3. Der skal holdes en afstand på mindst 5 m til naboskel og 10 m til nærmeste vandløb og der må ikke skabes forbindelse til vandløb.

Transkript

1 Frank Hansen Bygholmvejlevej Fjerritslev Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: Fax: Lise Overby Nørgård Direkte Sagsnr.: P Landzonetilladelse til etablering af kunstig sø Plan- og Miljøafdelingen meddeler hermed landzonetilladelse til etablering af en kunstig sø på ca m2 på ejendommen matr. nr. 18a Gøttrup By, Gøttrup, beliggende Bygholmvejlevej 382, 9690 Fjerritslev (Planlovens 35). Vilkår Tilladelsen gives på følgende vilkår: Anlæg 1. Søen må ikke etableres ved brug af membran. 2. Søen skal udformes så den tilpasses terrænet. Den skal anlægges med så jævnt skrånende bredder som muligt. Hældningen bør som regel ikke være større end 1: 5. Der skal desuden være lavvandede områder langs bredden. 3. Der skal holdes en afstand på mindst 5 m til naboskel og 10 m til nærmeste vandløb og der må ikke skabes forbindelse til vandløb. 4. Det opgravede materiale skal anvendes i forbindelse med etablering af den nye vindmøllepark i Klim fjordholme. eventuelt overskydende jord udjævnes på de omkringliggende arealer i et så tyndt lag, at der ikke opstår en synlig vold og således at opfyldningen indgår naturligt i terrænet og altid mindst 5 m fra søens bred. 5. Der må kun anlægges øer, hvis vandarealet i søen udgør mindst m 2, og de må ikke anlægges højere end 10 cm over normal vandstand. Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

2 6. Jammerbugt kommunes miljøafdeling skal kontaktes, hvis der stødes på affald. 7. Det lokale museum skal kontaktes, hvis der stødes på fortidsminder. 8. Terrænregulering, jf. pkt. 4, skal være tilendebragt senest 1 år efter udgravningens påbegyndelse. Anvendelse 9. I små søer (under m 2 ) må der hverken udsættes eller fodres andefugle, fisk eller krebs. 10. I større søer kan der i nogle tilfælde tillades udsætning af andefugle. Der må ikke udsættes flere ænder end søen og dens omgivelser kan rumme uden at plante- og dyrelivet tager skade. Eventuel fodring skal ske i god afstand fra vandkanten. 11. I større søer kan udsætning af fisk i nogle tilfælde tillades, dog ikke regnbueørred, græskarper, guldfisk og andre ikke-danske arter. Fisk må ikke fodres. 12. Søer må ikke anvendes til put and take fiskeri, det vil sige udsætning af fisk og salg af fiskekort. 13. Der må ikke opsættes synlige redehuse, foderflåder og lignende, ligesom søen kun må hegnes med eventuelt nødvendige kreaturhegn. Beplantning 14. Nyplantning omkring søer bør, af hensyn til sollyset, friholdes på sydsiden. 15. Der må kun plantes træer og buske, som naturligt findes i området. Det kan f.eks. være hvidtjørn, hunderose, rødel, birk, ask, alm. røn, og brombær, men ikke f.eks. rhododendron, snebær, spiræa eller hybenrose. Det anbefales i øvrigt ikke at plante pil, som ofte spreder sig uønsket kraftigt i naturen, og nåletræer. 16. Eventuelle øer må ikke tilplantes med træer. 17. Der må ikke tilplantes med andet end almindeligt græsfrø. Vilde planter indfinder sig hurtigt, især hvis arealet ikke gødes. Forureningsrisiko For at begrænse risikoen for forurening af grund- og overfladevandet i forbindelse med udgravningen af søen er det vigtigt at der i under gravearbejdet etableres sikre oplag af olie og andre kemikalier og at der i øvrigt udvises hensigtsmæssig omgang med forurenende stoffer. Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

3 Kommunens bemærkninger Der kan med fordel gennemføres en prøvegravning på arealet hen over sommerhalvåret. Vandets naturlige niveau i prøvegravning viser, hvor dybt der skal graves for at få det ønskede vandspejl i søen. Vandstandsforhold i søen er ejers eget ansvar. Kunstigt anlagte søer bliver i løbet af få år omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper, fordi der sker en indvandring af et naturligt plante- og dyreliv. Fremtidige ændringer af søens tilstand kræver derfor en tilladelse af Jammerbugt Kommune, som administrerer reglerne i Naturbeskyttelseslovens 3. Tilladelsens vilkår for udsætning af andefugle følger bestemmelserne i Jagtlovgivningen (Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, BEK nr. 270 af 11. marts 2013). Udsætning af Græskarper, Guldfisk og andre ikke-danske dyrearter er ikke tilladt uden særlig tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Betingelserne i tilladelsen er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen. Vær opmærksom på eventuelle elkabler, kloakrør og lignende. Orientering fra Museerne Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejdet skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherren mulighed for at få en udtalelse om risikoen for fund af arkæologisk betydning, samt besked om de finansieringsmæssige konsekvenser. Findes der under jordarbejdet alligevel spor af fortidsminder, f.eks. knogler, flintredskaber, lerkarskår m.m. skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Offentliggørelse Landzonetilladelsen offentliggøres dagsdato på kommunens hjemmeside Desuden vil der blive orienteret om afgørelsen i ugeavisen. Udnyttelse af landzonetilladelsen Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb (Planlovens 60, stk. 4). Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 3 år fra tilladelsens offentliggørelse. Grundlag for afgørelsen Afgørelsen er truffet på baggrund af oplysningerne i din ansøgning modtaget ved Jammerbugt Kommune den 10. december Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

4 Forud for tilladelsen har der været foretaget orientering efter planloven hos naboer og foreninger. Der er ikke indkommet bemærkninger, der taler imod en tilladelse. Spørgsmål Har du spørgsmål til tilladelsen, er du velkommen til at kontakte undertegnede på direkte telefon nr eller Venlig hilsen Lise Overby Nørgård Bilag: Uddrag af Planloven Klagevejledning i henhold til Planloven Luftfoto Ansøgningen Kopi til: Per Aarsleff A/S, Dan Højbjerg Kristensen, dhk@aarsleff.com Danmarks Naturfredningsforening, dnjammerbugt-sager@dn.dk Friluftsrådet, nordvest@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk, jammerbugt@dof.dk Aalborg Historiske Museum, historiskmuseum@aalborg.dk Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

5 Planloven 35 I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse eller ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om VVM-pligt i 11 g, stk. 1, eller reglen om lokalplanpligt i 13, stk. 2, kan først meddeles, når de fornødne bestemmelser i kommuneplanen er endeligt vedtaget og den fornødne lokalplan er offentligt bekendtgjort. Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen, jf. 5 a, må tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. 1. Stk. 4. Tilladelser efter stk. 1 kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til naboerne til den omhandlede ejendom. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder ikke, hvis det ansøgte efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for naboerne. Stk. 6. Ansøgeren skal have skriftlig meddelelse om afgørelser efter stk. 1. Stk. 7. En afgørelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i 59 og 60. Stk. 8. Tilladelser efter stk. 1 skal offentliggøres. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Offentliggørelse kan dog undlades, hvis tilladelsen er i overensstemmelse med en offentligt bekendtgjort lokalplan. Stk. 9. Offentliggørelsen af en tilladelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i 59 og 60. Planloven 56 En tilladelse eller dispensation efter denne lov bortfalder, hvis den ikke er udnyttet, inden 3 år efter at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år. Stk. 2. En hidtidig ret til at udnytte en ejendom på en måde, som er i strid med 38 a, en lokalplan eller en efter 68, stk. 2, opretholdt plan, eller som ville kræve tilladelse eller dispensation efter denne lov, bortfalder, når retten ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Dette gælder, selv om retten hviler på en tilladelse eller dispensation. Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

6 Klagevejledning - Planloven Hvad kan der klages over? - 58 Jammerbugt Kommunes afgørelser efter Planloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelser efter Planloven er blandt andet: Landzoneafgørelser. Afgørelser om lokalplandispensationer. Afgørelser om lokalplanpligt. VVM-tilladelser. VVM-screeninger. Ekspropiationsafgørelser. Landzoneafgørelser og VVM-tilladelser kan påklages for så vidt angår skønsmæssige og retlige spørgsmål. Det vil sige, at du kan klage uanset, hvad der begrunder din klage, og hvad du klager over. For andre afgørelser kan kun retlige spørgsmål på påklages. Det vil sige, at du for eksempel kan klage, hvis du mener, at kommunen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at kommunen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse. Hvem kan klage? - 59 Miljøministeren. Enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. Hvordan klager man? - 60 Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro eller raadhus@jammerbugt. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Frist for at indgive klage - 60 Klage skal være indgivet inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra bekendtgørelsen. Virkning af at der klages - 60 Hvis der klages rettidigt over en landzonetilladelse eller en ekspropriationsafgørelse, har klagen opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen ikke må udnyttes, før klagen er afgjort, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Andre klager har normalt ikke opsættende virkning, men udnyttelsen af afgørelsen sker på eget ansvar, da Natur- og Miljøklagenævnet kan ændre afgørelsen. Indbringelse for domstolene - 62 Afgørelser efter Planloven kan indbringes for domstolene. En sådan retssag skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Det er ikke nogen betingelse, at sagen har været indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet. Uanset om der anlægges retssag, er man forpligtet til at rette sig efter afgørelsen, indtil domstolen måtte bestemme noget andet. Øvrige oplysninger Øvrige oplysninger om klagereglerne kan findes på Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

7

8

9

10 Vejledning i anlæg og pleje af SØER OG VANDHULLER

11 Indhold Side 3: Vejledning i anlæg af pleje af søer og vandhuller Side 4: Vær opmærksom når du graver Side 5: God vandkvalitet Side 6: Den gode sø Side 8: Forbindelse til omgivelserne Side 9: Beplantning Side 10: Pleje og vedligeholdelse Side 11: Tilladelse 2 Ny revideret pjece, udarbejdet feb Alle tegninger er lavet af Jens Gregersen

12 Vejledning i anlæg og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller er med til at give variation i landskabet, og hvis en ny sø laves rigtigt, kan den blive et godt levested for både dyr og planter og være til stor glæde for ejeren. I denne pjece finder du råd og vejledning om, hvordan man skaber og vedligeholder den bedst mulige sø. Bagerst i pjecen er der information om, hvordan der søges om tilladelse. 3

13 Vær opmærksom når du graver Når man har valgt en placering, f.eks. en fugtig plet på marken, skal man planlægge selve etableringen. Få hold på vandet Når man graver, er det vigtigt at lægge mærke til, hvad jorden rummer. Vandstandsende lag, f.eks. lerlag, må ikke gennemgraves, så vandet forsvinder ud af søen. Gamle drænrør kan ligge i flere dybder, og hvis de ikke fjernes, kan de tømme søen for vand. Hvis drænvandet skal ledes forbi det sted, hvor søen skal ligge, må det ske i en lukket ledning. Hvis man undtagelsesvis vil anlægge en sø på det sted, hvor den ikke kan holde vand, kan man stampe en cm tyk lermembran i bunden af søen. Det er en dyr løsning, især hvis ler skal købes og transporteres. Plastik må ikke bruges, bl.a. fordi det er et fremmed stof i naturen. Fortidsminder og affald Fortidsminder som f.eks. knogler fra mennesker eller dyr, lerpotteskår, metalgenstande og flintredskaber kan dukke op, og man skal da kontakte kommunen eller det lokale museum. Hvis man finder affald, skal man kontakte kommunen, så det kan blive undersøgt. Sker det ikke, kan affaldet true både grundvandet og vandkvaliteten i søen Gem og anvend sten Store marksten bør ikke fjernes. De kan med fordel placeres i og omkring vandhullet. Placering af opgravet materiale Ved anlæg af søer og vandhuller skal jorden udjævnes eller fjernes, så landskabet ikke påvirkes uønsket. Jorden må ikke placeres for tæt på bredden. Jordarbejdet frigiver næringsstoffer, som gavner brændenælder og tidsler. Desuden bør overgangen mellem vand og land være så blød og naturlig som muligt. Affald, f.eks. gamle dunke og husholdningsaffald, kan vise sig at være nedgravet. Det kan være sket i forbindelse med en tidligere opfyldning af et vandhul. 4

14 God vandkvalitet For at opretholde en god vandkvalitet må følgende overholdes: Få ænder Søen må ikke anvendes til opdræt af andefugle. En sø på ca m² kan naturligt bære ét kuld ællinger. Undgå fodring Vandkvaliteten vil altid blive forringet ved fodring. Fugle bør ikke fodres i eller omkring søen. Heller ikke fisk eller krebs bør fodres. Udsætning af fisk Udsætning af fisk kan skade vandkvaliteten. Mange fiskearter roder i bunden eller spiser de smådyr, som filtrerer vandet. De fleste fisk spiser også haletudser, og så er der stor risiko for at frøer udryddes i søen. Undgå drænvand Hvis søens vand er grundvand, bør man undgå, at drænledninger eller grøfter fører overfladevand til søen. Det er næringsholdigt og vil give algevækst. Hvis det ikke kan undgås, skal drænvandet ledes til søen i åbne grøfter. På lavtliggende steder kan man få en god sø næsten uden gravning, ved blot at sætte drænsystemet ud af drift. Aldrig i vandløb Åer, bække, kanaler eller grøfter må aldrig inddrages i små søer, da det forringer både sø og vandløb. Søen må ikke have direkte afløb til et vandløb. Er det nødvendigt at lede vand væk fra søen, bør det sive gennem et plantebevokset sumpet område, inden det når vandløbet. Udtørring Et vandhul må godt tørre ud en gang imellem. Bundslammet vil derved blive omsat hurtigt, og fisk vil uddø. Det vil gavne vandkvaliteten, når der igen kommer vand i vandhullet. Mange af vandhullets dyr er ligefrem tilpasset udtørring. Bemærk at udsætning af fisk kræver tilladelse enten fra kommunen eller fra Fødevareministeriet. 5

15 Den gode sø Den gode sø har en god vandkvalitet og et rigt liv med smådyr, som bl.a. er føde for ænder. Den gode sø anlægges, så der tages hensyn til natur og til landskabet. Nye søer kan f.eks. graves i fugtige lavninger, i eller ved dyrkede marker. Dybden i større søer bør være mindst 1,5-2 m i den centrale del. Små vandhuller kan godt fungere med mindre end 1 meters dybde. Bredden skal være jævnt skrånende, som hovedregel 1:5, hvis der graves i stabile materialer, der ikke flyder ud. Søer skal undgås i vandløb og kildevæld, heder, overdrev, strandenge samt visse typer af moser og enge. Hvis du følger de råd, der er nævnt neden for, vil du få en god sø, der vil tilføre naturen nye værdier. Størrelse Små vandhuller er langt de bedste for frøer, salamandre og mange smådyr. Fisk og ænder skal have mere plads, mindst m². Form Søens form skal følge terrænet. Bredden må gerne bugte sig, så der opstår småvige. Ø i søen I søer mindre end m² bør der ikke anlægges øer. En ø optager plads, og vanddybden bliver for ringe. 6

16 I større søer kan en ø anlægges i den ene side, øen skal kun nå ganske få cm over vandfladen, og den skal have jævnt skrånende bred langs det meste af kanten. Fladvand Søen afsluttes med ganske lavvandede partier på 1-3 meters bredde. Andehuse er unødvendige. Hvis man absolut vil lave et redeskjul, laves det bedst af nogle sten camoufleret med græstørv og kvas. En and der snadrer efter føde, kan så nå bunden med næbbet. De lavvandede områder bliver søens spisekammer, da mange af smådyrene i en sø lever en stor del af deres liv her. Den opgravede jord Det opgravede materiale skal udjævnes eller fjernes. Hvis det ligger som en vold omkring søen, vil det forhindre naturlig oversvømmelse, og volden vil ofte vokse til med brændenælder og tidsler mv. Det er vigtigt at søen om foråret kan gå over sine bredder. En bevoksning af sump- og engplanter vil indfinde sig på de fugtige bredder og give en naturlig overgang til omgivelserne. 7

17 Forbindelse til omgivelserne Småsøer kan ligge som oaser i landskabet. For at komme fra sø til sø, må nogle dyr have fodgængerovergange, som forbinder søerne: En udyrket bræmme langs et nærliggende vandløb er et godt skjul. Et udyrket areal omkring søen kan udvides, så søen forbindes med anden natur. Et levende hegn bør føres helt frem til det udyrkede areal omkring søen. Søens vandspejl skal kunne ses af trækkende fugle fra luften. En stor ø med træer vil gøre søen vanskelig at se. Søens nærmeste omgivelser kan også forbedres: Marksten kan lægge som et dige nær søen. Dte giver skjulesteder og overvintringsmuligheder for bl.a. tuder og firben. En udyrket bræmme omkring søen skærmer mod sprøjtemidler og gødning. Bræmmen skal være mindst lige så stor som vinteroversvømmelsen rækker. Hvis man graver en sø til frøer og tudser, skal man sikre, at der er ferske enge, moser, løvsskove eller lignende inden for få hundrede meters afstand uden mellemliggende veje. Hvis det ikke er tilfældet, vil det være lige så vigtigt at etablere et sommeropholdssted for frøerne, som at grave vandhullet. Undgå i det hele taget placeringer tæt på trafikerede veje, da både padder og fugleunger let bliver trafikdræbt. 8

18 Beplantning Hvis søen udformes rigtigt, vil der i løbet af 1-2 år indfinde sig en naturlig plantevækst i søen og på bredderne. Hvis man alligevel vil plante, er her et par gode råd: Træer i god afstand Træer plantes kun i nord- og nordvestsiden. Syd- og sydøstsiden friholdes i en afstand af 2 gange træernes maksimale højde, så skygge over søen undgås. For meget skygge giver en kold og livløs sø. Det er bedre at plante buske end træer. Beplantningen skal holdes 5-10 m fra bredden afhængigt af, hvor vådt der er. Naturlige arter Der bør kun plantes arter, som forekommer naturligt på egnen. De naturligt forekommende træer og buske er tilpasset det lokale klima, og vil derfor klare sig bedst i det lange løb. Der er knyttet langt flere forskellige insekter til de træer, der har været en del af den danske natur i årtusinder, end der er til de tilførte plantearter. Eksempler på naturligt forekommende danske træer er: Rød-El, Birk, Bøg, Almindelig Eg, Almindelig Røn og Ask. Eksempler på naturligt forekommende buske er: Hunderose og Blågrøn Rose på lerede jorde og frodige sandjorde. Slåen, Hyld, Hæg og Kalkved på middelfugtige eller tørre lerjorde og god sandjord. Havtorn på kalkholdig sandjord, også ved kraftig vindpåvirkning. Hvidtjørn på næsten alle jordtyper. Mirabel på sandede, ikke våde jorde. Tørst på sure, fugtige jorde. Arter af pil vil ofte indvandre af sig selv. Pil breder sig meget hurtigt, og man skal være varsom med at plante den. Eksempler på arter, der ikke forekommer naturligt, og som bør undgås, er: Rødgran og Sitkagran, der ofte ikke trives i et fugtigt miljø, og Hybenrose Rosa Rugosa, der kan brede sig meget og fortrænge andre planter. Japansk Pileurt, Rhododendron, Bambus og Snebær bør også undgås. 9

19 Pleje og vedligeholdelse Når søen er nyetableret må man væbne sig med tålmodighed. Planter og dyr behøver tid til at indvandre. Men for mange arter går det faktisk ret hurtigt. De første æglæggende guldsmede og andre vandinsekter indfinder sig umiddelbart efter søens etablering. Senere ses spor af drikkende dyr. Vandplanter og frøer indfinder sig i løbet af de første 3 år. Alger Der vil næsten altid komme mange alger i en ny sø. Det skyldes især frigørelse af næringsstoffer ved jordarbejdet. Der er ikke meget at gøre ved det, udover at vente. Efter 2-3 år aftager algemængden naturligt. Er der stadigvæk algemåtter, skyldes det sandsynligvis, at der tilføres for meget næring. Tilgroning De fleste vandhuller gror med tiden til. Det er ganske naturligt. Tempoet er dog højere i dag end tidligere dels pga. øgede mængder kvælstof fra omgivelserne og regnvandet, dels fordi vandhullerne ikke benyttes til kreaturvanding i det omfang de gjorde tidligere. Store pilebuske er svære at slippe af med. Den sikreste måde er at rykke dem op med rod. Skærer man dem kun ned, skal det gøres hvert år. Ved oprensninger af tilgroede damme er det vigtigt et gå grundigt til værks. Alle rodstængler af dunhammere bør fjernes. Alle pilebuske rykkes eller graves op. Alt bundslam skal op, da det kan indeholde store mængder af næringsstoffer. Fisk Fisk kan bringe småsøer ud af balance. Ofte vil fiskene dog uddø i varme somre pga. iltmangel, eller i vintre med snedækket is eller bundfrysning. Fisk, især karudser og guldfisk er meget svære at slippe af med, og det er derfor vigtigt at forhindre dem i at komme til vandhullet. Udtørring er den bedste måde at udrydde fisk på. Tilgroningen sker ofte med tagrør, dunhammer eller pilebuske. Det er nemmest at fjerne de første unge skud som ses ved søen. En anden metode er, at lade kreaturer trampe rundt på søbredden i sensommeren, hvilket ødelægger mange jordstængler. 10

20 Tilladelse Det kræver næsten altid en tilladelse at anlægge en sø. Også indgreb i eksisterende søer, som udvidelser og gennemgribende oprensninger kræver tilladelse. Tilladelsen skal sikre, at forskellige interesser vurderes og tilgodeses i videst mulige omfang. Samtidig skal den sikre, at søen bliver så god som mulig. Anlæg af en sø er et stort indgreb i landskabet. Ikke kun selve hullet påvirkes, også der hvor gravemaskinen kører, og der hvor jorden placeres. Søen anlægges på Myndighed Lovgrundlag Dyrket jord Kommunen Planloven Landbrugspligtig jord Jordbrugskommissionen Landbrugsloven (Kun større søer) Udyrkede arealer: Moser, enge, kær, overdrev, heder og strandenge. Vandløb og søer. Arealer inden for 150 m fra større søer og vandløb og 300 m fra kysten Kommunen Naturbeskyttelsesloven og planloven Fredede arealer Fredningsnævnet og Kommune Naturbeskyttelsesloven Skovområder (fredskovspligtige araler) Skov- og Naturstyrelsen v/ det lokale skovdistrikt Skovloven Skemaet viser de myndigheder og love der regulerer anlæg af søer og vandhuller Ansøgningsskemaer fås ved henvendelse til: Jammerbugt Kommune Teknik og Miljø Toftevej Aabybro Tlf.: Information om beskyttet natur, fredninger m.m. kan ses på Danmarks Miljøportal: Adresse på skovdistrikterne: Thy statsskovdistrikt Nordjyllands statsskovdistrikt Vester Vandet Sct. Laurentiivej 148 Søholtvej Skagen 7700 Thisted 11

21 Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Tlf.: