RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder"

Transkript

1 Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes tilgang til lektier, mødetider og respekt for skolen. Efterfølgende spurgte vi eleverne, og en stor en del af dem gav også udtryk for, at de savnede ro og bedre udnyttelse af tiden i undervisningen. Dette er en fortælling om, hvordan vi fik forandret en udskoling i en bedre retning. I en retning, hvor det blev tydeligt for alle hvad vi forventer og hvor læringsmiljøerne blev forbedret. Kulturændring skulle give bedre disciplin For fem år siden startede vi en større forandringsproces på Stavnsholtskolen i Farum. Skolen gik fra at være konventionelt organiseret til at være afdelingsopdelt med indskoling, mellemtrin og udskoling. Denne afdelingsopdeling og deraf afledte proces med at skabe en afdelingskultur medførte en række diskussioner om, hvordan vi bedst muligt kunne skabe grundlag for optimal læring for eleverne i udskolingen. I artiklen vil jeg beskrive, hvordan vi fik skabt en kulturændring på Stavnsholtskolen med det overordnede mål at skabe gode læringsmiljøer ved bl.a. at have et skarpt fokus på ro, orden og disciplin i skolen. Mit perspektiv er, at jeg er afdelingsleder for udskolingen og har faciliteret forandringsprocessen de sidste seks år. I forløbet har jeg haft et samarbejde med ledelsesteamet, medarbejde, elever, forældre og bestyrelse. Skal du ned i udskolingen god fornøjelse Efter jeg startede på Stavnsholtskolen blev det meget hurtigt tydeligt for mig, at der var behov for forandring i udskolingen. Lærere, elever og forældre var bekymrede for klimaet i udskolingen. På lærerværelset kunne man høre på medarbejderne, at afdelingen (som på daværende 13

2 Udskolingen skal være Et lærested og ikke et værested. Jakob Bjerre har en diplomuddannelse i ledelse og er afdelingsleder for udskolingen på Stavnsholtskolen 14 tidspunkt ikke reelt var en afdeling) var lidt frygtet. Det er en svær klasse, De er ikke til at styre osv. Det var alt i alt et uholdbart udgangspunkt. På afdelingsmøder i skoleåret fik jeg sammen med lærerne hurtigt skabt et fremadrettet fokus på at få skabt fremtidens udskoling Et lærested og ikke et værested. Udskolingen måtte ikke være et sted, som blev styret på elevernes præmisser, men i stedet på et pædagogisk fundament, som skulle være tydeligt for alle et fundament som skulle skabes i samarbejde med lærere, elever og skolebestyrelse. Konsekvente rammer skaber udfordringer Med det overordnede mål at skabe grundlag for bedre læring i udskolingen udarbejdede vi nogle samværsregler for udskolingen. Disse samværsregler indeholdt helt normale forventninger til hinanden, såsom Eleverne skal møde til tiden, Eleverne skal være velforberedte. Derudover nedskrev vi en række sanktionsmuligheder, som kunne træde i kraft, hvis elever f.eks. gentagne gange kom for sent eller undlod at lave lektier. At opbygge en struktur på en skole, hvor man ønsker at skabe konsekvente rammer, er udfordrende. Vi ved, at eleverne er forskellige, at de har forskellig social baggrund og deraf afledt forskellige behov i forhold til at foretage de læringsmæssige udviklingsspring, som vi ønsker. Derfor vurderede vi, at det ikke gav pædagogisk mening at opstille et meget radikalt system, hvor vi som pædagogisk personale blev bundet fast til alt for stringente handlemønstre. Det, som vi i bund og grund var bekymrede for var, at vi kom til at opstille et konsekvenssystem, hvor man som autoritet blev fastlåst i sine løsninger og dermed risikerede at ende i situationer, hvor vi blev tvunget til at handle uhensigtsmæssigt. En times forsidning Derfor valgte vi i stedet en tilgang til konsekvens, hvor det enkelte lærerteam fik et mulighedsrum i forhold til sanktionering, som kunne tages i brug, når det vurderes nødvendigt. En del af det system vi iværksatte indeholder muligheder for Stavnsholtstjeneste og eftersidning. Stavnsholtstjeneste kan være, at eleverne skal hjælpe pedellerne med at rydde op. Eftersidning blev senere omdøbt til forsidning, hvor eleverne skal møde op tirsdag morgen kl. 7.00, hvor jeg så sidder med dem i en time. Ved en forsidning må eleverne lave lektier, men ikke snakke med hinanden. Fem minutter før forsidningen er færdig tager jeg en snak med eleverne om baggrunden for forsidningen og om vigtigheden af, at eleverne respekterer de rammer og forventninger vi har til dem for deres egen lærings skyld. Det er vigtigt at sanktionerne ikke bliver oplevet som meningsløs straf derfor er løbende dialog med elever og forældre om sanktionerne helt essentielle for at skabe virkelig forandring mod bedre læringsmiljøer.

3 Vi nedskrev en række sanktionsmuligheder, som kunne træde i kraft, hvis elever gentagne gange kom for sent eller undlod at lave lektier. At få forandringen synliggjort i lokalsamfundet samt få skabt mening for projektet Det var vigtigt for projektet, at det blev tydeligt for alle interessenter omkring skolen, at vi ville skabe en forandring, og at vi ville skabe en tydelighed omkring de forventninger, vi stiller til eleverne. Derfor valgte jeg at skrive om udviklingsprojektet i en kronik i Politiken Fortidens eller fremtidens skole 18. juli Intentionen var at gøre opmærksom på, at vi ville noget anderledes at vi ville gøre alt for at skabe optimale læringsbetingelser for eleverne. Artiklen i Politiken blev livligt debatteret i sommeren 2008 og blev fulgt op af artikel i Information samt indslag i P1. Det var måske en ret aggressiv tilgang til synliggørelse af et lokalt pædagogisk fokus, men det betød samlet set, at de fleste interessenter vidste, at vi ville noget at vi ville skabe ro, øget disciplin og give eleverne de rette betingelser for læring. Den ret ivrige debat artiklen affødte var meget blandet en del mente, at projektet var håbløst at det var et tegn på en eftergivenhed og opgivende holdning, at man måtte ty til sådanne fortidige pædagogiske tiltag. Andre mente, at det præcis var det vores samfund havde brug for en tydeliggørelse overfor forældre og elever om forventning og rammer for et godt læringsmiljø. Som et fast koncept indførte vi, at jeg som afdelingsleder hvert år skulle deltage i et indledende møde med forældrene til elever i 7. klasse, hvor jeg fik mulighed for at fortælle om udskolingen, herunder arbejdet med elevernes uddannelsesparathed, samværsregler og konsekvenser i udskolingen. Denne indledende dialog med forældrene har vist sig at være vigtig for forståelsen og meningen med projektet. Den sorte skole eller moderne pædagogik? En del kritikere af kronikken sagde, at det var et skridt tilbage for skolen at det var genindførelsen af Den sorte skole. Det er en meget unuanceret og forudsætningsløs kritik, som jeg ser det. Det var en kritik der blev fremført uden, at jeg/ vi var blevet spurgt om, hvordan vi i praksis udmøntede samværsreglerne og konsekvenserne. Forskellige konsekvenser til forskellige elever Selvfølgelig blev vi især i starten stillet overfor svære paradokser i forhold til at implementere en mere konsekvent linje. Det største paradoks i forhold til at skabe en mere konsekvent tilgang til pædagogikken er, at vi på den ene side skal håndtere elevernes forskellighed og deraf afledt forskellige behov i en given situation og på den anden side kan se vigtigheden af, at reglerne bliver håndteret retfærdigt i forhold til eleverne. Det blev hurtigt meget tydeligt for os, at det var pædagogisk helt essentielt at håndtere de enkelte sager individuelt med inddragelse af den samlede viden, vi havde om eleverne. Dette medfører naturligvis, at samme handling for elev A og elev B kan have forskelligt udfald i forhold til en sanktion. At komme for sent om morgenen kan skyldes flere ting. Det kan være tegn på en generel mistrivsel eller det kan være et tegn på en slaphed og ligegyldighed fra elevens side. Dette er jo to helt forskellige baggrunde for handlingen at komme for sent og de to situationer må handles forskeligt. Hvor situationen for elev A måske bliver håndteret med forældresamtale eller AKT, kan situationen for elev B håndteres med en forsidning. Dette er eksempler på den løbende pædagogiske vægtning, som vi foretager. Men det er et paradoks, fordi eleverne på skolen jo ikke kender elevernes forskellige baggrund og derfor ikke altid kan forstå, at den samme handling kan have forskellige udfald. Vores professionelle løsning på denne udfordring er at skabe en konstant intern forpligtelse 15

4 En del af det system vi iværksatte indeholder muligheder for Stavnsholtstjeneste og eftersidning. 16 på at drøfte sanktioner med kolleger og være tydelige overfor forældre. Behov for præcis kommunikation Generelt har vi oplevet stor opbakning fra forældregruppen. De allerfleste forældre bakker fuldt op om skolens forventninger til eleverne, men naturligvis opstår der engang imellem nogle uoverensstemmelser her er det vores erfaring, at kommunikationen mellem skole og hjem er helt essentiel. Hvis vi som skole får forklaret præcist, hvorfor vi har iværksat en forsidning for en elev, synes de fleste forældre, at det er helt på sin plads og ønsker denne konsekvente tilgang. Når vores kommunikation i nogle tilfælde derimod har været for upræcis, giver det uro og manglende mulighed for at se meningen i tiltaget fra forældrenes side og deraf naturlig skepsis. I løbet af processen udarbejdede vi i udskolingen en folder, hvor vi beskriver, hvad vi vil med det 3-årige udskolingsforløb. At vi vil skabe optimale læringsbetingelser og hvad det kræver af lærere, elever og forældre. Vi har simpelthen punktopstillet disse forventninger. Denne folder får alle nye elever og deres forældre i udskolingen. I udarbejdelsen af folderen blev lærere, elever og skolebestyrelse inddraget. Denne brede inddragelse i projektet har været vigtig. Videndeling på afdelingsmøderne En af de udfordringer vi oplevede, var at få skabt en eksperimenterende tilgang til det at skabe den gode udskoling. Med til historien hører, at det blev iværksat i en kontekst, hvor udskolingen som team kun lige var forankret og hvor vi skulle til at opbygge en samarbejdskultur. Vi havde afdelingsmøder én gang om måneden, hvor vi hver gang drøftede vores nye pædagogiske linje, herunder, hvordan lærere oplevede det at agere pædagogisk i det felt. Afdelingsmøderne kom til at fungere som en videndelingsarena. Her fortalte lærere hinanden om de forskellige udfordringer og drøftede hvordan man kunne håndtere dem. I en sådan forandring er det helt essentielt, at man får rammesat den professionelle dialog. Det er vigtigt, at lærerne deler deres iagttagelser og bringer disse i spil og modtager feedback fra resten af lærerne. Noget af det vigtige i disse møder er også at få set på problemstillingerne fra forskellige perspektiver. Én lærer kan opleve elever eller elevgrupper som svære at håndtere, mens andre ikke har samme oplevelse. At få idéer og forslag til ændringer er helt afgørende for processen. Ved at insistere på denne del fik vi skabt en begyndende samarbejdskultur i udskolingen. Denne samarbejdskultur er helt afgørende i forhold til at skabe den forandring vi har skabt. Hvis vi ikke havde haft afdelingsmøderne i udskolingen som arena for disse diskussioner, er jeg ikke sikker på at vi var lykkedes med projektet. Gode læringsmiljøer i udskoling Det er nu fem år siden, at vi iværksatte vores forandringsproces. Jeg kan i dag se, at vi har skabt en meget vigtig forandring. Vi har skabt bedre læringsmiljøer. Jeg har i dag langt færre forsidninger end for fem år siden. Det er ikke vores sanktioner, der alene er årsag til denne forandring. Årsagen skal efter min mening findes i det meget kraftige fokus på, at vi ville skabe bedre forudsætninger for elevernes læring. Det dur bare ikke, at eleverne ikke kommer til tiden hvis hver lektion begynder 5-7 minutter efter klokken har ringet, mister vi uerstattelig læringsmuligheder og der signaleres ligegyldighed omkring læringssituationen det kan vi ikke leve med. Hvis en gruppe elever beslutter sig for, at de vil glemme idrætstøjet, så skal vi handle på det for elevernes egen skyld. Dette konstante

5 At komme for sent om morgenen kan være tegn på en generel mistrivsel eller et tegn på slaphed og ligegyldighed fra elevens side. fokus på et bedre læringsmiljø har ændret vores kontekst og givet os bedre forudsætninger for at skabe læring for eleverne. Og det konstante fokus har medført en kulturforandring, hvor vi i færre og færre tilfælde må benytte vores sanktioner, hvilket jo er et rigtig godt tegn. De ændrede normer hænger så at sige i væggene i udskolingsafdelingen og overføres hvert år nu stort set af sig selv til de nye elever i afdelingen. Eleverne er glade for at gå på skolen Vi har arbejdet en del med elevernes tilhørsforhold til afdelingen. Eleverne har sammen med en af skolens kreative lærere udsmykket udskolingsgangene, så gangene i dag fremstår flotte og som en del af elevernes egen verden. Vi har morgensamlinger i udskolingen 6 gange om året, hvor eleverne fortæller om de faglige ting de arbejder med. Dette skaber et sammenhold i udskolingen, som i sidste ende også er med til at skabe medansvar for skolen fra elevernes side. Disse morgensamlinger var svære at få løbet i gang, men har nu både indholdsmæssigt og strukturelt betydelig højere kvalitet. Det er vigtigt, at man er vedholdende omkring sådanne tiltag det kan tage år og flere fiaskoer undervejs at skabe nye betydende traditioner. Fremadrettet fokus Fra august 2014 skal vi implementere Aftalen om et fagligt løft af Folkeskolen. Det bliver et spændende og udfordrende forløb. To af fokusområderne i aftalen er: Bedre undervisningsmiljø og Ro og klasseledelse. Dette er områder, som er centrale for at skabe en god og effektiv skole. Og det er vigtigt, at vi har et konstant fokus på at forbedre disse parametre. På Stavnsholtskolen føler vi os godt rustet til at fortsætte arbejdet med at udvikle en endnu bedre skole. Vores erfaringer viser, at det ikke er nok at man beslutter sig for at ændre en kontekst. Denne beslutning skal følges op af et konstant fokus og prioritering ind i feltet. Beslutningen i sig selv medfører ikke forandringen det er det lange intense fokus på en problemstilling og den eksperimenterende tilgang i en tæt teamstruktur, der skaber forandringen og dermed også skaber forbedrede rammer for elevernes læring og trivsel. Vi bliver aldrig færdige med at forbedre vores undervisningsmiljø. Hver dag skal vi have fokus på optimering i samarbejde med kolleger, forældre og skolebestyrelse med inddragelse af erfaringer fra andre skoler og forskning. 17

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET... Midtvejsstatus pa implementering af PALS pa Vadga rd, Buddinge og Søborg Skole Indhold RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

Uddannelsesplan Ferslev Skole

Uddannelsesplan Ferslev Skole Uddannelsesplan Ferslev Skole Grundoplysninger: Navn: Ferslev Skole Adresse: Rævedalsvej 5, 9230 Svenstrup J Telefon: 96376220 Mail: ferslevskole@aalborg.dk Webadresse: www.ferslevskole.dk Kultur og særkende:

Læs mere

Nr. 3 september 2013 15. årgang Tema: Disciplin og opførsel i skolen. i Sko en. Disciplin og opførsel i skolen

Nr. 3 september 2013 15. årgang Tema: Disciplin og opførsel i skolen. i Sko en. Disciplin og opførsel i skolen Nr. 3 september 2013 15. årgang Tema: Disciplin og opførsel i skolen i Sko en Disciplin og opførsel i skolen i Sko en Temaer i 2013 Liv i Skolen 2013 God undervisning i skolen I dag ved vi meget om hvad

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Skal man være ung, allerede når man er 16?

Skal man være ung, allerede når man er 16? Skal man være ung, allerede når man er 16? UNGE UNDER PRES LAIKA FRANDESEN FLAKKEBJERG EFTERSKOLE HVORFOR ER det lige, at vi allerede nu som 15-16-årige skal til at overveje og beslutte, hvad og hvor vi

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores

Læs mere

Kompetenceprofiler for

Kompetenceprofiler for Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?

Læs mere

Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen

Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen Trafiksikkerhed En fælles opgave for skole og forældre 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen Indholdsfortegnelse Læs om Hvad er en trafikpolitik?..................................................................................

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning. For skoleåret 2013

Skolebestyrelsens årsberetning. For skoleåret 2013 Skolebestyrelsens årsberetning For skoleåret 2013 1 Skolebestyrelsens årsberetning er en lejlighed til at kigge bagud og evaluere det sidste års arbejde i skolebestyrelsen og samtidig tegne linjerne for

Læs mere

Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune

Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune JOBPROFIL Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune 1. Indledning Stevns Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Store Heddinge Skole. Stillingen ønskes besat per 1. februar 2016. Dette notat er

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014

N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014 N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014 Jeg har som de foregående år fundet nogle billeder fra årets gang på skolen, der kan køre i baggrunden, mens jeg taler. Skolepolitik og overordnede tanker om skoleudvikling

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning november 2013.

Skolebestyrelsens årsberetning november 2013. 1 Skolebestyrelsens årsberetning november 2013. Hermed skolebestyrelsens årsberetning for et skoleår, hvor der især har været fokus på udvikling af skolen som profilskole. Nu bliver det spændende at følge

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget

Læs mere

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 48 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 48 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 48 Offentligt Kulturminister Brian Mikkelsens tale ved årsmøde i Danmarks Idræts-Forbund - Idrættens Hus, 30. april 2005 (Det talte ord gælder)

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Understøttende undervisning 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Indhold SIDE 3 FORORD Understøttende undervisning på dagsordenen SIDE 4 KORT FORTALT De vigtigste diskussioner

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen ) PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen

Læs mere

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Ådalskolen 4) Skoleområdet i Ringsted Forventningerne

Læs mere

Østskolen, Afd. Rollo trafikpolitik

Østskolen, Afd. Rollo trafikpolitik Østskolen, Afd. Rollo trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og personale kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Østkolen,

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Slagelse Kommune Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Februar 2016 1. Baggrund I juni 2015 godkendte Økonomiudvalget direktionens oplæg om en ændret administrativ organisering.

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi

Læs mere

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 FAKTA Medarbejder Uddannelse Institution Stilling De spisende Økologiprocent Kolleger Kontaktoplysninger

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på

I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på Institution: Trye Team: Trye Observationsdato: Den attraktive arbejdsplads 2. DAP rapport I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Skoleleder Søndersøskolen

Skoleleder Søndersøskolen Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere