Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010"

Transkript

1 Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010

2 EJBYSKOLENS HANDLINGSPLAN FOR LÆSNING EJBYSKOLENS SYN PÅ LÆSNING...4 LÆSEFORSTÅELSE...4 LÆSEOPLEVELSE...4 LÆRINGSCENTRET...5 LÆSNINGENS MANGE FACETTER...5 LÆSEVEJLEDERNE...5 BIBLIOTEKSPERSONALET...6 IT-VEJLEDERE...6 ØVRIGE RESSOURCECENTRE...7 DANSK SOM ANDETSPROG STØTTECENTER...7 SAMARBEJDET OMKRING LÆSNING PÅ SKOLEN...8 TILTAG INDEN FOR LÆSNINGEN...8 LUS MORGENLÆSNING...9 Vi har morgenlæsning...9 IT...9 LÆSNING PÅ DE ENKELTE KLASSETRIN...10 KLASSEKONFERENCER...10 BØRNEHAVEKLASSEN KLASSE KLASSE...10 TESTS PÅ ØVRIGE KLASSETRIN:...11 VISIONER...12 LÆSEMAKKERE...12 FAGLIG LÆSNING...12 Konklusion...13

3 Ejbyskolens handlingsplan for Læsning 2010 At have fokus på læsning er nødvendigt både i dansk og i andre fag, idet læsning er et middel til såvel oplevelse som læring. Læsning er en grundlæggende færdighed, som griber ind i alle fag. At kunne læse og forstå en tekst, er en forudsætning for at kunne deltage i et moderne samfund som vores. Læsning er et redskab til at blive klogere, til at forstå og dermed et bidrag til at kunne handle i den verden, vi er en del af. En af Ejbyskolens visioner er, at vi vægter læring og høj kvalitet, såvel fagligt som pædagogisk. I denne vision er handleplanen for læsning et vigtigt bidrag. En af skolens værdier er, at vi giver alle elever mulighed for at blive set og sejre dagligt.. dette gøres blandt andet ved at lære at læse! Ejbyskolen bliver fremover en skole, der rummer børn helt fra vuggestue over børnehave til og med 6. klassetrin. Vi bliver Børneuniverset Ejby. Det giver os mulighed for at arbejde med børnene, fra de er helt små. Vi vil komme til at arbejde meget med sproget via rim og remser, musik, teater kort sagt.styrke og udvikle børnenes sprog..et veludviklet sprog er fundamentet for at kunne lære at læse og lære at lære. Vores mål er, at eleverne, når de forlader Ejbyskolen, har en rygsæk fuld af strategier og læseværktøjer, som på bedste vis gør den enkelte elev i stand til at kunne klare sig i et demokratisk samfund. René Kaaber Skoleleder

4 Ejbyskolens syn på læsning Læsekompetence er den grundlæggende forudsætning for at kunne tilegne sig færdigheder og viden i skolens mange fag og derigennem få en sammenhængende forståelse for skolens fag og og for omverden. Denne opfattelse af læsebegrebet er udgangspunkt for Ejbyskolens arbejde med læsning fra Vi mener, at læsning er en meningssøgende aktivitet, til hvilken der skal anvendes et væld af strategier. Alle disse strategier skal vi lære børnene at bruge. Vi skal sørge for at give børnene mange forskelligartede tilgange til at lære at læse, skrive og stave. Hvad er læsning? - Læsning er først og fremmest at forstå, hvad meningen med teksten er - Læsning er at læse bøger - Læsning er at læse aviser, reklamer, ugeblade og meget mere - Læsning er at lytte til en oplæst tekst - også kaldet læsning med ørerne - Læsning er at kunne forstå multi-modale tekster - Læsning er at kunne læse beskeder og informationer i samfundet - Læsning er at opleve og forstå fantasi Læseforståelse At lære at læse og forstå det læste er en stor opgave for et barn. Derfor er det vigtigt at dette arbejde foregår i et tæt samarbejde mellem klassens lærere, dansklærerne selvfølgelig, men i særdeleshed også de enkelte faglærere, som har en stor opgave i at formidle det enkelte fags specifikke sprog og begrebsverden. For at alle børn får trænet deres læseforståelse og dermed får lyst til at give sig i kast med bøger og tekster, er det vigtigt, at de møder mange forskellige former for tekster, og at der er en dialog mellem lærer og elever om det læste. Igennem dialogen får eleverne for-forståelse af teksten. Der bliver afdækket begreber og ord, tekstens univers bliver nærværende, og eleverne får etableret en forståelsesramme, som er med til at gøre teksten nærværende og give et nyt perspektiv på omverden. Læseoplevelse Hvis man skal kunne begå sig i alle fag, er det en nødvendighed at kunne læse. Men en lige så vigtig grund til at lære at læse er at få den gode læseoplevelse. Læsning lukker op for en spændende verden! Lærerens oplæsning, litteraturundervisning og tiltag som morgenlæsning skal være med at sikre, at Ejbyskolens elever oplever, hvad en god historie er og kan. Lige fra 1. kl. og op gennem klasserne bør oplæsning være en vigtig del af undervisningen. Ikke alle Ejbyskolens elever kommer fra hjem med læsetraditioner. Vi ser det derfor som vores opgave, at så mange elever som muligt får mødt bogen og litteraturen. Vores mål er at gøre vores elever til medlevende og kritiske læsere.

