Varighed Ophør 3. periode: ek (3 1/2 time) periode: Tabel 4.1. TOSV-uheldet opdeles i 3 udslipsperioder.

26 -25- Udslipsmængderne er som vist på tabel 4.2. På figuren er desuden vist inventaret i reaktoren på nedlukningstidspunktet. Isotop- 1. periode 2. periode 3. periode lait Inventar gruppe kg kg kg kg kg Idelgas 77,5 229, Jod og Cs,363 1,5,62 2,3 226 Tellur,614,77,39 1,16 41,6 Strontium,14,837,6.84^ 71,5 Ruthenium ,6, Tabel 4.2. Udslipsmængder og samlet udslip ved TC-SV-uheld og inventar i reaktoren på nedlukningstidspunktet.

27 -2c- Idet Antimon antages at have samme udslipsprocent som Tellur, og Rnodium og Technetium antages at have samme udslipsprocent som Ruthenium, fås heraf udslipsprocenterne i tabel 4.3. Isotopgruppe 1. periode 2. periode 3. periode lait % % % % fidelgas 16,6 49,1 16,1 81,8 Jod og Cs,161,465,274,9 Te og Sb,148 1,7,938 2,79 Strontium,2 1,17,8 1,18 Ru, Rh og Te,9,518,37,522 Tabel 4.3. Udslipsprocenter for TC-SV-uheld. Ved hjælp af programmet HMP, der både kan beregne fissionsproduktindhold, som S; ~AFIP og transuranindhold, beregnes inventaret i kernen ved start- og sluttidspunktet af de tre perioder. Herefter beregnes de 3 udslip ved hjælp af formlen: Ml p (Ml-M2)/ln ( ) M2 hvor p er udslipsprocenten Ml er aktiviteten ved starten af udslipsperioden M2 er aktiviteten ved slutningen af udslipsperioden Det således beregnede udslip ses i tabel 4.4. På figuren er desuden vist aktiviteten ved nedlukning og det samlede udslip i procent af nedlukningsaktiviteten. På grund af henfald før og under udslippet bliver disse udslipsprocenter mindre end procenterne i tabel 4.3. Eneste undtagelse er Xe-135, hvor det

28 * -» -» -27- samlede udslip udgør 116% af aktiviteten på nedlukningstidspunktet, idet inventaret af Xe-135 er stigende de første timer efter nedlukning på grund af henfald af J-135. Ud over de på tabel 4.4 viste isotoper indgår Rb88, Rb99, Y9, Y91 og Rhl6 i beregningerne, idet der regnes med følgende henfald til radioaktive datterprodukter: Kr85m Kr88 Kr89 Sr9 Sr91 Rul5 Ru 16 Sbl27 Sbl29 * * > Kr85 Rb88 RbS9 Y9 Y91 Rhl5 Rhl6 Tel27 Tel29m Tel29m Tel31m Te 131 Te 13 2 J131 J133 J135 Xel37 Xel » > + + Tel29 Te 131 J131 J132 Xel31m Xel33 Xel35 Csl37 Csl38 Alle andre henfald antages at ske til isotoper, der ikke har interesse for dosisberegningerne. Energiindholdet i udslippet sættes konstant i de tre perioder. Der er valgt en lidt lavere værdi end middelværdien af start og slutværdien af den enkelte periode. Herved fås en lidt lavere højde på udslippets centerlinie, hvilket giver højere og dermed konservative individdoser. 1. periode 7 MWh/h (middelværdi 71 ) ( - 36,5) ( - x 36,5) 125 Energiindholdet er 36,5 MWh/h i 84 s af 3. periodes 125 s. Dette giver et middelenergiindhold på 24 MWh/h.

