Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber"

Transkript

1 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede ledighedsstatistik, der opgør nettoledigheden og bruttoledigheden samt den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse, der opgør AKU-ledigheden. Dette tal udgives både som kvartalstal og som månedstal. De nettoledige omfatter de årige jobparate modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, omregnet til fuldtidsledige. De bruttoledige omfatter de nettoledige samt de årige jobparate aktiverede dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, herunder personer i løntilskud, omregnet til fuldtid. AKU-Ledigheden følger det europæiske statistikbureau Eurostats og ILO s operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. De AKU-ledige er således personer, der til arbejdskraftundersøgelsen oplyser, at de ikke var beskæftigede i en given referenceuge, og at de aktivt har søgt arbejde indenfor de seneste fire uger, og at de kan påbegynde nyt arbejde indenfor de kommende to uger. De fundamentale forskelle i AKU-ledigheden og den registerbaserede ledighed indebærer, at de to statistikker måler forskellige ting. De to statistikker komplementerer derfor hinanden og kan bruges til at analysere forskellige aspekter af ledigheden. Brutto-ledigheden bør fx. anvendes - For at undersøge ledighedens samlede påvirkning af de offentlige finanser. - Når man ønsker en hurtig/månedlig ledighedsindikator der inkluderer jobklare personer i aktivering. Netto-ledigheden bør fx. anvendes - Når man ønsker en lang tidsserie. Nettoledigheden går tilbage til 1979, mens AKUledigheden går tilbage til 1994 og bruttoledigheden til AKU-ledigheden bør fx. anvendes - Når man ønsker at foretage internationale sammenligninger af ledighedsniveauer og ledighedsudviklinger - Når man vil tage højde for samtlige personers ønske om at få arbejde, uanset om personerne modtager den ene eller anden ydelse eller er selvforsørgende. På trods af, at de to statistikker er forskellige er det muligt at koble den kvartalsvise AKU sammen med de registerbaserede tal og se, hvilken registermarkering de personer, der deltager i AKU, har. Det er derimod ikke muligt at lave denne kobling på den månedlige AKU, hvilket skyldes, at serien pga. usikkerhed kun publiceres på hovedserier med beskæftigelse og ledighed på aggregerede serier som køn og to aldersgrupper (15-24 og 25-74), hvilket medfører, at man ikke i de månedlige tal kan se, hvorvidt de AKU-ledige modtager dagpenge, kontanthjælp eller SU. Ser man på den kvartalsvise AKU-ledighede bestod den således i 2013 af 43 pct. der samtidig var nettoledige, 10 pct. yderligere var bruttoledige men ikke nettoledige, 18 pct. var studerende, mens de sidste 29 pct. var øvrige AKU-ledige. Tager man omvendt udgangspunkt i den registrerede ledighed, ser man, at 68 pct. af de registrerede nettoledige samtidig var AKU-ledige i Denne fællesmængde er vokset med 21 procentpoint fra 2007 (47 pct.) til 2013 (68 pct.).

2 En sammenligning over tid viser, at der i perioden 2001 til 2006 var en bemærkelsesværdig stor overensstemmelse mellem det samlede antal af AKU-ledige personer og nettoledige omregnet til fuld tid. Fra 2007 bevæger serierne sig væk fra hinanden, for i perioden at ligge på forskellige niveauer, mens de følger nogenlunde samme udvikling. Sammenfaldet mellem AKU-ledigheden og nettoledigheden i skyldes tilfældigheder. En sammenligning af ledighedsudviklingerne for henholdsvis de årige og de årige viser således begge store forskelle i denne periode. Efter 2007 er AKU-ledigheden konsekvent højest. Skiftet relaterer sig til implementeringen af en ny opregningsmetode i AKU, som AKU-data tilbage til 2007 blev revideret med i november Den nye opregning hævede niveauet for den opgjorte AKU-ledighed. Endvidere øges afstanden mellem de tre ledighedsserier i takt med at ledigheden stiger efter Den største forskel i denne stigning er blandt personer under 30 år, hvilket primært skyldes at de studerende, som ofte er unge, kan indgå i gruppen af AKU-ledige, men kun sjældent i brutto- og nettoledigheden, da de som regel ikke er berettigede til dagpenge eller kontanthjælp/uddannelseshjælp. 2

3 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede ledighedsstatistik og kvartalsvise ledighedstal fra arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Sidstnævnte er ydermere blevet udvidet med månedstal for udvalgte hovedserier. Tre forskellige ledighedsbegreber indgår i disse to statistikker: Statistik Ledighedsbegreb Udgivelseshyppighed Arbejdskraftundersøgelsen AKU-ledige Kvartalsvis/Månedlig på udvalgte hovedserier Registerbaseret ledighedsstatistik Brutto-ledige Netto-ledige Månedlig Månedlig Formål Formålet med dette notat er, at give en grundig introduktion til de definitoriske og kvantitative forskelle på de tre ledighedsbegreber. Notatet er et supplement til de varedeklarationer, der findes i Statistikbanken, og det forklarer og kvantificerer forskelle mellem begreberne og angiver retningslinjer for anvendelsen. 1. Definitoriske forskelle på de tre ledighedsbegreber Registerbaseret ledighedsstatistik AKU-ledigheden AKU-ledigheden er baseret på den internationale ledighedsdefinition Registerledigheden afviger fra den internationale definition Den registerbaserede ledighedsstatistik er en månedlig totaltælling baseret på data fra STyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Denne statistik opgør nettoledighed og bruttoledighed. De nettoledige omfatter de årige jobparate modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, omregnet til fuldtidsledige. De bruttoledige omfatter de nettoledige samt de årige jobparate aktiverede dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, herunder personer i løntilskud, omregnet til fuldtid. Nettoledigheden er offentliggjort i statistikbanken siden 1979 og bruttoledigheden fra og med Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en kvartalsvis, stikprøvebaseret statistik, der opgør befolkningens arbejdsmarkedstilknytning. AKU er Danmarks største kontinuerlige interviewundersøgelse med ca interviews pr. kvartal og ca. 400 variabler. AKU er EU-harmoniseret og følger det europæiske statistikbureau Eurostats og ILO s operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. De AKU-ledige er således personer, der ikke var beskæftigede i en given referenceuge, og som aktivt har søgt arbejde indenfor de seneste fire uger, og som kan påbegynde nyt arbejde indenfor de kommende to uger. AKU-ledigheden er offentliggjort kvartalsvist siden 1994, og data findes i Statistikbanken tilbage til Derudover opgøres der månedlige AKU-ledighedstal for udvalgte hovedserier tilbage fra og med januar AKU følger de internationale standarder for arbejdsmarkedsstatistik, mens den registerbaserede ledighedsstatistik afviger herfra. Den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO fastlagde i 1983, at en person er ledig, når denne, for en given referenceperiode, opfylder de følgende tre kriterier: 1. Er helt uden arbejde 2. Er aktivt jobsøgende 3. Kan påtage sig et arbejde Den registerbaserede ledighedsstatistiks væsentligste afvigelser fra denne definition, og dermed fra AKU-ledigheden, er: at den registrerede ledighed kun omfatter personer, der modtager en given ydelse. Det betyder bl.a., at studerende og pensionister sjældent bliver registreret som ledige, da de som regel hverken modtager dagpenge eller kontanthjælp eller starthjælp eller kommer i løntilskud. at ledigheden opgøres som et volumenmål (omregning til fuldtidsledige), hvorved de deltidsledige i referenceperioden inkluderes i ledighedstallet med den andel af referenceperioden, hvor de er ledige. 3

4 AKU-ledighed inkluderer personer uden ydelse Brutto- og nettoledighed AKU er en spørgeskemaundersøgelse, der dækker hele befolkningen i alderen 15 til 74 år, og som derfor kan belyse arbejdsmarkedstilknytningen for alle grupper i befolkningen, uanset om de er omfattet af en bestemt ydelse eller ej. Den registerbaserede ledighedsstatistik opgør ydermere to ledighedsbegreber, der adskiller sig fra hinanden. Bruttoledigheden inkluderer, i modsætning til nettoledigheden, jobklare personer, der er i aktivering som dagpengeberettigede eller som kontanthjælpsberettigede samt personer i løntilskud. Lighederne og forskellene mellem de tre ledighedsbegreber opsummeres i nedenstående model: Figur 1. De tre ledighedsbegreber 4

5 2. Hvornår bør hvilket ledighedsbegreb anvendes? Der er fundamentale forskelle på AKU-ledigheden og den registerbaserede ledighed. Her redegøres kort for, hvornår hvert af de tre ledighedsbegreber bør anvendes. Bruttoledigheden bør anvendes Netto-ledigheden bør anvendes Når man ønsker at undersøge ledighedens samlede påvirkning af de offentlige finanser Når man ønsker at undersøge ledigheden for små persongrupper (f.eks årige kvinder på Bornholm). Den relative stikprøveusikkerhed for sådanne små grupper er høj i AKU, men i sagens natur fraværende i registerledigheden, der er en totaltælling Når man ønsker en præcis opgørelse over den registrerede ledighed pr. a- kasse Når man ønsker en hurtig/månedlig ledighedsindikator der inkluderer jobklare personer i aktivering Når man ønsker en lang tidsserie. Nettoledigheden går tilbage til 1979, AKUledigheden til 1994 og bruttoledigheden til 2007 Når man ønsker ledigheden opgjort uden jobklare personer i aktivering og løntilskud AKU-ledigheden bør anvendes Når man ønsker at foretage internationale sammenligninger af ledighedsniveauer og ledighedsudviklinger Når man ønsker et ledighedstal, der inkluderer personer, der ikke er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp Når man vil tage højde for samtlige personers ønske om at få arbejde Når man ønsker at undersøge ungdomsledigheden (15-24-årige) i Danmark. Dette skyldes, at de unge sjældent er dagpengeberettigede, hvorved antallet af unge ledige er undervurderet i den registerbaserede ledighedsstatistik, især når der sammenlignes med ungdomsledigheden i andre lande. 1 1 Det skal bemærkes, at der blandt de unge ledige er mange studerende, jf. bl.a. Nyt 396/2011. Disse kan ekskluderes fra AKU-ledigheden i Statistikbanken. I europæiske udgivelser, vil de imidlertid altid indgå. 5

6 3. Kvantitative forskelle på ledighedsbegreberne I dette afsnit kvantificeres de forskelle mellem statistikker og begreber, som er anført ovenfor. Først forskellen mellem AKU-ledigheden og de registerbaserede ledighedstal, dernæst forskellen mellem registerstatistikkens netto- og bruttoledighedstal. AKU-ledighed og registerledighed Figur 2 viser, hvorledes de ledige i befolkningen afgrænses i AKU. Figuren hjælper til at kvantificere forskellene mellem de tre ledighedsbegreber. Den øverste boks viser befolkningens selvvurderede arbejdsmarkedsstatus i referenceugen (dog er der anvendt registeroplysninger til at identificere personer, der er nettoledige, og personer, der er aktiverede). I de små bokse er persongrupperne fra den øverste store boks fordelt efter, om de er beskæftigede eller ej, aktivt søger arbejde eller ej og har mulighed for at starte inden for 14 dage eller ej. De personer, der har haft minimum én times betalt arbejde, bliver i AKU kategoriseret som beskæftigede; de ubeskæftigede personer, der aktivt har søgt arbejde og som har mulighed for at starte inden for 14 dage bliver kategoriseret som ledige; og resten bliver kategoriseret som værende uden for arbejdsstyrken. Figur 2. Kvantitativ forskel med AKU som udgangspunkt, årige i Pers. i hele tusinde Som nævnt opgøres AKU-ledigheden og registerledigheden i forskellige enheder, henholdsvis personer og fuldtidspersoner. I figuren ovenfor vises antal personer. Når der i det følgende tales om fællesmængden, er det altså antallet af AKU-ledige personer, der samtidig er registrerede som berørt af bruttoledighed i referenceugen. Fællesmængden Halvdelen af de AKUledige er ikke bruttoledige De to søjler længst til venstre i figuren viser de nettoledige af de AKU-ledige er inkluderet i den registerbaserede ledighedsstatistik som nettoledige. Tredje kolonne til venstre viser, at der er AKU-ledige personer, der samtidig er jobklare aktiverede. I alt AKU-ledige er altså samtidig bruttoledige (nettoledige + aktiverede). AKU-ledigheden bestod i 2012 af 42 pct. (85.000) der også var nettoledige, 10 pct. (20.000) yderligere var jobklare aktiverede, 20 pct. (40.000) studerende og 28 pct. (57.000) øvrige AKU-ledige. De studerende og de øvrige AKU-ledige indgår ikke i den registrerede bruttoledighed. Dvs. at lidt under halvdelen af de AKU-ledige ikke indgik blandt de registrerede bruttoledige. 6

7 Udover de spørgsmål, der stilles for at afgøre om en person opfylder ILO s krav til beskæftigelse og ledighed, stilles der i AKU også spørgsmål om personens egen opfattelse af sin hovedbeskæftigelse. Langt de fleste i gruppen Øvrige AKU-ledige, dvs. personer der er AKU-ledige men som hverken er inkluderede i den registrerede bruttoledighed eller er studerende, opfatter sig selv som værende arbejdsløse. Et mindre antal opfatter sin situation som værende ude af erhverv i øvrigt, jf. tabel 1. Tabel 1. Øvrige AKU-ledige i Personer i hele tusinde Selvopfattet hovedbeskæftigelse i referenceugen Antal Efterlønsmodtager, pensionist - Førtidspensionist - Hjemmearbejdende u. erhvervsarbejde - Langtidssyg - Arbejdsløs 50 Ude af erhverv i øvrigt 4 Total 57 Note: Tal for under 2000 personer i AKU oplyses ikke på grund af stikprøveusikkerhed. Færre registerledige, der ikke samtidig er AKU-ledige Tager man udgangspunkt i den registrerede ledighed, ser man, at 68 pct. af de registrerede nettoledige samtidig var AKU-ledige i Den vej er der altså en relativt stor fællesmængde. Fællesmængden mellem ledighedsbegreberne er vokset. Således var andelen af de nettoledige i AKU, der samtidig var AKU-ledige i 2007, 47 pct. Dvs. at andelen er vokset med 21 procentpoint fra 2007 til Samme tendens går igen i forhold til de bruttoledige. Det større sammenfald skyldes, at flere registerledige lever op til ILO s ledighedskrav altså at de kan svare bekræftende på, at de aktivt søger arbejde og har mulighed for at starte på et arbejde. Det har samtidig betydet højere AKU-ledighed relativt til registerledigheden, hvilket har bidraget til AKU-ledighedens markante stigning samt til, at den samlede difference mellem ledighedsniveauerne i ledighedsopgørelserne er øget over de seneste år. Hvem indgår som registerledige uden at være AKU-ledige Aktivitets- og rådighedskravene, som myndighederne stiller for at registrere en person som ledig, er ikke identiske med de krav, der stilles for at betragte en person som AKU-ledig. Følgende grupper af registerledige vil derfor ikke indgå i AKUledigheden: - Modtagere af dagpenge og kontanthjælp/uddannelseshjælp med mindst én times betalt arbejde i referenceugen - Modtagere af dagpenge og kontanthjælp/uddannelseshjælp, som ifølge AKUinterviewet ikke aktivt har søgt arbejde indenfor den seneste måned - Modtagere af dagpenge og kontanthjælp/uddannelseshjælp, som ifølge AKUinterviewet ikke kan starte i et job indenfor 14 dage Denne begrebsmæssige forskel forklarer en del af differencen mellem de nettoledige i AKU og i registerstatistikken. Nedenstående overgangstabel kvantificerer forskellene. Overgangstabel Overgangstabel Tal i hele tusinde Nettoledige Jobklare aktiverede +43 Bruttoledige 168 Er beskæftiget min. 1 time i ref. uge iflg. AKU -41 Er ikke aktivt jobsøgende iflg. AKU -16 Kan ikke starte job iflg. AKU -5 Studerende AKU-ledige +40 Øvrige AKU-ledige +57 AKU-ledige i alt Nettoledige og bruttoledige er her vægtet med AKU-vægte og derfor svarer tallene ikke til det, der er offentliggjort i statistikken for den registrerede ledighed. Den væsentligste forskel skyldes, at tallene er opgjort for personer ikke som beregnede fuldtidsledige. 7

8 4. Forskelle mellem de to månedspublikationer [Som nævnt publiceres der to månedstal for ledighed. Fra og med oktober 2013 suppleres den registerbaserede ledighedsstatistik med er AKU-månedstal på aggregerede grupper. Disse tal publiceres samtidigt. Tallene kan pege på forskellige udviklingstendenser. En af grundene til, at tallene er forskellige skyldes de førnævnte definitoriske forskelle mellem den registrerede ledighed og AKU. Ydermere er der specifikt for månedstallene også afgørende metodiske forskelle. Den registrerede ledighed publicerer således månedstal, der er knyttet kun til den konkrete ydelsesmåned, hvilket gør det muligt at sammenligne udviklingen i antallet af registerledige fra måned til måned. AKU derimod publicerer ikke et rent månedstal, men derimod et tre-måneders glidende gennemsnit. Et glidende gennemsnit for fx marts måned er dannet ved, at tage gennemsnittet fra månederne februar og marts samt forecaste, (dvs. en prognose) for april måned. Tilsammen danner disse tre måneder et tal for marts. Dette betyder, at man ikke kan foretage sammenligninger mellem to på hinanden følgende måneder. Derimod er det muligt at foretage sammenligninger 3 måneder tilbage. Et tal for marts kan således sammenlignes med et tal for december året før og så fremdeles. Månedstallene i AKU er noget mere usikre end de kvartalsvise tal, hvilket skyldes det førnævnte forecast, samt det faktum at månedstallene er baseret på færre indsamlede interviews end de kvartalsvise tal. Derfor er det også kun hovedserierne, der publiceres månedligt fra AKU. Udover den totale ledighed og beskæftigelse samt arbejdsstyrken, er der kun få underserier; de to aldersgrupper og år og køn. Derfor er det heller ikke muligt, at lave den detaljerede sammenligning på fx nettoledige, bruttoledige og studerende i de månedlige AKU tal. Disse serier vil være behæftet med for stor usikkerhed ift. datagrundlaget for måneds-aku. De definitoriske forskelle mellem AKU-ledighed og registerledighed, som er nævnt ovenfor, vil dog naturligvis også gøre sig gældende for månedstallene. 5. Historisk udvikling for ledighedsserierne I dette afsnit vil udviklingerne i de tre ledighedsserier blive undersøgt og sammenlignet. I det følgende er AKU-ledighedsserien afgrænset til at dække de årige, således at statistikkerne dækker samme aldersgruppe. Idet de to statistikker opgør forskellige enheder, bør de ikke være fuldstændig overensstemmende, men må dog forventes at følge nogenlunde de samme konjunkturudviklinger. Nedenfor vises antallet af AKU-ledige personer og de brutto- og nettoledige fuldtidspersoner. Fra AKU-ledighedens første offentliggørelse og frem til år 2000 (med undtagelse af 1999), lå nettoledigheden konsekvent på et højere niveau end AKU-ledigheden, på trods af at nettoledigheden har fuldtidspersoner som enhed. 8

9 Overordnet udvikling Figur 3. Ledighedsudviklingen , årige AKU-ledige Registrerede nettoledige Registrerede bruttoledige Af figur 3 fremgår det, at overensstemmelsen mellem AKU-ledigheden og nettoledigheden fra 2001 til 2006 er bemærkelsesværdig stor. Fra 2007 bevæger serierne sig væk fra hinanden. I perioden ligger ledighedstallene på forskellige niveauer, men følger nogenlunde samme udvikling: ledigheden er lavest i 2008, stiger derefter relativt markant, for endelig at stagnere fra Fra har der været et fald i AKU-ledigheden, hvilket også har været tilfælde i bruttoledigheden. Nettoledigheden har været stigende fra , og har herefter været relativt stabil. Tilfældigt sammenfald fra 2001 til 2006 Sammenfaldet mellem AKU-ledigheden og nettoledigheden i skyldes tilfældigheder. Først og fremmest er enhederne, som nævnt, forskellige: Personer i AKU og fultidspersoner i registerstatistikken. Derudover viser en sammenligning af ledighedsudviklingerne for henholdsvis de årige og de årige store forskelle, jf. figur 4. Det er altså ikke de samme personer, der indgår som ledige i de to statistikker. Forskelle mellem serierne i perioden Forskellige årsager til at de to ledighedsstatistikker fjernede sig fra hinanden fra og med 1. kvt Som det fremgår af figur 3 sker der mellem 2006 og 2007 et skift, og AKU- og nettoledigheden fjerner sig fra hinanden. Efter 2007 er AKU-ledigheden konsekvent højest. Skiftet relaterer sig dels til den øgede fællesmængde mellem statistikkerne, som er beskrevet i forrige afsnit: Jo flere registerledige der samtidig lever op til ILOdefinitionen for ledige, jo højere AKU-ledighed relativt til registerledigheden, når vel at mærke andelen af AKU-ledige, der ikke er registerledige fortsat er høj. Derudover relaterer skiftet sig også til implementeringen af en ny opregningsmetode i AKU, som AKU-data tilbage til 2007 blev revideret med i november Den nye opregning hævede niveauet for den opgjorte AKU-ledighed 3. Samtidig bør det bemærkes, at AKU-undersøgelsen blev omlagt og udvidet i 2007, hvorved stikprøveusikkerheden mindskedes. Afstanden mellem de tre ledighedsserier øges derudover i takt med at ledigheden stiger efter Den største del af differencen mellem registerstatistikkens netto- og bruttoledighed findes blandt personer over 30 år, hvilket blot skyldes, at hovedparten af de aktiverede personer, der skønnes jobklar, er over 30 år. 3 Se notater om opregningen på under punktet dokumentation 9

10 Figur 4. Bruttoledigheden og AKU-ledigheden over tid, aldersopdelt AKU-ledige u.30 år AKU-ledige 30 år + Bruttoledige u. 30 år Bruttoledige 30 år AKU- og registerledighed Her er det stort set udelukkende ledighedsudviklingerne blandt de unge personer under 30 år, der står for de samlede forskelle. Differencer mellem opgjorte ledighedstal, Personer år tal i hele tusinde AKU-ledige minus registrerede bruttoledige Personer på mere end 30 år tal i hele tusinde AKU-ledige minus registrerede bruttoledige Det er ikke overraskende, idet netop de unge indgår forskelligt i ledighedsbegreberne. Studerende, som ofte er unge, kan indgå i gruppen af AKU-ledige, men kun yderst sjældent i brutto- og nettoledigheden, da de typisk ikke er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp/uddannelseshjælp eller er i løntilskudsjobs. Studerende udgør en stor andel af differencen De studerende udgør i perioden pct. af de AKU-ledige under 30 år, mens 2 pct. af de AKU-ledige på over 30 år er studerende. Antalsmæssigt er gruppen under 30 år steget med henholdsvis siden 2008 og er i 2013 oppe på ledige studerende under 30 år. For gruppen over 30 år bevæger antallet af AKUledige studerende sig stabilt ml personer i perioden. 10

11 AKU-ledige årige fordelt efter om de modtager ydelser, er studerende mv. personer i hele tusinde Dagpenge/kontanthjælpsmodtagere Aktiverede Studerende Øvrige Total AKU-ledige årige fordelt efter om de modtager ydelser, er studerende mv. personer i hele tusinde Dagpenge/kontanthjælpsmodtagere Aktiverede Studerende Øvrige Total

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked Maj 2012 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede ledighedsstatistik,

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden

Læs mere

Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse

Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse Danmarks Statistik, Arbejdsmarked februar 2014 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) SWE & JKG Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse Indhold 1. Produktionen af månedlige AKU-tal... 3 2. Den valgte metode:

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Databrud i AKU fra 2016

Databrud i AKU fra 2016 2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

Der foretages endvidere en såkaldt overlapsbehandling, der sikrer, at ingen ledig indgår i statistikken med mere end 37 timer pr. uge.

Der foretages endvidere en såkaldt overlapsbehandling, der sikrer, at ingen ledig indgår i statistikken med mere end 37 timer pr. uge. Notat Vedrørende: Ledighedsstatistik og sæsonkorrektion Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger 2. juni 2015 SEG Arbejdsmarked Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger Danmarks Statistik opgør beskæftigelse, arbejdsløshed og antal ledige stillinger i en række forskellige statistikker.

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Danmarks Statistik, Arbejdsstyrke 10. april 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) Akt.nr.

Danmarks Statistik, Arbejdsstyrke 10. april 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) Akt.nr. Danmarks Statistik, Arbejdsstyrke 10. april 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) MIF/- Akt.nr. Abstract Det skete et niveauskift med henblik på den danske befolknings uddannelsesniveau ifølge Arbejdskraft-undersøgelsen

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Udviklingen i bruttoledigheden i Syddanmark i perioden januar 2006 og frem Kilde: og egne beregninger. maj-08 sep-08.

Udviklingen i bruttoledigheden i Syddanmark i perioden januar 2006 og frem Kilde:  og egne beregninger. maj-08 sep-08. Pressemeddelelse: Odense, den 28. oktober 21 Svagt stigende ledighed i Syddanmark De nyeste ledighedstal viser, at bruttoledigheden 1 i Syddanmark er steget med 2.6 fuldtidsledige sammenlignet med september

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

/ Analyse og ledelsesinformation. Arbejdsmarkedsrapport, januar 2014

/ Analyse og ledelsesinformation. Arbejdsmarkedsrapport, januar 2014 / Analyse og ledelsesinformation Arbejdsmarkedsrapport, januar 2014 Rapporten indeholder seneste arbejdsmarkedsstatistik fra Danmarks Statistik samt Jobindsats.dk. Der fokuseres på følgende områder: Ledighed,

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR September 212 LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 2. kvartal 2008 Side 1 af 40 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked

Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked Under krisen steg arbejdsløsheden i Danmark voldsommere end i mange af de andre lande, vi normalt sammenligner os med. Men selv om mange blev arbejdsløse,

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni

Læs mere

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 11, 16. maj 2011 Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling af rettidighed for samtaler med sygedagpengemodtagere,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) )

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) 1 Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) Indhold Ministermål 1 Flere unge med uddannelse Ministermål 2 Indsats for ledige på kanten Ministermål 3 Færre

Læs mere

Stort set uændret arbejdsløshed i juli

Stort set uændret arbejdsløshed i juli Arbejdsløsheden i juli 2014 Den 10. september 2014 Stort set uændret arbejdsløshed i juli Arbejdsløsheden steg med 500 i juli i forhold til juni 2014. De sidste par måneder har arbejdsløsheden stabiliseret

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Svagt Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 UIndhold:U HUgens temauhu Svagt fald i ledigheden i februar 213 HUgens analyseu Ugens tendens I Ugens tendens II HUTal om konjunktur og arbejdsmarkeduh Ingen

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED 56 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning Den økonomiske krise, der startede i 2008, er i aftagende og afløst

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 UIndhold:U HTUgens analyseth HTUgens temath HTFærre ledige og aktiverede i august TH Ny strategi skal sikre arbejdsmiljø HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth

Læs mere

B) Understøttende resultatmål målrettet kompetencegrupper og medarbejdere, som understøtter benchmarking resultatmålene.

B) Understøttende resultatmål målrettet kompetencegrupper og medarbejdere, som understøtter benchmarking resultatmålene. Notatark Sagsnr. 15.00.00-A00-11- 15 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 20.5.2015 Benchmarking mål for beskæftigelsesområdet 2016 Til de overordnede strategiske mål, som er formuleret i notat tilknyttet dagsorden

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

Arbejdsløsheden tæt på uændret i februar

Arbejdsløsheden tæt på uændret i februar Arbejdsløsheden i februar 2015 Den 31. marts 2015 Arbejdsløsheden tæt på uændret i februar Arbejdsløsheden steg med 300 fuldtidspersoner fra januar til februar. Der er nu i alt 130.000 bruttoarbejdsløse,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Aarhus Kommune, juni 1 Det gennemsnitlige antal bruttoledige i pct. af arbejdsstyrken ligger for Aarhus Kommune på 5,7 %. Hele

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2011

Status på udvalgte nøgletal november 2011 Status på udvalgte nøgletal november 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Status på Dansk økonomi Turbulensen i verdensøkonomien synes aftaget en smule den seneste måned, men usikkerheden

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Statistikområdes indhold. Datagrundlag/kilder

Statistikområdes indhold. Datagrundlag/kilder Dato: 19-02-2014 Forfatter DST: Wendy Takacs Jensen Forfatter SCB: : Anna Broman 1. Statistikområdes indhold Navn på statistikområde Indhold i tidsserie Arbejdskraftundersøgelsen - AKU Tidsserierne indeholder

Læs mere

Uændret arbejdsløshed i juni

Uændret arbejdsløshed i juni Arbejdsløsheden i juni 2015 Den 30. juli 2015 Uændret arbejdsløshed i juni Der var ingen ændring i arbejdsløsheden fra maj til juni. Den var også uændret fra april til maj, så det er tredje måned i træk

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET REKRUTTERINGSSITUATION BESKÆFTIGELSEN VURDERES AT STIGE I 2011 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark Udviklingen

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 3 maj / juni 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 3 maj / juni 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige LEDIGHED OG INDSATS Orientering om ledighed, beskæftigelse, ministermål og jobcentrets resultater. Nr. 3 maj / juni 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013 Opdateret d. 8. november 2013 Kvartalsafrapportering 3. kvartal 2013 2 Opsummering af Jobcenter Faxes samlede mål og resultatkrav

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

Status på udvalgte nøgletal februar 2015 Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2011

Status på udvalgte nøgletal april 2011 Status på udvalgte nøgletal april 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Faldende ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed faldt i februar med 2.9 fuldtidspersoner i forhold

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005 Juni 2005 1. Ledigheden i Ledige i I faldt antallet af ledige og aktiverede fra 44.248 i juni 2004 til 40.309 i juni 2005. Det svarer til et fald på 8,9%. Det dækker over, at der er blevet 3.462 færre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

Lille fald i arbejdsløsheden

Lille fald i arbejdsløsheden Arbejdsløsheden i november Den 6. januar 2015 Lille fald i arbejdsløsheden Arbejdsløsheden faldt med 800 fuldtidspersoner fra oktober til november. Der er nu i alt 131.300 bruttoarbejdsløse, svarende til

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 1 marts 2014. Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 1 marts 2014. Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige LEDIGHED OG INDSATS Orientering om ledighed, beskæftigelse, ministermål og jobcentrets resultater. Nr. 1 marts 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede

Læs mere