RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder"

Transkript

1 Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes tilgang til lektier, mødetider og respekt for skolen. Efterfølgende spurgte vi eleverne, og en stor en del af dem gav også udtryk for, at de savnede ro og bedre udnyttelse af tiden i undervisningen. Dette er en fortælling om, hvordan vi fik forandret en udskoling i en bedre retning. I en retning, hvor det blev tydeligt for alle hvad vi forventer og hvor læringsmiljøerne blev forbedret. Kulturændring skulle give bedre disciplin For fem år siden startede vi en større forandringsproces på Stavnsholtskolen i Farum. Skolen gik fra at være konventionelt organiseret til at være afdelingsopdelt med indskoling, mellemtrin og udskoling. Denne afdelingsopdeling og deraf afledte proces med at skabe en afdelingskultur medførte en række diskussioner om, hvordan vi bedst muligt kunne skabe grundlag for optimal læring for eleverne i udskolingen. I artiklen vil jeg beskrive, hvordan vi fik skabt en kulturændring på Stavnsholtskolen med det overordnede mål at skabe gode læringsmiljøer ved bl.a. at have et skarpt fokus på ro, orden og disciplin i skolen. Mit perspektiv er, at jeg er afdelingsleder for udskolingen og har faciliteret forandringsprocessen de sidste seks år. I forløbet har jeg haft et samarbejde med ledelsesteamet, medarbejde, elever, forældre og bestyrelse. Skal du ned i udskolingen god fornøjelse Efter jeg startede på Stavnsholtskolen blev det meget hurtigt tydeligt for mig, at der var behov for forandring i udskolingen. Lærere, elever og forældre var bekymrede for klimaet i udskolingen. På lærerværelset kunne man høre på medarbejderne, at afdelingen (som på daværende 13

2 Udskolingen skal være Et lærested og ikke et værested. Jakob Bjerre har en diplomuddannelse i ledelse og er afdelingsleder for udskolingen på Stavnsholtskolen 14 tidspunkt ikke reelt var en afdeling) var lidt frygtet. Det er en svær klasse, De er ikke til at styre osv. Det var alt i alt et uholdbart udgangspunkt. På afdelingsmøder i skoleåret fik jeg sammen med lærerne hurtigt skabt et fremadrettet fokus på at få skabt fremtidens udskoling Et lærested og ikke et værested. Udskolingen måtte ikke være et sted, som blev styret på elevernes præmisser, men i stedet på et pædagogisk fundament, som skulle være tydeligt for alle et fundament som skulle skabes i samarbejde med lærere, elever og skolebestyrelse. Konsekvente rammer skaber udfordringer Med det overordnede mål at skabe grundlag for bedre læring i udskolingen udarbejdede vi nogle samværsregler for udskolingen. Disse samværsregler indeholdt helt normale forventninger til hinanden, såsom Eleverne skal møde til tiden, Eleverne skal være velforberedte. Derudover nedskrev vi en række sanktionsmuligheder, som kunne træde i kraft, hvis elever f.eks. gentagne gange kom for sent eller undlod at lave lektier. At opbygge en struktur på en skole, hvor man ønsker at skabe konsekvente rammer, er udfordrende. Vi ved, at eleverne er forskellige, at de har forskellig social baggrund og deraf afledt forskellige behov i forhold til at foretage de læringsmæssige udviklingsspring, som vi ønsker. Derfor vurderede vi, at det ikke gav pædagogisk mening at opstille et meget radikalt system, hvor vi som pædagogisk personale blev bundet fast til alt for stringente handlemønstre. Det, som vi i bund og grund var bekymrede for var, at vi kom til at opstille et konsekvenssystem, hvor man som autoritet blev fastlåst i sine løsninger og dermed risikerede at ende i situationer, hvor vi blev tvunget til at handle uhensigtsmæssigt. En times forsidning Derfor valgte vi i stedet en tilgang til konsekvens, hvor det enkelte lærerteam fik et mulighedsrum i forhold til sanktionering, som kunne tages i brug, når det vurderes nødvendigt. En del af det system vi iværksatte indeholder muligheder for Stavnsholtstjeneste og eftersidning. Stavnsholtstjeneste kan være, at eleverne skal hjælpe pedellerne med at rydde op. Eftersidning blev senere omdøbt til forsidning, hvor eleverne skal møde op tirsdag morgen kl. 7.00, hvor jeg så sidder med dem i en time. Ved en forsidning må eleverne lave lektier, men ikke snakke med hinanden. Fem minutter før forsidningen er færdig tager jeg en snak med eleverne om baggrunden for forsidningen og om vigtigheden af, at eleverne respekterer de rammer og forventninger vi har til dem for deres egen lærings skyld. Det er vigtigt at sanktionerne ikke bliver oplevet som meningsløs straf derfor er løbende dialog med elever og forældre om sanktionerne helt essentielle for at skabe virkelig forandring mod bedre læringsmiljøer.

3 Vi nedskrev en række sanktionsmuligheder, som kunne træde i kraft, hvis elever gentagne gange kom for sent eller undlod at lave lektier. At få forandringen synliggjort i lokalsamfundet samt få skabt mening for projektet Det var vigtigt for projektet, at det blev tydeligt for alle interessenter omkring skolen, at vi ville skabe en forandring, og at vi ville skabe en tydelighed omkring de forventninger, vi stiller til eleverne. Derfor valgte jeg at skrive om udviklingsprojektet i en kronik i Politiken Fortidens eller fremtidens skole 18. juli Intentionen var at gøre opmærksom på, at vi ville noget anderledes at vi ville gøre alt for at skabe optimale læringsbetingelser for eleverne. Artiklen i Politiken blev livligt debatteret i sommeren 2008 og blev fulgt op af artikel i Information samt indslag i P1. Det var måske en ret aggressiv tilgang til synliggørelse af et lokalt pædagogisk fokus, men det betød samlet set, at de fleste interessenter vidste, at vi ville noget at vi ville skabe ro, øget disciplin og give eleverne de rette betingelser for læring. Den ret ivrige debat artiklen affødte var meget blandet en del mente, at projektet var håbløst at det var et tegn på en eftergivenhed og opgivende holdning, at man måtte ty til sådanne fortidige pædagogiske tiltag. Andre mente, at det præcis var det vores samfund havde brug for en tydeliggørelse overfor forældre og elever om forventning og rammer for et godt læringsmiljø. Som et fast koncept indførte vi, at jeg som afdelingsleder hvert år skulle deltage i et indledende møde med forældrene til elever i 7. klasse, hvor jeg fik mulighed for at fortælle om udskolingen, herunder arbejdet med elevernes uddannelsesparathed, samværsregler og konsekvenser i udskolingen. Denne indledende dialog med forældrene har vist sig at være vigtig for forståelsen og meningen med projektet. Den sorte skole eller moderne pædagogik? En del kritikere af kronikken sagde, at det var et skridt tilbage for skolen at det var genindførelsen af Den sorte skole. Det er en meget unuanceret og forudsætningsløs kritik, som jeg ser det. Det var en kritik der blev fremført uden, at jeg/ vi var blevet spurgt om, hvordan vi i praksis udmøntede samværsreglerne og konsekvenserne. Forskellige konsekvenser til forskellige elever Selvfølgelig blev vi især i starten stillet overfor svære paradokser i forhold til at implementere en mere konsekvent linje. Det største paradoks i forhold til at skabe en mere konsekvent tilgang til pædagogikken er, at vi på den ene side skal håndtere elevernes forskellighed og deraf afledt forskellige behov i en given situation og på den anden side kan se vigtigheden af, at reglerne bliver håndteret retfærdigt i forhold til eleverne. Det blev hurtigt meget tydeligt for os, at det var pædagogisk helt essentielt at håndtere de enkelte sager individuelt med inddragelse af den samlede viden, vi havde om eleverne. Dette medfører naturligvis, at samme handling for elev A og elev B kan have forskelligt udfald i forhold til en sanktion. At komme for sent om morgenen kan skyldes flere ting. Det kan være tegn på en generel mistrivsel eller det kan være et tegn på en slaphed og ligegyldighed fra elevens side. Dette er jo to helt forskellige baggrunde for handlingen at komme for sent og de to situationer må handles forskeligt. Hvor situationen for elev A måske bliver håndteret med forældresamtale eller AKT, kan situationen for elev B håndteres med en forsidning. Dette er eksempler på den løbende pædagogiske vægtning, som vi foretager. Men det er et paradoks, fordi eleverne på skolen jo ikke kender elevernes forskellige baggrund og derfor ikke altid kan forstå, at den samme handling kan have forskellige udfald. Vores professionelle løsning på denne udfordring er at skabe en konstant intern forpligtelse 15

4 En del af det system vi iværksatte indeholder muligheder for Stavnsholtstjeneste og eftersidning. 16 på at drøfte sanktioner med kolleger og være tydelige overfor forældre. Behov for præcis kommunikation Generelt har vi oplevet stor opbakning fra forældregruppen. De allerfleste forældre bakker fuldt op om skolens forventninger til eleverne, men naturligvis opstår der engang imellem nogle uoverensstemmelser her er det vores erfaring, at kommunikationen mellem skole og hjem er helt essentiel. Hvis vi som skole får forklaret præcist, hvorfor vi har iværksat en forsidning for en elev, synes de fleste forældre, at det er helt på sin plads og ønsker denne konsekvente tilgang. Når vores kommunikation i nogle tilfælde derimod har været for upræcis, giver det uro og manglende mulighed for at se meningen i tiltaget fra forældrenes side og deraf naturlig skepsis. I løbet af processen udarbejdede vi i udskolingen en folder, hvor vi beskriver, hvad vi vil med det 3-årige udskolingsforløb. At vi vil skabe optimale læringsbetingelser og hvad det kræver af lærere, elever og forældre. Vi har simpelthen punktopstillet disse forventninger. Denne folder får alle nye elever og deres forældre i udskolingen. I udarbejdelsen af folderen blev lærere, elever og skolebestyrelse inddraget. Denne brede inddragelse i projektet har været vigtig. Videndeling på afdelingsmøderne En af de udfordringer vi oplevede, var at få skabt en eksperimenterende tilgang til det at skabe den gode udskoling. Med til historien hører, at det blev iværksat i en kontekst, hvor udskolingen som team kun lige var forankret og hvor vi skulle til at opbygge en samarbejdskultur. Vi havde afdelingsmøder én gang om måneden, hvor vi hver gang drøftede vores nye pædagogiske linje, herunder, hvordan lærere oplevede det at agere pædagogisk i det felt. Afdelingsmøderne kom til at fungere som en videndelingsarena. Her fortalte lærere hinanden om de forskellige udfordringer og drøftede hvordan man kunne håndtere dem. I en sådan forandring er det helt essentielt, at man får rammesat den professionelle dialog. Det er vigtigt, at lærerne deler deres iagttagelser og bringer disse i spil og modtager feedback fra resten af lærerne. Noget af det vigtige i disse møder er også at få set på problemstillingerne fra forskellige perspektiver. Én lærer kan opleve elever eller elevgrupper som svære at håndtere, mens andre ikke har samme oplevelse. At få idéer og forslag til ændringer er helt afgørende for processen. Ved at insistere på denne del fik vi skabt en begyndende samarbejdskultur i udskolingen. Denne samarbejdskultur er helt afgørende i forhold til at skabe den forandring vi har skabt. Hvis vi ikke havde haft afdelingsmøderne i udskolingen som arena for disse diskussioner, er jeg ikke sikker på at vi var lykkedes med projektet. Gode læringsmiljøer i udskoling Det er nu fem år siden, at vi iværksatte vores forandringsproces. Jeg kan i dag se, at vi har skabt en meget vigtig forandring. Vi har skabt bedre læringsmiljøer. Jeg har i dag langt færre forsidninger end for fem år siden. Det er ikke vores sanktioner, der alene er årsag til denne forandring. Årsagen skal efter min mening findes i det meget kraftige fokus på, at vi ville skabe bedre forudsætninger for elevernes læring. Det dur bare ikke, at eleverne ikke kommer til tiden hvis hver lektion begynder 5-7 minutter efter klokken har ringet, mister vi uerstattelig læringsmuligheder og der signaleres ligegyldighed omkring læringssituationen det kan vi ikke leve med. Hvis en gruppe elever beslutter sig for, at de vil glemme idrætstøjet, så skal vi handle på det for elevernes egen skyld. Dette konstante

5 At komme for sent om morgenen kan være tegn på en generel mistrivsel eller et tegn på slaphed og ligegyldighed fra elevens side. fokus på et bedre læringsmiljø har ændret vores kontekst og givet os bedre forudsætninger for at skabe læring for eleverne. Og det konstante fokus har medført en kulturforandring, hvor vi i færre og færre tilfælde må benytte vores sanktioner, hvilket jo er et rigtig godt tegn. De ændrede normer hænger så at sige i væggene i udskolingsafdelingen og overføres hvert år nu stort set af sig selv til de nye elever i afdelingen. Eleverne er glade for at gå på skolen Vi har arbejdet en del med elevernes tilhørsforhold til afdelingen. Eleverne har sammen med en af skolens kreative lærere udsmykket udskolingsgangene, så gangene i dag fremstår flotte og som en del af elevernes egen verden. Vi har morgensamlinger i udskolingen 6 gange om året, hvor eleverne fortæller om de faglige ting de arbejder med. Dette skaber et sammenhold i udskolingen, som i sidste ende også er med til at skabe medansvar for skolen fra elevernes side. Disse morgensamlinger var svære at få løbet i gang, men har nu både indholdsmæssigt og strukturelt betydelig højere kvalitet. Det er vigtigt, at man er vedholdende omkring sådanne tiltag det kan tage år og flere fiaskoer undervejs at skabe nye betydende traditioner. Fremadrettet fokus Fra august 2014 skal vi implementere Aftalen om et fagligt løft af Folkeskolen. Det bliver et spændende og udfordrende forløb. To af fokusområderne i aftalen er: Bedre undervisningsmiljø og Ro og klasseledelse. Dette er områder, som er centrale for at skabe en god og effektiv skole. Og det er vigtigt, at vi har et konstant fokus på at forbedre disse parametre. På Stavnsholtskolen føler vi os godt rustet til at fortsætte arbejdet med at udvikle en endnu bedre skole. Vores erfaringer viser, at det ikke er nok at man beslutter sig for at ændre en kontekst. Denne beslutning skal følges op af et konstant fokus og prioritering ind i feltet. Beslutningen i sig selv medfører ikke forandringen det er det lange intense fokus på en problemstilling og den eksperimenterende tilgang i en tæt teamstruktur, der skaber forandringen og dermed også skaber forbedrede rammer for elevernes læring og trivsel. Vi bliver aldrig færdige med at forbedre vores undervisningsmiljø. Hver dag skal vi have fokus på optimering i samarbejde med kolleger, forældre og skolebestyrelse med inddragelse af erfaringer fra andre skoler og forskning. 17

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Skal man være ung, allerede når man er 16?

Skal man være ung, allerede når man er 16? Skal man være ung, allerede når man er 16? UNGE UNDER PRES LAIKA FRANDESEN FLAKKEBJERG EFTERSKOLE HVORFOR ER det lige, at vi allerede nu som 15-16-årige skal til at overveje og beslutte, hvad og hvor vi

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?

Læs mere

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Det har igen - været et travlt år på skolen, denne gang ikke mindst pga. Byggeriet af børnehaven og faglokalerne. Men måske er det på sin plads

Læs mere

Uddannelsesplan Ferslev Skole

Uddannelsesplan Ferslev Skole Uddannelsesplan Ferslev Skole Grundoplysninger: Navn: Ferslev Skole Adresse: Rævedalsvej 5, 9230 Svenstrup J Telefon: 96376220 Mail: ferslevskole@aalborg.dk Webadresse: www.ferslevskole.dk Kultur og særkende:

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning november 2013.

Skolebestyrelsens årsberetning november 2013. 1 Skolebestyrelsens årsberetning november 2013. Hermed skolebestyrelsens årsberetning for et skoleår, hvor der især har været fokus på udvikling af skolen som profilskole. Nu bliver det spændende at følge

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET... Midtvejsstatus pa implementering af PALS pa Vadga rd, Buddinge og Søborg Skole Indhold RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Det uundgåelige. Det politiske ønske er at få tilført ressourcer til:

Det uundgåelige. Det politiske ønske er at få tilført ressourcer til: Det uundgåelige Ændring af skolestrukturen har altid givet anledning til debat. Erfaringsmæssigt ved vi, at det er en særdeles svær opgave at få en fordomsfri debat om mulighederne for at ændre skolestrukturen.

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Chris McDonald: Sådan sætter du de rigtige mål for 2012

Chris McDonald: Sådan sætter du de rigtige mål for 2012 Chris McDonald: Sådan sætter du de rigtige mål for 2012 Mange af de nytårsforsætter, vi skyder det nye år ind med, mister hurtigt gnisten. For at undgå en nytårsfuser gælder det ifølge Chris MacDonald

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden

Læs mere

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

KOLLEGIALT SAMARBEJDE DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for

Læs mere

N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014

N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014 N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014 Jeg har som de foregående år fundet nogle billeder fra årets gang på skolen, der kan køre i baggrunden, mens jeg taler. Skolepolitik og overordnede tanker om skoleudvikling

Læs mere

Dagbog fra Ramadan 2005

Dagbog fra Ramadan 2005 Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

Kompetenceprofiler for

Kompetenceprofiler for Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,

Læs mere

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Nyhedsbrev. Søndersøskolen august 2013 www.soendersoe-vaerloese.dk

Nyhedsbrev. Søndersøskolen august 2013 www.soendersoe-vaerloese.dk Nyhedsbrev Søndersøskolen august 2013 www.soendersoe-vaerloese.dk Søndersøskolen lige nu hvad er vi optaget af? Sikke en sommer;-). Det er længe siden vi sidst har haft så pragtfuldt et sommervejr, som

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015 Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015 Så står jeg her igen ved min 7. beretning som formand. Jeg tager nu hul på mit sidste år som formand da det må være på tide

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter

Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter Velkommen til eliteidrætsklasserne! Jeg er rigtig glad for, at vi kan give unge idrætstalenter i Slagelse Kommune mulighed for at

Læs mere

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn. Forældretilsyn 2014 Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010.

Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010. Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010. Udarbejdet af: Christine 9c, Emil 9c, Morten 6.b, Caroline 6.a, Lilian Svart, Elna Jørgensen 1. Kortlægning jf. skema 2. Beskrivelse og vurdering af evt. undervisningsmiljøproblemer

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning. For skoleåret 2013

Skolebestyrelsens årsberetning. For skoleåret 2013 Skolebestyrelsens årsberetning For skoleåret 2013 1 Skolebestyrelsens årsberetning er en lejlighed til at kigge bagud og evaluere det sidste års arbejde i skolebestyrelsen og samtidig tegne linjerne for

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi

Læs mere

Nr. 3 september 2013 15. årgang Tema: Disciplin og opførsel i skolen. i Sko en. Disciplin og opførsel i skolen

Nr. 3 september 2013 15. årgang Tema: Disciplin og opførsel i skolen. i Sko en. Disciplin og opførsel i skolen Nr. 3 september 2013 15. årgang Tema: Disciplin og opførsel i skolen i Sko en Disciplin og opførsel i skolen i Sko en Temaer i 2013 Liv i Skolen 2013 God undervisning i skolen I dag ved vi meget om hvad

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

Frørup September 2015

Frørup September 2015 Smørhullet Skolen Mandag 31 Kampagne: Alle børn cykler 7.45-8.00: uddeling af flyers 8.00: indvielse af cykelbane Tirsdag 1 17.00-18.30: 3F forældremøde Onsdag 2 8.00-15.00: 4F ud i det blå Torsdag 3 Fredag

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune

Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune JOBPROFIL Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune 1. Indledning Stevns Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Store Heddinge Skole. Stillingen ønskes besat per 1. februar 2016. Dette notat er

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget

Læs mere