Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE GYMNASIESKOLERNES LÆRER- FORENING

Transkript

1 Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE GYMNASIESKOLERNES LÆRER- FORENING O V E R E N S K O M S T for lærere i gymnasieskolen, ved studenterkursus samt hf-kursus, herunder ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning 2005

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER OVERENSKOMSTENS OMRÅDE FUNKTIONÆRLOV LØNDANNELSEN GRUNDLØN FUNKTIONSLØN KVALIFIKATIONSLØN ANCIENNITET DELTIDSANSÆTTELSE TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE PROCENTREGULERING LØNUDBETALING, LØNBEREGNING MV TIMELØNNEDE PENSION ATP-BIDRAG GODTGØRELSE FOR UDGIFTER VED TJENESTEREJSER BARNS 1. SYGEDAG OPSIGELSE TJENESTEFRIHED M.V AFSNIT B. ARBEJDSTID... 22

3 Side PROCEDURE OG PLANLÆGNING STUDIE-, SEMESTER- OG MØDEPLAN ARBEJDSTID UNDERVISNING, FORBEREDELSE OG ØVRIGE OPGAVER AKKORDER EKSAMEN OPGAVEEVALUERING OG APPARATOPSTILLING GENNEMFØRELSESVEJLEDNING OG TUTOR-ORDNING LEDELSE FRAVÆR ÅRSOPGØRELSEN OVERTIDSBETALING INTERESSETVIST AFSNIT C. SÆRLIGE YDELSER M.V FRIHEDSOPSPARING VED AFTEN- OG NATTJENESTE ARBEJDSTIDSBESTEMTE TILLÆG GODTGØRELSE FOR TRANSPORTTID VED HF-ENKELT- FAGSKURSER GODTGØRELSE TIL KOSTINSPEKTØRER VED IND- OG UDFLYTNING AF TJENESTEBOLIG AFSNIT D ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR FOR MÅNEDSLØNNEDE OPSIGELSE AF OVERENSKOMSTEN PROTOKOLLAT VEDRØRENDE ANSÆTTELSE OG AFLØNNING AF PÆDAGOGIKUMKANDIDATER I GYMNASIESKOLEN M.V

4 Side 4 PROTOKOLLAT OM REKVIRERET UNDERVISNING BILAG 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE BILAG 2. TILLÆG OG KOMPETENCEUDVIKLING BILAG 3. APPARATOPSTILLING OG OPGAVERETTELSE BILAG 4. AFTALE OM NY LØNDANNELSE BILAG 5. AFLØNNING AF ANSATTE, DER IKKE OPFYLDER UDDANNELSESKRAVET I 1, STK BILAG 6. OVERGANGSBESTEMMELSER I FORBINDELSE MED NYT LØNSYSTEM PR

5 Side 5 AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE Stk. 1. Overenskomsten omfatter magistre, som ansættes i gymnasieskolen, ved studenterkursus samt hf-kursus, herunder ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning og som har en af de i bilag 1 nævnte uddannelser. Stk. 2. Overenskomsten gælder for ansatte i 1) Amtsrådsforeningens forhandlingsområde, 2) Københavns Kommune og 3) Frederiksberg Kommune. Såfremt uddannelseskravene ikke er opfyldt, kan ansættelse efter overenskomsten kun ske efter forudgående godkendelse af Amtsrådsforeningens Løn- og Forhandlingsudvalg/Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen/Frederiksberg Kommune. Der henvises i øvrigt til protokollat vedrørende pædagogikumkandidater. Kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser kan etableres i henhold til Rammeaftale af om kombinationsbeskæftigelse og kombinerede ansættelser for overenskomstansatte akademikere (APV ). Ved kombinerede ansættelser skal Gymnasieskolernes Lærerforening underrettes. Stk. 3. Overenskomsten omfatter ikke 1) tjenestemænd, 2) pensionerede tjenestemænd fra a) staten, b) amter/kommuner,

6 Side 6 c) statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder, 3) andre, der oppebærer understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt 4) personer, der er fyldt 70 år. **NYT** Stk. 4. Ansættelse som adjunkt/lektor forudsætter bestået pædagogikum, eller at pågældende er tillagt varig undervisningskompetence. Gymnasielærere på trin 1-4 benævnes adjunkter. Lærere på sidste løntrin, og som har været ansat i minimum et år ved en gymnasieskole, et studenterkursus eller kursus til hf, benævnes lektor. I henhold til bekendtgørelse nr. 477 af den (erstattet af nr. 343 af den ) kan Undervisningsministeriet på særlige betingelser tildele undervisningskompetence til gymnasielærere uden pædagogikum. 2. FUNKTIONÆRLOV For de ansatte gælder vilkår efter funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er aftalt afvigelser herfra jf. 17 og 36. Ansatte, som ikke er omfattet af funktionærlovens anvendelsesområde, er tillagt funktionærstatus ved aftale. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at alle månedslønnede ansatte har ret til løn under fravær på grund af sygdom (jf. funktionærlovens 5), fratrædelsesgodtgørelse (jf. funktionærlovens 2a) samt efterløn (jf. funktionærlovens 8). Hvor der i funktionærloven anvendes begrebet uafbrudt beskæftigelse og ansættelsestid, beregnes denne som hidtidig opsigelsesanciennitet.

7 Side 7 3. LØNDANNELSEN Stk. 1. Løndannelsen består af 4 elementer: Grundløn, jf. 4, funktionsløn, jf. 5, kvalifikationsløn, jf. 6 og resultatløn, jf. 36, punkt 4. **NYT** Stk. 2. De ansatte er omfattet af: 1. Aftale om ny løndannelse for lærere i gymnasieskolen mv. jf. bilag Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse (APV ). 3. Aftale om gennemsnitsløngaranti (APV ). Aftale om ny løndannelse indgået med KTO er med virkning fra erstattet af aftale om ny løndannelse for lærere i gymnasieskolen mv. Aftalen indeholder bl.a. bestemmelser om forhandlingssystemet, rets- og interessetvister samt om opsigelse og ophør af aftaler om funktionsløn og kvalifikationsløn. 4. GRUNDLØN **NYT** Stk. 1. Begyndelseslønnen dækker de funktioner, man er i stand til at varetage, når man er nyuddannet/evt. nyansat. De pr. den ansatte er omfattet af overgangsbestemmelserne i bilag 6. Den ansatte indplaceres i nedenstående lønforløb:

8 Side 8 Trin Årlig grundbeløb ( niveau) med virkning fra den til Årligt grundbeløb ( niveau) med virkning fra den kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Grundlønnen for cand.phil. er og cand.interpret er er løntrin 1. Grundlønnen for øvrige magistre er løntrin 2. Opmærksomheden henledes på bilag 5 vedrørende aflønning af ansatte, der ikke opfylder betingelserne for ansættelse efter overenskomsten jf. 1, stk. 1. Stk. 2. Grundlønnen for ledende inspektor er trin FUNKTIONSLØN Stk. 1. Funktionsløn ydes ud over grundlønnen og eventuel kvalifikationsløn. Funktionsløn baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for gruppens grundløn. *NYT* Stk. 2. Til ledende inspektor ved skoler med 700 elever og derover ydes et centralt aftalt pensionsgivende funktionstillæg på kr. ( niveau). Til ledende inspektor ved skoler med under 700 elever ydes et centralt aftalt pensionsgivende funktionstillæg på kr. ( niveau). Til økonomiinspektor ydes et centralt aftalt ikke-pensionsgivende funktionstillæg på kr. ( niveau).

9 Side 9 Til kostinspektør ydes et centralt aftalt ikke-pensionsgivende funktionstillæg på kr. ( niveau). Til kostinspektør uden tjenestebolig ydes et centralt aftalt ikkepensionsgivende funktionstillæg for aften-/nattjeneste fra vagtværelse på kr. ( niveau). Til øvrige inspektorer og IB-koordinator ydes et centralt aftalt ikkepensionsgivende funktionstillæg på kr. ( niveau). Til øvrige inspektorer med under 560 timer kan tillægget ydes forholdsmæssigt. Til vejledere ved pædagogikumuddannelsen ydes for hver kandidat et centralt aftalt pensionsgivende funktionstillæg pr. fag på kr. ( niveau). Hvis vejledningen af pædagogikumkandidaten udføres af flere lærere, deles tillægget forholdsmæssigt. Tillæg for vejledning dækker ikke supervision. Stk. 3 For tilsyn med samlinger ved gymnasier, studenterkurser og 2-årige hfkurser ydes et centralt aftalt ikke-pensionsgivende funktionstillæg på: Årligt grundbeløb ( niveau) Elevantal Fysik/kemi Biologi/ geografi Indtil kr kr kr kr kr kr kr kr. Over kr kr. I elevtallet indgår - ud over elever i gymnasiet, ved de 2-årige hf-kurser samt i GSK-klasser - det antal elever ved hf-enkeltfags-kurserne, der benytter gymnasiets samlinger.

10 Side 10 Stk. 4. Til lærere ved VUC ydes et centralt aftalt ikke-pensionsgivende funktionstillæg for den generelle forpligtelse til at undervise dag/aften på kr. ( niveau). Tillægget ydes tillige til samtlige lærere ved følgende institutioner: 1) Herning HF og VUC 2) HF-centret ved Efterslægten 3) Voksenuddannelsescentret på Frederiksberg. Herudover ydes tillægget til de lærere ved rektorledede institutioner, der udfører enkeltfagsundervisning. Stk. 5. I stedet for det i 33, stk. 5 nævnte tillæg kan der lokalt aftales et funktionstillæg til magistre, der er fast knyttet til et studenterkursus med pligt til undervisning på aftenhold. Stk. 6. I stedet for den i 34, stk. 1 nævnte godtgørelse, kan der lokalt aftales et funktionstillæg for pligt til at udføre skemalagt undervisning på flere tjenestesteder hver dag. Stk. 7. Funktionsløn aftales i øvrigt decentralt på grundlag af de funktioner, den ansatte varetager. Funktionsløn ydes, medmindre andet er aftalt, som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin. Funktionsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den eller senere, herunder tillæg aftalt med ikrafttræden fra , er pensionsgivende. Tidligere aftaler om funktionsløn, der er ydet som ikke-pensionsgivende tillæg, bevarer deres status som ikke pensionsgivende tillæg, medmindre andet aftales. Som eksempler på funktioner og arbejdsområder, der decentralt kan anvendes som eventuelle kriterier for aftaler om funktionsløn, kan nævnes: Klasselærer Koordinator Edb

11 Side 11 Specialfunktioner Projekter Udvikling Sammensatte hold Undervisning på store hold Undervisning på fremmedsprog Undervisning på flere institutioner Supervision Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner Lærerteam Pædagogisk koordinator Temadage Stor eksamensbelastning PR-formand Studievejledning Forsøg. 6. KVALIFIKATIONSLØN Stk. 1. Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer. Kriterierne for kvalifikationerne tager udgangspunkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring. Stk. 2. Cand.phil er og cand.interpret er aflønnes efter 3 år med trin 3 og efter yderligere 4 år med trin 5. Magistre aflønnes efter 3 år med trin 4 og efter yderligere 2 år med trin 5. **NYT** Stk. 3. For bestået pædagogikum eller varig tildelt undervisningskompetence ydes et centralt aftalt pensionsgivende kvalifikationstillæg på: Årlig grundbeløb ( niveau) med virkning fra den til den Årlig grundbeløb ( niveau) med virkning fra den Pensionsgivende tillæg kr kr. Ikke-pensionsgivende tillæg kr kr.

12 Side 12 Ansatte, der den oppebar 17 års tillæg, bevarer dette som en personlig ordning. Ansatte, som ikke oppebærer tillæg efter stk. 3, bevarer tillæg pr på grundlag af 21 års anciennitet som en personlig ordning. Til ansatte med mindre end fuldt pligtigt timetal ydes tillæg forholdsmæssigt svarende til beskæftigelsesgraden. Tillæggene ydes ikke til ledende inspektorer. Stk. 4. Kvalifikationsløn aftales i øvrigt decentralt. Kvalifikationsløn ydes, medmindre andet er aftalt, som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin. Kvalifikationsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den eller senere, herunder tillæg aftalt med ikrafttræden fra , er pensionsgivende. Tidligere aftaler om kvalifikationsløn, der er ydet som ikkepensionsgivende tillæg, bevarer deres status som ikke pensionsgivende tillæg, medmindre andet aftales. Der kan decentralt aftales kvalifikationstillæg på grundlag af den erfaring og kompetence, som medarbejderen har erhvervet gennem arbejdet samt på grundlag af relevant efter- og videreuddannelse. Det kan f.eks. være: Specialuddannelse Efteruddannelse, der har relation til jobbet Erfaring Rekruttering og fastholdelse Personlige egenskaber Kompetenceudvikling Undervisningskompetence i flere fag Mobilitet. Der henvises i øvrigt til bilag 2 om tillæg og kompetenceudvikling.

13 Side ANCIENNITET Stk. 1. Ancienniteten regnes normalt efter det antal år, den pågældende efter bestået eksamen - i eller uden for amtets/kommunens tjeneste - har været beskæftiget med arbejde betinget af akademisk uddannelse, herunder eventuel værnepligtstjeneste. Stk. 2. Pædagogikum medregnes i ancienniteten på følgende måde: 2-årig uddannelsesstilling 1-årig uddannelsesstilling Kursus påbegyndt den eller senere Kursus påbegyndt fra til Kursus påbegyndt før måneder Antal måneder med 100% s aflønning 5 måneder 5 måneder 6 måneder Stk. 3. Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder, dog således at den tidligst beregnes fra udgangen af den måned, hvori den pågældende har bestået eksamen. En uddannelse anses for afsluttet fra den 1. i måneden efter, at samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger dokumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen. I tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse, det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt. Stk. 4. 1) Ved ansættelse på deltid med mindre end 8 timer pr. uge optjenes anciennitet i forhold til den nedsatte tjenestetid.

14 Side 14 2) Ved ansættelse på deltid med mindst 8 timer pr. uge optjenes fuld anciennitet. 3) For beskæftigelse forud for den beregnes anciennitet forholdsmæssigt ved mindre end 20 timer (11 løntimer) pr. uge og fuldt ud for 20 timer (11 løntimer) eller mere pr. uge. 4) Hvis en ansat har (haft) mere end én deltidsansættelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten. 5) Perioder af kortere varighed end et helt skoleår med under 8 timer pr. uge medregnes dog kun under forudsætning af, at ansættelsen ved den enkelte skole/kursus har (haft) en sammenhængende varighed af mindst 4 måneder. 8. DELTIDSANSÆTTELSE **NYT** Stk. 1. Der kan ske ansættelse på deltid. Der skal i videst muligt omfang oprettes fuldtidsstillinger, der så vidt muligt skal søges besat med fuldt uddannede magistre, fortrinsvis med pædagogikum/tillagt varig undervisningskompetence. Opmærksomheden henledes på Rammeaftale om deltidsarbejde, jf. 36, nr. 14, herunder at der ikke alene begrundet i deltidsarbejde må ske forskelsbehandling. Stk. 2. For ansatte i fuld stilling kan der opnås nedsættelse af arbejdstiden efter ansøgning, såfremt tjenesten tillader det. Nedsættelsen kan enten være tidsbegrænset eller varig. Efter en tidsbegrænset nedsættelse har den ansatte ret til at vende tilbage til en hel stilling. **NYT** Stk. 3. Deltidsansatte har fortrinsret til ledige timer ved skolen. Stk. 4. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.

15 Side 15 **NYT** 9. TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE Tidsbegrænset ansættelse kan maksimalt ske for ét år ad gangen. Der skal i videst mulige omfang oprettes faste stillinger, der så vidt muligt skal søges besat med fuldt uddannede magistre fortrinsvis med pædagogikum/tillagt varig undervisningskompetence. Skolen/kurset skal kunne dokumentere, at den har sammenstykket det mulige antal faste stillinger. Tidsbegrænset ansættelse kan være begrundet i barsel, sygdom, orlov, ferie, borgerligt ombud, tidsbegrænsede projekter og opgaver, manglende undervisningskompetence mv. Samtidig henledes opmærksomheden på, at almindelig usikkerhed om budget, elevtilgang, udbud af studieretninger, timerester mv. ikke kan begrunde tidsbegrænset ansættelse. Opmærksomheden henledes på Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse, jf. 36 nr. 15, herunder at der ikke alene på grund af tidsbegrænset ansættelse må ske forskelsbehandling. Opmærksomheden henledes endvidere på, at tidsbegrænset ansættelse i flere på hinanden følgende ansættelsesperioder kan medføre, at ansættelsesforholdet ifølge funktionærretlig praksis alene kan bringes til ophør efter almindelige regler om opsigelse. Ansatte, der er ansat for et helt skoleår (1. august til 31. juli), bør i god tid gives meddelelse om, hvorvidt ansættelsen forventes at fortsætte det følgende skoleår. 10. PROCENTREGULERING Den løn, som er nævnt i 4-6 og bilag 6, reguleres med den procentregulering, som er gældende på det (amts)kommunale område.

16 Side LØNUDBETALING, LØNBEREGNING MV. Stk. 1. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Stk. 2. For tidsbegrænset ansatte ansat et helt skoleår beregnes beskæftigelsesgraden således: Planlagt timetal/1680 = Beskæftigelsesgraden. Stk. 3. Ved tidsbegrænset ansættelse for mere end en måned, men mindre end et skoleår beregnes beskæftigelsesgraden således: Planlagt timetal/(antal hverdage i ansættelsesperioden * 7,4) = Beskæftigelsesgraden. I planlagt timetal indgår ikke ferie og søgnehelligdage, og hverdage omfatter ikke lørdage, feriedage og søgnehelligdage. 12. TIMELØNNEDE Ansatte, der er ansat til beskæftigelse i mindre end 1 måned, aflønnes pr. planlagt time. Timelønnen beregnes således: Timeløn = årsløn (jf. 4-6 eller bilag 5) 1924 Beordret og kontrollabelt overarbejde, der strækker sig ud over 160 timer månedligt (1/12 af 1924 timer), honoreres med overarbejdsbetaling, jf PENSION Stk. 1. Der oprettes en pensionsordning i Magistrenes Pensionskasse for de ansatte.

17 Side 17 **NYT** Stk. 2. Det samlede pensionsbidrag udgør 16,12% (med virkning fra ,8%) af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Stk. 3. For deltidsbeskæftigede, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde pensionsgivende. Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele. Stk. 4. Amtet/kommunen indbetaler pensionsbidraget til pensionsordningen månedsvis bagud i tilknytning til lønudbetalingen. For så vidt angår pension i forbindelse med overgang til nyt lønsystem henvises til bilag 6. Stk. 5. Efter anmodning fra den ansatte kan der over en nærmere fastsat periode tilbageholdes et ekstraordinært pensionsbidrag. Stk. 6. Hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, indbetales sædvanlige pensionsbidrag af årsbruttolønnen, som om der var afholdt ferie med løn. Stk. 7. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan ikke finde sted for bidrag, der indbetales efter den For bidrag indbetalt inden denne dato gælder de hidtidige bestemmelser. Stk. 8. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan finde sted ved emigration. Tilbagekøb kan desuden finde sted for så vidt angår pensionsbidrag, der er indbetalt for udenlandske statsborgere i forbindelse med, at de tager bopæl uden for Danmark efter en periode med ansættelse efter en ACoverenskomst.

18 Side 18 Stk. 9. Efter anvisning af pensionsordningen og med arbejdsgiverens forudgående godkendelse kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af de relevante overenskomstparter. Stk. 10. De ansattes rettigheder er fastsat i de vedtægter, som overenskomstens parter har godkendt. 14. ATP-BIDRAG De ansatte er omfattet af ATP-ordningens C-sats jf. APV GODTGØRELSE FOR UDGIFTER VED TJENESTEREJSER Stk. 1. Udgifter ved tjenesterejser godtgøres efter de regler, der gælder for ansættelsesmyndighedens tjenestemænd. Stk. 2. Lærere ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning, der på samme dag har undervisning på 2 geografisk adskilte kurser eller kursusafdelinger som led i deres tjeneste, oppebærer befordringsgodtgørelse efter de regler, der gælder for ansættelsesmyndighedens tjenestemænd. 16. BARNS 1. SYGEDAG Stk. 1. Den ansatte har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tjenestefrihed på et barns første sygedag, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte, 2) fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, 3) tjenestefrihed er foreneligt med forholdene på tjenestestedet. I vurderingen af, om anmodning om tjenestefrihed skal imødekommes, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter.

19 Side 19 Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær, men fraværslisten suppleres med oplysninger om fraværet på grund af barns 1. sygedag. Stk. 2. Under tjenestefrihed efter stk. 1 har den ansatte ret til løn. Stk. 3. Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages. 17. OPSIGELSE Stk. 1. For månedslønnede gælder funktionærlovens regler om opsigelse, når en ansat opsiges eller siger sin stilling op. Tidsbegrænset ansatte, der er ansat for mindre end et skoleår eller med mindre end fuld tid, er berettiget til at opsige arbejdsforholdet til øjeblikkelig fratræden, såfremt de pågældende på eget initiativ/via arbejdsformidlingen opnår beskæftigelse af større omfang. Timelønnede kan opsiges/opsige sin stilling med 1 uges varsel til udgangen af en kalenderuge. Ansættelsesforholdet kan dog inden for den første uge regnet fra ansættelsestidspunktet opsiges uden særligt varsel til udgangen af kalenderugen. Stk. 2. Bestemmelsen i lovens 5, stk. 2 om afskedigelse med forkortet opsigelsesvarsel (120 dages reglen) finder ikke anvendelse. Stk. 3. Opsigelse bør normalt kun finde sted til en 31. juli. Har en afskedigelse været begrundet i sygdom eller manglende timetal, og har ansættelsesforholdet ikke på forhånd været tidsbegrænset, vil der ved besættelse af ledige stillinger i gymnasieskolen blive taget særligt hensyn til den pågældende magister under forudsætning af, at den pågældende i rimeligt omfang søger de stillinger i gymnasieskolen, der opslås ledige inden for pågældendes faggruppe.

20 Side 20 Stk. 4. Meddelelse om uansøgt afsked fremsendes til den ansatte. Der vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udlevere til organisationen ved dennes eventuelle inddragelse i sagen. Stk. 5. Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. stk. 4, underrettes organisationen skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er til stede, medmindre oplysningerne strider mod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvaltningsloven eller Straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold. Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, orienteres organisationen herom i forbindelse med underretningen. Samtidig orienteres om, at medarbejderen har fået en kopi af meddelelsen om afsked med henblik på eventuel udlevering til organisationen. Organisationen orienteres, hvis der til medarbejderen er fremsendt tavshedsbelagte oplysninger, som amtet/kommunen ikke kan videregive til organisationen. Stk. 6. Organisationen kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndigheden, hvis organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ansattes eller institutionens forhold. Organisationen kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1 måned efter afsendelsen af den i stk. 5 nævnte meddelelse. Stk. 7. Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget i amtet/kommunen i mindst 8 måneder på det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan Gymnasieskolernes Lærerforening kræve sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved en forhandling efter stk. 6. Et sådan krav skal fremsættes over for amtet/kommunen inden for 1 måned efter forhandlingen med kopi til vedkommende arbejdsgiverpart. Stk. 8. Nævnet består af 1 repræsentant valgt af hver af parterne samt en af Højesterets præsident blandt rettens dommere udpeget formand. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner.

21 Side 21 Stk. 9. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet finder, at opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i den ansattes eller amtets/kommunens forhold, kan det pålægges amtet/kommunen at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges amtet/kommunen, såfremt den pågældende og amtet/kommunen ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en godtgørelse. Godtgørelsens størrelse fastsættes af nævnet, og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved amtet/kommunen. Stk.10. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part. 18. TJENESTEFRIHED M.V. Stk. 1. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesse. Stk. 2. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan gives, når 1) det er aftalt mellem de relevante overenskomstparter, 2) tjenestefriheden bruges til studier, og 3) studierne er i ansættelsesmyndighedens interesse. Stk. 3. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør. Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden og vedkommende organisation kan aftale, at ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag jf. 13 af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 1/3 i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

22 Side 22 Stk. 5. Såfremt en magister søger og får tildelt et kandidatstipendium ved et universitet, fratræder magisteren sin stilling i det tidsrum, stipendiet varer. I forbindelse med videreuddannelse, bl.a. i mangelfag, kan magisteren efter ansættelsesmyndighedens godkendelse opnå tjenestefrihed, eventuelt med hel eller delvis løn. Tjenestefriheden gøres betinget af, at der til stillingen kan skaffes kvalificeret vikar. Under godkendt deltagelse i efteruddannelseskursus med løn bevarer magisteren pædagogikumtillæg og overtimebetaling. **NYT** Undervisningsministeriet træffer afgørelse om, hvilke fag der er mangelfag. AFSNIT B. ARBEJDSTID Med virkning fra gælder arbejdstidsbestemmelserne i overenskomsten. I perioden til gælder bestemmelserne i afsnit B i overenskomsten for gymnasielærere mv. af **NYT** 19. PROCEDURE OG PLANLÆGNING En gang årligt finder en drøftelse sted på det enkelte gymnasium/vuc i samarbejdsudvalget eller i et andet medbestemmelsesorgan. Drøftelsen skal omhandle den pædagogiske linie på gymnasiet/vuc, f.eks. anvendelsen af lærerteam, projektarbejde, kompetenceudvikling for lærerkollegiet, anvendelse af IT, udviklingsprojekter. I drøftelsen indgår endvidere de overordnede linier for opgavernes tilrettelæggelse, herunder time- og fagfordelingen. Desuden drøftes fælles aktiviteter, herunder emneuger, udviklingsaktiviteter, møder (eksempelvis lærermøder/møder i pædagogisk råd).

23 Side STUDIE-, SEMESTER- OG MØDEPLAN **NYT** Stk. 1. I forbindelse med den årlige drøftelse om de overordnede retningslinier for opgavernes tilrettelæggelse og andre planlægningsspørgsmål skal drøftes tidspunkt for udlevering af planer samt vilkår i forbindelse med ændringer af mødeplaner. Ved aftaler om varsler skal der være en naturlig sammenhæng med opgavens omfang. Ved større ændringer bør der normalt ikke være kortere varsel end 2 uger. **NYT** Stk. 2. På baggrund af de overordnede drøftelser sker den nærmere fastsættelse af tid til opgaveløsningen i samarbejde mellem ledelse, den enkelte lærer, lærerteamet og tillidsrepræsentanten. Der udarbejdes en semesterplan for undervisningen for den enkelte lærer/lærerteam samt for lærerens/teamets øvrige aktiviteter. Rektor fastlægger efter drøftelser med den enkelte klasses lærerteam en overordnet studieplan for, hvordan undervisningen løbende planlægges, gennemføres og justeres. I semesterplanen planlægges lærerens arbejdstid, uanset om arbejdet udføres på skolen eller ej. I semesterplanen indgår aktiviteter, enten som en aftalt akkord eller med den forventede medgåede tid. Semesterplanen kan indeholde tid til aktiviteter, der på planlægningstidspunktet ikke er klart defineret, ligesom semesterplanen kan ændres, og nye aktiviteter kan tilføjes inden for rammerne i 21, stk. 2 Den øgede tilstedeværelse giver mulighed for i højere grad at planlægge, så der ikke er mellemtimer. Stk. 3. Skolens ledelse udarbejder en semesterplan, der kan indeholde følgende: Undervisning

24 Side 24 Pædagogiske og administrative opgaver Øvrige opgaver Omfang og placering af tilstedeværelse på skolen. Der skal være et hensigtsmæssigt forhold mellem tildelte opgaver og den tid, læreren har til rådighed til varetagelsen af det tillagte arbejde. **NYT** Stk. 4. For den enkelte lærer/lærerteam udarbejdes mødeplaner for lærernes samlede tilstedeværelse på skolen, dvs. lærernes skemalagte undervisning og øvrige opgaver. Stk. 5. Vedrørende tilstedeværelse på skolen (mødeplan) tilstræbes det, at arbejdet tilrettelægges i sammenhæng. Dette sker ligeledes i samarbejde mellem ledelsen, den enkelte lærer og tillidsrepræsentanten. Stk. 6. Såfremt forudsætningerne ændres væsentligt f.eks. ved længerevarende sygdom, barsel m.v., må fastsættelsen af tid tages op til fornyet drøftelse med henblik på aftale om eventuelle ændringer. 21. ARBEJDSTID Stk. 1. Lønnen i 4-6 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til 1924 årlige timer, inkl. ferie og fridage. Stk. 2. Lærerens arbejdstid planlægges med mellem 1530 og 1830 timer årligt. Stk. 3. Tilstedeværelse drøftes lokalt på baggrund af en vurdering af arbejdets karakter og indhold samt en årlig drøftelse i samarbejdsudvalget om de lokalemæssige forudsætninger for lærerens tilstedeværelse på skolen. Såfremt der ikke kan opnås enighed, fastlægger rektor/forstander tilstedeværelsen.

25 Side 25 Stk.4. Som led i en fleksibel planlægning, hvor der indgår perioder med høje ugentlige arbejdstimetal, kan der indgås aftale om sammenhængende perioder, hvor læreren ikke er til rådighed for skolen. Stk. 5. Der tilkommer de ansatte fridage efter de regler, der gælder for ansættelsesmyndigheden. 22. UNDERVISNING, FORBEREDELSE OG ØVRIGE OPGAVER Stk. 1. Undervisning, forberedelse til undervisning samt øvrige opgaver planlægges og opgøres særskilt, medmindre der er aftalt akkord for den samlede opgaveløsning. **NYT** Stk. 2. Det årlige undervisningstimetal á 60 minutter, som den enkelte lærer planlægges med henblik på opfyldelse af stx- og hf-bekendtgørelserne, indregnes i lærerens arbejdstid. I lærerens undervisningstimetal indgår den tid, læreren forestår undervisning med fagligt formål. Undervisningen forudsætter, at læreren alene eller i fællesskab med andre forbereder og efterbehandler og evaluerer et hold elevers eller en klasses undervisning. I lærerens undervisningstimetal indgår: Undervisning organiseret som eksempelvis klasseundervisning, holdundervisning, undervisning på tværs af hold, klasser og årgange samt forelæsninger, herunder o undervisningstimer ved ekskursioner, introture og anden forlagt undervisning svarende til elevernes uddannelsestid o obligatorisk værkstedsundervisning ved hf o ved virtuel undervisning timer svarende til holdets/klassens uddannelsestid o undervisning ved temadag o frivillige undervisning og studiekredse o brobygningskurser og tilsvarende

26 Side 26 o laboratoriekurser for selvstuderende o faglig og metodisk vejledning, der organiseres som undervisning eller lignende Undervisningen i et fag eller undervisningsforløb kan varetages af en eller flere lærere. **NYT** Stk. 3. Herudover indregnes tid til forberedelse. Forberedelsestiden fremkommer på følgende måde: (Lærerens årlige undervisningstimetal - 30% af lærerens årlige undervisningstimetal) * 1,33 time Forberedelsestiden til de 30% af lærerens årlige undervisningstimetal aftales lokalt, idet der tages hensyn til bl.a. undervisningsformer, lærerroller, erfaring mv. Til lærere, der er fyldt 60 år, indregnes yderligere 40 minutter * det årlige undervisningstimetal. Forberedelse til undervisning omfatter, at læreren og lærerteamet planlægger, forbereder, evaluerer og efterbehandler undervisning og undervisningsforløb alene og sammen med andre. Stk. 4. Forberedelse, som ikke kræver samarbejde med andre lærere, tilrettelægges og administreres af læreren. Skolens ledelse kan ikke pålægge læreren, at sådan forberedelse skal udføres på en bestemt måde eller på et bestemt tidspunkt, ligesom forberedelsen ikke kan blive pålagt udført på skolen. **NYT** Stk. 5. Rektor/forstander fastlægger, efter drøftelse med den pågældende lærer og tillidsrepræsentanten, øvrige opgaver, f.eks.: Pædagogiske/administrative opgaver for lærere og/eller teamet

27 Side 27 Ekstra tid til særlig individuel og fælles forberedelse, f.eks. udvidet teamsamarbejde Særlige udviklingsopgaver Andre opgaver i tilknytning til undervisningen Samlingspasning Pauser Eksamensvagt og lignende. For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres at pauserne fastlægges af skolens ledelse eller af de involverede lærere og elever/kursister, at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser, medmindre andet er aftalt med skolens ledelse, at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, og at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang. Stk. 6. Med mindre der aftales akkord, indlægges tid til opgaveløsningen i semesterplanen. Såfremt læreren skønner, at opgaverne ikke kan løses inden for den afsatte tid, skal rektor/forstander så tidligt som muligt gøres opmærksom herpå, med henblik på at rektor/forstander kan tage stilling til, hvilke konsekvenser det har for opgaveløsningen. Stk. 7. Procenten i henhold til stk. 3 kan forhøjes ved lokal aftale. 23. AKKORDER Stk.1. Arbejdstiden kan for den enkelte lærer/lærerteam aftales som akkord. Stk. 2. Ved en akkord forstås en aftale om, at der fastsættes et bestemt antal arbejdstimer til en nærmere beskrevet opgave. Timerne anses for medgået til formålet og indregnes i årsopgørelsen. Stk. 3. Aftale om akkord indgås mellem rektor/forstander og tillidsrepræsentanten.

28 Side 28 Stk. 4. Akkorder udløber senest med skoleårets udgang. Stk. 5. Hvis forudsætningerne for akkorden ændres væsentligt, kan denne drøftes med henblik på at aftale eventuelle justeringer. I forbindelse med indgåelse af aftaler om akkord kan det lokalt overvejes hvilke ændringer, der kan medføre fornyet drøftelse med henblik på at aftale eventuelle justeringer. Ved væsentlige ændringer af forudsætninger kan der ikke aftales justeringer af akkorder, som medfører, at der ikke udbetales løn under sygdom og barsel. 24. EKSAMEN Stk. 1. Timer til eksamen og årsprøver i såvel den ordinære som den ekstraordinære eksamenstermin beregnes for eksaminator og censor som anført i stk Eksamens indplacering i årsopgørelsen fremgår af stk. 10. Aflønning m.v. i forbindelse med eksamen på særlige vilkår m.v. fremgår af stk. 11. **NYT** Stk. 2. Hvert hold udløser en grundtakst på 9,5 timer, der tillægges både eksaminator og censor, jf. dog stk. 5 og 8. Består holdet kun af 1 elev/kursist, udløses dog kun en grundtakst på 2 timer, der tillægges både eksaminator og censor. Et hold defineres som en gruppe elever/kursister med samme undervisningsbeskrivelse i et fag på samme niveau. Et hold kan f.eks. bestå af en studieretningsklasse, et valghold, en hf-klasse eller en gruppe enkeltfagselever.

29 Side 29 Stk. 3. Elever/kursister, der på grund af forsømmelser er henvist til at aflægge eksamen på særlige vilkår eller på vilkår som selvstuderende, jf. bekendtgørelse nr af 13. december 2004 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser 7, pkt. 3 og 4, forudsættes eksamineret i forlængelse af elevens/kursistens eget hold. I dette tilfælde udløses der ikke en ny grundtakst. Elever/kursister, hvis hold ikke skal til eksamen i det pågældende fag, udgør et selvstændigt hold på en eller flere kursister. Eksaminator og censor tillægges i dette tilfælde tid efter stk. 2. Stk. 4. For øvrige selvstuderende og/eller studerende på særlige vilkår tillægges eksaminator og censor tid efter stk. 2, 2. afsnit om hold på 1 person. Øvrige selvstuderende, der har samme pensum, kan eksamineres som et samlet hold, jf. stk. 2, 1. afsnit. **NYT** Stk. 5. For de flerfaglige mundtlige prøver for kultur- og samfundsfaggruppe (hf) og naturvidenskabelig faggruppe (hf) aftales grundtakst til eksaminator(er) og censor lokalt på eksamensskolen. Stk. 6. Ud over grundtaksten, jf. stk. 2, 1. og 2. afsnit og stk. 5, tillægges eksaminator og censor for hver elev/kursist, der har gennemført en mundtlig eksamen/årsprøve, 2 gange den i Undervisningsministeriets bekendtgørelser fastsatte eksaminationstid. Såfremt eksaminander udebliver fra eksamen eller framelder sig senere end 2 døgn før dennes afholdelse, tillægges eksaminator og censor, som om eksaminationen var gennemført. **NYT** Stk. 7. Ved eksamination i eksamensprojektet (hf) og den mundtlige prøve i almen studieforberedelse (stx) beregnes timer ikke efter stk. 2 til 6, men ved at eksaminator pr. elev tildeles 3,3 gange den i Undervis-

30 Side 30 ningsministeriets bekendtgørelser fastsatte eksaminationstid pr. elev. Censor tildeles pr. elev 3,3 gange den i Undervisningsministeriets bekendtgørelser fastsatte eksaminationstid pr. elev, dog minimum 7,4 time pr. dag. **NYT** Stk. 8. Ved eksamensformer, der ikke er fastlagt i de pr gældende bekendtgørelser om eksamen på gymnasieområdet (stx- og hfbekendtgørelserne), aftales grundtakst til eksaminator og censor lokalt på eksamensskolen, såfremt der ikke er indgået en aftale mellem overenskomstens parter. Stk. 9. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan der tillægges eksaminator og/eller censor ekstra timer. Stk. 10. Eksamensperioderne planlægges ved indregning af de i det foregående skoleår faktisk udførte timer ved årsprøver, vagter, eksamensafvikling og censur. For fastansatte, der ændrer beskæftigelsesgrad, planlægges med foregående års eksamensbelastning. Ved nyansættelse indgår eksamen med 110 timer i lærerens årsplan og årsopgørelse. For nyansatte årsvikarer med mindre end fuldt timetal indgår eksamen med en forholdsmæssig andel af 110 timer, svarende til lærerens beskæftigelsesgrad, dog minimum 9,5 timer. For årsvikarer, der fortsætter deres ansættelse forholdes som for fastansatte. Er en lærer fraværende i eksamensperioden på grund af barselsorlov eller sygdom planlægges eksamen i det følgende skoleår med det samme timetal, som læreren var planlagt med i det skoleår, hvor læreren var fraværende. Fratræder læreren stillingen, medregnes i timeopgørelsen forskellen mellem det faktisk forbrugte timetal ved den sidst afholdte eksamen og det planlagte timetal, såfremt den forbrugte tid overstiger den planlagte tid. Er det forbrugte timetal mindre end det planlagte timetal sker der ingen modregning.

31 Side 31 Stk I forbindelse med eksamination af selvstuderende, herunder elever/kursister på særlige vilkår og elever/kursister, der går til eksamen på vilkår som selvstuderende, vederlægges eksaminator med timelønssats III (inkl. betaling for forberedelse) i Finansministeriets cirkulære om vederlæggelse af timelønnet undervisning. Det forudsættes, at eksamination af selvstuderende m.fl. finder sted på dage, hvor den pågældende lærer i øvrigt virker som censor på skolen. 2. Eksaminatorer og censorer, der forestår mundtlig eksamen i den ekstraordinære eksamenstermin, vederlægges således: Eksaminator vederlægges med timelønssats III (inkl. betaling for forberedelse) i Finansministeriets cirkulære om vederlæggelse af timelønnet undervisning. Censor vederlægges med 80% heraf. Lærere, der medvirker som vagt ved skriftlig eksamen i den ekstraordinære eksamenstermin, og som ikke samtidig har fået aflyst sine timer, får det konkrete timeforbrug indregnet i årsopgørelsen. 3. Det til eksamen medgåede timetal beregnes ved at dividere antal eksaminander med antallet af eksaminationer pr. time (jf. de for den ordinære eksamen gældende regler.) Det herved beregnede timetal oprundes til nærmeste antal hele timer. Såfremt eksaminander udebliver fra eksamen eller framelder sig eksamen senere end 2 døgn før dennes afholdelse, ydes vederlag, som om eksaminationen var gennemført. Stk. 12. Bestemmelser i stk kan fraviges ved lokal aftale. **NYT** 25. OPGAVEEVALUERING OG APPARATOPSTILLING Stk. 1. Stk og bilag 3, 1 er - med virkning fra gældende for 1.g og 1. hf.

32 Side 32 - med virkning fra gældende for 1.g og 2.g, 1. hf. og 2. hf samt 1. studenterkursusklasse, og - med virkning fra gældende for 1.g, 2.g. og 3.g., 1. hf. og 2. hf samt 1. og 2. studenterkursusklasse. For øvrige klasser gælder stk Stk. 2. Rektor fordeler elevtid til skriftligt arbejde. Stk. 3. Ved opgaveevaluering forstås lærernes samlede arbejde i forbindelse med elevernes skriftlige arbejder. Stk. 4. For opgaveevaluering ydes for hver elev 0,10 time pr. times elevtid. Stk. 5. For opgaveevaluering af større skriftlige opgaver samt vejledning i disse opgaver ydes der i stedet for tid efter stk. 3 for hver elev 0,15 time pr. times elevtid. Denne type opgaver omfatter eksempelvis studeretningsprojekt og dansk/historieopgave samt større skriftlig opgave og eksamensprojekt i hf. Stk. 6. Uddannelsestid til studieretningsprojektet eksamensprojektet på hf større skriftlig opgave på hf termins- og årsprøver betragtes som elevtid. Stk. 7. Ved gruppeopgaver ydes tid til opgaveevaluering som følger. Første elev tæller 100% og efterfølgende elever tæller 1/3 heraf. Stk. 8. Når to eller flere lærere evaluerer en flerfaglig opgave, forhøjes tiden til opgaveevaluering med 50% pr. lærer ud over én lærer og deles som hovedregel forholdsmæssigt mellem dem. Stk. 8 anvendes pr. lærer og ikke pr. fag.

33 Side 33 Når to eller flere lærere evaluerer en flerfaglig gruppeopgave, anvendes både stk. 7 og stk. 8, jf. nedenstående eksempel: Eksempel: Hvis en gruppe på tre elever skriver en vejledningskrævende opgave, jf. stk. 4, der er fastsat til 10 timers elevtid, og som skal rettes af to lærere, skal lærerens arbejdstid udregnes således: Elevtid (10 timer) * evalueringsnorm (0,15) * gruppefaktor (1+2*1/3) * lærerfaktor (1+1*0,5) = 10 * 0,15 * 1 2/3 *1,5 = 3,75 arbejdstimer, der fordeles til de to lærere. I dette tilfælde vil de 3,75 arbejdstimer som hovedregel blive delt således, at der ydes 1,875 arbejdstimer pr. lærer for gruppens opgave. Stk. 9. For opgaveevaluering, der ikke kræver samvær med elever eller andre lærere, administrerer læreren selv tiden. Læreren kan ikke pålægges at udføre dette arbejde på skolen. Stk. 10. Stk. 4. og 5. kan fraviges ved lokal aftale. Stk. 11. For opgaverettelse og apparatopstilling ydes de i bilag 3 2 og 3 nævnte timer pr. elev for samtlige en klasse/et holds timer. Stk. 12. For opgaverettelse, der ikke kræver samvær med elever, administrerer læreren selv tiden. Skolens ledelse kan ikke pålægge læreren at udføre sådant rettearbejde på en bestemt måde, ligesom arbejdet ikke kan blive pålagt udført på skolen. Stk. 13. I det omfang skriftligt rettearbejde ændres til andre former for indlæring af skriftlige færdigheder, herunder undervisning, skal timeressourcen til anden form for indlæring af skriftlige færdigheder svare til antallet af timer frigjort fra stk. 11. Stk. 14. Hvis der i perioden sker ændringer i grundlaget for tildeling af tiden, skal det lokalt drøftes, hvilke konsekvenser det har i forhold til de i stk. 11 gældende timer.

34 Side 34 Stk. 15. Stk. 11 kan fraviges ved lokal aftale. 26. GENNEMFØRELSESVEJLEDNING OG TUTOR-ORDNING **NYT** Stk. 1. Til elevernes gennemførelsesvejledning ydes nedenstående årlige timetillæg: 1. g-klasser 83 timer pr. klasse. 2. og 3. g-klasser 56 timer pr. klasse. Studenterkurser 2-årige hf-kurser Enkeltfagsundervisning 112 timer pr. klasse. 112 timer pr. klasse. 3,3 timer pr. kursist. Ved enkeltfagskurserne fastsættes elevtallet i et kursusår til det antal elever, som har deltaget i undervisningen inden 4. undervisningsuge i kursusfagets forløb eller, ved to- eller flerårige kursusfag, inden 4. undervisningsuge i kursusåret. Vejlederne ved enkeltfagsundervisningen kan, inden for den samlede timeramme, ud over uddannelses- og erhvervsvejledningen anvende tid til andre udadrettede opgaver efter forstanderens nærmere anvisning. **NYT** Stk. 2. Til tutorer ydes nedenstående årlige timetillæg: 2-årige hf-kurser Enkeltfagsundervisning 5,7 time pr. kursist 1,6 time pr. årskursist Opmærksomheden henledes på, at der lokalt kan aftales en anden fordeling mellem vejledning efter stk. 1 og tuturopgaven i stk. 2. Ifølge bekendtgørelse nr om hfuddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for

35 Side 35 voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) etableres tutorordningen på enkeltfags-hf alene i forhold til de kursister, der gennemfører en fuld hf, og de kursister der tager en fagpakke. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 og stk. 2 kan fraviges ved lokal aftale. 27. LEDELSE **NYT** Stk. 1. Ved rektorledede institutioner besættes en stilling som ledende inspektor efter eksternt opslag. Stillingen som ledende inspektor besættes med en ansøger, som har undervisningskompetence i et eller flere af fagene i gymnasiets/hf s fagrække. Til stillingen som ledende inspektor anvendes mindst 1120 timer til ledelsesopgaver. Ledende inspektor er stedfortræder for rektor. Opsigelse sker i overensstemmelse med de sædvanlige regler, jf. 17. **NYT** Stk. 2. Ved rektorledede institutioner kan et eller flere hverv besættes som inspektor. Antallet besluttes af rektor. Hvervene som inspektor besættes efter internt opslag blandt de ansatte lærere ved skolen. Hvervet som inspektor kan gensidigt opsiges med 4 måneders varsel til en 1. august. Inspektorer skal have undervisningsopgaver som en del af deres arbejde. **NYT** Stk. 3. Til stillingen som ledende inspektor (udover de 1120 timer) og til hvervene som inspektor afsættes samlet mindst følgende årlige timetal pr. skole/kursus:

36 Side 36 Indtil 200 elever 3,5 time pr. elev, 201 elever og derover 275 timer + 3,5 time pr. elev. Elevtallet ved skolen/kurset opgøres pr. 1. september. Enkeltfagskursister omregnes til fuldtidskursister og medregnes ved opgørelsen af elevtallet. Omregning sker ved at dividere det samlede elevtimetal med 925. Rektor fastlægger fordelingen af ledelsesopgaver mellem ledende inspektor og inspektorer. Titlerne ledende inspektor og inspektor kan ændres efter behov. Stk. 4. For skoler med kostafdeling afsættes årligt 670 timer for hver økonomiinspektor og 450 timer for hver kostinspektør Timernes fordeling på arbejdsopgaver for kostinspektører drøftes lokalt. 28. FRAVÆR Stk. 1. Ved fravær på grund af sygdom eller andet lovligt forfald indgår tiden i årsopgørelsen med den planlagte tid. Stk. 2. Ved fravær på grund af godkendt efteruddannelse indgår den medgåede kursustid inklusive rejsetid i årsopgørelsen. Der kan dog højst medregnes 7,4 timer pr. dag. Skolen kan desuden støtte anden efter- og videreuddannelse ved helt eller delvist at tildele tid til opgaven, eller dække udgifter hertil. Med årsnormen og de nugældende planlægningsbestemmelser, er der mulighed for at planlægge/flytte undervisningen til andre tidspunkter, når læreren er planlagt med efteruddannelse. Det forventes derfor ikke, at der optræder situationer hvor læreren er planlagt med både efteruddannelse og undervisning.

37 Side 37 Der kan ikke på samme dag medregnes både efteruddannelse og timer fra ikke afholdt undervisning. 29. ÅRSOPGØRELSEN **NYT** Stk. 1. Det årlige timetal udgør 1680 ekskl. ferie og fridage. Såfremt feriedage i den 6. ferieuge jf. 36, punkt 19 afholdes, reduceres det årlige timetal med 7,4 time pr. dag. Arbejdstiden beregnes ved sammentælling af tid til følgende: Mødetid ifølge semesterplan Tid til forberedelse Præsterede arbejdstimer herudover Akkorder Opgaveevaluering Tid til eksamen Tid til ledende inspektor/inspektor Gennemførelsesvejledning og tutorordning Afspadsering og tilspadsering Timer efter særlig aftale. Til vejledere ved pædagogikumuddannelsen medregnes 33 timer for hver kandidat pr. fag i lærerens årsopgørelse. Timetallet for vejledning dækker ikke supervision. Hvis vejledningen af pædagogikumkandidaten udføres af flere lærere, deles tiden forholdsmæssigt. Mødetid ifølge semesterplan indeholder bl.a. undervisning, pauser og andre pædagogisk-/administrative opgaver. I det omfang timer efter særlig aftale ikke er indeholdt i mødeplanen, indgår tiden hertil i årsopgørelsen. Timer efter særlig aftale kan f.eks. være: Kombinationsbeskæftigelse

38 Side 38 Tillids- og sikkerhedsrepræsentantarbejde Fagkonsulenttimer Undervisningsinspektørtimer Timer tillagt pædagogikumkandidater Eventuelle timer tillagt lærere og ledere ved teoretisk pædagogikum Konferencetimer, deletimer, frivillig undervisning og anden undervisning f.eks. laboratoriekurser Vikartimer Faglig vejledning af selvstuderende. Tilsyn i eksperimentelle fag/større skriftlig opgave. I overensstemmelse med aftalen mellem Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Undervisningsministeriet indgået ved statsskolernes udlægning til amterne, kan ministeriet rekvirere lærere til at varetage arbejdsopgaver som medlemmer af opgavekommissioner, som medlemmer af faglige udvalg samt til andre opgaver i forbindelse med pædagogikum, efteruddannelse, studievejlederuddannelse mv. i samme omfang som før udlægningen. Skolerne skal leve op til aftalens intentioner ved at sikre en lokal honorering af arbejdet, i det omfang der ikke sker honorering fra ministeriet. **NYT** Stk. 2. Vikartimer, der læses af lærere, som er fastansatte, eller af tidsbegrænsede ansatte med fuldt timetal, indregnes i lærerens timetal. Indregningen sker hvad enten timerne læses ved den skole/det kursus, hvor den pågældende er ansat (hovedstillingen), eller ved en anden skole/et andet kursus i amtet. **NYT** Stk. 3. Hvis læreren til- eller fratræder i løbet af skoleåret eller i øvrigt kun har været ansat i en del af skoleåret, sker der alene opgørelse af arbejdstiden for den del af året, hvor læreren har været beskæftiget. Ved opgørelse af timetallet for lærerens beskæftigelse anvendes beregningen som fastsat i 11, stk. 3.