RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
|
|
- Andrea Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes tilgang til lektier, mødetider og respekt for skolen. Efterfølgende spurgte vi eleverne, og en stor en del af dem gav også udtryk for, at de savnede ro og bedre udnyttelse af tiden i undervisningen. Dette er en fortælling om, hvordan vi fik forandret en udskoling i en bedre retning. I en retning, hvor det blev tydeligt for alle hvad vi forventer og hvor læringsmiljøerne blev forbedret. Kulturændring skulle give bedre disciplin For fem år siden startede vi en større forandringsproces på Stavnsholtskolen i Farum. Skolen gik fra at være konventionelt organiseret til at være afdelingsopdelt med indskoling, mellemtrin og udskoling. Denne afdelingsopdeling og deraf afledte proces med at skabe en afdelingskultur medførte en række diskussioner om, hvordan vi bedst muligt kunne skabe grundlag for optimal læring for eleverne i udskolingen. I artiklen vil jeg beskrive, hvordan vi fik skabt en kulturændring på Stavnsholtskolen med det overordnede mål at skabe gode læringsmiljøer ved bl.a. at have et skarpt fokus på ro, orden og disciplin i skolen. Mit perspektiv er, at jeg er afdelingsleder for udskolingen og har faciliteret forandringsprocessen de sidste seks år. I forløbet har jeg haft et samarbejde med ledelsesteamet, medarbejde, elever, forældre og bestyrelse. Skal du ned i udskolingen god fornøjelse Efter jeg startede på Stavnsholtskolen blev det meget hurtigt tydeligt for mig, at der var behov for forandring i udskolingen. Lærere, elever og forældre var bekymrede for klimaet i udskolingen. På lærerværelset kunne man høre på medarbejderne, at afdelingen (som på daværende 13
2 Udskolingen skal være Et lærested og ikke et værested. Jakob Bjerre har en diplomuddannelse i ledelse og er afdelingsleder for udskolingen på Stavnsholtskolen 14 tidspunkt ikke reelt var en afdeling) var lidt frygtet. Det er en svær klasse, De er ikke til at styre osv. Det var alt i alt et uholdbart udgangspunkt. På afdelingsmøder i skoleåret fik jeg sammen med lærerne hurtigt skabt et fremadrettet fokus på at få skabt fremtidens udskoling Et lærested og ikke et værested. Udskolingen måtte ikke være et sted, som blev styret på elevernes præmisser, men i stedet på et pædagogisk fundament, som skulle være tydeligt for alle et fundament som skulle skabes i samarbejde med lærere, elever og skolebestyrelse. Konsekvente rammer skaber udfordringer Med det overordnede mål at skabe grundlag for bedre læring i udskolingen udarbejdede vi nogle samværsregler for udskolingen. Disse samværsregler indeholdt helt normale forventninger til hinanden, såsom Eleverne skal møde til tiden, Eleverne skal være velforberedte. Derudover nedskrev vi en række sanktionsmuligheder, som kunne træde i kraft, hvis elever f.eks. gentagne gange kom for sent eller undlod at lave lektier. At opbygge en struktur på en skole, hvor man ønsker at skabe konsekvente rammer, er udfordrende. Vi ved, at eleverne er forskellige, at de har forskellig social baggrund og deraf afledt forskellige behov i forhold til at foretage de læringsmæssige udviklingsspring, som vi ønsker. Derfor vurderede vi, at det ikke gav pædagogisk mening at opstille et meget radikalt system, hvor vi som pædagogisk personale blev bundet fast til alt for stringente handlemønstre. Det, som vi i bund og grund var bekymrede for var, at vi kom til at opstille et konsekvenssystem, hvor man som autoritet blev fastlåst i sine løsninger og dermed risikerede at ende i situationer, hvor vi blev tvunget til at handle uhensigtsmæssigt. En times forsidning Derfor valgte vi i stedet en tilgang til konsekvens, hvor det enkelte lærerteam fik et mulighedsrum i forhold til sanktionering, som kunne tages i brug, når det vurderes nødvendigt. En del af det system vi iværksatte indeholder muligheder for Stavnsholtstjeneste og eftersidning. Stavnsholtstjeneste kan være, at eleverne skal hjælpe pedellerne med at rydde op. Eftersidning blev senere omdøbt til forsidning, hvor eleverne skal møde op tirsdag morgen kl. 7.00, hvor jeg så sidder med dem i en time. Ved en forsidning må eleverne lave lektier, men ikke snakke med hinanden. Fem minutter før forsidningen er færdig tager jeg en snak med eleverne om baggrunden for forsidningen og om vigtigheden af, at eleverne respekterer de rammer og forventninger vi har til dem for deres egen lærings skyld. Det er vigtigt at sanktionerne ikke bliver oplevet som meningsløs straf derfor er løbende dialog med elever og forældre om sanktionerne helt essentielle for at skabe virkelig forandring mod bedre læringsmiljøer.
3 Vi nedskrev en række sanktionsmuligheder, som kunne træde i kraft, hvis elever gentagne gange kom for sent eller undlod at lave lektier. At få forandringen synliggjort i lokalsamfundet samt få skabt mening for projektet Det var vigtigt for projektet, at det blev tydeligt for alle interessenter omkring skolen, at vi ville skabe en forandring, og at vi ville skabe en tydelighed omkring de forventninger, vi stiller til eleverne. Derfor valgte jeg at skrive om udviklingsprojektet i en kronik i Politiken Fortidens eller fremtidens skole 18. juli Intentionen var at gøre opmærksom på, at vi ville noget anderledes at vi ville gøre alt for at skabe optimale læringsbetingelser for eleverne. Artiklen i Politiken blev livligt debatteret i sommeren 2008 og blev fulgt op af artikel i Information samt indslag i P1. Det var måske en ret aggressiv tilgang til synliggørelse af et lokalt pædagogisk fokus, men det betød samlet set, at de fleste interessenter vidste, at vi ville noget at vi ville skabe ro, øget disciplin og give eleverne de rette betingelser for læring. Den ret ivrige debat artiklen affødte var meget blandet en del mente, at projektet var håbløst at det var et tegn på en eftergivenhed og opgivende holdning, at man måtte ty til sådanne fortidige pædagogiske tiltag. Andre mente, at det præcis var det vores samfund havde brug for en tydeliggørelse overfor forældre og elever om forventning og rammer for et godt læringsmiljø. Som et fast koncept indførte vi, at jeg som afdelingsleder hvert år skulle deltage i et indledende møde med forældrene til elever i 7. klasse, hvor jeg fik mulighed for at fortælle om udskolingen, herunder arbejdet med elevernes uddannelsesparathed, samværsregler og konsekvenser i udskolingen. Denne indledende dialog med forældrene har vist sig at være vigtig for forståelsen og meningen med projektet. Den sorte skole eller moderne pædagogik? En del kritikere af kronikken sagde, at det var et skridt tilbage for skolen at det var genindførelsen af Den sorte skole. Det er en meget unuanceret og forudsætningsløs kritik, som jeg ser det. Det var en kritik der blev fremført uden, at jeg/ vi var blevet spurgt om, hvordan vi i praksis udmøntede samværsreglerne og konsekvenserne. Forskellige konsekvenser til forskellige elever Selvfølgelig blev vi især i starten stillet overfor svære paradokser i forhold til at implementere en mere konsekvent linje. Det største paradoks i forhold til at skabe en mere konsekvent tilgang til pædagogikken er, at vi på den ene side skal håndtere elevernes forskellighed og deraf afledt forskellige behov i en given situation og på den anden side kan se vigtigheden af, at reglerne bliver håndteret retfærdigt i forhold til eleverne. Det blev hurtigt meget tydeligt for os, at det var pædagogisk helt essentielt at håndtere de enkelte sager individuelt med inddragelse af den samlede viden, vi havde om eleverne. Dette medfører naturligvis, at samme handling for elev A og elev B kan have forskelligt udfald i forhold til en sanktion. At komme for sent om morgenen kan skyldes flere ting. Det kan være tegn på en generel mistrivsel eller det kan være et tegn på en slaphed og ligegyldighed fra elevens side. Dette er jo to helt forskellige baggrunde for handlingen at komme for sent og de to situationer må handles forskeligt. Hvor situationen for elev A måske bliver håndteret med forældresamtale eller AKT, kan situationen for elev B håndteres med en forsidning. Dette er eksempler på den løbende pædagogiske vægtning, som vi foretager. Men det er et paradoks, fordi eleverne på skolen jo ikke kender elevernes forskellige baggrund og derfor ikke altid kan forstå, at den samme handling kan have forskellige udfald. Vores professionelle løsning på denne udfordring er at skabe en konstant intern forpligtelse 15
4 En del af det system vi iværksatte indeholder muligheder for Stavnsholtstjeneste og eftersidning. 16 på at drøfte sanktioner med kolleger og være tydelige overfor forældre. Behov for præcis kommunikation Generelt har vi oplevet stor opbakning fra forældregruppen. De allerfleste forældre bakker fuldt op om skolens forventninger til eleverne, men naturligvis opstår der engang imellem nogle uoverensstemmelser her er det vores erfaring, at kommunikationen mellem skole og hjem er helt essentiel. Hvis vi som skole får forklaret præcist, hvorfor vi har iværksat en forsidning for en elev, synes de fleste forældre, at det er helt på sin plads og ønsker denne konsekvente tilgang. Når vores kommunikation i nogle tilfælde derimod har været for upræcis, giver det uro og manglende mulighed for at se meningen i tiltaget fra forældrenes side og deraf naturlig skepsis. I løbet af processen udarbejdede vi i udskolingen en folder, hvor vi beskriver, hvad vi vil med det 3-årige udskolingsforløb. At vi vil skabe optimale læringsbetingelser og hvad det kræver af lærere, elever og forældre. Vi har simpelthen punktopstillet disse forventninger. Denne folder får alle nye elever og deres forældre i udskolingen. I udarbejdelsen af folderen blev lærere, elever og skolebestyrelse inddraget. Denne brede inddragelse i projektet har været vigtig. Videndeling på afdelingsmøderne En af de udfordringer vi oplevede, var at få skabt en eksperimenterende tilgang til det at skabe den gode udskoling. Med til historien hører, at det blev iværksat i en kontekst, hvor udskolingen som team kun lige var forankret og hvor vi skulle til at opbygge en samarbejdskultur. Vi havde afdelingsmøder én gang om måneden, hvor vi hver gang drøftede vores nye pædagogiske linje, herunder, hvordan lærere oplevede det at agere pædagogisk i det felt. Afdelingsmøderne kom til at fungere som en videndelingsarena. Her fortalte lærere hinanden om de forskellige udfordringer og drøftede hvordan man kunne håndtere dem. I en sådan forandring er det helt essentielt, at man får rammesat den professionelle dialog. Det er vigtigt, at lærerne deler deres iagttagelser og bringer disse i spil og modtager feedback fra resten af lærerne. Noget af det vigtige i disse møder er også at få set på problemstillingerne fra forskellige perspektiver. Én lærer kan opleve elever eller elevgrupper som svære at håndtere, mens andre ikke har samme oplevelse. At få idéer og forslag til ændringer er helt afgørende for processen. Ved at insistere på denne del fik vi skabt en begyndende samarbejdskultur i udskolingen. Denne samarbejdskultur er helt afgørende i forhold til at skabe den forandring vi har skabt. Hvis vi ikke havde haft afdelingsmøderne i udskolingen som arena for disse diskussioner, er jeg ikke sikker på at vi var lykkedes med projektet. Gode læringsmiljøer i udskoling Det er nu fem år siden, at vi iværksatte vores forandringsproces. Jeg kan i dag se, at vi har skabt en meget vigtig forandring. Vi har skabt bedre læringsmiljøer. Jeg har i dag langt færre forsidninger end for fem år siden. Det er ikke vores sanktioner, der alene er årsag til denne forandring. Årsagen skal efter min mening findes i det meget kraftige fokus på, at vi ville skabe bedre forudsætninger for elevernes læring. Det dur bare ikke, at eleverne ikke kommer til tiden hvis hver lektion begynder 5-7 minutter efter klokken har ringet, mister vi uerstattelig læringsmuligheder og der signaleres ligegyldighed omkring læringssituationen det kan vi ikke leve med. Hvis en gruppe elever beslutter sig for, at de vil glemme idrætstøjet, så skal vi handle på det for elevernes egen skyld. Dette konstante
5 At komme for sent om morgenen kan være tegn på en generel mistrivsel eller et tegn på slaphed og ligegyldighed fra elevens side. fokus på et bedre læringsmiljø har ændret vores kontekst og givet os bedre forudsætninger for at skabe læring for eleverne. Og det konstante fokus har medført en kulturforandring, hvor vi i færre og færre tilfælde må benytte vores sanktioner, hvilket jo er et rigtig godt tegn. De ændrede normer hænger så at sige i væggene i udskolingsafdelingen og overføres hvert år nu stort set af sig selv til de nye elever i afdelingen. Eleverne er glade for at gå på skolen Vi har arbejdet en del med elevernes tilhørsforhold til afdelingen. Eleverne har sammen med en af skolens kreative lærere udsmykket udskolingsgangene, så gangene i dag fremstår flotte og som en del af elevernes egen verden. Vi har morgensamlinger i udskolingen 6 gange om året, hvor eleverne fortæller om de faglige ting de arbejder med. Dette skaber et sammenhold i udskolingen, som i sidste ende også er med til at skabe medansvar for skolen fra elevernes side. Disse morgensamlinger var svære at få løbet i gang, men har nu både indholdsmæssigt og strukturelt betydelig højere kvalitet. Det er vigtigt, at man er vedholdende omkring sådanne tiltag det kan tage år og flere fiaskoer undervejs at skabe nye betydende traditioner. Fremadrettet fokus Fra august 2014 skal vi implementere Aftalen om et fagligt løft af Folkeskolen. Det bliver et spændende og udfordrende forløb. To af fokusområderne i aftalen er: Bedre undervisningsmiljø og Ro og klasseledelse. Dette er områder, som er centrale for at skabe en god og effektiv skole. Og det er vigtigt, at vi har et konstant fokus på at forbedre disse parametre. På Stavnsholtskolen føler vi os godt rustet til at fortsætte arbejdet med at udvikle en endnu bedre skole. Vores erfaringer viser, at det ikke er nok at man beslutter sig for at ændre en kontekst. Denne beslutning skal følges op af et konstant fokus og prioritering ind i feltet. Beslutningen i sig selv medfører ikke forandringen det er det lange intense fokus på en problemstilling og den eksperimenterende tilgang i en tæt teamstruktur, der skaber forandringen og dermed også skaber forbedrede rammer for elevernes læring og trivsel. Vi bliver aldrig færdige med at forbedre vores undervisningsmiljø. Hver dag skal vi have fokus på optimering i samarbejde med kolleger, forældre og skolebestyrelse med inddragelse af erfaringer fra andre skoler og forskning. 17
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereSkal man være ung, allerede når man er 16?
Skal man være ung, allerede når man er 16? UNGE UNDER PRES LAIKA FRANDESEN FLAKKEBJERG EFTERSKOLE HVORFOR ER det lige, at vi allerede nu som 15-16-årige skal til at overveje og beslutte, hvad og hvor vi
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereTæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid
Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereSÅDAN NÅR DU DINE MÅL
Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereArbejdet med skolereformen på Nærum Skole
Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen
Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du
Læs mereNy skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereSkolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016
Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Det har igen - været et travlt år på skolen, denne gang ikke mindst pga. Byggeriet af børnehaven og faglokalerne. Men måske er det på sin plads
Læs mereUddannelsesplan Ferslev Skole
Uddannelsesplan Ferslev Skole Grundoplysninger: Navn: Ferslev Skole Adresse: Rævedalsvej 5, 9230 Svenstrup J Telefon: 96376220 Mail: ferslevskole@aalborg.dk Webadresse: www.ferslevskole.dk Kultur og særkende:
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning november 2013.
1 Skolebestyrelsens årsberetning november 2013. Hermed skolebestyrelsens årsberetning for et skoleår, hvor der især har været fokus på udvikling af skolen som profilskole. Nu bliver det spændende at følge
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for skolelederne-
Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk
Læs mereSUND SKOLE Jesper Carls 2010 1
SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et
Læs mereByrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen
Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,
Læs mereHvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer
Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereVaniljegud af Nikolaj Højberg
Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereRESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...
Midtvejsstatus pa implementering af PALS pa Vadga rd, Buddinge og Søborg Skole Indhold RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres
Læs mereDØMMEKRAFT. i byggeriet
dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereDet uundgåelige. Det politiske ønske er at få tilført ressourcer til:
Det uundgåelige Ændring af skolestrukturen har altid givet anledning til debat. Erfaringsmæssigt ved vi, at det er en særdeles svær opgave at få en fordomsfri debat om mulighederne for at ændre skolestrukturen.
Læs mereEtnisk Jobteam i Odense Kommune
Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et
Læs mereChris McDonald: Sådan sætter du de rigtige mål for 2012
Chris McDonald: Sådan sætter du de rigtige mål for 2012 Mange af de nytårsforsætter, vi skyder det nye år ind med, mister hurtigt gnisten. For at undgå en nytårsfuser gælder det ifølge Chris MacDonald
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereLilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn
Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden
Læs mereKOLLEGIALT SAMARBEJDE
DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for
Læs mereN. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014
N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014 Jeg har som de foregående år fundet nogle billeder fra årets gang på skolen, der kan køre i baggrunden, mens jeg taler. Skolepolitik og overordnede tanker om skoleudvikling
Læs mereDagbog fra Ramadan 2005
Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for
Læs mereVores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen
Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereNyhedsbrev. Søndersøskolen august 2013 www.soendersoe-vaerloese.dk
Nyhedsbrev Søndersøskolen august 2013 www.soendersoe-vaerloese.dk Søndersøskolen lige nu hvad er vi optaget af? Sikke en sommer;-). Det er længe siden vi sidst har haft så pragtfuldt et sommervejr, som
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereFormandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015
Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015 Så står jeg her igen ved min 7. beretning som formand. Jeg tager nu hul på mit sidste år som formand da det må være på tide
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereEliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter
Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter Velkommen til eliteidrætsklasserne! Jeg er rigtig glad for, at vi kan give unge idrætstalenter i Slagelse Kommune mulighed for at
Læs mereVuggestuen / v Nørre Aaby Realskole
Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereDette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.
Forældretilsyn 2014 Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering, marts 2010.
Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010. Udarbejdet af: Christine 9c, Emil 9c, Morten 6.b, Caroline 6.a, Lilian Svart, Elna Jørgensen 1. Kortlægning jf. skema 2. Beskrivelse og vurdering af evt. undervisningsmiljøproblemer
Læs mereBilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra
Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereTabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning. For skoleåret 2013
Skolebestyrelsens årsberetning For skoleåret 2013 1 Skolebestyrelsens årsberetning er en lejlighed til at kigge bagud og evaluere det sidste års arbejde i skolebestyrelsen og samtidig tegne linjerne for
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereKompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel
udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi
Læs mereNr. 3 september 2013 15. årgang Tema: Disciplin og opførsel i skolen. i Sko en. Disciplin og opførsel i skolen
Nr. 3 september 2013 15. årgang Tema: Disciplin og opførsel i skolen i Sko en Disciplin og opførsel i skolen i Sko en Temaer i 2013 Liv i Skolen 2013 God undervisning i skolen I dag ved vi meget om hvad
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereFrørup September 2015
Smørhullet Skolen Mandag 31 Kampagne: Alle børn cykler 7.45-8.00: uddeling af flyers 8.00: indvielse af cykelbane Tirsdag 1 17.00-18.30: 3F forældremøde Onsdag 2 8.00-15.00: 4F ud i det blå Torsdag 3 Fredag
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereGældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereSkoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune 1. Indledning Stevns Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Store Heddinge Skole. Stillingen ønskes besat per 1. februar 2016. Dette notat er
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereBeretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014
Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget
Læs mere