5 Læringscentret Læsningens mange facetter På Ejbyskolen foregår et tæt og koordineret samarbejde i vores læringscenter. Læringscenteret har fokus på læsningens mange facetter helt fra 0. klasse til og med 9. klasse. Det drejer sig om IT med støtte - og hjælpeprogrammer og gode undervisningsprogrammer, biblioteket med bogudlån, nyeste litteratur og fingeren på pulsen angående gode læsetiltag rundt om i landet samt læsevejlederne med deres viden om læsning, bøger og materialer Læsevejlederne Skolen har 3 uddannede læsevejledere, Else Pasgaard, Betina Brokmose og Inge Norlyk. Læsevejlederne har en detaljeret og velbeskrevet funktion med primært arbejdsområde i almenundervisningen. Læsevejlederne arbejder tæt sammen om skolens læsepolitik. Vi følger med i den nyeste viden om læsning, inspireres til nye tiltag, sætter disse i gang og følger op derpå. Vi er til rådighed for lærerne med inspiration og vejledning både i danskfaget, men også i skolens øvrige fag, hvor læsning har stor betydning. Vi følger læsningen i de enkelte klasser, følger op på tests med gode ideer og materialer samt hjælper og vejleder med forebyggende indsatser for både de elever, som har det svært med læsning og skrivning og de elever, som behøver flere udfordringer i læsningen.

6 Bibliotekspersonalet Der er 3 bibliotekarer på Ejbyskolen, Anne Marie Østergaard, Birte Uglebjerg og Nicolai Nielsen. Bibliotekarerne hjælper og vejleder først og fremmest eleverne med at finde gode og velegnede bøger til hjemmelæsning eller til undervisningen. Men de samarbejder også med den enkelte lærer og klasse om faglige læsekurser, projektopgaver, emnebøger, læsekasser, klassesæt, nye bøger og materialer. Biblioteket har fingeren på pulsen med de mest populære forfattere og igennem forfatterbesøg på skolen får eleverne mulighed for at møde fortællerne bag bogens handling. Årets oplæsningskonkurrence for 6. klasserne står bibliotekarerne ligeledes for. IT-Vejledere Som en vigtig del af skolens læringscenter og indsats for læsning har vi to IT- vejledere, Garvis Carlson og Mikkel Kaas. IT vejlederne samarbejder og vejleder lærerne og klasserne om de mange muligheder, som ligger på computeren. Computeren er et vigtigt redskab i tilegnelsen af læsekundskaber, dels med støttende programmer i selve processen at lære at læse. Men også med programmer og talrige muligheder for at finde og udnytte gode programmer og nettjenester i det videre læseforløb. Således får alle elever mulighed for at bevare og udvikle deres læsefærdighed og læseinteresse ved hjælp af computerens muligheder.

7 Øvrige ressourcecentre Dansk som andetsprog Tosprogscenteret spiller en betydelig rolle for læseindsatsen på skolen. Ejbyskolen har over 50 % tosprogede elever, hvoraf mange af disse har behov for at få deres danske sprogkundskaber understøttet sideløbende med den daglige undervisning i klasserne. Tosprogslærerne arbejder på alle klassetrin med elever, som har behov for særligt tilrettelagte undervisningsforløb inden for et eller flere felter i det danske sprog, herunder især det forståelses- og begrebsmæssige i en tekst, for at kunne følge og få udbytte af den daglige undervisning i klassen. Undervisningen kan være tilrettelagt som kursusforløb eller længerevarende forløb, hvor der følges op på klassens igangværende emner i de forskellige fag. Støttecenter I støttecentret undervises børn, som har det svært med at komme i gang med eller videre med læsning og skrivning. Før en elev kan modtage støtte skal forældrene sige ja. I støttecenterregi arbejdes oftest i mindre grupper med elever, som har nogenlunde de samme vanskeligheder med læsningen. Der arbejdes tæt sammen med klassens lærere, således at eleverne så vidt muligt kan følge klassens undervisning. Elever som har behov for støtte fra skolens støttecenter har mulighed for at blive undervist i brugen af kompensatorisk IT. Kompensatorisk IT er til hjælp og støtte for elever med svære stave/læsevanskeligheder. Støttecenteret råder over computere med skrivestøtteprogrammerne Second guess og Cd-ord. Ligeledes er der tilsluttet C-pen (læsepen) og mulighed for scanning af tekster. Hvis støtte- og klasselærer vurderer, at en bærbar computer vil være til gavn og daglig hjælp for en elev, kan en sådan udlånes til eleven til brug i undervisningen i klassen. På computeren bliver der lagt de programmer, som er nødvendige til netop denne elevs behov. I klassen bliver elev og lærere instrueret i brugen og mulighederne af programmerne og støttecenteret følger op på undervisningen i de tildelte støttetimer. Muligheden for at tildele computer i klassen til elever med svære læse/stave vanskeligheder, håber vi, vil kunne medvirke til, at disse elever i så stor udstrækning som muligt kan følge klassens daglige undervisning. Lærerne i støttecentret er desuden ansvarlige for at alle klasser bliver testet en gang om året, og at testene bliver rettet og bearbejdet med dansklæreren.

8 Samarbejdet omkring læsning på skolen Læringscentrets læringssyn er konstruktivistisk. Det betyder, at vi til enhver tid tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger og sætter støtte, vejledning og handlingsplaner ind, dér hvor det gavner eleven. For at få dette læringssyn iværksat, så det fungerer optimalt, er det nødvendigt at lærernes undervisning tager udgangspunkt i elevens nærmeste udviklingszone, og at lærerne indgår i et konstruktivt samarbejde. Det kan lærerne gøre, hvis de observerer eleven tæt og formidler relevante informationer og iagttagelser til læringscentrets medarbejdere. Og det kan de gøre ved at deltage aktivt i de handlinger, der bliver iværksat for at støtte den enkelte elev. Læsning er et anliggende for alle skolens medarbejdere. Tiltag inden for læsningen Formålet med at have uddannede læsevejledere på skolen er at gøre Ejbyskolens elever til bedre læsere både indholds- og forståelsesmæssigt. Elevernes læseudvikling følges konstant, og vi følger op med råd og vejledning til lærerne og til eleverne både inden for faget dansk, men også inden for faglig læsning, fx historie, fysik ol. Da skolen har mange fag og hvert fag har sit kerneområde og særlige undersøgelses- og analysemetoder, som der skal undervises i, har læsevejlederne valgt hvert år at have et særligt fokusområde, som vi går i dybden med sammen med alle skolens lærere. Det betyder, at alle lærere får et fælles sprog og begrebsapparat inden for en række felter. Det fælles fokusområde bliver bestemt ud fra, hvad vi i det daglige har observeret, at der kunne være behov for, hvad der er ønske om fra en større gruppe af kollegaer, eller når et nyt tiltag ønskes søsat på skolen. Ledelsen, læringscentret og læsevejlederne arbejder sammen om at bestemme det fælles fokusområde. LUS Et af de første tiltag, som læsevejlederne satte i værk, var LUS, som står for læseudviklingsskema. Vi LUSER på alle skolens årgange. Dette er en nem og overskuelig måde at følge den enkelte elevs læseudvikling på. I 1. klasse LUSER læsevejlederen sammen med dansklæreren klassen tre gange hen over året. Læsevejlederen og dansklæreren har her rig mulighed for at snakke sammen om elevernes læseudvikling, og der er tid til at justere læsebøger og materialer, så de matcher det enkelte barn og klassen. Det er bl.a. også her i det fælles samarbejde, at elever med særligt behov for ekstra støtte til læsningen kan spottes. Efter 1. klasse er dansklæreren klædt på til selv at fortsætte med at LUSE i de kommende skoleår. Det er meningen, at LUS skal være et redskab som bruges på alle klassetrin fra 1. til og med 6. klasse.

9 Morgenlæsning I skoleåret 2008/09 startede vi med at have fælles morgenlæsning for alle elever på skolen. Det viste sig at blive en stor succes, som rigtig mange af skolens elever var glade for. Vi fortsætter succesen i skoleåret 2009/10, hvor morgenlæsning foregår hver dag kl i perioden fra efterårsferien til vinterferien. Vi har morgenlæsning - fordi eleverne på Ejbyskolen skal blive bedre læsere - for at give eleverne tid til fordybelse og ro - for at øge elevernes læselyst Perioderne med morgenlæsning har startet en ny tradition på skolen Alle elever samles i salen til fælles oplæsning af en god historie, mens stearinlysene brænder, så det er hyggeligt at lytte og fordybe sig. - Der skal læses hver dag fra kl Mens der læses, skal der være ro på skolen og eleverne bedes blive i klasserne. Altså ingen boglån e.l. i det tidsrum. Alle klasser får udleveret et bloklys (+tændstikker). Det er meningen, at lyset tændes og brænder, mens der læses. IT I indeværende skoleår 2009/10 er der særlig fokus på IT i undervisningen. Læringscenteret har udarbejdet en årsplan for undervisning i IT på de forskellige klassetrin. Det er skolens IT-ansvarlige og IT-vejleder, som forestår undervisningen. Derudover vejleder læsevejlederne og bibliotekarerne lærerne om forskellige hjælpe- og støtteprogrammer og nettjenester. Vi går også ud i klasserne og underviser i disse programmer, hvis der er ønske herom. Målet er at alle elever på alle skolens trin kan bruge computerne og de for den enkelte elev relevante støtteprogrammer i den daglige undervisning og løsning af opgaver.

10 Læsning på de enkelte klassetrin Klassekonferencer På skolen er lavet en test- og evalueringsplan for hver enkelt årgang. Denne plan bliver anvendt løbende og justeret årligt, idet alle klasser får tildelt en tid til klassekonference. På klassekonferencen diskuteres den enkelte elevs standpunkt inden for læsning, dels ud fra de tests, som er taget på klassen, dels ud fra klassens læreres kendskab til eleverne og evt. fra andre relevante fagpersoners udsagn. På klassekonferencen deltager klassens dansk- og matematiklærer, støttecenterlærer, tosprogslærer, læsevejleder, AKT lærer og evt. psykolog og skolens leder Rene Kaaber. Børnehaveklassen I børnehaveklassen starter eleverne med at få afdækket deres sproglige og læsemæssige udvikling fra september måned. Forinden eleverne stifter bekendtskab med prøverne, har der været afholdt et forældremøde. Her får forældrene information om, hvorfor deres barn bliver fulgt med læsetests og hvad disse tests fortæller og bruges til i den daglige undervisning.ud over børnehaveklasselæreren deltager en lærer fra støttecenteret. Lærere fra støttecenteret kommer i klassen med små delprøver fra materialet: Læseevaluering på begyndertrinnet af Ina Borstrøm Der bliver fulgt op på resultaterne sammen med læreren, og vejledt i evt. tiltag eller nye materialer. Der arbejdes i klassen Hop om bord i lyd og ord 1. klasse. Som i 0. klasse holdes der også et forældremøde i starten af 1. klasse. Her deltager igen en lærer fra støttecentret, som fortæller om de fortløbende tests gennem 1. klasse. Desuden bliver her også fortalt om LUS og der bliver fortalt om læseudvikling, og hvordan familierne selv kan hjælpe til med, at deres barn kommer godt i gang med at læse. I 1. klasse fortsættes med delprøver fra Læseevaluering på begyndertrinnet af Ina Borstrøm. Derudover testes eleverne i foråret med OS64. I 1. klasse arbejdes der med børnestavning, som udgangspunkt for eleverne skriftsproglige udvikling. 2. klasse I 2. klasse planlægges to perioder af 6 ugers varighed med læsekursus for eleverne. Forældrene bliver informeret om læsekurset med et detaljeret brev, hvori uger, tid, lærere og forventninger til hjemmet står beskrevet. Eleverne deles efter niveau i 4 grupper. Hver læsegruppe undervises med materialer specielt til det niveau, hvor eleverne befinder sig. Det er støttecenterlærerne med tilknytning til indskolingen, som planlægger perioden i samarbejde med klassens dansklærer og tosprogslærer.

11 Eleverne bliver fordelt ud fra testresultatet af OS64 i foråret i 1. klasse og ud fra dansklærerens kendskab til deres daglige formåen. Målet med læsekurset er: - At eleverne får et læseløft på eget niveau At eleverne lærer nye strategier At elever med yderligere behov for hjælp bliver spottet I løbet af året fortsættes med delprøver fra Læseevaluering på begyndertrinnet af Ina Borstrøm. I foråret tages ordlæseprøven OS120 på klassen. Tests på øvrige klassetrin: 3. klasse: - Staveprøven ST. 3 - Sætningslæseprøven SL klasse: - Staveprøven ST 4 - Sætningslæseprøven SL40 5. klasse: - Staveprøven ST 5 - Læseforståelsesprøven Læs 5 6. klasse: - Staveprøven ST 6 - Læseforståelsesprøve TL 1 Testene i sig selv giver et øjebliksbillede, man kan sige de tager temperaturen, men de ændrer ikke noget. Først når testene indgår i en evaluering, bliver de anvendelige til fremadrettede tiltag. En væsentlig opgave i samarbejdet ml LV, STC og lærerne er at se testene i en sammenhæng og oversætte dem til nyttige tiltag i klasselokalet. Testene giver mulighed for indblik i hele klassens og den enkeltes læsekompetence. Testene står naturligvis ikke alene, men indgår sammen med lærernes iagttagelser og oplevelser, når elevernes læsning evalueres. Vi betragter testene som et pædagogisk værktøj, hvor den indsigt som lærer og elever får, anvendes i det pædagogiske arbejde.

12 Visioner Læsemakkere Læsemakkere - en ekstra indsats for læsning, som vi ønsker at afprøve på Ejbyskolen. Arbejdet med læsemakkere er skolens mulighed for at tilbyde flere elever et intenst samarbejde om læsningen. Læsemakkere er to elever, en yngre fra 2. klasse og en ældre fra 5./6. klasse, der læser sammen i 20 minutter mindst to gange om ugen. Den yngre læser højt af alderssvarende bøger, mens den ældre støtter højtlæsningen og retter den yngres læsefejl. Den ældre makker underviser ikke, men støtter og repeterer læsning af en kendt bog. De to elever er således hinandens rollemodeller/læringspartnere. Elever taler hinandens sprog det giver en anderledes social relation som støtter læringen. At forklare for hinanden giver gode læringsfordele. Den yngre makker får en ekstra chance for repetition, støtte og øve sin læsning. Den ældre makker får mulighed for at blive mere opmærksom på at bruge relevante strategier i egen læsning. Begge elever kan gennem metoden opnå større motivation og styrke faglige og sociale kompetencer. Den ældre læsemakker kan være en elev, der selv har mødt vanskeligheder på sin vej, og den yngre makker udpeges af dansklæreren som værende en mindre god læser. Den ældre læsemakker får af læsevejlederne en særlig uddannelse i at være læsemakker for den yngre. Parrene dannes efter at forældrene er blevet orienteret om ordningen og har godkendt deres barns deltagelse. Læsevejlederne leder og koordinerer læsemakkerforløbet. Faglig læsning At kunne læse fagtekster er ligeledes en nødvendighed i vidensamfundet. Faglig læsning dækker over mange forskellige teksttyper, hvor informationer og illustrationer er struktureret på meget forskellige måder. Derfor er det vigtigt at eleverne lærer en lang række strategier til at læse målrettet, så de får den viden, de har behov for. En nyere teksttype inden for faglige tekster er multi-modale tekster. En multi-modal tekst er en moderne tekst, som indeholder forskellige udtryksformer, som skal afkodes og forstås forskelligt, men hvis forskellige udtryk og indhold skal forenes i en indholdsmæssig helhed. I multi-modale tekster indgår en blanding af løbende tekst og grafiske repræsentationer. Det kan fx være flowdiagrammer, cirkeldiagrammer, tidslinjer, skemaer og tabeller, fotos og tegninger, kort eller forskellige former for grafer. Hvor de grafiske repræsentationer tidligere primært fungerede som illustration af den løbende tekst, indgår de grafiske repræsentationer fx i moderne lærebogsmaterialer som en ligestillet fremstillingsform, der bærer selvstændigt fagligt indhold.

13 Konklusion På Ejbyskolen har vi gennem flere år arbejdet på at udvikle denne læsehandlingsplan, som skal være funktionel og realisabel. Vi ser den som et dynamisk redskab, som i takt med udvikling og nye tiltag, løbende bliver revideret. Læsehandlingsplanen er vores fælles afsæt for læseundervisningen på Ejbyskolen. Den er forpligtende for alle lærere og handler om læsning i alle fag. Ejbyskolens handleplan er afstemt med Odense Kommunes handleplan, ligesom den er afstemt med Undervisningsministeriets fælles mål, slutmål og trinmål i fag

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 SLOTSSKOLEN Indhold Forord...3 Fælles indsatsområder...5 Fælles indsatsområde 1: Udvikling af børnenes læselyst...5 Fælles indsatsområde 2: Kurser og efteruddannelse...6

Læs mere

Spurvelundskolens læsehandleplan.

Spurvelundskolens læsehandleplan. Spurvelundskolens læsehandleplan. Læsning er en kilde til glæde og gode oplevelser. At mestre læsningens kunst er desuden en nødvendighed i et samfund med en stigende mængde skriftlig information og ikke

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for at læse og er blevet

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Handleplan for læsning. Skals Skole

Handleplan for læsning. Skals Skole Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad

Læs mere

Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.

Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs. Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.! Laven Børnehave!! Skolefritidsordning Et godt samarbejde mellem børnehave og skole er en væsentlig forudsætning for en god skolestart for det

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Bogstart godt i gang 2 Startvanskeligheder 3 Netværksmøder 3 Bogstart på vej i fængsel 3 Nyt fra forskning 4 Nyt fra Medborgercentre 4 Børnehavebiblioteker

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Risbjergskolen læsehandleplan

Risbjergskolen læsehandleplan Risbjergskolen læsehandleplan Læsning på Risbjergskolen På Risbjergskolen tilstræber vi at tilrettelægge læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel. Ehris interaktive læsemodel Modellen indeholder

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 1. Læsning og skrivning side 5 Læsning i alle fag side 5 Forældrene i samarbejde om læsning side 6 Når det er svært at lære at læse side

Læs mere

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med

Læs mere

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse Selam Friskole Fagplan for 0. klasse Formål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud.

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat

Læs mere

På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole

På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole På vej i skole En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole Forord Med denne pjece vil vi informere om overgangen fra børnehave til skole og SFO samt give

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange :\Users\b016403\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\Q86AXTON\Informationsmateriale_struktureret-elevsamarbejde_final.docx Dato 25. november 2015 Initialer Dorte Stage

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd

Læs mere

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast Placering Tingagerskolen har to mulige lokaler. Tilbudet placeres i første omgang på Tingagerskolen/ Ikke stedmæssigt forankret, opstart med beliggenhed på Tingagerskolen, men med mulighed for placering

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen At lægge et fundament for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

Skolens Læringscenter

Skolens Læringscenter P Æ D A G O G I S K M E D I E C E N T E R L Æ R I N G S C E N - T E R T E A M E T Skolens Læringscenter 3 0. J U N I 2 0 0 8 Består af forskellige funktioner: Læringscenterteamets opgaver Skole-bibliotekarer

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Ugebrev 4 Indskolingen 2016

Ugebrev 4 Indskolingen 2016 Ugebrev 4 Indskolingen 2016 Fælles info: Kære forældre i indskolingen. I må meget gerne sørge for at jeres børn kan deres unilogin udenad. Vi bruger det ofte, og lige nu er det en tidsrøver at sørge for

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere