Læring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
|
|
- Lise Steffensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
2
3 Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
4 Aktuelle krav under opblødning Uddannelse og skole skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion af på forhånd definerede læringsresultater.
5 Udfordringer Skole og uddannelse involverer altid risiko fordi det ikke handler om at fylde en spand, men om at tænde et bål (Biesta, 2014). Læreprocesser er ikke en interaktion mellem robotter, men mellem mennesker.
6 Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home, at work, at school, in our hobbies we belong to several communities of practice at any given time. And the communities of practice to which we belong change over the course of our lives (Wenger, 1998, p. 6). Organisation Learning Systems CoP s Person 6
7 TEMA-modellen for læring i praksis (kompasset) Relationer og netværk Formel træning og uddannelse Horisont: Umiddelbar Mellemlang Lang Adgang Miljø Træning Erfaringer Kulturer der fostrer læring Opgaver og projekter der udvikler Efter (Bersins 4E-model for L&D)
8 Et eksempel mandag d. 10. sep på en skole i Aarhus Lene: Hvad gjorde I tidligere? L: Vi arbejder sammen som gruppe fremfor, at det er mig, der træffer en beslutning. Det er anderledes for mig: vi er fælles om det. R: Det, at der er en retning. Vi har sagt ja til noget bestemt. Ja til en pædagogik. Rammen er sat, og det frigiver tid og rum til at gøre indholdet rigtigt godt. P: Vi skal tænke anerkendende. Der er meget, der ikke skal diskuteres. Det frigiver til det, der skal diskuteres. Og hvis det ikke giver mening, kan det diskuteres. R: Når noget ikke virker, drøfter vi det i teamet. Det er ikke mig, der skal kigge indad i noget. Her har jeg et sparringsrum på en anden måde. Her er vi der på samme tid. Lene: Det er et pædagogisk fælles udviklingsrum M: Vi har et fælles sprog at tale om tingene i. Vi har smidt noget blufærdighed, når vi tillader at kigge på og tale om hinandens praksis. Det har gjort mig til en dygtigere lærer. Man bliver dygtig af at undervise i en Nest klasse.
9 Samarbejdende professionalisme (Hargreaves & O Connor, 2019) Kollektiv autonomi Kollektiv effektivitet Kollektiv udforskning Kollektivt ansvar Kollektivt initiativ Gensidig dialog Fælles arbejde Fælles mening og formål Inddrage/samarbejde med elever Stor tænkning for alle
10 Læringskultur i praksis ledelse som rammesætter Jeg tror, at det handler meget om de rammer, man skaber. At der er den tryghed, der skal til, for at folk føler, at det er o.k. at stille spørgsmål og få forklaret tingene på det niveau, som man nu en gang er på. Vi gør meget ud af, at man skal kunne stille spørgsmål uden at føle sig dum.
11 Den dobbelte tillid - ansvar og pligt! Din tillid til os og derigennem vores tillid til, at vi kunne lære noget af dig
12 Mintzberg, 2018: Udviklende fællesskaber
13 Klassikere i Kvadrat Vi vil gerne lave klassikere. Det er meget bedre end hele tiden at skifte ud. Præcis som vi gerne vil have vores medarbejdere til at værdsætte klassikere og at følge os, når vi opfinder nye klassikere. Derfor forpligter vi os over for vores medarbejdere i en form for gensidig aftale, hvor de giver den fuld gas, mens vi forpligter os på at give dem den bedste oplæring. Det er en form for frihed under ansvar. Hos os er det ikke bare sælgerne og designerne, der skal forstå vores kultur det skal alle vores medarbejdere. Mange virksomheder har kun værdierne stående på væggen, vi har været vedholdende og har satset på kontinuitet. Mads Nygård, SVP, Kvadrat
14 Diversitet og deltagelse Strategi Kunder?
15 Menneskelige organisationer Vi skal bygge organisationer, der er designet til mennesker. Organisationerne skal være tilgivende, gennemsigtige, udviklingsorienterede og ansvarlige. Det skal ikke være op eller ud kulturer, men steder, hvor vi siger: Vi kan alle lykkes, hvis vi er sammen om opgaven (
16 Tak for jeres opmærksomhed! 16
17 Forslag til læsning Hargreaves, A. & Fullan, M. (2016). Professionel kapital. Frederikshavn: Dafolo. Sennett, R. (2012). Together. Yale University Press. Tanggaard, L. (2018). Læringsglemsel, Aarhus: Forlaget Klim.. Tanggaard, L. /2015). Lær effektiv talentudvikling og innovation. København: Gyldendal. Rømer, T.A., Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2017). Uren pædagogik III. Aarhus: Forlaget Klim Van Manen, M. (2016). Pedagogical tact. London: Routledge.
Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereANVENDELSESORIENTERET UNDERVISNING
ANVENDELSESORIENTERET UNDERVISNING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Hvordan lærer vi bedst? Læring handler altid om noget. Vi lærer bedst, når vi ikke koncentrerer
Læs mereLæringsglemsel. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Læringsglemsel Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Hvorfor? Læring handler altid om noget. Vi lærer bedst, når vi ikke koncentrerer os om at lære (men i stedet om genstanden for læring)
Læs mereKunsten at undervise didaktisk refleksion og faglig dømmekraft i undervisningstilrettelæggelse. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor
Kunsten at undervise didaktisk refleksion og faglig dømmekraft i undervisningstilrettelæggelse Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Pædagogisk takt (eller kunsten at undervise) Takt er at sammenligne med en
Læs mereSTÆRK LEDELSE FRA PERFORMANCEKULTUR TIL LÆRINGSKULTUR
STÆRK LEDELSE FRA PERFORMANCEKULTUR TIL LÆRINGSKULTUR LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR TUE JUELSBO, CHEFKONSULENT OG ERHVERVSFORSKER DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY LEAD ENTER NEXT LEVEL På
Læs mereKreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology
Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv
Læs mereLene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Tendenser Der er en bevægelse fra den kognitivistiske tankegang at læring kun foregår inde i hovedet på individet
Læs mereLÆRINGSMÅL OG KREATIVITET
LÆRINGSMÅL OG KREATIVITET LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY To perspektiver på kreativitetspædagogik Funktionel pædagogik Not for profit Hvor står kampen, og er
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs mereLÆRINGSMÅL FREMMER ELLER PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet
LÆRINGSMÅL FREMMER ELLER HÆMMER DE LÆRINGEN I KLINISK PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Klare mål Det vigtigste krav
Læs mereTVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE I DYNAMISKE LÆRINGSKULTURER
TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE I DYNAMISKE LÆRINGSKULTURER LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Læring den glemte dimension Modet til at lære er det vigtigste redskab
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereLene Tanggaard, Ph.d., Professor DEN MODERNE MESTERLÆRE OG DET KLINISKE SKØN I EN DYNAMISK LÆRINGSKULTUR?
Lene Tanggaard, Ph.d., Professor DEN MODERNE MESTERLÆRE OG DET KLINISKE SKØN I EN DYNAMISK LÆRINGSKULTUR? Program Kl. 13.00-13.45: Den moderne mesterlære og det kliniske skøn i en dynamisk læringskultur
Læs mereUDDANNELSE OG FORSKNING PÅ TVÆRS (OG PÅ LANGS) TAN G G A AR D, AAL B O R G U N I V E R S I T E T
UDDANNELSE OG FORSKNING PÅ TVÆRS (OG PÅ LANGS) PROFESSOR, PH.D. OG VICEINSTITUTLEDER, LENE TAN G G A AR D, AAL B O R G U N I V E R S I T E T Hvorfor på tværs (og på langs) i det professionelle arbejde?
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereBRYD VANEN HVAD SKAL DET NYTTE? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet
BRYD VANEN HVAD SKAL DET NYTTE? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Hvad er vaner? Etymologisk betyder vane at have fundet behag
Læs mereINFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL
INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL. 17-19 FOLKESKOLENS FORMÅL 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereLene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion
Læs meretil medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.
Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige
Læs mereTILLID, POLITIK OG LEDELSE
TILLID, POLITIK OG LEDELSE Peter Bjerre Mortensen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Mail: peter@ps.au.dk Ledelseskommissionen: Hvorfor skal politikerne det? Tillid er normalt noget,
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereVerden tilhører dem, der kan forstå at forandre
KL TOPMØDE 2016 AALBORG Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet & University of Technology, Sydney @sejer Source: http://www.fastcoexist.com/1680659/the-beam-toothbrush-knows-if-youre-not-brushing-enough
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN
28-03-2019 TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN Ved Birgitte Hansen, Stefan Hermann, Ole Sejer Iversen og Michael E. Caspersen TEKNOLOGIFORSTÅELSE - EN FUNDAMENTAL NY FAGLIGHED I DET 21. ÅRHUNDREDE
Læs mereKladde til informationsdias
Kladde til informationsdias Disse dias kan danne udgangspunkt for dine informationsmøder ang. Læsemakkerarbejdet. Du kan supplere med oversigter og materiale fra Læsemakkermanualen. Du kan redigere i disse
Læs mereVi er her for børnenes skyld!
Vi er her for børnenes skyld! Informationsmøde 17.01.19 på Sofiendalskolen - din lokale folkeskole på toppen af Skalborg Bakke Program: At blive en del af fortællingen om Sofiendalskolen Velkommen og intro
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs mereÅndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN
Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Jens Bruun Lektor, Ph.d. jebr@edu.au.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereFusions- og udviklingsforløb
Fusions- og udviklingsforløb 4 skoler, 110 lærere og 1060 elever Fusion er en proces, hvor mellemtiden er central Retning Hverdag Træthed Chock Mellemtid Afprøvning Afsked Usikkerhed Relationelt perspektiv
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereUniversity College Sjælland 24. maj 2011
At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereMedier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk
opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes
Læs mereFrafald og fastholdelse på erhvervsuddannelserne. Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Frafald og fastholdelse på erhvervsuddannelserne Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Frafald og fastholdelse forskningsprojekt (2009-2015) 1. Fase: Kvantitative
Læs mereNest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016
Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016 Ved pædagogisk leder Brita Jensen, Katrinebjergskolen & psykolog Anna Crawford, PPR Aarhus DAGSORDEN Præsentation Hvad er Nest kort fortalt?
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereProfessionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse
Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc og selvstændig organisationspsykolog Programmet 12.00-12.45 Frokost. 12.45-13.45 Grænsen mellem arbejde og privatliv
Læs mereSkolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!
Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereFællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning
Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereEt kritisk blik på læringsmålstyret undervisning. - hvorfor og hvordan?
Et kritisk blik på læringsmålstyret undervisning - hvorfor og hvordan? Formål At kaste et kritisk blik på læringsmålstyret undervisning og begrunde, hvorfor dét er nødvendigt At præsentere praksisforslag
Læs mereVision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17
Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereHvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017
Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven September 2017 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereMålstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som
Læs mereLæringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereMorgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden
Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business
Læs mereHer indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO
Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mereLæringskurs Gjern Skole
Indledning: Dette dokument er Gjern Skoles Læringskurs. Vi har i arbejdet med udvikling af læringskursen haft fokus på, at vi ikke blot ønsker flotte ord og idealer uden forbindelse til virkeligheden,
Læs mereNÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet
NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug
Læs mereOrganisatorisk medlemskab Har vi ret til et godt arbejdsmiljø? Og/eller har vi pligt til at være med til at skabe det?
AM2015 Organisatorisk medlemskab Har vi ret til et godt arbejdsmiljø? Og/eller har vi pligt til at være med til at skabe det? v/ erhvervspsykolog Maja Loua Haslebo Mandag d. 9. november 2015 kl. 10.15-11.00
Læs mereHvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer
Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,
Læs mereHøje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever
www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereEsbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario
Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune er der opsat følgende politiske mål for folkeskolerne
Læs mereHvordan kobles medarbejderens idéer med organisationens beslutninger? Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Viceinstitutleder, Aalborg Universitet
Hvordan kobles medarbejderens idéer med organisationens beslutninger? Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Viceinstitutleder, Aalborg Universitet Definition af begreberne Opfindsomhed Evnen til at respondere
Læs mereBØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber
BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Kære læsere, Da jeg ved udgangen af 2015 sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børneog ungepolitik, var jeg stolt. Stolt,
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs mereLæringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereVelkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART
Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Program 17:30 - Velkomst & præsentation 17: 35 Om Kratbjergskolen & om skole og overgang fra børnehave til skole
Læs mereIt som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:
It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG. PERSONALE Det hele menneske. LEDELSE Styring i dialog ORGANISATION. UDVIKLING Fremme i skoene. Samlet og forskellige
VÆRDIGRUNDLAG LEDELSE Styring i dialog PERSONALE Det hele menneske UDVIKLING Fremme i skoene ORGANISATION Samlet og forskellige MENING - STOLTHED - HANDLEKRAFT VÆRDIERNE ER SYMBOLISERET I ET FIRKLØVER
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereVelfærdsforvaltningen
Velfærdsforvaltningen Vi skaber landets bedste velfærd Det gør vi, fordi vi har formuleret en vision, der bringer os derhen. Her kan du læse om visionen, de ledetråde, der fører frem mod den, og de grundlæggende
Læs mere20. NOVEMBER 2017 FINANSSEKTORENS LEDERDAG SKAB SUCCESFULDE TALENTMILJØER MED LEDELSESFOKUS
20. NOVEMBER 2017 FINANSSEKTORENS LEDERDAG SKAB SUCCESFULDE TALENTMILJØER MED LEDELSESFOKUS VELKOMMEN TIL FINANSSEKTORENS LEDERDAG 2017 Talentudvikling skab succesfulde talentmiljøer med ledelsesfokus!
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.
PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereVærdier Bjergsted Bakker
VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereLÆR LEDELSENS ROLLE I EN DYNAMISK LÆRINGSKULTUR
LÆR LEDELSENS ROLLE I EN DYNAMISK LÆRINGSKULTUR LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY På kanten Usikkerhed og forandring har sat sig som grundvilkår i vores samfund.
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereBALLESKOLENs informationsmøde
BALLESKOLENs informationsmøde OM FORSLAGET TIL NY SKOLESTRUKTUR Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Torsdag den 22. oktober kl. 19-21 Program Kl. 19-19:10 Skolebestyrelsen på Balleskolen byder velkommen
Læs mereFAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?
FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og
Læs mereBØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber
BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-
Læs mereDigital dannelse - et mål blandt flere
Digital dannelse - et mål blandt flere JONNA NØT TRUP LEKTOR, CAND.SCIENT.SOC. UDVIKLING OG FORSKNING, UCSYD JONNA NØTTRUP, LEKTOR, CAND.SCIENT.SOC. NVIE, UCSYD. 1 Konteksten; Produktionsskoler Elever,
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereHafdís Ingvarsdóttir. Islands Universitet. NLS Selfoss 2012
Hafdís Ingvarsdóttir Islands Universitet NLS Selfoss 2012 Teachers matter (OECD rapport, 2005) Hafdís Ingvarsdóttir- Selfoss 2012 2 Sigrún Erla Ólafsdóttir, Fréttatíminn, d. 25.mai, 2012 (En ung islandsk
Læs mereRanders Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010
Randers Kommune Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Fra åbenmundede bureaukrater til primadonnaer. Årets lederkonference har temaet Kommunikation og ledelse. Temaet er valgt, fordi vi
Læs mereFremtidens forældresamarbejde
Fremtidens forældresamarbejde Konference for skolebestyrelser Skole-hjem-samarbejdet - 10 års aftale og forventninger Generelt: Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereHvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler
Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi
Læs mereSvendborg HandelsGymnasium
Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye
Læs mere