29 -28- Isotop Aktivitet ved nedlukning TBq Udslip i 1. periode TBq Udslip i 2. periode TBq Udslip i 3. periode TBq Samlet udslip i % af nedlukningsaktivitet Kr83m Kr85m Kr85 Kr87 Kr88 Kr89 Sr89 Sr9 Sr9l Tc99m Rul3 RU15 Rul6 Khl5 Sbl27 Sbl29 Tel27m Tel27 Tel29m Tel29 Tel3lm Tel3l Tel32 J131 J132 il33 J134 J135 Xel3lm Xel33m Xel33 Xel35m Xel35 Xel37 Xel38 C3134 Gsl36 CS137 Csl38 3.4E5 8,1E5 2.7E4 1,3E6 1.8B6 2,2B6 2.9E6 2,1E5 3.6E6 4,2E6 3.1B6 2.B6 1.2B6 1.8E6 1.8E5 9,E5 2,8E4 1,8E5 1,5E5 8.8E5 3,3E5 2,2B6 3,7E6 2.5B6 3,5E6 5,OB6 6,E6 4,7E6 1,5E4 3,3E5 5,2E6 1,4E6 1,2E6 4,5B6 4,3E6 2,6E5 7,7E4 2,8E5 5,OB5 4,78E4 9,96E4 4.48E3 7,36E4 1,85E5 3,73E-6 5,79E1 4.2E 6,25E1 3.77E1 2.79E1 1.33E1 1,8E1 1,61E1 2,65E2 9,77E2 4,14E1 2.66E2 2,22E2 1,12E3 4,69E2 4,19E2 5,38E3 4,1E3 5,57E3 7,76EÉ 3,65E3 6,17E3 2,49E3 5,46E4 8,63E5 1,46E5 2,59E5 5,28E-4 2,36E3 4,19E2 i,23e2 4,5lE2 6,58E2 1.22E5 2,52E5 1,33E4 1.31E5 4,28E5 2,85E-7 3,39E4 2,46E3 3,4E4 2,16E4 1.6E4 6.55E3 6,22E3 9.22E3 3,3E3 9,57E3 4,76E2 3,6E3 2,55E3 1,17E4 5,26E3 2,62E3 6,13E4 1,15E4 1,6E4 2,16E4 5,93E3 1,6E4 7,36E3 1,61E5 2.55E6 3,9E5 8,21E5 5,2E-5 i,9e3 1,21E3 3,56E2 1,3E3 6,54E2 1.47E4 3.31E4 4,35E3 2,92E3 4.9E4 l,43e E2 1.68E1 1.61E2 1,51E2 1,14E2 2,14E1 4,44E1 6,25E1 1,62E3 2,37E3 2,63E2 1,67E3 1.4E3 3,64E3 2,58E3 4,89E2 3,23E4 6,7E3 9,6E3 1,8E4 1,12E2 5,56E3 2,41E3 5,21E4 3,33E5 7,6lE4 3,6E5 3,42E-26 5,89E-4 7,12E2 2,7E2 7,67E2 8,68E-1 54,3 48,1 82, 16, 36,3 1.83E-12 1,18 1,18,951,519,521,329,523,517 2,73 1,44 2,79 2,78 2,78 1,87 2,52,16 2,68,888,875,82,162,59 81,7 81,1 81,? 43, ,29E-1,32,9,891,899,263 Tabel 4.4. Aktivitet ved nedlukning, udslip i de 3 perioder af TC-SV-uheldet og samlet udslip i procent af nedlukningsaktivitet. På fig er vist tidsforløbet for skypassage som funktion af centerlinieafstanden for vindhastigheden 8 m/s, der bruges ved stabilitet D. Fig viser tilsvarende tidsforløbet for vindhastigheden 4,8 m/s, der bruges ved stabilitet F.

30 -29- VlndhoctIgh«d: 8 n/a TC-SV Skypaxsag«t : ForW-ant 2: Balkant Fig Tidsforløb for skypassage med vindhastighed som bruges ved stabilitet D. 8 m/s, V Indhost IQh*d 4.8m/a TC-SV Skypassag«I 1 Forkant 2- Bagkant I«IS 2* 2S» ktmiané s>] Fig Tidsforløb for skypassage med vindhastighed 4,8 m/s, som bruges ved stabilitet F.

31 -3-5. KONSEKVENSER EFTER TC-SV SEKVENSEN PÅ RINGHA1S 1 I dette kapitel er redegjort for konsekvenserne i form indiv*ddoser i omgivelserne ud til 5 km afstand såval som for kollektivdoser ud til 62 km (for at tage befolkningskoncentrationen omkring Goteborg med i betragtning). Det skal bemærkes, som det er diskuteret i Th ' 3r-Nielsen 198, at modellen beregner doser med rimelig nøjagtighed ud til 2-3 km fra kilden, dvs. indenfor en faktor 2-3, men at man på længere afstande får en overvurdering af doserne, som på 5 km kan være op til en faktor 1 over den egentlige værdi. For kollektivdosernes vedkommende skal det bemærkes, at nøjagtigheden også afhænger af det anvendte demografiske materiale. Store befolkningskoncentrationer beliggende på større afstande (Goteborg) kan således give urealistisk store bidrag til kollektivdosen, om uheldet sker i den pågældende retning Individdoser Pasquill O, 8 m/s, ingen regn På figurerne, der viser individdosis under skyens centerlinie, dvs. maksimaldosis i den pågældende afstand, er det valgt at bruge en logaritmisk inddeling af abcissen, der viser afstanden fra udslipspunktet. Herved lægges vægt på at illustrere forholdene nærmest værket, hvor doserne er størst, og som derfor har størst interesse. De 24 timer er regnet fra nedlukningstidspunktet, dvs. 145 sekunder inde i uheldsforløbet.

32 -31-.m StooiI i t»i: VlnoKo«tian«d: 3 n/s Vaatici*pon*r i ng : 3 M«a 3«lvofskovrmning \i INDENDØRS I 24 TIMER EFTER NEDLUKNING i / '! v i \ a.«z4 Samno skypassag«sanna dtpontrtt Total h«i krop S 19 if.torxi CW»: Fig Total helkropsdosis opdelt i dosiskomponenter. På figur 5.1. er vist gammadosis fra skypassagen, gammadosis fra deponeret aktivitet, inhalationsbidraget til helkropsdosis, samt summen af de tre komponenter. På grund af varmeindholdet i udslippet løftes dette så højt, at skyens indhold af radioaktivitet først når jordoverfladen i en afstand af ca. 7 m fra værket. Der er altså ingen aktivitet at indånde, og der sker kun en meget ringe deponering. Disse to dosiskomponenter vokser først op til maksimum på en afstand af ca. 5 km.

33 -32- Stobi I i imi: D Vindhost igh«d = 8 n»/s Vaadd«Don«ri ng: 9 M*d S*Ivofsko*rmni ng INDENDØRS I 24 TIMER EFTER NEDLUKNING J KnOQ E «fflarvsdo* i s Skjoldbruskkirtel Lungedos i s H«l kropsdoc i *> S I«Af.land Ckml Fig Organdoser ved 24 timers indendørs ophold. På figur 5.2. er vist organdoserne til knoglemarv, skjoldbruskkirtel, lunger samt helkropsdosis, der er identisk med sumkurven på fig Der skal gøres opmærksom på de forskellige ordinatværdier på de forskellige figurer. Doser i Sv Lunge Knoglemarv Skjoldbruskk. Helkrop Gammadosis fra skypassage aktivitet deponeret,17,5,15,5,19,6,17,5 Inhalation,165,3,281,54 Total dosis i maksimalpunktet,187,23,36,76 Tærskelværdi Tabel 5.1. Organdoser 5 km fra værket ved Pasquill D, vindhastighed 8 m/s og ingen regn.

34 -33- I tabel 5.1. er vist maksimalværdier i afstanden 5 km fra værket, altså den afstand hvori der for denne vejrsituation er fundet de største dosisværdier. Der er vist dosiskomponenternes fordeling på de forskellige organer, og der er i sidste kolonne vist tærskelværdierne for akutte virkninger, der er nærmere beskrevet i kapitel 3. Som det ses på fig kommer knoglemarvsdoserne højst op på,5 Sv ved værkets hegn. Der vil derfor ikke være risiko for tidlige dødsfald eller akutte sygdomstilfælde. Af tabel 1.1. ses, at skjoldbruskkirteldosis i afstanden 5 km bliver godt,3 Sv, hvilket ikke vil medføre akutte skader. Det ses yderligere, at lungedosis højst bliver,19 Sv, hvilket ikke giver risiko for lungesygdomme endsige tidlige dødsfald. En mere detaljeret analyse med bl.a. dosisfordeling på isotopgrupper findes i bilag C Pasquill D. 8 m/s,,5 mm regn/time På fig. 5.3 er vist den totale helkropsdosis ved,5 mm regn i timen og til sammenligning kurve 4 fra fig. 5.1 og 5.2. Kurven er beregnet med en våddeponeringsparameter på 3 # l~5/s. Der er i beregningen taget hensyn til udvaskningen af den radioaktive sky, og der regnes med, at 2% af det udvaskede materiale vil løbe bort med regnvandet. Det ses, at dosis ved værkets hegn er fordoblet; men fra 5 km er de 2 kurver næsten sammenfaldende. På fig. 5.4 er vist koncentrationen af deponeret aktivitet ved,5 mm regn i timen sammenlignet med den tilsvarende kurve uden regn. Det ses, at den beskedne regnintensitet medfører en stærkt forøget koncentration især på kort afstand fra værket.

35 -34- Inhalationsdosis har maksimum 5 km fra værket. I dette punkt er helkropsdosis opdelt i dosiskomponenter i tabel 5.2. Doser Gammadosis fra Total dosis i skypassage deponeret Inhalation i Sv aktivitet maksimalpunktet Helkrop.17,11,53,81 Tabel 5.2. Doser 5 km fra værket ved Pasquill D, vindhastighed 8 m/s og,5 mm regn i timen.

36 -35- V ndhosfci gn*b: 4 «/» M«c) S«ivofscotran1nø INOENOWS I 24 T^«Ea EFTER KESLUKKXNG To to I h«i ler oosdec i s!=!ø - 3E-S/«29 X afr r>4 i nej 2: Vooodaconar i ng - 3 Afatond Chad Fig Total helkropsdosis ved,5 mm regn i timen, sammenlignet med kurven uden regn. StoOUit.t: V i ndheat i ahad: 8 a/a Koncentration af d«p«n«rot okc viitl 24 TIKES.-T=a ÆDL'JKNING I: Ifl - 3E-5/* 2d X afr i nu i na. 2: Vaodd«pon«r I r-.a: S 13 Afatand Cka3 Fig Koncentration af deponeret aktivitet ved,5 mm regn i timen, sammenlignet med kurven uden regn.

37 -36 På fig er den totale helkropsdosis ved en regnintensitet på,5 aa i tiaen opdelt i dosiskoaponenter. Ved saaaenligning ed fig. 5.i. ses, at gaaaadosis fra skypassage og inhalationsdosis er oatrent uforandret fra situationen uden regn. Gaaaadosis fra deponeret aktivitet er deriaod steget voldsoat, og det nedfører, at den totale dosis fordobles umiddelbart udenfor værket Pasguill F. 4,8 a/s, aed og uden aeandering På fig er vist total helkropsdosis ved stabilitet F aed en vindhastighed på 4,8 a/s. Der er ikke beregnet aeander faktorer på grundlag af vejrstatistikken, aen soa et regneekseapel er valgt en aeanderfaktor på 4. Endelig er til saaaenligning vist den totale helkropsdosis ved stabilitet D, soa går igen fra de foregående figurer. Da stabilitet F har aindre horisontal spredning end stabilitet D, bliver skyen aere koncentreret, og det aedfører, at gaaaadosis fra skypassage vokser. Da denne dosiskonponent er dominerende i starten, giver de to stabilitet F situationer større doser end stabilitet D de første 2 ka fra værket. Den vertikale spredning er også aindre ved stabilitet F end ved stabilitet D, dette aedfører, at skyen når jordoverfladen i større afstand fra virket. Det dosisainiaua, der ved stabilitet D er i en afstand på 7 a fra værket, rykker således ud til en afstand på 7 ka fra værket.

38 -37-! StobiIitsfc: i V indhost i ghsoi: 8»/* ^ d S«Ivofskosram!no IO = 3E-3/s 28 X ofr r nd i r»9 INDEN8RS X 24 TIMER EFTER NEDLUKNING 3cmmo skypassage Soauno d*pon«r * t Tnhol h«lkrop Total h«lkrop Afstand Clo»J Fig Total helkropsdosis opdelt i dosiskomponenter ved,5 mo regn i timen. INDENDØRS I 24 TIMER EFTER NEDLUKNING Vaoddsponsr i no,: Msd S«f vaf skosrmn i rig Total hslkropsdosis t - Stab F 4.8 m/m Z- Stab F 4.8 m/» Msondsrfoklor 4 3: Stab 8 m/s S l> Afstand Ck»l Fig Total helkropsdosis ved stabilitet F og D.

39 -38- Inhalationsdosis har maksimum 4 km fra værket. I denne afstand er skjoldbruskkirtel- og helkropsdosis opdelt i dosiskomponenter for de to stabilitet F situationer i tabel 5.3. Doser Gammados is fra Total dosis i skypassage deponeret Inhalation i SV aktivitet maksimalpunktet Skjoldbruskk. ingen meander,7,1,97,15 meander faktor 4,27,4,394,425 Helkrop ingen meander,6,1,19,26 meander faktor 4,25,3,75,13 Tabel 5.3. Doser 4 km fra værket ved Pasqill F, vindhastighed 4,8 m/s Normal færden i 1 år Den totale helkropsdosis stiger som funktion af tiden det første år efter uheldet. Stigningen skyldes udelukkende gammadosis fra deponeret aktivitet, idet inhalationsdosis og gammadosis fra skypassage ikke vokser, når skypassagen er forbi. Afstand 2 km 5 km 1 km 5 km Efter 24 timer 5,2% 7,1% 7,2% 6,6% Efter 365 døgn 45,3% 54,5% 55,1% 55,% Tabel 5.4. Gammadosis fra deponeret aktivitets andel af den totale helkropsdosis efter 24 timers indendørs ophold og efter yderligere 1 års normal færden. I tabel 5.4. er vist andelen af dosis fra deponeret aktivitet efter hhv. 24 timer og et års normal færden på centerlinien i fire forskellige afstande fra uheldsstedet.

40 Kollektivdoser På tabel 5.5 er vist befolkningsfordelingen omkring Ringhals ud til 94 km fra værket opdelt i 12 sektorer på hver 3 og 27 afstandsintervaller. 6% af befolkningen ud til 94 km bor i sektor 36 (mod nord), medens de øvrige 11 sektorer tilsammen kun indeholder 4% af befolkningen. 76% af befolkningen i sektor 36 bor i afstandsintervallet km fra værket. Den således fundne største befolkningskoncentration er Goteborg. For at finde de maksimale konsekvenser, er kollektivdoserne for 12 forskellige retninger (3, 6...) beregnet. Der tages hensyn til et område på t 2 omkring de valgte udslipsregninger. En sådan beregning viser, at ud til en afstand af 2 km er det udslipsretningen 9 grader, der dominerer med 92 indbyggere. Ud til 8 km fra værket er det udslipsretningen 6 grader. Ud til 24 km er det retningen 15 grader med Varberg, og endelig kommer Goteborg med retninge 36 grader, når der regnes ud til 62 km. Den maksimale dosis, der findes i retning 355 grader, bliver på 29 mansievert. Regner man konservativt med 1 dødsfald pr. 1 mandsv, betyder dette 29 ekstra dødsfald af cancer i løbet af de næste 3 år. I en sådan befolkning på ca. 6 vil der i løbet af 3 år være ca. 65 cancerdødsfald, idet ca. 1/4 dør af cancer, og der regnes med en gennemsnitslevealder på 7 år. Et TC-SV uheld med udslip i den.ie retning med den største befolkningskoncentration vil altså således forøge den naturlige cancerhyppighed med mindre end l/2 promille.

41 -4- o VO ro O ro ro O O O O CN o m in in o r^ o co i-- in Os ONfl\rM CN CN Tf ON r-l r» CN Tf CN CO ro O - Tf Tf -i rh IH o o o o o CN -) r-* o O O O O in o in o in o comifttf in t-» o i-i in CN H Tf in IN ON ro ON in o o in in N ri (NI ln ro oo vo Tf Tf rh Tf CO i-h H rh CN r-i w o o o o oo o CN o m kd in ON o co CN O O vo Tf ro rh r-i «f vo O > > ro N f- in VO CN O vo > Tf o O O rv o «f Tf in CN ro in vo 1 ON CN CO rh r-i r4 r» r-i in Tf ro Tf o I s - CN CM O rh Tf rh r-a ro ro r-l vo r» Tf r-i *-i VO ro in CN CN ro O O ro o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o O rh r-i r-i r-i O i> OM o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o O O O O O O m m t- CN r- r-i o o O o t-» CN 24 o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o O O O O O O O O o r-i CN o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o O o æ i-t o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o o O in o r-i o CN rh o os es o o m o in Tf o o r- vo in ON ON Tf in IH Tf KIITMNIO Tf in CN CN i> Tf l> O Tf Tf N Tf ON ro Tf i> oo in oo Tf oo ON r- ro ro ON ro ro Tf r-l rh CN I-H «H in ro r-i O O O CN r-i CN m o o Tf ro ro Tf ON r-i CN rh rh ro O r-i o o in H o CN VO i-h VO CN in Os ro Tf Tf ON O O l> r«! in in o in r-i vo o in m m m o o m Tf CN Tf vo O O f^ CN H CN rh VO CN CN in vo O O O CN r-i f- in CN r-i in ON I-H ro ro ro rv i-f vo Tf in ro Tf ro m r-i CN Tf in ON o in r^ oo oo o vo o r-l r-i r-i CN vo H CN O ro ON ro r-i r-i r-i r-i O in CN tninq o o\ o vo o ro /V PS / C / i^ / v c /! X / VM, r <, CM in o vp H ON O in eo <\ oo m o bi ro o in m in in oo vo Tf o r* r» oo CN oc vo ON O rh vo ON N O CN VO ro CN ro rh H O P H rh CM rh CN VO Tf in r~ Tf ro CN r-i O CN ^ VO CO H O CN Tf vo fn Tf vo O H r-l H i-l CN I f f D CN Tf VO pg Tf vo O rn CN CN CN ro O CN Tf vo H H H H H l f N J N N N M *f CN VO O Tf. CN O VO Tf ro ro Tf Tf in l l l l l O Tf CN VO ro ro ro Tf Tf in in in in m rh O f» Tf <JV ON r» vo c r*> <-i m O o in o tn in in o m in r*» o in in H m Tf vo o vo r* m o oo o O O r» oo i r» in vo o TJ> vo m CN o \ > VO «* O Tf r-i O O r-i H Tf CN O NHHHlfl ro CN CN ro m P^ rh O ON vo m o H vo Tf in rh H CN CN rh CN Tf ro o ro ro CN H fn min ve M > I I > I I O Tf CN O in in in vo o in Tf O Os CN ON o CN H vo m i> ro vo r» o o H in O o m m m O Tf O rh CN m m in in m in Tf os o in in fo Tf CN H ro o ON CN fn CN VO in VO H vo o H in ro o tnulh i-( lh r-l CN rh H Tf ro ON CN ON CN ON in r-i O r-i r-i ro co m r-i CN CN Tf in ro r* i-h m os i i vo r» oo O m ro ON ro CN r-i VO CN ro ON ro ro ro vo Tf ON 1 O

42 REFERENCER ALDRICH, D.C., m.fl., 1978, "Public protection strategies for potential nuclear reactor accidents: Sheltering concepts with existing public and private structures", SAND BERGQVIST, G. och FINCK, R., 198, "Befolkningens geografiska fordeling kring svenska karnkraftverk", FOA rapport C A3. CEDERVALL, B., 1985, "Dosomvandlingsfaktorer for berakning av omgivningskonsekvenser vid missode eller haveri vid karnkraftverk", Vattenfall KS-6/84, Rev. 1. ENGELMANN, R.J., 1968, "The calculation of precipitation Scavening. In Meteorology and Atomic Energy", edited by D.H. Slade, USAEC Technical Information Center, Oak Ridge, Tennessee, FOSTER, P.M. and ROBINS, A.G., 1984, "The effects of buildings on low-level atmospheric discharges", FINAL REPORT: CEC Indirect Action Programme on the Safery of Thermal Water Reactors. Area C: Atmospheric Dispersion of Fission Products Following a Reactor Accident, Project 2C: Contract SR-12- UK, CEGB. GALE, H.J., m.fl., 1963, "The weathering of caesium 137 in soil", AERE-R HEDEMANN JENSEN, P., 198, "Inhalationsdosisfaktorer til beregning af committed effektivt dosis ækvivalent fra indåndet aktivitet". HEDEMANN JENSEN, P., 1984, "Calculated Shielding Factors for Selected European Houses", Risø-M HEINEMANN, K. and VOGT, K.J., 198, "Measurements of the Deposition of Iodine onto vegetation and of the biological halflife of iodine on vegetation", Health Physics 3_9,

43 -42- HAGGBLOM, H., 1985, "Transport of fission products for the hypothetic accident sequence TC-SV at the Ringhals 1 reactor". Studsvik NR-85/1. ICRP 79. "Limits for the Intake of Radionuclides by Workers". ICRP publication 3, part 1, JONES, J.A. and CHARLES, D., 1982, "AD-MARC: The atmospheric dispersion module in the methodology for assessing the radiological consequences of accidental releases", NRPB-M72. LAURIDSEN, B. and HEDEMANN JENSEN, P., 1981, "Shielding Factors ror Vehicles to Gamma Radiation from Activity Deposited on Ground Surfaces", Risø-M MILJØSTYRELSEN, 1984, "Rapport om nedsaettelsesfaktorer fra doser ved ophold inden døre". NRC, 1975, "Reactor Safety Study. An assessment of accident risks in U.S. commercial nuclear power plants", WASH-14 (NUREG 75/14). NRPB, 1978, "Annual Limits of Intake of Radionuclides for Workers", NRPB-R82. O'BRIEN, K. and SANNA, R., 1976, "The distribution of absorbed dose-rates in humans from exposure to environmental gamma rays". Health Physics 29_» RITCHIE, L.T. et al., 1984, "CRAC2 Model Description". NUREG- CR-2552/SAND ROED, J., 1981, "Undersøgelse af overfladedeponering med henblik på beregning af deponeringen af luftbåret materiale frigjort ved kernenedsmeltning i kraftreaktorer", Risø- M-2274.

44 -43- SEHMEL, G.A., 198, "Model predictions and a summary of dry deposition velocity date", accepteret til Atmospheric environment i STATENS STRÅLSKYDDSINSTITUT, 1979, "Effektivare Beredskap. Konsekvensbeskrivninger". Vol. 5. THYKIER-NIELSEN, S., 198, "The Risø model for calculating the consequences of the release of radioactive material to the atmosphere", Risø-M THYKIER-NIELSEN, S. and LARSEN, S., 1982, "The Importance of Deposition for Individual and Collective Doses in Connection with Routine Releases from Nuclear Power Plants", Risø-M-225. THYKIER-NIELSEN, S., 1986, "Fraktilberegninger med CRAC2", (rapporten findes i 2 kopier: 1 hos Vattenfall og 1 på Risø). USAEC, (U.S. Atomic Energy Commission), 1972, "Onsite meteorological Programs". Safety Guide 23, office of Standards Development (NRC Regulatory Guide 1.23). WARMING, L., 1981, "Weathering and decontamination of radioactivity deposited on asphalt surfaces", Risø-M-2273.

45 -44- Bilag A: Meteorologistatistik Udslipsretning Grader Stabilitet A % B/S Stabilitet B % m/s Stabilitet C t m/s Stabilitet D % m/s Stabilitet E % m/s Stabilitet F t m/s ,85,29 6,39,17 5,87 4, ,53,6 4, ,4 6.3,41 6,86,22 6,41 4,6 8, ,95,45 5, ,9.32 7,4.26 7,76 6,9 8, ,28,49 6, ,85,26 7,18,12 6,69 2,7 7, ,3,31 3, ,69 7,96,19 7,14,13 9,63 2, 6, ,24,66 4, ,13 6,32,7 4,76,3 4,78 1,6 5, ,54,8 3, ,14 6,63,4 6,8,2 5,16 1,8 6,73 2, 6,88,84 4, ,14 5,5,6 5,18,3 6,57 1,8 6, ,85,73 4, ,25 5,56,1 5,62,3 5,77 2,1 6,72 2,6 6,64,62 3, ,34 6,9,15 5,5,11 6,96 2,5 6,15 3,9 7,27 1,3 4, ,46 7,59,11 7,84,16 6,87 3,5 8,29 3,1 7,82 1,5 5, ,1 6,28 o,::. o,i3 6,38 1 7,25 4,3 8,89 4,1 8,58,99 5,86 Tabel KL. Øverste tal angiver fordelingen af stabilitet i de enkelte udslipsretninger for Ringhals i % af perioden l/7-l98l til 3/ Nederste tal angiver middelvindhastighederi for deri pågældende kombination. Der benyttes vindretning for højden % m.

46 -45- Udslipsretning Grader inder t 1 m/s m/s 1-3 m/s % m/s Vindha stighed 3-6 m/s t m/s 6-1 m/s % m/s over % 1 m/s m/s TOTAL % m/s 15-45,6, , ,7 3,7 13, , ,6,69,93 2, ,1 7,96 4, 12,6 11,9 8, ,7, ,2 7,81 5,7 13, 14,9 8, ,66, ,2 4, ,58 2,9 13,5 8,3 8, ,7.64 2, 1,3 4,38 2, 7, ,5 5,8 6, ,79,52,56 2, 1,7 4, ,6,57 11,8 5,1 5, ,6,66,46 1,82 1,7 4,6 2,1 7,43,56 12, 4,9 6, O7,63,51 2,3 1,4 4,4 2, 7,65,59 11,6 4,5 6, ,6,76,45 1,87 2, 4,39 2,6 7,55,53 11,8 5,7 6, ,5,72,68 2,4 2,7 4,47 4, 7,67,86 11,3 8,3 6, ,6,64,59 1,81 2,1 4,43 4,1 7,84 2, 12,3 8,8 7, ,7,74,66 2,21 2,6 4,38 3,9 7,69 3,6 12,7 1,3 8,14 Tabel A2. Øverste tal angiver fordelingen af vindhastigheder i de enkelte udslipsretninger for Ringhals i % af perioden l/7-l98l til 3/ Nederste tal angiver middelvindhastigheden for den pågældende kombination Der benyttes vindhastighed og retning for højden 96 m.

Metode for konsekvensberegninger for store havarier

Metode for konsekvensberegninger for store havarier 2 r\ IK Riso-M-2623 Metode for konsekvensberegninger for store havarier,1 % udslip (i overensstemmelse med SSI) fra Barseback Hemming Nielsen Forskningscenter Risø, DK-4 Roskilde, Danmark Januar 1987 t/l.

Læs mere

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Risikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde:

Risikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde: Risikogrænseværdier Risikogrænseværdier En risikogrænseværdi eller en eksponeringsgrænseværdi - er en koncentration i luften af et kemisk stof (en gas eller dampe fra en væske). Efter indånding af denne

Læs mere

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser RISØ d. 16 Februar 2004 / ERJ Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af 61400-1 vindmølle klasser Med baggrund i definitionen af vindhastigheder i Danmark i henhold til DS472 [1] og

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Kort om Eksponentielle Sammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Notat. Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling. 1 Indledning. 2 Udbrænding af det særlige affald

Notat. Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling. 1 Indledning. 2 Udbrænding af det særlige affald Notat 12. november 2013 Ref/PHJ Sektionen for Strålings- og Nuklear Sikkerhed Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling 1 Indledning I Risøs Hot Cell anlæg blev

Læs mere

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR vil i en lille artikelserie her i Jordforurening.info sætte fokus på nogle af de

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også miljø og sundhed Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 16, maj 2001 Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon

Læs mere

2-sporede rundkørsler

2-sporede rundkørsler 2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3

Læs mere

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min Epidemiologi og biostatistik Uge, torsdag 28. august 2003 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. og hoste estimation sikkerhedsintervaller antagelr Normalfordelingen Prædiktion Statistisk test (udfra

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København

Læs mere

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1)

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Leif Husted Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Anvendt KommunalForskning Danish Institute of Governmental Research Nyropsgade

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

Den økonomiske regulering er inklusiv, hvad der er allerede er lagt i budgetrammerne fra tidligere års demografireguleringer.

Den økonomiske regulering er inklusiv, hvad der er allerede er lagt i budgetrammerne fra tidligere års demografireguleringer. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Bilag 3: Kvalitetssikring af demografiregulering 215 I forbindelse med beregningen af demografireguleringen for budget 215 samt budgetrammerne

Læs mere

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyserapport nr. 1. April 29 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Formål side 1 Fremgangsmåde side 2 Afgrænsning og usikkerhed side 3 Kommunernes

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Orientering om kosmisk stråling Juni 2012

Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Kosmisk stråling dannes i universets stjerner og udgør et strålingsfelt, der hele tiden omgiver Jorden. På grund af atmosfærens skærmende virkning er strålingen

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Patientforflytninger i seng

Patientforflytninger i seng Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Stx matematik B december 2007. Delprøven med hjælpemidler

Stx matematik B december 2007. Delprøven med hjælpemidler Stx matematik B december 2007 Delprøven med hjælpemidler En besvarelse af Ib Michelsen Ikast 2012 Delprøven med hjælpemidler Opgave 6 P=0,087 d +1,113 er en funktion, der beskriver sammenhængen mellem

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer

Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer B.2.1 Radioaktivitet Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse knytter sig til fysikundervisningen på modul 6 ved Bioanalytikeruddannelsen. Fysikundervisningen i dette modul har fokus på nuklearmedicin

Læs mere

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne

Læs mere

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9.

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. klassetrin: statistisk sandsynlighed, kombinatorisk sandsynlighed og personlig

Læs mere

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Opgaver til: 9. Radioaktivitet

Opgaver til: 9. Radioaktivitet Opgaver til: 9. Radioaktivitet 1. Opskriv henfaldskemaet for α-henfaldet af: 229 90 Th 92 U 86 Rn 2. Opskriv henfaldskemaet for β - -henfaldet af: 209 82 Pb 10 4 Be 79 Au 3. Opskriv henfaldskemaet for

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten BILAG 4 STØJBEREGNINGER Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn Adresse Støjniveau Brogade 22 34-40 db (nat)

Læs mere

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 Hermed afrapporteres resultater fra støvmålinger d. 26/2-15.

Læs mere

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING LEKTION 22 FARVEBEHANDLING I hvert eneste spil skal man som spilfører tage stilling til, hvordan samtlige fire farver skal spilles. Derfor er dette et vigtigt område i selve spilføringen. Mange kombinationer

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

ENERGIPRODUKTIONS BEREGNING

ENERGIPRODUKTIONS BEREGNING Tåsinge, Søby, Svendborg kommune, DANMARK 4,6 MW vindmøllepark 2 stk. Siemens SWT-2.3-93, 80 m navhøjde ENERGIPRODUKTIONS BEREGNING De to nye møller illustreret med Google Earth. Kunde: EMD: Dato: december

Læs mere

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT Vejledningsplan MFT Indholdsfortegnelse Indledning...1 Planlægning af Militær Fysisk Træning...1 Skemaets opbygning og anvendelse...1 Eksempel på fastlæggelse af træningsniveau...2 Progression...2 Pauser

Læs mere

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål Emner Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere